Nordisk seminar i Katuaq 11. februar 2015

Nordisk seminar i Katuaq 11. februar 2015
Februarip 11-ni 2015 Nunat Avannarliit seminareqarnerat Katuami
ingerlanneqartoq
Agenda/: Finanser, skat, bæredygtig udvikling og fysisk planlægning
Ullormut oqaluuserisassat/Nunap aningaasaqarnera, akileraarutit, ineriartorneq aalaakkaasoq
imminut akilersinnaasoq timitaliinissamullu pilersaarusiornissaq
Finansdepardementet (AN) Afdelingen for landsplanlægning/ Aningaasaqarnikkut Naalakkersuisoqarfik(AN),
Pilersaarusiornermut Immikkoortortaqarfik, Immikkoortortami Pisortaq Thomas Gaarde Madsen
Qaasuitsup
Kommunia
Skat
 Skattestyrelsen deltager i flere nordiske fora, ligesom styrelseschefen
deltager i et generaldirektørforum i forhold til særligt toldområdet. De
nordiske fora handler om toldsamarbejde, udveksling af skatteoplysninger
mv.
 Akileraarnikkut aqutsisoqarfiup nunani avannarlerni suliniaqatigiiffinnut
arlalinnut peqataanerata saniatigut aqutsinikkut pisortaq generaldirektørit
ataatsimoornerini akileraarusiisarnermut tunngasunik immikkut
sammisaqartitsisoqarnerani peqataavoq. Nunani avannarlerni
akileraarusiisarneq suliniaqatigiiffittut ingerlanneqarpoq saniatigut
akileraarutit
 Derudover deltager Skattestyrelsen i det fællesnordiske
inddrivelsessamarbejde, herunder den nordiske bistandsaftale.
 Taakkua saniatigut Akileraartarnermi aqutsisoqarfimmiik akiitsunik
akiliisitsiniaanermut tunngasumut, Nunani Avannarlerni ataatsimoorullugu
ingerlassami peqataavoq, taassumattaaq imaraa nunani avannarlerni
ikiuusiisarnermut isumaqatigiissut
Afgifter
 Finansdepartementet og Råstofdepartementet har sammen med
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i fælleskab afholdt workshop
om fiskeriafgifter i de Vestnordiske lande, i Reykjavik, Island den 7-8.
januar 2015, hvor embedsmænd fra Grønland, Island, Færøerne og Norge
blev inviteret samt eksperter fra Danmark og Island. Workshoppen blev
finansieret af Nordisk Ministerråd. Det var første gang embedsmænd fra de
Vestnordiske lande mødtes samlet til at diskutere ressourcerente i fiskeriet
og fiskeriafgifter.
 Aningaasaqarnikkut aatsitassatigullu qullersaqarfiup aalisarnikkut
piniarnikkut nunalerinikkullu qullersarfik peqatigalugu aalisakkanut
akileraarusiissutaasartut pillugit workshop-eqartitsipput Avannaamioqatigiit
killiit Reykjavik-mi Islandimi januarip 7.-8.-annut 2015-mi
ingerlanneqartumi Kalaallit-Nunaanniik, Islandimiik, Savalimmiuniik
Norgemiillu atorfilittat qaaqqusat kiisalu immikkut ilisimasallit QallunaatNunaanniik Islandimiillu peqataaffigisaannik.
Finanspolitikken/Aningaasaqarnermut politikki
1 mia. kr. i 2030 (2012 kr.)
Erhverv
og
arbejdsmarked
Sammenhænge i indsatsen
Øget selvstændighed på
basis af bæredygtig
udvikling
Ældre
Anlæg
Uddannelse
Økonomisk holdbarhedsog vækstplan
- Overordnede mål
- 4 reformspor
- Indikatorer og effektmål
Sektorstrategier og -planer
Offentlige
sektor
Børn
&
Unge
Skat, Bolig,
Offentlige
ydelser
Udenrigspolitik
og -handel
Sundhed
Klima og miljø
Fokusområder for AN/ Aningaasaqarnikkut
Qullersaqarfiup ukkatassai
Forankring, synlighed og koordinering:
 Hvordan skabe en større synlighed om
projekterne i Grønland?
 Hvordan sikrer vi en koordinering på tværs
Atuutsitsilerneq, erseqqissaaneq
ataqatigiissaarinerlu:
 Qanoq-ililluta Kalaallit-Nunaanni
pilersaarusianik ersarissumik
malinnaatitsisinnaavugut?
 Qanoq-ililluta akimut suleqatigiinnissaq
qulakkeersinnaavarput?
Samfund
Økonomi
Erhverv
Miljø
Fysisk planlægning/Timitaliinissamut pilersaarusiornissaq
NAALAKKERSUISUT
PLANLOVSYSTEMET 2014
LANDSPLANLÆGNING
NAALAKKERSUISUT’S POLITIK:
LANDSPLANREDEGØRELSE
OVERSIGT OVER SELVSTYRETS INTERESSER
LANDSPLANDIREKTIVER
VEJLEDNINGER
SEKTORPLANREDEGØRELSE
HOLDBARHEDS- OG
VÆKSTPLAN
SEKTORPLANER
REGIONALE PULJER
RÅSTOFPROJEKTER
KOMMUNE
KOMMUNEPLANLÆGNING
PLANSTRATEGI
KOMMUNEPLAN
KOMMUNEPLANTILLÆG
SEKTORPLANER
TURISMEKONCESSIONER
AREALADMINISTRATION
AREALTILDELINGER I BYER, BYGDER OG DET ÅBNE LAND
gur NORDIC
6, Dirt Jump
bame CITIES
og frivillige
BUILT
2014-2017
Vision: Develop, visualize and export Nordic innovative
solutions for smart, liveable sustainable cities
8
Nordic Built principper/Nunani avannarlerni ineriartoqatigiinnissami
tunngavissat
5
29/01/2015
COPYRIGHT © NORDIC INNOVATION 2014 . ALL RIGHTS RESERVED. KRISTINA MÅRTENSSON
Nordic Built Cities Challenge
NORDIC BUILT CITIES CHALLENGE
- A JOINT NORDIC, NEEDS-DRIVEN PRIZE COMPETITION
The Nordic Built
Cities Challenge
Need for
innovative
solutions to urban
challenges related
to a physical
place:
• Municipalities
• Property
developers and
owners (private
and public)
The best
innovative,
scalable and
tangible Nordic
solutions for
making cities
liveable, smart
and sustainable to showcase and
export.
Knowledge,
products and
technology
solutions in the
Nordic building
sector and other
related sectors.
Tidsplan/Anguniagassatut pilersaarusiaq
NORDIC BUILT CITIES CHALLENGE 2015-2016
M arch 2015
April 2015
LAUNCH
MINISTERIAL MEETING
AND NORDIC EVENT
June 2016 September 2016
September 2015
NORDIC MATCHMAKING
EVENT
LOCAL INSPIRATIONAL DAYS
LOCAL WINNERS
NORDIC
WINNERS
SELECTION CRITERIA
SELECTION OF
URBAN CHALLENGE
OPEN
INVITATION
Selection
phase
• A total of eight
urban challenges
related to a physical
location will be
selected.
COMPETITION DEADLINE
LOCAL
WINNE
RS
LOCAL COMPETITIONS
Competition phase
• Inviting the Nordic building sector and
other relevant sectors to submit their
innovative solutions to the selected
challenges/spaces.
• Local events for networking and idea
creation and a Nordic Matchmaking Event
to encourage Nordic teams and consortia.
Evaluation
phase
• Local juries to
select local
winners.
• Nordic jury
selects Nordic
winner(s)