1. No category

Nr. 22. Juni 2015
VGT
tættere på
“The Confession”
vinder Årets Hektor
Side 2
Gymnasiet er blevet mere kaotisk
Bodil Ingversen ser tilbage på sine 36 år som gymnasielærer
Side 3
Hr. VUC bryder ud af skemaet
Efter 33 år takker VUC-leder Steen Søby Andersen af og
går på efterløn.
Student - og hvad så nu?
Mød seks studerende og læs om deres
drømme for fremtiden
Side 6-7
Side 4
STUDENT 2015
Tættere på
VGT
udgives af Vestjysk
Gymnasium Tarm,
VUC/HF.
Ansv. redaktør:
Rektor Mikkjal
Helmsdal.
[email protected]
Tekst og layout:
Informationsmedarb.
Mie Kirkeby
[email protected]
Vestjysk Gymnasium
Tarm, VGT
Skolegade 15
6880 Tarm
Tlf.: 9737 1833
E-mail: [email protected]
Kontoret er åbent
(på skoledage)
Mandag - torsdag
kl 7.30 - 15.00
Fredag kl. 7.30 - 14.00
VGT tilbyder
u tre kompetence-givende uddannelser:
STX, HF og
VUC/HF-enkeltfag
almen gymnasial
uddannelse for
hele det vestjyske
lokal-område
u
u inspirerende
undervisning på
et højt fagligt og
pædagogisk niveau
2
HEKTOR
Tre af de fem prisvindere - Morten Møller Sørensen (tv),
Thanushiya Nageswaran og Jeppe Olesen.
Vindere af filmprisen:
- Teknikken og plottet
var det sværeste
Filmdrømme | Det er de
små detaljer, der afgør,
om en film bliver vellykket
eller ej. Teknikken og et
godt plot var største udfordring for vinderne af
Årets Film.
Halvanden måneds hårdt arbejde ligger
der bag den 10 minutter lange film ”The
Confession”, der ved prisuddelingen Hektor løb med titlen som Årets Film.
De hårdtarbejdende elever er Jens Ørbæk
Andersen, Jeppe Olesen, Morten Møller
Sørensen, Nanna Marie Ærø Skjerning og
Thanushiya Nageswaran, der alle går i 3c.
Et tvetydigt plot
En kort film skal have et stramt plot og
samtidig vække publikums nysgerrighed,
og netop plottet har holdet udviklet lidt
hen ad vejen.
- Vi arbejdede med budskabet, så vi fik
en tvetydighed ind i filmen, der gør, at
man ikke helt ved, hvordan den ender.
Det giver filmen noget, siger Thanushiya
Nageswaran.
Filmen fortæller historien om en religiøs
mand, der ved et uheld påkører og
dræber en pige, hvorefter han stikker
af fra uheldet. Ulykken sætter hans tro
på prøve, og filmens slutning efterlader
publikum et rum til fortolkning.
Tekniske udfordringer
For Jeppe Olesen, der er hovedrolleindehaver i filmen, er det en drøm at gå
filmens vej efter gymnasiet, og han har
også trukket en stor del af arbejdet med
filmen.
- Det er svært både at spille hovedrollen og at være instruktør – så skal man
mange gange frem og tilbage mellem
kameraet og scenen, siger Jeppe Olesen.
Det er også ham, der har redigeret filmen,
og her har den tekniske del fyldt meget.
- Jeg har prøvet mange forskellige programmer af, inden jeg fandt et, der var
detaljeret nok, uden at det var alt for indviklet at finde ud af, siger Jeppe Olesen.
En anden udfordring var at sætte scenen
ude i virkeligheden og få de planlagte
optagelser med hjem.
- Det var svært at optage scenen med
uheldet, for der var meget trafikeret,
da vi skulle filme. Og det var heller ikke
meningen, at der skulle være vidner til
biluheldet, men det fandt vi ud af, at der
alligevel var i baggrunden, så der var
nogle scener, vi måtte tage om, siger
Morten Møller Sørensen.
Sidste knude, filmholdet nu skal have
løst, er at blive enige om, hvilken film de
skal se i biografen, når de skal indløse
præmien, der følger med prisen.
Gymnasiet er blevet mere
kaotisk
Stolene i billedkunst er sat op, og Bodil Ingversen har afsluttet sine sidste elever på VGT.
Pension | Bodil Ingversen
har gennem 36 år været
en del af gymnasieverdenen og har oplevet,
hvordan gymnasiet har
flyttet sig fra det praktiske
til det teoretiske.
Bodil Ingversen kom til VGT i 1979. For
de, der synes, det er lidt længe siden, kan
hukommelsen støtte sig ved krykker som
disse: det var året, hvor Tommy Seebach
med ”Disco Tango” vandt det danske
Melodi Grand Prix, og hvor Margaret
Thatcher blev valgt som briternes nye
premierminister. Og så var det også året,
hvor Grønland fik hjemmestyre.
Stopper med overskud på kontoen
Mange studenter har fået huen på siden,
og der er i eksamenstiden en strøm af
kendte ansigter for Bodil Ingversen, når
hendes tidligere elever - studenternes
forældre - kommer på besøg på VGT.
Men med sommerferien i år sætter Bodil
Ingversen et punktum for en lang karriere
som gymnasielærer. Med sine 66 år har
hun besluttet sig for, at det er tid til at gå
på pension.
- Man skal holde op, mens man stadig har overskud til at skabe sig en ny
tilværelse. Jeg glæder mig til at få tid
til at gribe nogle af alle de spændende
muligheder, der er, når man ikke
arbejder, men har tid til at lege, siger
Bodil Ingversen.
Engang var der tid til indlæring
Hun ser nu tilbage på 36 gode år, og
en stor forandringsperiode i gymnasiet
generelt.
- Det er blevet mere kaotisk. Da jeg
begyndte, var der mere tid og ro til
indlæring. Eleverne skulle ikke lave to-tre
ting samtidig, og den digitale verden har
gjort, at mange elever i dag har svært ved
- Der er liv her hele
tiden, og jeg har nogle
søde og intelligente
kollegaer med sans
for humor. Vi har det
utrolig godt med
hinanden og kan også
snakke om dybt
alvorlige ting.
Bodil Ingversen
at huske ting, siger Bodil Ingversen.
Udviklingen er desuden gået fra praksis
til at være mere teoretisk. En detalje, der
viser netop den udvikling, er skolens
keramiske ovn, der netop er blevet fjernet.
- Da jeg begyndte, hed det jo formning.
Nu hedder det billedkunst, og der er så
meget teori, vi skal nå at gennemgå, at
der simpelt hen ikke er tid til, at eleverne
selv får fremstillet noget i ler, siger Bodil
Ingversen.
Et dejligt arbejde
Selvom hun ser frem til pensionistlivet, er
det også med vemod, at hun takker af.
- Det har været et fantastisk dejligt
arbejde med unge mennesker fulde af
energi. Der er liv her hele tiden, og jeg
har nogle søde og intelligente kollegaer
med sans for humor. Vi har det utrolig
godt med hinanden og kan også snakke
om dybt alvorlige ting, siger Bodil Ingversen.
Hun havde forleden sine sidste elever
oppe til eksamen.
- Jeg fik lov til at slutte af med at give et
12-tal. Det er altid rart at slutte af på en
god måde, siger hun.
Hjemmegjort højskole
Hun har ingen konkrete planer for pensionisttilværelsen, men glæder sig til at
have tid til at være sammen med venner,
børn og børnebørn. Og så ser hun også
frem til at fortsætte en hyggelig, hjemmegjort højskoletradition med en gruppe
venner.
- Vi skiftes til hvert halve år at lave
højskole for hinanden om de ting, vi nu
hver især er eksperter inden for. Det er
en gruppe kreative mennesker, så det er
altid enormt hyggeligt og spændende at
være en del af, siger Bodil Ingversen.
3
Hr. VUC bryder ud af
skemaet og takker af
Steen Søby Andersen kort inden afgang mod den sidste opgave som censor - denne gang i København.
Afsked | Steen Søby Andersen har siden 1983
været en central drivkraft
bag VUC i Ringkøbing og
sidenhen også i Tarm. Nu
takker institutionen i institutionen af for at gå på
efterløn.
Man kunne forestille sig billedet af den
erfarne cirkusartist, der slår ud med
armene, bukker og børster savsmuldet af
ærmet for sidste gang.
Det er i hvert fald det billede, 61-årige
Steen Søby Andersen selv drillende bruger over for sine kollegaer, der trods en
fremskreden alder vælger ikke at gå på
efterløn.
- Jeg plejer at drille dem med, at de er
for forfængelige til at stoppe. De kan
ikke få nok af at være på. Og ærlig talt
kan jeg jo godt forstå det, for det er lige
præcis, når man som lærer er på, og har
en god ping-pong med kursisterne, at det
er sjovt at være lærer, siger Steen Søby
Andersen.
4
Efterløn er en naturlig tanke
Selv har han dog ikke på noget tidspunkt
været i tvivl om, at efterlønsalderen skulle
være punktummet for hans karriere som
underviser, studievejleder og leder på
VUC.
- Det har altid været en naturlig tanke at
stoppe ved efterlønnen. Som min kone
og jeg har talt om, så ved man aldrig,
hvad der sker, og det er dejligt at få nogle
gode år, hvor vi kan gøre, hvad der passer
os, siger han.
De har ingen konkrete planer, andet end
at lade alle muligheder stå åbne og tage
dagene som de kommer.
Netop den skemalagte hverdag, som
Steen Søby Andersen gennem årene
som underviser, studievejleder og leder
har fartet rundt i, kommer han ikke til at
savne.
- Men jeg har jo været glad for at undervise, og jeg kommer til at savne mine rare
kollegaer og kursister, siger han.
Ikke en dinosaur
For Steen Søby Andersen er de 32 år på
VUC nærmest en selvfølgelighed.
- Jeg føler mig ikke som en dinosaur, for
der er bare en tradition i lærerfaget for, at
man bliver mange år det samme sted. Jeg
føler, jeg er kommet i mål nu, siger han.
Han har i perioder også undervist gymnasieelever og mærket forskellen mellem
dem og VUC-kursisterne.
- På VUC kommer kursisterne her af
meget forskellige årsager, og man kan
ikke gå ud fra, at det er en homogen
gruppe på samme måde som en gymnasieklasse. Man er nødt til at stikke
fingeren i jorden og finde ud af, hvem
de hver især er. De har en anden erfaringsverden, og det er sjovt at se, hvordan
en kursist med personlighed og pondus kan få respekt i en klasse, selvom
vedkommende måske ikke fagligt er den
stærkeste, siger Steen Søby Andersen.
Jeg føler mig ikke
som en dinosaur,
selvom jeg har været
her i mange år.
Der er bare en tradition i lærerfaget for,
at man bliver mange
år det samme sted.
Jeg føler, jeg er kommet i mål nu.
Steen Søby Andersen
Tæt kontakt til kursisterne
Han har gennem årene altid sat pris
på den tættere kontakt med VUC-kursisterne.
- De vil gerne snakke også efter timerne,
og man kommer tættere på dem, siger
han.
Inden han lukker og slukker helt, går
turen en sidste gang ud af huset som
censor – denne gang i København.
- Alting, jeg gør for tiden, er for sidste
gang, og det er en lidt underlig fornemmelse, men det føles rigtigt. Derfor kan
det jo godt være, jeg bliver lidt sentimental på den sidste dag, siger Steen Søby
Andersen med et smil.
Kurt og Co takker af:
- Det har været
sjovt at være her
Nye eventyr | Kurt
Bøndergaard og teamet
Mad og Co har opsagt
aftalen med VGT. De skal
fremover slå de gastronomiske folder på Ringkøbing Bryghus.
De seneste tre år har Kurt Bøndergaard
og holdet bag Mad og Co været at finde
i køkkenet på VGT, men dagene er efterhånden talte, for Mad og Co rejser i stedet til Ringkøbing for at drive restaurant.
- Det har været sjovt at være her, og det
er med vemod, at vi holder her på VGT.
Det er friske unge mennesker, og vi har
været glade for at arbejde tæt på dem,
siger Kurt Bøndergaard om beslutningen.
Maden må ikke koste så meget
Med en SU til at fylde lommen op med
kan tiderne jo blive trængte, og det er
nok især på det økonomiske område, at
Kurt Bøndergaard har kunnet mærke, at
kunderne er studerende.
- Det må ikke koste så meget, og vi kan
nemt se på omsætningen, om de lige har
fået SU. Derudover stiller de som alle andre kunder krav til det, de vil have, siger
Kurt Bøndergaard.
De unge er slet ikke så sunde endda
Den unge og oplyste kundegruppe,
kunne man måske tro, havde hang til
sunde retter, men den misforståelse kan
Kurt Bøndergaard hurtigt feje af bordet.
- Nogle vil gerne have noget sundt, men
de fleste vil egentlig gerne bare have
noget godt, uanset om det er usundt. De
gange, hvor vi har lavet noget rigtig
sundt, har det i hvert fald ikke rigtig
fanget dem, siger han.
Dimissionstiden er den bedste
Højdepunkterne set fra køkkensiden er
Kurt Bøndergaard slet ikke i tvivl om:
- Det er dimissionen, hvor man virkelig
kan se, hvor stor en glæde de har, når de
er færdige. Først er der perioden, hvor alt
er spændt og intenst, og så er det fantastisk at se glæden ved dimissionen – og
det er lige fantastisk hvert år, siger Kurt
Bøndergaard.
Dårlige manerer
En enkelt overraskelse over ungdommens manerer har han dog også fået sig
undervejs.
- Det har overrasket mig meget, at der er
så mange af de unge, der ikke rydder op
efter sig. Jeg undrer mig over, hvordan
mange af dem gebærder sig, når de
efterlader borde, lokaler og så videre
uden at rydde op efter sig, siger Kurt
Bøndergaard.
Det ligger endnu ikke fast, hvornår Mad
og Co takker endeligt af på VGT, eller
hvem der fremadrettet skal sørge for god
forplejning til elever og medarbejdere.
Kreative Ida
designer etiket til
VGT-vinen - igen
Når propperne ryger og vinen kommer
på bordet til den traditionsrige
dimissionsmiddag, er det med en smuk
etiket på vinflaskerne tegnet af 20–årige
Ida Buurgaard Nielsen, der også vandt
konkurrencen sidste år.
Det er første gang, at en elev vinder
konkurrencen om at illustrere VGT-vinen
to år i træk, og Ida Buurgaard Nielsen
blev også overrasket, da det gik op for
hende, at hun har vundet igen i år.
- Jeg havde ikke regnet med det, når jeg
nu vandt sidste år, men jeg ville alligevel
prøve, siger hun.
Hun hentede inspiration til årets etiket på
nettet og lavede først den fine snirklede
ramme, som hun efterfølgende har monteret på den endelige baggrund, der viser
gymnasiets vartegn, fyrtårnet.
Ida Buurgaard Nielsen regner med at
fortsætte uddannelsesvejen i den naturvidenskabelige retning.
- Jeg vil gerne tage en ingeniøruddannelse inden for robotteknologi, hvor man
kan tænke ud af boksen, siger hun.
Men tegneriet kommer under alle
omstændigheder til at følge med på
sidelinjen.
- Det er dejligt afstressende. Jeg kobler
fra, når jeg tegner, siger Ida Buurgaard
Nielsen.
VGT-vinen kan i øvrigt købes i butikkerne
i Tarm Handelsforening. Bag etiketten
gemmer der sig en Cabernet Sauvignon
Reserva fra Chile.
5
Huen er hjemme
?
u
n
å
s
d
a
v
h
- og
Navn: Katrine Damgaard
Larsen
Klasse: 2q
Alder: 18 år
Navn: Jan Olesen
Klasse: 3a - musikklassen
Alder: 19 år
Navn: Jane Sønderbæk
Mejlvang
Klasse: 3u
Alder: 19 år
Navn: Jacob Køster
Klasse: 2r
Alder: 20 år
Hvad skal du nu?
Jeg skal være voluntør på
sodaterhjemmet i Holstebro i
et års tid.
Derudover har jeg ikke nogle
konkrete planer, men uddannelsen giver jo mulighed for
mange forskellige ting.
Hvad skal du nu?
Jeg regner med at holde et
sabbatår nu, hvor jeg arbejder
et halvt år og går et halvt år
på Ollerup Gymnastikhøjskole.
Om 10 dage rejser jeg 3 uger
til Brasilien med gymnastik.
Hvad skal du nu?
Jeg har ikke helt styr på det
endnu. Jeg spiller en del håndbold, og jeg vil gerne finde
et arbejde, jeg kan have ved
siden af det, så jeg kan spare
lidt op til at flyte hjemmefra.
Hvad skal du nu?
Jeg skal ud og arbejde, så jeg
vil holde et sabbatår, før jeg
skal noget igen.
Jeg ved endnu ikke helt, hvad
jeg vil bagefter - måske efterskolelærer.
Jeg interesserer mig meget
for musik, så jeg overvejer at
blive musikterapeut – der er
en uddannelse i Aalborg. Men
ellers er det også det, jeg vil
bruge sabbatåret til - at finde
ud af, hvad jeg vil.
Jeg vil gerne arbejde med
mennesker og har overvejet,
om det skal være fysioterapi.
Dit bedste råd til de kommende elever i 1. g:
Lad være med at få for meget
fravær og følg med i timerne,
så I har styr på tingene til
eksamen.
Dit bedste råd til de kommende elever i 1. g:
I HF skal man op til alt til sidst,
så jeg vil sige – hav styr på alle
dine ting, for når eksamenerne
kommer, er det godt at have
styr på det.
Man skal op i det hele, så det
er godt at høre efter hele vejen igennem og være klar på
eksamenerne – der kommer
mange på samme tid.
Hvad vil du huske VGT for?
Det har været fint. Jeg har
været rigtig glad for at gå her.
6
Dit bedste råd til de kommende elever i 1. g:
Følg med fra starten – det er
det vigtigste, jeg kan sige.
Så er det meget nemmere at
komme igennem de tre år. Det
er hårdt at læse op.
Hvad vil du huske VGT for?
Jeg tager rigtig mange gode
oplevelser med mig fra VGT.
Og det musikkreative har jeg
udviklet meget, mens jeg har
været her, så det kan jeg også
tage med mig videre.
Dit bedste råd til de kommende elever i 1. g:
Den er lidt svær. Det har jeg
ikke rigtig noget bud på.
Hvad vil du huske VGT for?
De venskaber vi har fået i
klassen vil jeg tage med.
Vi har haft en rigtig god
klasse.
Hvad vil du huske VGT for?
Jeg vil huske VGT for et godt
sammenhold, fede fester og
det, at vi fik stiftet nogle fredagscafeer.
Vi fik skabt VGT Logen for at
holde gang i fredagscafeerne,
og den kommer til at køre
videre med en blanding af
HF’ere og STX’ere.
rektors
KLUMME
Navn: Sarah Pontoppidan
Klasse: 3v
Alder: 19 år
Navn: Frederik Bøgelund
Klasse: 3v
Alder: 20 år
Hvad skal du nu?
Jeg har fået arbejde i børnehaven Katholt i Skjern, hvor
jeg skal arbejde i et år.
Bagefter regner jeg med, at
jeg skal læse pædagog i Holstebro eller Esbjerg.
Hvad skal du nu?
Jeg skal arbejde i et år til
halvandet nu, og så skal jeg
ud at rejse. Jeg ved, at jeg skal
til Israel på discipelskole, og
så vil jeg også gerne til USA
på ferie, men det er ikke helt
planlagt endnu.
Jeg har ikke helt en plan klar
for udannelse, men jeg vil
muligvis være lærer.
Dit bedste råd til de kommende elever i 1. g:
Alle de fag, man har i starten,
og som man måske ikke tror,
man skal bruge til så meget,
får man faktsik en del ud af,
når man skal afslutte til sidst.
Sådan noget som ordklasser,
grammatik og så videre.
Og så vil jeg sige, at de skal
huske at nyde det, for det går
stærkt.
Og glæd jer til studieturen
– den er sjov, og den giver
noget på tværs af klasserne.
Hvad vil du huske VGT for?
Jeg har lært her, at hvis man
vil noget, så kan man det
oprigtigt godt. Det kræver
bare, at man tror på det, og at
man har nogen, der støtter en.
Dit bedste råd til de kommende elever i 1. g:
Det er vigtigt at tage det
seriøst fra starten og ikke
tænke, at der er tre år, til det
gælder og så tro, at man kan
indhente det til sidst.
Man kan godt trække på
noget viden fra 1. g, når man
går i 3. g, så man skal passe
meget på med at regne med,
at man kan redde det hele til
sidst.
Hvad vil du huske VGT for?
Jeg vil huske VGT som et godt
lærested. Jeg har oplevet en
god stemning her og har følt
mig velkommen hele vejen
igennem. Og så er der nogle
flinke lærere.
Et spændende og livligt år på VGT er ved at være overstået. Et år
hvor vi har haft flere klasser end nogensinde før. Når den største
flok HF- og STX-studenter, der nogensinde er blevet dimitteret
fra VGT, forlader skolen onsdag den 24. juni, venter nye udfordringer forude.
På det umiddelbare og praktiske plan venter et nyt skoleår,
hvor nye pædagogiske udfordringer venter, og vi tager fat i nye
pædagogiske tiltag, så som lancering af vores internationale
studieretning og en indsats med at udvikle det pædagogiske
arbejde med skriftligheden på skolen.
Men der venter også en ny politisk virkelighed, hvor de mange
diskussioner, der har været om gymnasiesektoren, sandsynligvis
vil materialisere sig i et konkret gymnasieudspil og en gymnasiereform fra den nye regering, der tiltræder hen over sommeren.
I december og januar var der forhandlinger omkring en reform
af det almene gymnasium (stx). Desværre brød forhandlingerne
sammen. Det er ærgerligt, fordi Folketingets partier var enige
om meget store dele af indholdet i det reformforslag, som
regeringen havde fremlagt.
I forlængelse af sammenbruddet kom uddannelsesordførerne
fra V, K, DF og LA med en samlet udmelding i en kronik i Politiken, hvor de gentog en række af de forslag, som Folketingets
partier i det store og hele var enige om, herunder at fagligheden
i gymnasiet skal styrkes.
Kronikken gentog desværre også de fordomme, at mange unge
vælger gymnasiet, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal, og at
gymnasiet er blevet en opbevaringscentral for mange unge.
De borgerlige partier er derfor kommet med flere bud på,
hvordan adgangsbegrænsning via karakterkrav skal gøre det
sværere at komme ind i det almene gymnasium og samtidig
gøre uddannelsen smallere, så den udelukkende retter sig mod
videregående studier på universitetet.
Det stemmer ikke overens med de erfaringer, vi, der arbejder i
det almene gymnasium, har, at de fleste unge er her, fordi de
ikke ved, hvad de videre skal. Vi oplever, at de unge er særdeles
bevidste i deres valg af det almene gymnasium. De vælger det,
fordi det er en bred og praktisk vej til en videregående uddannelse, uanset om den er kort, mellemlang eller lang. Det almene
gymnasium giver dem både de grundlæggende studieforberedende, faglige kompetencer og de alment dannende kompetencer. Begge er helt afgørende for de unges succes på fremtidens arbejdsmarked.
Man må håbe, at den gymnasiereform, der uvægerligt kommer
inden for et eller højst to år, vil bygge på den viden, vi besidder i
sektoren, og ikke på de fordomme, som alt for mange politikere
giver udtryk for, uden at have faktuelt belæg for dem.
Tag VGT med dig og
følg livet på skolen
Scan koden og følg VGT
Med disse håbefulde ord vil jeg ønske jer alle – lærere, øvrigt
personale, elever og forældre en god sommer.
Mikkjal Helmsdal
Rektor
7
Året der gik
VGT 2014/2015
VGT’s
127 å
rs
fødsel
sdag
Lanciers
dsfag
n
u
f
m
a
3. g s xelles
i Bru
VGT’s volley-piger
januar
Fredagsbar i
Hyttetu
r 2014
Vi ses til
august!
Scien
ceTale
nter