1. No category

Kvalitetsrapport for folkeskolen
2013-2014
1
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ............................................................................................................................................................ 4
2. Sammenfattende helhedsvurdering .................................................................................................................. 5
2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau ................................................................................................... 5
3. Mål og resultatmål .............................................................................................................................................. 7
3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål ...................................................................................................... 7
3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål ................................................................................................. 7
4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan......................................................... 8
4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ............................. 8
4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år .................................. 10
5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater ..................... 12
5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset
social baggrund skal reduceres år for år. ....................................................................................................... 12
6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden
og praksis ............................................................................................................................................................... 13
6.1. Elevernes trivsel skal øges ....................................................................................................................... 13
7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen ................................................. 14
7.1. Dansk .......................................................................................................................................................... 14
7.2. Matematik .................................................................................................................................................. 15
7.3. De bundne prøvefag................................................................................................................................. 16
7.4. Den socioøkonomiske reference ............................................................................................................ 17
8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik ............................ 19
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen .......................................................... 21
Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år
efter 9. klasse ..................................................................................................................................................... 23
Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. ............................................................................................................... 23
10. Fokuspunkter og indikatorer ........................................................................................................................ 25
10.1. Kompetencedækning ............................................................................................................................. 25
10.2. Inklusion .................................................................................................................................................. 27
11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser .................................................... 29
11.1. Stærke Børnefællesskabers arbejde med udviklingsaftalerne om inklusion ................................... 29
11.2. Læringsprojekt med iPads – udviklingsaftalen om læring og uddannelse ...................................... 30
11.3. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning .................................................... 31
12. Skolelederens beskrivelse og skolebestyrelsens udtalelse ......................................................................... 32
12.1.1. Frederiksberg Skole – skolelederens beskrivelse............................................................................. 32
12.1.2. Frederiksberg Skole – skolebestyrelsens udtalelse .......................................................................... 33
12.2.1. Holbergskolen – skolelederens beskrivelse...................................................................................... 33
12.2.2. Holbergskolen – skolebestyrelsens udtalelse ................................................................................... 34
12.3.1. Pedersborg Skole – skolelederens beskrivelse ................................................................................. 35
2
12.3.2. Pedersborg Skole – skolebestyrelsens udtalelse .............................................................................. 36
12.4.1. Ruds Vedby Skole - skolelederens beskrivelse ................................................................................ 36
12.4.2. Ruds Vedby Skole – skolebestyrelsens udtalelse............................................................................. 38
12.5.1. Sorø Borgerskole – skolelederens beskrivelse ................................................................................. 38
12.5.2. Sorø Borgerskole – skolebestyrelsens udtalelse .............................................................................. 39
12.6.1. Stenlille Skole – skolelederens bemærkninger ................................................................................. 40
12.6.1. Stenlille Skole – skolebestyrelsens udtalelse .................................................................................... 41
3
1. Indledning
Kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Sorø Kommune er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj.
Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og
fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.
Kvalitetsrapporten 2013/14 er den første rapport, der er udarbejdet efter den ændrede bekendtgørelse,
der fulgte med den nye folkeskolereform pr. 1. august 2014. I denne rapport og fremover er der skarpt
fokus på de resultater og effekter, som skolerne opnår i forhold til både nationale og kommunale resultatmål, når det gælder elevernes læring og trivsel.
Denne rapport er skrevet for skoleåret 2013/14 – altså inden skolereformen trådte i kraft – men ud fra
de nye krav i bekendtgørelsen. Der er således tale om en overgangsfase. Sorø Kommune har valgt at
følge Undervisningsministeriets skabelon til opbygning og udarbejdelse af rapporten. Dermed udgår en
række nøgletal og øvrige data, som har indgået kommunalt de seneste år. Byrådet kan træffe beslutning
om, hvilke yderligere oplysninger der eventuelt skal indgå fremover.
Kvalitetsrapporten indeholder samtlige obligatoriske data, som alle er trukket i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem. Det drejer sig om indikatorer inden for følgende fem områder:
•
•
•
•
•
Nationale måltal (resultater af de nationale test)
Resultater af folkeskolens 9.-klasseprøver
Overgang til ungdomsuddannelse
Undervisning (kompetencedækning)
Inklusion
Indledningsvist ses her en oversigt over Sorø Kommunes seks folkeskoler:
Antal elever skoleåret 2013/14*
Frederiksberg Skole
Smedeparken 1, 4180 Sorø
Holbergskolen
Sømosen 50, 4293 Dianalund
Pedersborg Skole
Rustkammervej 76, 4180 Sorø
Ruds Vedby Skole
Skolegade 19, 4291 Ruds Vedby
Sorø Borgerskole
Alleen 8, 4180 Sorø
Stenlille Skole
Hovedgaden 5, 4295 Stenlille
663
571
684
234
578
504
3234
* Antal elever i både normal- og specialklasser
4
2. Sammenfattende helhedsvurdering
Umiddelbart inden skolernes sommerferie i 2013 blev der indgået et bredt politisk forlig om en aftale
om folkeskolereformen. I løbet af skoleåret 2013/14 har skolerne derfor i høj grad arbejdet med at
forberede den nye skoledag med start d. 1. august 2014. Det er en stor opgave at implementere en så
omfattende reform, hvilket for Sorø Kommune er nærmere beskrevet i den politisk godkendte Masterplan for implementering af folkeskolereformen.
2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau
Rapporten indeholder en sammenfattende vurdering af niveauet inden for de føromtalte fem områder
på baggrund af resultatoplysninger og vurderinger i afsnittene 3-11.
Nationale måltal
Når vi sammenligner resultater af de nationale test med landsgennemsnittet, præsterer kommunes skoler under landsgennemsnittet i både dansk (læsning) og matematik og ligger dermed et stykke under de
nationale resultatmål.
Resultater af folkeskolens 9.-klasseprøver
Sammenfattende viser rapporten et fald i resultater i 2013/14 for elever i Sorø Kommune set i forhold
til de to foregående år målt på karaktergennemsnit i både dansk og matematik og i de øvrige bundne
prøvefag (engelsk og fysik/kemi). Samtidig ligger fem ud af seks skoler under det forventede niveau,
når deres resultater hver især sammenlignes med andre skoler i landet med elever med tilsvarende baggrundsforhold (”den socioøkonomiske reference”, se afsnit 7.4.). Den sjette skole ligger på det forventede niveau. Dette er en interessant indikator, fordi den netop sammenligner hver enkelt skoles resultater med sammenlignelige skoler landet over. Her kan vi i udgangspunktet have en forventning om, at
den enkelte skole præsterer på niveau med sammenlignelige skoler.
Overgang til ungdomsuddannelse
På den positive side er andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.
klasse steget i årene 2010-2012.
Kompetencedækning
Derudover har skolerne en pæn kompetencedækning – det vil sige en relativt høj andel af elevernes
undervisningstimer, der varetages af undervisere med ”undervisningskompetence” (tidligere blev det
benævnt linjefagskompetence) eller tilsvarende.
Inklusion
Inklusionsgraden i Sorø Kommune er opgjort til 94,4 pct., hvilket er et udtryk for, hvor stor en andel af
eleverne, der er inkluderet i den almindelige undervisning. Andelen er stigende i Sorø Kommune set
over de seneste tre år, og det nationale mål er 96 pct.
Sammenfattende vurdering
Fagcentret er alt i alt tilfreds med, at den nye version af kvalitetsrapporten giver mulighed for på overskuelig måde at følge resultaterne år for år. Der er i langt højere grad fokus på effekt og resultater. Dels
på skoleniveau og dels for det samlede skolevæsen. Det er et brugbart og enkelt værktøj – både til opfølgning og til at styre efter.
Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på de statistiske udsving, som i rapporten er beskrevet med begrebet ”signifikans i resultaterne”. I rapporten er der typisk refereret til gennemsnit for
skolerne. Som det fremgår af nogle af tabellerne er der forskelle skolerne imellem og også udsving fra år
til år. Udsvingene fra år til år kan ikke helt elimineres. Der er mange detaljer, der er vigtige at have med
5
i det videre analyse- og handleplansarbejde – også i forhold til hver enkelt skoles eget arbejde. Det bliver ligeledes interessant at få resultater af den nationale trivselsmåling med i den samlede vurdering.
Alt i alt er det fagcentrets vurdering, at resultaterne særligt inden for matematikfaget ligger under det
niveau, som vi forventer. På den baggrund arbejder fagcentret ud fra følgende handleplan:
• Konkret dialog med skoleledergruppen om de faglige resultater og det videre arbejde, herunder
fælles indsatser (april-maj 2015).
• Ansøgning til Undervisningsministeriet om et vejledningsforløb i læringsmålsstyret undervisning med fokus på matematik for alle seks skoler (ansøgt februar 2015).
• Fagcenterchef og konsulent samarbejder med hver skole om en konkret handleplan set i sammenhæng med udarbejdelse af lokale resultatmål (juni 2015)
• Fagcentret udpeger en kommunal koordinerende matematikvejleder og en tilsvarende læsevejleder for at sikre generelle og specifikke tiltag på alle skoler med henblik på at øge det faglige
niveau i både matematik og i læsning.
Samtidig er det vigtigt at slå fast, at elevernes præstationer i såvel nationale test som afsluttende prøver
ikke fortæller hele sandheden om deres læring og trivsel. Mange faktorer spiller ind, og de nuancer skal
vi sikre kommer med, når vi drøfter resultater og mulige tiltag.
Med udgangspunkt i datagrundlaget fra denne kvalitetsrapport igangsætter fagcentret og skolerne en
langsigtet proces, som skal løfte kvaliteten. I dette længerevarende forløb skal vi fastholde det nuancerede blik på resultaterne og deres sammenhænge og ikke drage forhastede konklusioner i forbindelse
med de udsving, der også fremover vil komme.
Da de kommunale resultatmål er under udarbejdelse (konkretisering), er der i sagens natur ikke fulgt op
på dem endnu. På kommunalt niveau er i stedet for inddraget de aktuelle udviklingsaftaler om hhv.
inklusion og læring & uddannelse, som såvel fagcenter som skoler har arbejdet med i 2013-14. Der sker
en løbende opfølgning på disse aftaler, dels med skolelederne og dels på dialogmøder med Børn og
Undervisningsudvalget. Indsatserne er nærmere beskrevet i afsnit 11.
6
3. Mål og resultatmål
3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål
Med aftalen om den ny folkeskolereform blev der fastsat følgende tre nationale mål:
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel
viden og praksis
Under disse nationale mål er fastsat følgende tre resultatmål:
1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år.
3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
I den ny bekendtgørelse er der desuden lagt vægt på at følge op på andre udvalgte mål med betydning
for folkeskolen. Det drejer sig om:
•
•
•
•
Inklusionsmål
o Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til
96,0 pct. i 2015.
Kompetencedækning
o Kompetencedækningen skal være 85 pct. i 2016 stigende til 90 pct. i 2018.
Mål for EUD-reformen
o Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
Mål for ungdomsuddannelse
o 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015.
3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål
Byrådet har vedtaget 3 kommunale resultatmål:
1) Undervisningseffekten med særligt fokus på naturfag stiger
2) Flere børn med alderssvarende motorik
3) Flere elever kommer efter grundskolen direkte i gang med og fastholdes i en ungdomsuddannelse
Fagcenter Børn og Familier arbejder pt. med at udmønte de tre kommunale resultatmål. Det vil sige at
udarbejde en baseline (status) for, hvordan resultaterne inden for de tre områder ligger i dag, og på den
baggrund at beskrive de tre mål mere konkret ift. hvilke indsatser, der skal iværksættes, hvornår der skal
følges op og hvordan. Fagcentret arbejder ud fra et strategikort, hvor mål og indsatser – såvel fælles
som lokale – beskrives. I konkretiseringen af de tre kommunale resultatmål inddrages såvel skoler som
relevante fagpersoner i en kvalificering. De tre kommunale mål er gældende fra skoleåret 2015-16.
Eftersom denne kvalitetsrapport tydeligt viser faldende faglige resultater inden for matematikfaget, vil
fagcentret foreslå, at det første kommunale resultatmål justeres. Således at resultatmålet bliver ”Undervisningseffekten med særligt fokus på matematik stiger”. Forslaget begrundes med fagcentrets vurdering af, at der skal ske en særlig indsats inden for matematikfaget, og at det giver bedst mening at have
samme fokus i resultatmål og i de konkrete indsatser. Denne justering skal i så fald politisk godkendes.
7
4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
Flere af de nationale mål opgøres ud fra elevernes resultater i de nationale test. Resultater af de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med de seks nedenstående faglige niveauer,
som samtidig er en operationalisering af de tre nationale resultatmål.
6 faglige niveauer
Fremragende præstation
3 nationale resultatmål
Andelen af de allerdygtigste
Mindst 80 % af eleverne skal
elever skal øges år for år
være gode til at læse og regne
Rigtig god præstation
God præstation
Jævn præstation
Mangelfuld præstation
Ikke tilstrækkelig præstation
Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år
De nationale test er oprindeligt udviklet som et pædagogisk værktøj for læreren til den løbende vurdering af elevernes læring. Med kravene til den nye kvalitetsrapport skal testresultaterne også indgå i Byrådets helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid
gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag som vist herunder.
Fag og klassetrin
Dansk, læsning
Matematik
Engelsk
Geografi
Biologi
Fysik/kemi
2.
x
3.
x
4.
x
5.
6.
x
x
7.
8.
x
x
x
x
x
De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den
enkelte elevs niveau. Indholdet i hver af de nationale test er inddelt i tre faglige områder, så testene
hverken kan eller skal teste alt. Og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at forskellige forhold
kan påvirke resultaterne. Resultater af de nationale test er fortrolige og må derfor ikke offentliggøres. I
kvalitetsrapporten indgår kun testresultater på nationalt niveau.
4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
Det første nationale resultatmål er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, når
vi måler på de nationale test. Det vil sige, at testresultaterne skal ligge inden for præstationsniveauet
”God”, Rigtig god” og ”Fremragende” (som anført i skemaet ovenfor).
I dansk foregår de nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Elevernes testes inden for følgende tre profilområder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Gennemsnitsresultatet for elever i
Sorø Kommune viser, at vi har færre elever, der er gode til at læse i forhold til landsgennemsnittet (se
tabel nedenfor). Set i forhold til kommunens egne resultater de to foregående skoleår er der dog en
stigning på 2. klassetrin, mens der er status quo på 4. og 8. klassetrin og et fald i andelen af gode læsere
på 6. klassetrin.
8
Andel elever med gode resultater i dansk, hele landet
I matematik foregår de nationale test af eleverne på 3. og 6. klassetrin. I testen indgår de tre profilområder tal & algebra, geometri og matematik i anvendelse. Både i 3. og 6. klasse ligger Sorø Kommune
under landsgennemsnittet i andelen af elever, der er gode til at regne. I kommunens egne resultater er
andelen af elever, der har gode resultater i matematik, steget svagt på 3. klassetrin og faldet på 6. klassetrin gennem de seneste tre år.
Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet
Der er således et stykke vej igen for skolerne i Sorø Kommune i forhold til at opnå det nationale mål
om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, når vi måler på de nationale test.
9
4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
Det andet nationale resultatmål er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk (læsning) og matematik
skal stige år for år. Det vil sige de elever, der præsterer ”Fremragende” ved disse to typer nationale test.
Når vi ser på resultaterne, er andelen af de allerdygtigste elever i læsning i Sorø Kommune mindre end
landsgennemsnittet. Samlet set i kommunen er andelen af de allerdygtigste stigende i 2. og 4. klasse og
(svagt) faldende i 6. og 8. klasse hen over skoleårene 2011-12, 2012-13 og 2013-14.
Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, hele landet
Tilsvarende er andelen af de allerdygtigste elever til matematik i Sorø Kommune mindre end landsgennemsnittet. Samlet set i kommunen er andelen af de allerdygtigste stabil i 3. klasse og svagt faldende i 6.
hen over skoleårene 2011-12, 2012-13 og 2013-14.
Andel af de allerdygtigste elever til matematik, hele landet
10
Vi skal således i arbejdet med at implementere skolereformen de kommende år lykkes med, at flere
elever end i dag bliver blandt de allerdygtigste ved nationale test i dansk (læsning) og matematik.
11
5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
faglige resultater
5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
Det tredje nationale resultatmål er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Dårlige resultater betyder en ”mangelfuld” eller ”ikke tilstrækkelig” præstation.
Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i Sorø Kommune er lidt højere end landsgennemsnittet. Men inden for kommunen er andelen faldende på 2. og 4. klassetrin, stigende på 6. klassetrin og
stabilt på 8. klassetrin.
Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i Sorø Kommune er noget højere end landsgennemsnittet. Inden for kommunen er andelen faldende på 3. klassetrin og stigende på 6. klassetrin.
Der ligger således en opgave i at løfte de elever, som i de nationale test præsterer de laveste resultater.
12
6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem
respekt for professionel viden og praksis
6.1. Elevernes trivsel skal øges
Den obligatoriske trivselsmåling gennemføres for første gang i første kvartal 2015. Den eksisterer således ikke for skoleåret 2013/14, men resultaterne af den første trivselsmåling vil indgå første gang i kvalitetsrapporten 2014/15 og vil blive drøftet på skolerne og i den samlede skoleledergruppe i foråret
2015.
13
7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen
I det følgende afsnit vises karaktergennemsnit for 9. klasses prøver i dansk og matematik, samt bundne
prøver i alt og tilsvarende resultater set i forhold til den socioøkonomiske reference. Formålet er hen
over de kommende år at få mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen.
7.1. Dansk
I dansk aflægges følgende fire prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig.
Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Sorø
Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk.
Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.
Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse
14
7.2. Matematik
I matematik aflægges følgende to prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning.
Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Sorø
Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i
matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.
Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Sorø
15
7.3. De bundne prøvefag
De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi
(praktisk/mundtlig). Nedenfor vises et gennemsnit af de opnåede karakterer for de bundne prøvefag.
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Sorø
Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Sorø
16
7.4. Den socioøkonomiske reference
Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9.
klasse er en obligatorisk indikator. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne
opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen
Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på
landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne.
Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer.
Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?
I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på
landsplan med samme baggrundsforhold.
Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*)
ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan
med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.
Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*)
ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant.
Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke
er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens
elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold.
Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9.
klasse, Sorø
Skoleår
Skoleår
Skoleår
2013/2014
2012/2013
2011/2012
Skole
Karakter- Socioøk. Forskel
gennem- reference
snit
Karakter- Socioøk. Forskel
gennem- reference
snit
Karakter- Socioøk. Forskel
gennem- reference
snit
Frederiksberg
Skole
7,4
7,4
0,0
7,5
7,2
0,3
7,7
7,2
0,5
Holbergskolen
5,1
5,6
-0,5
6,5
6,3
0,2
5,4
5,7
-0,3
Pedersborg
Skole
5,9
6,3
-0,4
6,5
6,8
-0,3
6,2
6,5
-0,3
Ruds Vedby
Skole
4,1
5,1
-1,0*
5,0
5,4
-0,4
4,7
5,0
-0,3
Sorø Borgersko- 6,7
le
6,9
-0,2
6,7
6,6
0,1
7,2
6,9
0,3
5,0
5,4
-0,4
5,4
5,8
-0,4
5,4
5,7
-0,3
Stenlille Skole
Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer.
Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med
samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale
og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for
skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit.
17
Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for
periode på 3 skoleår, 9. klasse, Sorø
Skoleår
2011/2012-2013/2014
Skole
Karaktergennemsnit
Socioøkonomisk reference
Forskel
Frederiksberg Skole
7,5
7,2
0,3
Holbergskolen
5,7
5,9
-0,2
Pedersborg Skole
6,3
6,8
-0,5*
Ruds Vedby Skole
4,5
5,4
-0,9*
Sorø Borgerskole
6,9
7,0
-0,1
Stenlille Skole
5,4
5,8
-0,4
Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet,
hvis han har mindst fire karakterer.
Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme
baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske
baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede
karaktergennemsnit.
18
8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og
matematik
I det følgende redegøres for Sorø Kommunes udgangspunkt for at arbejde med at løfte andelen af 9.
klasseelever med 2 eller derover i dansk og matematik.
Indikatoren ’Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik’ beskriver, hvor stor
en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver.
Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik.
Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en
erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav.
Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Sorø
Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og
matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet.
Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9.
klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som
på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke
fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne.
19
Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Sorø
20
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen
Dette afsnit handler om andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse samt
andelen af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter afsluttet 9. klasse. Indikatoren anvendes til at følge op på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal
have mindst en ungdomsuddannelse.
Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden
har fuldført en uddannelse.
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Sorø
Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til
100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse.
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole,
Sorø
21
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, Sorø
Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har
fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført
et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse – også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet.
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole,
Sorø
22
Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse
inden for 6 år efter 9. klasse
Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel.
Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan Undervisningsministeriet forventer en ungdomsårgang
vil uddanne sig under visse antagelser. Modellen er derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner
er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed.
Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6
år efter 9. klasse, Sorø
Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser
samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).
Note 2: At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har
gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Note 3: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse,
uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres
grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet.
Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr.
Indikatoren angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller
10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har
været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden (se tabel nedenfor).
23
Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Sorø
Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og
STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende
aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse.
Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders
perioden.
24
10. Fokuspunkter og indikatorer
Herunder beskrives fokuspunkterne kompetencedækning og inklusion, som er fastsat af Undervisningsministeren og gælder i de førstkommende år.
10.1. Kompetencedækning
Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der
varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen.
Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld
kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau.
Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer
At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag
som linjefag på læreruddannelsen.
At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en
efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens
leder må foretage et skøn i denne forbindelse.
Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Sorø
Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af
undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er opgjort på
timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på
et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme
timetal som i 9. klasse.
Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer.
25
Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Sorø
26
Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Sorø
Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt,
Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik
10.2. Inklusion
Afsnittet indeholder oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i
kommunen, der undervises i den almene undervisning.
Indikatoren ’Inklusionsgrad’ beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige
undervisning. Indikatoren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen
om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne.
Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som
antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil
sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever.
Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune (se tabeller nedenfor).
27
Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet
Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Sorø (bopælskommune)
28
11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og
indsatser
I de følgende afsnit redegøres der for de indsatser, der er beskrevet i de to aktuelle udviklingsaftaler for
Sorø Kommunes skolevæsen. De to udviklingsaftaler handler om henholdsvis inklusion og om læring
& uddannelse (i daglig tale ”læringsprojektet”).
11.1. Stærke Børnefællesskabers arbejde med udviklingsaftalerne om inklusion
I april 2013 blev Sorø Kommune sammen med 19 andre kommuner udvalgt til at indgå i et samarbejde
med Undervisningsministeriet med henblik på at styrke inklusionen i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
Samarbejdet løber til udgangen af 2015 og har lokalt fået navnet ”Stærke Børnefællesskaber”. Både udviklingsaftalerne om inklusion og Børne- og ungepolitikken har fra samarbejdets start været medtænkt i
Stærke Børnefællesskabers mål og delmål. Alle indsatser og aktiviteter, der iværksættes i projektet, fungerer derved som medvirkende faktorer til udviklingsaftalernes opfyldelse. Her følger en oversigt over
de aktuelle indsatser og deres hidtidige resultater:
Arbejdsgrupperne
Der arbejdes fortsat i de 4 arbejdsgrupper under Stærke Børnefællesskaber med overskrifterne:
1) Fælles sprog og forståelse
2) Større mangfoldighed i strukturer og organisering
3) Specialviden ind på almenområdet
4) Udvikling af supercentrenes tilbud
Efter at have formuleret mål og delmål har arbejdsgrupperne ved to store workshops i foråret og i sensommeren 2014 samstemt den kommende tids indsatser med praksisfeltets ønsker. Denne proces har
udmøntet sig i dokumentet ”Plan for de fælles inklusionsindsatser”, som beskriver de konkrete tiltag,
som skoler, daginstitutioner samt Fagcenter Børn og Familier i fællesskab vil implementere på inklusionsområdet i 2014/2015. Planen kan findes via følgende link: http://soroe.dk/media/1128210/Planfor-de-faelles-inklusionsindsatser.pdf
Udviklingsprojekter
Stærke Børnefællesskaber indgår pt. i tre lokalt forankrede udviklings- og forskningsprojekter om inklusion:
• Kompetenceudvikling & Teamsamarbejde
o Hvordan kan ressourcepersonen indgå teamets kompetenceudvikling?
• Specialvidens overgang fra børnehave til skole
o Hvordan kan de gode erfaringer fra en specialindsats i børnehaven medtænkes i den nye
ramme ved opstart i en almindelig børnehaveklasse?
• Forældresamarbejde
o Tæt samarbejde mellem forældre, lærere og familiebehandlere om at skabe nye sociale
og skolefaglige udviklingsmuligheder for 3 børn i udsatte positioner.
Resultaterne fra alle tre projekter skal efterfølgende videreformidles til og implementeres i andre skoler
og daginstitutioner.
Kommunenetværk med Bornholm
I 2014/2015 indgår Sorø i et inklusionssamarbejde med Bornholms Kommune, som vi har kaldt ”De
faglige pennevenner”. Omdrejningspunktet for samarbejdet er, at en række faggrupper i de to kommuner har udvalgt et antal deltagere, som danner gensidige makkerpar, der i årets løb skal være i dialog om
inklusionsopgaven. Ved forløbets afslutning samles den inspiration og de ideer, som deltagerne har fået
undervejs, med henblik på formidling til de lokale kollegaer og fagområder.
29
Uddannelse omkring fælles sprog og forståelse
Som en del af indsatsen for at udvikle fælles sprog og forståelse har der i 2013/2014 i regi af Stærke
Børnefællesskaber været planlagt og gennemført tre kursusforløb med i alt 65 deltagere fra skoler, daginstitutioner og fagcentre. To nye forløb med i alt ca. 40 deltagere er netop startet. Ud over det faglige
udbytte har holdsammensætningen på tværs af institutioner og faggrupper i sig selv vist sig at bidrage
til, at den fælles forståelse er blevet øget.
Særlige indsatsområder
Via Stærke Børnefælleskaber er det muligt at iværksætte kortere eller længere udviklingsforløb, som
aktuelt vurderes som betydningsfulde. Fra april til september havde alle skoler og institutioner således
mulighed for at få hjælp til at finde mulige svar på spørgsmålet
”Hvad kan vi gøre, når børn slår”. Dette via de lokale udviklingskonsulenters observation og praksisdeltagelse i klasser eller grupper, hvor denne problemstilling var aktuel. Erfaringer og værktøjer, der blev samlet og udviklet undervejs, blev præsenteret på en
afsluttende konference.
Forældrefølgegruppe til Stærke Børnefællesskaber
I august 2014 startede en forældrefølgegruppe til Stærke Børnefællesskaber op. Stort set alle skolers og daginstitutioners forældrebestyrelser bidrager med deltagere til gruppen, som har til formål at
styrke forældreperspektivet på de inklusionsindsatser, som finder
sted i Sorø Kommune. Gruppen giver forældrerepræsentanterne
mulighed for at holde sig orienterede, om hvad der sker på inklusionsområdet i kommunen. Samtidig vil forældrefølgegruppen
også være et forum, hvor forældrenes opmærksomheder og ideer
vil kunne bidrage til fremtidige indsatsers form og indhold.
Evaluering af indsatserne
Som en del af samarbejdet bidrager Undervisningsministeriet også
med hjælp til gennemførelse og analyse af evaluerende undersøgelser omkring inklusion. I det forløbne år er gennemført en statusanalyse blandt medarbejdere i skoler- daginstitutioner og i fagcenteret, en DCUMs termometerundersøgelse blandt børn i børnehaver samt i 2. og 8. klasse, og aktuelt er en undersøgelse af forældreholdninger til inklusion i gang både på skole og dagtilbudsområdet.
11.2. Læringsprojekt med iPads – udviklingsaftalen om læring og uddannelse
Læringsprojektet er funderet i en udviklingsaftale mellem det politiske niveau og skolelederne og er
oprindeligt aftalt gældende i årene 2012-16. Udviklingsaftalen indeholder seks mål-opfølgningsområder
omkring læring og anvendelse af iPads i undervisning og i SFO.
Skoleåret 2013/14 var det første skoleår, hvor elever og personale var fuldt bestykket med iPads og
digitale læremidler og hvor alle klasselokaler havde trådløse fremvisningsmuligheder. Det var således
det første skoleår, hvor personalet på forhånd kunne årsplanlægge målrettet med de nye muligheder en
reel 1:1 strategi giver; en planlægning der dog blev præget dels af den konflikt, der var omkring lærernes
30
arbejdstid op til sommerferien og dels af den nye skolereform. Dog var det indtrykket, at de nye teknologier vandt fodfæste de fleste steder og blev synlige i samarbejdet lærere imellem på nye måder, hvor
teknologi og pædagogik nu stod højere på de interne dagsordner.
Skoleåret 2013/14 blev som noget nyt startet med en fælles Sorø-læringskonference, hvor lokale frontløbere og eksterne oplægsholdere mødtes omkring til læring, teknologi, undervisning og læremidler med
oplæg, foredrag og workshops. Evalueringen af dagen viste generelt stor opbakning og læringskonferencen er efterfølgende vedtaget som et fast indslag i den fælles skolestart.
I skoleåret 2013/14 gennemførtes anden del af læringsprojektets uddannelsesforløb for personalet.
Hvor det første år gik med grundlæggende teknologiforståelse, indføring i nyere metodiske og didaktiske begreber og muligheder, tog anden del udgangspunkt i at koble teknologianvendelse og fagene.
Faglærere på tværs af skolerne arbejdede således i workshops med udgangspunkt i egen praksis og eget
fag og kom sammen tættere på de muligheder teknologien rummer, men fik ikke også styrket videndelings- og netværksperspektiver.
I forbindelse med efter-videreuddannelsen blev der foretaget en undersøgelse før indsatsen og samme undersøgelse blev så gentaget
efter indsatsen. Undersøgelsen, der kan ses i sit fulde omfang på
skolereform.soroe.dk, viste at personalet generelt følte sig bedre
klædt på til at inddrage IT i mere undervisning, at anvendelsen af IT
var for klart opadgående, at anvendelserne af IT bredte sig aktivitetsmæssigt ud med udvikling af undervisningsformer. Det viste dog
også, at det kræver noget ekstra at få videndeling og netværk til at
fungere. Overordnet var der positive målinger i de fleste af de målområder, der var opstillet i udviklingsaftalen, men den del der handler om styrkelse af skolehjemsamarbejde mangler der endnu at blive
målt på. Derfor gennemføres der i andet kvartal 2015 en større spørgeundersøgelse omkring forældres erfaringer og omkring skolehjemsamarbejdets udvikling i forbindelse med læringsprojektet. Resultat
forventes offentliggjort medio april 2015.
De første to år af projektet var aftalt og italesat som et innovationsprojekt, hvor det var vigtigt at personale og ledelser skulle gøre sig
erfaringer på alle planer, da både indførelse af ny teknologi, nye læremidler og nye digitale samarbejdsformer alle hver for sig ville kræve meget opmærksomhed. Undervejs i læringsprojektet er der kommet en skolereform til, som i høj grad er digitalt ambitiøs og vægter
anvendelse af teknologi på alle alderstrin, samt tilhørende udviklinger
i læringssyn og elevsyn. I skoleåret 2014/15 pejles der nu frem mod
en decideret sammentænkning og optimering af reformen med baggrund i både de gode erfaringer, der er høstet i læringsprojekter, men
også i forhold til de udfordringer der har været.
11.3. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning
Der har i skoleåret 2013-14 været 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Klagen blev dog
efterfølgende trukket tilbage som følge af nye oplysninger i sagen.
31
12. Skolelederens beskrivelse og skolebestyrelsens udtalelse
12.1.1. Frederiksberg Skole – skolelederens beskrivelse
1) Bemærkninger til de opnåede resultater beskrevet i kvalitetsrapporten
• Andel elever med dårlige resultater i hhv. dansk, læsning og i matematik:
Andelen af elever på Frederiksberg Skole med dårlige resultater i de to fag er på alle de testede årgange
markant mindre end landsgennemsnittet.
• Karaktergennemsnit ved afgangsprøver i dansk, matematik og de bundne prøvefag samlet:
I alle tre kategorier er resultaterne på Frederiksberg Skole bedre end landsgennemsnittet.
• Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag sammenholdt med socioøkonomiske referencer:
I skoleåret 2013/2014 er forskellen 0,0, hvilket er en forringelse i forhold til de to foregående skoleår.
Set over en treårig periode præsterer vi 0,3 bedre, end man skulle forvente ud fra de socioøkonomiske
referencer.
• Andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik:
Andelen på Frederiksberg Skole svarer til landsgennemsnittet.
• Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter hhv. 3 og 15 måneder efter 9.
klasse:
Andelen svarer til hhv. landsgennemsnittet og over landsgennemsnittet.
• Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning:
Vi er placeret over landsgennemsnittet, men denne konstatering skal tages med det forbehold, at der er
anvendt en anden definition af kompetencedækning, end den Undervisningsministeriet opererer med.
Havde vi anvendt denne, ville vi formentlig være placeret under landsgennemsnittet.
Samlet vurdering:
Jeg vurderer samlet set vores resultater som værende tilfredsstillende.
Vi har som mål at nedbringe andelen af elever, der får under 2 i gennemsnit ved systematisk at arbejde
med de udfordringer, som lavt præsterende elever (herunder dyslektikerne) har. Det gør vi ved: diagnose (ved dysleksi), fokus på læsevanskeligheder og fokus på indsats på hold i kurser, hvor de ordblinde
især lærer at anvende de tekniske hjælpemidler i hverdagen.
Ligeledes har vi fokus på at forøge andelen af de dygtigste børn. Fokus her er bl.a. udvikling af vores
talentarbejde.
2) Beskrivelse af øvrige indsatser mv. i skoleåret 2013/2014
Skoleåret 2013/2014 var præget af arbejdet på følgende tre områder:
a) Forberedelse af implementeringen af lærernes nye arbejdstidsbestemmelser pr 1. august 2014. I
bl.a. MED blev medarbejderne inddraget i den praktiske udformning. På grund af genhusning
har vi især haft udfordringer med at kunne etablere personalearbejdspladser på tilfredsstillende
vis. Vores vilkår taget i betragtning er det dog lykkedes i rimelig grad i løbet af indeværende
skoleår.
b) Forberedelse af implementering af Folkeskolereformen pr. 1. august 2014. Vores udgangspunkt
har været at bevare det, vi gør godt, og udvikle os på områder, hvor vi har behov for det. Vores
hovedsigte er, at vi skal have fokus på det, der øger elevernes læring. Det gør vi bl.a. ved at udvikle teamsamarbejdet og udvikle det at sætte konkrete læringsmål. Vores pædagogiske handleplan omkring dette har vi dog udsat til opstart august 2015, da vi vurderede, at organisationen
ikke kunne kapere flere tiltag i indeværende skoleår.
c) Forberedelse af genhusning og opstart på byggeplads. Denne del kom til at fylde meget på skolen, da det efter forældreprotester blev besluttet, at indskolingen skulle genhuses. Efter flere afsøgninger blev det besluttet, at dette skulle foregå i pavilloner. Genhusning og etablering af
byggeplads kan ikke undgå at påvirke skolens hverdag i stor grad. Det er vores mål, at disse udfordringer i så lille omfang som muligt vil påvirke elevernes læring. Vi er derfor spændte på at
følge de kommende to års resultater af test og afgangsprøver.
32
12.1.2. Frederiksberg Skole – skolebestyrelsens udtalelse
Skolebestyrelsens udtalelse eftersendes som separat bilag til dagsordenspunktet og indsættes efterfølgende i kvalitetsrapporten.
12.2.1. Holbergskolen – skolelederens beskrivelse
1) Bemærkninger til de opnåede resultater beskrevet i kvalitetsrapporten
Eleverne på Holbergskolen kommer først og fremmest fra Holbergskolens skoledistrikt, som er Dianalund med oplandet Tersløse, Skellebjerg og Niløse. 91% procent af eleverne kommer fra eget skoledistrikt, mens der kommer 9% fra andre skoledistrikter til Holbergskolen.
Set ud fra en social synsvinkel, så er elevernes baggrund analyseret af kommunernes landsforenings
analyseinstitut, KREVI. KREVI har lavet statistik over forældrenes uddannelsesbaggrund, indkomst,
erhverv, civilstatus, arbejdsløshed, antal på overførselsindkomster, etnisk baggrund m.v. På den baggrund placerer forældrenes socioøkonomiske baggrund børnene på Holbergskolen i den nederste femtedel i Danmark. Det betyder, at der er en meget stor andel børn af forældre med ingen eller kortvarig
uddannelse, der er ikke så mange med mellemlang uddannelse, og antallet med lang videregående uddannelse er ganske få. Desuden er der procentuelt forholdsvis mange forældre på overførselsindkomst.
Vi er samtidig underlagt de økonomiske betingelser som er til stede i Sorø Kommune. De begrænsede
ressourcer giver nogle store udfordringer i.f.t. at kunne lave tidlig forebyggende faglig indsats og muligheden for at understøtte de emotionelt og socialt svageste elever og de mange elever med øvrige særlige
behov.
De opnåede faglige resultater i nationale test og afgangsprøver skal naturligvis ses på denne baggrund.
Set i dette perspektiv er præstationerne som forventede. Men samtidig har vi et stærkt fokus på, at vi
udfordrer lokalområdets socioøkonomiske forudsætninger, og gør alt for at skabe endnu bedre faglige,
trivselsmæssige og relationelle resultater fremadrettet. Når vi ser på de samlede afgangsprøveresultater i
9. klasse over en 3 årig periode, kan man kommunalt se, at der er 5 skoler som ud fra en socioøkonomisk sammenligning underpræsterer. Holbergskolen præsterer dog heldigvis næsten som forventet i
denne sammenhæng.
Det glæder os samtidig meget, at vi på Holbergskolen ligger helt i top når vi ser på andelen af elever der
er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Her er 95,5% i gang, hvilket er den
højeste andel blandt skolerne i Sorø og markant bedre end landsgennemsnittet.
For at skabe bedre faglige, relationelle og trivselsmæssige resultater fremadrettet, skal vi fortsat internt
optimere læringsprocesser og relationsdannelse. Vi skal også ind og arbejde med elevernes indre og ydre
motivation og med elev- og forældrefokus på faglige resultater. På personalesiden arbejdes videre med
videreuddannelse og vidensdeling, både internt og på tværs af organisationer.
2) Beskrivelse af øvrige indsatser mv. (skoleåret 2013-14)
Igennem en 5 årig periode har vi trinvist indført LP-modellen, Cooperative learning, Anerkendende
Pædagogik og Klasse- og relationsledelse igennem en målrettet efter/videreuddannelse af hele personalet. Det har været med til at kvalitetsforbedre indenfor områderne faglig kvalitet, styrkelse af relationer,
anerkendelse af det enkelte barn, og generelt været med til at øge trivslen for det enkelte barn på Holbergskolen.
Investeringen i og opsætningen af interaktive tavler i samtlige klasselokaler fra skoleårets start i 2009/10
gav nye metodiske og pædagogiske tilgange. Indførelsen af iPad til samtlige børn ultimo skoleåret 20122013 har givet yderligere digitale og læringsmæssige muligheder.
33
Indførelsen af 5-6 faguger om året, har været med til at bryde den monotome skemamæssige rytme.
Det har været med til at forøge mulighederne for faglig fordybelse og en højere grad af mulighed for at
henlægge noget af undervisningen væk fra klasselokalet og ud til andre lokaliteter. Endvidere har det
øget holddelingen på tværs af klasserne og øget viften af læringsmæssige tiltag. Der er blevet arbejdet
målrettet fra ledelse og medarbejdere m.h.t. at videreudvikle på de fastsatte målområder.
Implementeringen, evalueringen og justeringen af elevplanerne, har været med til at styrke skole/hjem
samarbejdet. Elevplanerne skaber større klarhed over elevernes kompetencer, viden og færdigheder
indenfor de forskellige områder. Samtidig har udviklingen af elevplanerne gjort det muligt at målfastsætte meget mere præcist for det enkelte barn. Det giver ligeledes forældrene en unik mulighed for at
følge endnu bedre med i deres barns skolegang.
Igennem de sidste 5 år er der gennemsnitlig sket en forbedring af afgangsprøveresultaterne.
Elevfraværet er faldet mærkbart, ligesom eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse i forlængelse af folkeskolen.
Holbergskolen har i de sidste par år deltaget i Comeniusprojektet. Igennem denne udveksling af elever
fra landene Tyrkiet, Polen, Tyskland og Spanien har vores elever oplevet en ny dimension med udveksling og kulturelle og sproglige oplevelser. Ligeledes tager vores 9. klasser på skolerejser til europæiske
storbyer, til stor glæde og gavn for udviklingen af deres fremmedsprog. Indførelsen af Cafédag for forældre, har været et frisk pust, som har åbnet op for nogle nye muligheder i forældresamarbejdet.
Generelt har mange års forarbejde rustet os godt, til den igangværende implementering af Folkeskolereformen ved indgangen til skoleåret 2014/2015.
12.2.2. Holbergskolen – skolebestyrelsens udtalelse
Skolebestyrelsen ved Holbergskolen har drøftet den udarbejde kvalitetsrapport for skoleåret 2013-2014.
Indledningsvis hilser vi det nye format af kvalitetsrapporten velkommet. Vi mener læsbarheden er forbedret og fokus strammet op i forhold til tidligere tiders kvalitetsrapporter. Som styringsværktøj kunne
vi dog savne flere data for den enkelte skole. Således er der umiddelbart ikke længere inkluderet data
om fravær blandt personalet. Vi så også gerne flere detaljer omkring den enkelte skoles prøveresultater
for alle fag – gerne i forhold til tidligere årgange. Vi noterer os at prøveresultaterne i dansk, matematik
og de bunde prøvefag ligger under kommune og landsgennemsnittet. Dette var forventeligt i forhold til
de socioøkonomiske forhold omkring Holbergskolens elevgrundlag.
Vi ser med bekymring på det forhold at niveauet for ”opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt” er
faldet fra perioden 2011/12 til 2013/14, efter en markant stigning i skoleåret 2012/13. De viste data
gør det desværre ikke muligt for bestyrelsen at udrede hvilke fag der især har tabt terræn eller om det er
en generel trend for skolen. Her kunne vi ønske os et mere detaljeret datagrundlag i fremtidige kvalitetsrapporter. Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik ved 9. klasses prøver er for
Holbergskolens vedkomne et område vi ser med stor bekymring på. Dette vil fremover være væsentligt
at få øget andelen af elever med mindst 2 i begge fag for at kunne fortsætte trenden med antal elever
der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. I øvrigt et punkt i rapporten vi er
glade for, at kunne være med i front.
Afsnittene omkring de nationale test giver ikke meget værdi for den enkelte skole i det nuværende format. Det kan højest give anledninger til gisninger i de enkelte bestyrelser om hvor hver enkelt skole
ligger. Hvis dette kunne uddybes med data for den enkelte skole, evt. som dele der kun offentliggjordes
til den respektive bestyrelse ville det kunne anvendes til dialog med skolens ledelse om niveauet og tiltag i forbindelse med dette.
34
Med det sagt vil vi dog gerne udtrykke vores bekymring for det generelle niveau i Sorø kommune i forhold til de opnåede resultater i de nationale test. I den sammenhæng noteres det, at vi på landsplan som
kommune ligger næsten nederst i tildelingen af ressourcer pr. barn i normalområdet. Vi ligger ca. 6000
kr. under gennemsnittet pr. barn. Alt andet lige har de stærkt begrænsede ressourcer på normalområdet
stærkt begrænset den forebyggende undervisning og andre tiltag, der kunne være med til at løfte det
generelle faglige niveau.
I forhold til ”Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning” er det et emne bestyrelsen vil tage
op i forbindelse med vikardækningen generelt på skolen. Her vil vi gerne øge kvaliteten af den undervisning som tilbydes eleverne i forbindelse med lærernes fravær. Vi er således ved at udfærdige et nyt
princip på området og vil med baggrund i kvalitetsrapporten overveje hvilke andre tiltag vi bør sætte i
gang for at forbedre denne parameter.
Omkring emnet inklusion savner vi igen data for den enkelte skole. Vores fornemmelse fra den løbende
dialog med skolens ledelse, lærerne og den samlede forældregruppe på Holbergskolen er at vi i øjeblikket inkluderer nogle børn i normalområdet som giver væsentlige udfordringer for både børn og voksne.
Her kunne vi ønske os at man fra kommunens side afsatte ekstra midler til forskellige former for støtteforanstaltninger på de enkelte skoler især med fokus på udlægningen af specialpuljemidlerne som mest
af alt i øjeblikket virker som en kommunal spare-øvelse.
12.3.1. Pedersborg Skole – skolelederens beskrivelse
1) Bemærkninger til de opnåede resultater beskrevet i kvalitetsrapporten
Det er med glæde, at vi kan konstatere ifølge de opnåede resultater beskrevet i kvalitetsrapporten, at
Pedersborg Skoles elever ligger i den øvre ende af de samlede kommunalt opnåede resultater, for stort
set alle opsamlede resultater medtaget i kvalitetsrapporten.
Når det er konstateret finder vi samtidig plads til markant forbedring i alle resultater, både i forhold til
de kommunale resultater, men også i forhold til de nationale resultater. Det bekymrer os, at der i skoleåret 2013-2014 har været et nedadgående knæk i resultatkurven.
2) Beskrivelse af øvrige indsatser mv. (skoleåret 2013-14)
De øvrige indsatser vi har prioriteret i 2013-2014 er idræt, trivsel og bevægelsesprojektet i 0.-1.kl, hvor
alle elever har 6 lektioner til motion, bevægelse og trivsel om ugen. Det er inspireret af Svendborgprojektet, der forskningsmæssigt konkluderede at 6 lektioners målrettet idræt og bevægelse gav bedre
indlæringsresultater. Vi målte på 6 parametre indenfor bevægelses og koordinationsområdet, og vi kunne konkludere stor fremgang i elevernes kondition, og mindre generel forbedring på de øvrige områder.
På mellemtrinnet har vi haft et talenthold i Krea i et stærkt samarbejde med Sorø Kunstmuseum og en
kunstner, hvor elever med særligt potentiale i det kreative/billedkunstmæssige felt blev udvalgt til at
være med. Det resulterede i en stor offentlig fernisering nede på kunstmuseet. Derudover har der været
et talenthold i science/matematik på 6.-7. årgang i samarbejde med Sciencecentret. Motivationen hos
eleverne har været stor i forbindelse med aktiviteterne på Sciencecentret.
Vi har haft Tidlig Indsats i Talforståelse (TIT) på 1.årgang, hvor skolens matematikvejleder har undervist eleverne mens matematiklæreren har matematik-interviewet en enkelt elev ad gangen i opgaver
vedr. talforståelse mhp. at klarlægge elevernes matematiske kompetencer. Vi har med baggrund i de
gode erfaringer valgt at fortsætte i 2014-2015 og udvidet konceptet til også at omfatte 3.årgang.
35
Matematikvejlederen har et udvidet samarbejde med vores distriktsbørnehaver vedr. tidlig indsats i talforståelse, hvor hun har hjulpet og ydet sparring til børnehavernes arbejde med børnenes læring indenfor talforståelse. Dette udvidede samarbejde fortsætter også i 2014-2015.
12.3.2. Pedersborg Skole – skolebestyrelsens udtalelse
Skolebestyrelsen kan tilslutte sig skolelederens kommentarer, vurderinger og initiativer. Skolebestyrelsen ser med meget stor bekymring på det markante fald i de kommunale resultater, der nu ligger klart
under de nationale resultater. Måske ligger årsagen i, at man ikke kan skabe en effektiv folkeskole med
den nødvendige kvalitet i undervisningen for færre ressourcer end andre sammenligelige kommuner.
Særligt bekymrende er det, at der ikke er nogen sammenhæng mellem resultaterne i kvalitetsrapporten
og de opstillede mål i Sorø kommunes Vision- og Planstrategi, samt de økonomiske nøgletal på skoleområdet.
Samlet set - og i lyset af den netop udrullede Folkeskolereform, samt de kommende tiltag i forbindelse
med øget inklusion i Folkeskolen – som har og vil give store udfordringer, kan vi i Skolebestyrelsen se
flere mørke skyer tegne sig i horisonten. Vejen frem må være en stærkere dialog mellem skolebestyrelser, Fagcenter, BUU og Byrådet om, hvordan vi i fremtiden kan vende den faldende faglige tendens i
Folkeskolerne i Sorø Kommune, herunder mål og midler.
Afslutningsvis glæder det skolebestyrelsen, at vores faglige resultater er tilfredsstillende, samt at Pedersborg skole er helt fremme, når det gælder innovative tiltag, som styrker både fagligheden og kreativiteten.
12.4.1. Ruds Vedby Skole - skolelederens beskrivelse
Overordnet om skoleåret 2013/2014
Skolåret blev brugt til, at forberede den nye folkeskolelov og ikrafttrædelse af ny overenskomst.
Af pædagogiske tiltag blev der specielt fuldt op på overbygningens struktur og udviklet på konceptet med Trinmålene til alle fagene.
Mellemtrinnet begyndte en drøftelse af om, hverdagen kunne struktureres på en anden måde.
1 til 1 løsning med iPads i undervisningen som en del af kommunens læringsprojekt.
SFO’en arbejdede med værdiordene, Tydelighed, Tryghed, Tosserier, god Tone og Tillid som
en del af deres nye værdigrundlag.
Fravær
Resultat af afgangsprøven 2014/2014
Den nye folkeskolelov
I forhold til i den nye folkeskolelov, blev foråret brugt til at drøfte og udvikle ideer til bevægelse og
indholdet i den nye understøttende undervisning.
Der blev afholdt et internt kursus med ideer til bevægelse i undervisningen, som understøtter den fagfaglige undervisning. Kurset som blev ledet af DGI, havde til hensigt at målrette bevægelse som en del
af den daglige undervisning, og ikke som et placeret bånd midt på dagen. Bevægelse skal være en del af
alle fag hver dag.
For at inddrage bevægelse i dagligdagen, er lektionslængden udvidet med 5 min, således at en lektion er
50 min., og læreren er forpligtet til at tænke bevægelse ind i sin undervisning løbende – uanset fag.
Understøttende undervisning blev defineret med følgende indhold: tilbud om lektiehjælp, bevægelse,
sociale klasseregler og fordybelse i forskellige fagområder.
Arbejdstiden blev drøftet løbende gennem skoleåret. Overbygningen fik et rum, som de indrettede til
egne arbejdspladser. Erfaringerne herfra blev brugt til fælles læring og indretning af de resterende ar-
36
bejdspladser. Det medførte, at hele personalegruppen havde haft indflydelse og været involveret i etableringen af arbejdspladserne, og de var indrettet inden sommerferien 2014. Alle var klar over, hvor deres arbejdsplads var fra 1. august, og alle havde haft mulighed for at sætte eget præg på deres personlige
arbejdsplads.
Overbygningens struktur
I forhold til overbygningen, hvor vi ser overbygningsklasserne som en samlet klasse. Det krævede at
målene og indholdet for alle fag blev tydelige og klare - såvel for eleverne som for forældrene. Derfor
havde lærerne udarbejdet klare mål for alle fag. Alle fag er opdelt i 27 trin. De første 17 trin er det
grundlæggende for alle fag, dette skal eleverne igennem for at opnår karakteren 2. Trin 21 svarer til en
afgangskarakter på 7 og når eleven trin 27 ville der kunne opnår en karakter 10- 12.
Den enkelte elev fastsætter selv sine mål i samarbejde med forældre og elevens personlige mentor. Eleverne sammensætter selv deres skema ud fra de lærere der er til stede, og som udbyder fag den enkelte
dag. For at eleverne kan have fagundervisning kræves det, at fagligheden er til stede – og dermed faglæreren. Elevernes faglige udvikling følges, når den enkelte elev har sine 15 minutters personlige samtale
pr. uge med egen mentor. Her bliver der fulgt op på, hvor langt den enkelte elev er nået, og hvilke mål
der sættes for den næste periode. Efter hver mentorsamtale sendes disse aftaler til forældrene, så alle
omkring eleven har indblik i den faglige progression. Skolen har gennem denne periode haft mange
gæstebesøg, som alle havde ønske om at få indblik i vores organisering og vores erfaringer med dette
udviklingsprojekt.
Mellemtrinnet
På mellemtrinnet blev der ligeledes drøftet de erfaringer overbygningen havde, og hvilke muligheder
det gav for mellemtrinnet. Drøftelserne resulterede dog ikke i en ændring af strukturerne for skoleåret
2013/2014. Der vil blive arbejdet videre med ideerne i skoleåret 2014/2015 med henblik på en nytænkning og en større variation af skoledagen.
Læringsprojektet med iPads
Skolen fik udleveret iPads i dette skoleår. Der var i forvejen stillet krav til, at overbygningen kun brugte
iPads i deres undervisning. Indskolingen og mellemtrinnet ville dog selv forpligte sig til at bruge iPads
som det væsentligste redskab i deres undervisning. De havde observeret overbygningen, og de muligheder iPad’en gav til undervisningen, så derfor gik indskolingen og mellemtrinnet ind i læringsprojektet
med det samme.
Ledelsesmæssigt blev der meldt ud, at skolen ville investere i de portaler, som kommunen ikke købte
ind fælles. Når dette blev prioriteret så højt, medførte det, at der ikke samtidig kunne købes papirbøger,
hvilket personalet var indforstået med. Skolen indgik en aftale med forlaget Tellerup, som er et Sorø
forlag. Det medførte at eleverne nu havde adgang til alle de bøger, forlaget har udgivet. Dette har betydet at vores elever har fået læst flere bøger, og der har været adgang til helt nye publicerede bøger samme øjeblik forlaget udkommer med dem. Bøgerne er målrettet alle elever på skolen, så også de ældste elever kan læse den nyeste roman fra forlaget.
SFO’en
SFO har brugt skoleåret på at arbejde med deres værdier ud fra skolens overordnede værdigrundlag.
Det har resulteret i de fem T- ord; Tillid, Tosserier, Tydelighed, god Tone og Tryghed. SFO’en har
arbejdet med at omsætte disse værdier til praksis. De har arbejdet med at synliggøre værdierne i deres
aktiviteter og i deres kommunikation til børn og forældre.
Fravær
Skoleåret 2013/2014 var præget af stort fravær i ledelsen, da skolens leder blev syg og havde flere perioder med længerevarende fravær. Fra februar 2014 blev skolelederen helt sygemeldt. Dette betød en
ændring i ledelsen og en lang periode med en konstitueret ledelse. Det var nødvendigt med en konstituering, da flere tiltag i forbindelse med den nye folkeskolelov skulle vedtages.
37
Resultat af afgangsprøven 2013/2014
Når vi ser på de resultater, skolen har opnået ved afgangsprøven 2013/2014, kan det kun siges, at skolen skal have mere fokus på de endelige afgangsresultater. Dette skoleår ligger vi lavere end vi plejer. Vi
har allerede i indeværende skoleår haft løbende drøftelser af, hvordan vi skal have øget fokus på det
faglige og fokus på, at skolen sætter elevernes ambitionsniveau højere end forældrenes forventninger.
Vi har i indeværende år drøftet tiltag, som bliver iværksat fra skoleåret 2014/2015 med henblik på et
øget karaktergennemsnit.
Det positive er, at vores ønske og forventninger til eleverne om, at de går i gang med en ungdomsuddannelse holder. Vi håber så, at det er muligt for de 92% af eleverne, der stadig holder fast i ungdomsuddannelsen efter 15 måneder fra 9. klasse, kan få en praktikplads, så de bliver færdiguddannede som
faglærte inden for deres ønskede fagområde.
12.4.2. Ruds Vedby Skole – skolebestyrelsens udtalelse
Skolebestyrelsens udtalelse eftersendes som separat bilag til dagsordenspunktet og indsættes efterfølgende i kvalitetsrapporten.
12.5.1. Sorø Borgerskole – skolelederens beskrivelse
1) Bemærkninger til de opnåede resultater beskrevet i kvalitetsrapporten
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013-14 er blevet til i en overgangsfase mellem gammel lovgivning og
den nye folkeskolereform, der trådte i kraft den 1. august 2014. Dette gør rapporten til et spændende
grundlag for at se på reformens påvirkning af resultaterne i nærmeste fremtid. Generelt i Sorø Kommune viser det fælles resultat, at der i forhold til landsgennemsnit er rum for udvikling og forbedring.
På Sorø Borgerskole har vi bestræbt os for at lave de bedste resultater, nogle resultater der kunne bringe vore børn og unge videre i en ungdomsuddannelse, som igen kan danne grundlag for uddannelse og
et godt og virksomt liv.
Skolen består af fire afdelinger: Grundskolen, Modtageklasse, Supercenter og en enkelt specialklasse.
Grundskolen er igen opdelt i tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling.
Skoleårets resultater skal ses i lyset af en ambition om hele tiden at gøre det bedst muligt. Vi har placeret os tæt på landsgennemsnittet, men med et klart billede af, at der generelt er mulighed for forbedring.
Matematik vil være et af de områder, der skal arbejdes med i de kommende år. Samtidig viser resultaterne også, at vi ikke, på trods af en stor indsats, er dygtige nok i dansk, læsning. Her vil det være vigtigt
at fastholde den positive udvikling. Det er specielt vigtigt at fastholde elevernes læsestandpunkt gennem
mellemtrinnet.
Interessant bliver det ligeledes, når der sættes fokus på den socioøkonomiske reference. Borgerskolens
resultat falder fra skoleåret 2011-12 til skoleåret 2013-14. Vi ønsker selvfølgelig at forbedre resultatet,
men analyserer faldet som en konsekvens af ændringer af skoledistrikter og mange elevflyt fra skole til
skole. Resultatet påvirkes ligeledes af forældres til- og fra valg for eksempel i forhold til valg af privatskole fremfor folkeskolen.
I forbindelse med materialet vedrørende mindst 2 som karakter i dansk og matematik ses tydeligt, at her
er et område, der skal rettes op. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at komme videre på en ungdomsuddannelse. En lavere karakter end 2 kan have store konsekvenser for de fremadrettede valgmuligheder. En af grundene til at vi ser flere og flere elever, der ikke opnår karakteren 2, kan også findes i
den større og større gruppe elever, der af sociale, personlige eller faglige grunde ikke formår at møde op
i skolen. Der forestår et vigtigt stykke socialfagligt og pædagogisk arbejde for at vende denne udvikling.
38
Elevers overgang til ungdomsuddannelserne og fastholdelsen på disse giver Borgerskolen et signal om,
at der skal fokus på overgang og brobygning fra skolen til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Vi vil
sammen med U.U. have øget fokus på dette emne i det kommende skoleår.
Kompetencedækning af vore undervisningstimer kan forbedres, det er dog vigtigt at konstatere, at vores høje dækningsprocent er et resultat af et målrettet fokus mod at bruge fagligt uddannede lærere i de
enkelte fag.
2) Beskrivelse af øvrige indsatser mv. (skoleåret 2013-14)
Vi har gennem de sidste år målrettet arbejdet med at få implementeret vores pædagogiske platform LP-modellen. Denne model danner grundlag for vores syn på samarbejde, børn og de mange relationer,
der bygges op i hverdagen. Vi har derfor arbejdet med emnet relationer (skoleåret 2012-13), som i skoleåret 2013-14 blev ført videre i emnet, klasserumsledelse. Arbejdet i team danner grundlaget for at
kunne arbejde effektivt med hinandens kompetencemuligheder. Vi vil gøre den enkeltes store viden til
fællesskabets viden.
Disse tiltag vil være med til at forberede den forøgede inklusion, som Sorø Kommune ønsker. En inklusion, som ønskes at være 96% af alle elever i den almene undervisning, er vi ikke i mål med. Derfor
er det vigtigt at forberede skolens vejledere og andre medarbejdere med specielle kompetencer eller
opgaver til at påtage sig et kollegialt vejledningsarbejde. På Borgerskolen samler vi alle disse kræfter
omkring vores nye læringscenter. Dette vil på sigt blive skolens pædagogiske kraftcenter, både for børn,
forældre og ikke mindst personalet.
Skoleårets forløb har været præget af det store arbejde, der har ligget i at forberede struktur og indhold i
forhold til den nye reform.
12.5.2. Sorø Borgerskole – skolebestyrelsens udtalelse
Der må ikke herske tvivl om, at der sker rigtig meget godt på Sorø Borgerskole. Vi har rigtig mange
dygtige og engagerede lærere, som hver dag arbejder for at skabe læring og trivsel for alle vores børn.
Der sker rigtig meget godt på Borgerskolen hver eneste dag. Borgerskolen er lige nu i fuld gang med at
implementere den nye folkeskolereform med flex-torsdage og faglige fordybelsesforløb. Det er et gennemgribende og ressourcekrævende arbejde som i kombination med nye tilrettelæggelsesformer af arbejdstid mv. lægger et stort pres både på skolens ledelse og på den enkelte lærer. At udvikle nyt og arbejde på nye måder er ressourcekrævende. Det anerkender vi som skolebestyrelse og det er i det lys, at
bestyrelsens bemærkninger skal læses.
Overordnet set finder skolebestyrelsen på Sorø Borgerskole resultatet af kvalitetsrapporten meget bekymrende. Rapporten tydeliggør, at skolerne i Sorø ligger under landsgennemsnittet. Selv når der tages
højde for den socioøkonomiske reference ligger flere skoler stadig under det forventede gennemsnit,
det gælder dog ikke Borgerskolen, som lige sniger sig op på gennemsnittet. Særligt er det værd at bemærke, at især resultaterne for matematik giver anledning til bekymring.
Dette er langt fra tilfredsstillende. Rapporten fortæller os ikke nær hele sandheden om folkeskolerne i
Sorø, men den giver som minimum os et praj om, at det lige nu ikke går i den rigtige retning. Der er
også andre indikatorer som taler i samme retning som fx øget sygefravær og deraf øget vikardækning.
Det bør vi som skolebestyrelse, ledelse, forvaltning og kommunalpolitikere tage dybt seriøst. Det er
skolebestyrelsens holdning, at vi har et fælles ansvar og interesse i fortsat at sikre gode, velfungerende
folkeskoler. Dette er ikke en udfordring som alene berører Borgerskolen i Sorø, men snarere alle kommunes skoler og den skal derfor også løses i fællesskab.
Som skolebestyrelse undres vi. Sorø kommune har en ambition om, at Sorø skal være Danmarks bedste
sted at bo for børn. Det fremgår af Sorøs visions- og planstrategi. Samtidig er man én af de 10 kommu39
ner som bruger færrest penge pr. elev på normalområdet. Det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng til kvalitetsrapportens resultat. Vi ved det reelt ikke, men det er skolebestyrelsens klare holdning, at hvis vi på nogen måde skal nå i mål med visionen, er tilførsel af ekstra midler til skolens normalområde en forudsætning. Ikke kun for at nå i mål med Sorøs egen strategi, men også hvis vi reelt
skal give vores skoler en mulighed for at implementere skolereformen med succes.
Vi ved det godt. Tal gør det ikke alene. Der er rigtig meget, som rapporten ikke måler og vejer på. Elevernes kundskaber i dansk og matematik udgør kun en brøkdel af alt det, der sker i folkeskolen. Den
siger intet om lærernes omsorg for det enkelte barn eller om al den læring der foregår, men blot ikke
måles på til eksamen. Den siger heller ikke noget om, hvor god eller dårlig skolen er til inklusion. Kvalitetsrapporten i år indeholder heller ikke tal for trivslen endnu, da denne undersøgelse endnu ikke er
gennemført. Skolebestyrelsen ser frem til at få resultatet af denne undersøgelse, da trivslen er endnu et
vigtigt parameter at måle en god folkeskole på. Uden trivsel ingen læring.
Som skolebestyrelse har vi pligt til at føre tilsyn med skolens virksomhed. Vores opgave er ikke at blande os i den daglige drift. Vi kan udtale os, vi kan lave principper og vi kan stille kritiske og opklarende
spørgsmål. Det store spørgsmål, vi stiller her, er ikke kun rettet mod os selv og vores egen Sorø Borgerskole, men også mod forvaltningen og politikerne. - Og hvad kan vi så i fællesskab gøre ved det?
12.6.1. Stenlille Skole – skolelederens bemærkninger
1) Bemærkninger til de opnåede resultater beskrevet i kvalitetsrapporten
Stenlille Skole gør, med sin blandede elevgruppe, brug af hele spektret i karakterskalaen, når elevernes
faglige præstationer skal vurderes. De gennemsnitlige resultater, også set i lyset af socioøkonomiske
vilkår, tyder på en overvægt af elever, der ikke præsterer som gennemsnittet. Det er i forlængelse af
dette vigtigt at have opmærksomhed på skolens elever, som præsterer fremragende. De elever med
f.eks. 10 eller 12 i karakter kommer ikke umiddelbart "til syne" når de sættes i gennemsnit med elever
som har præsteret -3, 0 eller 2, men som trods alt har formået at fuldføre en folkeskolegang. Dette skal
imidlertid ikke være en sovepude for Stenlille Skole; vi skal have etableret et læringsmiljø, hvor vi fastholder og udbygger antallet af elever, som klarer sig fremragende og vi skal have løftet de dårligst præsterende elever, så de går ud af skolen med de nødvendige færdigheder og er klar til videre uddannelse
og i øvrigt er livsduelige i bred forstand. Samtidig skal vi holde fast i god trivsel, god tone, nysgerrighed
og glæde på skolen som arbejdsplads for børn og voksne.
I arbejdet med at forberede skolereformen frem til 1. august 2014 har vi netop lagt vægt på ovennævnte
i vores tilgange og prioriteringer i forbindelse med skoledagens opbygning og organisering. Faglighed,
trivsel samt tæt relation og tydelige mål for elevernes hverdag og faglige arbejde skal være i fokus.
I de sidste 4 år op til skolereformen har skolen været underlagt ekstraordinære besparelser, som har
nødvendiggjort en prioritering af mindstekrav til almenundervisningen på bekostning af timer til læseog matematikvejledning og ikke mindst specialundervisningstimer. Der er ingen tvivl om at dette har
haft en negativ effekt omkring indsatsen for at løfte niveauet for de fagligt svageste.
Fremadrettet bliver udfordringen at organisere og tilrettelægge undervisningen, så netop de læringsaktiviteter med bedst effekt for de respektive børnegrupper bliver lærernes foretrukne valg, når undervisningen tilrettelægges og planlægges. Dette kalder på efteruddannelse, såvel fagligt som didaktisk for
lærere og pædagoger. Tilsvarende gælder for arbejdet med inklusion, hvor udfordringen bliver at etablere et læringsmiljø, hvor alle elever er en vigtig del af fællesskabet. Også dette kalder på nye tilgange,
uddannelse og ændrede mønstre, men håbet er, at de samlede ressourcer for almen- og specialområdet
giver synergi til ovennævnte organisering og efteruddannelse.
40
Vi har valgt at prioritere tidlig indsats, altså at anvende ekstra ressourcer i muligt omfang i de yngste
klasser. Det giver imidlertid ikke øjeblikkelige resultater til afgangsprøver, men vil forhåbentlig danne
grundlag for et generelt løft af faglighed og trivsel set over tid.
12.6.1. Stenlille Skole – skolebestyrelsens udtalelse
Skolebestyrelsen på Stenlille Skole har ikke yderligere kommentarer til kvalitetsrapporten end skolelederens bemærkninger ovenfor.
41