Paradentose
Parodontose (de løse tænders
sygdom) er en
betændelsestilstand i den
knogle, som tandroden sidder
fast i. Betændelsen fører til, at
knoglen "ædes op" og når
processen er langt fremskreden,
begynder tanden at føles løs.
Parodontose skyldes bakterier.
Men også nogle andre forhold
har betydning for at udvikle
parodontose:
- rygning
- nedsat immunforsvar
- diabetes
- evt. mundtørhed
Betændelsen starter altid i
tandkødet, hvorfra den breder
sig til støttevævene. Både ved
tandkødsbetændelse og
parodontose er der tale om
organismens reaktion på
bakterier
Læs mere
Diagnosen stilles af tandplejer eller tandlæge
Diagnosen stilles af tandplejer eller
tandlæge. Da man som regel ikke
mærker, at man har parodontose, er det
absolut nødvendigt med regelmæssig
professionel undersøgelse af tandkød
og tandkøddslommernes dybde.
Ved parodontose har tanden mistet sit
fæste i knoglen og tandkødslommerne
vil altid være fordybede. Lommedybden
er afstanden fra tandens emaljekant til
bunden af tandkødslommen og måles
med en særlig
lommemåler(pochemåler). Hvor stort
knoglefæstet er, kan også måles på et
røntgenbillede.
Parodontose kan ofte ikke ses med det
blotte øje og giver sjældent symptomer.
Derfor er det vigtigt, at man får målt
tandkødlommernes dybde hver gang,
man er til kontrol hos sin tandplejer eller
tandlæge.
Hvis tandkødslommernes dybde er
mere end 3 mm dybe, er der tale om
begyndende parodontose.
Paradontose giver ofte først
symptomer i form af tandløsning, når
tilstanden er langt fremskreden. Da
parodontose altid vil være forudgået af
betændelse i tandkødet, vil der som
regel være blødning og ømhed ved
tandbørstning og spisning.
Er paradontosen så langt fremskreden,
at tænderne føles løse kan de være
ømme ved spisning og betændelsen i
tandkødet kan medføre tandbylder,
som er ømme hævelser fyldt med
materie (pus).
Men først og fremmest: opdager man,
at tandkødet bløder, kan det være et
forvarsel om, at der er parodontose i
optræk og man bør straks opsøge
sin tandlæge eller tandplejer.
Ved behandling af parodontose
skelner man imellem almindelig og
udvidet behandling. En udvidet
behandling er nødvendig, hvis der er
tale om en fremskreden
parodontose.
Paradentose
Behandlingen af paradentose
Ved behandling af parodontose
foretages efter behov:
Fjernelse af tandsten og
bakteriebelægninger på tandkroner og
rodoverflader i de fordybede lommer.
Tænder og fyldninger pudses og
glattes, evt fjernes overskud på
fyldninger, så bakterierne ikke så nemt
sætter sig fast.
Tandplejer eller tandlæge viser, hvor på
tænderne der især er belægninger og
giver instruktion i metoder til bedst
mulig mundhygijne.
Ved en fremtræden parodontose kan
det blive nødvendigt at operere for at
kunne standse nedbrydningen af
knoglen.
Hvis parodontose opdages og
behandles i tide, er der god chance for,
at den bliver stoppet, men den allerede
mistede knogle kan ikke umiddelbart
vokse op igen. Sygdommen skal hele
tiden holdes under kontrol og der må
ikke slækkes på mundhygiejnen.
Ellers blusser parodontosen op igen og
knogletabet øges gradvist.
Al forebyggelse sigter mod fjernelse af
bakteriebelægninger på tænderne, som
er årsag til betændelse i tandkød og
knogle.
Forebyggelsen sker derfor primært i
forbindelse med den daglige
mundhygiejne i hjemmet efter
anvisning fra tandplejer eller
tandlæge. Information om kostvaner er
også vigtig.
Tandbørstning:
Mest brugte metode er gnubbemetode,
hvor tandbørsten placeres så hårene
rører både tænder og tandkød.
Tandbørsten bevæges i små
cirkelformede bevægelser.
El-børste kan mange gange hjælpe til
en bedre rengøring og er et rigtig godt
hjælpemiddel til fysisk handicappede.
Tandstikker/tandtråd/
mellemrumsbørster: Tandbørstning
alene kan ikke fjerne
bakteriebelægningerne, derfor bør man
altid anvende hjælpemidler til
mellemrummene.
Tandstikkere skal være trekantede i
tværsnit og den brede, flade ende skal
vende mod tandkødet.
Kostvaner
Især hos unge der lider af
parodontose er det vigtigt begrænse
forbruget af sukkerholdige spiser,
inkl sodavand.
Karameller bør undgås, da de
klæber til tænderne og giver en
lanvarig sukkerpåvirkning. Chips og
lignende er heller
ikke godt, da resterne bliver
siddende mellem tænderne i lang
tid.