1. No category

Lene Puck Ishøy
~ENS
HANSEN
o
BDRGGARD
EFTER 1870
L-~T-1Z868-L8
NHSI
Landbrugsforeningens mangeaarlge, ilnsete Forman<J, '
Rentler Jens . Hansen,
Grtindtvigsvej, NykØbing
1851 -
l938
3
Fra l. april l87o fik jeg atter min gerning i mit fødehjem, og jeg omfattede den med lyst og interesse, og jeg
følte vel ikke uden en ringe grad af stolthed, om det
kunne lykkes mig, at føre denne ejendom frem til at blive en virkelig god ejendom. Men der manglede jo så meget.
Jorden var mager og trængte både til gødning og til mergling, dernæst dræning af alle de mange engdrag med surhed
langt op i agrene, der ved hjælp af en hovedgrøft helt
fra det nordre skel kunne føre vandet til stranden. Af
sten var der store mængder, som skulle brydes op og fjernes.
Staldene var umulige, og forskelligt andet trængte på, bl.
a. at få indrettet en mælkekælder.
' Det kom altsammen efterhånden, og det første år indrettede
jeg mælkekælder, idet vi byggede 2 fag til den vestre ende
af stuehuset, og i 1872 byggede vi heste- og kostald. Dertil kom, at der va r god hjælp til at passe mælken og føre
husholdningen, idet mine søstre Marie og Trine tilligemed
min moder besørgede dette arbejde udført.
I 1872 blev min søster Marie gift, og det blev derefter '
Trine tilligemed en pige, der særlig tog sig af mejeriet.
Det var nu ikke så lige til en sag at få en god besætning.
Meget småt så det ud, da jeg kom hjem; 2 køer lå af stivsyge, som vi måtte rej s e et par gange om dagen, og de andre
4
køer var også meget magre, men de kunne dog rejse sig selv.
Det var en stor forandring for mig, der i de sidste 2 år
kun havde set store, velplejede og kraftigt fodrede køer på
looo-l2oo pund, allesammen af nordslesvigsk stamme, hvorimod
køerne hjemme var meget mindre og af den hjemlige race. Det
var ingenlunde let at få oparbejdet en god besætning, de røde fynske eller nordslesvigske køer kendtes så godt som ikke, og vi var derfor nærmest henvist til at benytte eget
tillæg.
Min søster Trine, der indtil 1878 havde passet mælken, blev
det år gift og kom til Rørvig. Jeg måtte nu antage en mandlig mejeribestyrer, der tillige skulle passe og fodre køerne.
Den første mejerist,
jeg fik, var særdeles dygtig og lavede
godt smør, og da der i 1879 var bøtteudstilling af smør i
Holbæk, blev der sendt nogle få pund smør i en bøtte dertil,
som ved bedømmelsen fik !.præmie.
I mange år kærnede vi ved håndkraft, men i 1879 eller l88o
blev kærnen sat til hestekraft på den måde, at vi bar kærnen
med indhold ned i fodergangen foran hestene, hvor kærningen
foregik fra den samme hesteomgang, som blev brugt til hakkelsesskæringen. Efterhånden gik vi fra benyttelse af fade til
flødeafsætning over til vandmejeri, hvor flødeafsætningen foregik i blikspande og helst med brug af is, og vi havde til
dette formål i to vintre opsamlet is, det ene år i laden og
det andet år i tørvejord ude på marken. Det var et betydeligt
arbejde, både med at samle og dække isen, og ligeså med at få
den frem, når den skulle bruges. Som dækmateriale for isen i
laden benyttedes udelukkende halm, og til underlag et ca.l2''
tykt lag tørv.
Størstedelen af alle de jordarbejder, der er foretaget på ejendommen, blev udført i ti-året l87o-8o, men der var endnu noget
tilbage både af dræning og mergling.
I eftersommeren 1873 blev jeg indkaldt til at aftjene min vær-
5
nepligt som marinesoldat. Jeg havde om sommeren året forud
foretaget en "madposetur", som det kaldtes: Jeg havde ladet
mig forhyre med skipper Christoffer Larsen, nakke, og sejlede med ham til København, for et par dage efter at rejse
hjem. Alligevel stod jeg som påmønstret med Christoffer Larsen i flere måneder.
Ved sessionen mødte jeg med min søfartsbog og blev på den
konto udskrevet til marinesoldat, hvilket også var hensigten.
Det var på den tid en langt lettere og særlig kortere tjenestetid at komme til søværnet, end til nogen anden våbenart.
Min tjenestetid var fra 15.august til midt i april måned. De
første 6-7 uger var skoletid, hvorefter de fleste af os kom
ombord i fregatten Sjælland, der skulle på togt til Middelhavet. Vi afsejlede fra København 2l.oktober og kom til Piræus i Grækenland nogle dage før jul. På denne rejse havde vi
besøgt flere pladser: Cadix og Barcelona i Spanien og Malta.
Vi holdt jul i Grækenland, og en dag fik vi anvisning på, at
når vi kom i land, skulle vi gå op til jernbanen,hvor der
holdt et tog, som ville føre os til Athen og tilbage igen efter nogle timers forløb.
Vi havde også landiov en gang til, hvor vi beså havnebyen Piræus. Et par gange var vi i land for at skyde til skive med
.rifler.
Juleaften var der bal ombord, hvor kun officererne og en del
indbudte fra land deltog, deriblandt kong Georg og hans dronning.
I midten af januar begyndte vi tilbagesejlingen, men gjorde
dog først et besøg i Smyrna og Alexandria, hvor vi begge steder havde landlov. Særlig i Smyrna var det med usle smalle
gader og stræder uden brolægning og fortove. Boderne var åbne, så man kunne på gaden gøre sine indkøb. I Alexandria var
det en del bedre, og særlig da vi kom op i det, jeg vil
kal~
de den europæiske del af byen, var der to- og treetagers huse og lige så smukke som i vore købstæder. Der var mange sæl-
6
gere af appelsiner og andre sydfrugter, der var også mange,
der ville vise os ud i landet for at se Josefs kornmagasiner, og vi blev tilbudt æsler at ride på. En halv snes stykker tillige med mig tog med fører turen til fods. Og rigtig
nok, efter en halv times tid kom vi til et par store kældre,
der lå midt på marken langt fra bygninger. Kældrene var opført af kampesten ca.4 alen dybe uden overdække med bjælker
tværs over.
Da vi senere på dagen blev hentet fra kaj, samlede der sig
folk i hundredevis for at se os, så vi havde lidt besvær
med at trænge igennem hen til båden.
Fra Alexandria gik rejsen til Palermo og derfra til Neapel
og videre til Livorno. I alle disse steder havde vi landlov. Det var kønne byer, men man får kun så lidt at se ved
så korte ophold. Lasede tiggere og snavsede sælgere ville
stadig have fat i os.
Videre gik turen hjemad, hvor vi ankrede op i Gibraltar,
denne store klippeblok, der ligger lige ud til havet, ja,
man måtte have nakken langt tilbage for at se til toppen af
denne klippe.
På hjemrejsen blev · vi en nat, da vi sejlede i spanskesøen,
purret ud på ualmindelig måde: Alle mand op! hed det .. og
lad køjerne blive! Hvad er der mon på færde, tænkte vi. Alle
kom op på dækket, og der lød ingen kommando. Men da vi havde stået der lidt i spændt forventning, strøg et stort skib
lige forbi os. Vi forstod da, hvorfor vi var purret ud, et
sammenstød havde været nærliggende, thi jeg syntes, at skibet ikke var mere end ca.25 alen fra os.
På turen bortefter forefaldt også en begivenhed en nat, da
vi sejlede i
spanskesøen. Vi blev meget kraftig purret ud
til det, der hedder: Klart skib! Det vil sige klart til angreb og forsvar, da fjenden nærmer sig, og at enhver måtte
stille på sin post; der blev fart og travlhed, men forinden
skulle det konstateres, om vi alle var mødt. Det tog lidt tid,
7
inden alle tilmeldingerne var indkommet, thi de manglede
en mand. Endelig fandt de ham, han sad på w.c. og græd.
Manden var friskolelærer ...
En anden gang, mens vi på bortrejsen sejlede i spanskesøen, en dag med stille vejr, skulle vi skyde til skive
med kanonerne. Der blev sammenlænket B-lo store vandfade,
de blev med en dampbåd sejlet ca. 1/2 mil bort fra skibet
og lagt en på hver side af skibet, hvorefter vi begyndte
på skarptskydning efter disse skiver.
På dette togt havde vi en del kanonexersits, og da særlig
de, der hørte til batterikanonerne, og da jeg hørte dertil, deltog jeg kun lidt i de sejlmanøvrer, der blev holdt
om dagen.
Batterimandskabet talte loo mand, der betjente 2o kanoner.
Af disse loo mand blev jeg tilligemed lo andre udtaget til
på turen at gennemgå overkonstabelskolen, hvor vi havde
både læsning og eksersits. Ved afslutning af skolen blev
jeg nr.l, vistnok nærmest fordi jeg bedst kunne fortælle,
hvad der skulle foretages ved hvert kommandoord.
Nogen misundelse var der hos nogle af de andre derover, der
syntes, at mine kommandoord lød, som om jeg havde en klump
kød i halsen.
8
I bog nr.l har jeg givet en lille karakteristik af os søskende og tillige fortalt om vort arbejde i hjemmet under
fader og moders ledelse.
I det følgende afsnit vil jeg fortælle videre om os søskende, særlig om hvor hver af os kom til at bo samt om slægten
videre frem.
Min broder Peter blev i 1862 gift med Ellen Hansen, f.l.maj
1841. De købte en lille gård i Yderby på ca. 24 tdr.land
for 6ooo rigsdaler.
De fik 7 børn, 5 sønner og 2 døtre.
l.
Hans Hansen, f. 14.lo.l862, gift med gårdmand Jens Larsens datter Line fra Overby.
De fik et mindre jordbrug i Yderby.
2.
Laurits Hansen, f. 22.3.1864, gift med gårdmand Niels P.
Sørensens datter Dina. De havde først et
jordbrug på Yderby Lyng, men flyttede senere
til København.
3.
Ane Hansen, f.l4.lo.l867, gift med gårdmand Jens Larsens
søn Karl Jensen fra Overby.
De fik et mindre jordbrug i Overby.
4. William Hansen. Han lærte skrædderhåndværket. Han var først
et par år i Nykøbing, senere kom han til
Kundby, hvor han blev gift og ernærer sig som
skrædder.
5.
Peter Hansen {tvilling) f.27.5.1873. Han lærte til kontrolassistent og virkede i den stilling i nogle
år. Senere blev han forsikringsagent. Han er
ugift.
6.
Elise Hansen (tvilling) f. 27.5.1873, gift med en søn af
Niels Henriksen, der i sin tid boede i Yderby.
9
Hans søn var smed, og de boede i flere år i
Yderby. Han døde efter ca.lo års ægteskab,
og hans enke bor nu i Lumbsås.
(Tilføjelse af Jens Hansens søn, Peter Hansen
Borggård, Nakke: Elise boede de sidste 2 år
på Nygård Alderdomshjem og var fuldstændig
åndsfrisk til det sidste og døde forholdsvis
brat uden nogen forudgående sygdom, 94 år gl.
13.6.1967. Hvilken lykke.)
7.
Niels Hansen, f.9.12.1878, gift med gårdmand Johan Nielsens datter Kirsten fra Lumbsås. De bor i mandens fødegård i Yderby.
Min broder Lars Hansen, f.3o.l2.1836 blev i 187o gift med gårdmand Lars Madsens datter Stine, f.8.3.1841 i
Nakke. De . fik hendes fødehjem, et boelsted i
Nakke. De har 3 børn:
l
Anna Hansen, f.lo.6.1872, gift med Rasmus Nielsen fra Frederiksborg amt. De bor i København, og manden arbejder ved sporvognene.
·2
Laura Hansen, f.26.ll.l873, ugift og har sit fødested i Nakke.
(Tilføjelse ved fætteren Peter Hansen, Borggård:
Men solgte senere ejendommen i Nakke og flyttede til Tingtved ved Holbæk)
3
Marie Hansen, f.29.l.l877, gift med værkfører Søren Sørensen
der bor i Hillerød. Han har senere anlagt et
vulkaniseringsværksted.
lO
Min søster Ane Hansen, f.ll.5.1839 blev gift 15.3.1867 med
skibsfører Thomas Jensens søn Niels Thomasen i Rørvig, f.2.5.1832. Han var
skibsfører, og de boede en del år i
Nakke. Da manden døde, flyttede Ane tilligemed 3 ugifte børn til København. De
havde 4 børn: 3 døtre og l søn.
l
Christence Thomasen, f.8.11.1867, ugift. Hun lærte dameskræddersyning og arbejdede med det i
nogle år både i Nakke og København. Senere hjalp hun sin søster Petra med pålægsforretningen.
2
Thora Thomasen, f.22.3.1874, gift med husmand Lars Nielsens
søn Laurits fra Rørvig. De bor i Nykøbing og manden Laurits Nielsen er gårdskarl.
3
Niels Thomasen, f.25.11.1878, gift med en dame fra København.
Han er skrædder og ernærer sig deraf tillige med, at de har et mælkesalg i Kbh.
(Tilføjelse af Peter Hansen, Borggård:
Datteren Edith blev gift med viceskoleinspektør Fritz Rudloff, Højheltvej 22,
Vanløse, og sønnen Niels Thomasen, bogholder, gift, Tranegårdsvej 35, Hellerup.
Begge familier besøgte os d.3. november
1968 efter ikke at have set hinanden i
25 år, meget morsomt.
Skrædder Niels Thomasen døde 25.juli 1968
omtrent 9o år gammel.)
4
Petra Thomasen, f.lo.7.1881, ugift, Hun har en pålægsfor-.
retning i Kbh .
(død 7.12 1938 af difteritis)
11
Min søster Stine Hansen, f. 1.5.1841, gift med Jens Henrik
Jacobsen fra Yderby, hvor han havde en gård,
som de boede i i nogle år, senere fik de en
anden ejendom. Da manden døde flyttede Stine til da_tteren Anna, der bor i Allingåbro.
Stine og Jens Henrik havde 3 børn: 2 døtre
og en søn.
l
Marie Jacobsen, f. 24.4.1871 gift med malermester Andersen.
De bor i Hadsten.
(Tilføjelse: sønnen Ejlif er manufakturhandler og Arne er Sparekassekasserer i
2
Randers}
Hans Jacobsen, f.l6.3.1878, gift med en datter af en gårdmand i Galten i Jylland. Han lærte smedehåndværket og har som smed boet et par steder i Jylland.
3
Anna Jacobsen f.28.lo.l881, gift med bogtrykker A.L.Petersen i Allingåbro.( de havde en datter bogtrykker Gundhild Jørgensen i Viborg og hendes søn Hen r i k} .
Min broder Christian Hansen, f.l2.11.1844, gift med gårdmand
Jens Nielsens datter Marie i Rørvig, f.l5.11
1845. Han var sømand og skibsfører. De boede
først i Rørvig, senere i København.
De har 3 børn: l søn og 2 døtre.
l
Herman Hansen, f.29.6.1882, gift med en dame fra København
der hedder Verna. Herman er gået kontorvejen
og er nu revisor.
2
Agnes Hansen, f.25.5.1886, ugift lærerinde i Kbh.
(død af
hjertekrampe l
3
Ellen Hansen, f.3o.4.1891, ugift, er kontoruddannet og er
prokurist i
Kbh.
12
Min søster Marie Hansen, f.8.6.1847, gift med en søn af gårdejer Niels Hansen, Rørvig: Lars Nielsen, f.
lo.l.l843. De boede i hans fødegård. De havde
5 sønner.
l
Jens Nielsen, f.l2.5.1873, gift med en dame fra Kbh. De
havde flere forretninger i Kbh. De er begge
døde.
2
Niels Nielsen, f.8.4.1875, gift med en dame fra Frederiksborg amt. De bor i en gård i Nørrevang, Rørvig.
( senere i Rørvig som tømrer nær kroen)
3
Hans Nielsen, f.8.3.1878. Gift med en dame fra Kbh.Hun er
født Clausen og søster til broderen Jens' kone.
4
Peter Nielsen, f.24.4.188o, gift med en datterdatter af husmand Niels Larsen, Nørrevang, Rørvig. Hendes
far hedder Olsen, og bor i Kbh.
5
Lars Nielsen, f.8.lo.l884, gift med en dame fra Kildehusene.
De bor i hans fødegård.
Min tvillingsøster Trine Hansen, f.9.9.1851, gift med gårdejer
Jens Nielsens søn Niels i Rørvig, f.lo.4.1849
De boede i hans fødegård i Rørvig, men har senere boet i Glostrup og er atter tilbage til
Rørvig. De havde 2 børn, en søn og l datter.
l
Anna Jensen, f. 24.4.188o, gift med tømrer Christensen i Frederiksværk. Hun.blev So år gammel.
2
Jens Jensen, f.7.11.1884 gift med lærer Balles datter i Fjenneslev. De bor i Ro s kilde, hvor Jens er forvalter i Danske Landbrugeres Frøforsyning.
døde 1963)
(Jens
13
Jens Hansen, tvilling, f.9.9.1851, gift 14.lo.l881 med
gårdmand Anders Larsens datter Signe, f.28.
3.1858 i Asmindrup. Vi boede i min fødegård.
Hun døde 12.lo.l932. Vi havde 4 børn, 2 døtre
og 2 sønner.
l
Sigrid Margrethe Hansen, f.l7.7.1882. Hun er ugift og
blev som ung uddannet til husholdningslærer-.
inde, og virkede som sådan i to vintre. Den
ene vinter på Samsø og den anden vinter på
Fyn.Hun døde lo.l2.1933
( Broderen Peter Hansen, Borggård har tilføjet:
Sigrid var et fint menneske og den mest velbegavede af os børn)
2
Aksel Hansen, f.8.6.1884, gift med bogbinder Vejløs datter
Asta fra Nakskov. Hun døde 19.7.1934. Aksel lærte gartneri -og bosatte sig som gartner i Haslev
l9o9. De er barnløse.(Han giftede sig igen med
en sygeplejerske 17.4.1938. Aksel døde 27.6.1963)
3
Nicoline Hansen, f.5.9.1885, gift med en søn af gårdmand
Søren Madsen, Sneglerup, Mads Christian. De bor
i mandens fødegård.
(Nikoline døde 16.8.1941, Mads Christian døde
27.6.197o) De har 4 børn, l søn og 3 døtre.
l Ejvind Madsen f.l4.4 1916, g.m.Inger fra Fyn
2 Johanne Madsen, f.2.8.1917(g.m.gdr.Christensen
Gundsømagle, Roskilde)
3 Gudrun Elisabeth madsen, f.l9.12 .. (gm.Evald
Sørensen, Hulebæk, Asnæs
4 Esther Madsen f.29.3.1922, g.m.Svend Nielsen .
Møllevej Vig
14
4
Peter Hansen, f.l3.ll.l888, gift 24 .7.1 928 med Lar s Jacobsens datter Sofie fra Ellinge Konge part.
(Guldbryllup 1978, en uforglemmelig dag)
De har en søn
Herman Johannes Hansen f.23.6.1929
Min kones slægt.
Hendes farfader hed Lars Andersen og boede i gården lige
øst for Nygården, den samme gård, som både hans søn Anders
Larsen og hans sønnesøn Lars Andersen har ejet.
Hans kone var fra Svinninge, fra den gård, som nu kaldes
Svinningegård, og hun hed Ane Jensen. Hendes broder Peer
Jensen fik fødegården. Hun havde også 2 søstre: Sidse, gift
med gårdmand Holger Jensen i Frodstrup, og Bodil, gift med
gårdmand Anders Pedersen, Kjeldstrup.
Karen Larsigne Larsen
~1858-193~
Anders Larsen ·
f.l8ll
og
\
A=iudrup
\
/
Lars Andersen + Ane Jensdatter
Asmindrup
Svinninge
Nicoline Jensdatter
'7\
J e ns Madsen og Karen
l
Sjælsøgaard
Mads Jensen gift 3 gange
Nygaard
15
Lars Andersen havde en broder, der hed Hans Andersen, denne
boede i et hus i Asmindrup, han var gift og havde 2 børn,
Bodil og Anders. Bodil blev gift med Ole Olsen, kaldet Ole
Skræder, han var en gårdmandssøn fra Hønsinge. Anders Hansen fik fødestedet, han blev gift og fik datteren Karen.
Denne blev gift med sin halvfætter Anders Andersen og bor
i fædrenehjemmet.
Holger Jensen og hustru Sidse havde kun een søn, der hed
Jens Holgersen og han fik fædrenehjemmet. Denne var gift
2 gange og med 2 søstre, døtre af gårdmand Peer Jensen,
Svinninge, de var således fætter og kusine til hinanden.
Peer Jensen havde foruden disse en søn , Hans Petersen, der
blev gift med gårdmand ... Jensens datter i Svinninge, og
en datter, der blev gift med Henrik Petersen, murer i Svinninge.
Og om Anders Petersen, gift med Peer Jensens Bodil: De havde
2 børn Mads og Stine. Mads fik fædrenegården og Stine blev
gift med Ole Nielsen, De fik en parcel af lodden, som de
byggede på .
.Lars Andersen og hustru havde 5 børn , 2 sønner og 3 døtre
nemlig Anders - Jens - Grete - Ane-
Bodil
Anders Larsen, født 1811 gift med gårdmand Jens Madsens datter Nicoline, født 1821. De
fik mandens fødehjem og havde to børn :
Karen Larsigne, f.28.3.1958
Lars Andersen f . l.8.186o
Jens Larsen, gift og havde en gård i Faurbo. De var
barnløse.
Ane Larsen, født 1816, gift med Anders Olsen, Ræberne .
De havde 4 sønner : Lars, Anders, Jens
og Peter
16
Grethe Larsen, f.l813, gift med Rasmus Petersen, de fik
jord af lodden at bygge på. De var barnløse.
Bodil Larsen var den yngste af de søskende. Hun blev
gift med Jakob Petersen, broder til Rasmus Petersen, Ryegården. De købte en
gård i Prejlerup. De havde S børn: 2 døtre og 3 sønner, nemlig
Peter Jacobsen, ugift , døde ung
Marie Jacobsen, g.m. Niels Petersen fra
Kjeldstrup, de fik en gård i Atterup og 2 sønner Niels Peter+Jacob
Laurits Jacobsen blev gift med en pige
fra Torrendrup. De fik et lille
landbrug i Plejerup. De havde flere børn.
Mine Jacobsen døde ugift
Carl Jacobsen døde ugift
Anders Larsens hustrus slægt.
Anders Larsens hustru hed Nicoline Jensen, f.9.3.182l.
Hendes farfar, Mads Nielsen boede i Nygård, i den gård, som
senere er ejet af Anders Jensen og Viggo Jensen. Han havde været gift 3 gange, og i det sidste kuld var to sønner, Jens
Madsen og Thyge Madsen.
Thyge Madsen blev gift med en pige fra Grevinge sogn,
og~
Madsen blev gift, så vidt jeg ved, med en datter Karen fra
den gård, som nu hedder Sjælsøgård i Asmindrup og kom til at
bo i den gård. De fik 6 børn og blandt disse Nicoline Jensen,
der blev gift med Anders Larsen, nemlig:
17
l Stine Jensen, gift med Hans Larsen, Egebjerg Huse. De havde
mange børn.
2 Marie Jensen, gift med skomager Dyresen, Nykøbing, senere i
København
3 Grethe Jens e n, gift med skipper Henrik Larsen, Nakke, fl812
l Jensine Laurine Henriksdatter, f.l843
gift 187o m.Niels Petersen
2 Karen Vilhelmine Henriksen, f . l846, senere
København
3 Mathilde Nicoline Henriksen, f.l851, g.l876
m. Niels Laurits Pedersen, f.l85o
4 Sofie jensen, gift i København, men døde barnløs
5 Mads Jensen, gift med smed Christian Hansens datter fra
Lum~­
ås. De boede i mandens fødegård og fik 2 døtre
Kirstine og Karen
6 Nicoline Jensen, født 9.3.1821, gift med Anders Larsen, hvor
de boede i hans fødehjem i Asmindrup. De fik
som anført foran 2 børn, en datter og en søn.
Datteren blev gift med nedskriveren af denne
beretning, Jens Hansen, hvis stamtavle er anført
i bind l. Deres børn er Sigrid, Aksel, Nicoline og Peter.
Sønnen Lars Andersen blev gift med gårdmand i Svinninge Mads
Olsens datter Ane. De fik mandens fødegård i Asmindrup. De fik
en datter Oline. Hendes moder, Ane, døde, da hun var 3 år, og
nogle år efter giftede faderen sig med en datter af husmand
Peter Nielsen i Brent, hun hed Marie. De fik 2 døtre: Agnes og
Esther. Oline blev født 17.5.1890.
Agnes blev i 193o gift med Jacob Petersen, der var bestyrer af
gården, da hendes fader Lars Andersen var død.
Esther blev gift med gårdmand Charles Madsen i Holte.
18
Denne beretning om min hustrus slægt er kun gjort i
korte
træk, da jeg var bange for, at en længere udredning snarere kunne være vildledende end vejledende.
Note. 2 sider tilbage er nævnt brødrene Rasmus og Jakob Petersen. Muligvis er Rasmus Petersen blevet gift anden
gang, for Peter Hansen, Borggård har tilføjet:
Rasmus Petersens søn, Peter Rasmussen, Ryegård,Ledstrup, hvis datter er gift med Nicolaj Danielsen i
Brenth, er morfar til Ella, der er gift med lærer
Jørgen Juulsgaard i Nakke.
Optegnelser fra og om hjemmet i Nakke fra 1881.
Den 14.oktober 1881 holdt min hustru og jeg bryllup og blev
viet i Asmindrup kirke.
Vi flyttede dagene derefter til nakke, og det er jo rimeligt, at når en ung kone træder ind i et hus, hvor en ældre
kone hidtil havde ledet og styret husvæsenet, vil der være
en del at ændre og rette på. Der blev også foretaget adskil_ligt og pyntet lidt op her og der, men nogen gennemgribende
forandring blev ikke foretaget.
I de første 3-4 år passede min kone mejeriet med dertil hørende ostelavning, og det endda af forskellige sorter:
ejdam~
mer- og svejtserost. Og hun havde også megen interesse for
det arbejde.
Men da vi havde fået vort andet barn, følte hun, at kræfterne
svigtede noget, og særlig var det slemt for hende hver morgen
i
den kolde kælder at skulle stå og foretage skumning og kær-
ning.
Omtrent på samme tid var der oprettet et privatmejeri i Rørvig, og vi blev i 1885 enige om, at hun skulle ophøre dette
19
arbejde, og mælken blev derefter sendt til mejeriet.
I 1883 byggede vi svinehuset og året før den sidste halvdel
af østre længe.
Endnu havde vi nogle moser, der skulle drænes, ligesom vi
kørte mergel, når der levnedes tid dertil , men vi havde
langt at køre med det .
I 1884 blev jeg valgt til det første offentlige hverv. Jeg
blev valgt , eller som det vel hellere må hedde, udpeget af
branddirektøren til at være formand for vurdering af byg ninger til brandassurance.
Snart derefter i efteråret 1885 blev jeg valgt ti l fo r mand
for Odsherreds landbrugsforening, og samme efterår blev jeg
valgt til medlem af Rørvig sogneråd at tiltræde l . januar
1886. Ved det første møde blev jeg valgt til formand, og beklædte denne stilling i 6 år. Hidtil havde jeg ikke befattet
mig med kommunale sager , og jeg måtte derfor benytte det meste af vinteren til at sætte mig ind i love og anordninger
samt, hvad der videre var nødvendigt at vide besked om .
Disse 6 år var en fornøjelig tid for mig . Det var gode og be hagelige mennesker, jeg var sammen med , og aldrig kom ~i på
kant om noget, og jeg fik indblik i adskilligt , som man kun
kan få den vej. I de år var det ikke så vanskeligt at styre
kommunens sager og først i årene derefter
kom både lov o m
alderdomsunderstøttelse og de nye skattelove.
Men formandslønnen var ubetydelig. I de første to år var lønnen 24 kroner årlig og i de sidste 4 år: 33 kr, beregnet efter henholdsvis 8 skilling og 25 0re pr . td . hartkorn i kommu nen.
Aret efter kom en lov, der gav sognerådsformændene en løn af
15 øre pr.indbygger, hvilket med noget over 8oo indbyggere ,
som der var i kommunen , ville give en del højere løn.
I landbrugsforeningen fik jeg mange virkeår , 25 år som formand.
Denne forening var stiftet lo år før, altså 1875. Det var sær-
2o
lig landbrugsskoleforstander Iversen, Dragebjerggård, der
virkede kraftigt for dens oprettelse. I de første par år
var tilslutningen stærk, og mange emner var fremme til
diskussion. Men efterhånden sløvedes interessen. Folk havde ikke rigtig forståelsen af alle de nye spørgsmål, der
dukkede frem og blev forhandlet . De fleste holdt endnu på
de gamle forhold, og den megen teori om forlermidlernes næringsindhold og om kunstgødningens værdi i forhold til dens
indhold af de forskellige stoffer, ville kun de færreste
befatte sig med. Det så for mange ud, som om den prakti s ke
mands erfaringer ikke blev regnet for noget. Nogle af os
yngre mænd holdt stadig ved foreningen, men selv mange unge
mænd gik ind for de ældres syn s punkter og vendte ryggen til
foreningen.
Under sådanne forhold måtte foreningen sygne hen, og dens
stifter Iversen, som var formand, tabte også interessen.
Foreningen lå stille hen et godt årstid.
I 1884 besluttede nogle mænd at gøre et forsøg på at genrejse
foreningen, og der blev agiteret en del for at hverve medlemmer, og der blev med megen besvær samlet henved loo medlemmer. Ved generalforsamlingen
året~efter
blev jeg valgt til for-
mand; det var ikke noget helt lysteligt at overtage den stilling, men jeg følte det som min pligt at arbejde det bedst
mulige for sagen . Det gik jævnt godt , men småt . Folk så med
nogen mere interesse på spørgsmålet nu end for et par år siden.
Vi måtte agitere for tilslutning og holde møder. Der kom foredragsholdere udefra, og emnerne var for det meste kvægavl, hesteavl og mejeribrug, hvilket sidste var meget aktuelt, idet
centrifugen netop i disse år arbejdede sig frem til den sejrstilling,. som den indtog få år efter.
Foreningen oprettede også
fællesi~dkøb
af foderstoffer, og det
vandt ikke ringe tilslutning.
Når jeg holdt denne stilling , ja, og kunne holde den i
25 år,
så var grunden nærmest, at j e g havde velvillig e o g forstående
medlemmer at arbejde sammen med.
21
Kun een gang rejstes der opposition imod mig for en kritik,
jeg havde udtalt mod foderstofvalget. Bølgerne gik højt og
bestyrelsen, der holdt sammen, besluttede at indkalde til
generalforsamling på spørgsmålet, om hvorvidt jeg havde overtrådt min kompetance med hensyn til mine udtalelser. Efter
en hård debat lod jeg foretage en afstemning derom. 17 stemte imod mig og 87 holdt med mig.
Hermed var krigen ophørt , og jeg vedblev som formand endnu
i 8-9 år, indtil jeg ved det 25. år trak mig tilbage, efter
at jeg året forud havde ledet og været formand for dyrskuet
i Nykøbing med tilslutning fra alle amtets fire landboforeninger.
Disse 25 år gav mig meget arbejde , mange rejser måtte jeg foretage og deltage i møder i vort eget opland, og når dertil
føjes et ikke lille kontorarbejde, så vil det forstås, at det
var et stort spild af tid, som på ingen måde stod i forhold
til lønnen, vistnok loo kr.årlig.
Jeg gik af som formand i efteråret 19lo. Men set på anden baggrund var denne stilling udviklende for mig på så mange områder, og jeg kan vel sige , at det var den dør, der for mig var
indgangen til de andre stillinger , jeg senere har beklædt. Jeg
er glad, fordi jeg overtog dette arbejde og glæder mig over,
at jeg fik lov til at gøre et arbejde til nytte for det lille
samfund Odsherred, hvortil jeg hører.
Ved min afgang som formand blev jeg efter indstilling fra beboerne d.l.januar 1911 udnævnt til Ridder af Dannebrog. Også
dette er jeg glad for. Ved afgangen som formand foranstaltede
medlemmerne afholdt en fest for mig på hotel Phønix med meget
stor tilslutning.
I 1911 blev jeg valgt ind i bestyrelsen for Holbæk Amts Andels
Svineslagteri i Holbæk, og ved daværende formand Poul Sams død
i 1912 blev jeg valgt til formand.
Denne stilling beklædte jeg i lidt over S år. Jeg mærkede snart
at det ikke var så let at lede bestyrelsesmøderne i Holbæk som
22
dem, jeg havde ledet så mange af i Nykøbing. Jeg havde i alt
fald til at begynde med ingen position. Jeg var ukendt og var
vel også genstand for nogen misundelse fra nogle af de mest
kraftige medlemmer.
Et meget stort arbejde forelå,
idet perioden fra den første
tegning som andelshaver var udløbet, og der skulle derfor foretages opgørelse og afslutning af det gamle selskab med nytegning til et nyt selskab og udarbejdelse af nye love.
Slagteriet skulle vurderes og overtages af det nye selskab, og
beløbet som det blev vurderet til skulle fordeles til andelshaverne i forhold til den garanti, som hver især havde tegnet.
I den anledning måtte jeg rejse om i hvert sogn, hvor der var
andelshavere for at finde de oprindelig tegnede eller også deres arvinger.
Der var andelshavere i vistnok hvert sogn i amtet, og også
nogle i Hornsherred. Det var mange dages rejse, men jeg kom
godt igennem det og fandt dem vist nok alle, i alt fald er der
aldrig kommet krav eller klage over at nogen er udelukket.
Dernæst måtte jeg udregne, hvad hver skulle have og skrive
check ud for beløbet.
Da jeg blev færdig, synes jeg også, at jeg havde udført et
stort arbejde.
Min stilling var på den tid dobbelt, idet jeg var formand for
begge selskaber, både det der skulle opløses, og det der skulle dannes. Der var af og til ved de møder, der blev holdt nogen kritik over, at jeg ved overdragelsen både var køber og
sælger, men denne kritik bundede ikke særlig dybt.
Stillingen som formand gav mig mange rejser og særlig til Holbæk, idet direktør Boyer ønskede,
jeg skulle komme mindst hver
14.dag.
I 1913 foretog
nogle af bestyrelsesmedlemmerne tillige med
direktør Boyer og jeg en rejse til England sammen med medlemmer fra andre slagterier. Det var selskabet D.B.C. i London,
der indbød og betalte turen. Vi rejste over Esbjerg til Lon-
23
don, hvor vi boede, men vi foretog hver dag udflugter både i
London og i dens omegn , som også længere ture til Manchester
og Liverpool. En dag ejlede vi på Themsen, og det var meget
morsomt. På denne lange tur blev vi flere gange lukket ind i
et rum (bassin) det vil sige skibet, og der blev da åbnet for
et stigbor, og i løbet af lo minutter voksede vandet i bassinet vel et par alen, og vi kunne sejle videre.
Turen varede, såvidt jeg husker, en ugestid, rejsen indbefattet.
En stor højtidelighed var vi vidne til, idet kong Georges kroningsfest blev holdt en af de dage. Der var lejet plads for os
danskere på et hustag, hvorfra vi så det altsammen. Der var repræsentanter og processioner i mængde både fra landet selv og
Skotland og Irland, og alle de forskellige !aug. Ja, repræsentant i gruppevis både fra Canada og Indien og overalt fra, hvor
England har besiddelser. Såvidt jeg husker kom kongen og dronningen allersidst med et forspand af 8 heste. Det hele var
pragtfuldt og langsomt gik det. Det begyndte kl.ca.ll og var
først forbi noget over
kl.~.
I 1915 blev jeg valgt ind i de samvirkende andelsslagteriers
hovedbestyrelse.
Direktør Boyer var en dygtig og forstående mand, der havde det
rette tag på at omgås både dem i slagteriet og dem i kontoret,
og jeg følte altid tryghed med ham som leder.
I 1916 rejste Boyer til københavn og fik egen virksomhed sammen med Jungersen, og Udbye, der hidtil havde været kontorchef
blev direktør.
Jeg mærkede snart, at Udbye var vaklende i sine dispositioner
og så bort fra alle regler og bestemmelser, som vi netop i
krigsårene havde så mange af. Han manglede den faste hånd, som
særlig havde kendetegnet Boyer.
I årene forud var der bygget et andels-svineslagteri i Nykøbing,
og jeg tog derfor den beslutning, da jeg næste gang stod for
valg, at trække mig tilbage.
24
Jeg gjorde det af flere grunde; for det første syntes jeg,
at det så ud som om jeg , der i de mange år havde gjort et
stort arbejde i Odsherreds landbrugsforening til fremgang
for Odsherreds
befolkning, nu vendte mig fra denne befolk-
ning, og lad mig sige demonstrativt hver 14.dag kørte gennem byen for at tage til Holbæk, og derved vendte Odsherred
ryggen. En anden grund var den, at jeg gennem flere år havde mærket, at et medlem af bestyrelsen altid var mig på tværs,
og det var så kendeligt, at både mine venner, og også folk
jeg kun havde lidt kendskab til spurgte mig om, hvad der var
os imellem, da denne mand altid kom
mig på nakken. Jeg sva-
rede kun, ja han vil til ..
Efter generalforsamlingen, hvor jeg havde nægtet at modtage
valg, var jeg nogle dage derefter på slagteriet for at tage
afsked. Jeg bad derfor direktør Udbye, om jeg måtte få lejlighed til nogle minutter før middag at få sagt farvel til
alle arbejderne. De blev så samlet i ballerummet, hvor jeg
udtalte min tak for det gode forhold, der havde været i disse år og for den dygtighed hver især af dem havde udfoldet
og for den ro, der havde været på slagteriet.
En af arbejderne tog så ordet og bragte mig en tak for de år
og udtalte, vi har altid følt,
at De ville vort bedste, hvor-
efter de udbragte et leve for mig.
Jeg var glad for den afskedshilsen.
Nogle dage derefter blev der telefoneret til mig fra Holbæk
slagteri, at der var nogle, der ville hilse på mig enten i
mit hjem eller også om vi kunne mødes i Nykøbing på en nærmere aftalt dag.
Vi mødtes altså i Nykøbing.
Der kom tre mand, en fra kontoret og to fra arbejderne.
De ville hilse på mig og sige mig tak. Jeg indbød dem til
frokost på hotel Phønix, hvor under spisningen arbejdernes
formand overrakte mig et smukt sØlvbæger. Og han tilføjede,
hver en, både af arbejderne og kontoristerne, har givet sit
bidrag.Efter frokosten gav jeg en biltur for dem til Stårup
og gennem Anneberg stræde og tilbage til Nykøbing .
25
Det var det andet sølvbæger, det første sølvbæger fik jeg
i 199o fra "Den almindelige brandforsikring for landbygninger" . Det blev overrakt mig af direktør Tronier ved den
fest, der i 19lo blev holdt for mig.
I 1913 blev oprettet et selskab, der hed "Danske andelsslagteriers tarmsalg". Det begyndte med tilslutning af kun
otte slagterier, og med Ole Olsen, Haslev, som formand.
Ved generalforsamlingen i 1915 nægtede han at modtage valg
og anbefalede mig, som sin afløser, og jeg blev valgt.
Denne stilling har jeg endnu, og det glæder mig, at jeg
endnu i l93o, hvor jeg skriver dette , kan magte og tilfredsstillende udfylde den plads. På den måde kan jeg fremdeles have føling med den produktionsgren, og om afsætning
af produktionen.
I alle disse år har det været mig en stor glæde at beklæde
denne stilling . Forholdet både imellem bestyrelsen indbyrdes, som overfor den ledende direktør er særdeles godt .
Da jeg i 1919 overdrog gården til Peter, og vi derefter
flyttede til Nykøbing, tænkte jeg just ikke på at få flere
hverv.
Til at begynde med tog jeg fat på at udrede familieforholdet
både inden for min og min hustrus egen slægt, som også for
de fleste af sognets beboere, og dertil kom det mig til megen nytte, at jeg fra lærer Tandrup i Rørvig blev overladt
en gammel altergangsbog fra så langt tilbage som 1776 . I de
første to vintre arbejdede jeg mig igennem en del af det materiale, men det førte med sig, at jeg nødvendigvis måtte
have fat i de gamle arkiver i København , og der har jeg mange gange søgt og fået besvarelse på, hvad jeg søgte, og jeg
må tilføje, at jeg endnu ikke er færdig med mine besøg der .
Men fremdeles melder sig beskæftigelse til mig.
I 1921 døde medhjælperen på Bondestandens Sparekasses kontor
i Nykøbing, og jeg blev valgt til hans eftermand, og denne
stilling har jeg endnu.
26
Samme efterår altså i
1921 fik jeg brev fra to mænd, om
jeg kunne have lyst til at indtræde som kontrolkomitemedlem i Østifternes Landhypothekforening, de ville gerne
have valgt en mand fra den nordre del af Holbæk amt, og
havde derfor tænkt på mig.
Jeg blev forbavset over denne henvendelse, da jeg jo nok
kendte de to mænd og vel også havde talt med dem nogle få
gange, men vi alligevel ikke havde noget nærmere kendskab
til hinanden .
Jeg svarede med tak tilbage, at det ville jeg gerne, og
tilmed vidste jeg, at der var løn forbundet med stillingen.
Jeg blev altså valgt.
I 1926 blev jeg yderligere valgt til medlem af et mindre
udvalg, der hedder "Det stående udvalg", hvor vi har møde
4 gange om året foruden generalforsamlingsdagen. I dette
udvalg kan det somme tider gå noget strengt til, men det
har dog bedret sig i det sidste årstid.
Det vil af det anførte fremgå, at jeg har passende beskæftigelse, og jeg er meget glad over, at jeg endnu kan magte sådanne stillinger, og det bidrager i særlig grad til
at holde interesserne vågne og livsmodet oppe i stedet for,
som så mange, der må sætte sig hen og kede sig.
Nej , jeg har aldrig haft tid til at sætte mig hen, der har
altid været travlhed for mig og de mange hverv,
jeg blev
overdraget i mine yngre år, mens jeg havde min bedrift i
Nakke, kunne af og til føre til, at arbejdet på gården blev
noget forsømt, eller vel rettere, at et eller andet arbejde
ikke blev gjort i
rette tid. Jeg så det godt, men jeg føl-
te det som en pligt ikke at forsømme, men arbejde bedst muligt på de opgaver, der udefra blev mig betroet. Til trods
for at det kunne knibe lidt med aFbejdets udførelse i rette
tid, så tør jeg dog holde fast på, at min bedrift blev passet godt.
Jeg skal således nævne nogle af de bestillinger, jeg blev
valgt til.
27
Da ejendpmsskyldloven udkom blev jeg i den første periode
valgt som vurderingsmand i Rørvig sogn .
I l89o blev jeg valgt til formand for bestyrelsen af koleralazarettet i Rørvig. Det gav kun et par dages arbejde om året, men det øgede dog arbejdet ude.
Tænker jeg dernæst på opgaver, landbrugsforeningen havde, og
hvilke arbejder, der ble~ pålagt mig, ja, så skulle jeg helst
være med ved alle de landbrugsforedrag, der blev holdt i herredet og meget andet, som også at køre omkring i herredet og
bedømme huslodder.
Hesteavlen,
som var en af de opgaver, der særlig var fremme
i en del år, gav mange rejser, og jeg var med til at købe to
hingste til hesteavlsforeningen her. Man søgte at udvikle
vor vor hestebestand, så man kunne frembringe en stor kørehest, som passede for det tyske marked.
Man søgte forbindelse med foreningen til den ædle hesteavls
fremme, dels for at få nogen vejledning om , hvor man kunne
købe en formålstjenlig hingst, og dels for derigennem at få
et pengetilskud, som var stillet os i udsigt.
I 1892 besluttede foreningen til den ædle hesteavls fremme
at sende et udvalg til England, for at orientere sig, om,
hvad der var særlig om, hvorledes typerne havde udviklet sig
på de senere år.
' Ved de forhandlinger vi førte, blev det besluttet, at opret te en hesteavlsforening med det for øje at købe en ædel hingst
af kørehestetype og at den pågældende forening betalte den
halve købesum.
Foreningen skulle så vælge en mand til at rejse med. Udvalget
fra den anden forening bestod af lehnsgreve Holstein, Holsteinborg, Kammerherre Otto Scavenius, Basnæs, landvæsenskommissær
Bonnesen, Fredensborg, forpagter Wahl, Alslevgård og overdyrlæge Billmann, København. Fra foreningen her blev jeg valgt til
at deltage i rejsen.
Vi rejste først i oktober over Esbjerg til London. Herfra gjorde vi daglig køreture
og jernbanerejser for at se de forskel-
28
lige hestetyper, Den type, der kunne passe for os, var en
Yorkshirehest, og vi købte hingsten Sir Andrew, 3 1/2 år
gammel, og prisen var 375 pund sterling . .
Hele rejsen varede 11 dage og var meget interessant.
Ved købet af den anden hingst var fra foreningen her valgt
3 mænd, nemlig dyrlæge Vinding, hestehandler Jørgen Nielsen og mig. Dette køb var helst for foreningens egen regning. Vi havde i tiden forud forhandlet med baron Eggers,
København, om at ledsage os på turen, der gjaldt Holsten,
hvor baronen var godt kendt og vidste, at hvad der var af
hingste, som kunne passe for os. Vi så mange hingste, og
de fleste var af knap så ædel type som Sir Andrew, men af
bygning, der var noget mere i harmoni med vort eget hesteslag. Vi købte hingsten Hejmdal.
Endnu må jeg nævne, at da Danmarks Agrarforening var stiftet, blev der oprettet en afdeling i Odsherred, hvor jeg
var formand i nogle år og var bl.a.med til et repræsentantskabsmøde i Odense. Ved dette møde, der varede et par dage,
kom jeg den ene dag til at tale med formanden for en hagelskadeforening på Sjælland, og dette gav anledning til, at
jeg 3 år efter blev valgt til medlem af bestyrelsen i denne
forening. Der skulle vælges et medlem for Odsherred, og da
formanden Søren Jacobsen erindrede mig fra mødet i Odense,
foreslog han mig.
I denne bestyrelse var jeg vel en halv snes år, og ved et af
de sidste år, jeg var medlem, skulle foreningens generalforsamling holdes i Stege, og vi vedtog, at bestyrelsen skulle
tage deres hustruer med til generalforsamlingen og bagefter
i fællesskab foretage en tur til Møens klint. Det var i juli
måned 1921. Vi havde lejet et stor bil, hvor vi vistnok var
15 personer.
Turen ud gik meget godt, men på tilbagevejen var vi ude for
et slemt uheld. Vi kørte gennem klinteskoven på en vej, der
kun var for biler. Det var som en rutchebane, det var op og
ned ad høje bakker. Idet vi skulle op ad den ene bakke, vel
29
nok den højeste, ville chaufføren skifte gear for bedre at
tage den sidste del af bakken. Omstillingen svigtede, og bilen begyndte at løbe baglæns. Chaufføren kunne intet udrette,
og blev vel også forfjamsket, så han ikke forsøgte at styre
bilen i sit
baglæns løb, og vi passagerer begreb vel ikke
straks faren, men den var overhængende, thi til den ene side
var en høj bakke og til den anden en dyb
afgrund, og bilen
var nær ved afgrunden, men med eet blev bilen stående. Den
var kørt imod et træ, der stod ved udkanten af vejen.
Vi måtte ud af bilen, så hurtigt det lod sig gøre, men vi var
to, en foruden mig, der ikke ved egen hjælp kunne gå hen til
brinken.
Bilens stærke fart, og dens pludselige standsning havde forårsaget et stød på vort lårparti.
Vi blev alle i bil kørt til Stege, hvor vi lå om
tænkte straks, at den ømhed, som vi følte,
~atten.
Vi
ikke var særlig
farlig, men dagen efter blev der hentet læge, der beordrede
omslag. Jeg prøvede på at stå op, men jeg kunne ikke støtte
på det ene ben. Min kone havde også fået et slemt stød, men
det var ikke værre, end at kun kunne gå på sine ben. Vi telefonerede til vores søn i Haslev, og næste morgen kom han tillige med sin kone. Vi lejede straks en bil og kørte til Haslev, hvor vi måtte blive i 7 uger. Min kone havde det ikke
·anderledes, end hun kunne være oppe, men jeg havde det meget
værre. Jeg måtte uafladelig ligge i 6 uger, og det blev bagefter sagt mig, at på et tidspunkt, hvor det så ud som om jeg
skulle få gulsot, havde lægen sagt til min kone, at han nu ikke var sikker på, at jeg kunne komme mig, og der blev straks
sendt bud til vores børn, som kom andendagen derpå. Men alle=
rede da, var jeg kommet over krisen. Den begyndende gulsot var
blæst væk~ og lægen havde godt håb om min helbredelse.
r de foregående optegnelser har jeg for en væsentlig del kun
berørt mine hverv og arbejder udadtil, og jeg vil nu gå over
3o
til at berette lidt om vort hjem.
Min moder
havde ved hjælp af en pige bestyret husvæsenet
fra vinteren 1878 til efteråret 1881, da min kone flyttede
ind i gården og overtog ledelsen.
Den gamle stuelænge havde i 1879 fået udvidet dybde n med ca.
2 3/4 alen fra vestgavlen og op til sovekammerudbygningen
således, at den udvendige dybde er lo 1/2 alen. Det var lervægge, der blev erstattet med grundmur. Bageovnen blev også
revet ned, hvilket gav mere plads til køkken og mælkekælder,
og vi fik også et spisekammer.
Skævheden i tagkonstruktionen, som var udfor
sovekammeret,
gennemførtes nu til vestgavlen.
Jeg har aldrig fundet det klogt at gå til den store bekostning at bygge nyt stuehus. Tiderne både i firserne og halvfemserne var ikke gode. Jordene var magre, og der kom flere
åringer med dårlig høst, så det var ikke mere, end man lige
kunne få det til at gå rundt.
Priserne på flæsk og smør svingede en del, men var for det
meste lave, så jeg turde ikke sætte mig for så stor en udgift.
Efter århundredskiftet fik vi mange gode år, men alligevel
turde jeg ikke bygge, men i
stedet for foretog jeg i 19o5
en udvidelse af dybden i østenden af stuelængen, og gjorde
flere forandringer ved værelserne således, at jeg syntes,
det var et hyggeligt gammelt stuehus.
Som stuehuset er nu,
er alle vægge, også skillerumsmurene nye, det vil sige, opført tid efter anden ved de foretagne ombygninger, og der
er intet af det tilbage af hvad bygningen i året 18oo blev
opført af. Ved udflytningen i året 18oo blev der fra statens
side givet fæsterne bjælker til stuehusene og egestolper til
vel nok alle længerne.
Bjælkerne kom fra Norge, og der sidder endnu mange af dem i
det gamle stuehus. De er af dimension 7x7'' og aldeles fuldkantede, og jeg tror at kunne sige så godt som fri for orm.
Ligeledes er der et bræddegulv i det ene værelse, der er o-
31
ver loo år gammelt.
Skævheden i tagkonstruktionen er også blevet rettet.
Tiderne gik, og vi var begge stærkt optaget af vores hjem
og hele bedrift. Vore børn voksede til og måtte tidligt
tage del i arbejdet, og tiilige måtte pigebørnene tage fat
som lillepige, så snart de var konfirmeret. Jeg var ikke
helt glad derover, men både pigebørnene og deres moder ville det, og derved blev det.
Drengebørnene blev skånet noget mere, og min kone syntes,
at de havde det for godt, men de er dog vænnet godt til senere.
Min kone har altid følt sig vel tilpas. Dels syntes hun, at
det var venlige og livlige folk her i sognet, men i særdeleshed syntes hun, at hele den familie, som hun her kom ind
i, og som for fleres vedkommende boede i samme sogn og derved stadig kom i berøring med hinanden, at de var overordentlig elskværdige imod hende, og på ingen måde betragtede hende
som en fremmed.
Vi var 8 søskende, der var født og opdraget i dette hjem, og
det er også forståeligt, at der hos adskillige kan komme noget frem, der kan kaldes misundelse overfor den, der fik lov
til at blive i hjemmet, og i særdeleshed går det tit ud over
· den, der som fremmed drager ind . Men min kone mærkede aldrig
noget i den retning, tværtimod. Og hun har flere gange sagt,
at aldrig havde jeg tænkt at komme ind i en familie, hvor de
alle var så ærlige og venlige imod mig, som disse har været.
Hun kendte til helt andre forhold i hendes hjem med forholdet
til den nærmeste familie.
Det glædede hende meget, da min bror Peter ved vort sølvbryllup holdt en tale for hende med tak, fordi hun altid havde
taget "venligt imod os, når vi er kommet her i vort barndomshjem, således at det aldrig blev fremmed for os". Og hans søstre, som sad nær ved broderen, rejste sig op og sagde:"Der
må vi være med!"
32
I de mange år vi boede på gården har vi ikke været hjemsøgt
af ret megen sygdom; Børnene var sunde og velskabte og har
haft et godt helbred; og jeg har så godt som aldrig været
syg. Min kone har derimod haft et par svære sygdomme, mens
vi boede i Nakke. Ved Peters fødsel fik hun en stærk underoer varede flere måneder.
livsbetæ~delse,
Et par år derefter fik hun også en svær sygdom, der vel nærmest kan betegnes som influenza, og den tog så kraftigt fat,
at hun i en halv snes dage var uklar i hovedet. Alt dette
korn hun imidlertid godt over og blev fuldstændig rask.
Efter at vi er kommet til Nykøbing for godt 6 år siden (det
var i vinteren 1927-28) havde hun også en svær sygdom, det
var både lunge- og nyrebetændelse og forskelligt andet, og
når dertil føjes, at hun har et dårligt hjerte, kan man forstå, at det tog hårdt fat. Hun var også så hårdt medtaget,
at vort håb om, at hun skulle komme over det var meget ringe,
men alligevel korn hun over det og er nu, da dette skrives, år
l93o, næsten helt rask. Men det må dog tilføjes, at alderen
har sat sit præg.
I 19o8 købte jeg Dalgården i Nakke. Den gård havde hidtil været fæstegård og ejedes af Nykøbing kirke. Den hidtilværende
fæster Lars Petersen var flyttet fra gården, og kirkens besty·relse ville derfor sælge den. Den var udbudt til salg fra foråret af, men der var ingen, som gav noget ordentligt bud. Der
var 31 tdr.land i hovedlodden og 6 tdr.land i englodden, bygningerne var dårlige, især var stuehuset og l 1/2 længe meget
simple. Af besætning var der 3 ret værdiløse heste og 2 køer.
Alt dette købte jeg for 15ooo kr. Det var ikke mange penge,
men der var næsten ingen, der ville købe ejendommen.
Jeg havde bestyrer på den i henved 2 år og solgte den derefter
og tjente nogle tusinde kroner på den.
Englodden lagde jeg til min hidtilværende gård, Borggården, ·og
den ejes nu af Peter.
Det var meget, jeg påtog mig i 19o8, jeg byggede lade, og der-
33
til kom, at jeg som tillidsmand i Bondestandens Sparekasse
ved Albertis bedragerier overfor sparekassen måtte indbetale 2ooo kroner, som jeg stod som garant for, og dernæst
købte gård og satte besætning på den, så der var brug for
penge. Jeg lånte Sooo kr. til udbetaling på købesummen, og
den senere udbetaling faidt sammen med, at jeg fik solgt
nogle tønder land af jordtilliggendet og til sidst hele
ejendommen.
I 1911 blev jeg af ministeriet for offentlige arbejder
valgt ind i Odsherreds Jernbanes repræsentantskab og blev
i 1928 valgt til dettes formand.
Jeg har således deltaget i adskilligt og altid med godt humør.
Det glædede mig, da jeg i 1889 mens jeg var sognerådsformand, blev valgt til formand for valgbestyrelsen af folketingsvalget. Et folketingsvalg dengang blev i denne kreds
holdt i Nykøbing, hvortil alle vælgerne fra kredsen måtte
møde. Valget stod mellem Korsgaard og Poul Petersen, Svensbjerg. Korsgård blev valgt med 958 stemmer mod Poul Petersens 691 stemmer.
Og så vidt jeg husker var der valg nogle måneder forud mellem Poul Petersen og Jens Rasmussen. Jeg ledede begge valg.
Det var vistnok sådan, at J.Rasmussen ved dette valg blev
valgt, men døde kort efter, hvorefter vi atter fik valg.
Jeg var ikke det mindste nervøs ved at lede valget, men syntes tværtimod, at det var morsomt. Det havde været rimeligere
at Nykøbings borgmester havde ledet valget, men han havde
prøvet det før og været meget nervøs og rystede af angst.
Han ville ikke være med i de kommende valgbestyrelser, og
lærer Steincke blev valgt i hans sted som repræsentant for
kommunen.
For mange år siden blev jeg udnævnt til landvæsenskommissær
og har deltaget i mange forretninger, og næsten alle har været vandløbssager.
34
Ved
vort sølvbryllup i 1906 blev vi af landbrugsforeningen
overrakt gaver. Jeg fik et guld-ur med kæde og en mappe med
en mængde underskri;ter, og min kone fik et sølvkaffesæt med
bakke.
I 1919 overdrog jeg gården i Nakke til vor søn Peter. Jeg var
da 68 år og min kone 61 1/2 år.
Peter havde det meste af vinteren været meget syg efter et ulykkestilfælde, hvor han var kommet ' til skade i vores vindmotor. Under denne sygdom havde min kone haft det svært med arbejde og mere, end hun kunne holde til, og hun var træt og
sløj og en del afmagret. Og da jeg kunne indse, at hun ikke
kunne få hvile, hvad hun særlig trængte til, ved at blive på
gården, foreslog jeg, at vi overdrog gården til Peter og flyttede til Nykøbing, og det blev vi straks enige om.
Vi fore-
bragte sagen for Peter, og han sagde også ja.
En anden grund var også medvirkende til at beslutningen blev
taget netop da. Peter var lige ved 3o år, og jeg havde den opfattelse, at skal man virkelig blive til noget i retning af at
styre sin egen bedrift og følge med udviklingen, så skal man
begynde i den unge alder. Og hvis jeg derfor havde holdt gården endnu i nogle år, var jeg bange for, at hans udvikling var
blevet hæmmet. Nej, man skal selv prøve og selv tage ansvaret,
dt;!t læres. der af.
Min kone og jeg flyttede til ~ykøbing, hvor vi købte et lille
hus, og hvor vi har boet siden, og aldrig har vi længtes efter
at komme tilbage til den langt mere besværlige stilling, som
leder af en bondegård. Vi tog også det hensyn, at man skal
flytte,
før man bliver helt gamle og aflægs og ude af stand
til at kunne tilpasse sig nye forhold.
Vi havde dengang højkonjunktur og je'g kunne vel have fået ca.
l2o.ooo kr. for gården, som den stod med udmærket besætning af
både heste, hornkvæg og svin, gode og store bygninger og jorden i god gødningskraft. Prisen blev sat til 85.ooo kr. Men da
35
hver af børnene, også Peter, havde fået lo.ooo kr, så havde
han med tillæg af hvad han havde sammensparet lS.ooo kr, og
han fik derved 7o.ooo kr. at forrente.
Havde det været nu i l93o, at overdragelsen skulle foretages,
ville den sum have været ca. 2o.ooo kr for høj, men Peter
har indtil nu forrentet sin·gæld og afdraget godt ll.ooo kr.
på min konto, foruden, at han har forrentet og efter de
faste~
regler afdraget på sin prioritetsgæld.
Han har benyttet de gode konjunkturer meget godt og været
sparsommelig.
Af høstmaskiner var ved overdragelsen:
En slåmaskine købt 1891 til 35o kr.
En mejemaskine, selvbinder, købt ca.l917 til 9oo kr
den afløste en aflægger købt 1891 til Soo kr.
dernæst en radsåmaskine og en bredsåmaskine.
Om mine forældres sygdom og død.
Min faders helbredstilstand var i den meste tid,
jeg kan huske,
kun jævn god. Hans mave var tit i uorden med deraf følgende ræben, af og til med stærke anfald, så vi måtte hente læge.
Disse anfald gik som regel hurtigt over. Om vinteren led han
meget af kulde, og han måtte derfor på den tid holde sig meget
hjemme.
Han døde 29.august 1879, godt 72 år gammel.
Min moder var i besiddelse af et udmærket helbred og udførte
trolig sin husgerning, indtil min hustru kom i gården. I de
sidste S-6 år begyndte en svaghed hos hende med, at hun ikke
kunne tale ordene så rent ud, at vi kunne forstå, hvad hun sagde, ligesom det også kneb med at synke maden. Om det var en muskelslappelse, eller noget andet, det fik vi ikke at vide, da
lægen ikke udtalte sig derom. Hun havde ingen smerte deraf• og
følte sig heller ikke syg.
Efterhånden udviklede svagheden sig således, at vi ikke kunne
36
forstå, hvad hun sagde. Hun skrev godt, og så tog hun tavle
og griffel og skrev, hvad det var, hun ville, og det var
med en vis glæde, at hun gjorde sig forståelig på denne måde, da ikke mange i hendes aldre ville kunne det.
Hun døde lS.juli 1888, 78 3/4 år efter to dages sygeleje.
Det er muligt, at de , som læser denne beretning, vil synes,
at begivenhederne er fremstillet noget spredt, og ind imellem hinanden, og det er de også.
Men forholdet er også det, at selvpm jeg forud havde lagt en
plan om, hvorledes disse optegnelser skulle følge efter hinanden, så har jeg måttet gøre brud derpå. Det må erindres,
at jeg begyndte på dette arbejde i 1926, og selv om jeg i det
første årstid skrev det meste, så har jeg senere med åringer
imellem syntes, at der burde ske tilføjelser eller anføres
noget, som jeg ikke tidligere havde tænkt på.
På den anden side har jeg også været bange for, at beretningen skulle blive for bred og derved afholde folk fra ar læse
den.
Nu jeg skriver dette, er vi nået til 1935, og der er foregået
meget, både glædeligt og sørgeligt, siden jeg begyndte på denne beretning.
Vi nåede den glæde at holde guldbryllup den 14.okt. 1931. Ja,
børnene syntes også, at det var en stor lykke for os alle.Vi havde indbudt dertil. Vi spiste på Hotel Phønix og var So
til bords. Middagen bestod af suppe, fisk og andesteg, derefter is. Efter middagen gik vi til vort hjem, ja nogle kørte,
hvor vi drak kaffe. Derefter blev der spillet kort af de fleste af mændene, og damerne passiarede.
Der kom en mængde lykønskningstelegrammer og også en del gaver. Af Tarmsalgets bestyrelse fremmødte 3, de andre 2 var
syge. De gav også gave: en porcelænsfigur forestillende min
kone og mig med vore navne indbrændte på fodstykket.
37
Festligheden varede til noget ind i de små timer og sluttede
med
froko~t.
De tilrejsende gæster af familien var til fro-
kost næste formiddag.
I l92o kom vor datter Sigrid hjem til os i Nykøbing. Hun
havde så vidt jeg husker i fem år bestyret huset for sin
broder Aksel.
Nu blev vi et trekløver, og det var meget hyggeligt. Hun
var ikke rask, det var eftervirkninger af spansksygen, som
hun havde, mens hun var i Haslev. I 1923 brød sygdommen
frem med lungetuberkulose. Imod lægens ønske, men under
hans ledelse blev kuren holdt her i hjemmet en hel sommer
med godt resultat. Selv om tuberkulosen ikke mere var i
lungen, så var den ikke gået helt af kroppen, thi i vinteren 1927-28 blev hun, efter at have skrantet nogle måneder indlagt på dr. Trolles klinik, København, hvor det
viste sig, at tuberklerne var gået på bughinden.
Med behandling af ultraviolette stråler fik doktoren over
sygdommen. Kuren varede 6 måneder.
Sigrid kom atter
hje~,
og vi havde det igen hyggeligt og
godt.
Min kone, som havde været heftig syg netop, mens Sigrid
. var i København, kom sig også, og derefter gik nogle år
med frem- og tilbagefald for dem begge. Men vi havde det
alligevel så godt, vi hjalp hinanden det bedste vi kunne,
og de to stakkels syge mennesker beklagede sig aldrig.
I foråret 1932 blev min kone atter syg. Lægen sagde, at det
var, mente han, en blodprop, der havde standset blodomløbet
i en af de små årer ved hjernen. Sygdommen viste sig til
at begynde med, at hun ingen kraft havde i sine . arme, og
senere udviklede det sig til, at hun ikke altid vidste, hvor
hun var, ligesom hun ikke havde evne til at tænke, hvorledes
stuerne var indrettet nedenunder.
38
I hele sin sygdom var hun glad, og selv om vi syntes, det var
sørgeligt med at hun stadig var uklar, så sørgede hun ikke
selv, og smerter havde hun ikke.
Hun døde 12.okt. 1932.
Hermed var et lykkeligt ægteskab afsluttet, og jeg skylder
hende usigelig tak for hvad hun har været for mig og vore
børn. Hele hendes væsen var præget af renhed og uselviskhed.
Hun var stille og beskeden, nærmest tilbageholdende, aldeles
usnobbet og en fin karakter, der aldrig løb med snak. For os
i hjemmet var hun herlig, og hun forstod at lave et hyggeligt
hjem for os.
Allermest så man hendes glæde, når børnene kom rejsende hjem,
enten til en højtid eller også til hendes fødselsdag. Ja,
hendes øjne strålede af glæde, og hun sparede sig ingen anstrengelse for at glæde dem, og vi siger gud tak for de mange
herlige år vi har haft hende, men hun savnes!
Hendes gudsforhold hvilede på en urokkelig tro på guds nåde,
og hun kunne aldrig forlige sig med Indre Mission, der nærmest opfattede gud som den strenge dommer.-