Nyhedsbrev nr. 1 • Juni 2015

Nyhedsbrev nr. 1 • Juni 2015
Hvem, hvad og hvor?
VUC Vestsjælland Syd er et relativt stort VUC, ca. 1000 årskursister, med
afdelinger i Slagelse, Ringsted og Korsør. Vi ønsker at informere bedre og bredere
om vores undervisningstilbud, og derfor har vi besluttet at udgive et nyhedsbrev. Vi
vil udsende nyhedsbrevet ca. 1 gang om måneden.
Vi har nye tilbud og ”pakker”, men også mange enkeltfag, både på 9. og 10. klasse
og HF – som VUC altid har haft.
Klar til EUD – hvordan bliver man dét?
Det gør man ved at følge EUD-pakkerne, som VUC har etableret i samarbejde med
Selandia CEU og SOSU Sjælland. Der undervises i dansk, matematik og engelsk
på G-niveau (9. klasse på ½ år), og 1 dag om ugen er man på ét af Selandias
værksteder. Der er eksamen i december og dermed mulighed for at fortsætte på
EUD til januar.
Til dem, der har brug for lidt længere tid, kan man følge undervisning i hele næste
skoleår og så først gå til eksamen i juni 2016. Der er 2 ekstra fag, samfundsfag og
naturvidenskab, på det 1-årige forløb. Undervisningen er også her på Selandia
CEU, og også her er der værkstedsundervisning tilknyttet. Vi starter 17/8, men
indskrivningen foregår på VUC – fra nu! I løbet af 1 år får man en hel 9. klasse og
kan søge videre på EUD.
Vi har også 1-årige forløb med mulighed for at følge de 5 kernefag dansk,
matematik, engelsk, samfundsfag og naturvidenskab i på VUC i Ringsted.
Indskrivningen er i fuld gang, og undervisningen begynder d. 17/8. samme
muligheder for i løbet af 1 år at få en hel 9. klasse og søge videre på EUD.
Der er lavet en folder, man kan få sendt – ring til os eller klik ind på,
http://www.vuc4you.dk/uddannelser/avu-9-10-klasse/bliv-klar-til-eud/?L=0
Hvordan bliver man optaget på VUC?
Alle vores kommende kursister skal vurderes individuelt ved en personlig samtale,
inden man kan blive optaget, http://www.vuc4you.dk/vejledning/. Ring på 5855
5050 og book en tid.
Videre på HF – hvad kan vi tilbyde?
EUX-forforløb, også i samarbejde med Selandia CEU. Vi tilbyder dansk, engelsk
og samfundsfag på C-niveau, og matematik på F og E-niveau. Der er eksamen i
december, og du kan søge ind på EUX til januar. Undervisningen er på Selandia,
indskrivningen foregår på VUC, http://www.vuc4you.dk/uddannelser/hfenkeltfag/bliv-klar-til-eux/?L=0.
Den 2-årige HF, både i Slagelse og Ringsted; det er stadig muligt at blive optaget
på den 2-årige HF. Find ansøgningsskemaet på optagelse.dk, via vores
hjemmeside, http://www.vuc4you.dk/uddannelser/2-aarigt-hf/?L=0
Hvis man i stedet vil have en HF-eksamen, sat sammen af enkeltfag, er der mange
muligheder i både Slagelse, Ringsted og Korsør. Der ligger skemaer på vores
hjemmeside, samt oversigter over hvilke fag, vi udbyder – vi har fx en del kreative
fag, og mange naturvidenskabelige tilbud, også på høje niveauer, både i Ringsted
og Slagelse.
Særlige tilbud, FVU og OBU, på VUC
For alle vores kursister gælder det, uanset om man går i 9., 10. klasse eller på HF,
så har man mulighed for at følge ekstra undervisning i både dansk og matematik. Vi
tilbyder både Forberedende VoksenUndervisning (FVU) og ordblindeundervisning
(OBU). Vi screener efter aftale. Vi har lavet en kort guide til ”hvordan man opdager
en ordblind”. Den er udsendt til sagsbehandlere og vejledere og vi sender gerne
flere.
Særlige tilbud – for virksomheder
Vi kommer også gerne ud og fortæller om vores undervisningstilbud. Alle tilbud på
VUC kan skræddersys og tilpasses den enkelte virksomhed. Det kunne fx være et
særligt tilrettelagt FVU-forløb på en virksomhed eller for en A-kasses medlemmer.
Det kunne også være FVU- eller ordblindeundervisning i samarbejde med en
anden uddannelsesinstitution.
Kontakt udviklingsleder Hanne Legaard på [email protected], eller vores VEUkonsulent Thomas Jensen, http://www.vuc4you.dk/uddannelser/vuc-erhverv/?L=0.