1. No category

CENTER FOR BYGNINGSRESTAURERING
AFSLUTTENDE PROJEKT 2015
MURER
ROMANSK LANDSBYKIRKE
T H O R M A R I E N L U N D P O U L S E N 1 1 0 0 - t a l l e t
B R I A N K R O G H S C H M I D T HISTORIE
De fleste af de danske middelalderkirker er bygget af natursten,
Granit var det primære byggemateriale i tiden 1050-1150. Kvaderstenene er tilhuggede af rå marksten, hvis ydre form har været
bestemmende for den færdige kvaders størrelse. Det er kun
kvadrenes forside og sidekanter, der er tilhuggede, ­bagsiden er
uforarbejdet. Jyder og fynboer forarbejdede markstenen til omhyggelige kvadre. Sjællænderne anvendte stenen i sin kløvede form,
dog blev den tildannet ved hjørner og i vindues- og døråbninger.
Arkæologiske undersøgelser har ofte påvist, at en romansk stenkirke
er opført på samme sted, hvor der tidligere har været bygget en
trækirke. Det skal nævnes, at størstedelen af vore romanske kirker efterfølgende har gennemgået væsentlige om- og tilbygninger så man
umiddelbart vil opfatte kirkerne som gotiske i deres oprindelse. Der
findes ca. 1250 kampestens-kirker i dag.
OPBYGNINGEN
Finansiering: Tiende eller kirkeskatten var 1/10 af afgrøden, som blev
fordelt til: biskop, præst og kirke. Netop denne skat til kirken bestående
af 1/3 af tiende, var fra ca. 1120-1918 grundlag for finansieringen.
Bygmestre: Skaren af kirkebygmestre er både navnløs og ukendt for os.
Ydervæg: Kvaderstensmurværket er kompakt og sammensat som “kassemur” med en ydre skal af tilhuggede kvadersten og oftest med en indre skal af uforarbejdet marksten. Udstøbningen mellem disse murskaller
er kalkmørtel med tilslag af paksten (mindre marksten) og skærveaffald
(fra tilhugning af kvaderstenene). Indvendigt er murværket oftest rettet
af til en næsten plan flade og kalket. Udvendigt er fugningen mellem
kvaderstenene udført med kalkmørtel.
Vinduer: I romansk tid var det almindeligt, at kirken kun havde meget
små højtsiddende vinduer i skibet, og nogle gange kun på sydsiden. Ud
over dette var der et østvendt vindue i koret, ofte af ganske beskeden
størrelse. Det romanske vindue er så at sige altid dobbelt smiget (ind- og
udv. smig) og overdækket med en rundbue, der i småkirkerne som oftest er udhugget i én sten.
Loft og hvælv: Den romanske landsbykirke havde oprindelig bjælkeloft,
mens apsis var dækket med en halvkuppel. I større kirker havde skibet ofte fladt loft, mens sideskibe, kor og apsis var overhvælvede. Et
romansk krydshvælv/grathvælv består af to tøndehvælv, der krydser
hinanden og kan kun anvendes over en kvadratisk flade.
MATERIALER
Sokkelsten fra gravsten , mursten, sand og kalk.
OPFØRELSE
For et lille års tid siden startede vi med indsamling af sokkelsten.
Vi har kontaktet mange kirker i vores lokalområde og spurgt
efter sokkelsten. I løbet af sidste år fik vi indsamlet 30 sten.
Vi startede med at dele stenene op efter størrelse så vi kunne
danne os et billede af hvor stor vi kunne bygge vores væg. For
at øge mængden af sten, besluttede vi at kløve de fleste af
stenene på langs så det gav dobbelt så mange sten.
Vi har fået nogle gamle granit kantsten, som vi har anvendt
som sokkelsten, da der på de fleste kirker er gjort noget ekstra
ud af soklen.
Sokkelstenene er forarbejdet som kvader, så vores opgave har
været at tilpasse kvaderne i størrelse og at kløve dem samt at
tilhugge et romansk rundbuet vindue.
Bagmuren er opmuret i teglsten og hulmuren er fyldt op med
teglsten og kalkmørtel efter samme princip som en kassemur.
De oprindelige romanske kirker havde som regel et bjælkeloft,
men vi har valgt at mure et romansk krydshvælv/grathvælv,
som er 2 tøndehvælv der krydser hinanden. Hvælvet er ikke
”låst” før den sidste sten er muret i. Vi har derfor bygget en skabelon af hele hvælvet, og derefter muret hvælvet oven fra.
Dernæst er hele kirken blevet skepuds et indvendigt, hvilket er
en gammel pudseteknik, som vi mener giver væggene den
rigtige struktur. Og slutteligt er kirkerummet blevet kalket.
GOTIK KONGE DOKKER STUK SPIR MARMORERING TAP SPIR HÅNDVÆRK
TAVL LUS BRÆNDT SIENNA KILE MÅNEGLAS PIGMENT HARELIM STUCCO
LUSTRO BAROK SPÅN GESIMS HVÆLV KLASSICISME PALÆPUDS ÅDRING
KVADRE SVALEHALE RENAISSANCE ROKOKKO LÆSKET KALK ØLLASUR