dk - Novo Nordisk UK

NOVO NORDISK OG KØBENHAVNS
KOMMUNE BAG NY FORSKNING DER KRÆVER
NYTÆNKNING AF DIABETESINDSATSEN
BAGSVÆRD, DANMARK, MANDAG D. 16. NOVEMBER 2015
• De globale resultater fra ny forskning under Cities
Changing Diabetes-initiativet viser, at sociokulturelle
faktorer som tidspres, pendlertid og bopæl spiller en
stor rolle for risikoen for at udvikle diabetes1
• I København, som er en af de fem byer, der har været
med fra initiativets start, viser studiet, at udsatte
grupper ikke har ressourcer til at tage hånd om diabetes
• Resultaterne lægger op til, at beslutningstagere
i verdens storbyer bør nytænke folkesundhed
og byplanlægning for at håndtere den voksende
udbredelse af sygdommen
• Novo Nordisk, der er initiativtager til programmet,
forpligter sig til at investere over 20 mio. US dollars
i form af ekspertbistand og forskningsmidler i Cities
Changing Diabetes frem til 2020
• Resultaterne bliver fremlagt på en international
konference i København mandag den 16. november,
hvor det også offentliggøres, at Vancouver og
Johannesburg tilslutter sig initiativet, som allerede
omfatter Mexico City, Shanghai, Tianjin, København og
Houston
IInternational forskning udført i samarbejde mellem University
College London (UCL), Københavns Universitet og Steno Diabetes
Center som led i partnerskabsprogrammet ’Cities Changing
Diabetes’ udfordrer den gængse videnskabelige forståelse af
den hastigt stigende forekomst af diabetes i storbyer, herunder
København. Forskningsresultaterne indikerer, at sociale og
kulturelle faktorer spiller en langt større rolle for sygdommens
udbredelse end hidtil antaget.
Mere end to tredjedele af verdens 400 mio. mennesker med
diabetes bor i byer.1,2 Cities Changing Diabetes -initiativet,
der er et unikt partnerskab mellem offentlige myndigheder,
virksomheder og forskningsinstitutioner, har til formål at forstå
de sociokulturelle aspekter ved forekomsten af type 2-diabetes
i storbyer. I undersøgelsen er der gennemført mere end 1.100
timers interviews med mennesker, der enten var i risiko for
at udvikle diabetes, eller som havde fået diagnosen, i de fem
storbyer: København, Houston, Mexico City, Shanghai og Tianjin.
Forskningen i de fem byer viser, at risikoen for diabetes i storbyer
knytter sig til et komplekst mix af sociale og kulturelle faktorer.3
De sociale dækker blandt andet over økonomiske, geografiske,
ressource- og tidsmæssige begrænsninger, mens de væsentligste
kulturelle faktorer er opfattelsen af kropsstørrelse og sundhed
samt dybt forankrede traditioner.1 Alt dette er med til at påvirke
risikoen for at udvikle diabetes, men også hvordan de der bliver
diagnosticeret efterfølgende forholder sig til behandlingen.
“Ved at deltage i dette partnerskab får vi her i København en
unik viden”, siger Frank Jensen, overborgmester i København.
“Undersøgelsen viser en ekstrem ulighed - at det er de dårligst
uddannede borgere, uden arbejde og familie, der har størst
risiko for at få diabetes og at de ikke selv tager hånd om deres
sygdom, selvom de faktisk har viden om, hvad det skal til. Det
betyder, at vi skal tænke nyt, hvis vi skal nå de borgere”, siger
overborgmester Frank Jensen (S).
I en kommentar til forskningsresultaterne siger Finn Diderichsen
fra Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab:
”Specifikt for København så er der op til 3 gange større
forekomst af diabetes i visse bydele sammenlignet med andre.
Det kan skyldes, at borgerne i socialt belastede områder
undervurderer eller ignorerer risikoen for diabetes, fordi andre
sociale og helbredsmæssige problemer trænger sig på. Derudover
viser forskningen, at de udsatte grupper i København er så svage,
at de ikke formår at komme i kontakt med sundhedssystemet,
hvilket yderligere øger deres risiko for at udvikle diabetes og
komplikationer til sygdommen”
VIGTIGSTE GLOBALE FORSKNINGSRESULTATER1
• I Houston har opfattelsen hidtil været, at dårligt stillede
mennesker er mere udsat for at udvikle diabetes, men i
virkeligheden er det ikke afgørende, om man er rig eller
fattig. Selvom man er i job og i princippet har råd til at
leve sundt, kan man sagtens være sårbar i forhold til at
udvikle diabetes
• I Mexico City er der en tendens til, at kønsroller kan
være med til at øge risikoen, da kvinder forsømmer
deres helbred for at undgå at blive opfattet som
besværlige
• I København kan de socialt udsatte ofte ikke håndtere
risikoen for diabetes, da mange andre sociale og
helbredsrelaterede problemer trænger sig på, såsom
arbejdsløshed, økonomiske problemer og ensomhed
• I Shanghai betød den kulturelt bestemte tendens til at
benægte modgang, at mennesker med diabetes undlod
at søge hjælp hos venner, familie og sundhedspersonale
• I Tianjin var sociokulturelle faktorer som usund mad,
stor arbejdsbelastning og dårlig mental helbredstilstand
afgørende for udviklingen af diabetes
OM CITIES CHANGING DIABETES
Cities Changing Diabetes er et partnerskabsprogram, der skal
tackle diabetesudfordringen i verdens storbyer. Programmet
er lanceret af Novo Nordisk som reaktion på den kraftige
stigning i forekomsten af diabetes i storbyer og er udviklet i
samarbejde med University College London og Steno Diabetes
Center samt en række lokale partnere, herunder diabetes-/
sundhedsorganisationer, bystyrer, forskningsinstitutioner,
byudviklingseksperter (fra mange specialistområder) og
civilsamfundsorganisationer. Formålet med initiativet er at
kortlægge problemet, udveksle løsninger og iværksætte konkrete
handlinger for at løse diabetesudfordringen i verdens storbyer.
På konferencen i København offentliggør Novo Nordisk, at
virksomheden forpligter sig til fortsat at støtte Cities Changing
Diabetes- initiativet med en investering på 20 mio. dollars i form
af ekspertbistand og forskningsmidler frem til 2020.
I en kommentar siger Lars Rebien Sørensen, administrerende
direktør i Novo Nordisk: ”Vi har en langsigtet forpligtelse til at
levere mere end bare lægemidler i kampen mod diabetes. De
resultater, der bliver præsenteret på konferencen i København er
interessante og underbygger den oprindelige ide bag initiativet,
nemlig at klinisk forskning i bedre medicin skal suppleres med
viden og indsigt i de sociokulturelle aspekter af sygdommen.”
Cities Changing Diabetes initiativet er delt op i tre faser:
kortlægning, videndeling og handling. Kortlægningsfasen er nu
overstået, og på konferencen i København vil 250 eksperter fra
hele verden diskutere resultaterne, samt hvilke løsninger der skal
til for at sætte ind overfor den hastigt voksende udbredelse af
diabetes i verdens storbyer.
På konferencen bliver det også offentliggjort, at Vancouver og
Johannesburg tilslutter sig initiativet fra 2016.
Se specifikke forskningsresultater for København her
MEDIER
Novo Nordisk A/S, Media Relations
Katrine Sperling, +45 3079 6718
[email protected]
Københavns Kommune, Overborgmesterens Sekretariat
Rikke Egelund, 3147 9497
[email protected]
Læs mere på citieschangingdiabetes.com, hvor der også kan
downloades fotos og dækbilleder
1.
2.
3.
Data on file, Cities Changing Diabetes
International Diabetes Federation. IDF Diabetes Atlas 2014 update, 6th edn. Bruxelles, Belgien: International Diabetes Federation, 2014-opdatering.
International Diabetes Federation. IDF Diabetes Atlas 2015 update, 7th edn. Bruxelles, Belgien: International Diabetes Federation, 2015-opdatering.