Læs mere - Tandlægerne i Hurup
Paradentose Parodontose (de løse tænders sygdom) er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen "ædes op" og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at føles løs. Parodontose skyldes bakterier. Men også nogle andre forhold har betydning for at udvikle parodontose: - rygning - nedsat immunforsvar - diabetes - evt. mundtørhed Betændelsen starter altid i tandkødet, hvorfra den breder sig til støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og parodontose er der tale om organismens reaktion på bakterier Læs mere Diagnosen stilles af tandplejer eller tandlæge Diagnosen stilles af tandplejer eller tandlæge. Da man som regel ikke mærker, at man har parodontose, er det absolut nødvendigt med regelmæssig professionel undersøgelse af tandkød og tandkøddslommernes dybde. Ved parodontose har tanden mistet sit fæste i knoglen og tandkødslommerne vil altid være fordybede. Lommedybden er afstanden fra tandens emaljekant til bunden af tandkødslommen og måles med en særlig lommemåler(pochemåler). Hvor stort knoglefæstet er, kan også måles på et røntgenbillede. Parodontose kan ofte ikke ses med det blotte øje og giver sjældent symptomer. Derfor er det vigtigt, at man får målt tandkødlommernes dybde hver gang, man er til kontrol hos sin tandplejer eller tandlæge. Hvis tandkødslommernes dybde er mere end 3 mm dybe, er der tale om begyndende parodontose. Paradontose giver ofte først symptomer i form af tandløsning, når tilstanden er langt fremskreden. Da parodontose altid vil være forudgået af betændelse i tandkødet, vil der som regel være blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning. Er paradontosen så langt fremskreden, at tænderne føles løse kan de være ømme ved spisning og betændelsen i tandkødet kan medføre tandbylder, som er ømme hævelser fyldt med materie (pus). Men først og fremmest: opdager man, at tandkødet bløder, kan det være et forvarsel om, at der er parodontose i optræk og man bør straks opsøge sin tandlæge eller tandplejer. Ved behandling af parodontose skelner man imellem almindelig og udvidet behandling. En udvidet behandling er nødvendig, hvis der er tale om en fremskreden parodontose. Paradentose Behandlingen af paradentose Ved behandling af parodontose foretages efter behov: Fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og rodoverflader i de fordybede lommer. Tænder og fyldninger pudses og glattes, evt fjernes overskud på fyldninger, så bakterierne ikke så nemt sætter sig fast. Tandplejer eller tandlæge viser, hvor på tænderne der især er belægninger og giver instruktion i metoder til bedst mulig mundhygijne. Ved en fremtræden parodontose kan det blive nødvendigt at operere for at kunne standse nedbrydningen af knoglen. Hvis parodontose opdages og behandles i tide, er der god chance for, at den bliver stoppet, men den allerede mistede knogle kan ikke umiddelbart vokse op igen. Sygdommen skal hele tiden holdes under kontrol og der må ikke slækkes på mundhygiejnen. Ellers blusser parodontosen op igen og knogletabet øges gradvist. Al forebyggelse sigter mod fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne, som er årsag til betændelse i tandkød og knogle. Forebyggelsen sker derfor primært i forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet efter anvisning fra tandplejer eller tandlæge. Information om kostvaner er også vigtig. Tandbørstning: Mest brugte metode er gnubbemetode, hvor tandbørsten placeres så hårene rører både tænder og tandkød. Tandbørsten bevæges i små cirkelformede bevægelser. El-børste kan mange gange hjælpe til en bedre rengøring og er et rigtig godt hjælpemiddel til fysisk handicappede. Tandstikker/tandtråd/ mellemrumsbørster: Tandbørstning alene kan ikke fjerne bakteriebelægningerne, derfor bør man altid anvende hjælpemidler til mellemrummene. Tandstikkere skal være trekantede i tværsnit og den brede, flade ende skal vende mod tandkødet. Kostvaner Især hos unge der lider af parodontose er det vigtigt begrænse forbruget af sukkerholdige spiser, inkl sodavand. Karameller bør undgås, da de klæber til tænderne og giver en lanvarig sukkerpåvirkning. Chips og lignende er heller ikke godt, da resterne bliver siddende mellem tænderne i lang tid.
© Copyright 2024