1. No category

Dagsorden for: Salling Provstiudvalg
PU møde 28. februar 2014. Kl. 14.00
Mødested: Sallinggade , Skive
Version: 2
Mødepunkt
1
Godkendelse af dagsorden
2
Vedtægt Rybjerg kirkegård
Sag: Vedtægt Roslev og Rybjerg kirkegårde
(1026) - Roslev Sogn
Indstilling
Vedtægt Rybjerg kirkegård
3
Vedtægt Roslev kirkegård
Sag: Vedtægt Roslev og Rybjerg kirkegårde
(1026) - Roslev Sogn
Vedtægt Roslev kirkegård
4
Henvendelse fra Grinderslev menighedsråd
Sag: Aflønning organister m.m.- vikarer (993)
organister m.m.
5
ansøgning/hængeparti AV udstyr
Grinderslev
Sag: Grinderslev AV udstyr
ansøgning/hængeparti (1032) - Grinderslev
Sogn
ansøgning/hængeparti AV udstyr Grinderslev
AV udstyr Grinderslev
Dagsorden,28-02-2014
Side: 1
Mødepunkt
6
Indstilling
Lem-Omlægning af kirkegårdens
nordøstlige del-01.2013
Sag: Lem-Omlægning af kirkegårdens
nordøstlige del-01.2013 (1023) - Lem Sogn
Lem-Omlægning af kirkegårdens nordøstlige
del-01.2013
7
Rødding-Fastbelægning på hovedstierMBA.01.2014
Sag: Rødding kirke - belægning adgangsveje
(928) - Rødding Sogn
Rødding-Fastbelægning på hovedstierMBA.01.2014
8
Lem kirke tårn mm. projektbeskrivelse og
teninger
Sag: Gulv i Lem Kirke (914) - Lem Sogn
Lem kirke tårn mm. projektbeskrivelse og
teninger
Skadesrapport
9
Urne-kistegrave Jebjerg Kirke
Sag: Jebjerg kirkegård urne og plænegrave
(769) - Jebjerg Sogn
Urne-kistegrave Jebjerg Kirke
10
Struktur Salling - status
11
Vejledende lønblad
Sag: Takster og honorarer 2014 (983)
VS: Lønbladet
Dagsorden,28-02-2014
Side: 2
Mødepunkt
12
Indstilling
Årsplan 2014 musikudvalget
Sag: Musikudvalget (837)
årsplan 2014 musikudvalget og studietur
13
Konkrete forslag til bygningssagkyndig og
endelig synsprocedure
Sag: Fremtidig synspraksis (1022)
Tal bygningskyndig vedr. syn
14
Folkekirkens Skoletjeneste
Sag: Folkekirkens Skoletjeneste (791)
Ønsker at deltage i provstiets budgetsamråd
Folkekirkens Skoletjeneste
15
Eventuelt
Dagsorden,28-02-2014
Side: 3
Orientering
16
Referat fra bestyrelsesmøde i Folkekirkens
Skoletjeneste 6. februar 2014
Sag: Folkekirkens Skoletjeneste (791)
Referat fra bestyrelsesmøde i Folkekirkens
Skoletjeneste 6. februar 2014
17
Vejby kirke skimmelsvamp
Sag: Vejby kirke skimmelsvamp (1001) - Vejby
Sogn
Fwd: VS: Skimmelsvamp
Dagsorden,28-02-2014
Side: 4
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Vedtægt Rybjerg kirkegård == Bilag 1
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Vedtægt Roslev kirkegård == Bilag 1
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Henvendelse fra Grinderslev menighedsråd == Bilag 1
Salling/Skive provsti /Susan/Betty!
Grinderslev menighedsråd har på et møde den 21/11 diskuteret organisternes / provsternes breve ang.
organisternes krav om priser ved vikar afløsning.
Der var enighed om at det ikke kunne være kontaktpersonen / formandens opgave at forhandle løn ved
vikar afløsning, sådan som vi læser brevet er taksterne ikke til forhandling, derfor ingen vikar afløsning.
Indenfor alle andre områder på arbejdsmarkedet (sygeplejersker / håndværkere m. fl.) er der faste løn
overenskomst fastsatte. hvorfor ikke på ovennævnte områder?
Det høres altid fra provsterne at provstiet ikke må lave lønaftaler med organisterne.
Se så at få landsforeningen lavet om til en arbejdsgiver forening , så vi i menighedsrådene har en
organisation der kan forhandle løn / arbejdsforhold m.m. med de forskellige fagforeninger som kirkelige
ansatte er medlem af.
Det er simpelthen en umulig opgave at være menighedsråds medlem med alle de administrative opgaver
der er blevet uddelegeret de sidste 6-8 år.
Et menighedsråds opgave må være lave kirke og kulturelle tiltag, ikke at det meste af tiden skal bruges på
administration, det er et stykke frivilligt ubetalt arbejde menighedsrådene udfører
PVA. Grinderslev menighedsråd
Bjarne
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: ansøgning/hængeparti AV udstyr Grinderslev == Bilag 1
Til:
[email protected]
Fra:
Bjarne Koldkur Pedersen [[email protected]]
Subject: ansøgning/hængeparti
Sendt:
26-01-2014 13:56:56
Salling provsti!
jeg ved godt at jeg er for sent på den, beder alligevel om at provstiudvalget vil tage det med på mødet den 29/1 2014 vi er ifølge sagens natur arbejdspresset for tiden håber på vellighed fra provsti udvalgets side
MVH.Bjarne
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: ansøgning/hængeparti AV udstyr Grinderslev == Bilag 2
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Lem­Omlægning af kirkegårdens nordøstlige del­01.2013 == Bilag 1
Mogens Bjørn Andersen
Kirkegårdskonsulent
Vibevej 6. 9000 Aalborg
Tlf. 98165964
Træffes bedst efter kl. 17.
E-mail: [email protected]
20. januar 2014
Lem kirkegård
Salling provsti
Omlægning af kirkegårdens nordøstlige del
________________________________________________________________________________
Baggrund
Med henvisning til henvendelse fra Salling provsti af 31.10.2013 har jeg den 10.01.2014 deltaget i
besigtigelse på Lem kirkegård sammen med repræsentanter for menighedsrådet.
Foto 1. Lem kirkegård. På kirkegårdens nordøstlige hjørne omlægges område 1til plænegrave. Område 2 kan evt.
medtages. Kirkegårdens sydøstlige del kan være et alternativt plænegravområde
Menighedsrådet ønsker, at omdanne kirkegårdens nordøstlige hjørne til urne- og kistepladser med
plade i plæne, se foto 1 og 2. På kirkegården mangler der især urnepladser og det er
menighedsrådets ønske at give kirkegårdens nordøstlige del et løft og gøre området mere attraktivt.
1
Foto3. Område2, vist på foto 1, kan indgå i
omlægningen
Foto 2. Menighedsrådets forslag til omlægning af
kirkegårdens nordøstlige del
Foto 4. På kirkegårdens nordøstlige del er mange grave nedlagt.
Vurdering
Det vil give kirkegården et løft at omlægge den nordøstlige del til plæneområde. En sådan udvikling
mod grønnere kirkegårde er i gang over hele landet.
Den viste disponering og anbringelse af nye hække forekommer ikke overbevisende. Der mangler
en overordnet ide og det er ikke muligt at se, hvor de enkelte grave afsættes.
2
Det er en mulighed, at også gravområde 2, vist på foto 1, medtages. I område 2 vokser et større
egetræ. Egetræet vil være et aktiv i et plænegravområde.
Alternativ
Kirkegårdens sydøstlige område er et nyere område, der findes på en kirkegårdsudvidelse. Området
er græsklædt, se foto 5. Det er en alternativ mulighed, at området anvendes til plænegrave til urner
og kister.
Foto 5. Et græsklædt område på kirkegårdens sydøstlige del kan evt. anvendes til plænegrave
Anbefaling
Det anbefales, at kirkegårdens nordøstlige område kan anvendes til urne- og kistegrave. Der må dog
fremstilles en plan, der er bedre tilpasset til området.
Menighedsrådet bør samtidig overveje at inddrage gravområdet, hvor det store egetræ vokser.
Kirkegårdens sydøstlige del kan være et alternativt område til urne- og kistegrave. Hvis dette
område vælges, bør det nordøstlige område i alle tilfælde forenkles og udlægges med græs.
Mogens B. Andersen
3
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Rødding­Fastbelægning på hovedstier­MBA.01.2014 == Bilag 1
Mogens Bjørn Andersen
Kirkegårdskonsulent
Vibevej 6. 9000 Aalborg
Tlf. 98165964
Træffes bedst efter kl. 17.
E-mail: [email protected]
20. januar 2014
Røding kirkegård
Salling provsti
Fast belægning på kirkegårdens hovedstier
________________________________________________________________________________
Baggrund
Foto 1. Rødding kirkegård. Rød linje angiver strækninger, hvor der udføres fast belægning
I forbindelse med møde med menighedsrådet ved Lem kirkegård den 10.01.2014 bad
menighedsrådet mig om samtidig at deltage i besigtigelse på Rødding kirkegård.
1
Menighedsrådet arbejder med et forslag til udførelse af fast belægning på hovedstien, der fører til
kirkedøren fra den vestlige kirkegårdsindgang og fast belægning på stien, der fører til kirkedøren fra
den sydlige kirkegårdsindgang, se foto 1, 2 og 3.
Uden for den vestlige indgang findes en meget fin belægning af rødbrune, slidte chaussesten.
Belægningen er lagt meget jævnt og tæt i buet mønster, se foto 4. Det er hensigten at føre
belægningen fra ganglågen videre i ca. 120 cm bredde til kirkedøren. Belægningen fra den sydlige
indgang får samme udformning.
Fra den vestlige indgang skal der være plads til, at ligbil og andre køretøjer kan køre på
grusbelægning langs den nye stibelægning til kirkedøren.
Foto 2. Stibelægningen udføres fra den vestlige
kirkegårdsindgang til kirkedøren. Ved kirkedøren bør
udføres en forplads
Foto 3. Stibelægningen udføres også fra den sydlige
kirkegårdsindgang til kirkedøren
Foto 4. Nuværende belægning uden for den vestlige kirkegårdsindgang
2
Vurdering
Det anbefales, at den foreslåede stibelægning udføres som beskrevet. Kanterne bør fæstnes i
tørbeton. Hvis belægningen lægges med samme omhu som den eksisterende belægning bliver den
tilstrækkelig jævn for kørestole og rollatorer. Alternativt skal der anvendes bordoursten, som passer
tili kørespor for kørestole og rollatorer.
For at give tilstrækkelig plads til ligbil o.l, kan det blive nødvendigt at trække kørestien lidt mod
nord omtrent, hvor gangstien fra vest og syd mødes.
Mogens B. Andersen
3
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Lem kirke tårn mm. projektbeskrivelse og teninger == Bilag 1
MEEDOM – BÆCH
ARKITEKTER MAA
LEM KIRKE
Salling Provsti
ISTANDSÆTTELSE AF TÅRN
samt reparation af gulv i skib
projektbeskrivelse
februar 2014
LEM KIRKE
OPGAVE
Istandsættelse af eksisterende tagkonstruktion på tårnet omfattende
fornyelse af tegltagdækning, istandsættelse af murremme, spær og
bindbjælker samt nødvendig forankring.
BYGGEPLADS
Lem kirke
Hostrupvej 17 A, Lem
7860 Spøttrup
BYGHERRE
Rødding, Lem, Lihme, Vejby Sognes menighedsråd
v/ formand Margit Bisgaard Simonsen
Skorstensvænget 3 A, Rødding
7860 Spøttrup
INGENIØR
Rådgivende Ingeniør F.R.I. ApS
Keld Abrahamsen
Sofienlystvej 15
8340 Malling
24 25 56 39
[email protected]
ARKITEKT
MEEDOM-BÆCH ARKITEKTER MAA
Sct. Laurentii Vej 6
8800 Viborg
86 62 67 16 / 28 11 67 15
[email protected]
www.meedom-arkitekter.dk
1
LEM KIRKE
2
EKSISTERENDE FORHOLD
EKSTERIØR
Lem kirke består af romansk apsis, kor og skib. Tårn, sideskib mod
syd og våbenhus er tilføjet i sengotikken. Den romanske del er opført
af granitkvadre på dobbeltsokkel bestående af en ufuldstændig attisk
profil over skråkant. På korsoklen ses skæggede mandshoveder.
Skibets oprindelige syddør, der har haft søjler, er omsat, medens den
rektangulære norddør er tilmuret. Apsiden er opdelt af fire halvsøjler
med terningkapitæler og -baser. De fem tvillingrundbuer hviler på
konsolhoveder. På monolitoverliggeren over apsidens østvindue ses
to svævende figurer flankeret af drager med ottetalsslyngede haler.
Kvadermurværket prydes i det hele taget af et usædvanligt stort antal
reliefkvadre, i alt 15, visende bl.a. fabeldyr, en havfrue, ryttere, løver
og en elefant.
TÅRNET
Det sengotiske tårn, der er opført af genanvendte kvadre og munkesten, har et krydshvælvet tårnrum, der åbner sig mod skibet med en
spids tårnbue. Gavle er orienteret mod nord og syd. Nordgavlen har
blændinger, der foroven afskæres parallelt med taglinier.
TAGDÆKNING
Tårnet er dækket af røde vingetegl. Tagflader er understrøgne og
rygningssten er påmurede.
LEM KIRKE
3
TAGVÆRKER
Tårnets tegltag bæres af 8 spær. De yderste spær mod syd og nord
ligger over gavlene og er uden bindbjælker. Spær 3 og 6 har påklampede bindbjælker på siderne af spærskoene, spær 7 er savet
over på et mindre stykke for at give plads til en nu fjernet skorsten
medens spær 2, 4 og 5 har intakte bindbjælker som en integreret del
af spæret.
MURVÆRK
Indvendigt i tårnet ses en del revner. Især 2 lodrette revneforløb i
nord- og vestmure falder i øjnene. Revnerne er repareret af flere omgange, men er i nogen grad sprunget op igen.
Revnerne skyldes utvivlsomt rustsprængninger forårsaget af indmurede gesimsankre.
TILSTAND
Tårnets tegltagdækning er generelt i dårlig stand. Understrygning og
forskælling er nogenlunde intakt, men alle bindtråde er rustne eller
mangler helt, så tagfladerne ligger mere elle mindre løst. Desuden er
bindeknasterne meget skøre og brækker let af.
Flere af spærene er i meget dårlig stand, specielt forneden ved murkroner. Det sydvestligste spærs nederste ende er f. eks. helt rådnet
bort og mangler desuden spærskoen. De yderste murremme mod øst
og vest er næsten rådnet helt bort, og de inderste er stærkt nedbrudte
af råd.
LEM KIRKE
4
Udvendigt er revner i murværk repareret og gesimsankre fjernet i forbindelse
LEM KIRKE
5
LEM KIRKE
6
FORSLAG TIL ISTANDSÆTTELSE
TAGVÆRKER
Spær, spærfødder, bindbjælker og murremme repareres eller fornyes
i nødvendigt omfang. Der opsættes nye vindkryds.
GESIMSANKRE
De eksisterende, nu udtjente og delvist fjernede gesimsankre på
bindbjælkerne erstattes af nye indlimningsankre.
TAGDÆKNING
I betragtning af tagkonstruktionens generelt dårlige stand, tagstenenes helt utilstrækkelige fastholdelse og det forhold, at det vil blive
nødvendigt at nedtage de nederste 5-6 rækker tagsten for at kunne
reparere murremme og spærfødder, forekommer det mest fornuftigt
helt at forny tagdækningen.
MURVÆRK
Gavltrekanter forankres med udvendige forskud fastgjort på vekselbjælker i tagkonstruktionen.
LEM KIRKE
7
BYGGEPLADS
BYGGESTRØM
Murermesteren sørger for opstilling af byggestrømtavle indeholdende:
1 stk. måler
2 stk. 16 A stikkontakter
4 stk. 10 A stikkontakter
1 stk. gruppe for orienteringsbelysning samt nødvendige sikringer for
stikkontakter og HFI-beskyttelse.
STILLADS
Murermesteren sørger for opstilling af svært stillads med øverste platform i bredde 220 cm.
Stillads forsynes med elektrisk materialehejs.
Stillads opstilles i henhold til Branchesikkerhedsrådets gældende vejledninger.
AFDÆKNING
Tømrermesteren sørger for absolut tæt afdækning af tagflader med
presenninger i forbindelse med nedtagning af eksisterende tagdækning og desuden løbende i byggeperioden.
ARBEJDSPLADS
Ved opstilling af stillads, færdsel på byggepladsen, m.v., skal der tages skyldig hensyn til, at byggepladsen er beliggende på en kirkegård.
Kørende trafik skal minimeres mest muligt, og tilkørselsveje og arbejdsområde på terræn skal beskyttes med køreplader.
Tømrermesteren er ansvarlig for, at byggepladsen til stadighed fremstår ryddelig og sørger for, at arealer retableres i forbindelse med arbejdets endelige færdiggørelse.
FACILITETER
Mandskabsvogne og parkering henvises til kirkens parkeringsplads
efter aftale med menighedsråd og graver.
Toiletfaciliteter på kirkegården kan benyttes efter nærmere aftale med
menighedsrådet. Rengøring påhviler murerentreprenøren.
LEM KIRKE
8
MURERARBEJDET
NEDBRYDNING
Eksisterende tegltagdækning nedtages og bortskaffes.
TAGFORNYELSE
Der oplægges nye tagdækninger udført af vingetagsten på lægter
med understrygning/forskælling og påmuret rygning.
Tagsten skal være Rød Højslev Vingetegl, model RT 806, Lille Dansk
Format.
(www.randerstegl.dk)
Arbejdet udføres principielt i henhold til TEGL 36, november 2005,
eller seneste udgave.
Tagstenene oplægges således, at de dækker hinanden i tilstrækkeligt
omfang i begge retninger og således, at tagflader falder ud med hele
sten ved tagfod og rygning.
Tagsten i øverste række på hver tagflade skal være slutsten uden skrå
hjørneafskæringer.
Lægteafstand bestemmes i samarbejde med tømrerentreprenøren efter prøveoplægning.
Af hensyn til vægtfordelingen oplægges tagstenene samtidigt og i lige
store mængder på begge tagflader.
I modsætning til generelle anvisninger i TEGL 36 bindes alle tagsten
med rustfri JP-bindere for lægter 38 x 73 mm.
RYGNING
Inden oplægning vaskes rygningssten og tagsten til påmuring grundigt på bagsiden, hvorefter de gennemvædes. Når vandet begynder
at forsvinde fra overfladen, svummes undersiden med ren hydraulisk
kalkmørtel 1:3, hvorefter de stilles i skygge i mindst 1 uge.
Før påmuring gennemvædes rygningssten og tagsten igen. De tegl,
hvorpå henlægningsmørtelen hviler, vaskes ligeledes grundigt.
Renden mellem de øverste rækker tagsten i kippen lukkes ved ilægning af murstensstumper, fortrinsvis petringer. Over murstensstumperne opfyldes med så meget henlægningsmørtel med indlagte teglskærver, at rygningsstenene kan trykkes på plads heri, og rummet
under dem opfyldes helt. Stenene skal trykkes så langt ned, at fugetykkelsen i overlægget bliver mindst mulig.
Påmuring må ikke udføres i perioder med kraftig udtørring eller med
risiko for nattefrost.
I meget solrigt og blæsende vejr afdækkes arbejdsstedet med våde
sække eller lignende.
LEM KIRKE
9
For at fastholde rygningsstenene og forhindre dem i at blæse ned,
henlægges de med nylonsnor i sømhullerne. Nylonsnoren strammes
ud på den efterfølgende stens plads, således at den senere dækkes
af mørtel.
Ved rygning efterfyldes med den mørtel, der anvendtes til oplægning.
Arbejdet udføres hurtigst muligt og i hvert tilfælde samme dag.
Såvel stenenes langsgående kanter som de buede ved overlapninger
skal forskælles og renskæres omhyggeligt, så vand ikke kan trænge
ind i henlægningsmørtelen.
Mørtlen renskæres et par timer efter oplægningen, så stenenes kanter
er friskårne og forskællingsfladen hælder fremover og står med fri
drypkant.
PÅMUREDE STEN
Ved gavle og langs gensimser påmures almindelige tagsten med ca.
30 mm fremspring.
Nakke og binderknast slås af tagstenene, og de svummes i ren hydraulisk kalkmørtel 1:3.
De svummede tagsten nedlægges og henmures i mørtel som ovenfor
beskrevet.
VENTILATION
For ventilation af tagrum oplægges ventilationssten ved kip, så gældende krav overholdes.
Alternativt sikres nødvendig ventilation langs kip ved at udelade understrygning ved lodrette samlinger i næstøverste tagstensrække på
begge tagflader.
INDDÆKNINGER
Ved skrå sammenskæringer mellem mure og tagflader indmures tagsten i eksisterende false i murværket. Tagstenene føres ca. 60 mm
ind i falsen og forskælles.
Inden forskællingen udføres anbringes en strimmel vådt papir ovenpå
tagstenene således, at tagfladerne kan arbejde uden at der opstår
revner i forskællingen.
FORSKÆLLING
Ved rygninger, gavle og inddækninger forskælles tagsten udefra med
hydraulisk kalkmørtel 1:1½:6.
Fladerne rengøres og fugtes. Forskællinger beskæres, så stenenes
kanter står frie.
Forskælling må ikke udføres ved for kraftig udtørring og når der er
fare for nattefrost.
UNDERSTRYGNING
Alle tagflader understryges indvendigt med hydraulisk kalkmørtel
2:1½:9 tilsat fæhår.
Understrygningsmørtel opsættes med en speciel understrygningsske.
LEM KIRKE
10
Al løs mørtel stryges bort med en tør pensel når den er halvtør. Mørtlen glattes efter med skeen.
Understrygning udføres bedst lige efter en regnvejrsdag eller regnbyge, hvor tagstenene er gennemfugtede, og mens det stadig er overskyet. En for hurtig udtørring må undgås.
MØRTEL
Der anvendes mørtel blandet på byggepladsen efter nedenstående
opskrifter.
Alternativt kan færdigblandede mørtler fra SKANDINAVISK JURAKALK
A/S eller NORDISK NHL ApS anvendes efter tilsynets forudgående
godkendelse.
(www.kalk.dk, nordisknhl.dk))
HYDRAULISK KALKMØRTEL
1½:3
Til svumning af rygningssten og påmurede tagsten anvendes
ren hydraulisk kalkmørtel 1½:3 (tørvægt KKh 100/400):
1½ del jurakalk
3
dele Kronhøj mørtelsand
§
§
HYDRAULISK KALKMØRTEL
1:3:9
Jurakalk og sand tørblandes og tilsættes vand.
Blandes 20 minutter i tvangsblander.
Til lægning af rygningssten og påmurede sten anvendes
hydraulisk kalkmørtel 1:3:9 (tørvægt KKh 20/80/475):
1
3
9
del kulekalk
dele jurakalk
dele sand
§
§
§
3 dele jurakalk tørblandes med 5 dele sand.
Kulekalk, resten af sandet og nødvendig vandmængde tilsættes.
Blandes i tvangsblander i 20 minutter.
Mørtlen tåler ikke henstand. Den skal holdes oprørt og bruges op i
løbet af en arbejdsdag. Værktøj og balje rengøres ved fyraften.
HYDRAULISK KALKMØRTEL
1:1½:6
Til udvendig forskælling af tagsten anvendes hydraulisk kalkmørtel 1:1½:6 (tørvægt Kkh 35/65/500):
1
del kulekalk
1½ del jurakalk
6
dele sand
§
§
§
1½ del jurakalk tørblandes med 3 dele sand.
Kulekalk, resten af sandet og nødvendig vandmængde tilsættes.
Blandes i tvangsblander i 20 minutter.
LEM KIRKE
HYDRAULISK KALKMØRTEL
2:1½:9
Til indvendig understrygning af tagsten anvendes hydraulisk
kalkmørtel 2:1½:9 (tørvægt Kkh 100/400):
2
dele kulekalk
1½ del jurakalk
9
dele sand
§
§
§
§
1½ del jurakalk tørblandes med 3 dele sand.
2 dele kulekalk tilsættes.
Resten af sandet og nødvendig vandmængde tilsættes.
Blandes i tvangsblander i 20 minutter.
Mørtlen tilsættes fæhår, ca. 4 liter pr. 80 liter mørtel.
11
LEM KIRKE
12
REPARATION AF GULV I SKIBET
I østligste ende af skibets midtergang er der opstået en sætningssskade i et område på ca. 2 m2 (omtrentligt markeret med sort tape på
ovenstående foto), idet sandlaget under gulvbelægningen er sunket.
Skaden er besigtiget af museumsinspektør Hans Mikkelsen, Nationalmuseet, 25. september 2013.
Gulvbelægningen af kvadratiske gule og brune teglfliser stammer fra
en restaurering i 1964-65.
ISTANDSÆTTELSE
Gulvbelægningen opbrydes forsigt i nødvendigt omfang, og gulvfliser
renses og opmagasineres med genbrug for øje.
Underlaget besigtiges og i samarbejde med Nationalmuseets arkæolog søges årsagen til sætningen fundet.
Opgravning af materiale må kun ske efter forudgående aftale med
Nationalmuseets arkæolog. Alt opgravet materiale soldes.
Der etableres nyt underlag af ovntørt sand, der komprimeres forsigtigt.
Eksisterende gulvfliser genudlægges og fuges med hydraulisk kalkmørtel 1:3:9 (se blandingsopskrift side 10).
LEM KIRKE
13
TØMRERARBEJDET
NEDBRYDNING
Eksisterende taglægter nedtages og bortskaffes.
Eksisterende gulvbelægning fjernes i nødvendigt omfang for reparation af bindbjælker og genudlægges efterfølgende.
TAGVÆRK OG BJÆLKELAG
Eksisterende spær, bindbjælker og murremme, m.v., undersøges nøje
og rådskadede emner repareres eller fornys i nødvendigt omfang.
Yderste murremme mod vest og øst fornys, inderste repareres.
Manglende spærender og -fødder retableres.
Forskårne bindbjælker fastgøres til spærfødder med nye skråbladsamlinger.
Under arbejdets udførelse vil rådgiverne give anvisninger på samlingsdetaljer mellem nyt og gammelt tømmer.
Til reparationer anvendes samme træsort som det oprindelige og om muligt - genbrugstræ. Remme udføres dog altid af egetræ.
Nyt træ skal være vellagret og lige så tørt som det, det skal samles
med.
Alle stålemner skal være rustfrie og syrefaste.
VEKSELBJÆLKER
Der oplægges 3 nye vekselbjælker af 125 x 125 mm douglas som
vist på ing. tegning 1.01 og 1.02.
Bjælker kæmmes over eksisterende hanebånd og fastgøres med Ø
16 x 210 mm franske skruer på Ø 5 x 50 mm spændskiver.
FORANKRING
Tværforankring og forankring mod vindsug udføres med Ø 16 mm
gevindstænger i Ø 53 x 800 mm borede huller i murkroner, i alt 8
stk.
Ankre fastgøres i murkroner med SikaGrout 212 og fastholdes på
spærfødder med Detail O spændblokke og Ø 16 x 160 mm franske
skruer, alt som vist på ing. tegning 1.01.
Forankring af gavltrekanter udføres med 45 cm stavankre med 16
mm gevindstænger, i alt 6 stk.
Ankre fastgøres indvendigt på ovenfor nævnte vekselbjælker med Detail O spændblokke med 2 stk. Ø 16 mm franske skruer på 100 mm
kontraskiver, alt som vist på ing. tegning 1.01 og 1.02.
Det er vigtigt, at forskudsankre placeres midt i nordgavlens pilastre.
VINDKRYDS
Der opsættes 1 stk. X-vindkryds pr. tagflade af 100 x 50 mm fuldkantet, savskåret fyr som vist på ing. tegning 1.01.
Vindkryds fastgøres til spærundersider med rustfri Ø 16 x 210 mm
franske skruer på Ø 50 x 4 mm rustfri spændskiver.
Inden opsætning af vindkryds udspændes murersnore til bestemmelse
af vindkrydsenes optimale forløb.
LEM KIRKE
LÆGTER
14
Tagflader lægtes med 38 x 73 mm lægter. Lægteafstand bestemmes
efter prøveudlægning i samarbejde med murerentreprenøren.
Lægtestød foretages kun over spær. Lægtestød må først placeres på
det andet hovedspær fra en gavl. Der må ikke forekomme lægtestød
i såvel nabospær som nabolægte.
Lægter håndsømmes med 2 stk. BMF lægtesøm 4,5 x 130 mm i forborede huller.
Øverste og nederste lægte i hver tagflade skal være trykimprægneret.
Der udføres kun opretning af tagflader efter aftale med tilsynet. Eventuel opretning af tagflader skal ske med tilskåret tømmer fastgjort
ovenpå spæroversider.
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Lem kirke tårn mm. projektbeskrivelse og teninger == Bilag 2
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Lem kirke tårn mm. projektbeskrivelse og teninger == Bilag 3
Til:
[email protected]
Fra:
Betty Ahrenfeldt [[email protected]]
Subject: VS: Lem Kirke
Sendt:
10-10-2013 12:00:04
Fra: Knud Erik Kristensen [mailto:[email protected]]
Sendt: 25. september 2013 10:43
Til: [email protected]; Betty Ahrenfeldt
Emne: Lem Kirke
Hej Hans & Betty
Hermed fremsendes min skaderapport som aftalt.
Venlig hilsen Knud Erik Kristensen
Indehaver
Bygningssagkyndig & energikonsulent
factum2 skive ∙
Søndergade 3, Balling ∙
7860 Spøttrup
Telefon: 9676 0074
Mobil: 2466 6188
Hjemmeside: www.7800.factum2.dk
Mail: [email protected]
Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Modtager du ved en fejltagelse e-mailen, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svar-funktionen samt slette e-mailen i dit system uden at videresende
eller kopiere den. Selv om e-mailen og ethvert vedhæftet bilag efter vores overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan påvirke computeren eller it-systemet, hvori den modtages og læses, åbnes den på modtagerens eget ansvar. Vi påtager os ikke noget ansvar for tab og skade, som er opstået i forbindelse med at modtage og bruge e-mailen.
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Lem kirke tårn mm. projektbeskrivelse og teninger == Bilag 4
Kirkesyn
Den 27. aug. 2013
Lem Kirke
Efterfølgende skadesbeskrivelse refererer til efterfølgende foto´s.
Kirkedige.

Sammenskridninger flere steder og plantevækst op af diget.
Tag udvendig.




Meget tyndslidte tagsten på sideskib.
Tagsten ligger ujævnt
På skibet ligger tagsten ujævnt flere steder.
Ved sammenbygning med tårnet er der utætheder i blyinddækningen, og der mangler en
tagsten.
Tagkonstruktion.










I kirketårnet er der algevækst på træværk i kirketårn og der er målt over 20% fugtindhold
i hanebånd.
I kirketårnet er der generelt betydelig nedbrydning i spærkonstruktionen, specielt ved
tagfod hvor ”murremme” og ”stole” er mere- eller mindre helt væk på grund af
insektangreb. Der er tale om ældre skader, men det vurderes at spærkonstruktionen er
så svækket på nuværende tidspunkt, at der er risiko for svigt og følgeskader, i værste
fald sammenstyrtning.
I loftrummet over skibet er der konstateret insektskader på spær og på hanebånd. Der
mangler enkelte hanebånd. Der er på et tidspunkt udført forstærkninger på spærene ved
montering af ”tænger” på spærene. Der kunne ikke konstateres væsentlige
deformationer i tagkonstruktionen. Tagkonstruktionen er med hanebåndsspær med 2
hanebånd. Ved montering af tænger på spærene er konstruktionen blevet ændret og der
bør foreligge nødvendige dokumentation for konstruktionens styrke og stabilitet, hvilket
bør undersøges nærmere.
I sideskibet er problemet den samme som i kirketårnet med betydelig nedbrydning i
murremme.
Der er generelt foretaget midlertidig tætninger flere steder med mineraluld. Bør holder
under jævnlig observation.
Isoleringen over skibet er sammentrådt og er dermed ikke effektiv varmeisolerende.
Der er brud på gangbroen flere steder. Bør udbedres af hensyn til personsikkerhed.
Der er åbning i etagedæk i kirketårn som ikke er afskærmet med foreskriftsmæssig værn,
der kan være risiko for personskade.
I loftummet over våbenhuset er der spor efter aktive borebiller på gangbroen.
I loftrummet over våbenhuset er der et areal på ca. 1 m2 hvor der mangler
understrygning.
Murværk.



Der er sætningsrevner revner i de indvendige vægge i kirketårnet.
Der er revner i kampestensmur i loftrum over våbenhus.
Der er generelt mørke aftegninger på de indvendige vægge og der er målt over 33%
fugtindhold. De mørke aftegninger kan være skimmelvækst, hvilket bør undersøges. I
tilfælde af skadelig skimmel, bør det bekæmpes, især i områder med personophold i
længere perioder.
Døre og vinduer.



Der er rust på metalvinduer.
Der er nedbrydning ”låger” i kirketårnet.
Der er nedbrydning i port i mandskabsbygningen.
Konklussion.
Umiddelbart fremstår kirkebygningen vedligeholdt.
Den nærmere gennemgang giver dog anledning til flere kritiske bemærkninger, idet vitale
bygningsdele, som træværk i tagkonstruktionen er i dårlig stand.
Der bør sættes ind med sikring, eller en gennemgribende renovering af tagkonstruktionen.
Knud Erik Kristensen
Beskikket bygningssagkyndig.
Tlf. 24666188
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Urne­kistegrave Jebjerg Kirke == Bilag 1
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Vejledende lønblad == Bilag 1
Vejledende lønblad
Gældende fra 1. oktober 2013 til næste lønregulering (formentlig 1. april 2014)
Ministeriet for Ligestilling og Kirke har indtil 2011 udgivet vejledende lønoversigter for
vikarsatser1, og lønbladsudvalget har derfor til menighedsrådenes inspiration udarbejdet dette
vejledende lønblad. Det skal understreges, at lønbladet netop er vejledende, da det
udelukkende er det enkelte menighedsråd, der har kompetencen til at indgå aftaler vedr. de
individuelle ansættelsesforhold.
Lønbladet kan være anvendeligt ved menighedsrådets forhandling med organister,
kirkemusikere og kirkesangere, der er ansat af menighedsrådene i en ansættelse med
varighed på under en måned og/eller med et timetal, der er mindre end 8 timer om ugen.
Lønbladet behandler under henholdsvis punkt 2 og punkt 3 honorar til menighedsrådenes
regnskabsførere og honorar til menighedsrådenes folkevalgte.
1) Timesatser og løn til organister, kirkemusikere og kirkesangere der er ansat af
menighedsrådene med varighed på under en måned og/eller med et timetal, der
er mindre end 8 timer om ugen
Det anbefales, at menighedsrådet fastsætter arbejdsopgavens omfang, og efterfølgende i
dialog med organist, kirkemusiker eller kirkesanger aftaler det forventede timeforbrug.
Efterfølgende kan de øvrige ansættelsesvilkår aftales.
Arbejdsopgavens omfang kan variere betragteligt alt efter arbejdsopgave og menighedsrådets
forventninger. Er der f.eks. tale om en musikgudstjeneste eller anden større opgave, er de
vejledende timesatser ikke brugbare.
Herunder følger de vejledende timesatser for henholdsvis gudstjeneste, kirkelig handling,
gentaget tjeneste m.m.
Timesatser til arbejdsopgaver:
Organister
Kirkesangere
Højmesse og gudstjenester:
5 – 6 timer.
4 timer.
Kirkelige handlinger:
3 – 4 timer.
2 – 4 timer.
1½ – 3 timer.
1½ – 2 timer.
Pr. gentaget tjeneste2:
De vejledende lønsatser er som følger:
Lønsatser til musikere
Vejledende lønsats
Kirkemusiker og kirkesanger:
136,76 kr. i timen
Præliminær organist (PO):
157,02 kr. i timen
DOKS organist:
179,31 kr. i timen
Flere forhold kan give menighedsrådet anledning til en et højere timetal pr. arbejdsopgave og
til en højere aflønning i timen: f.eks. uddannelse, særlige musiske kompetencer, solostykker
ved gudstjeneste, ønsker om at organisten spiller usædvanlige kompositioner, medvirken af
kor, faglig fleksibilitet, rekrutteringsvanskeligheder, varetagelse af gentaget tjeneste og
lignende Bemærk, listen er ikke udtømmende.
1
jf. FLØS Nyt april 2012 pkt. 1.
Ved en gentaget tjeneste forstås en tjeneste samme dag, ved samme præst og med det samme salmevalg. Såfremt
den ansatte udøver tjeneste for flere menighedsråd (under ét ansættelsesforhold), er en samarbejdsaftale mellem
flere menighedsråd påkrævet.
2
1
I forbindelse med nærværende satser ydes ikke pension. Løbende feriepengeafregning for
timelønnede (på 12,5 %) er derimod pligtig.
Lønbladsudvalget anbefaler menighedsrådene:
a. Udfærdige en skriftlig aftale: At organisten, kirkemusikeren eller kirkesangeren
skriftligt orienteres om den aftalte løn, timeantal og øvrige ansættelsesvilkår.
b. Vedr. kørsel: At organisten, kirkemusikeren eller kirkesangeren orienteres om, at
medarbejdere ikke har krav på kørselsgodtgørelse mellem hjem og arbejde men
udelukkende for kørsel i eget køretøj (f.eks. i egen bil) mellem arbejdssteder (ved
eksempelvis gentaget tjeneste). For kørsel mellem hjem og arbejde kan
menighedsråd og den ansatte aftale en løndel. Løndelen beskattes efter gældende
regler (normalt som almindelig A-indkomst).
c. Timeseddel: At menighedsrådet evt. placerer en timeseddel i kirken, som
organisten, kirkemusikeren eller kirkesangeren kan udfylde og aflevere til
kontaktperson/kasserer. Provst eller personalekonsulent er behjælpelige med
udarbejdelsen af en skabelon til timeseddel.
d. Menighedsrådet beslutter: Menighedsrådet beslutter, hvordan nærværende
vejledende lønblad anvendes.
Lønbladsudvalget opfordrer endvidere menighedsrådene til at indgå samarbejder på tværs af
sognegrænser så både organister og kirkemusikere er forpligtet til at vikariere i andre sogne
ved sygdom, friweekender, ferie eller andet fravær. Forpligtigelsen ved andre sogne indregnes
i stillingen. For yderligere information om samarbejder på tværs af sognegrænser kontakt da
provst eller personalekonsulent i dit provsti.
2) Regnskabsfører og kasserer
Honorering af regnskabsfører eller kasserer kan beregnes efter nedenstående model. Hvis der
både er en valgt kasserer og en regnskabsfører, honoreres kassereren med kr. 2.300 skattefrit
til dækning af telefonudgifter mv., såfremt kasseren f.eks. attesterer bilag, viderebringer disse
m.v.
Pointberegningsmodel:
Antal point:
1
Indbyggere: Efter antal
indbyggere i sognet.
Lønudbetalinger: Efter
antal ansatte.
Ligningsbeløb: efter
størrelse på ligningsbeløb
(angivet i tusinder).
Bilag: Efter antal bilag3.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
<1.001
10011.500
1.5012.000
2.0013.000
30014000
4.0015.000
5.0017.000
7.00110.000
>10.000
2
3
4
5
6
7
8
9
10
<200
200300
300400
400600
600800
8001.200
1.2001.800
1.8002.800
>2.800
<101
101125
126150
151175
176200
201225
226250
Efter pointberegningsmodellen ydes der point efter fire forskellige parametre (indbyggere,
lønudbetalinger, ligningsbeløb og bilag). Hvert parameter vurderes i henhold til ovenstående
3
Et point pr. 25 bilag indtil 1000 bilag. Fra 1001 bilag og fremefter gives et point pr. 50 bilag.
2
model, og antal point aflæses. Til den samlede vurdering af honorering/aflønning summeres
pointene.
Hvert point svarer til 4 timer årligt til en timeløn i nutidskroner 161,30 kr. Timesatsen er
beregnet på baggrund af fikspunktet i løngruppe 2 for kordegne inkl. rådighedstillæg.
Pointsatsen udgør således i nutidskroner 645,18.
Honorar/aflønning
Bemærk:
Honorering af eksterne regnskabsfirmaer
og enkeltmandsvirksomheder.
Antal point gange
pointsats.
Ansatte regnskabsførere (med varighed på
under en måned og/eller med et timetal,
der er mindre end 8 timer om ugen).
Antal point gange
pointsats.
Til ansatte regnskabsførere
ydes feriepenge efter
ferieloven svarende til 12,5
%.
Menighedsrådets valgte kasserer, der
varetager alle regnskabsfunktioner.
Antal point gange
pointsats.
Til menighedsrådets valgte
kasserer ydes et tillæg på
12,5 %.
Ansatte regnskabsførere med et ugentligt timetal på 8 timer eller derover4 omfattes af
Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn,
sognemedhjælper eller kirkemusiker5.
3) Menighedsrådsformænd, kirkeværger og kontaktpersoner6
Herunder følger muligheder for honorering af formand, kirkeværge og kontaktperson.
Menighedsrådene kan vælge mellem to forskellige modeller:
Model 1) Der honoreres med et skattefrit honorar på kr. 3.700 uanset om én person, har flere
hverv. Dette honorar består af kr. 2.300 som godtgørelse for udgifter til dækning af telefon og
kr. 1.400 til administrative omkostninger.
Model 2) Til hvervene som formand, kirkeværge og kontaktperson kan der årligt ydes et
honorarer, der for de tre hverv samlet svarer til 50 % af et honorar til regnskabsfører jf. punkt
2. Honorarenes størrelse kan f.eks. fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af arbejdsog udgiftsbyrde. Honoraret beskattes såfremt det udgør mere end kr. 3.700.
Bemærk: Honorarer efter model 2 skal godkendes af provstiudvalget.
Venlig hilsen
P.PU.V.
Provst
4
5
6
Det ugentlige antal timer kan beregnes som antal point gange 4 divideret med 52 uger.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158317
Der ydes ikke honorar til andre poster i menighedsrådet.
3
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Årsplan 2014 musikudvalget == Bilag 1
Studietur til Esbjerg og Varde
Tirsdag d. 25. februar 2014 kl. 9.00 – ca. 23
Program:
09.00 Afgang i minibus fra VIA University College, Dalgas Allé 20, Skive
11.30 Frokost i Sognehuset i Sædden, Esbjerg V. (medbring selv madpakke)
12.00 – 14.30 Lille organistkursus i Sædden Kirke v. organist Birgit B. Anthonsen
15.15 Besøg i nodeforretningen Aarhus Musik, Stormgade 48, Esbjerg
17.00 Aftensmad i konservatoriets kantine (inkluderet i prisen)
18.00 Gennemgang af orglet i Varde Kirke v. organist Christian Blom Hansen
19.30 Orgelkoncert i Varde Kirke med professor Hans Fagius
23.00 Hjemkomst Skive
Bindende tilmelding senest 3. februar til formand Anni Davidsen, Bilstrupvej 43,
7800 Skive, 2344 2806, [email protected]
Pris: 500 kr.
Beløbet bedes indbetalt til Sparbank Reg.nr. 8500 Kontonr. 6015602226. Husk ved
betaling at angive kursusdato samt for fastansatte, hvilken kirke du er tilknyttet.
Yderligere information fås ved henvendelse til Anni Davidsen.
Med venlig hilsen
Musikudvalget for Salling og Skive Provstier
OBS! Øvrige aktiviteter i 2014 i musikudvalgets regi:
Voksenkorstævne med Ole Faurschou lørdag d. 22. marts i Skive Kirke og Sognegård
Inspirationsdag med Hans Dammeyer onsdag d. 21. maj kl. 9.30 – 15.30 i Egeris
Kirke: Rytmisk musik for orgel og klaver
Organistmøde tirsdag d. 27. august kl. 15.00 – 17.00 i Resen Sognehus
Inspirationsdag i børnekorledelse fredag d. 3. oktober kl. 9.30 – 15.00 i Rødding
Sognehus. Instruktør: Gitte Preussler
Kursus i musikalske aktiviteter i kirkeligt regi for børn 3 – 9 år onsdag d. 5.
november kl. 9.30 – 16.00 i Selde Kirke. Instruktør: Karin Elkjer
Birgit Bitsch Antonsen startede sin musikalske uddannelse som 7-årig og optrådte i
lokalområdet med sine to søstre som “Harmonikapigerne fra Hvirring”. Som 14-årig
begyndte hun at spille klaver, og da hendes klaverlærer fungerede som organist, blev
hun hurtigt overtalt til at spille orgel. Efter et par timers orgelundervisning (!) blev
Birgit kort før sin studentereksamen ansat som organist ved Uldum Kirke. Herefter
tog hun Præliminær Orgeleksamen og Klokkenist-eksamen fra Løgumkloster
Kirkemusikskole og i 1997 Kirkemusikalsk Diplomeksamen fra Vestjysk
Musikkonservatorium som elev af Sven-Ingvart Mikkelsen, Christian Blom Hansen
og Peter Møller.
Birgit B. A. har siden 1998 været organist og korleder i Sædden Kirke, Esbjerg.
Christian Blom Hansen er uddannet ved konservatorierne i Esbjerg og København.
Han debuterede i 1983 fra solistklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Siden 1982 har han undervist orgelstuderende ved Vestjysk
Musikkonservatorium.Sideløbende har han virket som organist ved Sct. Jacobi Kirke
i Varde og har ligeledes spillet talrige koncerter i ind- og udland som solist og
kammermusiker.
Hans Fagius er en af Sveriges førende organister og var 1989 – 2011 professor på
musikkonservatoriet i København. Ved koncerten spiller han musik af bl.a.
Buxtehude, Bach og Krebs. Koncerten er en del af Vestjysk Orgelfestival.
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Konkrete forslag til bygningssagkyndig og endelig synsprocedure == Bilag 1
From:
Sent:
To:
Subject:
Skive Provsti
21. februar 2014 10:00:59
Salling Provsti
VS: Lidt tal osv.?
_____________________________________________
Fra: Kirsten Braad Thyssen
Sendt: 19. februar 2014 13:34
Til: Betty Ahrenfeldt
Cc: Skive Provsti
Emne: SV: Lidt tal osv.?
Kære Betty.
Se svarene nedenfor…
vh
Kirsten Braad Thyssen
Provst
Herning Søndre Provsti
Tlf. 2179 4180
www.herningprovstierne.dk
_____________________________________________
Fra: Betty Ahrenfeldt
Sendt: 19. februar 2014 09:12
Til: Kirsten Braad Thyssen
Cc: Skive Provsti
Emne: Lidt tal osv.?
Kære Kirsten
Jeg er nødt til at få styr på synspraksis for 2014 og frem snarest. Kunne du mon trække lidt tal
på, hvad I bruger på den bygningssagkyndige i PUK?
I 2013 har vi i PUK brugt i alt 91 timer til bygningssagkyndig – kr. 94.600. En timepris på 800,- kr
+ moms.
Og ved I noget om, hvad han tager hos menighedsrådene?
Jf retsregler 667,- kr i timen.
Der er jo et fastlagt niveau på 600, -kr. så vidt jeg ved, men kunne godt tænke mig at vide om
det holder vand. Jeg vil også gerne vide i hvilket omfang I betaler kørsel, og om det er til den
høje takst.
PUK betaler kørsel på høj takst, når vi har bedt om hans assistance. Er indberegnet i beløbet
ovenfor.
Tusind tak, hvis du kan få tid til at sende mig lidt. Jeg sætter provstimailen cc, hvis du vil skrive
”svar til alle” så kan min provstisekretær nemlig regne lidt på det fremsendte.
Med venlig hilsen
Betty Grønne Ahrenfeldt
Provst for Skive Provsti
Bilstrupparken 3, 7800 Skive
97 52 80 40, [email protected]
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Folkekirkens Skoletjeneste == Bilag 1
From:
Sent:
To:
Subject:
Hanne Marie Meier
28. januar 2014 12:50:22
Struer Provsti; Lemvig Provsti; Holstebro Provsti; Herning Nordre Provsti;
Herning Søndre Provsti; Ikast-Brande Provsti; Salling Provsti; Skive Provsti;
Vesthimmerlands Provsti; Viborg Domprovsti; Viborg Østre Provsti
Folkekirkens Skoletjeneste
Kære provsti
I Folkekirkens Skoletjeneste vil vi gerne øge informationsniveauet til menighedsrådene i hele
stiftet. Dette vil vi gerne med henblik på at også menighedsrådene får medejerskab til Stiftets
skoletjeneste – der kommer til gavn for de enkelte sogns lokale skoler.
I den anledning vil vi gerne om vi måtte deltage med en kort information enten på provstiets
indledende budgetsamrådsmøde eller på selve budgetsamrådsmødet.
Vi vil gerne bede om at komme tidligt på dagsordenen.
Med venlig hilsen
Konsulent
Hanne Marie Meier
T: 31 52 09 10
www.fsvs.dk
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Referat fra bestyrelsesmøde i Folkekirkens Skoletjeneste 6. februar 2014 == Bilag 1
== [Provstiudvalgsmøde] == Punkt: Vejby kirke skimmelsvamp == Bilag 1
ARBEJDSMILJØRAPPORT
Virksomhed:
Vejby Kirke
Gadekæret 2, Vejby
7860 Spøttrup
Opgavenr.:
13 0453.
Opgave:
Undersøgelse for mulig skimmelvækst i kirken.
Dato:
2. november 2013.
Udstyr:
DRBC-agar.
V8-agar.
Timbertest FM510.
Gann Hydromette Compact B.
Trotec T600 Multimeasure Professional.
AMC-medarbejder:
Uffe Risgaard Holst.
Repræsentant for kirken:
John Pedersen.
Opgavenr.: 130453
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 2
INDHOLDSFORTEGNELSE
Opgave ............................................................................................................................ 2
Beskrivelse ...................................................................................................................... 3
Generelt om skimmelsvampe .......................................................................................... 4
Sundhedsmæssige problemer med skimmelsvampe ................................................... 4
Besigtigelse ..................................................................................................................... 5
Udførte målinger ............................................................................................................. 8
Resultater......................................................................................................................... 9
Vurdering ...................................................................................................................... 12
Konklusion .................................................................................................................... 12
Bilag .............................................................................................................................. 12
OPGAVE
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er rekvireret af John Pedersen til at foretage undersøgelse for mulig vækst af skimmelsvampe i Vejby Kirke.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 3
BESKRIVELSE
Vejby Kirke er en middelalderlig kirke, som ifølge BBR er opført i år 1200.
Vejby Kirke set fra syd
Arbejdstilsynet har haft besøgt kirken den 19. september 2013 og har i den forbindelse
konstateret, at der ”på væggene bag kirkens alter var store områder, der var farvet
med lyserøde svampeangreb og løst/misfarvet kalkpuds”. Dette betød, at menighedsrådet modtog et påbud om at undersøge, om der er forekomst af sundhedsskadelige mikroorganismer, herunder skimmelsvamp, i Vejby Kirke.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er rekvireret for at foretage en undersøgelse af mulig forekomst af skimmelvækst i kirken.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 4
GENERELT OM SKIMMELSVAMPE
Skimmelsvampe forekommer naturligt i vores omgivelser og giver under normale omstændigheder ikke anledning til problemer.
Tre betingelser skal være opfyldt for, at skimmelsvampe kan vokse og formere sig,
nemlig:

Tilpas temperatur.

Organisk materiale (f.eks. træ eller pap) som ”fødekilde”.

Tilstrækkeligt højt vandindhold.
De to første betingelser er stort set altid opfyldt, idet skimmelsvampe kan vokse i temperaturer mellem 0 og 45 °C, og selv små mængder støv indeholder tilstrækkeligt organisk materiale til, at skimmelsvampene kan vokse.
Den vigtigste faktor, der bestemmer væksten af skimmelsvampe, er derfor vand, og for
at skimmelsvampe kan vokse, kræves der et vandindhold, der minimum svarer til en
relativ luftfugtighed på over 70 %.
Hvis ovenstående tre betingelser er opfyldt, vil der uundgåeligt med tiden opstå vækst
af skimmelsvampe.
Sundhedsmæssige problemer med skimmelsvampe
Under normale omstændigheder er det ikke svampene i sig selv, der er problematiske,
men derimod de sporer, som skimmelsvampene frigiver til luften. Sporerne er groft
forenklet skimmelsvampenes frøkapsler, som under de rette omstændigheder kan gro
og blive til nye skimmelsvampe.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 5
Frigivelsen af sporer til luften er problematisk, da nogle personer reagerer allergisk over for høje koncentrationer af skimmelsporer. De mest typiske gener/symptomer, der er
forårsaget af skimmelsporer, er hovedpine, træthed og i særligt alvorlige tilfælde luftvejsproblemer, der kan føre til astmalignende tilstande.
Sådanne tilstande ses normalt kun i bygninger, der både har store områder med skimmelvækst, og samtidigt har et meget dårligt luftskifte.
BESIGTIGELSE
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest besigtigede sammen med kirkeværge John Pedersen kirken på adressen Gadekæret 2, Vejby, lørdag den 2. november 2013.
Kirken er en typisk middelalderkirke. Kirken er indvendigt og delvist udvendigt kalket.
Kirkeværgen oplyste, at det var rigtig mange år siden seneste indvendige kalkning af
kirken. Udvendig fremstår koret med store granitsten, som er fugede. Fugerne er ganske rigtigt, som nævnt i Arbejdstilsynets påbud, udbedret flere gange, hvilket ses tydeligt, idet fugerne er i mange forskellige farver. Kirkeværgen oplyste dog, at ingen udbedring af fuger har fundet sted i hans mere end 10 år som kirkeværge.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 6
Indvendig fremstår Vejby Kirke i pæn stand. De kalkede vægge ser i almindelighed
pæne ud, dog med undtagelse af hjørnerne bag alteret, hvilket netop blev påpeget af
Arbejdstilsynet.
Kirkens kor med alteret
Bag alteret ses i hjørnerne lyserøde/lysebrune misfarvninger på de kalkede vægge, som
subjektivt vurderet ikke er skimmelvækst, men blot misfarvninger.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 7
Ligeledes er pudset flere steder løst, og andre steder ses ”pels” på væggen, som mest
sandsynligt er saltudtrækninger, men eventuelt kan være vækst af skimmelsvamp.
Misfarvninger i hjørnet bag alteret
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 8
UDFØRTE MÅLINGER
Undersøgelsen af kirken fandt sted i kirkerummet.
Skimmelvæksten blev målt flere forskellige steder bag alteret. Skimmelvæksten blev
målt ved at trykke en kontaktskål med DRBC-agar mod materialet. Hver levende skimmelspore vil vokse frem på denne agarplade som en koloni. Agarpladerne dyrkes ved
stuetemperatur, typisk i 5 – 7 døgn. Tilsvarende prøver blev udtaget på V8-agar, som
efterfølgende blev sendt til artsbestemmelse på analyselaboratorium, DMR Skimmel.
Fugt i bygningsmaterialer blev bestemt ved anvendelse af fugtighedsmålere.
En Timbertest FM510 er en elektrisk modstandsmåler og blev anvendt til bestemmelse
af fugt i træ. Målinger med Timbertest bør ligge under 14 %. Målte værdier i området
14 – 16 % angiver bygningsmaterialer med et forhøjet fugtindhold, og værdier over
16 % angiver bygningsmaterialer med meget forhøjet fugtindhold og dermed stor risiko for skimmelvækst.
En Gann Hydromette Compact B er en kapacitiv fugtmåler og blev benyttet til bestemmelse af fugt i øvrige bygningsmaterialer. Denne måler hovedsagelig fugt nær overfladen. Målerens visning er meget afhængig af materialet, og navnlig variationer i målerens visning hen over en overflade viser tegn på fugt nær overfladen. Er målerens visning under 60 angiver det sædvanligvis tørre materialer, hvorimod værdier på 80 – 90
eller derover angiver mere fugtige materialer.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 9
En Trotec T600 Multimeasure Professional er en dielektrisk fugtmåler, der anvender
en mikrobølgeproces til fugtbestemmelse, og denne måler blev også benyttet til bestemmelse af fugt i øvrige bygningsmaterialer. I modsætning til Gann-måleren måler
denne dybere og kan måle fugt 20 – 30 cm inde i bygningsmaterialerne. I lighed med
Gann-måleren er målerens visning meget afhængig af materialet, og navnlig variationer i målerens visning hen over en overflade kan vise tegn på fugt i bygningsmaterialerne.
RESULTATER
Forekomsten af mulig skimmelvækst blev undersøgt i kirken.
Bag alteret sås misfarvninger af kalken, hvorfor der blev udtaget tre dyrkningsprøver
fra steder, hvor der var mulig skimmelvækst.
Til højre fra alteret blev der udtaget dyrkningsprøve på såvel DBRC- som V8-agar,
hvor sidstnævnte blev sendt til artsbestemmelse på laboratorium. Til højre for alteret
blev der også udført et tapeaftryk, som blev indsendt til laboratoriet sammen med
dyrkningsprøven fra samme sted.
Laboratoriets svar på dyrkningsprøven til højre for alteret var, at der ikke var nogen
vækst på dette sted. Se bilag 1.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 10
Ligeledes blev der udført en tilsvarende dyrkningsprøve til venstre for alteret på
DRBC- og V8-agar, hvor sidstnævnte blev indsendt til artsbestemmelse på laboratorium.
Venstre for alteret, vækst efter 6 døgn
Billedet ovenfor viser, at der kun er ringe vækst af skimmelsvampe på trods af misfarvningerne på undersøgelsesstedet. Prøven sendt til artsbestemmelse viste også kun
ringe vækst af Cladosporium sp. Se bilag 1.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 11
Endelig blev der udført tilsvarende dyrkningsprøver fra et sted på bagvæggen i højre
side, hvor der var ”pels” på væggen. Også her blev en dyrkningsplade sendt til artsbestemmelse på laboratorium.
”Pelset” sted på bagvæggen, vækst efter 6 døgn
Af ovenstående billede ses, at der kun er yderst ringe vækst, hvilket også blev bekræftet af laboratorieprøven. Se bilag 1.
Fugtindholdet i ydervæggene blev bestemt ved anvendelse af Gann-måleren. Generelt
blev der i væggene konstateret forholdsvis høje værdier, og navnlig i hjørnerne blev
der konstateret kritisk høje værdier. Trods dette konstateres der ved undersøgelserne
ikke skimmelvækst i et omfang, som på nogen måde er af betydning for indeklimaet.
Den manglende vækst trods den høje fugtighed i væggene skyldes sandsynligvis, at de
kalkede vægge giver et dårligt miljø for skimmelsvampene at vokse i, hvilket hæmmer
væksten.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
side 12
VURDERING
Undersøgelsen har vist, at misfarvninger på væggene bag alteret ikke er skimmelsvampe.
KONKLUSION
Eftersom der ikke er skimmelvækst på væggene bag alteret i et omfang, der på nogen
måde har betydning for indeklimaet, er ingen tiltag nødvendige.
Ikke desto mindre fremstår væggene grimme med skjolder og misfarvninger, hvorfor
det kan være en fordel at få væggene i koret renoveret. I den forbindelse kunne væggene eventuelt med fordel afvaskes med et svampedræbende middel, f.eks. en opløsning
af Rodalon, inden væggene på ny kalkes.
BILAG
1.
Analyserapport fra DMR Skimmel.
Den 29. november 2013
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS
Uffe Risgaard Holst, kemiingeniør.
Sagsnr.: 130453.
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS – Lyngbro 7 – 7900 Nykøbing Mors
97 71 06 00 – [email protected] – www.amcmv.dk
Bilag 1
DMR Skimmel
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest
Lyngbro 7
7900 Nykøbing M
Att.: Uffe Holst
Sagsnr.:
2013-0801-390
Dato:
13. november 2013
Vedr. indsendte skimmelprøver fra Vejby Kirke.
Følgende er analyseresultater og vurderinger for de indsendte prøver udtaget den 2. november
2013 fra ovenstående adresse.
Rekvirentens bemærkninger med betydning for sagen:
Det er oplyst, at prøverne er udtaget på aftegninger og aflejringer på kalket indervægge i kirke.
Metoder og materialer
Tapeaftryk er analyseret ved direkte mikroskopi.
Dyrkningsprøverne (V8-substrat i Rodac-plade) er analyseret ved mikroskopi efter 4-6 dages inkubation. Hvor det er muligt og relevant er antallet af kolonier optalt og angivet. I henhold til By og
Byg Anvisning 204, 2003, er følgende kategorier for vækstgrad på dyrkningsmedier anvendt:
0 kolonier
1-10 kolonier
11-50 kolonier
50 kolonier eller derover
Ingen vækst
Ringe vækst
Moderat vækst
Massiv vækst
Vi understreger at vækstgrad på dyrkningsmedie P2 og P3 afspejler mængden af spiringsdygtigt
svampemateriale (fragmenter, sporer, hyfer, sporestande og mycelium) på den undersøgte overflade, og ikke nødvendigvis den faktiske vækstgrad på den undersøgte overflade. Ud fra vækstmængde og –mønster kan vi dog give en umiddelbar vurdering af om dyrkningsprøven er udtaget
på et vækstområde eller ej. Sikker dokumentation af vækst kræver mikroskopi af materialeprøve/tapeaftryk eller analyse af MycometerSurface®-test.
Laboratorieresultat efter analyse af de fremsendte prøver er angivet i nedenstående skemaer. Laboratorieanalysen vedrører alene de fremsendte prøver. DMR Skimmel’s kvalitetsstyringssystem er
ISO 9001:2008 certificeret.
Din rådgiver gør en forskel…
Ry
86 95 06 55
Slagelse
58 52 24 11
Jerslev J
70 22 06 55
Hvidovre
48 22 24 00
Kolding
76 32 65 00
Karup J
97 43 06 55
Nyborg
40 76 06 61
Analyseresultater
Tapeaftryk suppleret med dyrkningsprøve
Prøve Prøve udtaget
Vækstgrad Dyrkningssvar (antal kolonier)
nr.
på medie
P/T1 Væg til højre for alter
Ingen
*Konstateret ved direkte mikroskopi af tapeaftryk
Dyrkningsprøver udtaget på konstruktion/materiale
Prøve Prøve udtaget
Vækstgrad Dyrkningssvar (antal kolonier)
nr.
på medie
Cladosporium sp. (6)
P2
Væg til venstre for alter
Moderat
Gær (3)
Mycelia sterilia (2)
Sted med sandsynligvis
P3
Ringe
Penicilium sp. (1)
saltudtræk
*Estimeret ud fra vækstmængde og -mønster efter dyrkning
Vækst på
materiale*
Nej
Vækst på
materiale*
Nej
Nej
Konklusion og vurderinger
Der kan i de fremsendte prøver ikke konstateres skimmelsvampevækst eller sporeforkomster af
betydning for indeklimaet.
Misfarvningerne kan f.eks. stamme fra såkaldt støvkondens/termisk sværtning, hvor støvpartikler
tiltrækkes af overflader med udsving i temperatur – f.eks. ved kuldebroer. Såfremt der i kirken er
elradiatorer af konvektionstypen, kan der også være tale om regulær sodsværtning fra afbrændning
af støv på varmetrådende i radiatoren og dermed soddannelse.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte undertegnede på tlf.: 40
76 06 57.
Med venlig hilsen
DMR Skimmel
Projektleder
Kvalitetskontrol
Rune T. Høgh
Afdelingsleder, biolog
Lorenz Volz
Cand. scient
Bilag 1
Generelt om fugt og skimmelsvampeangreb.
2