Myasteni- -træf - Muskelsvindfonden

Myasteni-
-træf
Velkommen til en dag med julehygge, nostalgi og snak med andre
myastenikere og pårørende.
Vi mødes i Haderslev lørdag d. 12. december og kører en tur med det gamle veterantog. Veterantoget
har afgang kl. 11.00 og trækkes af et damplokomotiv
fra 1916, og vognene er gamle trævogne fra før
komfort og tilgængelighed var på dagsordenen. Der
er reserveret en halv vogn til os i veterantoget.
Frokosten består af sandwich der serveres på
returrejsen fra Vojens.
Veterantoget standser undervejs i Hammelev hvor
man kan købe forskellige juleting, bl.a. årets juletræ,
som kan komme med i veterantogets godsvogn som
rejsegods.
Tilbage i Haderslev besøger vi Slesvigske Vognsamling, en del af Museum Sønderjylland. Inden vi får kaffe og julekage får vi en rundvisning i samlingen.
Vi vil under kaffen fortælle kort om Myastenigruppen og Muskelsvindfondens aktiviteter, ligesom i kan stille spørgsmål og komme med inspiration til kommende aktiviteter.
Men ikke mindst har vi tid til at snakke sammen.
Vi forventer at slutte kl. ca. 16.00, hvorefter I kan gå på oplevelse i den julepyntede
juleby Haderslev.
Det praktiske:
Tilmelding senest onsdag d 2. december på [email protected]
alternativt med julekort (!) til Gravgaard, Grejsbjergvej 7, 7100 Vejle
med navn, adresse, antal voksne og antal børn samt e-mailadresse.
Turen gennemføres ved minimum 10 personer.
Pris kr. 75 pr. person fra 4. år, der betales på dagen.
Efter tilmeldingsfristens udløb får de tilmeldte en mail med yderligere oplysninger, mødested m.v.
Prisen indeholder
Veterantogstur Haderslev Vojens retur.
Entré og rundvisning på Slesvigske Vognsamling.
Sandwich, kaffe og kage.
Øvrige drikkevarer, juleknas m.v. for egen regning, kan købes i toget
eller hos vognsamlingen, men må også medtages hjemmefra.
Har I spørgsmål er I velkommen til at kontakte os på
[email protected] eller 7585 4485
Tag kæresten, ægtefællen, vennen, børnene, børnebørnene i hånden og kom med til
nostalgisk julehygge i Haderslev med Myastenigruppen, lørdag den 12. december.
Mange hilsner
Myastenigruppen
v/ Birthe Rasmussen og Johannes Gravgaard