UNIVERSITETSLÆRERLANDSKLUBBEN – ULAB 3 -15 Referat af møde i ULA tirsdag d. 9. juni fra kl. 13.00-17.00 Til stede: Per Dahl (lokalklub 8), Thomas Vils Pedersen (lokalklub 16), Ole Busck (lokalklub 12), Niels Poulsen (lokalklub 13)) Olav Bertelsen (HB) og Leif Søndergaard (HB). Fraværende: Peter B. Andersen (lokalklub 1), Bjarne Andersen (lokalklub 11), Steffen Junker(lokalklub 9), Janne Gleerup (RUC), Jørgen Staun (lokalklub 1), Jørgen C. Bang (lokalklub 11), Anders HaySchmidt (lokalklub 2), Charlotte Palludan (lokalklub 17), Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Fra sekretariatet: Lisbeth Møller (referent). DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat Referatet blev godkendt, men den tilføjelse at den omtalte arbejdsgruppe på AC-TAP området under punkt 12. Evt, er et AU-projekt og gruppen er allerede nedsat. Per Dahl oplyste, at gruppen regnede med at færdiggøre et katalog over problemfelter efter uge 42. Herefter kan ULAB vurdere hvorvidt der er problemer som har interesse for de resterende universiteter. 3. Første drøftelse af vedtægter samt valg i efteråret Punktet blev delt op i to dele. Første del handlede om valget til efteråret og anden del om vedtægterne. Valget til efteråret Tidsplanen for valgene er i øvrigt som følger: 12. juni 2015 - muligheden for at stille op som kandidat åbner 22. september 2015 - sidste frist for at stille op til formandsposten 28. september 2015 - sidst frist for at stille op til HB-valg 19. oktober 2015 - alle medlemmer har modtaget et valgkort og valgene åbner 3. november 2015 - valgene lukker – landsklubberne skal også have afsluttet deres valg Leif Søndergaard oplyste at der i sektorbestyrelsen var en fællesforståelse om, at der opstilles tre valglister til HB-valget. En for professionshøjskolerne, én for forskning og formidling og én for ULA. Sektoren har syv pladser i HB og det mest sandsynlige scenarie er, at ULA besætter de tre. Der var forskellige tilkendegivelser i forhold til opstilling af kandidater. Der var enighed om, at listen skulle afspejle bredden af medlemmer, altså kandidater så vidt muligt fra alle universiteter/arbejdspladser. 1 UNIVERSITETSLÆRERLANDSKLUBBEN – ULAB 3 -15 Bestyrelsen forslog en liste med Leif Søndergaard, Olav Bertelsen og Charlotte Palludan, som alle har tilkendegivet, at de gerne vil stå blandt de øverst prioriterede. Thomas Vils Pedersen syntes, at han i den forgangne periode har ydet en engageret indsats i HB på landsklubbens og sektorens vegne, og han ville gerne fortsætte i HB. Han mente dog, at det samlet set gav bedst mening, at ovenstående tre stod øverst på listen, men at han så meget gerne selv ville stå på 4. pladsen. Hvis ovenstående tre ikke står øverst på listen, ønskede han at være blandt de øverst prioriterede. Ole Busck (AAU) og Niels Poulsen (GEUS) indvilgede i at stille op. Det blev aftalt, at Leif Søndergaard vil tage kontakt til Janne Gleerup (RUC) og Ole Helmersen (CBS) for at høre om de ville stille op. Herudover skal det tjekkes, om der er mulige kandidater fra SDU og DTU. Den endelig liste og prioritering skal falde på plads på ULAB-mødet d. 25. august. ULA aftalte et ”nød”-møde, hvis ikke det hele falder på plads d. 25. august. Møder er aftalt til tirsdag d. 1. september fra 9.00-12.00. ULA-FU (Leif Søndergaard, Olav Bertelsen og Charlotte Palludan) udarbejder udkast til valgudtalelse som kan endelig vedtages på ULA-møde i august. I forhold til valg til landsklubbestyrelsen er der enighed om at fortsætte som hidtil med lokalklubvalg på de enkelte arbejdspladser. Det skal dog gennemtænkes hvordan ledighedsberørte og deltidsansætte skal sikres indflydelse. På nuværende tidspunkt er det stadig uklart hvor mange medlemmer der kan tænkes at ønske en tilknytning til universitetssektoren. Vedtægter Leif Søndergaard orienterede om sektorvedtægterne som også indeholder overgangsbestemmelserne. FOVU havde på sit møde d. 8. juni godkendt udkast til overgangsbestemmelser. Der er aftalt møde d. 15. juni for at foretage den sidste finpudsning med henblik på HB møde og godkendelse d. 22. juni. Før valget i efteråret skal HB godkende landsklubvedtægterne, således at landsklubbens udpegning af medlemmer til sektorbestyrelsen og arbejdsmarkedsudvalget kan finde sted inden for de fastsatte frister. 2 UNIVERSITETSLÆRERLANDSKLUBBEN – ULAB 3 -15 ULA skal derfor på sit førstkommende møde efter sommerferien (25. august) færdiggøre vedtægterne, så HB efterfølgende kan godkende dem på sit førstkommende møde herefter. ULA-vedtægterne blev gennemgået i forhold til sektorvedtægterne. Det blev besluttet at sekretariatet retter vedtægterne til og sender udkast til ULAB-medlemmer med henblik på endelig vedtagelse af vedtægterne på augustmødet. Det blev besluttet at Leif Søndergaard udarbejder forslag til to sommerbreve – et brev til alle medlemmer på universitetsområdet om valget og om vedtægterne. Og et brev til alle tillidsrepræsentanterne om hvad der er sket det sidste års tid og en foreløbig invitation til det store fælles-TR møde inden for sektoren. Forslagene sendes til ULA-FU for indholdstjek. 4. ULAs arbejdsprogram 2015 vedr. tidsbegrænsede ansættelser og medbestemmelse Sekretariatet beklagede at der ikke var udsendt en plan for overstående emne i arbejdsprogrammet. Det var ikke et udtryk for at der ikke blev arbejdet med det, men at man ikke var nået så lang som man gerne ville og der manglede at blive taget kontakt til de politikere som havde tilkendegivet at de var interesseret i at blive involveret. På baggrund af ovenstående blev det diskuteret hvordan man fremadrettet kunne sikre fremdrift på punkter under arbejdsprogrammet. Forslagene er flyttet til under punkt 6 for at samle dem under ét. 5. Opfølgning på budget 2015 Set i lyset at DM’s overordnede økonomi, blev det besluttet at reducere budgettet med 50.000 kr. Disse penge var afsat til TR-møder om OK2015. Realistisk set ville disse møder ikke blive afholdt, da ændringerne i OK2015 ikke var af en karakter som fordrer/fordrede specifikke uni-møder. Resten af budgettet for 2015 ser ud til at stemme overens med aktiviteter. 6. Første drøftelse af arbejdsprogram 2016 Leif Søndergaard foreslog at man tog udgangspunkt i det vedtagne arbejdsprogram for 2015 for at være så realistiske mulige om hvor meget det var muligt at nå. Både set fra politisk og fra sekretariatets side. LS oplyste, at SULF’s formand (universitetslærerforeningen i Sverige) på det netop afholdte nordiske møde havde fortalt, at SULF (kun) arbejder med tre (store) specifikke temaer på tre år, så der samtidig er plads til de emner/temaer som opstår på baggrund af nye regeringstiltag mv. Olav Bertelsen fortalte fra samme møde at SULF’s formand også havde adresseret deres store udfordring med rekruttering af medlemmer. De har igangsat en stor indsats på området. De har konstateret, at den bedst mulige rekruttering foregår lokalt på arbejdspladsen af de enkelte lokalklubber, men at det kræver massiv understøt- 3 UNIVERSITETSLÆRERLANDSKLUBBEN – ULAB 3 -15 telse fra deres sekretariat. Herudover har de fået alt oversat til engelsk, da et stort potentiale er udenlandske forskere. Der var derefter en drøftelse i ULA om rekruttering af medlemmer specifikt på universitetsområdet. Man kom blandt andet ind på hvordan man sælger budskabet om medlemskab på en god måde, især i situationer hvor man ikke kan skaffe mere i løn end hvad overenskomsten foreskriver. TR’erne skal klædes meget på for at kunne indgå i en hvervekampagne. Er det fx muligt at have hvervekampagner i forbindelse med de årlige lønforhandlinger? (GEUS benytter denne metode. Kan man forestille sig et ”indslusningskontingent” for fx ph.d.-studerende, som IDA bruger? Hvordan kommunikerer man som TR med de unge og på hvilke tidspunkter er det naturligt at tale medlemskab. Der var en generel holdning til, at man syntes at det var en lidt akavet/ubehagelig situation at skulle hverve medlemmer, så der vil være behov for at blive understøttet i arbejdet. LS konkluderede, at man sandsynligvis ville kunne få god inspiration fra SULF, da deres rekrutteringsunderlag minder meget om ULA’s. Hvervningen skal sammentænkes overordnet i forhold til HB’s samlede strategi og i forhold til ph.d.-projektet. Herudover blev det også påpeget at det skulle ses i sammenhæng med ULA’s eget TR-projekt. Herefter drøftede ULA situationen og kom frem til følgende om den fremadrettede organisering af arbejdet, så der både er plads til diskussioner om politik og drift: Man bør overveje prioritering og overordnet fokusering på hvervning på universitetsområdet. På næste møde skal hvert ULA-medlem vurdere hvilke tre emner fra arbejdsprogram 2015 der er de vigtigste. – Der skal tænkes arbejdsmiljø inde i emnerne, da vurderingen er, at det har høj prioritet blandt medlemmerne. Mødepunkter skal generelt være mere handlingsorienterede – der skal være oplæg hver gang, så bestyrelsen ved hvad der skal tages stilling til. Disse oplæg kan være udarbejdet af sekretariatet, FU eller arbejdsgrupper. Der skal være en strammere strukturering/tematisering – der skal arbejdes med en lidt længere planlægningshorisont. Kan man løfte flere opgaver over i lokalklubberne eller omvendt? Fx hvis man lokalt får en god ide til et projekt skal man huske at bringe det med til ULAB, så resten af TR’erne kan blive inspireret. 7. Første drøftelse af budget 2016 Der var enighed om at man måtte se på budgettet når den endelige vedtagelse af arbejdsprogram for 2016 var på plads. 4 UNIVERSITETSLÆRERLANDSKLUBBEN – ULAB 3 -15 8. Orientering fra HB, udvalg, AC m.m. Der var ingen kommentarer til 9. Orientering fra nordisk møde Orienteringen blev flyttet til næste møde 10. Forslag til punkter på næste møde d. 25. august a) Vedtægter: beslutning om udformning af reglerne i forbindelse med valg til HB, Ifølge to-do listen 2015: a) Forslag til næste års arbejdsprogram b) Forslag til næste års budget 11. Eventuelt 5
© Copyright 2024