Januar 2015 Dansk Finansservice Signallisten C20 C20-indekset styrket. 3 nye købsignaler og et salgssignal Bull-indikatoren, aktieindekser og sektorindekser I Januar 2015 steg C20 CAP-indekset 7,05 pct. og C20-indekset steg 8,93 pct. Samtidigt gik 3 aktier i køb og en i salg. Se nedenfor, hvor nye signaler er fremhævet med grå baggrund. Dermed steg Bull-indikatoren, som det ses i figur 1, til 60 pct. fra 50. pct. De væsentligste europæiske aktieindekser steg og gjorde dermed januar til et kurs-rally. F.eks. steg DAX-30 9,27 pct. og CAC-40 7,76 pct. i januar. Alle væsentlige aktieindekser i Europa er styrkede. Hovedparten af sektor-indekserne i Europa er i køb og styrkede. Sektorer der er i salg: Energi (Olie & Gas), Finans (Banker), Industri og Materialer (Byggematerialer). Knap så godt gik det i USA, hvor S&P-500 kørte i bakgear og faldt 3,1 pct. og Dow Jones-indekset faldt 3,7 pct. Har du investeret i USA opvejes faldet i aktiekurserne af at dollaren er styrket 7,23 pct. i januar. Købssignaler: *GN Store Nord (GN), *Nordea Bank og William Demant Holding (WDH). Salgssignaler: Jyske Bank En stjerne foran et selskabsnavn, betyder at Jesper Lund ejer aktier i selskabet. Fortsættes på side 2 → Signallisten OMX-C20 2014 2015 Dato for Kurs ved Kurs pr. signal signal ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↓ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↑ ↓ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↓ ↓ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↓ ↓ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↓ ↑ ↓ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↓ ↓ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↓ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↑ ↑ ↓ ↑ ↑ ↓ ↑ SALG 2014-1130 12.480 13.380 SALG 2014-0731 556,8 485,0 Køb 2013-1231 215,4 274,1 Køb 2009-0430 72,6 520,5 225,9 136,8 80 85 80 65 65 60 55 50 60 Se forklaring til tabellen i appendiks. SALG 2014-0331 Køb 2013-1031 126,5 171,1 SALG 2014-0930 166,0 207,8 SALG 278,2 2014-1031 269,0 Køb 2014-1031 258,9 442,8 2015-0131 148,0 148,0 SALG 2015-0131 298,9 298,9 Køb 2015-0131 84,3 84,3 Køb 2013-1130 193,1 295,5 Køb 2011-0831 147,0 300,9 Køb 2012-0731 55,0 472,7 Køb SALG 2014-0831 48,7 48,8 Køb 2010-1231 73,8 220,8 Køb 2011-0330 ± % siden 2015-0131 signal 80 F Signal 85 Selskaber A.P. Møller - Mærsk B Carlsberg B Chr. Hansen Coloplast D/S Norden Danske Bank DSV FLSmidth & Co. Genmab GN Store Nord Jyske Bank Nordea Bank Novo Nordisk B Novozymes B Pandora TDC Topdanmark Tryg Vestas Wind Systems William Demant Holding Procent stigende C20-aktier J A S O N D J 95 F M A M J 95 Data og analyse pr. 31/1 2015 269,3 773,0 SALG 2011-0731 198,8 258,5 Køb 2015-0131 499,9 499,9 7,2 -12,9 27,3 617,4 -39,5 35,2 25,2 3,4 71,0 0,0 0,0 0,0 53,0 104,6 759,1 0,3 199,4 187,1 30,0 0,0 Aktiebarometeret Bull Indikator (mørk) og C20 (lys) Grøn/rød pil indikerer bekræftet op/nedtrend 900 800 80 600 60 500 400 40 300 C20-indekset 700 200 20 2015-01 2014-01 2013-01 2012-01 2011-01 2010-01 2009-01 2008-01 2007-01 2006-01 2005-01 2004-01 2003-01 2002-01 0 2001-01 100 2000-01 Procent stigende C20-aktier 100 0 Figur 1 . Bull-indikatoren, den mørkeblå kurve på den venstre y-akse, viser hvor mange procent af C20-aktierne der ifølge teknisk analyse er i køb. Den lyseblå kurve på den højre y-akse viser C20-indekset. Der er indsat grønne pile, hvor Bull-indikatoren helt objektivt har indikeret, at aktiemarkedet skulle stige. Desuden er der indsat røde pile i de tilfælde, hvor Bull-indikatoren har indikeret, at aktiemarkedet skulle falde. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS Januar 2015 Dansk Finansservice Signallisten C20 Købssignalet på GN og Nordea vurderes som valide og stærke, mens købssignalet på WDH virker svagt. Svagheden i købssignalet på WDH består i at aktiekursen kører sidelæns og ikke er inde i en klart stigende trend. Se i øvrigt den nye figur vedrørende Signallistens træfsikkerhed i appendiks. Jeg vurderer, at salgssignalet på Jyske Bank er svagt, fordi RSI ikke er alvorligt svækket. Læs mere om RSI i figur 2. Ved svage signaler, skal man ikke forvente store kursbevægelser. Generelt anbefales det dog at følge alle salgssignaler, afhængigt af ens skattemæssige forhold. Del-konklusion Bull-indikatoren stiger, vestlige aktiemarkeder synes styrkede, men pas på med investering i følgende sektorer/industrier: banker, byggematerialer, industri samt Olie & Gas. C20-analysen Figur 2. Øverst i figuren vises en bjælkegraf, dvs. et barchart, for C20-indekset (blå). Den sorte graf er det 12 måneders glidende gennemsnit på aktieindekset. De røde linjer er tekniske støtte- og modstandspunkter (se teksten på figuren). De små grønne pile viser købssignaler på aktieindekset. Nederst i figuren vises Relativ Styrke Indeks, RSI, der er et udtryk for kursstigningernes størrelse i forhold til kursfaldenes størrelse over et antal måneder. RSI bruges bl.a. til at vurdere, om en aktie eller et aktieindeks kan være overkøbt (RSI over 80) eller oversolgt (RSI under 20). Købssignalet på C20-indekset opstod ved kurs 602 den 30. november 2013. C20-indekset er siden da steget 35 pct. Der er modstand opadtil i 825-niveauet. Indekset finder støtte i 760- og 704-niveauet. Jeg vurderer, at det nuværende købssignal er validt. RSI viser, at C20-indekset er gået fra ikke at være overkøbt, til at være let overkøbt. Del-konklusion Hold eller akkumuler. Sammenlign Aktiebarometeret i figur 1 med C20-indekset i figur 2. Nærlæsning indikerer at Aktiebarometeret er en mere sikker indikator end analysen af selve C20-indekset er det, for hvorvidt man bør investere i C20-indekset/danske aktier. Aktiebarometeret filtrerer nemlig falske købssignaler fra i faldende markeder (2002) og falske salgssignaler fra i stigende markeder (2006 og 2013). Se også Appendiks. Makro og Sektorer De væsentligste ledende indikatorer for verdens største og mest dynamiske økonomi, USA, er: Aktieindekser, påbegyndt nybyggeri, hussalg, korte renter, nye ledige og ordreindgang. Og de væsentligste samtidige økonomiske indikatorer er: Industriproduktionen, BNP, beskæftigelsen og lønningerne. Beskæftigelse i Danmark er på vej op og boligpriserne stabile. Analyse af alle disse data viser, at den langsigtede trend i ovennævnte økonomiske indikatorer i USA og Danmark favoriserer økonomisk vækst. Og så længe dette er tilfældet, er der ingen grund til bekymring. Der er dog en smule salt i såret, idet S&P-500 og Dow Jones som nævnt er faldet. Men indekserne er (endnu) ikke gået i salg. Hvorfor ikke benytte flere danske data, i stedet for data fra USA og Europa? For det første følger Danmarks økonomi normalt alligevel i ’de stores’ fodspor - blot lidt forsinket. For det andet indgår for få og for små selskaber i danske sektorindekser til at disse på troværdig vis kan danne grundlag for investeringsbeslutninger. Og for det tredje afsætter C20-selskaberne langt overvejende deres varer, tjenester og ydelser udenfor Danmarks grænser. Del-konklusion Flertallet af de ledende og samtidige økonomiske indikatorer peger på fortsat økonomisk vækst og dermed på aktie-kursstigninger. Investerings-konklusion Hold eller akkumuler i Danmark og Europa. Hold i USA. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS Appendiks til Dansk Finansservice Signallisten C20 Signallisten Signallisten bygger på Dansk Finansservices matematiske, tekniske analysemodel (algoritme). Analysemodellen er designet til at spotte de aktier, som med størst sandsynlighed vil stige (Køb = grøn pil op) eller falde (Sælg = rød pil ned) på lang sigt. (Med lang sigt menes på flere måneders sigt). Aktiekurserne i tabellen er korrigeret for udbytter, emissioner, fondsaktier og aktiesplit. Aktiekurserne i Signallisten opdateres månedsvis med hver akties månedlige slutkurs. Det viser Signallisten Første kolonne viser C20-aktierne i alfabetisk orden. Sammensætningen af Signallisten kan afvige lidt fra den virkelige sammensætning af C20-indekset, såfremt: 1) et selskabs A- og B-aktier begge indgår i C20. I så fald medtages kun B-aktien på Signallisten. I stedet for en A-aktie kan vi vælge et tidligere C20-medlem, som enten med stor sandsynlighed vender tilbage til C20-indekset, er sammenligneligt med den A-aktie, som ikke indgår, og/eller har en stor omsætning. 2) et selskab har været børsnoteret i mindre end 13 måneder. I så fald indgår det ikke på Signallisten, idet vores analysemetode kræver minimum 13 måneders kursdata for, på seriøs vis, at kunne estimere købs- og salgssignaler. Hvis et selskab børsnoteres og indtræder direkte i C20-indekset og dermed erstatter et tidligere medlem, beholdes det tidligere medlem, indtil kriterierne for optagelse på Signallisten er opfyldt for det nye selskab. - Kolonnerne J, F, M, A osv. viser, hvordan signalerne har udviklet sig hen over de seneste måneder. Signalet for f.eks. januar, J, gælder fra begyndelsen af den pågældende måned. Den nederste række i kolonnerne viser, hvor mange procent af C20-aktierne der er og var i køb. Denne procentsats kaldes for ’Bull-indikatoren’ og danner grundlag for Aktiebarometeret under tabellen. - Kolonnen Signal viser det nuværende signal på hver aktie: Køb eller Sælg. Køb kan også betyde Akkumulér eller Hold, afhængigt af investors skatteforhold, risikoprofil og porteføljes sammensætning. Efter samme devise kan Sælg betyde Reducér eller Hold for individuelle investorer. Men uanset dette betyder Sælg, at kursen forventes at falde, og Køb betyder, at kursen forventes at stige. Signalerne er rent objektive og bestemt af vores algoritme. - Kolonnen Dato for signal viser, på hvilken dato pågældende signal opstod. - Kolonnen Kurs ved signal viser, ved hvilken aktiekurs signalet for en given aktie sidst skiftede fra Køb til Sælg eller fra Sælg til Køb. Aktiekurserne i tabellen er korrigeret for udbytter, emissioner, fondsaktier og aktiesplit. - Kolonnen Kurs pr. viser aktiekursen på den sidste handelsdag i den senest afsluttede måned. - Kolonnen ± % siden signal viser kursændringen i procent, siden det gældende signal indtraf. Signallistens træfsikkerhed Træfsikkerheden for Signallisten er den procentdel af aktierne, hvis aktiekurs bevæger sig, som Signallisten viser. Signallistens træfsikkerhed har siden 2008 været på mindst 50 procent – og den har i gennemsnit ligget på 81 procent. I faldende markeder er tværsikkerheden mindst 70 procent. For hver måned er det opgjort, hvor ofte aktiekursen for hver aktie har bevæget sig i den retning, som vores tekniske analysemodel forudså for den pågældende aktie. Med andre ord, om aktiekursen steg på et købssignal og faldt på et salgssignal. Historiske resultater er dog ingen garanti for fremtidige resultater. Såkaldt ’falsk køb’ opstår, hvis en akties kurs falder efter et købssignal. Og ’falsk salg’ opstår i de tilfælde, en akties kurs stiger efter et salgssignal. Figuren neden for viser træfsikkerhed (venstre akse) og C20-indekset (højre akse). Statistik på træfsikkerheden for Signallisten siden 1. januar 2008 (venstre akse). Den gennemsnitlige træfsikkerhed er baseret på analyse af 1.700 købs- og salgssignaler. Senest opdateret den 1. februar 2015. Det er sjældnere, at der opstår falsk køb, end der opstår falsk salg. Dette er en vigtig egenskab ved Signallisten, idet tab føles værre, sammenlignet med hvis man ikke er med på en stigning. Denne egenskab er objektivt set også bedst for ens formuetilvækst. Opdateret frem til marts 2015. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS Appendiks til Dansk Finansservice Signallisten C20 Aktiebarometeret og Bull-indikatoren - bredden i aktiemarkedet Noget af det vigtigste for langsigtede investorer er at kunne spotte vendingsfaser i aktiemarkedet. Aktiebarometeret hjælper dig med dette. Aktiebarometeret og Bull-indikatoren er baseret på samme tekniske analysemodel, som Signallisten er bygget på. Bullindikatoren fortæller om bredden i eller momentum i aktiemarkedets retning. Markedets bredde er en meget vigtig indikator for markedets helbred. Aktiemarkedets bredde kan måles på forskellige måder. I Bull-indikatorgrafen måles den som antallet af stigende C20-aktier i forhold til det samlede antal C20-aktier. Se også Signallisten. I Aktiebarometeret (se figuren i hovedteksten) vises Bull-indikatorgrafen, som viser, hvor mange procent af C20-aktierne der er og har været stigende siden år 2000. På den højre y-akse vises udviklingen i C20-indekset siden år 2000 som den lyseblå kurve. Bull-indikatoren – den mørkeblå kurve afbildet på den venstre y-akse – viser, hvor mange procent af C20-aktierne der ifølge teknisk analyse er i køb. Bull-indikatoren er vist sammen med C20-indekset – den lyseblå kurve på den højre yakse. Der er indsat grønne pile, hvor Bull-indikatoren helt objektivt har indikeret, at markedet skulle stige. Desuden er der indsat røde pile i de tilfælde, hvor Bull-indikatoren har indikeret, at aktiemarkedet skulle falde. Som det fremgår af Aktiebarometeret, advarede Bull-indikatoren om både it-boblen i 2001 og om sub-prime-krisen i 2007. Og næsten lige så vigtigt indikerede Aktiebarometeret køb meget tæt på aktiemarkedets bunde. Aktiebarometerets evne til at finde vej i mørket er med til at minimere investeringsrisikoen og hæve afkastet. Bull-indikatoren kan benyttes til at investere i et certifikat på C20-indekset og er særdeles velegnet til risikoreduktion. Fortolkning af Aktiebarometeret Vores forskning viser: At hvis andelen af stigende aktier går fra over 60 til under 60 procent, er markedet svækket. Går andelen af stigende aktier fra over 40 til under 40 procent, er markedet i en faldende trend. Går andelen af stigende aktier fra under 40 til over 40 procent, har markedet sandsynligvis har nået bundet. Og går andelen af stigende aktier fra under 60 til over 60 procent, er markedet i en stigende trend. Skal man benytte C20-indekset eller C20 CAP-indekset? Som beskrevet er Bull-indikatoren vist sammen med C20-indekset i Aktiebarometeret for at kunne vise en lang historik. C20 CAP-indekset er stadig alt for ungt til at kunne bruges i en seriøs og grundig analyse. Men bevæger C20-indekset og C20 CAP-indekset sig ens? Vi har analyseret bevægelserne i C20-indekset og C20 CAP-indekset og fundet, at de to indekser bevæger sig stort set synkront. Og i de seneste tre kalenderår har de to aktieindekser været helt synkrone: Fra den 31. december 2011 til den 31. december 2014 er C20-indekset steget fra 389,95 til 744,43. C20 CAP-indekset er i samme periode steget fra 424,04 til 805,27. Dermed er både C20-indekset og C20 CAP-indekset steget med 24 procent årligt i de seneste tre år. Ud fra denne udregning er det ret underordnet, om man benytter C20- eller C20 CAP-indekset i Aktiebarometeret. Ansvarsfraskrivelse Oplysningerne og analyserne i dette nyhedsbrev og på danskfinansservice.dk er ment som generel information for modtageren. Indholdet i dette nyhedsbrev og på danskfinansservice.dk skal ikke anses som en opfordring til at købe eller sælge, men er alene af orienterende karakter. Ingen oplysninger i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk skal betragtes som investeringsrådgivning, og oplysningerne skal heller ikke bruges som grundlag for en beslutning om investering og skal ikke betragtes som en anbefaling om investering. Dansk Finansservice anbefaler, at du læser al tekst på danskfinansservice.dk, og at du kontakter en professionel rådgiver for at få personlig rådgivning, inden du træffer beslutning om en eventuel investering. Der gives ingen garanti for, at skøn, data samt øvrige oplysninger i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk er korrekte og komplette, og oplysningerne kan ændres uden varsel. Dansk Finansservice påtager sig ikke noget ansvar og kan ikke gøres ansvarlig for oplysningerne i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk. Ligeledes kan Dansk Finansservice ikke gøres ansvarlig for eventuelle konsekvenser som følge af brugen af oplysningerne i nyhedsbrevet og på danskfinansservice.dk. Aktier og andre værdipapirer kan både stige og falde i værdi som følge af markedsudsving mv., og man kan tabe hele det investerede beløb. Historisk udvikling er ingen garanti for fremtidige resultater. Copyright og ophavsret Alle rettigheder til de viste data tilhører Dansk Finansservice, og enhver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden vores forudgående skriftlige tilladelse. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS
© Copyright 2025