1. No category

Gør hoppen
klar til rideprøve
Nu er der en måned tilbage
til årets første sadelkåring
- hvad skal hoppen kunne
- og hvordan arbejder man
med hoppen den sidste måned?
Tekst og foto: Britt Carlsen
Barbro og Lorenz Linnet har i en årrække, med succes, klargjort hopper til
sadelkåring og heste til egnethedstest på
Vojens Ridecenter/Stutteri Solos i Vojens.
Foruden at drive en rideskole har parret
også en hingstestation med fem kårede
avlshingste: Castro, Solos Landtinus, Solos
Landwind, Solos Caliber og Solos Accord.
Sideløbende med hingstestationen har
parret også en del opdræt.
Klargøringen af hopper til sadelkåring
foregår efter devisen »skynd dig langsomt« - selvfølgelig skal hoppen have en
god grunduddannelse og grundkondition til at klare strabadserne på kåringsdagen, men den skal bevare humøret og
gålysten. Det er en hårfin balance, at ramme topformen på dagen med så unge dyr
- det ved Lorenz og Barbro alt om.
Kom som du er
Har opdrætteren selv forstand på at arbejde med ungheste, kan man udmærket
selv vænne hoppen til trense og longe.
Er man lidt usikker på, hvordan det skal
gøres, er det bedste blot at aflevere hoppen i kyndige hænder. Dårlige oplevelser
tager lang tid at hele, og det er bedre at
begynde på bar bund, end kæmpe med
et problem, som er opstået på grund af
uvidenhed eller uheld. Hvis hoppen er
godt opdraget hjemmefra, har respekt
for mennesker og er vant til at blive håndteret, og er lette at trække i en grime, så
går tilridningen som regel også lettere, er
Barbro og Lorenz’ erfaring.
Barbro og Lorenz Linnet foretrækker
dog at »se hoppen an« en måneds tid i
årets første måneder. Her tilrides hoppen, og beriderne får et indtryk af hoppens kvalitet, temperament og villighed
til at samarbejde. Herefter tages der sammen med opdrætteren beslutning om,
hvornår hoppen igen skal i arbejde. - På
den måde får hoppen noget tid på græs,
Barbro og Lorenz Linnet, her med Solos Landtinus, fortæller i denne artikel om klargøring af hopper til sadelkåring. (Foto: Wiegaarden/Anne
Ridehesten-Hippologisk h 06/01
Ejerne regner med, at hoppen er i godt
huld, men når pelsen falder, kan hun
nedenunder være temmelig mager, fortæller Barbro. Så er det vanskeligt at nå at
fodre hoppen op inden kåringen.
Det er også en god idé at få dyrlægen til
at undersøge hoppens tænder. På det tidspunkt, hvor de sættes i ridning er de ofte
i tandskiftningsperiode. Har de tandproblemer, ulvetænder m.m. er det vigtigt at
få dette klaret, inden man begynder at tilride hopperne. På den måde undgår man
at få mundproblemer på de unge heste.
Hvad skal de kunne?
Når hopperne har været redet 6-7 uger,
bliver de af og til redet ude, hvis vejret tillader det, for at vænne dem til nye baner
og andre forhold. Lorenz Linnet holder ved
hoppen så Susanne Hartmann kan komme i
sadlen uden problemer.
inden den igen sættes i arbejde, fortæller
Lorenz Linnet. Unghopper som skal rides
og ifoles bør også have frihed på fold.
Hos Barbro og Lorenz kommer hopperne på fold i weekenden den sidste måned
af træningsperioden.
Derfor kommer de hopper, som er til
klargøring til kåring også på fold et par
timer hver dag hos Barbro og Lorenz.
Dels for at give en bedre brunst, og dels
for at hoppen kan nyde friheden, så hun
ikke bliver så stresset mens tilridningen
står på. Ungheste har også godt af selv at
tumle rundt på folden, når de tilrides. De
bruger overskudsenergien, og er dermed
lettere at have med at gøre. Samtidig bliver de ikke så ømme i musklerne, når de
får en chance for at røre sig mere.
Foruden at give sollys der fremmer
brunsten, forhindre stress og give motion,
er timerne på fold også med til at holde
hestens huld i orden.
Det er vigtigt, at hopperne ikke er for
tørre (magre), når de sættes i ridning
- hellere for fed end for tynd. Konditionstræningen og tilridningen tærer på
energidepoterne, og det er vanskeligt at
fodre en hoppe op, samtidig med, at hun
er i tilridning. Oftest vil de unge heste
også tabe sig, når de kommer til et fremmed sted. En måned før hoppen sættes i
ridning er det vigtigt, at hun har fået en
ormekur, så huld og pelslaget er i orden.
Det er Barbro og Lorenz’ indtryk, at flere
opdrættere har valgt ikke at give hestene
ormekur, efter den nye bestemmelse,
hvor ormemidler er blevet receptpligtige.
- Vi får ofte heste ind her i stalden, som
endnu ikke har fældet deres vinterpels.
Når der er ca. 4 uger tilbage til sadelkåringen bør hoppen være så ridevant, at hun
kan rides til biddet i alle tre gangarter, og
springe an på begge volter. Så kan man
ved longering med indspænding og ridning forbedre konditionen og accept af
bid, og få løsspringningen på plads.
Desuden skal man tage højde for, at
ungdyr let får en infektion, gjordtrykninger eller lignende, så man i snit mister en
uges arbejde i klargøringsfasen. Det er
bedre at være klar i god tid, frem for at
blive stresset til sidst og presse hoppen,
med det resultat, at den møder træt til
prøven med stive, ømme muskler.
- Man skal passe på ikke at overtræne
hopperne til sidst, men stole så meget på
sig selv, at man ved, at hoppen er klar til
prøve. Hopperne skal være godt tilpas til
kåringen, og det er timerne på fold også
med til. Longearbejdet bliver mindre,
fordi hopperne får rørt sig på folden, og
også får løst de stive muskler op.
Hopperne går mellem 20 - 30 minutter
under rytter, mere kan de ikke holde til.
Når de begynder at blive trætte, kan man
ikke lære dem noget, fortæller Lorenz.
Barbro og Lorenz løsspringer hoppen
en gang ugentligt, men har hoppen problemer med denne disciplin, løsspringes
hun en ekstra gang. Hopperne har en
dag fri, hvor de er på fold. Og så rides
de og longearbejdes, de resterende 6 af
Hopper som er vant til at blive trukket og
håndteret, er lettere at arbejde med. De
kender og respekterer mennesker.
ugens dage.
- Vi har ikke siddet på hopperne mere
end ca. 35 gange, hvis vi har dem i ridning i to måneder op til kåringen, fortæller Lorenz Linnet, og det er egentlig
bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt hopperne lærer at arbejde fornuftigt under
rytter.
- Nogle skal kun have fire uger inden
kåringen, andre skal måske være i tilridning i længere tid, men de fleste kan klares indenfor en to måneders periode.
Parret hjælpes også ad med at lære
hopperne at blive mønstret, således
de kan vises uden problemer ved ekste­
riørbedømmelsen og oprangeringen ved
sadelkåringen. Samtidig vænnes hopperne til at gå med forskellige ryttere, således
at de ikke kun er vant til den samme rytter, for ved kåringen skal de rides af en
fremmedrytter.
Hoppen skal lære at gå til biddet, og acceptere rytterens hjælpere, og så skal konditionen
opbygges, så hoppen har overskud til at klare selve kåringsdagen.
Ridehesten-Hippologiskh 06/01
Selvom om hoppen skal til sadelkåring, bør man også øve mønstring. Det lærer hopperne
let, når de er vant til at gå med trense, og der er en hjælper med til at holde hopperne i
gang.
Eksteriør og bevægelse
Hoppernes eksteriør har også stor indflydelse på, hvor let de lader sig ride. Hopper med kort nakke og/eller hals vil have
vanskeligere ved at gå til biddet. Barbro og
Lorenz ser gerne hopperne løse i ridehuset
inden de begynder at arbejde med dem. På
den måde kan de udfra hoppens eksteriør
og bevægelsesmønster danne sig et indtryk
af, hvor problemerne er. Deres kropslige
bygning og motorik har stor betydning for
rideligheden, og det arbejde som skal gøres
forud for kåringen, fortæller parret.
Rytterindflydelsen på unghestene er
meget stor, fortæller Barbro. De har ved
flere lejligheder oplevet at få velgående og
smarte heste gennem systemet, som samtidig er så vanskelige rent temperamentsmæssigt, at det kræver »sin rytter«, at få
hoppen gjort klar til kåring. Favorithesten
rent temperamentsmæssigt er en klog hest
med tænding: - Heste må gerne have tænding og frem for alt være selvgående og
ærlig samarbejdsvillig, fortæller Barbro.
Det er en skrøne, når man siger; at heste
med en god skridt også har en god galop.
Der er mere sammenhæng mellem travbevægelsen og galopbevægelsen på gangartshestene, mener parret. - Er travbevægelsen
flad og hænger bagud, så er galoppen også
dårlig, fastslår Lorenz. - Det bevægelsesmønster vi har behov for, og som rytterne
vil have, er heste som går med aktion i for­
knæ og has. Den flade gang, som vi desværre ser på kåringspladserne igen, er for mig
at se et stort tilbageskridt for avlen, udtaler
Lorenz.
- Tidligere spulede vi hopperne i sadellejet, når vi var færdige med at ride dem.
Men vi opdagede, at mange af dem fik
svamp på forbenene. Unghestene er mere
modtagelige overfor infektioner, og daglig
vask, hvor de bagefter stod med våde ben,
var med til at trække evt. svamp fra gjordlejet ned ad benene. Nu vasker vi dem i sadelog gjordlejet med en svamp, og så bruger
vi en jodopløsning (Iobach) i vaskevandet.
Det er med til at desinficere og holde sadellejet rent, siden har vi ikke haft problemer
med svamp, fortæller Barbro.
Hvad sker der på dagen?
Selve kåringsdagen er en stressende oplevelse for de unge hopper, og så har de et
meget hårdt program. Det gælder om at
holde dem så friske så muligt hele dagen.
Det betyder også, at hopperne kun trækkes
i kort tid inden første disciplin - løsspringning.
- Hopperne mønstres på fast bund inden
de går til løsspringning, der som regel altid
er forsinket. Derfor tager vi ikke hopperne
ud for tidligt, fortæller Lorenz. Efter løsspringning sadles hopperne op, og bliver
redet max. 5 minutter på opvarmningen,
inden de går ind til bedømmelse.
- Kan man ikke varme dem op til
gangartsprøven på 5 minutter, kan man
heller ikke gøre det på en halv time. Hoppen skal være klar til opgaven hjemmefra,
de lærer det ikke på kåringspladsen, understreger Lorenz.
- Hopperne skal stadig have energi og
gålyst, når fremmedrytteren kommer på
ryggen af dem. Har de ikke det, bliver
det for vanskeligt at holde dem i gang, og
bedømmelsen bliver derefter.
Man skal passe på ikke at få gjort hestene
trætte inden kåringen. De mange nye indtryk, transport, larm og mange andre heste
er med til at stresse de unge heste, og gøre
dem trætte.
h
Træningsprogram:
1. uge vænnes hoppen til sadel og longe - de flinkeste får i slutningen
af ugen en rytter op at hænge
på sadlen.
2. uge får hoppen rytter på, stadigvæk
i longen - de flinkeste kan rytteren ride selv i slutningen af den
2. uge.
3. uge udbygges arbejdet i 2. uge.
4. - 5. uge fortsættes arbejdet under
rytter, hvor hestene lærer at
gå til biddet.
6. - 8. uge stabiliseres arbejdet, hvor
hestene lærer galophjælpen
og får udbygget konditionen, samtidig bliver de redet
ude for at se andre omgivelser end ridehallen.
En gang ugentlig løsspringes hoppen,
og den har en fridag på fold.
Ingen vask
Barbro og Lorenz Linnet har dårlige erfaringer med for meget vask af hopperne. Hvis man vil vaske hopperne dagen inden
kåringen kan man risikere, at de bliver forkølede, eller der er en forkølelse på vej, så
de er trætte og matte på kåringsdagen. Vi
børster dem i stedet grundigt, og så lader
vi det være godt med det. Til daglig bruger
parret heller ikke megen tid på vask og
pudsning. - Ejerne betaler os for at tilride
hoppen, og fremvise den til kåringen. Vi
forsøger at gøre det så billigt som muligt,
og i den pris er altså ikke indregnet længere tid til pudsning og soignering, fortæller
Barbro og Lorenz.
Ridehesten-Hippologisk h 06/01
Løsspringning er en af disciplinerne ved sadelkåringen. Barbro og Lorenz Linnet løsspringer deres heste en gang ugentligt, men vurderer i hvert enkelt tilfælde, om hopperne har
behov for ekstra træning. (Her er det dog avlshingsten Solos Accord, der viser sine gode