Patientinformation: Dermapen

Fraktionel nålebehandling med Dermapen® til behandling af rynker og
hudforyngelse
Patientvejledning
Udfærdiget af hudlæge Jakob E. Borch, Ph.D. 2014.
Revideret af Jakob E. Borch, april 2015
Næste revision senest april 2017.
Hvad går behandlingen ud på?
Huden forandrer sig med alderen. Sollys har langt den største del af skylden for hudens aldring, som viser
sig ved, at huden bliver mere slap, der opstår grove porer, pigmentskjolder, rødme og karudvidelser.
Fraktionel nålebehandling kan mindske lette rynker, grove porer, arvæv og strækmærker samt
pigmentskjolder helt op til 60-70%. Den specielle micronåle-teknik stimulerer dannelsen af nyt bindevæv.
Behandlingen kan med fordel kombineres med andre behandlinger, f.eks. Platelet-Rich-Plasma og
Fotodynamisk terapi.
Behandling
Der må ikke være infektioner i huden, samt udbrud af herpes på behandlingsområder.
En behandling af hele ansigtet tager 50 minutter. Penetrationen med nåle føles som en prikkende varme.
Det kan efterfølgende svie og stramme i huden. Ubehaget kan reduceres med kolde omslag.
Effekt, holdbarhed og gentagelse af behandling
Effekten skyldes formentlig ved at nålebehandlingen fremkalder en ganske let kontrolleret irritation
(inflammation) i huden. Denne sætter gang i dannelsen af vækstfaktorer, der igen stimulerer dannelsen af
nyt bindevæv. Produktionen er øget i 1-3 måneder, hvorfor behandlingen kan gentages med dette interval.
Effekten indsætter gradvist over måneder efter hver behandling og holder i flere år. Man kan
kombinere behandlingen med Intenst Pulserende Lys (ILP) og behandling med Platelet Rich Plasma (PRP).
Effekten varierer fra person til person.
Bivirkninger
Som regel er der forholdsvis få bivirkninger med lette rødme, hævelse, der svinder i løbet af timer til få dage.
Huden kan føles som ved solskoldning. Disse gener forsvinder i løbet af få dage til en uge.
Undertegnede erklærer at have læst og forstået ovenstående patientinformation og er indforstået med indholdet heri.
_______________________________________________________
Dato
Underskrift