Kædelås viser flotte resultater over for cykeltyven

Pressemeddelelse: Cykellåseksperiment ”Stop cykeltyven”
26. juni 2015
Kædelås viser flotte resultater over for cykeltyven
En fastmonteret lås på cyklen sammen med en stærk kædelås holder cykeltyven væk. Det
viser de første tal fra Alm. Brands cykellåseksperiment, der kører i 2015. Frem til april er
kun tre cykler stjålet fra de 1.439 cyklister, der deltager i eksperimentet.
Alm. Brands cykellås-eksperiment, der blev sat i gang i starten af året, er indtil videre en stor succes.
Tilbagemeldingerne fra de 1.439 testpersoner viser, at de udleverede kædelåse virker og har skræmt en del
cykeltyve væk.
”Selvom det er alt for tidligt at konkludere på eksperimentet, så viser de første tilbagemeldinger, at
kædelåsen har en effekt. Af dem der har kombineret deres lås på cyklen med vores kædelås, har kun tre
fået stjålet deres cykler. Det er ret få, når vi ser det i forhold til den gruppe, der ikke bruger en kædelås,”
siger Rasmus Lynge, salgs- og marketingdirektør i Alm. Brand.
Andelen af stjålne cykler
1,00%
0,80%
0,60%
0,40%
0,20%
0,00%
0,81%
0,20%
Med kædelås
Uden kædelås
Resultaterne fra eksperimentet sammenholdes med 2.500 cyklister (kontrolgruppe), der alene bruger en
fastmonteret lås på cyklen. Og her er antallet af cykeltyverier langt højere. Faktisk fire gange højere.
”Hvis vi korrigerer for sæsonudsving, så viser de foreløbige resultater, at dem uden kædelås har fire gange
større risiko for at få stjålet deres cykel. Så det er en markant forbedring,” siger Rasmus Lynge.
Spontane stationstyverier undgås
Det er første gang at man herhjemme undersøger effekten af en kædelås kombineret med en fastmonteret
cykellås, til trods for at danskerne er blandt de mest udsatte i Europa, når det gælder cykeltyveri.
Udover færre cykeltyverier, så viser resultaterne fra eksperimentet, at alle tre cykler er stjålet fra bopælen.
Samtidig var cyklerne i den dyre ende af prisskalaen. To mellem 7000-9000 kr., og én over 9000 kr.
”Vi kan se, at kædelåsen er med til at forhindre de spontane cykeltyverier på stationerne. Generelt ligger
prisen på cyklerne i eksperimentet i den høje ende, hvilket gør cyklerne mere udsatte over for cykeltyven,”
siger Rasmus Lynge.
Nye resultater efter sommerferien
Alm. Brand har rekrutteret deltagere fra områderne i og omkring København, Hillerød, Lyngby, Roskilde,
Køge, Odense, Esbjerg, Aarhus, Kolding, Aalborg og Viborg.
Eksperimentet løber i et år, og næste resultat fra deltagerne i cykellåseksperiment er i september.
”Resultatet i september giver en bedre indikation på, om de udleverede kædelåse har en effekt. Så er
sommeren og cykel-højsæsonen overstået, ” siger Rasmus Lynge, som indtil videre er godt tilfreds med
resultatet.
Yderligere oplysninger:
Rasmus Lynge, salgs- og marketingdirektør i Alm. Brand, tlf. 35 47 29 00
Kristjan Jørgensen, pressechef i Alm. Brand, tlf. 35 47 79 18
Fakta om cykeltyveri
Ni ud af ti danskere har en cykel, og der sælges ca. 500.000 cykler om året i Danmark.
I Danmark har vi europarekord i cykeltyverier. I 2014 blev der meldt 60.896 cykler stjålet, mens
det reelle antal stjålne cykler kan være det dobbelte.
Samtidig bliver færre cykeltyverier i dag opklaret i forhold til for 10 år siden. Kun én procent af
de anmeldte cykeltyverier endte i 2013 med en sigtelse.
Kilde: Tal fra Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Cyklist Forbund og Danmarks Statistik.