De Krænkede Børn
Seminar De Krænkede Børn Hvordan vi leverer en effektiv hjælp Den 16. november, 2015 Dagens Program Kl. 13:00 – Velkomst og introduktion Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer Hvad siger de seksuelt krænkede børn – hvorfor sagde nogle det, mens andre ikke gjorde? Og hvad kan vi gøre bedre? Præsentation af hovedresultater fra undersøgelsen ”De seksuelt krænkede børn” Kl. 13:35 – En barndom med seksuelt misbrug Steffie Boyschau, seksuelt misbrugt som barn, i dag ung med senfølger Hvordan det blev opdaget, hvad der skete efterfølgende og hvad der kunne være anderledes. Kl. 13:50 – Seksuelle overgreb anno 2015 – udfordringen Kuno Sørensen, psykolog, Red Barnet Hvilke former for seksuelle overgreb oplever børn i dag – hvordan reagerer de og hvad betyder det? Dagens Program Kl. 14:10 – Hvad børn siger på telefonen Bente Boserup, børnefaglig ekspert, Børns Vilkår Hvad fortæller børnenes stemmer, når de ringer til Børnetelefonen – hvad kan vi lære af det? Kl. 14:30 – Pause Kl. 14:50 – Børnehusenes indsats Kim Risom Rasmussen, leder, Børnehus Sjælland Hvordan håndterer Børnehusene seksuelt krænkede børn? Hvilke nye erkendelser og anbefalinger kan vi lære af? Kl. 15:00 – At sige det uden at blive hørt Danny Bjørn Strandkvist, seksuelt misbrugt som barn Hvordan er det at blive seksuelt misbrugt som dreng - når kroppen er forræder? Og hvad betyder det, når man siger det, men ikke bliver troet på? Dagens Program Kl. 15:30 – Hvad kan vi gøre bedre? Debat med Kuno Sørensen, Bjørn Hansen, formand for Uddannelsespolitisk afdeling i Danmarks Lærerforening, Jørgen Mandrup, Bente Boserup, næstformand i Skolelederne, Lasse Bjerg Jørgensen, kasserer for BUPL, Niels Christian Barkholt, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening. Ordstyrer: Lisbeth Zornig Andersen 16:30 – Afslutning og forfriskninger Lidt om hvem vi er… Rådgivning Konsulentydelser Kurser Konferencer Tænketank Analyser Innovation Kommunikation Bøger Rapporter TV Radio Formål: At bidrage med viden, ideer og initiativer, der kan skabe bedre vilkår for socialt udsatte familier i Danmark. Projekt Seksuelt krænkede børn En undersøgelse om krænkede børns dialog med myndighederne Når et barn fortæller en hemmelighed Overblik • Omkring 10 pct. af alle børn oplever seksuelle krænkelser – i snit et eller to børn i hver folkeskoleklasse • Mellem 60 til 80 pct. af disse børn lider som voksen af senfølger på grund af overgrebene - 267.000 – 356.000 mænd og kvinder lever med senfølger i Danmark i dag • Kun 10-20 pct. af børn, der udsættes for seksuelle krænkelser, får hjælp • I 2014 var der blot 201 anmeldelser af seksuelle forbrydelser mod børn under 15 år Projekt Krænkede Børn Der medvirker 35 tidligere seksuelt krænkede børn, som fordeler sig aldersmæssigt mellem 18 og 61 år – 20 sagde det, 15 sagde det ikke • 14 af de 35 er i arbejde • 3 er studerende • 18 er ente på førtidspension, kontanthjælp eller syge-dagpenge • 15 af respondenterne døjer med dårlig økonomi Projekt Krænkede Børn • 33 ud af de 35 respondenter har eller har haft psykiske lidelser, heraf har 18 fået egentlige diagnoser som skizofreni, PTSD, borderline, stress, personlighedsforstyrrelser, depression og lignende. • 17 har eller har haft et rusmiddelmisbrug. 26 respondenter har i deres voksentilværelse været i eller er i behandling for deres vanskeligheder. Projekt Krænkede Børn • • • • • 31 af respondenterne føler sig ensomme 29 har eller har haft selvmordstanker 24 respondenter fortæller om mistrivsel 25 har vanskeligt ved nære relationer 16 er i dag i forhold Projekt Krænkede Børn Krænkerne • Krænkerne tæller far, stedfar, søskende, plejesøskende, mor, fætre og anden familie, venner af familien, fagfolk som pædagoger, psykologer, idrætstrænere, m.fl. • Næsten i halvdelen af tilfældene er krænkeren far eller stedfar, men viften omfatter også mor, søskende, familiemedlemmer, venner, fagfolk, m.m. • Flere af respondenterne har oplevet seksuelle krænkelser fra flere end en person og tre oplevede egentlig salg eller ”udlån” af dem til fremmede, samtidig med, at deres forældre eller deres far krænkede dem. • Der er ingen signifikant forskel på krænkernes profiler blandt dem, der sagde det, og dem, der ikke sagde det. Projekt Krænkede Børn Barrierer for at sige det 1. 2. 3. 4. 5. 6. Barnets manglende forståelse af, at handlingerne er krænkelser, som han/hun har ret til at afvise. Ingen spørger barnet. Angst og/eller frygt for, hvad der sker, hvis barnet siger det – herunder opløsning af familien og anbringelse på børnehjem. Skam, fordi barnet meget sent opdager/indser, at hvad der foregår, er ”forkert”. Skyldfølelse, især der, hvor barnet er blevet forført og først har opfattet krænkelserne som omsorg, og hvor der sommetider også har været seksuel stimulans af børnene.. Fortrængninger, hvor barnet undertrykker erindringer om, hvad der skete. Projekt Krænkede Børn Hvorfor de sagde det • • • • • Fik nok – det stod på længe Blev gamle nok til at handle Frygt for graviditet Frygt for krænkeren Ved ikke De færreste sagde det hele med det samme Projekt Krænkede Børn Tendenser • Tæt relation til en voksen får ikke børnene til at sige det • Børn fra middelklassefamilier tier oftere, end børn fra lavere sociale klasser • Fagpersoner, der får det fortalt, går ikke altid videre med deres viden • 15 ud af de 20, der sagde det, fik terapi i forbindelse med eller efter krænkelsesforløbet. Imidlertid siger kun tre, at det hjalp. Projekt Krænkede Børn • I 16 ud af de 20 tilfælde, hvor børnene sagde det, blev krænkelserne anmeldt til politiet. • I 4 tilfælde blev krænkelserne ikke anmeldt, selv om både lærere, læger, psykologer og familiemedlemmer blev informeret. • I fem af de 16 sager, hvor der blev foretaget en politianmeldelse, kunne sagen enten ikke rejses, fordi der ikke var beviser nok, eller tiltalen blev frafaldet på grund af manglende beviser, eller der faldt dom, men sagen blev anket og omstødt af en anden retsinstans, eller sagen blev stoppet på grund af fejl fra myndighedernes side. • Hvad angår selve politiafhøringen angiver kun seks ud af de 16, at oplevelsen med politiet var god. Anbefalinger Anbefaling 1 – Obligatorisk undervisning i børns rettigheder med særlig fokus på artikel 34 i FNs internationale børnekonvention FNs Internationale Børnekonvention, som Danmark har tiltrådt, fastslår i artikel 34, at: Deltagerstaterne påtager sig at beskytte barnet mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuel misbrug. Med henblik herpå skal deltagerstaterne især tage alle passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler for at forhindre: (a) at et barn overtales eller tvinges til at deltage i nogen form for ulovlig seksuel aktivitet; (b) at børn udnyttes til prostitution eller andre former for ulovlig seksuel aktivitet; (c) at børn udnyttes i pornografiske forestillinger og materialer. Forslag til undervisnings- og oplysningsmateriale • • • • • • Samle eksisterende viden på ét website Elevers skoleopgaver om seksuelle overgreb Børnebog til børnehaven om gode og dårlige hemmeligheder Undervisningshæfte med eksempler på børn og unges stile, digte, tegninger, m.m. Ambassadørkorps Kortfilm lavet af livseksperter med temaer Anbefaling 2 – Landsdækkende oplysningskampagne om børns ret til egen krop rettet mod børn, voksne med senfølger og fagpersoner Udarbejdelse af en bred landsdækkende kampagne på traditionelle og sociale medier, der formidler viden om seksuelle krænkelser og hvor man henvender sig, hvis man har brug for hjælp – barn som voksen. Anbefaling 3 – Produktion af en tv-serie á la: ”Alle Elsker Debbie” fra 1988 Produktion af et fiktionsdrama i form af en tv-serie med arbejdstitlen ”Født til frihed” Anbefaling 4 – Juridiske anbefalinger • Fjernelse af forældelsesfristen • Indførsel af minimumsstraffe Spørgsmål? Kl. 13:35 – En barndom med seksuelt misbrug Steffie Boyschau, seksuelt misbrugt som barn, i dag ung med senfølger Hvordan det blev opdaget, hvad der skete efterfølgende og hvad der kunne være anderledes. Kl. 13:50 – Seksuelle overgreb anno 2015 – udfordringen Kuno Sørensen, psykolog, Red Barnet Hvilke former for seksuelle overgreb oplever børn i dag – hvordan reagerer de og hvad betyder det? Kl. 14:10 – Hvad børn siger på telefonen Bente Boserup, børnefaglig ekspert, Børns Vilkår Hvad fortæller børnenes stemmer, når de ringer til Børnetelefonen – hvad kan vi lære af det? Kl. 14:30 – Pause Kl. 14:50 – Børnehusenes indsats Kim Risom Rasmussen, leder, Børnehus Sjælland Hvordan håndterer Børnehusene seksuelt krænkede børn? Hvilke nye erkendelser og anbefalinger kan vi lære af? Kl. 15:00 – At sige det uden at blive hørt Danny Bjørn Strandkvist, seksuelt misbrugt som barn Hvordan er det at blive seksuelt misbrugt som dreng - når kroppen er forræder? Og hvad betyder det, når man siger det, men ikke bliver troet på? Kl. 15:30 – Hvad kan vi gøre bedre? Debat med Kuno Sørensen, Bjørn Hansen, formand for Uddannelsespolitisk afdeling i Danmarks Lærerforening, Jørgen Mandrup, Bente Boserup, næstformand i Skolelederne, Lasse Bjerg Jørgensen, kasserer for BUPL, Niels Christian Barkholt, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening. Ordstyrer: Lisbeth Zornig Andersen 16:30 – Afslutning og forfriskninger Tak for i dag
© Copyright 2024