Hent - Taulov Kirke

JUNI – JULI – AUGUST 2015
babysalmesang
www.taulovkirke.dk
TaulovKirke 1
Adresser
Sognepræst
Lars Seeberg, Bærhaven 10, Taulov, Tlf. 75 56 20 70,
Mobil: 21 76 11 69, Mail: [email protected]
Sognepræst
Bente Hjul Johannessen, Tlf. 29 12 20 53, Mail: [email protected]
Begge træffes i Sognegården,Taulov Kirkevej 50, Tirsdag kl. 10-11,
Tlf. 75 56 26 10
Organist
Dorthe Gade, tlf. 21 84 01 84, Mail: [email protected]
Kirkesangere
Louise Sletting Hvilborg
Susan Rye Christensen
Graver
Mike Gellert – Træffes hver formiddag mandag – fredag på
Mobil 24 60 56 76
Kirketjener
Jytte Lund Beck, Sognegården, tlf.: 75 56 26 10
Træffes tirsdag – fredag kl. 10-12 på tlf. 24 60 56 75,
Mail: [email protected]
Rosa Schmidt, Tlf.: 61 22 31 26
Kirkekontoret
Tlf. 75 56 26 10, Mail: [email protected]
Alle henvendelser til kirkekontor vedr. attester, registreringer og
navneændringer skal ske til:
Kirkekontoret, Kirkernes Hus, Christiansvej 6, 7000 Fredericia
Tlf. 76 20 39 39, Mail: [email protected],
åbningstid: man til fredag 9.00 – 15.00
Kirkelig
vejviser
Indre Mission
Christian Jensen
Loddet 20
Tlf. 75 51 30 59
www.taulovim.dk
KFUMspejderne
Skærbæk:
Preben Høj Larsen
Fænø Kalvvej 9
Tlf. 75 51 31 82
KFUMspejderne
Taulov:
Peter Broe Bendtsen
Morbærvej 1
Tlf. 75 95 83 38
www.spejdernet.dk/taulov
KFUM’s
idrætsforening
Taulov
Emil Lind Christiansen
Studsdalsvej 21
Tlf. 24 24 33 34
Y’s Men’s Club Lillebælt
Jens Hørning
Lyøvænget 14, Skærbæk
Tlf. 40 34 32 04
Menighedsrådsformand
Kurt Krog Pedersen, Jens Thuesens Vej 14
Tlf. 75 56 44 07, Mail: [email protected]
Kirkeværge
Leif Larsen, Bærhaven 22, Taulov
Tlf. 76 22 31 50, Mail: [email protected]
Menighedsrådskasserer
Niels Christian Henneberg
Vigøvej 31, Skærbæk
Tlf. 75 56 35 10 / 51 37 60 87, Mail: [email protected]
Kirkebladets redaktion
Niels Jørn Krogh (ansv. redaktør),
Mail: [email protected], Tlf. 75 51 32 86.
Kirsten Ladegaard Jensen
Tlf. 75 91 08 35
2 TaulovKirke
Menighedsrådsmøde
i Taulov Kirkes Sognegård
Onsdag den 17. juni kl. 19.30
Torsdag den 20. august kl. 19.30
Stof til næste kirkeblad skal være
redaktionen i hænde senest
Lørdag den 1. august.
Gud fra Gudhjem
Kristendommens store fantastiske fortælling er, at
Gud blev menneskelig. Bogstaveligt talt. Han blev
et menneske, for han viste sig i Jesus og levede
et menneskeliv gennem ham. Gud arbejdede i sit
ansigts sved, når han stod ved tømrerens høvlebænk og fik ru og barkede hænder. Gud forlod
det sikre og trygge og begav sig ud på landevejen
og ind på byernes torve for at møde mennesker,
der hvor de var. Gud havde ingen fine fornemmelser men rørte ved den spedalske og spiste til
middag med den udstødte. Gud tog del i menneskers latter og gråd. Gud kæmpede mod ligegyldigheden og ondskaben – og han blev ved, også
selv om det til sidst kostede ham hans liv. Dermed
gik Gud ind i menneskets dybeste mørke, dødens
mørke. Påskemorgen, ved hans opstandelse, viste
han, at hans liv og kærlighed er stærkere end alt
andet.
Gud, det største i universet, tog plads midt i menneskers liv og hverdag. Og det gør han stadig. Det
er det, den handler om, den fest vi netop har fejret i kirken. Vi har netop fejret pinse. Og pinsen
handler om, at Gud ikke er fjern og fraværende,
men derimod stadig er ganske nær hos os.
Jeg har en lille bog, fyldt med børns sjove og tankevækkende citater. Et af citaterne stammer fra
Mikkel på 5 år, som udtaler at ”Gud bor i Gudhjem”.
Og det har Mikkel da så ganske ret i – når man
ellers lige tilføjer, at vi må have lov til at kalde
ethvert sted på jorden for Gudhjem. Gud er nær
midt i vores daglige liv, og Guds nærvær og kraft
har vi et navn for. Vi kalder det for Helligånden.
Helligånden er altid på arbejde. Helligånden arbejder på at gøre troen, håbet og kærligheden
levende hos os. Man kan også sige det på en anden måde: Helligånden arbejder på at få os til at
blive det samme som Gud: nemlig menneskelig.
Vi skal være menneskelige. Vi skal ikke være
umenneskelige. En af Åndens opgaver er at blødgøre det hårde og ubarmhjertige i os.
Når vi bruger ordet menneskelig, så ligger der
også den betydning i det, at det er noget skrøbeligt og fejlbarligt. ”Det er såre menneskeligt”,
siger vi, og udtrykker dermed en vis skrøbelighed.
”Det er menneskeligt at fejle” siger en anden talemåde.
Ja, vi mennesker er skrøbelige og fejlbarlige. Men
en anden af Helligåndens opgaver er at skabe tro
og tillid i os. Tillid til at Gud omfatter vores fejlbarlighed med sin tilgivelse. Tillid til at han omfatter
vores skrøbelighed med kærlighed, og at han altid har brug for os som sine medarbejdere – med
alle vore fejl og skrøbeligheder til trods.
Bente Hjul Johannessen
Ny kirketjener
Den 1. marts begyndte Rosa Schmidt i en 30 timers stilling som kirketjener i Taulov Kirke.
Rosa er 54 år og bor i Taulov sammen med sin
mand. De har tre børn, hvoraf den ene bor i Taulov.
Rosa har siden sommerferien hjulpet os med rengøringen, så for nogen er hun ikke et helt nyt
ansigt.
TaulovKirke 3
Luthers Nøgle
Taulov kirke var ramme om et stort rollespil for
alle provstiets konfirmander, lørdag den 21.
marts. Også Taulovs mange konfirmander deltog
og havde en forrygende dag, omend det var bidende koldt.
Der var katolsk messe i kirkerummet, hvor konfirmanderne blev pålagt at bede og gøre bod for
alle synder.
Konfirmanderne skulle finde Martin Luthers Nøgle til reformationen. Her ligger nøglen – på bordet
hos Gutenberg, som opfandt bogtrykkerkunsten.
Luthers Nøgle var Ordet, som nu skulle tales og
trykkes frit, så enhver kan stå frem for Gud uden
at skulle forhandle med præst og biskop og helgener.
I Tårnrummet besøgte de et kloster, som tog sig
barmhjertigt af de syge og invalide.
4 TaulovKirke
Skjult på kirkeloftet boede flygtninge, som var
søgt til den ny-byggede Fredericia for at finde
asyl. En troende jøde og en hel tyvefamilie bad
om hjælp til at slippe forbi vagten ved døren.
Midt i spillet blev der ringet til reformationsgudstjeneste – alle var med, både konfirmander, jøden
og den katolske biskop. Der blev holdt en kort,
men karsk reformatorisk prædiken.
En træt katolsk biskop ønskede hjælp til at skaffe
sig relikvier, som helgenknogler, og lykkedes det
ikke, kunne konfirmanderne købe afladsbreve til
at sikre sig mod fordømmelse. ”Når skillingerne
i kisten klinger, straks sjælen ud af Skærsilden
springer”.
Det var også nødvendigt at lære at føre våben for
at drage på korstog.
Det var ganske farligt at møde en pest-syg, som
kunne smitte med den dødelige sygdom. Hvis
man blev smittet, kunne gode venner skaffe helbredende vand fra en hellig kilde.
TaulovKirke 5
Gudstjenester i Taulov Kirke
Dag Dato TidPræst
Helligdagen
Juni
Søndag
7. 10.00 Bente Hjul Johannessen
Søndag
14. 10.00 Lars Seeberg
Søndag 21. 10.00 Bente Hjul Johannessen
Den rige mand og Lazarus
Søndag
Døm ikke andre
28.
10.00 Bente Hjul Johannessen
Det store festmåltid
Det mistede får
Juli
Søndag
5. 10.00 Lars Seeberg Søndag 12. 10.00 Lars Seeberg
Søndag
19. 10.00 Lars Seeberg
Søndag 26. 10.00 Lars Seeberg
Peters fiskefangst
Om menneskers vrede
Jesus møder Zakkæus
Kend træet på frugten
August
Søndag 2. 10.00 Bente Hjul Johannessen
Søndag 9.
9.00 Bente Hjul Johannessen
Søndag
16. 10.00 Bente Hjul Johannessen
Søndag
23. 10.00 Bente Hjul Johannessen
Søndag
30. 10.00 Lars Seeberg
Den u-ærlige godsforvalter
Jesu klage over verden
Farisæeren og tolderen for Gud
Helbredelsen af en døvstum
Den barmhjertige Samaritaner
Sognepræster i ferietiden
Det er altid muligt at få fat i en af sognepræsterne i Taulov ved at ringe til os.
Dog holder vi også ferie i sommertiden:
Bente Hjul Johannessen har ferie fra 4. juli til 27. juli
Lars Seeberg har ferie fra 1. august til 24. august
Aftaler om dåb, konfirmation og vielser kan også indledes ved at sende mail til
kirkekontoret på adressen [email protected]
6 TaulovKirke
Taulov-Skærbæk støtter
kvinder i fattige lande
Søndag d. 8. marts 2015 var Taulov Sogn atter på
gaderne ved Folkekirkens Nødhjælps årlige Sogneindsamling for at samle penge ind til støtte for
kvinder i verdens fattigste lande.
Begunstiget af godt forårsvejr gik i alt 30 frivillige
fra dør til dør i Taulov Sogn ved den årlige Sogneindsamling, der i år fandt sted på kvindernes
internationale kampdag.
På landsplan steg indsamlingsresultatet til 14 mio.
kr., svarende til en fremgang på 8 % i forhold til
resultatet i 2014.
Vi håber næste års indsamling bliver ligeså vellykket.
Kaj Fink-Jensen, Ingelise & Jonny Madsen
Fra Folkekirkens Nødhjælp viderebringes hermed
en stor tak til såvel de frivillige indsamlere som til
de mange borgere, der tog godt imod og lagde
i alt 22.700 kr. i indsamlingsbøsserne, hvilket var
et pænt resultat, omend der måtte konstateres en
tilbagegang på 8 % i forhold til resultatet i 2014.
Kend din kirke
Hvordan ser der ud inde i orglet?
Hvad gemmer der sig mon oppe på loftet?
Hvordan er udsigten oppe fra tårnet?
Hvad er der inde i præstens rum, hvor kun børnene får lov at gå ind under prædikenen?
Hvad er det egentlig for et underligt maleri, der
hænger nederst i kirken?
ver der også lukket op til loftsrummet og tårnet,
så man kan komme op og se kirkeklokkerne og
den fine udsigt.
Rundturen slutter i Sognegården med lidt at spise
og drikke for både børn og voksne.
Niels Jørn Krogh / Aktivitetsudvalget
Både de, der er vant til at komme i kirken om
søndagen, og de, der ikke går til gudstjeneste,
kan have lyst til at få noget mere at vide om den
kirke, der står som et vartegn for hele sognet på
den højeste bakketop. Det bliver der lejlighed til
søndag den 30. august, hvor der holdes åbent
hus fra kl. 13.30. Hver halve time bliver der samlet et hold, der får en rundtur på kirkegården
med graver Mike Gellert og derefter vil præster
og menighedsrådsmedlemmer fortælle om kirken
og dens inventar.
Kirken er åben hver dag, så man kan altid gå ind
og kikke, men som noget særligt denne dag bli-
TaulovKirke 7
Indre Mission
Arrangementer i Taulov Missionshus
Juni
Tirsdag den 2. juni kl. 19.30
Møde ved Johannes Jørgensen, Årslev
Tirsdag den 9. juni kl. 19.30
Bibelstudie, Ap.G. kap. 15
Juli
August
Tirsdag den 18. august kl. 19.30
Sommermøde hos Karin og Frede Juhl,
Elborg Syd 9, Taulov
Tirsdag den 25. august kl. 19.30
Bibelstudie, Ap.G. kap. 16
Ingen møder
Om Taulov Kirkegård
Efter lang tids diskussion i menighedsrådet og besøg af Haderslev Stifts kirkegårdskonsulent er den
lille allé af avnbøg på nordsiden af kirken nu blevet fældet. Det var især blæsten som havde været hård ved træerne og der er ikke planer om at
plante nye træer til erstatning for de nu fældede.
Der er sikkert nogle som havde et særligt forhold
til træerne og nogle gode minder i forbindelse
med dem; men i menighedsrådet synes vi, at udtyndingen har gjort den nordlige del af kirkegården meget mere lys og venlig, og vi håber, at der
er mange som deler vort synspunkt.
8 TaulovKirke
Kirkegården er et særligt sted hvor man kan lade
tiden gå i stå, bede en bøn og mindes dem som
man holdt af men ikke er mere. Vi opfordrer sognets beboere til at benytte sig af muligheden,
nyde den lyse kirkegård og bruge en af de mange
bænke der er sat op til at sætte sig ned og lade
tankerne flyve afsted.
Sven Kjær
Menighedsrådet
Visioner for de næste fem år
I forbindelse med udarbejdelse af stillingsbeskrivelse sidste år for ny præst påbegyndte menighedsrådet drøftelser om visioner for de kommende år. Visionerne er efterfølgende blevet ajourført
i et temamøde i marts i år og er gengivet efterfølgende.
I hvilken retning ønsker vi, at sognet skal udvikle sig de næste 5 år? Nogle pejlemærker
• Hvor skal vi gøre noget anderledes?
• Er der særlige målgrupper, der skal
tilgodeses?
Kommunikation
– komme ud med vores budskab
• Opsøgende kontakt – også til tilflyttere
• Bedre kommunikation/formidling i sognet
om livet i og omkring kirken
• Lystavle foran sognegården – sammen med
skole, bibliotek og Taulhøj
• Forbedret hjemmeside
• Elektronisk nyhedsformidling
• Facebook profil
• Få fat i en større del af sognet – bare en
gang imellem
• Nedsættelse af en kommunikationsgruppe,
der inden for et år har forslag til en forbedret kommunikation
Frivillige
• Opsøgende mht at få gode aktiviteter sammen med frivillige
• Øget kontaktfalde gennem øget frivillighedsarbejde
Gudstjenester
• Gudstjeneste med en mere moderne liturgi
– ind imellem
• Ungdomsgudstjeneste (provstiet)
• Gudstjeneste kombineret med
flot kirkemusik
• Eksperimentere med gudstjenester
Særlige målgrupper
• Småbørn
oDe små synger og leger i kirken
– førskolebørn
oInvitere børnehavebørn herop
– ud over jul
• Børnefamilier
oÅben sognegård for børnefamilier, dagpleje m.v.
o Noget efter konfirmationen
o En videreførelse af minikonfirmander
o Et børne- og ungeudvalg
oOpfølgning på vielser – udfordringer for
kærlighedslivet
• De midaldrende
oForskellige arrangementer
for midaldrende
– eksempelvis arrangementer.for enlige
• Ældre m.fl.
o Diakoni i forhold til de svage i sognet
oKirkelige tilbud til de ældre
– hjemmebesøg
o Sorggruppe (i provstiregi)
Diverse
• Samarbejde med andre sogne
I forbindelse med visionsarbejdet har menighedsrådet nedsat en kommunikationsgruppe.
Menighedsrådet hører gerne bemærkninger til
visionsarbejdet.
På menighedsrådets vegne
God sommer
Kurt Krog Pedersen
TaulovKirke 9
Sognevandring
Datoen for den 5. sognevandring bliver lørdag
den 12. september. Som de 4 tidligere år er der
samling kl. 9 på Taulov Kirkes P-plads, hvor de
sædvanlige 20 kr. erlægges. Herfra går vi ind i kirken, hvor vi får nogle velvalgte ord med på vejen
og synger et par salmer. Da vi skal passere det tidligere Hønborg Slot, vil vi som det første på turen
besøge kirkens runde adelige gravkapel - med en
orientering om baggrunden for denne specielle
tilbygning fra 1581 i Frederik d. II´s regeringstid.
Derpå går vi nu ud i diverse biler, da vi flere steder
skal passere de 2 motorveje mod NØ samt hovedjernbanen mod V, der jo forhindrer os i at følge
sognegrænsen.
Vi befinder os i det største sogn i Elbo Herred, der
er på 2250 ha, der svarer til 4,5 km X 5 km; - og
med 23 km sognegrænse incl. 9 km kystgrænse.
Med sognets centrale placering i Danmark er indbyggertallet vokset fra 1.700 i 1944 til 5.000 i
2014, - mest i landsbyerne Skærbæk, Studsdal
og Taulov; - mens det har været stabilt i Børup,
Børup Skov, Børup Sande, Gudsø, Oddersted &
Tårup.
Efter nogen besigtigelse af nordgrænsen parkeres ved ”grænsegården” Rugballegård, hvorfra vi
10 TaulovKirke
følger læhegnet til Lillebælt og derpå søger om
imod Hønborg / Hagenør til Skærbæk Strandpark. Her indtages det medbragte vand/brød,
hvorefter menighedsrådet serverer kaffe / the.
Her er toiletfaciliteter.
Derpå forsøger vi at bestige Klintebjerget, hvor
Skærbæk-boerne i 1920 havde erhvervet en
grund til deres nye kirke, der desværre aldrig
nåede at blive til den flotteste kirkeplacering i
Danmark!? Herfra vandres mod Rugballegård,
hvor vi skal forsøge at finde ”Fruens Kirkevej”,
der i gamle dage benyttedes af de adelige med
firspand og karet på vej mod Taulov / Høneborg
Kirke; – måske vi også finder rester i Børup Skov
af langdyssen? !
Jeg glæder mig til at gense de tidligere og måske
en del nye folk, der vil opleve stemningen fra kl. 9
til 15. Husk en god beklædning efter vejrmelding.
Vel mødt.
Niels Chr. Stryhn, der vil være vej- & stifinder
Kristi Himmelfart i det Grønne
En herlig dag - igen. Sådan opleves det,
når Taulov kirke fejrer Kristi Himmelfarts
Dag med en gudstjeneste i Strandparken
i Skærbæk
Ganske vist starter dagen som vanligt med
tunge skyer og en kølig vind; men de før-ste
nysgerrige finder hurtigt ud af, hvor i bakkerne, der er læ og lunt. Hurtigt fyldes Slugten,
langt op på bakken og jakkerne lukkes op –
det er jo ganske lunt!
Koret har taget opstilling og varmer stemmerne op, spejderne stiller op med tre blafrende Dannebrogs-faner og det lyser ud af
spejderne: ”vid det er en ære, Dan-nebrog at
bære”.
Lunt i bakkerne – senere kom solen også
Kort efter, at gudstjenesten er kommet i gang,
er der uddelt 215 sangblade, og mens sangen
bruser, spredes skyerne og solen bryder igennem. Så er stemningen sat ved en friluftsgudstjeneste i Strandpar-ken.
Det er også denne dag, evangeliet opfattes
med flere sanser. I år er der heftet et hjerte af træ i en snor på sangbladet. Sådan et
jule-gave-mærke-hjerte til at binde på gaven
og skrive ”Til dig – Fra mig” så ga-ven bliver
en hjertelig hilsen. Det største gave, man kan
give, er, når man giver sig selv til én, man holder af. Prøv selv at stille op med gave-mærkehjertet hængt på fingeren og sig: ”Til dig – Fra
mig” – det virker!
Efter gudstjeneste er der kirkekaffe på
stranden, hvor kirkekoret sælger kaffe og
Y’s Men’s Club serverer kaffen
Det var sådan set dét, Gud gjorde, da Gud
sendte sin Søn til verden.. Gud stillede op i
Betlehem overfor denne verden og ethvert
menneske med et jule-gave-hjerte hængt på
fingeren og sagde: ”Fra mig til dig”
Hvis du her, efter Kristi Himmelfarts Dag i det
Grønne har fundet et lille træ-hjerte puttet
ned i din lomme eller din taske, så er det en
Hjertelig hilsen, fordi én vil for-tælle dig, at
hun eller han holder af dig.
Lars Seeberg
TaulovKirke 11
Sankt Hans
– nu også for børn
Sankt Hans Aften ved Taulov kirke – nu også
med tidligt program for børn
Det er en festlig tradition at tænde stort glædes-blus
Sankt Hans Aften for at fejre skærsommer-natten.
På de grønne plæner bagved Taulov Kirkes Sognegård tænder vi et stort Sankt Hans Bål og byder på
sange, sommergriller og en kop kaffe.
Sankt Hans aften – den 23. juni
Bålet tændes kl. 21
Nu med TIDLIGT bål og grill for børn:
Bålfade og grill tændes til kl. 19.30, så børn og børnefamilier kan nå at få snobrød og sommergriller
INDEN det store bål tæn-des – så bliver aftenen ikke
for lang
Vel mødt! Lars Seeberg
12 TaulovKirke
Babysalmesang
Så begynder en ny omgang babysalmesang i
Taulov Kirke.
Første gang er fredag d. 21. august kl. 10.00.
Forløbet strækker sig over 8 fredage. Sidste gang
er fredag d. 9. oktober.
Der kræves ingen forudsætninger! Vi lærer, mens
vi gør tingene. Salmer og børnesange, rim og
remser er det materiale, vi arbejder med. Vi bruger stemmen, men også resten af kroppen: med
bevægelse, meget enkle danse og forskellige sanseoplevelser.
Babysalmesangen ledes af organist Dorthe Gade
og sognepræst Bente Hjul Johannessen.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og skal ske til Bente på tlf.: 29122053 eller
mail: [email protected] senest fredag d. 14. august. Vi
begrænser holdet til max 12 deltagende babyer
med en forælder.
TaulovKirke 13
Stjernestund
– gudstjeneste for småbørnsfamilier
Tirsdag d. 16. juni kl. 17.00
Stjernestund er en kort gudstjeneste, der er tilrettelagt på de mindste børns præmisser. Vi sidder
på tæpper på gulvet og synger, oplever en lille
fortælling, laver fagter og bevæger os rundt i kirkerummet.
pr voksen, gratis for børnene. Tag hele familien
med og slip for at lave aftensmad. Hvis man ønsker at spise med, bedes man tilmelde sig senest
fredag d. 12. juni til sognepræst Bente Hjul Johannessen, Mobil: 2912 2053 eller mail: bhjo@
km.dk
Efter gudstjenesten er der enkel og børnevenlig
aftensmad i Sognegården. Pris for måltidet: 20 kr.
På forkant med søndagen
Prædikenværksted
Dette er et tilbud til alle, som har lyst til at deltage i de indledende øvelser, der ligger forud
for, at en prædiken kan blive til.
Vi læser den kommende søndags tre bibeltekster igennem og taler om, hvad der undrer os,
glæder os, provokerer os. Hvad er teksternes hovedtema(er) og hvordan hænger det sammen med vores liv lige her og nu?
Tilmelding ikke nødvendig.
Onsdag d. 3. juni kl. 16.30 – 17.30 i sognegården
(forberedelse til 1. søndag efter trinitatis)
Onsdag d. 19. august kl. 16.30 – 17.30 i sognegården
(forberedelse til 12. søndag efter trinitatis)
Sognepræst Bente Hjul Johannessen
Børnekor
Vi glæder os til at se nye ansigter i vores korlokale i
Sognegården hver onsdag kl. 15 - 15.45.
Børn fra skolernes 3.-4. klasser inviteres til oplæring af
gode sangvaner gennem sang, leg, rytmer og nodelære.
Vi begynder onsdag den 2. september kl. 15.
Evt. spørgsmål rettes til
korleder Dorthe Gade
14 TaulovKirke
Sognekalenderen
Arrangementer i Taulov Kirke og Sognegård
Juni
Sogneudflugt til Haderslev
Tirsdag den 2. juni
Starttid og sted: Kl. 12.45 fra Skærbæk Havn og
13.00 fra Taulov Kirke. Når I melder jer til turen,
bedes I oplyse, om I vil med fra Skærbæk eller Taulov.
Første stop på turen er ved Danmarks Klokkemuseum i Over Lerte, hvor vi drikker kaffe.
Omkring kl. 15.30 kører vi til Haderslev. To guider
fra Visit Haderslev indvier os i så meget af byens
og domkirkens historie, som kan nås i løbet af 1½
time.
Når besøget i Haderslev er færdigt stiger vi på bussen igen og kører mod Tyrstrup Kro ved Christiansfeld, hvor turen sluttes af med en middag.
Forventet hjemkomst ved 21-tiden. Deltagelse koster 200 kroner, som betales i bussen. Bussen er
fyldt op, men spørg eventuelt om der er afbud på
tlf. 24 60 56 75 tirsdag - fredag kl. 10 - 12 eller via
e-mail til [email protected]
Prædikenværksted
Onsdag den 3. juni kl. 16.30
Sognegården. Forberedelse til 1. søndag
efter trinitatis.
Korkoncert
Fredag den 5. juni kl. 15.00
Koret holder sin årlige sommerkoncert på Grundlovsdag. Vi synger vore bedste sange fra året, der
gik og uddeler sædvanen tro et par præmier til
kormedlemmer. Dette år får vi et frisk pust med
besøg af et band bestående af Morten Ravn Hansen på klaver og to af hans medspillere på henholdsvis trommer og bas, som ledsager koret.
Mød op til en festlig afslutning på korsæsonen.
Stjernestund
Tirsdag den 16. juni kl. 17.00
Gudstjeneste for småbørnsfamilier med efterfølgende aftensmad i Sognegården.
Tilmelding senest den 12. juni
til Bente Hjul Johannessen,
mobil: 29 12 20 53 eller mail: [email protected].
Sankt Hans Aften
Tirsdag den 23. juni
Bålfade og grill tændes kl. 19.30.
Bålet tændes kl. 21.00.
Vi tænder et stort Sankt Hans Bål på de grønne
plæner bag Sognegården og byder på sange,
sommergriller og en kop kaffe
Juli Ingen arrangementer
August
Prædikenværksted
Onsdag den 19. august kl. 16.30
Sognegården. Forberedelse til 12. søndag efter
trinitatis.
Babysalmesang
Fredag den 21. august kl. 10.00
Tilmelding skal ske på tlf.: 29122053 eller mail:
[email protected] senest fredag d. 14. august.
TaulovKirke 15
Praktiske oplysninger – Hvad gør jeg?
– når et barn skal døbes?
Forældrene henvender sig til sognepræsten og aftaler, hvilken søndag barnet skal døbes.
I Taulov er der max. 3 dåb hver søndag.
En uges tid inden dåbsdagen kommer præsten på
besøg. Her gennemgås dåbsritualet.
Faddere samt barnets navn noteres til kirkebogen.
Foruden den gudmor eller gudfar, som bærer barnet ved dåben, skal der være mindst 2 faddere.
Alle noteres ved navn og adresse.
Kirkebil
Kirkebil kan gratis bestilles til alle gudstjenester i Taulov.
Ring til sognepræst Lars Seeberg, tlf. 7556 2070
indtil lørdag kl. 16.00
Flagallé
Bestilling af flagalle i forbindelse med bryllup kan ske ved henvendelse til Leif Christensen, tlf. 2126 3473.
– ved navngivning uden dåb?
Ved kirkekontoret eller på hjemmesiden www.
personregistrering.dk kan hentes en blanket til
anmeldelse om navngivning. Blanketten afleveres
eller indsendes til kirkekontoret, som registrerer
navngivningen. Herefter modtager forældrene en
fødsels – og navneattest for barnet.
Et barn skal have både for – og efternavn senest 6
måneder efter fødslen.
Kontakt til det fælles Kirkekontor se ovenfor.
– når 2 skal giftes?
Parret henvender sig først til sognepræsten og aftaler tidspunkt for vielsen. Derefter henvender de
sig ved bopælskommunens borgerservice for at få
udstedt en prøvelsesattest.
Et par uger før vielsen aftales en samtale med
præsten. Her gennemgås vielsesritualet og der bestemmes salmer m.m.
– når et menneske dør?
Dødsfald anmeldes så hurtigt som muligt og senest efter 2 dage til sognepræsten.
Det er gammel skik i Taulov, at der ved hvert
dødsfald ringes med kirkeklokken kl. 10.30-11.00,
snarest efter dødsfaldet. Der aftales tidspunkt for
begravelse eller bisættelse, og for en samtale med
præsten, hvor de pårørende og præsten sammen
vælger de salmer, som skal synges i kirken.
Graveren kontaktes vedrørende valg af gravsted.
Et bedemandsfirma kan i øvrigt hjælpe med alt
det praktiske.
Åben kirke
Taulov Kirke er åben for besøgende alle dage.
Internetadresse
www.taulovkirke.dk
PR OFFSET . 75 93 05 31
– når et barn er født?
Et barns fødsel noteres på sygehuset af jordemoderen, herved får barnet et CPR-nummer. Sygehuset giver besked til kirkekontoret i moderens bopælssogn, som så registrerer barnet. Forældrene
skal KUN selv anmelde fødslen, hvis fødslen er
sket uden en jordemoder.
Bemærk: Hvis forældrene ikke er gift, skal faderskabet anmeldes inden 14 dage efter fødslen.
Dette kan ske ved at indsende en ’Omsorgs – og
ansvarserklæring’ via www.borger.dk. Vejledning
kan også findes på www.personregistrering.dk.
Faderskabet kan anmeldes til Statsforvaltningen
forud for fødslen – men forældrene skal selv melde dette til kirkekontoret efter fødslen og inden
14 dage.