Områdefornyelse i Munkebo Nyhedsbrev august 2015

Områdefornyelse i Munkebo
Nyhedsbrev august 2015
Kære brugergruppe og andre interesserede
Her er sidste nyt fra Områdefornyelse i Munkebo. Nu har områdefornyelsen været i
fuld gang i næsten et år i Munkebo. Nu kan man for alvor begynde at se, hvor langt
vi er nået, og hvordan det bliver. Vi fjerner tilgroede buskadser og vildtvoksende
områder, og vi rydder op. Men jeres ønskeliste er lang og rigelig til de næste mange
år. Udsigten over fjord og Nor er kommet tilbage mange steder. Munkebos tre
stjerner; Fjorden, Bakken og Noret kommer igen i fokus, sådan som I har ønsket jer
det.
Du må meget gerne dele nyhedsbrevet med andre i dit netværk
Munkebo Multipark
Anlægget af Munkebo Multipark er i fuld gang. I juni vandt
Entreprenørfirmaet Ollerup hovedentreprisen, og entreprisen
for skaterområdet tilfaldt firmaet FSR Beton. De udfører nu i de
kommende måneder spændende skaterbaner, boldbaner, stier
ind i moseområdet, gangbroer ved søerne, samt shelters,
siddepladser og legepladser i samarbejde med en række
underleverandører. Du får adgang til området fra Bycentervej,
Lindøalleen, og Garbæksvej.
Anlægsarbejdet varer frem til december måned. Følg status på
Multiparken på www.munkebo.dk
Cykelsti langs Bycentervej
Kerteminde kommune bygger 2 nye cykelstier, som skal sikre
en sikker skolevej til Munkebo Skole for børnene. Den nye
cykelsti på skolens areal er færdig og i brug, og den fører
eleverne sikkert fra Mosevangen ind på skolen .
Vejarbejde på
Bycentervej,
ensretning og
afspærret
cykelbane
Den anden nye cykelsti i begge sider af Bycentervej er fortsat
under anlæg. Det giver vejarbejde, kørsel med lastbiler og
store maskiner på Bycentervej de næste par måneder. Fra
skolestart og et par måneder frem vil Bycentervej blive
ensrettet for biler. Arbejdskørsel er tilladt til byggepladsen. Der
vil blive afspærret en midlertidig dobbeltrettet bane for
cyklister på Bycentervej. Cykel- og gangruten starter ved
rundkørslen på Lindøalleen og føres bagom plejehjemmet på
Lindhøjvej og ud på Bycentervej. Cykelruten drejer ind ad
Mosevangen. I krydset Bycentervej/Mosevangen skal eleverne
krydse vejen.
Pas på hinanden, brug anvisningerne og sæt farten ned i
området. Brug eventuelt Garbæksvej eller Fjordvej i stedet for
Bycentervej i anlægsperioden. www.kerteminde.dk
Velkommen i hundeskoven på Toften
Her kan du lufte din hund, så længe den er lydig og under
kontrol. Du skal altid ledsage din hund i hundeskoven. Ifølge
Hundeloven er det altid dit ansvar at have fuld kontrol over
hunden – også inde i hundeskoven. Alt færdsel i hundeskoven
sker på eget ansvar.
Er hegnet gået i stykker eller er skraldespanden fyldt, så giv os
et tip på [email protected] Husk at fjerne din hunds
efterladenskaber. Der er skraldespand i området
Kløverstier – 4 spændende udflugter
Nu er der fire afmærkede stier af forskellig længde med
mulighed for at læse om de mange seværdigheder på
informationstavler undervejs. Du kan gå, løbe eller cykle på
henholdsvis 2,5, 5, 7,5 og 10 km. Så kan du både motionere,
og lære noget om byens historie og kultur. Alle stierne
udspringer og slutter ved torvet foran biblioteket.
På Endomondo kan du følge ruterne og få forklaringer
undervejs. Her er link til ruterne:
Lindøbyen
Bakken, Noret og fjorden
De gamle landsbysamfund
Kulturlandskabet
Du kan også hente en folder i kiosken i Munkebo
Vikingehuse og vikingedage på Munkebo Bakke
Udgravning af skat og vikingehuse
Vikingemuseet Ladby/Østfyns Museer graver på Munkebo
Bakke på det sted, hvor der i maj måned blev fundet en lille
sølvskat. Skatten har nu fået selskab af hele to flotte huse
fra vikingetiden, hvoraf det største er godt 20 meter langt.
Se silhuet af hus på museets foto til venstre.
Den arkæologiske udgravning er sat i gang, fordi de små
huse fra minibyen i Bakkely skal flyttes til Munkebo Bakke.
Læs mere på museets hjemmeside.
Vikingedag
Fredag den 7. august arrangerede Vikingemuseet Ladby/
Østfyns Museer en meget velbesøgt vikingedag for hele
familien i samarbejde med Munkebo Kro, Munkebo
Mikrobryg og Munkebo Miniby.
Opera på Bakken
I august var der kongelig underholdning på Munkebo Bakke.
Næsten 3000 mennesker nød at den Kgl. Opera gav prøver på
den kommende sæsons program i Operaen under åben himmel
på Bakken. Konferencier, Hanne Fischer, ledte publikum
gennem programmet, der bød på smagsprøver fra operaer af
Mozart, Puccini, Verdi, Weber, Offenbach, Henze og fynske Carl
Nielsen.
Høstfest på Bakken
I august var Munkebo Bakke ramme om en høstfest med
musik, grillmad, øl og sodavand, som Munkebo Microbryg stod
bag.
Borde og bænke bygges på CUBA
De unge mennesker, som arbejder på CUBA er i gang med at
producere rigtig mange borde/bænkesæt med plads til kørestol
og bænke med ryglæn. De skal sættes op rundt omkring i de
grønne områder i Munkebo. De første kan ses i hundeskoven.
Desuden bygger de insekthoteller og fuglehuse til mejser,
ugler, tårnfalke, rødstjerte, og stære. Byg selv fuglekasser til
haven og nyd fuglesangen,
se opskrift her: www.dof.dk/fakta-om-fugle/fugle-i-haven/fuglekasser
Det arbejder Områdefornyelsen med
1. Renovering af grønne områder
2. Aktiviteter og oplevelser
3. Legepladser for børn og voksne
4. Adgange, veje og stier
5. Byens port – velkomsten
6. Området i bymidten
7. Faciliteter i området
8. Kommunikation og inddragelse
9. Brug af kysten
10. Koordination med Byparken og Bakken
Projektsekretariat
Kontakt os
Vi har kontor på Lindøallen 101, 5330 Munkebo. Men du finder
os nemmest ude i området. Du kan ringe til Allan Hauberg
Nielsen, mob 2936 5613 eller Winnie Lund, mob 2172
8181, [email protected]
Mere nyt på
hjemmeside
http://www.kerteminde.dk/For-borgere/Miljø-ogteknik/Projekter/Områdefornyelse-i-Munkebo-2014-18.aspx