Bilag 3
Slutrapport – GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 31-12-2014
Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær
Formål. 1. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og
revnetilbøjelighed. 2. At implementere klorofylmålinger vha NIRspektroskopi og på baggrund af
disse beregne den aktuelle N-status i blade og korrelere disse værdier til bærfasthed og kvalitet. 3.
At få udviklet prognoseværktøjer for bærkvalitet, revneindeks og udbytte.
Mål: 1. At gennemføre differentieret bladgødskning og måle effekten på bærfasthed og
revnetilbøjelighed. 2. At kallibrere klorofylmålinger vha. NIR til N-status i solbærblade. 3. Udvikle
metode til beregning af revneindex for solbær. 4. At udvikle prognoseværktøjer for optimal
gødskning, for beregning af revnerisiko, til beregning af optimalt høsttidspunkt og til beregning af
høstudbytte. 5. At demonstrere disse metoder og mål for frugtavlere.
1. At gennemføre differentieret bladgødskning og måle effekten på bærfasthed og
revnetilbøjelighed.
I sødkirsebær ved vi, at et højt indhold af calcium betyder, at
bærrene ikke revner så let i regnvejr. Denne fordel er forsøgt
overført til surkirsebær i et forsøg på Forskningscenter Årslev.
Formålet var at forbedre kvaliteten af de høstede bær ved
dels at forhindre surkirsebærrene i at revne i regnvejr umiddelbart før høst, dels at styrke bærrene, så de ikke så let går i
stykker under mekanisk høst.
Foto 1: FirmTech II, fra UP Umweltanalytische Produkte GmbH, Ibbenbüren,
Tyskland, til bestemmelse af bærs
fasthed. Resultaterne angives i g pr
mm.
Figur 1. Fasthed af Stevnsbær +/- kalcium bladgødskning.
I Figur 1 ses resultaterne af fasthedsmålingerne. Målingerne er foretaget på en FirmTech II, fra UP
Umweltanalytische Produkte GmbH, Ibbenbüren, Tyskland (Foto 1), og resultaterne angives i g pr
mm. Det betyder at instrumentet måler hvor mange gram der skal til at trykke bærret 1 mm sammen. Af tabellen fremgår at de calciumbehandlede bær bliver fastere end de ubehandlede. Størrelsen på bærrene er kun en lille smule forskellig, med de ubehandlede bær størst, hvilket også
kan ses af Figur 2. Med undtagelse af indholdet af anthocyanin er der ikke stor forskel på calciumbehandlede og ubehandlede bær (Tabel 1). Det er nemmest at se disse forskelle i Figur 3 hvor
tallene er gjort relative. Det betyder at alle de målte værdier på kirsebær der ikke har fået ekstra
calcium sættes til værdien 100. Af Figur 3
ses det tydeligt at indholdet af anthocyanin
er væsentlig højere, med mere end 10%, i
de bær der har fået ekstra calcium i forhold
til de ubehandlede bær.
Stykvægten er 2-3% mindre og det totale
indhold af polyfenoler ca. 5% mindre i de
bær der har fået ekstra calcium.
Figur 2: Størrelsen af Stevnsbær +/- ekstra calsium.
Figur 3. Relative værdier af resultaterne af kvalitetsanalysen af Stevnsbær med og uden ekstra calcium.
Analyseresultatet af bær der ikke har fået ekstra calcium (de røde søjler) er sat til 100. På den måde kan
man straks af figuren se den 5-vise forskel mellem behandlede og ubehandlede bær.
Bladanalyser fra calcium-sprøjtede træer
(Figur 4) viser ikke et højere indhold af
calcium (Ca) i forhold til ubehandlede træer.
Der er ifølge sprøjteprogrammet tilført ca. 10
kg/ha ekstra calcium over de 30 dage hvor
det har været bladgødsket med Ca.
Konklusionen på dette forsøg er derfor at
fastheden forbedres ved calcium sprøjtninger i perioden fra afblomstring og 30 dage
Figur 4. Bladanalyser fra Ca-behandlede og ubehandlede træer.
frem. Bærstørrelsen ændres en lille smule, så at de calciumbehandlede bær bliver lidt mindre. Til
gengæld stiger indholdet af farvestoffet anthocyanin ved disse calciumtilskud.
2. At kallibrere klorofylmålinger vha. NIR til N-status i solbærblade.
Der bruges stor omhu og mange ressourcer på at tilføre
næringsstoffer og på at holde uønskede sygdomme og
skade dyr på afstand. Da vores træer og buske er umælende skabninger, må vi iagttage, måle og veje os til viden
om planternes tilstand.
Der er skrevet mange gode bøger og artikler om symptomer på næringsmangel illustreret af gode farvefotos. Vi
ved også, at mangelsymptomer er ensbetydende med
tabt udbytte, selvom det lykkes at tilføre de manglende
næringsstoffer, så symptomerne
Solbær: Ben
forsvinder igen. Derfor gives der
Foto 2, Det håndholdte NIR instrument
ofte næringsstoffer som for eksemDualex fra det franske firma Force A.
Hope
pel kvælstof, kalium og fosfor tidligt
Instrumentet kan ved hjælp af såkaldt
og i tilstrækkelige mængder.
infrarød spektroskopi måle reflektionen
%-N
Gns. NBI
Den normale praksis i frugt- og
fra henholdsvis klorofyl og polyfenoler,
2,3
27-29
bæravl er herefter at tjekke, om vi
som f.eks. anthocyaniner.
har gjort det godt nok ved at tage
2,4
30-32
en bladanalyse i august af det nye – og på det tidspunkt – færdigudviklede
2,5
33-35
løv.
2,6
36-38
2,7
39-41
Men hvad med status undervejs? Er der de rigtige næringsstoffer i tilstræk2,8
42-45
kelige mængder til i foråret at kunne starte produktionen af energi og nyt stof
2,9
46-48
op i bladenes små kraftværker, nemlig grønkornene. Og er der for lidt eller
3,0
49-51
for meget i skud og blade på et senere tidspunkt til, at frugterne kan få det,
3,1
52-54
de skal bruge, for at kunne udvikle sig optimalt både med hensyn til størrelse
3,2
55-57
og smag? Når de nye blomsterknopper skal initieres, hvordan er så status?
3,3
58-60
3,4
61-63
Ved hjælp af et lille håndholdt instrument – Dualex® (Foto 2) – der anvender
3,5
64-66
den såkaldte NIR-teknologi (Nær-Infra-Rød), kan man måle indholdet af klo3,6
67-69
rofyl i bladene. Ved at lave kalibreringskurver ud fra disse målinger og sam3,7
70-72
menholde dem med traditionelle bladanalyser kan der udvikles værktøjer til
3,8
73-75
at bestemme N-status her og nu i plantagen (Tabel 1, 2 og 3).
3,9
76-79
Målingerne der har været gennemført i denne arbejdspakke på solbærblade,
Tabel 1. Korrelation
stikkelsbærblade og kirsebærblade indikere, at det er nødvendigt at kalibrere mellem NBI og % N i
bladtørstof fra solDuralex meget specifikt på den art – og måske sort - der skal måles på.
I Tabel 1 er vist kalibreringen for solbærsorten Ben Hope og i Tabel 2 for
surkirsebærsorten Stevnsbær og i Tabel 3 for sødkirsebærsorten Vanda. De
bærblade af sorten
Ben Hope
Surkirsebær:
Stevnsbær
%-N
2,5
2,6
2,7
2,8
2,9
3,0
3,1
3,2
3,3
3,4
3,5
3,6
3,7
3,8
3,9
4,0
4,1
4,2
4,3
Gns. NBI
10-19
20-34
35-49
50-64
65-79
80-94
95-109
110-124
125-139
140-149
150-164
165-179
180-190
191-209
210-229
230-239
240-259
260-269
270-289
grønne markeringer i tabellerne viser hvor
normalværdierne for kvælstof i bladprøver ligger og
hvad dette svarer til i NBI. Og som det ses er de
målte/beregnede NBI værdier meget forskellige fra
frugtart til frugtart.
Konklusionen på denne delopgave er, at Dualex
godt kan anvendes til måling af kvælstofniveauer i
blade af solbær, ribs, stikkelsbær samt sød og
surkirsebær. For at få det fulde udbytte af disse
målinger gennem sæsonnen skal der:
1) laves kalibereringsstandarder for de frugtarter
der ønskes målt N-status på.
2) foretages målinger – både NIR og traditionelle
bladanalyser - gennem sæsonnen på normalt
udviklende træer og buske for at få kendskab til
hvordan N-balancen udvikler sig under normale
forhold, gennem en frugtudviklings-sæson.
3) Når disse kendes kan Dualex anvendes til en
hurtig ’bladanalyse’ under væksten for af afgøre om
der skal gives ekstra kvælstof eller ej.
Tabel 2; Korrelation
mellem NBI og % N i
bladtørstof fra surkirsebærblade af sorten
Stevnsbær
Sødkirsebær:
Vanda
%-N
2,4
2,5
2,6
2,7
2,8
2,9
3,0
3,1
3,2
3,3
3,4
3,5
3,6
3,7
3,8
3,9
4,0
4,1
4,2
Gns. NBI
8-10
11-13
14-15
16-17
18-20
21-22
23-24
25-26
27-30
31-33
34-35
36-37
38-40
41-42
43-44
45-46
48-50
51-53
54-55
Tabel 3; Korrelation
mellem NBI og % N i
bladtørstof fra blade
af sødkirsebærsorten
Vanda
3. Udvikle metode til beregning af revneindex for solbær.
Principperne for beregning af revneindex i sødkirsebær er her forsøgt overført til solbær. Da metoden kræver, at der fra begyndelsen anvendes hele, ubeskadigede bær, blev bærrene først plukket
forsigtigt i hele klaser. Derefter blev bærrene klippet fra klasens stilk således at der stadig var bærrets egen stilk tilbage på bærret. Disse hele bær blev herefter nedsænket i et bægerglas fyldt med
destilleret vand. Hver time blev bærrene taget op af vandet og bær med revner talt og kasseret. De
resterende hele bær blev herefter forsigtigt nedsænket i et nyt bægerglas fyldt med destilleret
vand. Processen med at tælle de revnede bær blev gentaget hver time, 5 gange i alt. Herefter blev
indekset beregnet ved at vægte antallet af revnede bær for hver udtagning. Til beregningen anvendes formlen:
RI = ((h1*5)+(h2*4)+(h3*3)+(h4*2)+(h5*1))*100/(N*5)
h1, h2, h3, h4 og h5 er antallet af revnede bær optalt efter henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5 timer i destilleret vand.
Der er i dette forsøg anvendt 2 sorter af solbær, Ben Hope og Narve Viking.
Resultaterne i tabellen viser at Ben Hope har et højere revneindex end Narve Viking. Det betyder
at bær af sorten Narve Viking holder
Beregning af revneindex (RI) i solbær
sig bedre i regnfulde perioder under
høst i forhold til bær af sorten Ben
Antal bær med revner
Hope.
1 t.
2 t.
3 t.
4 t.
5 t.
RI
Ben Hope
1
2
2
3
3
37
Narve Viking
0
0
0
1
1
4
Forsøget viser, at det kan lade sig
gøre at anvende en tilrettet metode til
beregning af revneindex for solbærTabel 1. Til beregning af revneindeks blev der anvendt 15 helt
sorter. Jo flere sorter der får beregnet
fejlfrie, ensartede solbær med stilk.
revneindexet og jo flere år de samme
sorter får foretaget denne undersøgelse, desto mere sikre bliver disse Index-tal. Herefter kan en revneindex-tabel danne baggrund
for fra- og tilvalg af sorter i det geografiske område af Danmark hvor man bor, afhængig af nedbørshyppighed umiddelbar før og under høst af solbær.
4. At udvikle prognoseværktøjer for optimal gødskning, for beregning af revnerisiko, til beregning af
optimalt høsttidspunkt og til beregning af høstudbytte.
Høsttidsprognose i solbær
Høsttid prognosen er baseret på temperaturmålinger fra gennemsnitstemperaruren taget hver ½time døgnet rundt i 30 dage fra fuld blomstring. I modellen bruges den beregnede værdi GDH
(Growing Degree Hours), som findes i 2 varianter 1) hvor TH<TU og 2) hvor TH>TU
TH= gns time-temperatur
TB= basis temperatur (4 oC for frugttræer)
TU= optimumtemtperatur (25 oC for frugttræer)
TC= den kritiske temperatur (36 oC for frugttræer)
A= TU - TB (amplituden af vækstkurven)
F= en stressfaktor. Hvis planten ikke er stresset er A=1,0.
1) TH < TU; 𝐺𝐺𝐺1 =
𝑓×𝑎
2
𝑇𝑇−𝑇𝑇
�)
𝑇𝑇−𝑇𝑇
×(1+cos(𝜋 + 𝜋 �
𝜋
2
𝜋
2
2) TH > TU; 𝐺𝐺𝐺2 = 𝐹𝐹 ×(1+cos( + ×
𝑇𝑇−𝑇𝑇
)
𝑇𝑇−𝑇𝑇
Tabel 1. Tal indsamlet fra en Ben Alder plantning i 2011-2014 og den anvendte GDH-30 høsttidsprognosemodel.
År
Fuld blomst GDH301 F-faktor Udbytte Estimeret Reel
Afvigelse
kg/ha
høstdato
høstdato
døgn
2011
6. maj
6054
1
7.941
26. juli
26. juli
-0,5
2012
15. maj
6105
1
14.834
4. august
5. august
-0,6
2013
20. maj
2765
0,4
17.557 17. august 17. august
0,4
2014
5. maj
4813
0,7
7.661
28. juli
28. juli
0,5
1. GDH er Growing Degree Hours, der kan oversættes til vækstgradtimer.
I det beregnede eksempel er der i 2013 indsat en stress faktor på 0,4 og i 2014 på 0,7. Det skyldes
den påvirkning et tidligere års høje udbytte har på næste års produktion, samt om der i indeværende sæson er anlæg for et stort udbytte. I 2013 var der året før høstet et stort udbytte, samtidig betød en gunstig blomstringsperiode at udbyttet i 2013 blev ekstremt højt. Derfor benyttes stressfaktoren 0,4. I 2014 bar planterne præg af det foregående års høje udbytte, men da sætningen for
året ikke ser ud til at være højt, bruges der i beregningen for 2014 en stressfaktor på 0,7.
Udbytte-prognose-model i solbær
Der eksisterer fine korrelationer mellem
skudlængde (L), antallet af sideskud (N),
antallet af skud pr busk (S) og det beregnede udbytte pr busk (est.G pr busk
= gram pr busk x skud på datoen for
estimatet) i solbær, (Figur 5). Denne
model består derfor i sin enkelthed i fra 8
buske jævnt fordelt i plantagen:
1) at tælle antallet af bærende skud i
hver busk (S)
2) klippe 1 repræsentative skud fra hver
busk.
3) plukke alle bær af skuddene og tælle
dem (N)
Figur 5. Viser en meget god korrelation mellem antallet af
skud i en busk (S), antallet af bær pr skud (N) og det beregnede udbytte.
Forventet udbytte = gennemsnitlig antal af skud pr busk(S) x gennemsnitlig antal bær per skud (N)
x antal buske pr ha x 0,9(F)
Faktoren (F=0,9) er den gennemsnitlige bærstørrelse ved høst for Ben Lomond (målt gennem 10
år på AU, Årslev).
Det vigtigste for at denne model kan bruges er at være helt klar på hvad et skud – i denne sammenhæng - er. Når antallet af skud tælles for hver af de 8 buske er det 2- eller flere-årsskud der
tæller. Der skal tælles fra rodhalsen.
År
dato for
prognose
Gns. antal
skud pr
busk
2010
2012
2013
12-jul
20-jun
04-jul
15,8
14,9
8,8
Gns.
vægt:
skud +
bær g
496
455
661
GNS. g
bær i alt
GNS. 50
stk vægt
174
88
285
38,8
24,4
27,3
GNS.
Gns. antal
Reelt
beregnet
Tab (diff.) Tab (Diff)
bær pr
høstet
udbytte
T/ha
i%
skud
udb. T/ha
T pr ha.
18
222
13,5
11,0
2,5
8,0
2,5
24
181
10,5
20
530
17,5
14,0
3,5
Tabel 2: Udbytte beregnet for 2010, 2012 og 13 ved hjælp af prognosemodellen. Der er en difference på cirka 20
procent fra det beregnede og det reelle tal. Denne forskel kan formodentlig ikke forklares ud fra tab af bær under
høsten plus de få bær, der bliver hængende efter høsten. Forskellen må også forklares med bær, der tørrer ud
eller drysser, inden der høstes.
5. At demonstrere disse metoder og mål for frugtavlere.
Resultaterne af projektet er løbende
blevet formidlet ved Temamøder i
januar/februar måned.
Ved disse møder for bæravlere i hele
Danmark er der typisk mellem 50 og
100 deltagere.
Der er i projektperioden gennemført
demonstrationer i forbindelse med
ERFA-møder og plantagevandringer.
Der er i projektforløbet publiceret
fagartikler i Frugt & Grønt, ligesom
resultaterne er gjort tilgængelig via
GartneriRådgivningens hjemmeside.
I 2015 vil der blive offentliggjort de
sidste nye artikler, i det nye samlede
tidsskrift Gartner Tidense, samtidig
med at der lægges en mere udførlig og detaljeret artikel over samme emne ind på vores nye
’Nyhedssite’ på GartneriRådgivningens hjemmeside (www.gartneriraadgivningen.dk).
Figur 3: Projektets resultater blev demonstreret på temadagen 242-2014 for 100 interesserede frugtavlere og personer med interesse i eller tilknytning til frugtavlserhvervet.
Publicerede artikler med relation til Ap 3:
Grønt er godt – men hvor grønne skal bladene være? Frugt & Grønt 2013, nr. 16; 18-19
Et kig i krystalkuglen; Frugt & Grønt 2014, nr.
Sprøjt med Ca og få faste surkirsebær;
Frugt & Grønt 2015, Infosider på www.Gartneriraadgivningen.dk
Revner i modne solbær;
Frugt & Grønt 2015, Infosider på www.Gartneriraadgivningen.dk