De Krænkede Børn

Seminar
De Krænkede Børn
Hvordan vi leverer en effektiv hjælp
Den 16. november, 2015
Dagens Program
Kl. 13:00 – Velkomst og introduktion
Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig,
ordstyrer
Hvad siger de seksuelt krænkede børn – hvorfor sagde
nogle det, mens andre ikke gjorde? Og hvad kan vi gøre
bedre? Præsentation af hovedresultater fra
undersøgelsen ”De seksuelt krænkede børn”
Kl. 13:35 – En barndom med seksuelt misbrug
Steffie Boyschau, seksuelt misbrugt som barn, i dag ung
med senfølger
Hvordan det blev opdaget, hvad der skete efterfølgende
og hvad der kunne være anderledes.
Kl. 13:50 – Seksuelle overgreb anno 2015 –
udfordringen
Kuno Sørensen, psykolog, Red Barnet
Hvilke former for seksuelle overgreb oplever børn i dag –
hvordan reagerer de og hvad betyder det?
Dagens Program
Kl. 14:10 – Hvad børn siger på telefonen
Bente Boserup, børnefaglig ekspert, Børns Vilkår
Hvad fortæller børnenes stemmer, når de ringer til
Børnetelefonen – hvad kan vi lære af det?
Kl. 14:30 – Pause
Kl. 14:50 – Børnehusenes indsats
Kim Risom Rasmussen, leder, Børnehus Sjælland
Hvordan håndterer Børnehusene seksuelt krænkede børn?
Hvilke nye erkendelser og anbefalinger kan vi lære af?
Kl. 15:00 – At sige det uden at blive hørt
Danny Bjørn Strandkvist, seksuelt misbrugt som barn
Hvordan er det at blive seksuelt misbrugt som dreng - når
kroppen er forræder? Og hvad betyder det, når man siger
det, men ikke bliver troet på?
Dagens Program
Kl. 15:30 – Hvad kan vi gøre bedre?
Debat med Kuno Sørensen, Bjørn Hansen, formand for
Uddannelsespolitisk afdeling i Danmarks Lærerforening,
Jørgen Mandrup, Bente Boserup, næstformand i
Skolelederne, Lasse Bjerg Jørgensen, kasserer for BUPL,
Niels Christian Barkholt, næstformand for Dansk
Socialrådgiverforening.
Ordstyrer: Lisbeth Zornig Andersen
16:30 – Afslutning og forfriskninger
Lidt om hvem vi er…
Rådgivning
Konsulentydelser
Kurser
Konferencer
Tænketank
Analyser
Innovation
Kommunikation
Bøger
Rapporter
TV
Radio
Formål: At bidrage med viden, ideer og initiativer, der kan skabe
bedre vilkår for socialt udsatte familier i Danmark.
Projekt Seksuelt krænkede børn
En undersøgelse om krænkede børns dialog med
myndighederne
Når et barn fortæller en hemmelighed
Overblik
•
Omkring 10 pct. af alle børn oplever seksuelle krænkelser – i snit
et eller to børn i hver folkeskoleklasse
•
Mellem 60 til 80 pct. af disse børn lider som voksen af senfølger
på grund af overgrebene - 267.000 – 356.000 mænd og kvinder
lever med senfølger i Danmark i dag
•
Kun 10-20 pct. af børn, der udsættes for seksuelle krænkelser,
får hjælp
•
I 2014 var der blot 201 anmeldelser af seksuelle forbrydelser
mod børn under 15 år
Projekt Krænkede Børn
Der medvirker 35 tidligere seksuelt krænkede børn, som
fordeler sig aldersmæssigt mellem 18 og 61 år
– 20 sagde det, 15 sagde det ikke
• 14 af de 35 er i arbejde
• 3 er studerende
• 18 er ente på førtidspension,
kontanthjælp eller syge-dagpenge
• 15 af respondenterne døjer med
dårlig økonomi
Projekt Krænkede Børn
• 33 ud af de 35 respondenter har eller har haft psykiske
lidelser, heraf har 18 fået egentlige diagnoser som
skizofreni, PTSD, borderline, stress,
personlighedsforstyrrelser, depression og lignende.
• 17 har eller har haft et
rusmiddelmisbrug. 26
respondenter har i deres
voksentilværelse været i eller er
i behandling for deres
vanskeligheder.
Projekt Krænkede Børn
•
•
•
•
•
31 af respondenterne føler sig ensomme
29 har eller har haft selvmordstanker
24 respondenter fortæller om mistrivsel
25 har vanskeligt ved nære relationer
16 er i dag i forhold
Projekt Krænkede Børn
Krænkerne
• Krænkerne tæller far, stedfar, søskende, plejesøskende, mor, fætre og
anden familie, venner af familien, fagfolk som pædagoger, psykologer,
idrætstrænere, m.fl.
• Næsten i halvdelen af tilfældene er krænkeren far eller stedfar, men
viften omfatter også mor, søskende, familiemedlemmer, venner,
fagfolk, m.m.
• Flere af respondenterne har oplevet seksuelle krænkelser fra flere
end en person og tre oplevede egentlig salg eller ”udlån” af dem til
fremmede, samtidig med, at deres forældre eller deres far krænkede
dem.
• Der er ingen signifikant forskel på krænkernes profiler blandt dem, der
sagde det, og dem, der ikke sagde det.
Projekt Krænkede Børn
Barrierer for at sige det
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Barnets manglende forståelse af, at handlingerne er
krænkelser, som han/hun har ret til at afvise.
Ingen spørger barnet.
Angst og/eller frygt for, hvad der sker, hvis barnet siger det
– herunder opløsning af familien og anbringelse på
børnehjem.
Skam, fordi barnet meget sent opdager/indser, at hvad der
foregår, er ”forkert”.
Skyldfølelse, især der, hvor barnet er blevet forført og først
har opfattet krænkelserne som omsorg, og hvor der
sommetider også har været seksuel stimulans af børnene..
Fortrængninger, hvor barnet undertrykker erindringer om,
hvad der skete.
Projekt Krænkede Børn
Hvorfor de sagde det
•
•
•
•
•
Fik nok – det stod på længe
Blev gamle nok til at handle
Frygt for graviditet
Frygt for krænkeren
Ved ikke
De færreste sagde det hele med det samme
Projekt Krænkede Børn
Tendenser
• Tæt relation til en voksen får ikke børnene til at sige det
• Børn fra middelklassefamilier tier oftere, end børn fra
lavere sociale klasser
• Fagpersoner, der får det fortalt, går ikke altid videre med
deres viden
• 15 ud af de 20, der sagde det, fik terapi i forbindelse med
eller efter krænkelsesforløbet. Imidlertid siger kun tre, at
det hjalp.
Projekt Krænkede Børn
• I 16 ud af de 20 tilfælde, hvor børnene sagde det, blev
krænkelserne anmeldt til politiet.
• I 4 tilfælde blev krænkelserne ikke anmeldt, selv om både lærere,
læger, psykologer og familiemedlemmer blev informeret.
• I fem af de 16 sager, hvor der blev foretaget en politianmeldelse,
kunne sagen enten ikke rejses, fordi der ikke var beviser nok, eller
tiltalen blev frafaldet på grund af manglende beviser, eller der
faldt dom, men sagen blev anket og omstødt af en anden
retsinstans, eller sagen blev stoppet på grund af fejl fra
myndighedernes side.
• Hvad angår selve politiafhøringen angiver kun seks ud af de 16, at
oplevelsen med politiet var god.
Anbefalinger
Anbefaling 1 – Obligatorisk undervisning i børns rettigheder med
særlig fokus på artikel 34 i FNs internationale børnekonvention
FNs Internationale Børnekonvention, som Danmark har tiltrådt, fastslår i
artikel 34, at:
Deltagerstaterne påtager sig at beskytte barnet mod alle former for seksuel
udnyttelse og seksuel misbrug. Med henblik herpå skal deltagerstaterne
især tage alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler
for at forhindre:
(a) at et barn overtales eller tvinges til at deltage i nogen form for ulovlig
seksuel aktivitet;
(b) at børn udnyttes til prostitution eller andre former for ulovlig seksuel
aktivitet;
(c) at børn udnyttes i pornografiske forestillinger og materialer.
Forslag til undervisnings- og oplysningsmateriale
•
•
•
•
•
•
Samle eksisterende viden på ét website
Elevers skoleopgaver om seksuelle overgreb
Børnebog til børnehaven om gode og dårlige
hemmeligheder
Undervisningshæfte med eksempler på børn og unges
stile, digte, tegninger, m.m.
Ambassadørkorps
Kortfilm lavet af livseksperter med temaer
Anbefaling 2 – Landsdækkende oplysningskampagne om
børns ret til egen krop rettet mod børn, voksne med senfølger
og fagpersoner
Udarbejdelse af en bred landsdækkende kampagne på traditionelle og
sociale medier, der formidler viden om seksuelle krænkelser og hvor
man henvender sig, hvis man har brug for hjælp – barn som voksen.
Anbefaling 3 – Produktion af en tv-serie á la: ”Alle
Elsker Debbie” fra 1988
Produktion af et fiktionsdrama i form af en tv-serie med
arbejdstitlen ”Født til frihed”
Anbefaling 4 – Juridiske anbefalinger
• Fjernelse af forældelsesfristen
• Indførsel af minimumsstraffe
Spørgsmål?
Kl. 13:35 – En barndom med seksuelt misbrug
Steffie Boyschau, seksuelt misbrugt som barn,
i dag ung med senfølger
Hvordan det blev opdaget, hvad der skete
efterfølgende og hvad der kunne være
anderledes.
Kl. 13:50 – Seksuelle overgreb anno 2015 –
udfordringen
Kuno Sørensen, psykolog, Red Barnet
Hvilke former for seksuelle overgreb oplever
børn i dag – hvordan reagerer de og hvad
betyder det?
Kl. 14:10 – Hvad børn siger på telefonen
Bente Boserup, børnefaglig ekspert, Børns
Vilkår
Hvad fortæller børnenes stemmer, når de
ringer til Børnetelefonen – hvad kan vi lære af
det?
Kl. 14:30 – Pause
Kl. 14:50 – Børnehusenes indsats
Kim Risom Rasmussen, leder, Børnehus
Sjælland
Hvordan håndterer Børnehusene seksuelt
krænkede børn? Hvilke nye erkendelser og
anbefalinger kan vi lære af?
Kl. 15:00 – At sige det uden at blive hørt
Danny Bjørn Strandkvist, seksuelt misbrugt
som barn
Hvordan er det at blive seksuelt misbrugt som
dreng - når kroppen er forræder? Og hvad
betyder det, når man siger det, men ikke bliver
troet på?
Kl. 15:30 – Hvad kan vi gøre bedre?
Debat med Kuno Sørensen, Bjørn Hansen,
formand for Uddannelsespolitisk afdeling i
Danmarks Lærerforening, Jørgen Mandrup,
Bente Boserup, næstformand i Skolelederne,
Lasse Bjerg Jørgensen, kasserer for BUPL, Niels
Christian Barkholt, næstformand for Dansk
Socialrådgiverforening.
Ordstyrer: Lisbeth Zornig Andersen
16:30 – Afslutning og forfriskninger
Tak for i dag