Spørgsmål og svar til afmærkning af vejarbejder - Vej

VIDEN OG DOKUMENATION
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING
AF VEJARBEJDER
ANLÆG OG DRIFT
FEBRUAR 2015
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
FORORD
Dette notat indeholder vejregelgruppen Afmærkning af vejarbejders svar på brugernes spørgsmål
til dokumenterne for afmærkning af vejarbejder:
• Bekendtgørelser om afmærkning af vejarbejder mv.
• Afmærkning af vejarbejder m.m. (håndbogen)
• Tegninger for afmærkning af vejarbejder på motorveje
• Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land
• Tegninger for afmærkning af vejarbejder i byområde
• Lommebog for afmærkning af vejarbejder m.m.
Notatet erstatter Spørgsmål og svar til afmærkning af vejarbejder fra juni 2014.
Afsnit 1.46 – 1.55 og 2.16 – 2.18 er nye, mens afsnit 1.42 er revideret.
Se også notatet Tillæg til afmærkning af vejarbejder.
2
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
1.10
1.11
1.12
1.13
1.14
1.15
1.16
1.17
1.18
1.19
1.20
1.21
1.22
1.23
1.24
1.25
1.26
1.27
1.28
1.29
1.30
1.31
1.32
1.33
1.34
1.35
1.36
1.37
1.38
1.39
1.40
1.41
1.42
1.43
1.44
1.45
1.46
1.47
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL HÅNDBOGEN
Side 8, 70 og 78 om cyklister og fodgængere i arbejdsfrit område
Side 22 om arbejdspladsbelysning og blænding
Side 25 om definition af vejlukning
Side 26 om midlertidig råden over vejareal
Side 26 og 29 om beskrivelse af beskyttelsesniveauer
Side 26 og 29 om godkendelse af beskyttelsesniveauer
Side 27 om stedfæstelse af første og sidste tavlesnit
Side 29 om henstillede arbejdskøretøjer
Side 29 om vejklasser og brug af tegninger for byområde på statsveje
Side 36 om kø-beregning
Side 48 og 112 om N46 Markeringslygter
Side 51 om rækværk langs stier
Side 52 om udeladelse af løbelys på N44,1
Side 53, 70, 130 og 133 om sikkerhedsafstand efter beskyttelsesmodul
Side 58 om nedtællingsmoduler på lyssignaler
Side 58 om signalanlæg og tegngivning
Side 66 om snerydning
Side 66 om sikkerhedsafstand efter TMA og afspærringsvogn/begrænsningslinje
Side 70 om kant- og baggrundsafmærkning på køretøjer
Side 70 og 78 om beskyttelsesniveauers status
Side 71 om beskyttelsesniveau ved trafiktilsyn
Side 71 om beskyttelsesniveauer ved tilsyn og retablering af afmærkning på
motorveje
Side 71 om ledningsarbejde som bevægeligt vejarbejde
Side 71 og 79 om valg af beskyttelsesniveauer
Side 72 om beskyttelsesniveauer ved opsætning af vejudstyr
Side 72 om opmåling på lokalveje i åbent land og trafikveje/lokalveje i byområde
Side 73 om beskyttelsesniveauer ved maskinel vejservice på motorveje
Side 73 om beskyttelsesniveauer ved brøndarbejde
Side 73 om manuelt vejarbejde på vognbaner på motorveje
Side 76 om belysning og reflekser på containere
Side 77 om henlæggelse af materiel og materialer
Side 77 om henstilling af arbejdskøretøjer
Side 79 om hastighedsnedsættelse i forhold til arbejdsstedets afstand til kørebanen
Side 95 om tolerance ved stilladsarbejde
Side 96 om afstand mellem C55-tavler
Side 49, 108, 110 og 134 om afstand mellem N42 på trafikværn
Side 110 om afstand mellem N44
Side 112 om DS/EN 12767 om Vejudstyrs eftergivelighed
Side 123 om overgangsbestemmelse for Z 93 Gult blinksignal. Jf. § 94 stk. 5.
Side 133 om godkendelse af TMA
Side 134 om trafikværnslængder ved begrænsede pladsforhold
Side 148 om advarselsklæder for vejarbejdere
Side 148 om reflekser og spærrebomme på køretøjer
Side 152 om betonklodser
Side 154 om vægtgrænser på beskyttelsesmoduler
Arbejdstilsynet og afmærkningsplanen
Andre beskyttelsesniveauer end i vejreglen
5
5
5
5
5
5
6
6
7
7
7
7
7
8
8
8
9
9
9
9
9
9
9
10
10
10
10
11
11
11
11
11
12
12
13
13
13
13
13
14
14
14
14
15
15
15
15
16
3
ANLÆG OG DRIFT
1.48
1.49
1.50
1.51
1.52
1.53
1.54
1.55
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
2.9
2.10
2.11
2.12
2.13
2.14
2.15
2.16
2.17
2.18
4
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
Samarbejde mellem vejmyndighed og politi
Udbøjningen på trafikværn
Betonklodser ved bygningsstilladser på vejareal
Tværafspærring vs. gradvis indsnævring
Manuelt lappearbejde
Størrelser på E16-tavler
O 45 på kørebanen
Samtykke fra politiet på privatveje med én ejer
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL TEGNINGER
Generelt: Tavler i begge vejsider
Generelt: Arbejdsfrit område efter TMA
B-tegninger: C51-tavler er ikke vist
B-tegninger: Overflødig tekst ”D15,3”
B-tegninger: Brug på statsveje
B107 m.fl.: UD1-tavler uden krydsning
B704, B705 og B706: Forkert brug af D16-tavler
B803 og B804: Forkerte C55-tavler
B803 og B804: Mangler i indholdsfortegnelsen
L-tegninger: Størrelser på C55 og C59
L-tegninger: Spærrelinje sammen med C51
L1002: Indsnævring af kørebanen med afspærringsvogn
M351: Note 17
M363: Størrelse på E16-tavler
M600: Reflekstype 3
Tegninger for liftarbejde i vejkryds
Tegninger for maskinel afstribning
Tegninger for tilkørselsramper på motorveje
16
16
16
16
16
17
17
17
18
18
18
18
18
18
19
19
19
19
19
19
20
20
20
20
21
21
21
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
1 SPØRGSMÅL OG SVAR TIL HÅNDBOGEN
1.1
Side 8, 70 og 78 om cyklister og fodgængere i arbejdsfrit område
Arbejdsområdet må ikke anvendes til cyklister eller fodgængere, hvilket skaber problemer, når de
så i stedet skal være på kørebanen (fx broer).
Svar: Det er rigtigt, at arbejdsfrit område – hvori frimeteren tidligere kunne medregnes - ikke
længere må anvendes til færdsel, da arbejdsfrit område er en del af arbejdsområdet. Til gengæld er
der ikke længere krav om frimeter (beskyttelsesniveau 3), og frimeteren kan med fordel udelades,
hvis der er en afmærket cykelsti, fællessti eller delt sti eller fortov mellem arbejdsstedet og
motorkøretøjer. Alternativt kan opsættes trafikværn til beskyttelse af lette trafikanter.
1.2
Side 22 om arbejdspladsbelysning og blænding
Håndbog afsnit 2.3.3 side 22: ”Arbejdspladsbelysning bør..” Skal der ikke stå ”må” i stedet for ”bør”
Svar: Der foreligger ikke bindende bestemmelser om arbejdspladsbelysning, så blænding af
trafikanterne undgås.
Dog kan politiet forlange lysindretninger fjernet, hvis de er vildledende eller til ulempe for færdslen
jf. færdselslovens § 99.1
1.3
Side 25 om definition af vejlukning
Håndbog afsnit 2.5 side 25 øverst: ”Lukning af en vej i § 5 stk. 6 overfor betyder, at vejen er
midlertidigt spærret for motorkøretøjer i en eller begge retninger” Bør denne sætning ikke ændres
til: ”Midlertidig lukning af en vej jf. § 5 stk. 5 betyder, at vejen er midlertidigt spærret for
motorkøretøjer.”
Svar: Det er korrekt forstået, at § 5, stk. 5 betyder, at vejen er midlertidigt spærret for
motorkøretøjer. I øvrigt rettes henvisningen ved næste revision.
1.4
Side 26 om midlertidig råden over vejareal
Begrebet Midlertidig råden over vejareal. I den forhenværende BEK om afmærkning af vejarbejde §
1 nr. 8) var anført, at ”midlertidig råden over vejarealet sidestilles med vejarbejde i
afmærkningsmæssig henseende”.
Svar: Begrebet midlertidig råden har ikke eksisteret i vejloven men er et slangudtryk. Det korrekte
begreb er Særlig råden over vejareal, som reguleres i vejlovens § 102. Dvs.
vejbestyrelsen/vejmyndigheden skal sagsbehandle efter § 102 og kan i den forbindelse stille som
vilkår, at der skal afmærkes som ved vejarbejde.
1.5
Side 26 og 29 om beskrivelse af beskyttelsesniveauer
Hvor skal beskyttelsesniveauer beskrives, og hvem skal beskrive dem jf. §§ 7 og 70?
1
§ 99 er forklaret i Færdselsloven med kommentarer (1992).
5
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
Den nye håndbog side 26 står ” Det anbefales, at beskyttelsesniveauer for vejarbejdere beskrives i
graveansøgningen eller rådighedsansøgningen”, men på side 27 står ”Vejmyndigheden behandler
afmærkningsplanen med fokus på trafiksikkerhed og fremkommelighed ud fra forudsætningerne i
ansøgningen, mens beskyttelsen af vejarbejdere er bygherrens og entreprenørens ansvar og derfor
ikke nødvendigvis fremgår af afmærkningsplanen.”
Skal beskyttelsesniveau beskrives i en rådighedsansøgning og skal vejmyndigheden tage stilling?
Svar: Ifølge BEK § 7 kræves det, at der skal foreligge en beskrivelse af beskyttelsesniveauer jf. bilag
4 i BEK, før et vejarbejde sættes i gang, og det anbefales, at beskyttelsesniveauer beskrives i
graveansøgningen eller rådighedsansøgningen.
I en kommende ændringsbekendtgørelse vil det blive tydeliggjort, at beskyttelsesniveauet ikke
nødvendigvis beskrives på afmærkningsplanen.
Arbejdsgiveren har ansvaret for de ansattes sikkerhed, og entreprenøren fastsætter selv det/de
nødvendige beskyttelsesniveau(er) – evt. med udgangspunkt i håndbogens blå skemaer side 71-73
og 79-80. Selvom entreprenøren selv fastsætter de nødvendige beskyttelsesniveauer, kan
bygherren dog have fastsat krav om (fx i udbud og øvrige kontraktarbejder), at nogle
arbejdsprocesser udføres maskinelt.
Vejmyndigheden kommer dog i visse tilfælde til at tage stilling eller drøfte beskyttelsesniveauerne
med entreprenøren. Fx hvis denne ønsker at spærre en vej (niveau 8), eller hvis der opsættes
trafikværn, hvor dette ikke skønnes nødvendigt i de blå skemaer med arbejdsprocesserne, eller
hvor det kan påvirke trafiksikkerheden.
1.6
Side 26 og 29 om godkendelse af beskyttelsesniveauer
Hvem skal godkende beskyttelsesniveauet?
Svar: Der er ingen myndighedsgodkendelse af beskyttelsesniveauet inden igangsætning af arbejdet.
Arbejdstilsynet er myndighed for arbejdsmiljøet på arbejdsstedet, mens vejmyndighed og politi er
myndighed i trafikområdet. Bemærk dog at beskyttelsesniveauerne omfatter afmærkning og andre
foranstaltninger, som ikke må bruges uden vejmyndighedens godkendelse.
Selvom entreprenøren har beskrevet beskyttelsesniveauet i rådighedstilladelsen/gravetilladelsen,
medfører det ikke, at vejmyndigheden dermed har godkendt, om beskyttelsesniveauet er passende
i forhold til beskyttelse af vejarbejderne. Vejmyndigheden skal dog kontrollere, at entreprenøren
har beskrevet et beskyttelsesniveau.
Tilsvarende skal politiets samtykke indhentes i forbindelse med fx hastighedsnedsættelser m.m. jf.
§ 5.
1.7
Side 27 om stedfæstelse af første og sidste tavlesnit
”Mellem første og sidste tavlesnit kan tavlernes indbyrdes placering tilpasses eksisterende forhold
på stedet og dermed variere fra afmærkningsplanen”.
Hidtil er der ikke accepteret ændringer fra standardtegningerne fx standardtegning 10-2 suppleret
med C55(50). Er vi nødt til at ændre denne praksis igen, og vil vi reelt fremover ikke se specifikke
afmærkningsplaner?
6
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
Svar: Årsagen til § 8 er et ønske om at have stedfæstet den første og sidste afmærkning ikke mindst
af hensyn til de kommende visninger af vejarbejder i diverse IT-systemer.
Hvis tavlerne ikke kan opstilles i overensstemmelse med afmærkningsplanen, skal vejmyndigheden
kontaktes.
Vejmyndigheden afgør, om der kan anvendes ændrede standardtegninger (generelle
afmærkningsplaner) i den konkrete situation.
1.8
Side 29 om henstillede arbejdskøretøjer
Håndbog afsnit 2.10 side 29: ”Henstillede arbejdskøretøjer…” Afsnittet er uklart - hvad menes der?
Svar: Der kan ses bort fra de sidste 3 ord i sætningen ”eller vejarbejdernes sikkerhed”.
1.9
Side 29 om vejklasser og brug af tegninger for byområde på statsveje
I den nye håndbog side 29 afsnit 2.9 Vejklasser og vejtyper er anført, at alle statsveje er klassificeret
som gennemfartsveje. Begrebet gennemfartsveje er kun nævnt under åbent land (uden for tættere
bebygget område). Betyder det, at alle de nye tegninger for vejarbejde i byområde ikke kan
anvendes på statsveje?
Svar: Nej. Alle VD's veje er trafikveje i relation til skemaerne med beskyttelsesniveauer, uanset om
vi er i by eller åbent land. (på statsvejnettet bruges såvel by- som tegningerne for åbent land).
1.10 Side 36 om kø-beregning
I § 10 er anført: ”Ved stationært vejarbejde på trafikveje skal vejbestyrelsen eller vejmyndigheden
vurdere, om der med stor sandsynlighed vil opstå væsentlig kødannelse afledt af vejarbejdet, og i
så fald skal den forventede kølængde beregnes og konsekvenserne vurderes. ”Hvem skal foretage
disse beregninger og konsekvensvurderinger?
Svar: Opgaven bør varetages af den, som forestår arbejdet. Det er vejmyndighedens ansvar, at
beregninger og vurdering foreligger, men vejmyndigheden kan uddelegere opgaven.
1.11 Side 48 og 112 om N46 Markeringslygter
Er formuleringerne i §§ 57 og 64 efter hensigten mht. ’lygtetændingstiden’ og ’hele døgnet’?
§ 57. N 46 Markeringslygter skal anvendes til markering af afspærring på cykelsti og fortov i
lygtetændingstiden, medmindre afspærringen er tilstrækkeligt belyst.
§ 64. Tværafspærring på cykelsti skal afmærkes med O 45 Spærrebom mindst i størrelse ca. 150 ×
33 cm. Over O 45 Spærrebom på cykelsti skal placeres mindst to stk. N 46 Markeringslygter tændt
hele døgnet, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst.
Svar: I en kommende ændringsbekendtgørelse vil det i § 57 og 64 fremgå, at N 46 Markeringslygter
skal være tændt i lygtetændingstiden, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst.
1.12 Side 51 om rækværk langs stier
Henvendelse om det anførte om rækværk. AT-vejledning 2.1 synes udgået og erstattet af BEK nr.
1516 § 27. Faldhøjden er fjernet.
7
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
Svar: At-vejledning 2.1 er erstattet med At-Vejledning 2.4.1, hvori afsnit 5 omhandler Fald fra
højden på byggepladser.
1.13 Side 52 om udeladelse af løbelys på N44,1
§ 62 stk. 8: Hvorfor må man ikke undlade løbelys på N 44,1 Markeringscylinder, når man må i stk. 9,
hvor der i stedet anvendes en N 44,2 Markeringskegle. Begge steder på lokalveje.
Svar: Det er hensigten, at løbelys kan udelades på både N44,1 og N44,2 på lokalveje i dagslys, men
for nærværende er det kun lovligt at undlade løbelys på N44,2 Markeringskegle.
1.14 Side 53, 70, 130 og 133 om sikkerhedsafstand efter beskyttelsesmodul
Hvad er sikkerhedsafstanden ved manuelt vejarbejde bag et beskyttelsesmodul?
Svar: Det forudsættes, at et beskyttelsesmodul ikke flytter sig ved påkørsel, og der er derfor ingen
anbefalet sikkerhedsafstand (bufferzone) efter et beskyttelsesmodul.
For at reducere risikoen for påkørsel af vejarbejdere, hvis en bilist mister herredømmet ud for
beskyttelsesmodulet anbefales følgende:
Ved brug af beskyttelsesmodul uden supplerende kantafmærkning til afgrænsning af
arbejdsområdet anbefales det at afgrænse arbejdsstedet af en (usynlig) 8°-frakørselsvinkel jf.
forudsætninger i håndbog om Vejautoværn.
Figur 1.1 Eksempel på vejledende sikkerhedsafstand og afgrænsning af arbejdssted med manuelt vejarbejde efter
beskyttelsesmodul i 2. vognbane på 4-sporet vej med midterrabat. Arbejdsstedets længde varierer i forhold til
afstanden til autoværnet.
1.15 Side 58 om nedtællingsmoduler på lyssignaler
Farven på nedtællingssignaler på midlertidige lyssignaler. I BEK § 80 stk. 2 er anført, at de skal være
hvide, men der er et ønske om, at de skal være røde, da det er farven landene omkring os
anvender.
Svar: Det er besluttet ændre farven til rød i en kommende ændringsbekendtgørelse. Det vil dog
være muligt at anvende hvide nedtællingssignaler i en overgangsperiode.
8
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
1.16 Side 58 om signalanlæg og tegngivning
Den nye håndbog afsnit 3.11.1 side 58 vedr. signalanlæg og tegngivning, hvad menes der i forhold
til færdselslovens § 89?
Svar: Der kan ses bort fra den sidste del af sætningen, som derfor bliver: ”I perioder med megen
trafik i én eller begge retninger kan det være nødvendigt at styre signalanlægget manuelt.”
1.17 Side 66 om snerydning
Er snerydning omfattet af bekendtgørelsen om afmærkning af vejarbejder?
Svar: Nej, snerydning er ikke vejarbejde, og arbejdsprocessen maskinel snerydning i håndbogen om
Afmærkning af vejarbejder m.m. samt BEK § 85 stk. 2 fjernes ved næste revision.
1.18 Side 66 om sikkerhedsafstand efter TMA og afspærringsvogn/begrænsningslinje
Håndbog afsnit 4.1.1 side 66: under d) Det bør præciseres, at der ikke må arbejdes i en afstand af
50 m fra TMA og 200 m fra afspærringsvogn/begrænsningslinje?
Svar: Forslaget overvejes ved næste revision af håndbogen.
1.19 Side 70 om kant- og baggrundsafmærkning på køretøjer
Beskyttelsesniveau 2. Er det nok, at kant- og baggrundsafmærkningen er opsat på køretøjet, når
arbejdet udføres som maskinarbejde fx græsslåning på motorvej?
Svar: Ja, tavler må opsættes på arbejdskøretøjer i visse tilfælde.
1.20 Side 70 og 78 om beskyttelsesniveauers status
Er beskyttelsesniveauer bindende?
Svar: Ja, de 8 beskyttelsesniveauer med tilhørende sikkerhedsforanstaltninger er bindende, men
arbejdsprocesserne er vejledende. Hvis der ikke anvendes de anbefalede beskyttelsesniveauer for
den pågældende arbejdsproces, bør der anvendes noget mindst lige så sikkert.
1.21 Side 71 om beskyttelsesniveau ved trafiktilsyn
Hvilket beskyttelsesniveau skal man anvende, når der skal føres tilsyn fra vejmyndighedens side på
arbejdsstedet?
Svar: Hvis vejmyndighedens tilsyn kun er kortvarigt, fx at man holder ind til siden for inspektion,
kræver det ikke noget beskyttelsesniveau, med mindre man er på motorvejen, hvor der skal være
spærrebom (beskyttelsesniveau 2) bagerst på tilsynsbilen. Derudover skal afmærkningslygte
(rotorblink) være tændt samt blinkende kryds på køretøjer i nødsporet. Desuden skal
tilsynsførende være iført advarselsklæder jf. Arbejdstilsynets regler.
1.22 Side 71 om beskyttelsesniveauer ved tilsyn og retablering af afmærkning på motorveje
Tilsyn af kant- og baggrundsafmærkning og anden vejafmærkning i forbindelse med vejarbejder på
motorveje fx opretning af N 42 Kantafmærkningsplader mod nødspor eller arbejdsområde. Er det
arbejdsproces ”Opsætning og nedtagning af midlertidige skilte” som kræver beskyttelsesniveau 2+4
samt 80 km/h forbi arbejdsstedet eller er det at betragte som ”manuel vejservice i nødspor eller
9
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
yderrabat” og derved 2+3 samt 80 km/h forbi arbejdsstedet. Problemet med sidstnævnte er dog, at
der ikke er frimeteren, da N 42 netop står på grænsen mellem den kørende trafik og
arbejdsområdet. I dag er det tilsyn, der køres med afmærkningen fra en almindelig kassevogn –
fremadrettet skal det i givet fald være en lastbil på minimum 7 tons.
Svar: Ved tilsyn med N 42 kantafmærkningsplader o.lign. fra nødspor eller arbejdsområde, er det
tilstrækkeligt at anvende et køretøj under 3,5 ton (kassevogn, ladbil o.lign.), men ved tilsyn fra
kørebanen, bør vejarbejdere beskyttes af et beskyttelsesmodul (minimumsvægt på 7 ton).
Se også notatet: ”Tillæg til arbejdsprocesser og beskyttelsesniveauer ved afmærkning af
vejarbejder”.
1.23 Side 71 om ledningsarbejde som bevægeligt vejarbejde
Der er en del eksterne ledningsarbejder, som ikke er stationære, dvs. af så kort varighed, at
beskyttelsesniveau vurderes som ved bevægelige arbejder. Problemet er dog, at tabellen med
beskyttelsesniveauer for bevægelige arbejder ikke indeholder nogle ledningsarbejder. De er blot
nævnt i tabellen med stationære vejarbejder. Det ville være en stor hjælp at kunne oplyse, hvordan
beskyttelsesniveauet vælges ved præcis de samme typer arbejder, som nævnes i tabellen for de
stationære arbejder. Ved næste revision foreslås, at ledningsarbejder beskrives i begge tabeller.
Svar: Forslaget medtages ved næste revision.
1.24 Side 71 og 79 om valg af beskyttelsesniveauer
Hvilket beskyttelsesniveau skal vi bruge?
Svar: Beskyttelsesniveauer og hastighedsbegrænsninger i håndbogens blå skemaer er vejledende,
men de bør så vidt muligt følges, da vejarbejdets parter er blevet enige om dette.
1.25 Side 72 om beskyttelsesniveauer ved opsætning af vejudstyr
Håndbogen side 72. Opsætning af permanent vejudstyr (skilte, nødtelefoner mm.):
Den anførte hastighed på 80 km/h samt beskyttelsesniveau 2+3+4 synes forkert. Den bør være
hastighed=uændret samt beskyttelsesniveau 2+3. Dog er det anførte godt nok, såfremt arbejdet
foregår i midterrabatten.
Svar: Se notatet: ”Tillæg til arbejdsprocesser og beskyttelsesniveauer ved afmærkning af
vejarbejder”.
1.26 Side 72 om opmåling på lokalveje i åbent land og trafikveje/lokalveje i byområde
Opmåling på kørebanen på en lokalvej i åbent land eller trafikveje i byområde. Der synes at være
en fejl i håndbogen side 72 under arbejdsprocessen for manuel opmåling på kørebane. Der er ikke
taget stilling til beskyttelsesniveauet for de 3 situationer lokalveje i by/åbent land og trafikveje i by.
Der er anført en note ”J”, men den giver ikke mening.
Svar:
På lokalveje i åbent land og trafikveje/lokalveje i byområde forudsættes det, at hastighedsniveauet
og/eller trafikmængden er lavere end på motorveje og trafikveje i åbent land. Det forudsættes
desuden, at opmålere hovedsageligt arbejder i vejkant/rabat/fortov og kun lejlighedsvis træder ud
på kørebanen, når der er ophold i trafikken. Endelig forudsættes det, at der anvendes A39,
advarselsklæder og evt. afmærkningslygte på arbejdskøretøjer. Note J ændres ved næste revision.
10
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
1.27 Side 73 om beskyttelsesniveauer ved maskinel vejservice på motorveje
Maskinel vejservice på vognbaner på motorveje kræver 80 km/h forbi arbejdsstedet og
beskyttelsesniveauerne 2+4+5, hvilket vil sige, at der skal være kant- og baggrundsafmærkning på
køretøjet, som skal veje mindst 7 ton og arbejdet skal være maskinarbejde. Skal der også anvendes
en TMA?
Svar: Ja. TMAen er opsat af hensyn til vejtrafikken og skal være den første trafikanterne møder.
Vejservicemaskinerne kører i det efterfølgende arbejdsområde.
1.28 Side 73 om beskyttelsesniveauer ved brøndarbejde
Arbejde i eller med brønde. Hvilket beskyttelsesniveau sådant et arbejde have?
Svar: Manuelt vejservice på vognbaner.
1.29 Side 73 om manuelt vejarbejde på vognbaner på motorveje
Manuelt arbejde (fx vejservice eller fræsning af spoler) på vognbaner på motorveje.
Beskyttelsesniveau 2+3+4 – kan beskyttelsesmodulet være TMAen eller skal der være et
beskyttelsesmodul ud over TMAen?
Svar: TMAen kan udgøre et beskyttelsesmodul, så yderligere beskyttelsesmodul kan undværes,
selvom arbejdsstedet er langt efter TMAen. Det forudsætter dog, at hastigheden på motorveje
holdes nede på 80 km/h - om nødvendigt med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hvis
hastigheden væsentligt overstiger 80 km/h, bør der suppleres med yderligere et beskyttelsesmodul
ved arbejdsstedet.
1.30 Side 76 om belysning og reflekser på containere
Håndbogens side 76. Tilstrækkelig belyst er det på fortov og cykelsti eller tænkes der på belysning
af afmærkningen med projektører?
Svar: Udgangspunktet er at containere afmærkes i henhold til BEK om anbringelse af beholdere og
lignende genstande på vej. Af denne BEK fremgår, at containeren skal være forsynet med
refleksanordninger. I lygtetændingstinden skal der være et antal hvide blinkende lygter, som skal
kunne ses på mindst 150 meters afstand.
Hvis lågerne står åbne, så refleksanordningerne ikke er synlige, skal containeren afmærkes som
stationært vejarbejde jf. BEK om afmærkning af vejarbejde § 92.
Er containeren placeret på cykelsti og eller fortov, skal O 45 Spærrebom forsynes med N 46
markeringslygter tændt i lygtetændingstiden, med mindre afmærkningen er tilstrækkelig belyst.
Står containeren på kørebanen, skal O 45 Spærrebom forsynes med Z 93 Gult blinksignal tændt
døgnet rundt.
1.31 Side 77 om henlæggelse af materiel og materialer
BEK § 14: ”...materiel og materialer må ikke henlægges uafskærmet i længere tid i under tre meters
afstand til vognbaner med motorkørende trafik.”
11
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
Er bestemmelsen i strid med, hvad der undervises i på kurserne ”Vejen som arbejdsplads” omkring
faste genstande i sikkerhedszonen samt placering af køretøjer uden for arbejdstiden?
Svar: Bestemmelsen er et minimuskrav, og vejbestyrelsen kan i en instruks selv sætte skærpede
regler. Desuden kan vejbestyrelsen acceptere, at fx asfaltudlæggere henstilles på rabatter, fordi det
samlet set vurderes mere risikofyldt at transportere dem væk efter arbejdets ophør.
En entreprenør kan indgå aftale med en lodsejer om at placere materiel og materialer på privat
grund uden for vejareal men indenfor sikkerhedszonen, MEN entreprenøren må ikke køre maskiner
henover vejskel uden vejbestyrelsens tilladelse, da der i så fald er tale om en overkørsel.
§ 14 er en undtagelsesbestemmelse, som muliggør opbevaring af fx grus, som kan være
uhensigtsmæssigt at opbevare fx på tilstødende arealer eller langt væk fra arbejdsstedet.
Ifølge Bestemmelser om opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land skal
autoværn opsættes,
• ved nyanlæg, hvis tilstrækkelig sikkerhedszone ikke kan etableres, og
• på eksisterende veje, hvis nyt påkørselsfarligt vejudstyr opsættes indenfor
sikkerhedszonen
Udgangspunktet er derfor, at der ikke må placeres faste genstande2 i sikkerhedszonen (fx 6 m ved
80 km/h) uden trafikværn. § 14 muliggør dog placering af fx grusbunker eller materiel placeret i
sikkerhedszonen i kortere perioder men dog aldrig tættere end 3 m på kørebanen uden trafikværn.
Brøndgods og containere må dog ikke placeres i sikkerhedszonen uden trafikværn.
1.32 Side 77 om henstilling af arbejdskøretøjer
Må man parkere eller henstille arbejdskøretøjer i arbejdsfrit område?
Svar: Nej, der må ikke henstilles arbejdskøretøjer under 3 m fra vognbaner jf. § 14.
Generelt er arbejdsfrit område dog kun en vejledende afstand for arbejdskøretøjer i brug, da de
ikke er nævnt i definitionen § 1 pkt. 6.
1.33 Side 79 om hastighedsnedsættelse i forhold til arbejdsstedets afstand til kørebanen
Hvor langt væk skal arbejdet være fra kørebanekant, førend det ikke længere er nødvendigt at
nedsætte hastigheden? Spørgsmålet kommer ofte fra entreprenører, som skal lave en styret
underboring. De læser sig frem til, at der må være tale om et ”ledningsarbejde i yderrabat” og at de
dermed, på en trafikvej i åbent land, skal skilte med 50 km/t. Gælder dette også, hvis man er 2
meter / 3 meter / 5 meter / 10 meter fra kørebanekanten?”
Svar: To forhold bør iagttages ved ledningsarbejder i yderrabat:
• Sikkerhedszonen for bilisterne. Er udgravningen dybere end 1,0 m, skal der etableres
trafikværn, hvis afstanden til kanten af ledningsgraven er mindre end 3 m (hastigheden er 50
km/h)
• Beskyttelsesniveauerne for vejarbejderne. Her vil gælde de samme grundregler som for
stationært vejarbejde. Afstanden er som udgangspunkt ikke relevant her Jf. Arbejdstilsynet.
I Håndbogen er der 2 muligheder for at vælge beskyttelsesniveau:
1) Udgravning til vejafvanding i vejkant
2
Eksempler på faste genstande fremgår af håndbogen side 36.
12
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
2) Ledningsarbejde i yderrabat
Ad 1) Anvendes ved udgravninger dybere end 1,0 m
Ad 2) Anvendes i øvrigt
Styrede underboringer placeres typisk i 1), da der normalt graves et dybt hul. Trafikværn er den
eneste løsning for beskyttelsesniveau 6, når arbejdet foregår tæt på trafikken, men er der plads til
et beskyttelsesmodul i rabatten, kan dette anvendes i stedet.
1.34 Side 95 om tolerance ved stilladsarbejde
Håndbog afsnit 6.3.6 side 95: I den gamle vejregel om afmærkning af vejarbejder regnede man med
en tolerance på 0,5 m. Den er nu 0,2 m. Hvorfor det?
Svar: Arbejdstilsynet er enig i, at kravet om 0,5 m var for restriktivt, hvorfor toleranceafstanden er
reduceret til 0,2 m.
1.35 Side 96 om afstand mellem C55-tavler
I den gamle vejregel var anført retningslinjer for de afstande, hvormed en C 55 Lokal
hastighedsbegrænsning skal gentages i by, åbent land og motorvej. Hvor står det nu?
Svar: Anbefalede max-afstande mellem C55 står i håndbogen side 96 og stammer fra håndbog om
Forbudstavler.
1.36 Side 49, 108, 110 og 134 om afstand mellem N42 på trafikværn
Hvad skal afstanden være mellem N 42 Kantafmærkningsplader opsat på trafikværn?
Svar: Afstande mellem N42 skal/bør være i overensstemmelse med afstanden mellem N 42 uden
trafikværn, som anført i håndbogens figur 6.18 side 110. Afstandene er max afstande, så hvis
trafikværnskonstruktionen gør det hensigtsmæssigt at placere dem tættere, er det naturligvis i
orden, men N 42 må ikke placeres med større afstand end angivet i § 65, stk. 3 dvs. 30 m i åbent
land og 10 m i byområde.
1.37 Side 110 om afstand mellem N44
Håndbogen side 110 afsnit 6.6.3. Ved 80 km/h på motorveje er der da frit valg for afstand mellem N
44 kegler/cylinder mellem 15 m eller 30 meters afstand? I bekendtgørelsen er der krav om, at
afstanden max. må udgøre 30 m.
Svar: Ja, med mindre der er stillet krav om en bestemt afstand i udbudsmaterialet eller på generelle
afmærkningsplaner.
1.38 Side 112 om DS/EN 12767 om Vejudstyrs eftergivelighed
Håndbog afsnit 1.8: Hvorfor er DS/EN 12767 om vejudstyrs eftergivelighed ikke nævnt?
Svar: Henvisning til DS/EN 12767 om Eftergiveligt vejudstyr tilføjes ved næste revision.
13
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
1.39 Side 123 om overgangsbestemmelse for Z 93 Gult blinksignal. Jf. § 94 stk. 5.
Svar: Gult blinksignal må anvendes uden at leve op til de i bilag 2 anførte krav indtil 1. januar 2018.
Det vil fx sige krav til regulering af lysstyrken.
I en kommende ændringsbekendtgørelse tydeliggøres det, at Z 93 Gult blinksignal må anvendes i
den udførelse, som fremgik af bekendtgørelsen fra 2012 (§ 37 stk. 2) frem til 1. januar 2018.
Dermed er kravet om en mindste blinkvarighed på 0,2 sek. (200 ms) opretholdt.
Ændringsbekendtgørelsen forventes at træde i kraft inden sommeren 2014.
1.40 Side 133 om godkendelse af TMA
Hvem godkender en TMA?
Svar: For statsveje gælder, at er VD i tvivl om, hvorvidt et produkt (TMA eller påkørselsdæmper)
opfylder bekendtgørelsens krav, skal testrapporter sendes til VD's Fagnetværk for vejudstyr, som
tager stilling på baggrund af de fremsendte testrapporter. Stillingtagen gælder kun for statsveje.
VD tager ikke stilling til, hvorvidt en TMA er forsvarligt eller lovligt tilkoblet det bærende køretøj.
Her henvises til Trafikstyrelsen, der er myndighed for køretøjer.
En TMA monteret på det bærende køretøj skal kunne synes og godkendes af Trafikstyrelsen.
1.41 Side 134 om trafikværnslængder ved begrænsede pladsforhold
I byer har man oftest ikke mulighed for at opsætte trafikværnet i den længde som trafikværnene er
testet ved. I skemaet med arbejdsprocesser anbefales det at opstille trafikværn ved fx
ledningsarbejde i kørebane. Det kan give problemer, hvis det kun er et kort stykke, der er opgravet
i forbindelse med reparation af fx en kloak eller fjernvarmeledning. Er det i orden kun at opsætte
nogle få elementer, selvom dette er betydeligt kortere end testlængden?
Svar: I byområde og på øvrige veje med hastighedsgrænse 50 km/h eller lavere er testlængden
mindre relevant, fordi arbejdsbredden gælder ved påkørsel med lastbil ved 70 km/h.
Det anbefales at overholde Vejautoværnsreglernes krav fx 8 graders reglen. Derudover bør
trafikværnet fastgøres i enderne, hvis det opstilles i en kortere længde end testlængden.
1.42 Side 148 om advarselsklæder for vejarbejdere
Håndbogens side 148. Er det ikke et krav, at vejarbejdere er iført klasse 3-advarselsklæder fx uden
for det afmærkede område?
Det anføres her i håndbogen, at Arbejdstilsynet anbefaler, men i AT-Vejledningen afsnit 2.1. Klasse
3-advarselsklæder side 5 er anført, at Arbejdstilsynet stiller krav, så det stemmer ikke overens?
Svar: Arbejdstilsynet har oplyst, at klasse 3 er en anbefaling og den måde Arbejdstilsynet finder, at
arbejdsmiljøloven kan efterleves.
Der forventes i øvrigt en ny At-vejledning om Advarselsklæder i april 2015.
14
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
1.43 Side 148 om reflekser og spærrebomme på køretøjer
Der er sket ændring i forhold til tidligere vedr. afmærkning af køretøj, hvor det var anført, at
arbejdskørertøjer skulle forsynes med en O 45 spærrebom. Nu fremgår det af Trafikstyrelsens
bekendtgørelse, at arbejdskøretøjer skal forsynes med O 43 Spærrebom burde dette
bekendtgøres?
Svar: Generelt er refleksanordninger på køretøjer underlagt Trafikstyrelsens Detailforskrifter for
køretøjer, mens vejafmærkning (på køretøjer) er underlagt Vejdirektoratets bekendtgørelser om
vejafmærkning.
I Trafikstyrelsens Detailforskrifter for køretøjer3 nævnes ikke specifikt O 43 Spærrebom, men det
nævnes, at arbejdskøretøjer kan være forsynet med supplerende refleksafmærkninger, som i så
fald skal være diagonale og rød/hvide eller rød/gule, da Trafikstyrelsen har i mødekommet et ønske
fra transportbranchen om at tillade reflekser med diagonale striber, som anvendes i andre EUlande.
Arbejdskøretøjer bør dog fortsat være monteret med O 45 Spærrebom (med lodrette striber), da
vejafmærkning med diagonale striber i visse situationer fejlagtigt kan vise, at arbejdskøretøjet kan
passeres på begge sider.
1.44 Side 152 om betonklodser
Må vi bruge betonklodser i byområde?
Svar: På statsveje må betonklodser anvendes på strækninger, hvor den permanente
hastighedsbegrænsning ikke overstiger 50 km/h, og på øvrige veje kan hastighedsgrænsen
nedsættes til 50 km/h.
Betonklodser kan ikke bruges som trafikværn, da de ikke er påkørselstestet.
1.45 Side 154 om vægtgrænser på beskyttelsesmoduler
På lærermøde for AMU/EUC blev det foreslået at overveje differentierede vægtgrænser på
beskyttelsesmoduler, så man kan bruge kassevogne på fx >= 1,5 ton som beskyttelsesmodul i
byområde <=50 km/h.
Svar: Vægtgrænsen på 7 ton fremgår af BEK og ændres ikke.
1.46 Arbejdstilsynet og afmærkningsplanen
Hvad gør AT’s tilsynsførende, hvis afmærkningsplanen ikke er lovlig i forhold til vejreglerne?
SVAR: Den tilsynsførende skal vurdere, om det anvendte beskyttelsesniveau (fremgår ikke
nødvendigvis af afmærkningsplanen) yder en lige så effektiv beskyttelse mod påkørsel af
vejarbejderne som anbefalet i vejreglerne.
Den tilsynsførende kan evt. orientere vejmyndigheden om væsentlige fejl på afmærkningsplanen,
men AT’s tilsynsførende skal ikke afgive reaktioner i forhold til afmærkningsplanen, da AT reagerer
på væsentlige risici iht. Arbejdsmiljøloven.
3
6.05.363 Køretøj, der er særligt indrettet til at udføre arbejde på vej
15
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
1.47 Andre beskyttelsesniveauer end i vejreglen
Hvordan vurderer AT’s tilsynsførende sikkerheden, når der anvendes et andet beskyttelsesniveau
end foreskrevet i vejreglen?
SVAR: I vejreglerne er angivet det/de beskyttelsesniveau(er), som minimum bør anvendes, og hvis
der anvendes et andet beskyttelsesniveau, skal den tilsynsførende vurdere, om det er ligeså godt
eller bedre, og normalt vil et højere niveau være bedre. Fx 2+3 er bedre end 1+2, og 1+6 er bedre
end 2+3 osv.
1.48 Samarbejde mellem vejmyndighed og politi
Hvordan foregår samarbejdet mellem vejmyndigheden og politiet i praksis?
SVAR: Vejmyndigheden (Vejdirektoratet eller kommunen) indhenter politiets samtykke, hvis
afmærkningen i entreprenørens rådighedsansøgning/graveansøgning er omfattet af § 5 i BEK om
afmærkning af vejarbejder mv., og vejmyndigheden giver derefter entreprenøren tilladelse.
1.49 Udbøjningen på trafikværn
Hvordan finder man udbøjningen på trafikværn?
SVAR: Trafikværnets udbøjningsbredde (dynamiske arbejdsbredde Wdyn) fremgår af leverandørens
brugsanvisning, som entreprenøren skal være i besiddelse af på arbejdspladsen. Udbøjningen for
udvalgte trafikværn fremgår også af Vejdirektoratets liste over godkendte trafikværn på
Leverandørportalen på Vejdirektoratets hjemmeside.
1.50 Betonklodser ved bygningsstilladser på vejareal
Hvordan forholder Arbejdstilsynets regler sig til vejreglerne vedr. sikring af stilladsben ved påkørsel,
fx ved brug af betonklodser?
SVAR: Vejreglerne forholder sig pt. ikke konkret til stilladsarbejder på vejareal i byområde, men
Arbejdstilsynets tilsynsførende skal reagere på risiko for påkørsel af stilladset i henhold til BEK om
Anvendelse af tekniske hjælpemidler, bilag 1, pkt. 6.35.
Hvis stilladsben skal sikres mod påkørsel, skal der anvendes trafikværn og ikke betonklodser. Der
fås også vinkelstykker/bøjninger til visse typer trafikværn.
1.51 Tværafspærring vs. gradvis indsnævring
Hvornår anvendes tværafspærring, og hvornår anvendes gradvis indsnævring med
begrænsningslinjer eller s-kurver?
SVAR: Gradvis indsnævring giver størst sikkerhed og bør anvendes, hvis der er plads, men
tværafspærring anvendes i vejkryds og på steder, hvor trafikanter skal holde tilbage for
modkørende.
1.52 Manuelt lappearbejde
Hvordan defineres manuelt lappearbejde jf. håndbogen side 71?
16
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
SVAR: Manuelt lappearbejde er pletvis udlægning af asfalt eller udfyldning af revner, og arbejdet
udføres fx manuelt med arbejdsredskaber eller med maskiner og folk på vejen med
arbejdsredskaber.
1.53 Størrelser på E16-tavler
Ifølge Figur 6.11 i håndbogen side 103 skal E16-tavler være 120 cm høje på motorvej ved <=80
km/h, men ifølge § 23 stk. 1 side 81 skal tavler være størrelse III på motorveje dvs. 160 cm uanset
hastigheden?
SVAR: Tavlehøjden ”120 cm ≤ 80 km/h” på Motorvej er i strid med BEK om Afmærkning af
vejarbejder § 23 stk. 1 (som henviser til håndbog om Tavleoversigt) og dermed en fejl, som vil blive
rettet ved næste revision af håndbogen.
I øvrigt symboltester Vejdirektoratet for tiden forskellige størrelser af E16-tavler i kombination med
C41 Køretøjsbredde, og hensigten er bl.a. at sikre læsbarheden af C41 for lastbilchauffører, som
opnår en ringere retrorefleksion end personbilførere pga. forskellige sigthøjder.
1.54 O 45 på kørebanen
Ifølge § 63 stk. 1 skal tværafspærring på kørebane etableres med O 43 Spærrebom med gule
blinksignaler, men hvorfor er der så vist O 45 Spærrebom på visse standardtegninger fx B802 og
B803?
SVAR: Ved en kommende ændring af BEK om Afmærkning af vejarbejder mv. forventes det, at O45
Spærrebom tilføjes som mulighed ved tværafspærring på kørebane.
1.55 Samtykke fra politiet på privatveje med én ejer
Ifølge § 5 stk. 1 skal politiet give samtykke til standsning og parkering, men jeg har oplevet, at
politiet ikke vil sagsbehandle dvs. give samtykke på private vejarealer med kun én ejer fx private
parkeringspladser, selvom der er offentlig adgang, så gælder bekendtgørelsen ikke på privatveje?
SVAR: BEK om afmærkning af vejarbejder mv. er blandt andet udstedt med hjemmel i vejloven og
privatvejsloven, og BEK omhandler derfor udelukkende kommuneveje, statsveje og private
fællesveje.
17
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
2 SPØRGSMÅL OG SVAR TIL TEGNINGER
2.1
Generelt: Tavler i begge vejsider
Skiltning i begge sider af kørebanen: Jf. § 27 er der ikke er krav om dobbeltskiltning på
hovedlandeveje? Stemmer dette overens med håndbogens tegningsbilag?
Svar: Jf. § 27 er der kun krav om tavler i begge vejsider (dobbeltskiltning) på motorveje, men tavle i
venstre side kan dog udelades på ramper eller andre strækninger med kun én vognbane i samme
retning.
På 2-sporede veje (1+1) skal der opsættes tavler i begge sider, hvis det fremgår under de enkelte
færdselstavler i BEK om anvendelse af vejafmærkning eller BEK om afmærkning af vejarbejder.
Tilsvarende for almindelige 3- og 4-sporede veje (ikke- motorveje).
På de generelle afmærkningsplaner er der fortsat tavler i begge vejsider som anbefalet på det
overordnede vejnet (trafikveje), selvom nogle veje kun 2-sporede (1+1).
De generelle afmærkningsplaner er generelt vejledende eksempler, men hvis de bruges som
grundlag i en rådighedstilladelse/gravetilladelse, skal tavlerne opsættes som vist på planerne.
2.2
Generelt: Arbejdsfrit område efter TMA
Arbejdsfrit område er rykket tæt på TMA, hvorfor det?
Svar: Nej, det arbejdsfri område er ikke rykket tættere på TMAen, men i de nye tegningshåndbøger
vises arbejdsområdet, som er det område entreprenøren har råderet over, men tegningerne viser
ikke arbejdsfrit område.
Det anbefales fortsat at have et arbejdsfrit område (en del af arbejdsområdet) 50 m efter TMAen jf.
håndbogen side 130-131.
2.3
B-tegninger: C51-tavler er ikke vist
Hvorfor er C 51 Overhaling forbudt ikke vist på tegninger for byområde?
Svar: Det skyldes, at der i BEK om anvendelse af vejafmærkning § 88 står: ”Inden for tættere
bebygget område må tavlen kun anvendes i begrænset omfang.” (citeret i håndbogen side 95).
2.4
B-tegninger: Overflødig tekst ”D15,3”
Tegningshæftet By: Tekst ”D 15,3” bør slettes
Svar: Det vil blive ændret ved næste revision af tegningerne.
2.5
B-tegninger: Brug på statsveje
I den nye håndbog side 29 afsnit 2.9 Vejklasser og vejtyper er anført, at alle statsveje er klassificeret
som gennemfartsveje. Begrebet gennemfartsveje er kun nævnt under åbent land (uden for tættere
bebygget område). Betyder det, at alle de nye tegninger for vejarbejde i byområde ikke kan
anvendes på statsveje?
18
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
Svar: Nej. Alle VD's veje er trafikveje i relation til skemaerne med beskyttelsesniveauer både i
byområde og åbent land.
På statsveje kan derfor bruges tegninger for både byområde og åbent land).
2.6
B107 m.fl.: UD1-tavler uden krydsning
Anvendelse af UD1 mod venstre under D 21 Påbudt cykelsti tavlen. Dette må være en fejl, idet man
normalt anvender denne tavle kombination, hvor cyklisterne skal krydse kørebanen og finde
cykelstien på modsatte side. Det er ikke tilfældet på B- og L-tegningerne, hvor cyklisterne blot
sendes ud på kørebanen langs arbejdsområdet.
Svar: Det er korrekt, at den nævnte tavlekombination var tænkt som beskrevet. Vi vil derfor ændre
tegningsbilaget, så der ikke vises UD1, når cyklerne skal forblive i samme vejside, men kun D 21.
Det vil blive ændret i næste udgave af tegningsbilagene.
2.7
B704, B705 og B706: Forkert brug af D16-tavler
Tegninger for vejarbejde i byområde: På tegning B0704, B0705 og B0706 synes D16 tavlen ikke at
blive anvendt i overensstemmelse med vejreglernes Håndbog om Påbudstavler.
Svar: D16-tavler fjernes fra afspærringsvogne ved næste revision.
Ifølge BEK om Vejafmærkning § 20 kan motorkøretøjer og store knallerter passere D 16 Påbudt
passage på begge sider, men i håndbog om Påbudstavler anbefales det at anvende N 43
Spidsmarkering i stedet for D 16, hvis de to retninger ikke fører samme sted hen.
2.8
B803 og B804: Forkerte C55-tavler
Der er fejlagtigt vist C55 ”50” på tegningerne B803 og B804.
Svar: C55 ”50” fjernes ved næste revision, da de ikke må bruges i byområde.
2.9
B803 og B804: Mangler i indholdsfortegnelsen
Tegningerne mangler i indholdsfortegnelsen.
Svar: Tilføjes ved næste revision af tegningerne.
2.10 L-tegninger: Størrelser på C55 og C59
På L-tegningerne er angivet, at C55 og C 59 skal være Ø70 cm, men det er vel ikke korrekt på 90
km/h strækninger.
Svar: Nej, det er korrekt. I så fald skal tavlediameteren være Ø90 cm, hvilket ændres ved næste
revision
2.11 L-tegninger: Spærrelinje sammen med C51
Er det et krav, at der skal være spærrelinje, når der skiltes med C 51 Overhaling forbudt. I
tegningsbilaget fx L0203, L0301 er dette ikke tilfældet.
Svar: Som udgangspunkt bør der være overensstemmelse mellem færdselstavler og
kørebaneafmærkning, men det er ikke et krav at udlægge spærrelinje ved brug af C 51 ved
vejarbejde
19
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
Det overvejes at ændre tegningerne ved næste revision.
2.12 L1002: Indsnævring af kørebanen med afspærringsvogn
Hvorledes skal skiltningen på afspærringsvogn se ud for, at vi må bruge den på en almindelig 2sporet landevej / og for almindelig 2 sporet vej i et byområde?
Der er i tegningseksempel L1002 vist en afspærringsvogn kun med A39, men på der er også skrevet
D 15,3 – men D15,3 må vel ikke bruges? – jf. Bek.1129 § 51 ”… D15.. må ikke påbyde passage til
vognbaner med modkørende trafik”
Må vi sætte en A 39 tavle øverst med en A 43,3 nedenunder? Hvis ja, så kunne tegningseksempel
L1002 vel tilføjes A43,3?
Lyspil og lysende kryds må vel aldrig ikke anvendes på 2 sporede veje?
Svar: Teksten ”D 15,3” fjernes ved næste revision.
Det er rigtigt forstået, at der ikke må anvendes D 15 eller gul lyspil, som påbyder passage til
vognbaner med modsatrettet færdsel jf. § 130.
A43 skal opstilles i overensstemmelse med BEK om anvendelse af vejafmærkning § 30.
Blinkende kryds bør kun anvendes på nødspor, og lyspil må ikke påbyde passage til vognbaner med
modkørende trafik.
2.13 M351: Note 17
M351 – note 17 er vist på tegningen, men ikke anført noget tekst.
Svar: Noten er en fejl, som rettes ved næste revision.
2.14 M363: Størrelse på E16-tavler
Størrelserne af E 16 tavlerne på M0363 er ikke ens. Nogle af dem virker meget små. Hvad skal
størrelsen på versalhøjden være på undertavler til E 16 tavler, A 39 osv.?
Svar: Det er korrekt. Vejdirektoratet har i 2014 igangsat et arbejde med at re-designe de forskellige
E 16 tavler, der anvendes ved vejarbejder herunder vurdere størrelsen af disse. Tilsvarende
forventes et arbejde med versalhøjder af undertavler generelt at blive igangsat i 2014.
Generelt fremgår tavlestørrelser af håndbog om Tavleoversigt.
2.15 M600: Reflekstype 3
M0600: Der er anført, at reflekstypen for den gule bundfarve skal være type 3. Dette er i strid med
BEK om vejarbejde § 26 stk. 3.
Svar: Ved næste revision af tegningerne ændres reflekstypen for den gule bundfarve på motorveje
til type 4.
20
ANLÆG OG DRIFT
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER
2.16 Tegninger for liftarbejde i vejkryds
B7xx og L7xx-tegningerne er ok, men jeg savner tegninger for liftarbejde i både tilfarter og
frafarter?
SVAR: Det overvejes at tilføje tegninger for liftarbejde i kryds ved næste revision af B- og Ltegningerne.
2.17 Tegninger for maskinel afstribning
Striberaketten på B1001 og L1001 lægger ud under midten af maskinen, hvilket ikke svarer til
virkelighedens maskiner, som markerer på enten højre eller venstre side af maskinen? (Hvis føreren
sidder på siden af maskinen, udlægges striben på samme side som føreren).
SVAR: Det overvejes at ændre tegningerne B1001 og L1001 ved næste revision af B- og Ltegningerne.
2.18 Tegninger for tilkørselsramper på motorveje
I M-tegningshæftet er der flere tegninger for frakørsler på motorveje, men der mangler tegninger
for tilkørsler?
SVAR: Det overvejes at tilføje tegninger for tilkørselsramper ved næste revision af M-tegningerne.
21
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
[email protected]
vejregler.dk
EAN: 9788793248304