Sundheden i hovedrollen

SUNDHEDEN I
HOVEDROLLEN
Det er altid lidt af en udfordring at skulle identificere tendenser i en hvirvlende strøm af nyheder. Det kan føles som at
prøve at få styr på en myretue - tingene løber i alle retninger.
Dertil kommer, at såkaldte nyheder ikke altid reelt er
så nye, at det gør noget - vi ser meget gammel vin på nye
flasker. Men ind imellem sker der noget, der tiltrækker opmærksomheden. Mest oplagt er naturligvis nye teknologier,
som kan betyde, at vi pludselig ser produkter med helt nye
egenskaber i forhold til tidligere. Eller når en pludselig stigning i introduktioner på et ellers velkendt område bringer
det i ny fokus og viser sig at være en vejviser til en ny trend.
sundt igennem fx en dobbelt forandring, hvor det bleges fra
mørkt til blond og derefter farves igen.
Begge er 3-trins systemer, der har til formål at styrke håret
helt ind i cortex og beskytte mod skader - for derved både,
naturligvis, at skabe et generelt sundere hår - men især også
at gøre det muligt at behandle håret kemisk og samtidig
styrke det.
Niophlex beskrives som ”den måske største nyhed for
håret siden koldpermanenten i 1940’erne”. Det er et 3-trins
system med en synergisk interaktion mellem molekyler og
aktivstoffer, der ved hjælp af et niosom-system transporteres
ind under skællaget, ind i cortex. Der genskabes de bindinger, der giver håret dets styrke - og ødelagt hår genopbygges.
Dybt ind i hårstrået
Ligesom når vi taler om huden, ser vi mere og mere, at der,
når det gælder hårstrået, er interesse for ikke kun at overfladebehandle. Jo længere ind man kommer, jo mere man
påvirker de indre tilstande, desto mere vil man årsagsbehandle frem for kun at udbedre symptomer. Og cortex er
for håret, hvad dermis er for huden. Så når vi for alvor skal
udbedre skader, styrke og genopbygge, er det her, det sner.
Er der noget, der er sikkert på hele det kosmetiske område, så er det, at én nyhed sjældent kommer alene; selv om
det enkelte firma mener, at de står med en ”enestående”
nyhed, ved enhver skønhedsjournalist, at enere er næsten
ikke-eksisterende. Verden i dag er simpelthen sådan skruet
sammen, at nye teknologier altid finder udtryk ad flere kanaler.
Sådan ser det også ud til at forholde sig med nyhederne
Niophlex (fra ID hair) og Olaplex (distribueres af Avision
Group), som ikke kun har bogstaver til fælles. Vi er vant til, at
enhver kemisk proces vil efterlade håret tørt og åbent - svækket og udsat for at knække. Med såvel Niophlex som Olaplex
genskabes bindinger, elasticitet og styrke, så hårets tilstand
generelt forbedres. Således kan man simpelthen udsætte
håret for mere, end det før har været muligt - og bringe det
3/2015 Kosmetik
Trin 1 og 2 sker hos frisøren. Først en Bonder, der blandes
i produkterne til kemiske behandlinger, skaber nye bindinger, beskytter den indre struktur og således forbedrer hårets
styrke og elasticitet. Dernæst en Enhancer, en nærende
creme, der ved hjælp af nye svovl- og saltbroer lukker håret
udefra og skaber et polymerisk skjold, der beskytter mod
negative påvirkninger fra kemiske behandlinger, varmestyling, påvirkning af klor- eller saltvand og sol.
Trin 3 er hårkuren Maintainer, kunden bruger 2 x ugentligt
derhjemme som vedligeholdelse. Nøgleingredienserne i Niophlex er af naturlig oprindelse; plejende isoflavoner fra soyabønne; aminosyrer, der beskytter og skaber bindinger, fugter
og beskytter; og phytoceramider fra ris, der ligeledes beskytter.
Niophlex er godkendt til grøn salon.
t
Af Helle Forum
Hovedbundens sundhed, hårets vækst og lidt muntre trends.
793
Fra hår til rødder - den sunde vækst
t
Også Olaplex er et 3-trins system, udviklet til at styrke,
reparere og genopbygge håret under en farve- eller lysningsbehandling og ”flytte grænserne for, hvad der er muligt at
gøre med håret uden at sætte dets kvalitet på spil”, som
skrevet står i presseteksten. Dermed, siger Olaplex, er det
for første gang muligt helt at undgå skadet og ødelagt hår.
Her hedder de tre trin Bond Multiplier, Bond Perfector og
Hair Perfector (denne sidste ligeledes velegnet som styrkende
pleje umiddelbart inden en farvebehandling).
Også Olaplex går ind i hårstrået og reparerer de ødelagte
bindinger, så det igen bliver stærkt, sundt og mere modstandsdygtigt. Teknologien er dog en smule anderledes, idet
det baserer sig på et enkelt molekyle - ”originalt og paten­
teret”, som efterlader håret stærkere end nogensinde før
muligt. Selv porøst hår kan farves og samtidig fremstå stær­
kere efter behandlingen.
Olaplex citerer bl.a. frisør Bianca Hillier fra Sally Hershberger i Los Angeles for at sige: ”Jeg mener, det har æn­
d­ret hele frisørindustrien. Man behøver ikke længere gå på
kompromis med hårets integritet i forbindelse med kemiske
behandlinger”.
Behold virkningen af behandlingen hos
frisøren
En lidt anden vinkel på bevaring af et stærkt hår byder
L’Oréal Professionel ind med: ProFiber Professional Hair Da­
mage Science understøtter de professionelle behandlinger
hos frisøren med “professionel” hjemmepleje efterfølgende.
Serien er bygget op over en cyklus på 6-8 uger og starter
med en reparerende behandling hos frisøren - der følges op
hjemme ved vask med en reaktiverende specialshampoo,
som ved hver 4. vask suppleres af en Re-Charge. Hjemmeprodukterne er inddelt i 3 serier - Rectify til let skadet hår, Restore til skadet hår og Reconstruct til meget skadet hår (hver
med shampoo, conditioner, maske og leave-in behandling). 794
Hårrøddernes sundhed og trivsel er interessant, fordi deres
tilstand har afgørende betydning for hårets vækst. Området
har allerede været i fokus gennem et stykke tid, men der er
ingen tegn på, at den tendens vil svækkes. Tværtimod. Og
fornuftigt nok - det er bedre at årsags- end symptombehand­
le, og når vi er nede i hovedbunden og hårrødderne, er vi
jo netop dér, hvor hårets sundhed og styrke grundlægges.
En overbelastet, udsultet hårrod kan ikke opbygge et lige så
sundt hårstrå som en frisk, veliltet og velnæret.
Slut med hårtab
Naturligvis er det også hårrødderne, der er i fokus, når vi
taler hårtab. Dette område har været næsten tabubelagt.
Håret har forsat stor emotionel værdi, og det kan gå hårdt ud
over selvtilliden, hvis det pludselig forlader én i større mængder. Men i takt med, at vi ser, at det faktisk er muligt at gøre
noget, fremstår det mindre farligt og nemmere at tale om - til
glæde for de mange, der vil føle det nemmere at springe ud
af hårtabs-skabet.
Men hvad skal man gøre, hvis man taber mere hår end
sædvanligt, og hvilke behandlingsmuligheder findes der
mod kvindeligt hårtab? Det ved den australske professor i
dermatologi ved University of Melbourne i Australien, Rodney Sinclair, en del om.
Ifølge ham kan årsagerne til hårtabet være meget forskelligartede. Det kan være medicinsk behandling, graviditet,
problemer med skjoldbruskkirtlen, større operationer, feber,
blodtab eller jernmangel og udsultning, måske som følge af
lyn-slankekure.
Men det kan også skyldes en autoimmun sygdom, alopecia areata, hvor håret falder ud i totter og efterlader skal­
dede pletter. Tilstanden er genetisk betinget, og det menes,
at mindst fem gener skal spille sammen for, at den udløses og hvor den udløsende faktor er udsættelse for androgener,
de mandlige kønshormoner (som kvinder også har, ligesom
mænd også har kvindelige kønshormoner - og androgener­
ne kan påvirke hårsækkens celler på et tidspunkt, som er
kritisk for hårets vækst).
Ifølge Rodney Sinclair er det vigtigt at forklare kvinderne, at
deres tilstand ikke er et resultat af noget, de har gjort ved deres
hår eller hovedbund. Det er ikke kemiske behandlinger, der er
årsagen, ej heller er det miljøet, kosten eller stress, siger han.
Håret vokser ud fra hårsækken (hårfolliklen). Det eneste
sted, det er i live, er nederst i hårsækken; så snart det vokser
op og ud, er det dødt. Alle mennesker har omkring 2 millioner hårsække over hele kroppen, heraf omkring 100.000
i hovedbunden. Ved alopecia areata forsvinder hårsækkene
ikke, men de formindskes og vil kun danne korte, fine hår.
Væk med den kvindelige konfliktskyhed
Normalt siger vi jo, at det er mændene, der er problemfornægtere, og som ikke er til at drive til lægen. Men når det
gælder hårtab, ser det ud til, at kvinder er lige så konfliktsky
- forsøger at bortforklare det eller udskyder at få gjort noget
ved det. Trist, siger Rodney Sinclair, for det første år, hvor
problemet registreres, er afgørende. Jo tidligere behandling,
jo bedre resultater på sigt. Og der kan gøres noget, enten ad
medicinsk vej, men ifølge Sinclair har også prostaglandiner
i shampoo og balsam vist sig effektivt som hæmningsstof.
(Kilde: Videnskab.dk)
Kosmetik 3/2015
Vi har tidligere i Kosmetik (1/2013) omtalt kosmetiske
midler til brug ved hårtab - fx L’Oréals Stemoxydine-molekyle,
der stimulerer hårets vækst ved at bedre livsbetingelserne for
hårsækkens stamceller, Shiseidos Adenogen, der ved hjælp
af nukleinsyren adenosin (en del af energimolekylet ATP)
stimulerer vækstfaktoren FGF-7, som igen bevarer håret længere i vækstfasen og gør hårstrået kraftigere, samt Shidenkai
fra Sensai, der med en enzym-lignende ingrediens, t Flavone
modvirker forkortelse af hårets naturlige vækstfase.
Siden er nye spillere kommet på banen.
Prostaglandin - eller rettere, en prostaglandin-analog ingrediens (læs evt. mere i Kosmetik 2/2013 om vippeforlængelse) er netop, hvad NeuHair benytter sig af. Produktet til
hovedbunden er en videreudvikling af NeuLash til vipperne.
NeuHair formlen forstærker håret og gør det fyldigere og
kraftigere. Blandt de øvrige ingredienser er polypeptider,
aminosyrer, panthenol, biotin og ekstrakter af sød mandel.
Formler til både mænd og kvinder
Crescina HFSC, der er udviklet i Schweiz, befordrer hårets fysiologiske vækst og modvirker hårtab. Ampullerne har i tests
vist sig effektive på 100% af testpersonerne. Crescina findes
i formler til mandlig hhv. kvindelig tyndhårethed.
Ifølge distributøren, Lone Henriksen fra Galaxa Pharma,
ligger hårrodens stamceller i en lille ”udposning” tæt på bun­
den. Re-Growth HFSC aktiverer stamcellerne, så de flytter
sig ned i vækstområdet, og tilfører samtidig gode nærings­
stoffer, der skaber rette vilkår for opbygning af et sundt og
stærkt hårstrå.
”Udtynding skyldes”, fortæller hun, ”at for mange hår­
sække er gået i hvilefase - og får de lov til at blive dér, vil
de til sidst dø. Er det først sket, kan vi ikke gøre noget ved
det. Men Re-Growth HFSC påvirker hårsækken, så håret igen
kommer i vækstfase”. Der er 2 varianter:
Re-Growth HFSC (i tre styrker, 200, 500 og 1300) bruges
ved mere vedvarende problemer. Ampullerne stimulerer hårrodscellernes metabolisme og fremmer keratindannelsen
og dermed dannelsen af nyt hår. Blandt aktivstofferne i den
første er hydroliseret stamcelle-aktiverende risprotein, den
genopbyggende aminosyre cystein, den proteindannende
aminosyre lysin og stofskiftestimulerende glykoprotein. Hertil
kommer sporstofferne silicium og zink samt en blodcirkulationsfremmende ingrediens.
Complete Treatment er en kombination af Re-Growth
HFSC og Anti Hair Loss til midlertidige perioder med ek-
Exfoliering til hovedbunden
En frisk, sund og veliltet hovedbund er også i fokus hos
Kérastase. I den nye Chrologogiste-serie indgår Absolute
Renovator Exfoliating Care, en scrub, der aktiverer mikrocirkulationen, hvilket - sammen med den hovedbundsmassage, der sker under påføring af produktet - fornyer og
forbedrer hovedbundens, og dermed hårrøddernes, tilstand.
t
Fra vipper til hovedbund
straordinært hårtab. Sidstnævnte skaber et sundere miljø i
hårsækken ved at gøre den mere elastisk, så den bliver bedre
til at holde på håret.
Produktet bruges i 5 dage, så 2 hviledage, og forfra. Firmaets undersøgelser viser, at 95% af brugerne har en positiv
effekt efter 2 måneders brug, mens 100% ser effekt efter
4 måneder. Herefter ses ikke øgede resultater, så brugsperioden er altså 2-4 måneder efter behov.
Crescine-produkterne til kvinder indeholder også biotin,
glutamin, quaternium 52-balsam (blødgørende) og phyto­
østro­­gener indeholdt i rodekstrakt fra pueraria mirifica, en
thailandsk lægeurt, der også kendes som kwao krua, og som
her er anvendt for at beskytte hårsækken mod påvirkning
fra testosteron. Dette medtaget som kompensation for, at
kvinders hår og hovedbund ofte er mere stresset som følge
af kemiske behandlinger og varmebehandlinger.
Simpelthen smarte: Carré Lissant fra Kérastase er små ark med anti-statisk tek­
nologi, der på sekunder tæmmer flyvsk, statisk eller ”frizzy” hår. På hvert ark
ligger et tyndt lag voks, som - når arket fejes blødt hen over håret - øjeblikkelig
får det til at makke ret og samtidig blive blankere. Må siges at være for håret,
hvad pudderdåsen er for ansigtet.
3/2015 Kosmetik
795
Foto: Wella
t
796
Mere trendige trends
Men hvad sker der ellers ”derude”?
Hos Wella er nordisk kreativt ansvarlig Marta Spizewskas
bud på efterårets største trends, at vi i farverne vil se mange
flotte farvekombinationer, især rå og naturinspirerede. ”En
stor trend bliver farvekombination af brunt, nærmest jordfarvet hår som basisfarve - med reflekser/striber/highlights
af lysegrå metallisk farve. Det giver en nærmest ’shimmering’ jordfarve til håret. Vi kalder looket ’Marbled Stone’”,
fortæller hun.
Inden for styling betyder det rå natur-look, at vi vil se forskellige strukturer i håret. ”Det må gerne se ud, som om
vind og hårdt vejr har rusket det godt igennem... og kan en
flet-detalje indgå, er det bare så meget desto bedre. Og der
må gerne være forskellige slags flet i samme hår”.
Hos Wella Professional repræsenterer den nye stylingserie
Eimi også en trend - mod at gøre stylingprodukter mere individualistiske. Inspirationen er hentet fra nutidens livsstil,
hvor vi dyrker vores personlige stil og viser den frem på Instagram og Pinterest. Det giver behov for produkter, der lader
os forfølge netop det, vi hver især finder mest interessant.
Fokus på flet som mega-trend er der også hos
L’Oréal. Brand manager,
selective brands, Aviaja
Riemann-Andersen fortæller, at Kérastase har
lavet en hel bog om fletninger, Book of Braids,
som de ser som noget
af det hotteste lige nu.
Bogen viser 30 forskellige typer fletninger ”til
en hver situation” og de
produkter, der gør det
nemmere at lave dem.
Den kan downloades på
http://www.kerastase.com/en/couture-styling-braids.
Men L’Oréal fremhæver også, at farvetrenden BRONDE,
en kombination af Brown og Blonde, som kom sidste år, bare
bliver stærkere og stærkere - nok fordi den kan tilpasses alle
hårtyper og hudtoner og derfor appellerer til alle. For at få
rette effekt skal den laves hos frisør, for det er subtile gradueringer, der skaber legen med lys og skygge, med dybde og
dimension, som er hemmeligheden bag effekten.
Kala Kilshaw-Laing, grundlægger af ego PROFESSIONAL
med det superlækre stylingudstyr, nævner også fletningerne
som mega-trend - men hertil masser af tekstur i håret, ”det
må gerne være stort og med
god bevægelse”. Bedst naturligvis med de nichede stylingapparater, samme firma er
leveringsdygtig i.
Fra Henkel Norden påpeger
technical manager Mats Hagwall, at
styling specifikt til mænd er et stigende marked. Derudover har Schwarzkopf
fokus på muligheden for at lave lækre frisurer,
der holder, men uden at gøre håret stift og slidt...
og henviser til de produkter, firmaet har lavet i samarbejde
med Claudia Schiffer.
Skift hårfarve, som du skifter undertøj!
Nu kan du virkelig folde dig ud ­ uden vidtrækkende
konsekvenser, der kræver udvoksning for at kunne
ændre på! Vel at mærke inden for hårpalettens
naturlige farver ­ og mere farvestrålende indslag.
id Hair’s Colour Bomb er en ny­generations farve­
conditioner, der intensiverer hårets farve samtidig
med at pleje det.
Skal der mere knald på, handler det om Pow’r
skyllefarver. Pink, orange, blå, turkis, lavendel... du
bestemmer selv. Fuld fart frem med farven ufortyn­
det, mere pastelagtig, når du blander med Pastelizer.
Farverne vaskes helt ud efter op til omkring 15
hårvaske ­ alt efter grad af forskel i farve til hårets
naturlige farve og hårets tilstand (porøst eller sundt)
ved behandlingen.
n
Kosmetik 3/2015