Historien var lige her - Vestjysk Gymnasium Tarm

Nr. 5. Marts 2011
tættere på
VGT
Historien var lige her
Egne veje
De er udvalgt til Uni.
Læs s. 4-5
På rejse
2. y tog på tur til Edinburgh
Læs s. 8
I virkeligheden
Psykologiske feltstudier
Læs s. 4
Genhør
VGT-band vendte tilbage.
Læs s.8
Nye tavler til alle
Kridttiden er forbi på VGT
Læs s. 7
Man kan høre om
Auschwitz, man kan
se film om skæbnerne
og læse om gruen.
Onsdag den 23. marts
mødte VGT’ere, én der
har været der.
Fransk-danske Arlette
Andersen er klein, men
hendes vidnesbyrd vægtigt, og hun fik da også
fuld opmærksomhed, da
hun på VGT berettede
om sine halvandet år
som fange i Auschwitz.
Den 86-årige fortalte,
hvordan hun som ung
jøde blev arresteret, selv
om hendes familie havde
været først og fremmest
franske i flere århundreder.
Et nummer
Arlette Andersen beretter nøgternt om at blive
kronraget, frataget sin
menneskelighed og
reduceret til et nummer. Hun fortæller om
uhumske forhold, det
meningsløse arbejde, om
den daglige mad, der
blot bestod af en lunken
skål væske og en klump
rugbrød. Om problemer
med sygdom og den
allestedsnærværende
angst. Om uendelige
appeller, om kulde og
vilkårlighed.
Hele spektret
Arlette Andersen videregiver fejheden hos
franske forrædere og
den afstumpede bruta-
Efter fælllestimen viste Arlette Andersen beredvilligt sit fangenummer frem. VGT’erne viste stor interesse for førstehåndsberetningen om fælles fortid.
litet i historien om Mala,
som blev sendt levende
i krematoriet, fordi hun
ville tage eget liv, kort
før hun skulle hænges.
Men Arlette Andersen
videregiver også vidnesbyrdet om de tyskere,
der viste hjerte og satte
livet på spil for at redde
nogle. Og hun nævner
dem, der magtede mere
end sig selv. For eksempel manden på fabrikken.
Arlette forklarer nemlig selv sin overlevelse
med, at en veninde og
medfange mødte en
bekendt, der var ansat
på en fabrik ved lejren.
Manden fik Arlette, veninden og endnu en pige
ind på fabrikken, hvilket
betød, at de undgik
natarbejde og arbejde i
det fri.
Sne, sne, sne
Arlette overlevede også
den lange march mod
vest, da krigen nærmede sig sin slutning,
og tyskerne gennede
fangerne ud. I tyndt tøj
og bidende kulde gik de
i dagevis uden andet at
spise og drikke end den
sne, der lå langs vejen.
”Jeg kan stadigvæk se
sneen,” sagde Arlette
Andersen, mens en fuld
festsal hørte og så historien.
FAKTA
Arlette Andersen blev
efter krigen dansk gift
og har siden 1949 boet
i Fredericia. Ind til 1990
fortalte hun ikke nogen
om sine krigsoplevelser.
Men da Jean Marie le
Pen omtalte Holocaust
som en detalje, besluttede hun at fortælle sin
historie.
Fællestimen på VGT
var hendes foredrag nr.
293, og 63.000 har nu
hørt hendes beretning.
tættere på
VGT
udgives af Vestjysk
Gymnasium Tarm,
VUC/HF.
Ansv. redaktør:
Rektor Finn Rosgaard.
[email protected]
Tekst og layout:
Informationsmedarb.
Dorte Sig Leergaard.
[email protected]
Vestjysk Gymnasium
Tarm, VGT
Skolegade 15
6880 Tarm
Tlf.: 9737 1833
E-mail: [email protected]
Kontoret er åbent
(på skoledage)
Mandag - torsdag
kl 7.30 - 15.00
Fredag kl. 7.30 - 14.00
VGT tilbyder
l tre kompetencegivende uddannelser:
STX, hf og
VUC/hf-enkeltfag
almen gymnasial
uddannelse for hele
det vestjyske lokalområde
l
inspirerende undervisning på et højt
fagligt og pædagogisk
niveau
l
2
Musical kom op at hænge - ny på vej
Det officielle billede af hele holdet bag VGT’s Musical 2009 blev præsenteret til
morgensamlingen den 16. marts og hængt op i rækken af stjernestunder i VGT’s
musikalske historie. Niels Houmand Kristensen og Anne Holm havde hovedrollerne i musicalen Savannens Hersker. Anne Holm spillede den unge Simba,
mens Niels Houmand Kristensen udfyldte rollen, da stykkets Simba blev voksen.
Næste musicalprojekt er så småt begyndt at simre. Hvad det bliver er ikke helt
afgjort endnu. Musiklærer Jens Allan Mose er dog sikker på to ting: ”Det bliver
til efteråret – og det bliver stort.”
Endnu
mere at se
og høre
Der bliver netop nu
knoklet i de kreative fag,
og det betyder, at der er
noget at komme efter,
når VGT inviterer til forårskoncert og -udstilling
torsdag den 14. april.
Koncerten begynder
klokken 19.30, men allerede klokken 18, kan
man se, hvad VGT-elever
har skabt i billedkunst
og i mediefag.
Det er første år, mediefag er med på udstillingen, som altså i år også
kan præsentere kortfilm.
Der er altså endnu mere
for øjne og ører i år.
FORÅRS
KONCERT
Torsdag d. 14. april kl. 19.30
UDSTILLING
Torsdag d. 14. april fra kl. 18.00
på vgt
Alle elever, kursister,
forældre, venner
og lærere er velkomne
fra rektors
14
+2
på
tur
I uge 11 var to lærere
og 14 elever fra 2.y i
Edinburgh. Og var på
mange måder en særdeles vellykket tur, fortæller
lærerne Bjarke Gade og
Leijla Borozan.
VGT-holdet boede
centralt i byen, og alt
det, de skulle se og
opleve, var inden for gåafstand.
Blandt oplevelserne var
blandt andet kunstmuseum, Edinburgh Castle,
High Kirk og The Dungeons.
Af oplevelserne lærte
rejseholdet, at Skotland
har været styret fra Edinburgh Castle - hovedsagelig af englænderne,
skrivebord
Tanker i marts
Marts er den første forårsmåned, og på denne
tid af året nynner jeg ofte med på Benny Andersens herlige forårssang:
”Der er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir 5 år ældre ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner
blir jeg ung!”
at High Kirk rummer
presbyterianere, som
efter Calvin har en svær
omgængelig prædestinationslære, og i The
Dungeons blev de udsat
for uhygge og mørke,
som kun ligger hårsbredder fra den gothiske
litteratur, de har arbedjet
med i engelsk.
Spiste skotsk gjorde
de også. Det vil ikke sige
sparsomt, men godt,
blandt andet steak og
alepie!
Nu er holdet hjemme
igen, og man kan se
mange flere billeder fra
turen på www.vgt.dk/
Om-VGT/galleri.
Efter en lang vinter med kulde og megen sne
og ind imellem en hærgende influenza og
nogle embedsmandsønsker om at placere VGT
i Skjern ser vi vel alle frem til forårets kommen?
Lidt mere solskin og varme og forårsblomsterne
vil pible frem. ”Slut med fordums fede ødselhed” præger desværre også dagens politiske
debat i Danmark, men med baggrund i årsregnskabet for 2010, der om kort tid skal behandles
i skolens bestyrelse, ser tingene fornuftig ud for
os. Og jo, VGT ligger fortsat på Skolegade 15 i
Tarm, som vi har gjort det siden 1887.
Forårets komme vil vi på VGT markere med vores traditionelle forårskoncert og forårskunstudstilling torsdag den 14. april, hvor vi håber at
se mange forældre, elever og andre af skolens
gode venner om aftenen på skolen kl.19:00.
Den 4. marts blev der afholdt en meget vellykket fastelavnsfest på skolen, hvor vore elever
med stor udklædningsfantasi mødte op til tøndeslagning mv. som Far til fire, Olsen Banden,
oliemagnater, tyrolere, tuttenutter og terrorister
og meget mere. Billederne fra festen kan ses på
vores hjemmeside, som for øvrigt lige har været
igennem en meget omfattende opdatering. Så
se resultatet på www.vgt.dk .
På skolen er vi undervisningsmæssigt i en god
gænge. 2 y er sammen med deres lærere Lejla
Borozan og Bjarke Gade lige kommet hjem fra
en indholdsrig studierejse til Edinburgh i Skotland. Vore elever i 1. og 2. g er her i uge 11 fuldt
beskæftiget med almen studieforberedelse (AT).
Jo der er stadig et stykke tid før eksamen står
for døren, så mange ting kan endnu nås.
Glædeligt forår til jer alle.
3
Udvalgt
til uni
Formål: At flere unge
med ikke-akademiske
forældre skal tage en
naturvidenskabelig universitetsuddannelse.
Hvem: I år er otte
VGT’ere fra 2. g med i
projektet.
De er udvalgt ud fra et
ansøgningsskema.
Psykologi på
Har man psykologi,
har man også feltarbejde. Charlotte Maul
og Linda Therkildsen
tog på Mc Donald’s.
Hvordan reagerer et
kærstepar, en familie,
to venner, hvis en vildt
fremmed sætter sig hen
til dem og begynder at
tale med dem?
Det har Charlotte Maul
og Linda Therkildsen
fra 3. a udforsket på fire
forskellige Mc Donald’s
restauranter i Vestjylland.
Mc Donald’s besøgene
er en del af deres feltarbejde i psykologi. Formålet var, ”at undersøge
folks reaktion på normbrud i det offentlige rum,
og forud for besøgene
havde de udarbejdet en
hypotese.
”Vi mente, at vestjyder er meget venlige og
imødekommende folk,”
fortæller Charlotte Maul.
Forsøgene foregik på
den måde, at den ene af
pigerne observe-
4
Linda Therildsen (tv) og Charlotte
Maul (th) fortæller to tilfældige
piger om deres feltarbejde.
c Donald’s
rede, mens den anden
satte sig hen til et bord
med vildtfremmede mennesker.
Og hvordan gik det så?
”De flester er nok allermest blevet forbavsede.
’I Herning var der en
familie, hvor faderen blev
meget irriteret. Han ville
bare have fred til at spise
med sin familie. Men da
vi fortalte ham, at det
var et forsøg, blev han
nok lidt flov,” siger Linda
Therkildsen.
Udfordring
Begge piger fortæller, at det har været en
udfordring at bryde den
normale omgangsform,
at man ikke blot mænger
sig med fremmede.
”Men det har også været super godt at udfordre os selv. Det var godt
at komme ud i virkeligheden,” lyder det samstemmende fra Charlotte Maul
og Linda Therkelsen.
Før forsøgene havde
pigerne fået Mc Donald’s
tilladelse til at foretage
eksperimenterne. Nu
venter så et arbejde med
at få behandlet resultaterne og få skrevet en
rapport om projektet.
Alle ud i felten
Feltarbejde er en obligatorisk del af psykologiundervisningen på gymnasiet.
”Det er et krav, at eleverne skal gennemføre
og bearbejde mindre
former for feltundersøgelser. På den måde kan
de i praksis arbejde med
forholdet mellem empiri
og teori,” siger psykologilærer Tonie Ravn.
Viften af feltarbejder
er bred, og holdet i 3. a
har blandt andet foretaget skolemodenhedstest
med skumfiduser, de har
undersøgt kønsforskelle
i kommunikation, lavet
spørgeskemaundersøgelser om holdninger
og fordomme, foretaget
interviews om læring og
arbejdet med livshistorier.
VGT er en af 10 institutioner i projektet. Heriblandt HTX i Skjern.
Hvad: Hver deltager
i ”Udvalgt til UNI” får
en mentor, som åbner
døren til universitetet.
Det sker ved fem arrangementer på Århus
Universitet, men også
ved rådgivning ud over
det.
Elever kan f.eks. tage
deres mentor med på
råd, når de skal skrive
studieretningsprojekt.
Kontakten holdes ved
lige via mobil og Facebook.
Krav: For at komme
med i projektet skal
man opfylde disse tre
krav:
• have evner for naturvidenskab og have
matematik på A-niveau.
• komme fra en ikkeakademisk familie dvs.
at ens forældre ikke har
læst på universitetet.
• går i 2.g på et af de
deltagende gymnasier.
Pris: Projektet koster
ca. 7 mio. og finansieres
af Region Midtjylland,
af Aarhus Universitet,
de deltagende gymnasier og studievalgscentrene.
De går
nye veje
Lasse Sivertsen og
Signe Vestergaard
går andre veje end
deres forældre. De er
udvalgt til uni. Og de
er vilde med det.
Lasse Sivertsen og Signe
Vestergaard fra 2.x på
VGT er begge ”udvalgt til
uni”, et projekt, der skal
få flere unge til at vælge
en universitetsuddannelse. Målgruppen er unge,
der kommer fra hjem,
hvor forældrene ikke har
en univeritetsuddannelse.
Det falder i god jord
hos Lasse og Signe.
”Det er virkelig godt,
fordi vi kan se, hvordan
det er at gå på universitetet. Det kan vores
forældre ikke fortælle os,”
siger Signe Vestergaard.
”Det er helt sikker
også noget, der bliver
lagt vægt på, for der var
andre, som havde akade-
mikerforældre, som ikke
kom med i projektet,”
fortæller Lasse Sivertsen.
Bred introduktion
Signe og Lasse er blandt
de første otte vgt’ere i
det firårige projekt. Foreløbig har projektet betydet, at gymnasieeleverne
har fået en personlig
mentor, og de har sammen med elever fra andre
dele af landet to gange
været på besøg på Århus
Universitet.
Besøgene har handlet om alt fra kollegier,
studiejob, undervisning,
socialt liv og faglige udfordringer.
”Det har været virkelig sejt. De taget utrolig
godt imod os. Ikke bare
mentorerne, men også
alle andre,” siger Lasse
Sivertsen.
Både han og Signe Vestergaard har bidt mærke
i, at mentorerne selv er
studerende, der kommer fra familier uden en
akademisk tradition.
Det betyder, at de i
høj grad har føling med,
hvilke spørgsmål der
melder sig, når man
overvejer, hvilken retning
uddannelse og karriere
skal have.
Skrækken væk
”Besøgene har gjort det
meget mindre skræmmende at gå på universitetet. De har helt klart
gjort mig interesseret i en
universitetsuddannelse,”
siger Signe Vestergaard.
Lasse Sivertsen har tidligere tænkt, at han gerne
vil være læge, men han er
ikke sikker på, at karakterne rækker til det.
Men ”udvalgt til Uni”
har fået ham til at holde
fast i tanken om universitetet.
”Jeg vil helt vildt gerne
gå på universitetet. Det
virker som et fedt sted at
studere,” siger han.
Mentorer skal bruges
Næste besøg i Århus
ligger i september, men
i mellemtiden bliver
kontakten til mentor og
gymnasieelver holdt ved
lige via Facebook.
Det er også tanken, at
mentorerne fagligt skal
støtte ”udvalgt til Uni”eleverne, og ifølge Signe
og Lasse gør de et stort
arbejde for at svare så
godt som muligt.
Hvad siger jeres forældre
til projektet?
”De klapper i hænderne,” siger Signe Vestergaard, og Lasse Sivertsen
svarer:
”De støtter det fuldt
ud. De er nok også lidt
stolte.”
5
Lærke Hammer og Christina Wilther
Kaagaard diskuterer dagens film.
De piller
Jacob Hvingelby er sammen med Lærke
Hammer og Søren Røn i gang med at
producere en kortfilm om
en dag i en vandflaskes liv.
Filmproducent
satser på vand
Han elsker film, han ser mange
film - og lige om lidt har han selv
lavet én.
Jacob Hvingelby er netop nu i
færd med at producere en kortfilm. Han går i 1. b og har mediefag.
”Filmen handler om en en dag i
en vandflaskes liv. Vi ser tingene
fra flaskens perspektiv,” fortæller
Jacob Hvingelby om projektet.
Hvis han kommer op i mediefag
til sommer, tager eksaminationen
udgangspunkt i kortfilmen, som
han har produceret sammen med
to af sine medstuderende.
Jacob Hvingelby og co-producenterne har lagt cirka 25 procent
af projektvejen bag sig. Så der er
endnu mange timer bag kameraet og ved klippebordet, inden
der kan holdes gallapremiere på
”En vandflaskes hverdag.”
”Det er netop det fede ved
mediefag, at man laver noget helt
andet,” siger Jacob Hvingelby.
Har mediefag flyttet noget for
dig?
”Ja, det har gjort mig meget
mere opmærksom på detaljerne.
Jeg lægger meget mere mærke
til, hvordan lyset er sat, hvordan
er der klippet og hvordan er
lyden med til at skabe stemning,”
siger Jacob Hvingelby.
6
P afra
r hinanden
adis
Se film – skab film. VGT
elever boltrer sig i nyt
gymnasiefag.
”Når jeg så film, så så jeg dem
bare. Nu har jeg haft mediefag i
et halvt år, og det overrasker mig,
hvor meget arbejde, der ligger i
en film,” siger Lærke Hammer, fra
et af de tre hold i mediefag på
VGT.
Lærkes oplevelser passer som
billeder på lærred til den generelle vurdering underviser Christina
Wilther Kaagaard giver af unges
forhold til visuelle medier.
”Unge er online det meste af
tiden. De er storforbrugere af
film, realityshow og doku-soaps,
men mange af dem forholder sig
ikke kritisk til det, de ser. De kan
for eksempel have svært ved at
forklare relationer mellem personer i en film, de lige har set. Eller
de kan ikke gengive, hvad der er
den afgørende begivenhed,” siger
Christina Wilther Kaagaard, der i
august blev ansat på VGT.
Kreativt fag
Mediefag skal gøre eleverne i
stand til at forholde sig kritisk reflekterende især til visuelle medier
af mange slags. VGT har tilbudt
det som fag på gymnasiet og HF
for første gang i år.
På gymnasiet er mediefag et
kreativt fag på linje med musik
og billedkunst, og eleverne får
e
rig mulighed for at afprøve deres
indre Trier eller Bier. Undervisningen er fordelt ligeligt mellem
teori og praksis, og det er en stor
fordel.
”Det er rigtig fedt, at vi både
skal lære de grundlæggende teknikker og er i gang med at filme
og redigere. Lige nu er jeg i gang
med et projekt, og alt skal overvejes og skrives ned. Hvordan skal
hver enkelt scene komponeres,
hvordan skal kameravinklen være
– og hvorfor. Alt har en mening,”
siger Lærke Hammer.
Undervejs i undervisningen piller
eleverne alt fra spillefilm til tv-avisen og Paradise Hotel fra hinanden. Og de får teorier på plads, så
de kan beskrive, hvad de ser.
”I praksis laver vi kamera- og redigeringsøvelser, og eleverne skal
producere små kortfilm. Det er
meget lærerigt, og vi kan i sagens
natur ikke lave større produktioner,” fortæller Christina Wilther
Kaagaard.
God oplevelse
Både lærer og elev har sat pris på
det sidste halve års mediefag.
”Det har været utrolig spændende at arbejde med eleverne
og bygge videre på det, de har
lært i folkeskolen. De har viden
om mange begreber, men de
har også brug for mere viden og
træning i at anvende begreberne,”
siger Christina Wilther Kaagaard.
Kridttiden er forbi
VGT’s investerer i nye
elektroniske tavler - de
mest avancerede i Danmark. Alle tavler er på
plads til august. Lærere
uddannes i at bruge dem.
VGT skifter alle sine tavler ud med
de mest avancerede elektroniske
tavler, ActivBoard.
”På nuværende tidspunkt er der
ingen andre i Danmark, der har
tilsvarende tavler,” siger John Frederiksen, vicerektor på VGT.
De nye tavlers teknik er den
samme, som man kender fra
smartphone og ipad. Man rører
blot ved tavlen og flytter rundt
med elementer, går på nettet, skriver med pen, regner og
interagerer med elementerne.
Tavlerne kan genkende håndskrift
og omsætte den til trykt skrift,
og sproget vælger man blot efter
behov.
Når undervisningen er omme, er
det hele gemt. Ingen elever behøver nu at notere alle guldkorn, der
er drysset ud på tavlen; det hele
kan hentes frem, når man kommer hjem.
Og når næste lektion begynder,
kan læreren blot fortsætte, hvor
han eller hun slap tråden sidste
gang.
Altid friske fakta
John Frederiksen nævner flere
årsager til, at VGT investerer i nye
elektroniske tavler:
- Mange elever er allerede vant
til at arbejde med elektroniske
tavler, før de begynder her.
- Hele verden på nettet er tilgængelig og kan med en håndbevægelse trækkes ind og ud.
- Elevinput og brainstorm kan
struktureres med få strøg.
- Tavlerne understøtter flere
læringsstile, fordi eleverne både
kan se og høre og røre. F.eks. kan
Martin Kristensen er meget glad for at undervise ved hjælp af elektroniske tavler, og
han forventer sig meget af nye mere avancerede tavler. De nye tavler er ikke på plads
endnu, så her er han i gang på en af de gamle tavler.
man flytte rundt på geometriske
figurer eller modellere molekyler.
- Undersøgelser viser, at elever
ofte er 10 minutter bagefter med
at kopiere lærerens tavlenoter.
Med elektroniske tavler får alle
det hele med.
Bruger ikke andet
Lektor Martin Kristensen har allerede udnyttet mulighederne i de
fire elektroniske tavler, som VGT
har haft i flere år. Al hans undervisning foregår ved elektroniske
tavler.
”Oprindeligt var det elevrådet,
der opfordrede os naturvidenskabslærere til at bruge dem, vi
havde. Det er en stor gevinst, at
man f.eks. kan klippe en figur ind
og tegne oven i den, mens man
forklarer,” siger Martin Kristensen.
Han forventer sig meget af de
nye tavler, som han har været
med til at udvælge.
”Der er helt klart en stor forbedring i softwaren, som gør dem
endnu bedre. F.eks. kan man nu
helt integrere et filmklip, så det
også er med, når eleverne åbner
noterne fra dagens undervisning,”
siger Martin Kristensen.
Lærere bliver opdateret
Samtidig med de nye tavler får
VGT også installeret mere trådløst
internet, som har kapacitet til,
at alle elever arbejder på nettet,
uanset hvor de er på skolen.
Tavler og net er en samlet investering på mere end en million
kroner. Med i beløbet er også
uddannelse af VGT’s lærere, så
de kan udnytte de muligheder,
tavlerne rummer.
”Vi vil sikre os, at man ikke
blot skifter tavle og kridt ud
med skærm og pen, og så ellers
fortsætter som vanligt. Udstyret
skal udnyttes, for det giver nogle
virkelig gode pædagogiske muligheder, der er helt anderledes, end
man er vant til,” siger vicerektor
John Frederiksen.
De første to tavler er klar til
brug efter påske, og efter sommerferien er de nye super-tavler
klar til brug i alle VGT’s 25 undervisningslokaler.
7
1962
1976
2001 1968
1978
1983
1996
2005
1942
1959
1974
1979
1981
’84
anno
1996
student
De tog jazzen, dannelsen, konen,
kammeraten og Jens Allan med fra VGT
Dansk Naturjazz et legendarisk band fra først i ’80’erne blev gendannet lørdag den 19. marts i VGT’s
kantine. Bandet blev i sin tid dannet på VGT. De spillede ofte på værtshuset Æ’ Gammel Laugstouw i Tarm.
Siden gymnasiet har de ikke alle spillet sammen, men de swingede forrygende sammen i genforeningen,
som var arrangeret af Skjern-Tarm Musikforening.
Lars Grangaard, klarinet og sopransax.
Bor nu i København og er organist i Torslunde. Er uddannet klassisk klarinetist.
Spiller stadig jazz. I fjor blev han spurgt,
om han ville gæste VGT med sin kvartet.
”Men jeg synes, det var sjovere at
samle de gamle tropper fra gymnasiet.
Og de var heldigvis med på ideen,” siger
Lars Grangaard.
Hvad er det bedste du fik med fra VGT?
”Jazzmusik!”
Jens Agerholm (kendt som Dalgaard),
trombone. Bor i Randers. Har de seneste
17 år arbejdet i medicinalfirmaet Eli Lilly.
Spiller stadig jazz, blandt andre sammen med Henrik Bay Møller i Neanders
Jazzband.
Hvad er det bedste du fik med fra VGT?
”Det bedste var, at VGT skubbede til min
interesse for musikken. Her kunne man
ved siden af skolen bygge et orkester
op sammen. Vi havde jo set, at det bl.a.
kunne lade sig gøre for Gnags.
Gymnasiet var de tre bedste år af mit
liv.”
8
Hans Lunde Jensen, trommer. Bor i Århus og er lærer og it-vejleder. Spiller ikke
mere til daglig, da han for nogle år siden
kom til skade med sin skulder.
”Men det er rigtig sjovt at spille med de
gamle venner igen.
Henrik Bay Møller, bas. Har boet 24 år
i Århus, men bor nu på femte år i Skjern,
hvor han er lærer. Spiller i Neanders Jazzband, bl.a. sammen med Jens Agerholm.
”Det er dejligt at se dem alle igen,”
siger han.
Hvad er det bedste du fik med fra VGT?
Hvad er det bedste du fik med fra VGT?
”Det er den almene dannelse. Jeg tænker faktisk ofte, at ’det er nok noget, jeg
har lært på VGT’. Det var godt for mig at
komme på gymnasiet. Jeg mødte nogle
mennesker, som kom til at præge mig
resten af livet.”
Jørgen Nielsen, cornet. Bor i Hald Ege
og arbejder på Forskningscenter Foulum.
Spiller i Tuxedo New Orleans Jazzband.
Det er blot et år siden, han sidst spillede
på VGT, netop med Tuxedo-bandet.
Hvad er det bedste du fik med fra VGT?
”Det er en god kammerat. Han er nok
linket til VGT for mig nu. I 3.g sad vi en
dag i kantinen lige før efterårsferien. Jeg
spurgte ham, om han ville drikke nogle øl.
Det ville han godt. Derefter spurgte jeg,
om han ville lære at spille banjo. Det ville
han også godt. Så fik han min banjo med
hjem i efterårsferien.”
”Det er min kone!”
Hans Esbjerg, piano. Bor i Vejen. Er uddannet pianist på konservatoriet i Esbjerg
og Århus. Er en flittigt benyttet pianist,
som tillige underviser. Hans Esbjerg er
ikke som de andre i Dansk Naturjazz
student anno ’84, men ’87.
”Jeg var lidt yngre end de andre, men
jeg var alligevel med.”
Hvad er det bedste du fik med fra VGT?
”Jens Allan Mose! Det er hans fortjeneste, at jeg kom gennem gymnasiet. Han
var en ven for mig. Jeg tænkte kun på
musik. De andre fag blev ikke passet. Men
han fik mig igennem de tre år.”