1. No category

KROPPEN DER
BLEV LEVENDE
– ET SPASTISK SPÆNDINGSFELT
Inden Cath Borch Jensen bankede på døren til Dansehallerne
var vores erfaring med og kendskab til dans for
handicappede så godt som ikke eksisterende. Der er nu
dannet et arbejdende netværk herhjemme, som tager nye
skridt i retning af at få Integreret Dans gjort synlig på den
kulturelle dagsorden.
Dansehallerne har en afdeling, som i det daglige forsøger at
skabe mulighed for, at danseaktiviteter kan nå ud til mange
mennesker af alle slags og i mange områder af Danmark.
Cath Borch Jensen beskriver her i sin artikel, hvordan
dansens æstetiske univers kan være med til at berige med
oplevelser og inspirere til at kunne udtrykke sig kropsligt på
trods af forskelligheder og udfordringer af enhver slags.
AF CATH BORCH JENSEN
Mit navn er Cath Borch Jensen. Jeg er
30 år, uddannet zoneterapeut og er født
spastiker pga. en kombination af for tidlig fødsel og iltmangel til hjernen. Der er
ligeså mange forskellige former for spasticitet, som der er mennesker. For mig giver
spasticiteten sig primært udslag i fysiske
koordinationsudfordringer samt nedsat
gangfunktion og balance, hvilket betyder,
at jeg har brugt manuel kørestol, siden jeg
var ganske lille. Det er min normaltilstand
og mit fysiske udgangspunkt.
>
FRA DANSEFILMEN A RUSTLING
INCLINATION - PETER FØNSS OG
CATH BORCH JENSEN
FOTO: INGRID TRANUM VELÁSQUEZ
8
FRA WORKSHOPRÆKKEN DANCE & DISABILITY - CATH
BORCH JENSEN OG RAY ROA
Integreret Dans er betegnelsen for dans
hvor mennesker med funktionsnedsættelser, det kan være fysiske som psykiske,
bliver integreret i dansen. Det foregår
på alle planer med amatører såvel som
professionelle. Det vigtigste er det udforskende element.
IDE-gruppen ønsker kontinuerligt at
udforske forskellige måder at udtrykke
og bevæge sig på, uanset fysiske forudsætninger. Vi håber, at alle nysgerrige
på området vil tage kontakt med os, da
synliggørelsen af handicappede dansere
og performere på scenen, endnu er i sin
vorden. Find IDE-gruppen på Facebook
Interesserede i Integreret Dans kan også
kontakte Cath Borch Jensen for yderligere information: [email protected]
FRA WORKSHOPRÆKKEN DANCE &
DISABILITY - CATH BORCH JENSEN M.FL.
FOTO: DANSEHALLERNE
Et brændende JA til dansen
Koreograf, danser og danseterapeut Matilde Mørk, så filmene, og spurgte mig,
om jeg sammen med danser Ray Roa ville
medvirke i hendes værk på Dansehallernes koreografiske udviklingsprogram,
“Spot On”.
Den proces åbnede i den grad min krop
og mit sind for helt nye bevægelsessammenhænge og muligheder. Matildes kreative blik og grænseudvidende disciplin
kombineret med Rays legende, frygtløse
og tålmodige partnerarbejde med min
og vores kroppe, forvandlede langsomt
og sikkert min uvante og nervøse krop,
mit bævende mindreværd og min koordinationsudfordrede, kogende hjerne, til
et blivende og brændende JA til dansen.
Samtidig påbegyndte jeg sessions med
danser og danseterapeut Kristian Tirsgaard. Vi arbejdede terapeutisk, og i ligeså
høj grad med at mærke, hvad min krop
egentlig VIL som med hvad den KAN. Den
opdagelse er en kontinuerligt udfordrende
FOTO: DANSEHALLERNE
Den spæde opstart
I 2010 åbenbaredes en helt ny og alligevel velkendt verden for mig. Min
hjælper, danser Peter Fønss, bedyrede at
hans kollega, danser og koreograf Ingrid
Tranum-Velásquez, ønskede at have mig
og Peter, med i en dansefilm i forbindelse
med Dansens Dag. Det resulterede i en
uge på Dansehallernes Laboratoriescene,
der mundede ud i en visning.
Jeg er opvokset i teatermiljøet og havde
før været kreativ og bl.a. lavet teater, men
jeg havde ikke udtrykt mig kropsligt på
den måde før. Som så mange handicappede havde jeg siden folkeskolen selv
været overbevist om og var blevet støttet
i oplagtheden i at blive akademiker. Jeg
blev derimod zoneterapeut, og min kropslige opleven er vokset støt derfra.
Efter ugen med Ingrid og Peter, i en
blanding af eufori, nervøsitet og såvel
kropslig træthed som afspænding og befrielse, vækkedes min glemte lyst til at fortælle historier og formidle, med min krop,
der i mange år havde råbt til mig om at
blive integreret ligeværdigt med mit hoved. Jeg fik virkelig blod på dansetanden.
Jeg vidste, at dans som bevægelsesudtryk
var kommet i mit liv for at blive, selvom det
var hamrende angstprovokerende, både
for krop og intellekt.
Ved visningen af vores film, “A Rustling
Inclination” kom jeg i kontakt med videokunstner Jeannette Ginslov, som var vild
efter at lave noget, mere dokumentarisk,
med og om mig. Det blev til kortfilmen
“Not Without You” samt den selvbiografiske work in progress optagelse; “There
are stairs in the real world”.
og afgørende reference for mig. Hvordan
og hvor meget jeg bevægelsesmæssigt
udvikler mig, forbliver sekundært ift. hvad
jeg rent faktisk kan udtrykke med dansen.
Det stod mig nu lysende klart, at jeg
ønskede at lære mere og engagere
mig fortsat dybere og bredere og mere
jævnligt, i det, i Danmark fortsat relativt
ukendte område: Integreret Dans. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op med mit
brændende ønske, da der pt ikke findes
danseuddannelser eller klasser i Danmark,
der har erfaring med eller er rustede til at
optage, inddrage og undervise mennesker
med handicaps.
Pionérarbejdet
Jeg henvendte mig til Dansehallerne og
herfra tog det fart! Den nødvendige pionérsammenstykning af mit eget kontinuerlige danse-og performance uddannelsesprogram begyndte. Jeg tog til Plymouth,
på 1 uges workshop med det engelske
kompagni Candocos grundlægger Adam
9
Benjamin og furie Kirstie Simson.
Mit møde med den engelske veludviklede integrerede Disability Dance kultur,
var barskt, lærerigt og sundt. Jeg drog
derfra med kompromisløshed, disciplin og
en udfordrende horisontudvidelse. Jeg kom
hjem, blev tilbudt og modtog stafetten som
konferencier for Loona Nights, der igen
har skabt nye møder og undervisningsforløb.
Fremtiden for integreret dans
Med udgangspunkt i en efterårstriade af
Disability Dance workshops, med bl.a.
den engelske performer og kørestolsbruger
Caroline Bodwitch, opstartede jeg sammen med koordinator i Dansehallerne Susanne Frederiksen et hårdt og kontinuertlig
arbejde med at få flere handicappede til
at interessere sig for dans, bevægelse og
udtryk.
De tre workshops afholdt i Dansehallerne kulminerede i dannelsen af arbejdsgruppen Integrated Dance Explorations
(IDE). Omend der ligger et stort udbredelsesarbejde forude, er det mig en kæmpe
glæde og lettelse, at vi nu forener kræfterne i dette felt. ●
Dansens Dag fejres hvert år d. 29. april i
hele verden. Dansens Dag blev grundlagt
af UNESCO organisationen International
Theatre Institute (ITI) i 1982 og er siden
2007 blevet koordineret landsdækkende
af Dansehallerne. Dansens Dag sætter
spot på dansens universelle evne til at
krydse alle politiske, kulturelle og etniske
grænser og forene folk i fred og venskab
gennem et fælles sprog: DANS!
Laboratoriescenen er en scene til research
og fordybelse for Dansehallernes professionelle brugere.
Spot On er Dansehallernes koreografudviklingsprogram, hvor det overordnede
mål er at højne kvaliteten og frekvensen i
den danske moderne dans.
Candoco er et engelske professionelt
kompagni, kendt for sine forestillinger, der
integrerer dansere med og uden fysisk
handicaps.
Loona Nights er en uformel event, der
foregår på Dansehallernes åbne foyerscene 3-4 gange i sæsonen. Her kan
publikum kvit og frit stikke hovedet forbi
og opleve forskellige kunstnere, der viser
små, korte spirende værker indenfor dans
og performance.