1. No category

2015
2 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 3
LEDER
Nu er der
penge i
bæredygtighed
Modeanalysen 2015
Udgiver
Deloitte
Ansvarshavende redaktør
Peter Mølkjær
Redaktør
Morten Gade Steinmetz
Redaktion
Mette Schmidt
Grafisk design
Pia Bajlum Hansen
Oplag
600 eksemplarer
Det koster penge, tid og kræfter
at få succes på verdens største
marked. Til gengæld er den potentielle
gevinst langt større end noget andet
sted i verden, og dansk mode har
gode muligheder i Asien og andre
fjernmarkeder.
Af Morten Gade Steinmetz
Bæredygtighed er gået hen og blevet en god forretning.
CSR baner i dag vej for nye kommercielle satsninger,
åbner nye markeder og vinder forbrugernes gunst hos
de modevirksomheder, som tør bekende sig til kuløren
grøn. Det viser eksemplerne i dette års modeanalyse
med al tydelighed.
I Danmark og udlandet bygger flere og flere
virksomheder således deres forretningsmodel og
kommunikation op omkring et stærkt og aktivt CSRengagement. Et Unique Selling Point over for de store
kunder i udlandet, beretter det danske brand LauRie.
Så når topcheferne rykker nu, hænger det sammen med,
at de har opdaget, at der er penge i bæredygtighed.
I virksomhedernes økonomiafdelinger ser de en tydelig
sammenhæng mellem forretningsstrategi og
ansvarlighed på grund af de muligheder for vækst og
besparelse, som en bæredygtig tilgang giver. Det er
der flere årsager til: Bæredygtighed kan bruges som
forretningsdriver og løftestang for ny vækst. Som
værdidrevet modemand tænker Mads Nørgaard over sin
virksomheds forbrug af vand, energi, råstoffer og
kemikalier, hver gang en ny kollektion lander i butikken
på Strøget. Det har nu ført til den ”holdbare garderobe”,
som skal skabe værdi for tøjbutikkerne.
Forbrugerne har i stigende grad fokus på CSR, og de vil
gerne bidrage til en mere bæredygtig udvikling gennem
deres adfærd. Den trend udnytter svenske Nudie Jeans
til at inddrage kunderne i hele værdikæden og til at
oplære kunderne i bæredygtigt jeansforbrug. Resultatet
er høj vækst, hastig markedsudbredelse og høj
kundeloyalitet.
I en verden med pres på naturressourcerne er ansvarlig
produktion og genbrug af materialer godt for
bundlinjen. Hos modebrandet Gongini har en CSR-politik
om at minimere ressourcespild i produktionsleddet
affødt en helt ny forretningsmodel, hvor restmetervarer
bliver upcyclet til nye eksklusive kollektioner.
Men endnu er det kun de største og frontløberne,
som har gjort ord til handling. Deloittes analyse af
sustainability i modebranchen viser, at syv ud af ti
modevirksomheder endnu ikke fokuserer på den
miljøbelastning og det ressourcetræk, deres produktion
forårsager. Især de små og mellemstore virksomheder
har svært ved at sætte handling bag ordene, mens otte
ud af ti store virksomheder er i gang med at forbedre de
produktionsforhold, som belaster miljø og arbejdstagere.
Der er med andre ord plads til endnu mere bæredygtig
vækst.
4 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 5
”Vi kan blive langt
mere bæredygtige”
Hvordan forener vi modens iboende forbrugerisme
med bæredygtighed? Modemanden Mads Nørgaard
er bevidst om dilemmaet og har fundet sin vej mellem
bæredygtig produktion og bæredygtig mode.
OM MADS NØRGAARD
Mads Nørgaard er designer og
administrerende direktør og ejer af
modebrandet MADS NØRGAARD
COPENHAGEN. Brandet sælges til 500
selvstændige butikker over hele verden
fra Japan til USA.
Modemand, kulturkritiker og iværksætter.
Mads Nørgaard er kendt for at have
et skarpt blik for tidens tendenser og
engagere sig i kunst- og musiklivet. Mads
Nørgaards vej ind i modeverdenen er gået
via universitetsstudier i litteraturvidenskab
og samfundsfag og et nært samarbejde
med sin far, modemanden Jørgen
Nørgaard.
H
an ved godt, at han er ved at save den gren
over, som han selv sidder på. Men Mads
Nørgaard er ligeglad, for det her er vigtigt.
”Det kan da godt være, at vi bliver
arbejdsløse, men så må vi finde på noget andet at lave.
For vi kan ikke have en tøjindustri, som sviner og
forbruger så meget, at vi lægger verden øde.”
Selv om det bliver sagt med et grin, er designeren og
direktøren Mads Nørgaard bevidst om sin provokation.
Den er nødvendig, mener han, hvis modeverdenen
skal rykke sig.
”Vi kan blive langt mere bæredygtige. Hvis vi alle
sammen bliver meget mere ambitiøse og får lidt
gulerod og pisk, så kan det blive umådelig godt.”
Mads Nørgaard peger på H&M, som i 2020 vil have
udfaset jomfruelig bomuld fra deres produktion og
kun vil benytte sig af genanvendt bomuld. Eller Ikea,
der sigter efter møbeltekstiler i 100 procent certificeret
bæredygtig bomuld, og han efterlyser større interesse
hos både modeindustrien og de ansvarlige politikere
og myndigheder:
”De store virksomheder ser forretningsmulighederne i
bæredygtighedsarbejdet. De fornemmer forbrugernes
interesser og rykker, så de bliver first movers. Det ville
være dejligt med en mere koordineret og langsigtet
indsats.”
Modens iboende forbrugerisme
Målet er at gøre en industri, der lever af at forføre
forbrugerne til at købe tøj og sko, de reelt set ikke
mangler, til at blive så lidt skadelige og forurenende
som muligt. At værne om og bevare de ressourcer og
råvarer, som vores enorme forbrug af tøj i dag truer,
hvad enten det er vand, energi eller bomuld.
Det lyder som et opgør med modens natur og iboende
forbrugerisme, og Mads Nørgaard erkender åbent,
at han har udviklet et ambivalent forhold til
modeverdenen:
”Jeg er begejstret for at blive forført af nyt: nyt tøj,
ny mode, nye popsange, nye vaner. For mig er det
forførende element afgørende i mode. Det forførende,
6 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 7
det irrationelle, det at give sig hen til en lyst man ikke
vidste at man havde, det er hele årsagen til, at jeg og vi
laver tøj – for det er jo, reelt set, ikke tøj vi mangler, set
ud fra et praktisk synspunkt.”
”På den anden side synes jeg, at alt det nye sommetider
kommer med for høj fart. At den nye mode gang på
gang erstatter stadig funktionel beklædning, som af den
grund ender med at hænge og samle støv på bøjlerne.
At det går for hurtigt, at forførelsen slår over i en slags
forbrugerisme, som ikke er så rar,” siger Mads Nørgaard.
Fornuft og forførelse
Han mener, at flere og flere i dag nikker genkendende
til de modsatrettede følelser:
”Som forbrugere kan vi blive helt vildt begejstrede for
at købe et nyt stykke tøj, som vi måske kun bruger en
gang. Men vi kender også grundfølelsen af ”Fuck, hvor
har jeg mange t-shirts”. Men den selvforglemmelse, det
ufornuftige i at lade sig forføre til nyt er en del af det
at være menneske.”
”Min vej går via, hvad vi kalder en
holdbar garderobe. Den er både
holdbar over tid, holdbar i brug
og holdbar i design.”
Mads Nørgaard, designer
Bæredygtig mode handler om at balancere disse to
modsat rettede holdninger - forførelsen og fornuften
- og acceptere, at der er en konflikt, mener forbrugeren
og forretningsmanden Mads Nørgaard:
”Jeg tror, at vi er mange, der føler det dilemma.
Omvendt tror jeg, at det er vigtigt ikke at lade sig
slå ud af det. Jeg tror, at det er vigtigt at erkende
dilemmaet og forsøge at finde sin egen vej.”
Brandet MADS NØRGAARD COPENHAGENS vej ind i
bæredygtighed går blandt andet via det, Mads Nørgaard
kalder en ”holdbar garderobe”, som udgør en del af
hans kollektioner. Holdbar ikke kun i produktionen,
men også holdbar over tid, holdbar i brug og holdbar i
design. Den holdbare garderobe, der går under navnet
”Mads Nørgaard - Made in Denmark”, består af designs,
der er modemæssigt relevante sæson efter sæson.
”En holdbar garderobe består af designs af høj kvalitet
og holdbarhed, som er produceret i vores nærområder
under ansvarlige sociale og miljømæssige forhold,
baseret på et fælles værdigrundlag med vores
samarbejdspartnere,” forklarer Mads Nørgaard.
Bæredygtig mode og produktion
Som den første danske designer lancerede Mads
Nørgaard i 2008 en 100 procent økologisk
undertøjskollektion til mænd, og virksomheden har
i dag sat sig som mål, at alle metervarer i den danske
systue skal være bæredygtige i 2020. Mads Nørgaard
har også bevidst lagt en del af sit firmas produktion i
Europa for på den måde bedre at kunne holde styr på
miljø- og arbejdsforhold. Bæredygtighedstiltagene er
nu struktureret og sammenfattet i en CSR-politik, der
spiller sammen med forretningsstrategien. Fokus er i
den første fase lagt på at implementere CSR-arbejdet
i produktionsleddet og leverandørkæden.
”Vi ønsker at skabe fuld transparens om metervarer og
produktionsforhold på vores egen systue i Danmark, der
producerer Made in Denmark-kollektionerne, og vi vil
aktivt kommunikere dette til vores forbrugere og
engroskunder. Størstedelen af vores designs skal
produceres i Europa, og på lidt længere sigt skal alt
produceres i Europa. Indtil den dag oprinder, vil vi
”Vi lever af at sælge pænt og
smart modetøj, og det bliver
ikke nødvendigvis pænt af at
være bæredygtigt. Men det er
modens ubønhørlige logik
- der skal være noget lir!”
arbejde for fuld og synlig information om, hvor tøjet
er produceret,” siger Mads Nørgaard.
MADS NØRGAARD COPENHAGEN har tilsluttet sig
FN’s Global Compact og baseret virksomhedens
code of conduct på de ti principper for ansvarlig
virksomhedsdrift og tøjproduktion. Det forpligter
Mads Nørgaard til at arbejde med at løfte sine
leverandører, og det gør han gerne.
”Vi føler os forpligtet til at være en aktiv del af
udviklingen i branchen og sørger derfor aktivt for at
hjælpe nye, udvalgte, uafhængige designere med
fordelagtige betalingsbetingelser og gode råd og støtte
i øvrigt. På samme måde vil vi forpligte os til at finde
designere, der arbejder med en bæredygtig agenda,
og vi vil opfordre vores leverandører til at understøtte
principperne i FN’s Global Compact og støtte dem
på vejen dertil.”
Om den ’holdbare garderobe’ også viser sig at være en
bæredygtig forretningsmodel, eller om forbrugerne vil
savne den hastige og flygtige forførelse, vil tiden vise.
Men for Mads Nørgaard er det hans CSR-vej.
”Vi lever af at sælge pænt og smart modetøj, og det
bliver ikke nødvendigvis pænt af at være bæredygtigt.
Men det er modens ubønhørlige logik - der skal være
noget lir! Måske er det et uløseligt dilemma, og jeg ved
ikke, om det kan balancere, men vi er nødt til at prøve.”
RESSOURCER UNDER PRES
• 2,4 procent af verdens dyrkbare arealer er
dækket af bomuld. Alligevel tegner
bomuldsproduktionen sig for 24 procent af
verdens samlede forbrug af insektgifte og 11
procent af verdens samlede forbrug af
pesticider. Samtidig er bomuld en af de
afgrøder, som kræver mest vand at producere.
Til et kilo bomuld går der mellem 7.000 og
29.000 liter vand. Til sammenligning kræver et
kilo kartofler ca. 500 liter vand.
• Hver dansker forbruger 16 kilo tøj om året.
Det er nordisk rekord, og 35 procent over det
gennemsnitlige forbrug i verden. 16 kilo tøj
svarer til 16 par jeans eller 64 t-shirts.
Produktionen af 16 par jeans kræver 58.000
liter vand, 48 kilo kemikalier, 6400 MJ energi og
optager 208 m² landbrugsjord.
Kilde: Deloitte Fashioning Sustainabilty 2013.
8 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 9
CSR skaffer LauRie
nye kunder
Bæredygtighed er blevet en
god forretning for modefirmaet
LauRie. Den jyske virksomhed har
fået international succes på et
marked, hvor konkurrencen om
forbrugernes opmærksomhed
er benhård.
S
algsmødet var ved at udvikle sig til en fiasko.
Den nye tyske kunde signalerede med al klar
tydelighed, at han ikke var på udkig efter nye
leverandører, og stemningen var trykket. Lena
Trend Hansen, direktør hos LauRie, og Peter Wædeled,
salgschef gjorde et helhjertet forsøg på at fange den
potentielle kundes opmærksomhed.
”Som et nyt led i vores produktpræsentation tog vi vores
moodboard frem for at vise, hvor mange led, der er i
produktionen af et par patenterede jeans. Vi fortalte,
at vores materialer er Oeko-tex-certificerede, og at
produktionen foregår i Europa – og så vendte han på
en tallerken. Her var et budskab, han kunne brede ud
til sine kunder, og det var noget, han kunne bruge. Det
var udelukkende på det grundlag, at vi blev valgt som
leverandør,” siger Lena Trend Hansen, ”for det tyske
marked mangler ikke dygtige bukseproducenter.”
Ordren kom i hus hos den nye tyske kunde Egü med seks
butikker og salg via webshop, og historien illustrerer,
hvordan LauRies bæredygtighedstiltag i dag er blevet
et Unique Selling Point over for business to businesskunderne. LauRies bukser er i dag på hylderne i over 1.100
detailbutikker og stormagasiner i flere end 20 lande.
Møder kundernes krav
Et af de udenlandske markeder er Finland. Her er det
lykkedes LauRie at få en aftale med Stockmann Retail. Den
finske varehuskæde har meget specifikke CSR-krav til sine
leverandører og arbejder med ansvarlig leverandørstyring,
ligesom Stockman Retail har sat sig som mål at øge
forbrugernes kendskab til bæredygtighed.
”Når vi kontakter større kunder, bliver vi mødt med
andre krav end hos de små butikker. Vi kom kun ind
hos Stockmann, fordi vores materialer lever op til REACHkravene igennem Oeko-tex-certificeringer, fordi vi er
BSCI-medlem og i øvrigt kunne dokumentere vores
CSR-arbejde,” siger Lena Trend Hansen.
Den store finske varehuskæde Stockmann kræver for
eksempel, at alle materialer er uden skadelige kemikalier
(REACH), og at leverandøren er medlem af BSCI (Business
Social Compliance Initiative).
10 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 11
“Vi kan se, at de
gode argumenter om
langtidsholdbare produkter
og bæredygtig og ansvarlig
produktion tæller mere og
mere.
LauRie har også tilsluttet sig FN’s Global Compact
og derigennem forpligtet sig til at arbejde med at
implementere ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift inden for områderne: menneskerettigheder,
arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.
”Vi gør først og fremmest det her, fordi vi mener, det er
rigtigt at gøre. Når det så er sagt, kan vi se, at vores kunder
og forbrugerne har fokus på bæredygtighed. De vil gerne
have en stabil kvalitet og en god historie, og det er
CSR med til at garantere,” siger Lena Trend Hansen.
Budskabet sælger varen
LauRie har bestemt sig for at spille en aktiv rolle i
at synliggøre virksomhedens CSR-initiativer på en
lettilgængelig måde over for virksomhedens interessenter.
Derfor har LauRie skruet op for kommunikationen.
I dag klæder LauRie derfor alle led på til at kunne fortælle
om bæredygtig produktion, og hvordan bæredygtighed
hænger sammen med kvalitet og pris.
”Sælgeren ude i butikkerne vil gerne sælge en vare til fuld
pris frem for at være nødt til at sætte buksen på udsalg.
Vi hjælper hende med at finde argumenter for, hvorfor
slutbrugeren skal købe lige netop denne buks,” siger
Lena Trend Hansen og fortsætter:
”I butikkerne taler sælgerne for eksempel med kunderne
om, at buksen er produceret i Europa, at der ikke er brugt
skadelige kemikalier til at fremstille stoffet, og vi kan se, at
de gode argumenter om langtidsholdbare produkter og
bæredygtig og ansvarlig produktion tæller mere og mere.
Vi kan helt klart mærke en øget interesse for CSR,” siger
Lena Trend Hansen.
Bæredygtighed giver værdi
I den kommende sæson vil LauRie gøre virksomhedens
CSR-politik endnu tydeligere for slutkunderne. Annoncer
vil have CSR-budskaber, og der kommer Made in Europelabels på tøjet. Bæredygtighedstanken vil også vise sig med
små miljø-statements om vask og genbrug på tøjets care
labels.
Selv har Lena Trend Hansen netop været rundt på fabrikker
i Europa og taget fotos og video, som skal bruges til at
fortælle historien om, at LauRies bukser er Made in Europe.
”Mange forbrugere er stadig skeptiske over for CSRbudskaber og tror, at kommunikationen handler om Green
Washing og profit. Så det gælder om at vinde forbrugerens
tillid. Hos LauRie mener vi, at vejen er mere åbenhed og
gennemsigtighed,” siger Lena Trend Hansen og uddyber:
”Det er vigtigt at få organisationen med i den proces.
Derfor har vi valgt at inddrage alle fra indkøbere til
lagerfolk. En væsentlig del af bæredygtighedsarbejdet
handler om indsigt - og det giver engagement og stolthed
og i sidste ende værdi.”
3 gode råd om at få værdi
gennem CSR fra Lena Trend
Hansen
Den århusianske modevirksomhed LauRie er en
typisk dansk, familieejet mellemstor virksomhed - og
så alligevel ikke. I 2007 valgte ejerne at omlægge til
ansvarlig og bæredygtig produktion, og de seneste
par år har LauRie arbejdet bevidst med at flytte
omtanken for miljøet fra ad hoc-løsninger til
strategisk CSR.
I samtlige år - og vel at mærke samtidig med den
finansielle krise - har LauRie vækstet og nået den
højeste kreditvurdering AAA.
Virksomheden startede i 1987. I 2005 blev firmaet
overtaget af ægteparret Henrik og Lena Hansen.
LauRie beskæftiger 23 medarbejdere og havde sidste
år et resultat på 19,6 mio.kr. før skat. LauRie har et
stort basisprogram i bukser og udvikler derudover
to årlige fashion-kollektioner.
I hvilket omfang stiller de store butikskæder og
stormagasiner CSR-krav til danske mode- og
tekstilproducenter?
1
Få struktur på jeres CSR-indsats.
Det er ikke nok at have nogle
principper om bæredygtig
produktion, som du følger ad
hoc. En struktureret tilgang til CSR
er helt essentiel for at skabe
værdi. Ellers drukner du
i det - specielt som
lille virksomhed.
2
Prioriter kommunikationen.
Kommunikation er alfa og omega
- over for medarbejdere og interessenter.
Vær åben om jeres CSR-indsats og du
vil opleve, at alle er meget interesserede
og synes, at det er en god ide.
VIRKSOMHED I VÆKST
Eksportmarkederne stiller CSR-krav
Brancheorganisationen Dansk Mode & Textil opfordrer
danske virksomheder til at arbejde proaktivt med CSR for at
imødekomme de store eksportmarkeders krav om ansvarlig
virksomhedsadfærd. CSR-chef Pia Odgaard fortæller om
udviklingen.
3
Samarbejd med dine leverandører. Tag ansvar sammen med dine
producenter om at forbedre
arbejdsbetingelserne på deres fabrikker.
Se på hvor de er i processen,
og hvor villige de er til at flytte sig
- ofte er det et økonomisk spørgsmål
for dem og ikke modvilje.
”Det gør de i stigende grad. Tyskland og Skandinavien er
de største eksportmarkeder for dansk mode og tekstil, og
her stiller business to business-kunderne typisk flere krav
om ansvarlig virksomhedsadfærd. Hvis du vil være på
eksportmarkedet, er det meget usandsynligt ikke at blive
mødt med CSR-krav. Virksomhederne mødes med en
forøget forventning om, at de arbejder i henhold til
internationale retningslinjer for samfundsansvar som for
eksempel OECD’s Guidelines eller FN’s retningslinjer for
Menneskerettigheder og Erhvervsliv, samt at produkterne
er certificerede med eksempelvis miljømærker.”
Hvad kræver kunderne af de danske virksomheder?
”Kunden har ofte et ønske om, hvilke former for standarder
og certificeringer, som deres leverandører skal have. De kan
f.eks. stille krav om at sikre ansvarlige arbejdsforhold i
leverandørkæden gennem SA8000-certificering, og på den
miljømæssige side kan der være et ønske om, at der bruges
mere miljøvenlige materialer som f.eks. økologisk bomuld,
Better Cotton eller genanvendte materialer som f. eks.
polyester fremstillet af brugte plastflasker.” Er de danske mode- og tekstilvirksomheder klar
til at imødekomme disse CSR-krav?
”De danske virksomheder er ret godt rustet. Selv om de
måske ikke kan leve op til kravene fra dag ét, så er der
ingen forretningsmæssige forhindringer i at arbejde med
CSR ud fra internationale retningslinjer. Mange danske
virksomheder har da også tilsluttet sig UN Global Compact.
Men man kan nemt fare vild i junglen af standarder og
certificeringer. Når vi rådgiver medlemmerne i DM&T, tager
vi derfor altid udgangspunkt i den enkelte virksomhed og
fokuserer på at skabe størst mulig forretningsfordel af CSRarbejdet. Det er en læringsproces at arbejde med CSR;
indsatsen medvirker til at skabe værdi gennem en
professionalisering af arbejdsgange i virksomheden, og
den erfaring og viden, som indsatsen genererer, er en
vigtig forudsætning for virksomhedens kommunikation
i et marked med stigende krav om transparens.”
Ambitionen om at lave bæredygtig mode har resulteret
i en ny business case hos modefirmaet BARBARA I
GONGINI. Brandet upcycler restmetervarer til nye
eksklusive kollektioner.
F
abriksgulvet flyder med stofrester. Der er
metervis af overskud på de indkøbte metervarer,
når kjolerne og bukserne er syet. Usolgte
kollektioner samler støv på lageret. Oplevelsen
af ressourcespild er kendt i tøjindustrien og har længe
været en torn i øjet på ejerne af det eksklusive tøjmærke
BARBARA I GONGINI.
”Vores filosofi har altid været at skabe bæredygtig
mode, og vi tror på, at vi kan skabe nyt ud af det
allerede tilgængelige. Uanset om vi taler om trimming
eller restmetervarer, så har vi betalt for det, og hele
industrien har været i gang med at forbruge råvarer og
forurene i produktionen. Nu er det endelig lykkedes os
at få en business case ud af at bruge det, der ellers går
til spilde,” siger CEO Ole I Gongini.
Midt i juni sendte det færøske brand med hovedsæde
i København en ny og bæredygtig kollektion på
markedet. Den unikke kollektion er produceret af
bomuld, der er blevet tilovers fra tidligere kollektioner.
Restmetervarerne er upcycled til tre nye styles: en t-shirt,
et par bukser og en jogging jumper - alt er unisex,
onesize og kun syet i 178 eksemplarer.
”Der er tale om en limited edition. Den er ikke lavet
tidligere og vil heller ikke blive det igen. Det er
historien om et upcycling-projekt, og det er sådan,
vi markedsfører,” siger Ole I Gongini.
Boost til bundlinjen
Hvis kunderne tager godt imod pilotprojektet, har
BARBARA I GONGINI planer om at udvide til flere årlige
upcycling-kollektioner. Den administrerende direktør
forventer, at den bæredygtige mode kan give bundlinjen
et boost.
”Jeg kan vælge at sige, at her er noget, som vi allerede
har købt og betalt for, det bruger vi til ingenting, eller
jeg kan få dækket mine udgifter - og mere til. For jeg
kan se, at det er rentabelt. Business casen holder både
for wholesale, men i særdeleshed for business to
consumer-salg,” siger Ole I Gongini.
Upcycling-kollektionen blev i sommer sat til salg hos
bare to forhandlere i Europa og USA samt på BARBARA
I GONGINIs egen webshop og via de sociale medier.
I arbejdet med at udvikle en kollektion baseret på
Credit til fotograf: Rut Sigurdardottir
Modefirma
vender spild
til ny forretning
14 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 15
”Der er tale om en limited edition.
Den er ikke lavet tidligere og vil heller
ikke blive det igen. Det er historien
om et upcycling-projekt, og det er
sådan, vi markedsfører den.”
Ole I Gongini, CEO BARBARA I GONGINI
upcycling har Ole I Gongini bemærket, at processen
skubber alle led i produktionen af modetøj i en mere
bæredygtig retning:
”Designerne kommer til at tænke over, hvordan de
udnytter metervaren, hvor meget der går til spilde efter
opsyning, og de bliver mere bevidste om at minimere
ressourceforbruget. På fabrikken begynder de også at
tænke på, hvordan de kan producere med mindst muligt
spild, og hvordan de bedst samler trimming op. Lige
pludselig spreder bæredygtighedstankegangen sig som
ringe i vand - og uden tvang.”
til spilde, og det er ikke i tråd med virksomhedens
CSR-politik om at minimere miljøpåvirkningen.
Derfor har BARBARA I GONGINI taget kontakt til en
svensk skole, som forsker i at genanvende tekstiler.
Svenskerne er ved at undersøge, hvor meget 100 kilo
bomuldstrimming giver af ny metervare og i hvilken
kvalitet. Imens indsamler BARBARA I GONGINI
overskudsmateriale. For Ole I Gongini er målet
zero waste og et lukket kredsløb:
”I fremtiden vil vi gerne kunne købe recycled i stedet for
nye metervarer. Hvis vi sammen med industrien kan lave
et lukket økosystem med recycling, hvor vi laver nyt ud
af gammelt og undgår ressourcespild, bliver det rigtig
interessant.
Billige sluttider gør upcycling muligt
Modebranchen har blødt under den økonomiske krise.
Men de hårde tider har også presset priserne og åbnet
for en mere fleksibel og effektiv produktion på systuer
og fabrikker. Ole I Gongini oplever, at fabrikkerne er
begyndt at indrette sig mere efter udbud og
efterspørgsel blandt modevirksomhederne, der
har behov for at kunne producere mindre.
CSR hos BARBARA I GONGINI
”Traditionelt er modevirksomhederne kommet til at
ligge inde med overskudsmetervarer og færdige varer,
fordi du skal ramme et mindstetal i produktionen. Derfor
blive man nødt til at købe mere og få produceret mere,
end man egentlig har brug for og kan afsætte.”
Low impact. Produktionen skal minimere de
miljømæssige påvirkninger, og metervarer skal
være eco friendly.
Animal welfare. Al læder og pels i kollektionerne
er biprodukter fra fødevare- eller anden industri.
Recycling og upcycling. Rester og afklip skal
indsamles og genbruges til nye metervarer.
Restmetervarer bliver syet op til nye kollektioner
for at forlænge materialernes levetid.
”Indtil nu har det været meget svært finde
produktionssteder, som vil tage små ordrer ind, uden
at det bliver meget dyrt. Men nu har vi fundet nogle
produktionssteder, hvor vi har forhandlet os frem til
billigere priser - for eksempel har vi fået sluttider på fire
dage i off season - og så kan det pludselig betale sig at
upcycle,” siger Ole I Gongini, der drømmer om at tage
bæredygtighedstanken endnu videre.
Lukket kredsløb er fremtiden
BARBARA I GONGINIs næste bæredygtighedsprojekt
handler om pre consumer recycling, det vil sige
genbrug af rester fra tilskæring og restmetervarer.
Ræsonnementet er det samme som i upcyclingprojektet: Her er tale om materiale, som ellers vil gå
Den færøske modevirksomhed tager ansvar for
mennesker og miljø ved blandt andet at følge
standarderne i The Sustainable Apparel
Coalition’s Higg-indeks for social ansvarlig
produktion. Derfor arbejder BARBARA I GONGINI
med følgende CSR-politik:
UPCYCLING
! Upcycling er en proces, hvor overskudsmateriale
eller -produkter tilvirkes, så det får en højere
markeds- eller miljømæssig værdi.
! Recycling er genbrug af materialer og produkter
i deres oprindelige form og funktion, eller de
bearbejdes og bliver til nye materialer eller indgår
i nye produkter.
Hamp
Industriel hamp eller cannabis sativa er blandt
de stærkeste og ældste naturlige fibre. Skal
dog ikke forveksles med arten der kan ryges.
Hamp har en stor tilpasningsevne til forskellige
klimatiske forhold og kan nemt vokse til en
højde på 4 m. 1 hektar hamp producerer fibre
svarende til 2-3 hektar bomuld.
Hamp kan være et godt alternativ til eks.
bomuld, og økologisk dyrkede hamp fibre er
mindre miljøbelastende end polyester og
bomuld.
• Begrænset eller ingen brug af pesticider
eller kunstgødning
• Regnbaseret - kræver ikke kunstvanding
• Biologisk nedbrydelig
• Hurtig voksende
• Omfattende rodsystem - reducerer jordtab
og bekæmper erosion
• Velegnet til vekseldrift og erstatte
braklægning
Få succes med
din virksomheds
CSR-arbejde
Din virksomhed opbygger stærkere relationer
til forbrugerne med en aktiv og involverende
bæredygtighedspolitik. Se her hvordan du gør
CSR til en naturlig og integreret del af dit brand.
Af Bahare Haghshenas
S
om en af de mest forurenende brancher i
verden er det nemt at finde argumenter for,
hvorfor modebranchen skal beskæftige sig med
bæredygtighed.
Tekstilindustrien er storbruger af bomuld, der står for en
fjerdedel af verdens forbrug af kunstgødning og ti
procent af alle sprøjtegifte. Væverier og farverier har et
ekstremt højt forbrug af vand og udledning af
spildevand. Systuerne kan være præget af farlige og
sundhedsskadelige arbejdsforhold. Børnearbejde
forekommer i nogle lande, og hos forbrugerne er der i
overvejende grad tale om en køb- og smid-væk-kultur.
Corporate Social Responsibility (CSR) og bæredygtighed
er relevant for hele mode- og tekstilindustrien.
Den gode nyhed er, at flere og flere modebrands ønsker
at ændre på de skadelige fodaftryk og bidrage til en
mere bæredygtig industri. Selv om mange virksomheder
stadig opfatter CSR som risikostyring og damage
control, begynder flere at se mulighederne i CSR:
Hvordan bæredygtighed kan revolutionere hele
værdikæden fra design, materialebrug og produktion
til kundeinvolvering, genbrug og genanvendelse.
Med den nye indsigt følger nye forretningsmodeller,
større brand-differentiering og øget kundeloyalitet.
Lønsom forretningsmodel
Den svenske modevirksomhed, Nudie Jeans har skabt en
succesrig forretning på at integrere bæredygtighed i hele
værdikæden. I regnskabsåret 2012 voksede Nudie Jeans’
omsætning med 17 procent.
Nudie Jeans producerer jeans i 100 procent økologisk
bomuld, og det svenske brand har fuld gennemsigtighed
i produktionskæden. De offentliggør, hvem og hvor tøjet
bliver produceret og opbygger på den måde en høj
troværdighed hos slutbrugerne. På virksomhedens
hjemmeside kan kunden se et verdenskort over
leverandører. Her er information om hver enkelt fabrik
og adgang til auditrapporter, der beskriver miljø- og
arbejdstagerforhold.
Ved køb får kunden udleveret et vaskeskema, som
beskriver, hvordan de nye jeans holdes rene uden at
vaske dem de første seks måneder. Kunden får også et
repair kit med, så han selv kan udføre små reparationer
på sine jeans, og hvis det ikke er nok, tilbyder Nudie
Jeans gratis reparation i en af sine 11 repair shops. Med
over 400 reparationer om ugen må det siges at være et
vellykket tiltag.
For at sørge for at kunden kommer igen, har Nudie
Jeans også et indleveringssystem i butikken, der giver
rabat på næste køb af jeans. Virksomheden
genanvender det indleverede materiale til nye produkter
som kludetæpper og nyt tøj – som igen sælges i
butikkerne. Med sin forretningslogik og mantraet
”break-in, repair, reuse and recycle” ekspanderer de
svenske brand til nye markeder med høj fart.
Af Bahare Haghshenas
Økologisk uld
Den anvendte råvare er certificeret og
garanteret, for hvert parti i overensstemmelse
med strenge lovgivningsmæssige standarder i
oprindelseslandet. Desuden er det ikke tilladt at
anvende pesticider, kemiske tilsætningsstoffer
og stoffer der er skadelige for menneskers og
dyrs sundhed. Krav til dyrevelfærd med fokus
på dyrets trivsel og at det ikke lider
unødvendigt overlast.
• Ingen syntetiske pesticider på
græsningsarealer
• Mindre forurening af jord og vand
• Færre sundhedsfarer for mennesker,
miljø og dyr
• Fårene behandles ikke kemisk mod parasitter
• Foder skal være certificeret økologisk
• Syntetiske hormoner og gensplejsning
af fårene er forbudt
• Godt dyrehold og trivsel kræves
18 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 19
Smart forretningsudvikling
Nudie Jeans er ikke alene om at bruge CSR på en smart
måde. H&M har sat fokus på bæredygtighed med sin
Conscious-kollektion og et retursystem for brugt tøj i
butikkerne, og den finske opstartsvirksomhed, Pure
Waste fremstiller tøj fra tekstilaffald. Med denne
udvikling er det kun et spørgsmål om tid, før CSR
bliver en forudsætning for at drive forretning, frem
for noget som blot er nice to have.
For brands, der er villige til at engagere deres
interessenter i CSR-arbejdet, ligger der store muligheder
i at kombinere de øgede forventninger til etisk
forretningsadfærd og transparent kommunikation
med brugen af sociale medier.
· P rodukt- og ressourceoptimering for at opnå et lukket
ressourcekredsløb.
·Æ
ndre forretningsmodellen fra envejssalg til at
optræde som markedsfacilitator eller serviceudbyder.
Meget tyder på, at virksomheder gennem CSR og et
øget fokus på involvering af interessenter opbygger en
stærkere relation til deres slutbrugere. Dette forbedrer
virksomhedernes CSR-indsats og møder de forventninger
og den efterspørgsel, der kommer fra en stigende
gruppe forbrugere. På denne måde er et fokus på
bæredygtighed og involvering en win-win-situation.
Definér dit ambitionsniveau
Afklar virksomhedens ambitionsniveau for
hvert fokusområde: Skal I være førende og
differentierende, eller skal I kun have styr
på processerne? Inddrag ledelsen i at sætte
ambitionsniveau og vision for CSR. Prioriter
og fokuser på få strategiske områder, som
skaber mest værdi for jeres kerneforretning.
Virksomhederne kan involvere deres
interessenter på mange måder:t
· T ransparent kommunikation omkring sporbarhed i
værdikæden.
· S trategiske partnerskaber med relevante
samarbejdspartnere.
Tencel® (Lyocell)
Tencel® er det registrerede varemærke for en
lyocell fibre. Tencel har egenskaber svarende til
traditionel viskose. Fiberen er fremstillet af
cellulose fra eukalyptus træer.
Eukalyptustræer vokser meget hurtigt på
begrænset jord uden kunstig vanding,
genmanipulation, eller syntetiske pesticider.
Træerne høstes fra bæredygtigt forvaltet
skovbrug certificeret af FSC (Forest Stewardship
Council). Fiberudbyttet er omkring 10 gange
højere end for bomuld.
• Produceret i et “lukket kredsløb”
• Fremstillet af eukalyptus og FSC certificerede
rester fra træindustrien
• Fiberudbyttet pr. hektar fra træerne anvendt i
Tencel er op til ti gange højere end ved bomuld
• Ingen pesticider, kunstgødning eller genetisk
manipulation
• Optager og genanvender 99% af affaldet
i sit eget kredsløb
6 trin til et vellykket
CSR-arbejde
Lyt til virksomhedens vigtigste
interessenter
Begynd med at kortlægge initiativer og tiltag
i din virksomhed inden for socialt ansvar og
bæredygtighed. Få overblik over alt fra
donationer til velgørenhed, leverandørers
code of conduct til kollektioner med
økologisk bomuld. Derefter går du ud og
taler med dine kunder, leverandører, agenter,
sælgere, VIP’s og andre interessenter, som er
vigtige for din virksomhed. Lyt til deres
forventninger, krav og ønsker til jeres
CSR-arbejde.
Kig på hele din værdikæde
Tegn hele din værdikæde og gennemgå
hvert led for at identificere CSR-emner, som
kan være en risici, udfordring eller mulighed
i hvert led. Stil de kritiske spørgsmål, så I får
et overblik over jeres aktiviteter i hele
værdikæde. Tag højde for eventuelle lovkrav
og relevante internationale CSR-principper,
for eksempel kan FN’s Global Compact
være et godt sted at starte.
Find et match til din brandidentitet
Når du har et overblik over, hvad dine
vigtigste interessenter forventer, og hvordan
det ser ud i din værdikæde, er næste trin at
finde din virksomheds strategiske
fokusområder. Et godt pejlemærke kan være
at starte med at få styr på produktionsleddet
og derudover vælge nogle få CSRfokusområder, som styrker virksomhedens
brandidentitet og forretningsstrategi.
Lav en handlingsplan med skarpe mål
Nu kan du udvikle en handlingsplan med
tydelige målsætninger og konkrete aktiviteter.
På den måde sikrer I fremdrift i jeres
CSR-arbejde. Kobl handlingsplanen til
forretningsstrategien og involver medarbejdere
på tværs af organisationen for at sikre
forankring og integrering af CSR-arbejdet.
Implementér og kommunikér
Organiser arbejdet med at implementere
handlingsplanen så det hænger sammen med
den daglige arbejdsproces. Giv et team eller en
person ansvaret for at koordinere og løbende
følge op på CSR-indsatsen. Kommunikér jeres
visioner, strategiske områder og resultater og
vælg en tone, som matcher jeres brandidentitet
og kundesegment. Gør CSR og
bæredygtighedsarbejdet til en integreret og
naturlig del af hvem I er, og hvad I vil stå for
fremover.
20 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 21
Er du blevet
udfordret af skattemyndighederne
for nylig?
Fokus på moms-, told- og
skatteplanlægning er vigtigere
end nogensinde
I takt med at økonomien er blevet mere mobil, har
skatte-/toldmyndighederne i de enkelte lande fået mere
fokus på deres indkomstgrundlag. Det betyder, at skatte-/
toldmyndighederne er blevet meget mere aktive (til tider
aggressive) med at statuere skattepligt og/eller kontrollere
told. Reglerne for registreringer og indberetninger samt
dokumentation af hvordan man agerer er blevet mere
omfangsrige og mere komplekse. Det stiller større krav til
virksomhederne og kan give ubehagelige overraskelser i
form af opslidende sager og store bøder, hvis man ikke
har sat sig ind i kravene. De forskellige regelsæt (told,
moms, skat, transfer pricing mv.) hænger tæt sammen,
og vi opfordrer derfor til, at man ikke kun tænker i skat
eller i told, men er mere helhedsorienterede.
Sælgere i udlandet
Tekstilvirksomheder, der ønsker at påbegynde eksport til
udlandet, starter ofte med at ansætte en lokal sælger,
som skal opsøge potentielle kunder. Vi oplever i øjeblikket
en tendens til, at myndighederne er tilbøjelige til at
statuere skattemæssige faste driftssteder i de lande, hvor
man har lokale sælgere ansat – også selv om sælgeren
arbejder ud fra sin bopæl. Det betyder, at virksomheden
skal betale selskabsskat i det land, hvor sælgeren arbejder.
Ofte betyder det også, at der er større krav til
virksomheden i forhold til arbejdsgiverregistrering,
indeholdelse af skatter og betaling af sociale
arbejdsgiverbidrag. Med andre ord flere forpligtelser
og mindre bundlinje.
Agenter kan på samme måde som egne sælgere blive
betragtet som skattemæssige faste driftssteder.
Afgørende er, hvor afhængige agenterne er af de
opdragsgivende virksomheder. Der er ofte tale om
gråzoner, hvor det ikke er oplagt, om en agent skaber
et fast driftssted eller ej.
Nogle virksomheder vælger at lade sælgere rejse ud
fra Danmark i stedet for at have lokale sælgere ansat.
Flere lande kræver, at man indberetter om rejsende
medarbejdere allerede kort tid efter, et kort-varigt ophold
er påbegyndt. I Norge skal man f.eks. indberette om
tilstedeværelsen af udenlandske medarbejdere allerede
fra dag 1, hvis de samlede forretninger i Norge overstiger
10.000 NOK. Danmark har i øvrigt tilsvarende regler – her
skal man indberette visse udenlandske personer, der yder
tjenester i Danmark til det danske RUT-register ved
ankomst og for andres vedkommende inden 8 dage.
ikke-EU-lande f.eks Norge. Her er der tillige en pligt til
indfortoldning af varer, som bliver indført i Norge, hvilket
også er gældende i mange andre ikke-EU-lande.
Udenlandske showrooms
En del tekstilvirksomheder har udenlandske showrooms.
Et showroom fører normalt ikke til, at man får et
skattemæssigt fast driftssted i udlandet. Vi har set
eksempler på, at showrooms bliver anvendt til at fremvise
nye kollektioner, men at nye kollektioner også bliver solgt
ind til kunderne på fremvisninger i showrooms. I sådanne
tilfælde vil skattemyndighederne mene, at showroom’et
bliver anvendt til mere end blot fremvisning og dermed
skaber faste driftssteder.
POP-UP-shops
Særligt i tekstilbranchen har der den senere tid vist sig et
nyt markedsføringstiltag, de såkaldte POP-UP-shops. Det
fungerer på den måde, at der i en meget kort periode
indrettes og opstartes en butik i en by i et andet land.
Der vil så på denne måde ske en målrettet branding af
virksomhedens produkter. Udfordringen med denne type
af markedsføring er, at det som hovedregel medfører pligt
til momsregistrering i det land, hvor butikken startes, selv
om dette er midlertidigt. Der skal bl.a. ske registrering
og indberetning af vareoverførsler til landet, og der vil
formentlig skattemæssigt være tale om, at der både bliver
pligt til indberetning af medarbejderes løn, skat og evt.
sociale ydelser, og der vil - i hvert fald ved gentagne
eksempler af sådanne shops i landet - være pligt til
at indgive virksomhedsselvangivelse i landet.
Momsmæssigt vil et showroom normalt heller ikke
medføre et fast driftssted. Man skal dog være
opmærksom på, at overførsel af varer til eget brug i et
andet EU-land principielt skal oplyses ved registrering i det
pågældende land. Hvorvidt dette rent faktisk er et krav,
kan afhænge af de enkelte EU-landes bestemmelser,
men i det tilfælde hvor der evt. sker et salg af varer, der
befinder sig i det pågældende land ved salget, er der
som udgangspunkt pligt til en momsregistrering i det
pågældende land. Det samme gør sig gældende i mange
WEB-shops
Mange tekstilvirksomheder har efterhånden også
etableret sig på det internetbaserede marked. Salg
over landegrænser til private i andre EU-lande er dog
22 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 23
forbundet med nogle krav om registrering, når salget
overstiger en grænse på enten 35.000 EUR eller 100.000
EUR inden for et kalenderår. Det pågældende EU-land
afgør selv, hvilket et af beløbene de anvender som
registreringsgrænse. Danmark har f.eks. den lave grænse
på 35.000 EUR (svarende til 280.000 kr.), hvorimod
f.eks. Tyskland har den høje på 100.000 EUR.
Overstiger årets salg til private i det pågældende land
registreringsgrænsen, skal virksomheden momsregistreres
i landet og begynde at afregne lokal moms af salget til
private i landet fra WEB-shoppen i stedet for dansk
moms. Af konkurrencemæssige hensyn kan det evt. være
en ide at bede om en frivillig momsregistrering i landet,
også selv om registreringsgrænsen ikke er nået, særligt
når det pågældende EU-land har en noget lavere
momssats end Danmark.
Fastlæggelse af samhandelsprincipper og
dokumentation heraf
Hvis en virksomhed har et udenlandsk datterselskab skal
man beslutte sig for, hvordan man handler med hinanden
inden for koncernen. Fastlæggelsen af
”Fastlæggelsen af
samhandelsvilkårene skal ske på
markedsvilkår og skal dermed
afhænge af, hvilke funktioner
og risici der ligger i den
udenlandske enhed.
samhandelsvilkårene skal ske på markedsvilkår og skal
dermed afhænge af, hvilke funktioner og risici der ligger
i den udenlandske enhed. Her ser vi ofte, at man har
forskelligrettede hensyn skattemæssigt og toldmæssigt.
Grænseoverskridende vareførsler
Når varer handles over landegrænse (eller i tilfælde af
EU ind og ud af unionen), skal varerne toldbehandles. I
mange tilfælde undervurderer virksomheder vigtigheden
af at styre denne del af forsyningskæden og overlader
blot arbejdet til speditører, toldagenter og lign., som
sjældent har indblik i de kommercielle aftaler og forhold,
som går forud eller følger efter importen. Netop de
kommercielle omstændigheder har afgørende betydning
for toldværdien på varerne. Desværre er der i praksis en
skævvridning af fokus mod den ekspeditionsmæssige
side af sagen. Virksomhederne glemmer i farten, at
toldlovgivningen har strikse bestemmelser om ”rette
debitor”, ansvaret for oplysninger i og dokumentation
til toldangivelserne, samt for at toldværdien er baseret
på rette forhold.
Er der tale om koncerninterne transaktioner, er der et
direkte link mellem toldværdi og de skattemæssige
regler, da de internationale toldværdiregler indeholder
tilsvarende principper, som OECD’s transfer pricing-regler.
Den økonomiske effekt er modsat rettet, det vil sige lav
told er lig med en lav om-kostning, som giver en højere
fortjeneste og dermed en højere skat, mens høj told giver
en større omkostning og dermed mindre overskud til
beskatning. Ved strukturering og ændring af strukturer er
det derfor vigtigt at kende både told- og skattereglerne.
Og så skal man også lige huske, hvis man vælger et
transfer pricing set-up, der giver periodiske justeringer,
at toldværdier på importerede varer som hovedregel
også skal justeres, medmindre justeringer ikke har nogen
som helst relation til varetransaktioner.
Økologisk bomuld
Hvis bomulden skal sælges økologisk, kræver
det en tredjeparts certificering fra uafhængige,
akkrediterede certificerings bureauer.
Økologisk landbrug kan variere en smule fra
land til land, men fælles for alle er forbud mod
brug af pesticider, afløvningsmidler, gødning
og genetisk modificerede frø. Økologisk
bomuld dyrkes generelt som en del af et
produktionssystem, der opretholder jordens
sundheden, økosystemer og menneskers
velvære.
• Mindre jord- og vandforurening
• Dyrket af ikke-genetisk modificerede planter
(GMO)
• Ingen syntetiske kemikalier såsom gødning
og pesticider
• Færre sundhedsfarer for landmænd, miljøet
og forbrugeren
• Øger jordens frugtbarhed og den biologiske
mangfoldighed
24 | Modeanalysen 2015
Dansk mode
i kamp om
den globale
middelklasse
Modeanalysen 2015 | 25
Analysens forudsætninger
og anvendte hoved- og nøgletal
Analysens indhold bygger på en række forudsætninger og
antagelser. Virksomhederne, der udgør analysens population,
bliver udvalgt fra analyse til analyse.
De bliver udvalgt med følgende forudsætninger:
1. De er aktie- eller anpartsselskaber.
2. De oplyser: Balance, årets resultat, primært resultat og
egenkapital – alle har oplyst disse regnskabstal for de
seneste tre år uden huller i oplysningerne.
Når disse forudsætninger er opfyldt, vil populationen i
undersøgelsen løbende afspejle sammensætningen af
virksomheder, og ”støj” fra virksomheder, der ikke giver
de nødvendige regnskabsoplysninger for alle årene, er
elimineret. Men det betyder også, at nogle nøgletal fra
sidste års analyse kan se anderledes ud nu grundet en
ændret population. Analysen er derfor mest velegnet
som et overbliksbillede af branchesituationen her
og nu.
Primært resultat
Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster,
men efter afskrivninger
Årets resultat
Årets resultat efter skat
Egenkapitalens forrentning
Årets resultat / gennemsnitlig egenkapital x 100
Investeret kapital
Balancesum ÷ likvider, varekreditorer og hensættelser
Afkast af investeret ­kapital
Primært resultat / gennemsnitlig investeret kapital x 100
Soliditet
Egenkapital / samlet balance
Overskudsgrad
Primært resultat / omsætning x 100
Likviditetsgrad 1
Omsætningsaktiver / kortfristet gæld
Gennemsnit øverste/
nederste halvdel
Gennemsnittet af den øverste henholdsvis den nederste halvdel af
branchens virksomheder målt ved det pågældende nøgletal
Antal virksomheder
i analysen
Beklædning detail: 575
Beklædning engros: 284
Fodtøj: 40
Smykker: 55
26 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 27
Makroøkonomi:
Dansk mode skal længere ud
BRIK
Brasilien, Rusland,
Indien og Kina udgør
de såkaldte BRIKlande, der har haft
meget høje vækstrater
det seneste årti.
Tilsammen dækker de
fire lande en fjerdel af
jordens landareal og
huser 40 procent af
verdens befolkning..
EXT 11
N
En gruppe på 11
lande, som alle
udviser stort
vækstpotentiale:
Bangladesh, Egypten,
Indonesien, Iran,
Mexico, Nigeria,
Pakistan, Filippinerne,
Tyrkiet, Sydkorea og
Vietnam.
Eksporten til BRIK-lande som Indien og Rusland var
i 2014 rekordhøj, og her har modefirmaerne godt
fat. Men den høje vækst og eksportpotentialet i
gruppen af NEXT 11-lande udnyttes endnu ikke.
Dansk design hitter i Rusland og Indien. De hastigt
voksende middelklasser sætter deres købekraft i vestlige
brands, og dansk mode, sko og smykker er populært.
Den danske beklædningsbranches eksport til Indien og
Rusland voksede med over 50 procent fra 2013 til 2014.
”Indien vil også i 2015 have et stort vækstpotentiale,
som danske modevirksomheder med fordel kan udnytte,
mens der er større usikkerhed om det russiske marked på
grund af konflikten mellem Vesten og Rusland. Der er
ingen tvivl om, at de politiske sanktioner vil få en
indflydelse på eksporten, så nogle virksomheder bør
tænke i at omlægge deres ressourcer, så de hurtigt kan
satse på andre markeder,” siger Morten Gade Steinmetz,
partner i Deloitte.
Eksporten af dansk beklædning og accessories til alle fire
BRIK-lande - Brasilien, Rusland, Indien og Kina, steg med
42,3 procent i 2014. Til sammenligning er dansk
erhvervslivs samlede eksport til BRIK-landene faldet
med syv procent i forhold til 2013, så danske
beklædningsvirksomheder har godt fat i disse markeder.
Frem mod 2020 ventes høj vækst i privatforbrug og BNP
i BRIK-landene.
Nye emerging markets venter
Lige i hælene på BRIK-landene ligger gruppen af lande i
Next 11, som spås de største vækstpotentialer. Eksporten
af beklædning og -tilbehør steg sidste år med 8,1
Eksporten af beklædning til BRIK-landene stiger
2014
(1.000 kr.)
Endnu udgør eksporten til disse emerging markets kun
en brøkdel af den samlede modebranches eksport, men
det globale kapløb om at få foden inden for på de nye
vækstmarkeder er i fuld gang. I 2014 passerede NEXT
11-landenes vækst i privatforbruget BRIK-landenes
vækst, og der ventes fortsat høj vækst frem mod 2020.
I dag ligger 10 af verdens 20 hastigst voksende
økonomier i Afrika, og sidste år fordoblede danske
modevirksomheder således deres eksport til Nigeria.
Derfor mener han, at virksomheder med overskud til at
investere i nye markeder aktivt bør tage stilling til, om
de har forretningsmuligheder i NEXT 11: ”Eksporten er
stadig drevet lidt for meget af tilfældigheder. Kun de
allerstørste virksomheder har en vækststrategi for disse
emerging markets.”
”På den korte bane bør virksomhederne fortsat satse på
BRIK-landene, især Indien, men de skal hele tiden holde
øjne og ører åbne for, hvad der sker i NEXT 11. De har
Sydeuropa på vej op
Afsætningen til NEXT 11 er for flere af landenes
vedkommende præget af svingende politiske og
økonomiske forhold. Således er eksporten til det
folkerige Egypten faldet tre år i træk, mens den sidste
år voksede med over 2.000 procent til Bangladesh.
Samlet eksport
2012
2013
2014
Vækst 13-14
2012
2013
2014
Vækst 13-14
Rusland
Indien
Kina
Brasilien
129.253
41.639
10.168
551
106.003
72.810
17.797
661
161.579
110.200
13.307
410
52,4%
51,4%
-25,2%
-38,0%
11.498.820
2.618.341
17.370.729
5.854.275
11.846.877
2.209.070
19.430.320
7.384.253
8.709.597
2.405.650
21.819.529
5.481.126
-26,5%
8,9%
12,3%
-25,8%
BRIK i alt
190.279
210.651
299.839
42,3%
39.141.930
43.217.062 40.203.074
-7,0%
Også eksporten til NEXT11-landene stiger
(1.000 kr.)
endnu ikke så store middelklasser, og derfor er
markedspotentialet her og nu begrænset, men landene
har høje økonomiske vækstrater,” siger Morten Gade
Steinmetz.
Eksporten af beklædning stiger med 9,3%
Eksport af beklædning
NEXT11
procent til denne gruppe, og det er et dårligere resultat
end den øvrige del af dansk erhvervsliv. Den samlede
danske eksport til de 11 lande steg med 18,9 procent
i 2014.
Eksport af beklædning
Samlet eksport
2012
2013
2014
Vækst 13-14
2012
2013
2014
Vækst 13-14
Tyrkiet
Sydkorea
Egypten
Indonesien
Bangladesh
Filippinerne
Mexico
Vietnam
Nigeria
Iran
Pakistan
102.151
11.621
14.578
419
326
109
531
830
1.184
29
24
94.801
11.471
11.234
3.969
30
415
422
259
117
156
134
107.332
11.976
8.781
2.152
843
624
598
343
234
66
18
13,2%
4,4%
-21,8%
-45,8%
2710,0%
50,4%
41,7%
32,4%
100,0%
-57,7%
-86,6%
4.120.505
4.645.267
1.504.343
975.172
361.209
573.803
2.297.461
1.074.729
863.413
1.026.927
526.871
4.889.551
4.406.772
1.504.211
1.020.657
364.414
624.995
2.111.814
1.201.291
931.549
699.316
467.655
5.702.384
5.220.874
1.398.321
905.844
314.052
1.237.660
2.702.314
1.546.965
1.101.798
1.020.646
515.699
16,6%
18,5%
-7,0%
-11,2%
-13,8%
98,0%
28,0%
28,8%
18,3%
45,9%
10,3%
NEXT11 i alt
131.802
123.008
132.967
8,1%
17.969.700
18.222.225 21.666.557
18,9%
Beklædningseksportens top 10 markeder i t.kr.
Tyskland
Sverige
Norge
Nederlandene
Finland
Storbritannien
Frankrig og Monaco
Spanien
Belgien
Italien
-
1,000,000
2,000,000
3,000,000
2012
2013
4,000,000
5,000,000
6,000,000
7,000,000
2014
Real ændring i privatforbrug og BNP
150
BRIK (Privatforbrug)
Next11 (Privatforbrug)
140
Traditionelle markeder
28 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 29
Makroøkonomi:
Dansk mode skal længere ud
•I BRIK-landene
forventes der frem
mod 2020 fortsat høj
vækst i både
privatforbrug og BNP.
•I de traditionelle
lande forventes der
også vækst, efter at
finanskrisen har
sluppet sit tag. Man
forventer en stigning
til indeks 110 i 2019.
Godt 60 procent af dansk modes omsætning kommer fra
eksporten, og den samlede eksport af tøj og
beklædningstilbehør som sko og smykker voksede med
9,3 procent i 2014. Beklædningsbranchen omsatte i
Beklædningseksportens
10 markeder
i t.kr.og de historisk
2014 for 25 milliardertop
kroner
i udlandet,
stærke europæiske
markeder trækker fortsat langt det
Tyskland
meste af eksporten
med 85 procent af omsætningen.
Sverige
På top 10-markederne er det store tyske marked atter
i vækst, og lande som Frankrig, Italien og Spanien
gav i 2014 dansk mode tocifrede vækstrater. På de
traditionelle europæiske markeder forventes der også
vækst frem mod 2020, efter at finanskrisen har
sluppet sit tag.
Norge
Nederlandene
Finland
Storbritannien
Frankrig og Monaco
Spanien
Belgien
Italien
-
1,000,000
2,000,000
3,000,000
2012
2013
4,000,000
5,000,000
6,000,000
7,000,000
2014
BNP og privatforbrug, i udlandet, stiger frem mod 2020
Real ændring i privatforbrug og BNP
150
BRIK (Privatforbrug)
Next11 (Privatforbrug)
140
Traditionelle markeder
(Privatforbrug)
BRIK (BNP)
Next11 (BNP)
130
Indeks (2012=100))
•Særligt i Next
11-landene forventes
der høj vækst i både
privatforbrug og BNP
frem mod 2020. I
2014 passerede Next
11-landenes vækst i
privatforbruget BRIKlandenes vækst.
Traditionelle markeder (BNP)
120
110
100
90
2012
Danmark
2013
2014
2015f
2016f
2017f
2018f
2019f
Monocel® (Lyocell)
Monocel har egenskaber svarende til
traditionel viskose. Fiberen fremstilles ved en
hjælp af en metode der kaldes Lyocell.
Processen adskiller sig hovedsageligt fra
viskoseprocessen ved at erstatte de kemikalier
der normalt anvendes med en organisk
opløsning. Sammen med vandet der anvendes
i produktionen bliver opløsningen cirkuleret og
genanvendt i et lukket kredsløb. Således er der
ingen rester fra skadelige kemikalier og
vandforbruget reduceres betydeligt.
• Produceret i et “lukket kredsløb”
• Fremstillet af økologisk dyrket bambus
• Optager og genanvender 99% af affaldet
i sit eget kredsløb
• Ingen pesticider eller kunstgødning
Next11 (Privatforbrug)
150
140
Danmark
Norge
Traditionelle
markeder
BRIK
(Privatforbrug)
(Privatforbrug)
BRIK (BNP)
Next11
(Privatforbrug)
30 | Modeanalysen 2015
140
130
Norge
Sverige
Next11 (BNP)markeder
Traditionelle
(Privatforbrug)
Traditionelle
BRIK
(BNP) markeder (BNP)
Indeks (2012=100))
Indeks (2012=100))
Makroøkonomi:
Børnetøjsfirmaer må flytte sig efter
børnene
Sverige
Finland
Next11 (BNP)
130
120
Finland
Tyskland
Traditionelle markeder (BNP)
Tyskland
Frankrig
120
110
Frankrig
Belgien
110
100
BelgienItalien
Italien
Holland
100
90
2012
2013
2014
2015f
2016f
2017f
2018f
2019f
2012
2013
2014
2015f
2016f
2017f
2018f
2019f
Holland
Spanien
90
Spanien
England
England
De nye årgange bliver større i Norden men mindre i Sydeuropa
Små børneårgange presser børnetøjsbranchen,
men hvis tøjfirmaerne flytter sig efter den
demografiske udvikling, er der vækstmuligheder.
Danmark
Børnetøjsforretningerne er for øjeblikket hårdt ramt og
har igennem hele 2014 oplevet et fald i
omsætningsværdien. Men på den lange bane lysner det.
Norge
Danmark
Sverige
Norge
Finland
Sverige
”De små børneårgange under krisen presser for øjeblikket
de butikker, som sælger børnetøj og børneudstyr, og
mange af de små børnetøjsbutikker er bukket under. Men
den demografiske udvikling arbejder for denne del af
modeindustrien, hvis de står det nuværende lavvande
igennem,” siger Morten Gade Steinmetz.
Tyskland
Finland
Frankrig
Tyskland
Belgien
Frankrig
Italien
Belgien
Holland
Italien
Spanien
Holland
England
Spanien
-20%
England
-20%
-15%
-10%
-5%
0%
2020
-15%
-10%
-5%
5%
10%
15%
2025
0%
2020
5%
10%
15%
Til gengæld slår de nuværende små årgange så igennem
om fem til ti år, hvor antallet af tweens og teenagere
falder markant herhjemme, mens markedet for tøj og sko
til større børn vil boome i Norge og Sverige. Antallet af
svenske 10- til 14-årige vil stige med hele 19,4 procent i
2025.
Danmark
Norge
Danmark
Sverige
Norge
Finland
Sverige
-10%
2020
0%
-5%
2020
10%
2025 5%
15%
10%
15%
2025
Danmark
Danmark
Norge
Norge
Sverige
Sverige
Finland
Finland
Tyskland
Tyskland
Frankrig
Frankrig
Belgien
BelgienItalien
Italien
Holland
Holland
Spanien
Spanien
England
England
-15%
-15%
-10%
-10%
-5%
0%
-5%
5%
2020
5%
0%
2020
10%
2025
10%
15%
15%
20%
20%
25%
25%
2025
Færre teenagere i Danmark
Danmark
Danmark
Norge
Norge
Sverige
Sverige
Finland
Holland
Spanien
Spanien
Holland
Spanien
England
England
Spanien
England
-10%
-5%
0%
5%
10%
-15%
-10%
-5%
-5%
0%
-10%
-5%
0%
5%
2020
5%
5%
2025
10%
15%
2020
10%
202510%
2025
0%
2020
-10%
15%
-15%
2020
Norge
-15%
5%
Italien
Holland
Holland
Italien
Sverige
0%
BelgienItalien
Italien
Belgien
Norge
-5%
Frankrig
Belgien
Belgien
Frankrig
Danmark
Til gengæld bliver der flere spanske tweens og teenagere
i 2025, ligesom der kommer mange 10- til 19-årige i
England - 22,4 procent flere engelske teenagere.
-10%
Tyskland
Frankrig
Frankrig
Tyskland
Danmark
I Sydeuropa står beklædningsbranchen også over for
demografiske ændringer, da der kommer markant færre
småbørn i de spanske og italienske familier. 10,1 procent
færre små spaniere frem mod 2020 og hele 18,4 procent
færre i 2025. Det samme billede tegner sig i Italien.
-15%
Færre danske 10-14 årige frem mod 2025
Finland
Tyskland
Tyskland
Finland
-15%
Flere børn i Norden
For der kommer flere 0- til 4-årige herhjemme de næste
fem til ti år. I 2025 forventer man 8,1 procent flere små
danskere sammenlignet med i dag. Også i aldersgruppen
5- til 9-årige bliver der lidt flere det kommende årti.
Samme udvikling gør sig gældende for begge
aldersgrupper i vores nordiske nabolande.
Tyske marked skrumper
På det vigtige tyske marked vil der ikke være så mange
babyer og småbørn at klæde på de kommende år. Her er
væksten begrænset. Også for de større børn skrumper
årgangene. På det tyske marked forventer man således et
fald i antallet af 15- til 19-årige på 12,8 procent i 2025.
2025
Stigende antal 5-9 årige i flere af de vigtige markeder
-15%
England
Modeanalysen 2015 | 31
2025
15%
15%
20%
20%
25%
25%
Gennemsnit
32 | Modeanalysen 2015
Gennemsnit nederste halvdel
Gennemsnit øverste halvdel
Modeanalysen 2015 | 33
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
500
Engros og producenter:
Danske tøjfirmaer er tilbage på toppen
400
300
200
100
0
-100
-200
2012
Gennemsnit
2013
2014
Gennemsnit nederste halvdel
Gennemsnit øverste halvdel
Overskudsgrad
I engros- og producentleddet har virksomhederne
rystet krisen af sig og tjener igen penge. Banchen
er trimmet og klar til ny vækst
En rigtig positiv udvikling. Alle nøgletal viser fremgang
og sundere økonomi hos landets engrosfirmaer og
tøjproducenter: Omsætningen stiger, flere har overskud
og antallet af konkurser falder.
De seneste tre år er antallet af virksomheder med
overskud steget, og tre ud af fire havde sorte tal på
bundlinjen i 2014. Samtidig er den gennemsnitlige
overskudsgrad steget. Den positive udvikling skyldes især
to forhold - stigende eksport og bedre økonomistyring:
”Branchen har igen fået fat i det vigtige tyske marked,
og der er kommet fart på eksporten til Sydeuropa.
Samtidig har den lært af krisen og er i dag langt mere
opmærksomme på at minimere
risikoen for tab. De har
20%
Omsætning pr. ansat i t.kr.
tilpasset organisationen og de interne processer, så de er
klar til vækst, uden at 4,500
det15%
kræver ekstra ressourcer - og
det går direkte på bundlinjen,” siger Morten Gade
4,000
10%
Steinmetz, partner i Deloitte.
3,500
3,000
Øget fokus på agenter5%
2,500
Deloitte oplever, at flere virksomheder i dag arbejder med
2,000
at højne omsætningen ved0%at give deres agentsamarbejde
1,500
-5%
1,000
500
Omsætning
Omsætning pr. ansat
i t.kr. pr. ansat i t.kr.
Antal virksomheder med0 hhv.
”Virksomhederne går mere aggressivt til markedet. Flere
fyrer eller skifter agenter eller ansætter måske deres egne
sælgere. Det er umiddelbart dyrere, men egne sælgere
har 100 procent fokus på egen forretning frem for et
agenthus, der typisk sælger flere brands og går efter
højeste provision,” siger Morten Gade Steinmetz.
2012
2013
2014
Gennemsnit
overskud
og underskudGennemsnit nederste halvdel
Gennemsnit øverste halvdel
2012
2013
Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud
Gennemsnit
Gennemsnit nederste halvdel
100%
4,500
Omsætning
pr. ansat i t.kr.
4,000
2014
Gennemsnit øverste halvdel
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
80%
500
3,500
4,500
3,000
4,000
2,500
3,500
2,000
60%
400
72%
73%
28%
27%
2012
2013
Underskud
75%
300
40%
200
3,000
1,500
2,500
1,000
20%
100
2,000500
1,500 0
0
0%
2012
Gennemsnit
1,000
500
0
et servicetjek. Her kan en anden salgsstruktur hurtigt
øge indtjeningen.
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
2012
500
Gennemsnit
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
400
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
300
500
200
400
100
300
0
200
-100
100
-200
0
2012
Gennemsnit
-100
-200
Overskudsgrad
20%
Overskudsgrad
15%
20%
2012
Gennemsnit
2013
Gennemsnit nederste halvdel
2013
Gennemsnit nederste halvdel
2014
Gennemsnit øverste halvdel
2014
Gennemsnit øverste halvdel
-100
-200
52%
2012
Gennemsnit
Overskudsgrad
25%
2014
2013
2014
Gennemsnit nederste halvdel
Gennemsnit øverste halvdel
Overskudsgrad
20%
15%
10%
5%
2013
Gennemsnit nederste halvdel
2013
Gennemsnit nederste halvdel
2014
Gennemsnit øverste halvdel
0%
2014
-5%
Gennemsnit øverste halvdel
2012
Gennemsnit
2013
2014
Gennemsnit nederste halvdel
Gennemsnit øverste halvdel
Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud
100%
10%
15%
5%
10%
Overskud alle 3 år
Overskud
80%
60%
72%
73%
75%
110
150
34 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 35
BRIK (Privatforbrug)
Engros og producenter:
Danske tøjfirmaer er tilbage på toppen
Next11 (Privatforbrug)
100
140
Traditionelle markeder
(Privatforbrug)
BRIK (BNP)
90
Next11 (BNP)
2012
2013
2014
2015f
2016f
2017f
2018f
2019f
Traditionelle markeder (BNP)
120
Afkast af investeret kapital
110
Lavere end 10%
90
2013
2014
2015f
2016f
2017f
Den sunde økonomiske udvikling hænger ligeledes
sammen med, at virksomhederne mere ud af deres
2018f Lavere
2019f
15,5%
5,3%
medarbejdere.
end 15% Primære resultat pr. ansat voksede
med 27,3 procent fra 2013 til 2014.
2013/14
Afkast af investeretAfkast
kapitalaf investeret kapital
Lavere end 10%
Afkast af investeret kapital
Højere end 10%
Højere
end 15%
32,7%
46,5%
Lavere
end 15%
15,5%
5,3%
Lavere end 10%
Højere end 10%
Højere
end 15%
31,0%
43,3%
Lavere
end 15%
18,0%
7,7%
Soliditet
Soliditet
2012
I den anden ende er også færre virksomheder i fare for at
Højere
gå konkurs.
Andelen 32,7%
af firmaer i risikozonen 46,5%
er faldet med
end 15%
2,5 procent i samme periode.
2013/14
2012/13
Afkast af investeret kapital
Afkast af investeret kapital
Lavere end 10%
Højere end 10%
Lavere end 10%
Højere
end 15%
31,0%
Lavere
end 15%
18,0%
43,3%
7,7%
Højere
end 15%
35,5%
29,4%
Lavere
end 15%
25,9%
9,2%
2012/13
Juni 14
Afkast af investeret kapital
Lavere end 10%
Højere
35,5%
Højere end 10%
Soliditet
100
Højere end 10%
Soliditet
Flere sunde virksomheder
Tæt på halvdelen af firmaerne inden for engros og
produktion har i dag en soliditet på mere end 15 procent
og et afkast af den investerede kapital på over ti procent.
Andelen af ’meget sunde’ virksomheder steg fra 2013 til
2014 med 3,2 procentpoint.
Soliditet
Indeks (2012=100))
130
Afkast af investeret kapital
Højere end 10%
29,4%
Lavere end 10%
Højere
30,3%
Højere end 10%
34,6%
Kaffegrums
S.Café™ er et registreret varemærke lavet af
kasseret kaffegrums fra Starbucks og 7-Eleven
og omdannet til polyestertråd og -tekstiler.
Processen er meget lig den, der anvendes til at
lave bambus til et viskose-lignende materiale.
S.Café™ stof behandling opfylder BLUESIGN®
standarder og reducerer vand- og
luftforurening, forbedrer sin
spildevandsrensning, og reducerer generelt sit
milømæssige fodaftryk.
• Minimering af affald
• Minimal brug af nye råvarer og ressourcer
• Sparer energi og reducerer forureningen
• Reducerer vandforbruget
• Velegnet til sportstøj
15%
10%
10%
5%
5%
0%
0%
-5%
-5%
-10%
-10%
-15%
-15%
36 | Modeanalysen 2015
Detail:
Forbrugerne svigter trængte butikker
Modeanalysen 2015 | 37
2012
2012
Gennemsnit
Gennemsnit
2013
2013
Gennemsnit nederste halvdel
Gennemsnit nederste halvdel
2014
2014
Gennemsnit øverste halvdel
Gennemsnit øverste halvdel
Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud
Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud
Omsætningen i beklædningsbranchen halter
fortsat efter væksten i den øvrige detailhandel.
Flere tøjbutikker har underskud, og især
børnetøjs- og børneudstyrsbutikker lider.
fysiske butikker, webshop og postordre.
Siden januar 2011 har tøjforretninger oplevet flere
måneder med nedgang, end der har været måneder med
fremgang i omsætningen.
Mens forbrugerne svinger dankortet som aldrig før, har
beklædningsbranchen fortsat svært ved at tjene penge.
Siden 2011 har tøjbutikkerne oplevet flere slunkne
måneder end måneder med bugnende kasseapparat.
Flere forretninger kører i dag med underskud i forhold til
for et år siden, og firmaerne tjener generelt mindre på
det, de sælger.
Forbrugerne køber igen - men ikke i beklædning
For branchen er der både gode og dårlige nyheder i
konjunkturerne. For mens Danmark ser ud til at have
sluppet krisen - BNP vokser og privatforbruget stiger - så
slipper forbrugerne endnu ikke deres dankort løs i tøj- og
skoforretningerne.
”Analysen viser, at forbrugerne ikke vender tilbage til de
fysiske tøjbutikker foreløbig. Under krisen har forbrugerne
for alvor skiftet adfærd. Forbrugerne vil have lave priser,
høj service, og så skal det være nemt at shoppe. Det
finder de i de mange outlets, hos de store flagship stores
og luksusbrands og i de professionelt drevne webshops,”
siger Morten Steinmetz fra Deloitte.
Alligevel lykkes det flere virksomheder at holde skindet på
næsten. De mindst rentable forretninger ser ud til at være
bukket under, og antallet af konkurser i
beklædningsbranchen falder.
Det viser Deloittes analyse af regnskabstal fra i alt 575
modevirksomheder, der sælger tøj til forbrugerne via
Real ændring i privatforbrug og BNP
(2010=
indeks 100)
Real ændring
i privatforbrug og BNP (2010 = indeks 100)
112
110
108
106
104
102
100
98
96
94
2010
2011
2012
2013
2014(e)
2015(f)
BNP
Mio. kr.
2011(e)
2012(e)
2013(e)
2016(f)
2017(f)
2018(f)
2019(f)
2020(f)
Privatforbrug
2014(e)
2015(f)
Real ændring i privatforbrug og BNP
2016(f)
2017(f)
2018(f)
Efterspørgsel: Tøj
29.212
28.030
28.999
29.173
23.282
22.494
24.684
27.345
Efterspørgsel: Sko
7.920
7.532
7.746
7.746
6.143
5.899
6.431
7.074
Tøj, real-ændring
7,9%
-4,0%
3,5%
0,6%
-20,2%
-3,4%
9,7%
10,8%
BRIK
(Privatforbrug)
Sko, real-ændring
7,2%
-4,9%
2,8%
0,0%
-20,7%
-4,0%
9,0%
10,0%
Next11
(Privatforbrug)
150
140
(e) = estimat, (f) = forecast
Traditionelle markeder
(Privatforbrug)
BRIK (BNP)
130
00))
Af Mette Schmidt
Next11 (BNP)
Traditionelle markeder (BNP)
100%
100%
2020, men efterspørgslen efter beklædningsgenstande
80%
følger ikke den generelle
efterspørgsel. Danskernes lyst til
80%
62%
63%
at købe tøj og sko ventes at falde
med henholdsvis 22,8
62%
63%
60%
og 23,8 procent.
Først i 2017 ser det ud til, at
60%
tøjbutikkerne vil 40%
få del i væksten i privatforbruget.
Forretninger, der40%
sælger fodtøj, må vente på kunderne
20%
indtil 2018.
38%
37%
20%
38%
37%
Modebranchens andel af e-handlen udgør 18 procent.
Især kvinderne køber ofte tøj, sko og smykker i en
59%
webshop, og 59%
hver fjerde kvinde købte sidst en ny kjole
eller øreringe over nettet. Generelt er online-handlen i
vækst for alle befolknings- og aldersgrupper. Især
børnefamilier og singler køber mere, og så handler
40%
danskere over 41%
60 år markant mere i webshops.
41%
40%
0%
Nethandlen vokser
webshop,alle
men
0%
2012
2013 ”De fleste butikker
2014har i dag enOverskud
3 der
år er stor
2012over internettet, og
2013
2014
Overskud
alle 3pååronlineImens handler stadig flere danskere
forskel på, hvor
mange ressourcer
de bruger
Underskud
Overskud
e-handlen vækstede med 18 procent i 2014. Det vil sige,
delen af deres
forretning. Skal du have succes med din
Underskud
Overskud
at en femtedel af danskernes samlede forbrug nu foregår
webshop, kræver det, at du går all in,” siger Morten Gade
i netbutikker, og tøj, sko og smykker er den mest
Steinmetz og fortsætter:
populære vare viser tal fra WILKE og Foreningen for
Dansk Internethandel, FDIH.
Omsætning pr. ansat i t.kr.
Omsætning
Omsætning pr. ansat
i t.kr. pr. ansat i t.kr.
1,800
1,800
1,600
1,600
1,400
1,400
1,200
1,200
1,000
1,000
800
800
600
600
400
400
200
200
0
0
2012
2012
Gennemsnit
Gennemsnit
2013
2013
Gennemsnit nederste halvdel
Gennemsnit nederste halvdel
2014
2014
Gennemsnit øverste halvdel
Gennemsnit øverste halvdel
Primært resultat pr. ansat i t. kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser)
Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser)
Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser)
40
40
20
20
0
0
(20)
(20)
(40)
(40)
(60)
(60)
(80)
(80)
2012
2013
2012
2013
Gennemsnit
0-9 ansatte
10-50 ansatte
Gennemsnit
0-9 ansatte
10-50 ansatte
2014
2014
50+ ansatte
50+ ansatte
Lavere end 10%
Højere end 10%
100%
100%
38 | Modeanalysen 2015
Højere
end 15%
32,7%
46,5%
60%
60%
90
2013
2014
2015f
2016f
2017f
2018f
62%
62%
20%
20%
37%
37%
38%
38%
41%
41%
Lavere
2019f
end 15%
15,5%
0%
0%
5,3%
2012
2012
2013
2013
Underskud
Underskud
40%
40%
2014
2014
Overskud
Overskud
Overskud alle 3 år
Overskud alle 3 år
2013/14
Afkast af investeret kapital
Lavere end 10%
Afkast af investeret kapital
Højere end 10%
Lavere end 10%
Omsætning pr. ansat i t.kr.
Omsætning pr. ansat i t.kr.
Overskudsgrad
Højere end 10%
Overskudsgraden falder
Morten Gade Steinmets råder også butikkerne til at holde
2013/14
øje med deres score på brugertilfredshedssites som
Trustpilot, hvor forbrugerne
bedømmer
virksomheder:
Afkast af
investeret
kapital
”Hvis ikke kunden er tilfreds med service, pris eller
leveringsbetingelser
i deend
danske
lander
købet
Lavere
10% webshops,
Højere
end 10%
hos en udenlandsk webshop.”
Soliditet
Højere e-handelsundersøgelse fra FDIH viser da
Den seneste
31,0%
43,3%
end 15%
også, at trenden med at handle i udlandet fortsatte med
at vokse. Tre ud af ti køb sker i dag i en udenlandsk
webshop. De danske forbrugere er især glade for
netbutikker i England, Sverige og Tyskland.
Lavere
end 15%
18,0%
7,7%
2012/13
Soliditet
UsundHøjere
økonomi breder
31,0%sig
43,3%
end 15%
Fire ud af ti butikker kører med underskud og har gjort
det de eneste tre år. Overskudsgraden for detailhandlen
fortsatte sit fald i 2014. Generelt er branchen plaget af
usund økonomi.
Lavere
end 15%
Højere
end 15%
35,5%
Lavere
end 15%
25,9%
7,7%
Lavereer
end
10%for at gåHøjere
end Kun
10% tre
Hver fjerde virksomhed
i fare
konkurs.
ud af ti butikker kan siges af have en solid økonomi med
højt afkast af sine investeringer. Det er et fald på 5,2
Højere
procentpoint
i forhold35,5%
til året før.
29,4%
Juni 14
Afkast af investeret kapital
Lavere end 10%
29,4%
30,3%
9,2%
Lavere
end 15%
25,2%
Juni 14
Dec 2013
Afkast af investeret kapital
Lavere end 10%
Højere end 10%
Afkast af investeret kapital
Lavere end 10%
Højere
end 15%
30,3%
34,6%
Antal virksomheder med
hhv. overskud og
underskud
Højere end 10%
2014
2014 2014
Gennemsnit øverste halvdel
Gennemsnit
øverste
halvdel
Gennemsnit
øverste
halvdel
Gennemsnit
Gennemsnit øverste halvdel
2013
Gennemsnit nederste halvdel
2014
40
Antal virksomheder
med hhv. overskud og underskud
40
20
100%
20
Antal virksomheder
med hhv. overskud og underskud
100%
80%
0
0
(20)
(20)
63%
62%
59%
(40)
(40)
63%
62%
59%
(80)
40%
20% (80)
37%
20%
0%
37%
38%
2012
2012
Gennemsnit
Gennemsnit 38%
80%
60%
(60)
2012
0%
Procent af befolkningen
som har købt via
internettet inden for de
sidste 3 måneder
34,6%
9,9%
2013
2013 2013
Gennemsnit
Gennemsnit nederste halvdel
Gennemsnit
Gennemsnit GennemsnitGennemsnit
nederstenederste
halvdelhalvdel
Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser)
Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser)
Højere end 10%
Soliditet
Højere
end 15%
2012
2012 2012
2012
60% (60)
40%
Butikkerne oplevede sidste år en svagt stigende
omsætning pr. ansat, men de tjente færre penge hjem til
virksomheden. Detailhandelvirksomhederne tjener i snit
Lavere
25,9%
9,2%
20.000
årligt pr. ansat
- det absolut dårligste
i hele
endkr.
15%
modeanalysen - og her klarer de små virksomheder sig
bedre end virksomheder med mange ansatte.
Højere end 10%
1,800
20% 1,800
Overskudsgrad
1,600
1,600
15%
20%
1,400
1,400
10%
1,200
15% 1,200
1,000
5%
10% 1,000
800
0% 800
5%
600
600
-5%
0% 400
400
-10%
200
-5% 200
0
-15%
0
-10%
-15%
end 15%
Afkast af investeretAfkast
kapitalaf investeret kapital
Lavere end 10%
18,0%
”De fysiske butikker er hårdt presset af tendensen til store
outlet-byer med mange forskellige brands samlet, som vi
har ved f.eks. Ringsted og Kolding. Det presser prisen for
2012/13
hele branchen, når flere og flere forbrugere gerne kører
langt efter outlets eller handler over nettet,” siger Morten
Gade Steinmetz.
Afkast af investeret kapital
Soliditet
Soliditet
Højere
”Detailhandlen
er nødt
til at prioritere kundeservice
32,7%
46,5% og
end 15%
funktionalitet højt. Netbutikken skal være kompatibel på
alle digitale enheder, smartphones, tablets og pc’er. Det
skal ikke tage mere end et par klik at købe varen, og
netbutikkens kundeservice skal være åben alle ugens
dage, Lavere
ellers hopper kunden
anden
15,5% hurtigt videre til en
5,3%
end 15%
hjemmeside.”
Soliditet
2012
63%
63%
59%
59%
40%
40%
Soliditet
100
Modeanalysen 2015 | 39
80%
80%
Procent af befolkningen
som har købt via
internettet inden for de
sidste 3 måneder
(splittet på højeste
fuldførte uddannelse)
2013
2012
0
40%
40%
20%
20%
2014
2014
50+ ansatte
40%
50+ ansatte
2014
Overskud alle 3 år
Overskud
2014
Overskud alle 3 år
Underskud
Overskud
2011
2011
2012
40%
Underskud
2013
80%
80%
70%
70%
60%
60%
50%
50%
40%
40% Omsætning pr. ansat i t.kr.
30%
30%
Omsætning pr. ansat i t.kr.
20%1,800
20%
10%1,600
10% 1,800
0%
0% 1,400
1,600
I alt
Alder: 16-19 år
1,200
I alt
Alder: 16-19 år
1,400
1,000
1,200
800
1,000
600
800
400
80% 600
80% 200
400
0
60%
60% 200
41%
2013
2013
0-9 ansatte
10-50 ansatte
41%10-50
0-9 ansatte
ansatte
Alder: 20-39 år
Alder: 20-39 år
2012
2012
Alder: 40-59 år
Alder: 40-59 år
2013
2013
Alder: 60-74 år
Alder: 60-74 år
2014
2014
2013
2014
Gennemsnit
2012
Gennemsnit nederste halvdel
2013
Gennemsnit øverste halvdel
2014
Gennemsnit
Gennemsnit nederste halvdel
Gennemsnit øverste halvdel
0%
0% Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser)
Grundskole
Ungdomsuddannelse
Grundskole
Ungdomsuddannelse
40
Videregående uddannelse
Videregående uddannelse
Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser)
2011 2012
2012 2013
2013 2014
2014
20
2011
40
0
20
(20)
0
(40)
(20)
2014
2014
18%
18%
15%
15%
14%
40 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 41
Deloittes fem fix til din webshop
1. Skab tryghed.
Det skal være attraktivt og trygt at handle i en dansk
netbutik, heri ligger en konkurrence­­fordel i forhold til
udenlandske webshops. Sørg for eksempel for høj
tilgængelighed pr. telefon og mail på dansk og
mulighed for kontakt med personer, der har fagligt
kendskab til varerne.
2. Tilbyd noget unikt.
Danskerne efterlyser større udvalg og unikke varer.
Over 30 pct. af de danskere, der har handlet på
udenlandske sites, angiver et større udvalg som
årsagen. Specielt de 18- til 25-årige søger ny inspiration
og specielle typer tøj, som de ikke finder i de store
kædebutikker.
3. Brug de sociale medier.
Som modebutik skal du være synlig på de sociale
platforme, hvor dine kunder færdes – for eksempel
Facebook og Instagram, start en modeblog. Det er
effektiv markedsføring, hvis dine kunder laver likes
og deler dine nyheder og tilbud med hinanden.
4. Optimer din webshop for besøgende.
Besøgende skal opleve din webshop som hurtig og
tilgængelig. Det må ikke tage mange sekunder at
loade forsiden, når kunden klikker sig ind. Lange
svartider har en negativ effekt på både
søgemaskineoptimering og salg. Find ud af hvad
der teknisk sker på din hjemmeside, så du øger
webshoppens hastighed.
5. Bevar overblikket.
En internetbutik kan skabe rigtig mange
transaktioner, og der er en god interaktion mellem
netbutik og dit bogførings- og lagersystem vigtig.
Ellers er der risiko for, at du mister overblikket over
lagerstyringen.
Deloittes fem fix til din butik
1. Giv en oplevelse.
Forbrugerne – og specielt de unge – vil have en
totaloplevelse, når de shopper – ellers er der ingen
grund til at handle i en fysisk butik frem for på
nettet. Den fysiske butiks koncept, indretning og
sortiment skal både underholde og inspirere.
2. Skru op for servicen.
I de fysiske butikker er det nemmere at se og
mærke varerne end på nettet. Derfor forventer
kunderne også, at butikspersonalet har kendskab til,
hvad de sælger. Servicen skal være i top, og det
gælder om at have det rigtige personale ansat.
En god butikschef kan gøre en stor forskel.
3. Genkendelighed er godt.
Forbrugerne vil gerne have genkendelighed – både
hvis du har flere butikker, men også mellem fysiske
butikker og internetbutikker. Kunderne forventer
at kunne finde de samme varer, indretning,
serviceniveau, bytteret og så videre.
4. Lev op til det du lover.
Nettet er ekstremt transparent både hvad angår
pris, produkt, levering og handelsbetingelser. Så
kunden har præcise forventninger, som butikken
skal leve op til. Kunderne skal have samme gode
købsoplevelser, uanset om de køber på nettet eller
i en butik. Det skal for eksempel være muligt at
hente og bytte varer i begge kanaler.
5. Skab synergi med din webshop.
Brug online-markedsføring, der også omfatter
tilbud i den fysiske butik, udsend e-nyhedsmails.
Overvej at oprette en kundeklub og giv særlige
fordele, når kunder for eksempel bestiller over
nettet. Inviter dine webkunder til særlige
arrangementer i din fysiske butik.
Afkast af investeret kapital
Afkast af investeret kapital
42 | Modeanalysen 2015
Modeanalysen 2015 | 43
Lavere end 10%
35,5%
29,4%
Lavere
end 15%
25,9%
9,2%
Højere end 10%
Højere
end 15%
30,3%
34,6%
Lavere
end 15%
25,2%
9,9%
Soliditet
Højere
end 15%
Soliditet
Sko:
Skofirmaer er godt på vej ud af krisen
Lavere end 10%
Højere end 10%
Dec 2013
Juni 14
Afkast af investeret kapital
Generelt er branchen blevet sundere. De seneste tre
regnskabsår har 55 procent af fodtøjsproducenterne haft
”Vi oplever generelt set en sundere branche.
Virksomhederne er godt på vej ud af krisen, og de er
begyndt at tjene flere penge. Det er selvfølgelig også
udtryk for, at udskilningsløbet har skilt mange af
de dårlige fra, og at de gode har tilpasset deres
Lavere end 10%
Højere end 10%
omkostninger og nu er gearet til at udnytte væksten
i privatforbruget,” siger Morten Gade Steinmetz,
partner
i Deloitte.
Højere
end 15%
30,3%
Afkast af investeret kapital
Lavere end 10%
Højere end 10%
34,6%
Han roser fodtøjsbranchen for at være blevet dygtigere til
at flytte deres forretning til nye markeder under krisetider:
”Historisk set har mange skoproducenter hængt fast på
hjemmemarkedet
under en lavkonjunktur, men vi kan se,
Lavere
25,2%
9,9%
at deend
er 15%
blevet bedre til at eksportere og komme ud på de
nye vækstmarkeder.”
Højere
end 15%
30,0%
45,0%
Lavere
end 15%
15,0%
10,0%
Soliditet
Selv om andelen af skotøjsvirksomheder med overskud er
faldet fra ti procentpoint fra 2013 til 2014, er branchen
som helhed blevet bedre til at tjene penge. Færre
virksomheder er i dag i fare for at gå konkurs, og syv ud
af ti kom ud af 2014 med overskud.
overskud , og andelen af ”meget sunde” firmaer med høj
soliditet og et højt afkast af den investerede kapital ligger
nu på et stabilt og højt niveau. Samtidig er
virksomhederne nu de bedste i modeindustrien til at tjene
penge pr. ansat, viser dette års analyse af 40
virksomheder.
Soliditet
Deloittes Modeanalyse viser en sundere branche
med færre virksomheder i risikozonen.
Dec 2013
2014
Afkast af investeretAfkast
kapitalaf investeret kapital
Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud
virksomheder
medoverskud
hhv. overskud
og underskud
AntalAntal
virksomheder
med hhv.
og underskud
Lavere end 10%
100%100%
80% 80%
70% 70%
40% 40%
20% 20%
0%
0%
55% 55%
28% 28%
2012 2012
20% 20%
2013 2013
30% 30%
2014 2014
Højere
end 15%
30,0%
45,0%
Lavere
end 15%
15,0%
10,0%
Soliditet
60% 60%
72% 72%
Lavere end 10%
Højere
end 15%
27,5%
45,0%
Lavere
end 15%
20,0 %
7,5%
Overskud
alle 3 år
Overskud
alle 3 år
Underskud Overskud
Overskud
Underskud
2013
2014
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
Afkast af investeret kapital
Afkast af investeret kapital
Primært
resultat
pr. ansat
Primært
resultat
pr. ansat
i t.kr. i t.kr.
Lavere end 10%
700 700
Højere end 10%
Lavere end 10%
600 600
400 400
300 300
200 200
100 100
0
-100 -100
Højere
end 15%
27,5%
Lavere
end 15%
20,0 %
45,0%
2012 2012
Gennemsnit
Gennemsnit
2013 2013
Gennemsnit
nederste
Gennemsnit
nederste
halvdelhalvdel
2014 2014
Gennemsnit
Gennemsnit
øversteøverste
halvdelhalvdel
7,5%
2013
Højere
end 15%
49,1%
32,7%
Lavere
end 15%
10,9%
7,3%
2014
Afkast af investeret kapital
Lavere end 10%
Højere end 10%
Soliditet
500 500
0
Højere end 10%
Soliditet
80% 80%
Afkast af investeret kapital
Højere end 10%
Soliditet
Af Mette Schmidt
Højere end 10%
Afkast af investeret kapital
Lavere end 10%
Højere end 10%
Underskud
Overskud
Afkast af investeret kapital
Afkast af investeret kapital
44 | Modeanalysen 2015
Smykker:
Flere smukke regnskaber hos smykkefirmaer
Lavere end 10%
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
Lavere end 10%
Højere end 10%
Højere end 10%
700
400
300
35,5%
29,4%
200
Lavere
end 15%
25,9%
9,2%
100
Højere
end 15%
30,3%
34,6%
Lavere
end 15%
25,2%
9,9%
Soliditet
500
Højere
end 15%
Soliditet
600
0
2013
Gennemsnit
Forskellen mellem toppen og bunden blandt
danske smykke- og urproducenter er blevet
større. E-handel kan blive redningen.
Gennemsnit nederste halvdel
I 2014 kunne mange guldsmede, juvelerer og
smykkeproducenter pynte sig med flotte regnskaber. For
andet år i træk kunne flere virksomheder præsentere et
overskud, og andelen af ”meget sunde” virksomheder
steg. 69 procent af firmaerne har overskud, og hver tredje
har en solid økonomi og et højt afkast af den investerede
kapital.
Gennemsnit øverste halvdel
Men Modeanalysen viser også, at selv om flere har
overskud, tjener de mindre. Og forskellen mellem firmaer
med succes, og dem der klarer sig dårligt, er blevet større.
Hver tiende er fortsat i risiko for at gå konkurs, og flere
firmaer er blevet dårligere til at tjene på de penge og
ressourcer, som de investerer i virksomheden. I
gennemsnit har de 55 virksomheder i analysen oplevet et
fald i soliditetsgraden på 5,2 procentpoint i det seneste
regnskabsår.
Afkast af investeret kapital
Fra at tjene flere penge pr. ansat end mange andre i
modebranchen blev indtjeningen pr. ansat næsten halveret
Lavere end 10%
Højere end 10%
sidste år. Hver ansat tjente i gennemsnit 142.000 kr. til
firmaet forrige år. I 2014 faldt det beløb til 77.000 kr.
Højere
30,3%
Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud
Lavere end 10%
0%
2012
2012
44%
31%
2013 20%
Underskud
2013
Lavere end 10%
Højere end 10%
2014
Overskud
Underskud
55%
30%
Overskud alle 3 år
2014
Højere
end 15%
30,0%
45,0%
Lavere
end 15%
15,0%
10,0%
Overskud alle 3 år
Højere
end 15%
27,5%
45,0%
Lavere
end 15%
20,0 %
7,5%
Soliditet
70%
42%
28%
Afkast af investeret kapital
Højere end 10%
Soliditet
20%
10,0%
69%
30%
0%
15,0%
2014
Afkast af investeret kapital
90%
Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud
80%
100%
58%
70%
71%
60% 80%
50%
72%
40% 60%
80%
29%
Lavere
end 15%
Branchens sundhed
100%
10%
Den generelle tendens i forbruget er et stigende onlineforbrug og tøj, sko og
smykker
den mest foretrukne
Afkast
af investeret
kapital
varegruppe, når danskerne handler på nettet, viser tal
Lavere end
Højere end 10%
fra WILKE og Foreningen
for10%
Dansk Internethandel,
FDIH.
”Det er en oplagt salgskanal for branchen. Smykker er
lette at sælge over nettet. De skal for eksempel ikke
Højere
45,0%
prøves
på som tøj og30,0%
sko. Hvis producenterne
kan få
end 15%
logistikken ved en webshop op at stå og tilbyde
god kundeservice online, har branchen et kæmpe
vækstpotentiale foran sig,” siger Morten Gade Steinmetz.
Dec 2013
Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud
20% 40%
34,6%
end af
15%
Mange
de store smykkeproducenter har traditionelt
haft egne brandbutikker, hvor kunderne forventer et højt
serviceniveau og prima betjening. Det kan være en dyr
forretning at drive. Men smykkeproducenterne kan med
fordelLavere
udvide business to consumer-markedet ved at gå
25,2%
9,9%
15% mener Morten Gade Steinmetz, partner i
ind iend
e-handel,
Deloitte.
Overskud
2013
2014
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
Primært resultat pr. ansat i t.kr.
400
700
350
300 600
200
Lavere end 10%
Lavere end 10%
Højere end 10%
500
150 400
100 300
50
200
0
-50 100
-100
Afkast af investeret kapital
Højere end 10%
0
-100
Højere
end 15%
27,5%
Lavere
end 15%
20,0 %
45,0%
2012
Gennemsnit
2012
Gennemsnit
2013
Gennemsnit nederste halvdel
2013
Gennemsnit nederste halvdel
2014
7,5%
Gennemsnit øverste halvdel
2014
Gennemsnit øverste halvdel
2013
Afkast af investeret kapital
Højere
end 15%
49,1%
32,7%
Lavere
end 15%
10,9%
7,3%
Soliditet
250
Afkast af investeret kapital
Soliditet
Af Mette Schmidt
Dec 2013
Juni 14
2014
Soliditet
2012
Soliditet
-100
2014
Afkast af investeret kapital
Modeanalysen 2015 | 45
46 | Modeanalysen 2015
Kan du bruge din
månedsrapportering
til effektivt at styre
din virksomhed?
Modeanalysen 2015 | 47
Kontakt
Øvrige kontaktpersoner
Peter Mølkjær
Partner
Deloitte, Papirfabrikken 26, 8600 Silkeborg
21 60 21 74 / [email protected]
Morten Gade Steinmetz
Partner
Deloitte, Åboulevarden 31, 8000 Aarhus C
23 61 98 04 / [email protected]
Morten Willemar Kristensen
Partner
Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København S
40 25 77 11 / [email protected]
Mads Damborg
Partner
Deloitte, Arosgaarden, Åboulevarden 31, 8000 Aarhus C
30 93 54 81 / [email protected]
Ricky Spanggaard
Manager
Deloitte, Egtved Allé 4, 6000 Kolding
20 11 23 07 / [email protected]
Thomas Bertelsen
Assistant director
Deloitte, Arosgaarden, Åboulevarden 31, 8000 Aarhus C
30 93 53 69 / [email protected]
Bahare Haghshenas
Senior Manager
Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300København S
31 31 04 31 / [email protected]
Jes Østergaard Andersen
Partner
Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København S
22 20 24 49 / [email protected]
René Møller Jensen
Partner, Skat
Deloitte, Papirfabrikken 26, 8600 Silkeborg
40 77 95 03 / [email protected]
WInni Nielsen
Director, Skat
Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København S
30 93 59 70 / [email protected]
Anitta Fjordside
Senior Manager, Skat
Deloitte, Papirfabrikken 26, 8600 Silkeborg
30 93 46 98 / [email protected]
Book et uforpligtende
møde og få et
benchmark af din
virksomhed.
Deloitte i Danmark
Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 17 lokale
kontorer landet over – de 2 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand
til at rådgive på mange niveauer.
Vi er førende inden for vores felt, og vores ca. 2.200 medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret
med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver.
Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt.
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række
brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde
­service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca.
200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af
medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig
beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited