DER ER NOGET, DU SKAL VIDE NÅR DU ER LEDIG OG PÅ VEJ TIL NYT JOB 1/4 Dagpengekort skal sendes hver måned A-kassen kan udbetale dagpenge til dig – og hjælpe dig med at finde et nyt job Som medlem af BUPL-A er du forsikret i en af de billigste a-kasser, hvor du har sikkerhed for en økonomisk dækning, når du er blevet ledig. BUPL-A’s Jobteam giver personlig vejledning ud fra det indgående kendskab, vi har til det pædagogiske område. Du skal kunne overtage et job med 1 dags varsel. Det er en god idé at gemme kopi af alle dine ansøgninger. Arbejdsmulighederne for pædagoger er flere steder rimelig gode. På den baggrund har vi store forventninger til vores medlemmer om en høj og intensiv jobsøgning. Både Jobcenter og A-kassen kan fra første ledige dag henvise til rimeligt arbejde, som du kan bestride, selv om det evt. vil være uden for dit normale arbejdsområde. MØDE TIL SAMTALER Du skal møde til de samtaler, du bliver indkaldt til, og overholde de mange frister, ellers kan det koste dagpenge. BUPLJOB Du kan få dagpenge fra BUPL-A i den periode, hvor du er ledig. Dagpengene udbetales bagud hver måned. Se nærmere om satser på bupl.dk/a-kassen Det er vores erfaring, at de fleste pædagoger, som bliver ledige, hurtigt kommer i job igen. Du ved bedst selv, hvordan du får et nyt job. Men vi tilbyder sparring i forbindelse med nye jobområder, ideer til udformning af ansøgninger og andet. Vi formidler også job inden for daginstitutionsområdet – typisk længere vikariater. Mens du er ledig, er der en række betingelser, som du må sætte dig ind i. Det handler om at have ret til dagpenge, og det kan du læse mere om i denne folder. TILMELDING TIL JOBCENTRET ELLER PÅ jobnet.dk For at få dagpenge skal du første ledige dag tilmelde dig som ’ledig dagpengemodtager’ i Jobcentret i din kommune eller på Jobcentrenes hjemmeside jobnet.dk Vi anbefaler dig at printe en skriftlig kvittering for tilmelding på Jobcentret. Når du er tilmeldt, vil du modtage en kode, så du får adgang til ’Min side’ på jobnet.dk Her skal du hver 7. dag tjekke dine jobforslag. Du kan miste dagpenge, hvis du ikke overholder 7-dages-fristen. ET CV SÅ HURTIGT SOM MULIGT Når du får adgang til ’Min side’ på jobnet.dk, skal du oprette dit CV og gøre det tilgængeligt for søgning, så arbejdsgivere kan kontakte dig. Dit CV skal være klar senest 2 uger efter, at du er blevet tilmeldt som ledig. Du kan få hjælp til at skrive CV og ansøgninger i a-kassen. JOBSØGNING OG RÅDIGHED Som tilmeldt ledig skal du søge job fra første ledige dag. Du skal løbende registrere dine jobsøgningsaktiviteter i din joblog. Og du skal løbende søge de opslåede job, som du kan bestride. Klik ind på BUPLJOB som du finder på bupl.dk/job Her kan du finde relevante ledige stillinger ved at indtaste dit jobønske med stillingstype, institutionstype og sted/by. Du kan oprette en profil og et CV, som vi kan anvende ved evt. jobformidling. Du kan også oprette en ”Jobagent” ved at indtaste søgeord på dit ønskejob, og du vil så få en mail, når der er stillinger, der matcher dit ønskejob. På vores hjemmeside under søg job kan du også finde gode tips til din jobansøgning. VEJLEDNING OG JOBFORMIDLING BUPL-A kan tilbyde dig vejledning og hjælpe dig med hurtigst muligt at finde et job. Er du interesseret i en samtale, kan du kontakte os og aftale et tidspunkt. BUPL-A formidler også vikariater og job. LOVPLIGTIGE SAMTALER Vi skal afholde en CV-samtale med dig hurtigt, efter du er blevet ledig. Du skal til samtalen uploade eksempler på ansøgninger til din joblog så vi sammen med dig kan finde den bedste udformning på dine ansøgninger. Så længe du modtager dagpenge eller supplerende dag-penge, skal vi afholde en rådighedssamtale med dig, hver tredje måned indenfor det første halve år af din ledighed. Herefter vil der kunne holdes samtaler med a-kassen efter behov. Mellem 5. og 6. måneds ledighed holdes en fællessamtale mellem dig, jobcentret og a-kassen HVIS DU BLIVER SYG Hvis du som ledig bliver syg, skal du enten have dagpenge fra A-kassen eller sygedagpenge fra din kommune. A-kassen udbetaler dagpenge under sygdom i de første 14 dage, hvis du er helt ledig. Er du syg i mere end 14 dage, underretter vi – efter de 14 dage – kommunen om, at du skal have udbetalt sygedagpenge. Hvis du arbejder på nedsat tid og får supplerende dagpenge, er det din bopælskommune, der udbetaler sygedagpenge til dig. Du skal huske at melde dig syg på din 1. sygedag i jobcenteret. 2/4 Når du er ledig og på vej til nyt job Gå ind på jobnet.dk under ’Min side’ og sygemeld dig. Bemærk, at ved sygemelding afmeldes du automatisk som arbejdssøgende i jobcenteret. DEN DIGITALE A-KASSE – SELVBETJENING Dagpengemodtagere, som er afmeldt i jobcenteret på grund af sygdom SKAL raskmelde sig digitalt på jobnet.dk. Dvs. at du kan ikke raskmelde dig telefonisk eller personligt i jobcenteret. Først når du har raskmeldt dig digitalt på jobnet.dk, bliver du automatisk gentilmeldt som ledig og dermed dagpengeberettiget. Hvis du anmelder sygefraværet senere end første sygefraværsdag, kan det få betydning for din ret til dagpenge under sygdom/sygedagpenge. Når det er din kommune, som skal udbetale sygedagpenge til dig, modtager du et delvist udfyldt sygedagpengeskema (blanket DP200b), som du skal udfylde og sende til sygedagpengekontoret i din kommune. Kommunen skal have skemaet fra dig senest en uge efter din første sygedag. Det er meget vigtigt, at du overholder fristen, ellers kan det få konsekvenser for udbetalingen af sygedagpenge. Hvis du ikke modtager det nævnte sygedagpengeskema, skal du på ny anmode din kommune om sygedagpenge. Det skal ske senest 3 uger efter 1. sygedag. Hvis du ikke overholder fristen, kan det få betydning for din ret til syge-dagpenge. Hvis du er i løntilskud, skal du kun anmelde sygdom til din arbejdsgiver. Det er her, du udfylder din ledighedserklæring, søger om feriedagpenge, noterer søgte job i jobloggen. Det er i Den Digitale A-kasse, at du finder krav til jobsøgning og laver udkast til ”Min plan”. Det er også her, du indtaster dit dagpengekort. Du finder Den Digitale A-kasse på bupl.dk/dda Log på med NemId, Digital signatur eller pinkode – og find det du skal bruge i menuen. Du skal herefter følge vejledningen der kommer på skærmen. Hver måned (den næstsidste søndag i måneden) kan du udfylde dit dagpengekort elektronisk. Kortet er tilgængeligt den sidste dag i udbetalingsperioden. I vores digitale a-kasse kan du selv klare en masse ”papirarbejde”. Dine månedlige udbetalingsoversigter sender vi til e-Boks. Hvis du ikke allerede benytter e-Boks, så kan du gå ind på e-boks.dk og følge vejledningen der. Øvrige blanketter finder du på vores hjemmeside på bupl.dk/a-kassen ANDRE REGLER Du har 3 måneders frist til at indsende dagpengekort og andre ydelseskort til os. Får du et deltidsarbejde, og vil du søge supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger fra a-kassen, så skal du også være tilmeldt Jobcentret som ledig. Hvis du har opsigelsesvarsel, skal din arbejdsgiver underskrive en ’Frigørelsesattest’ og sende den til a-kassen, så vi modtager den inden 5 uger fra starten på deltidsjobbet. Hvis a-kassen afgør, at du ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet, så kan du ikke få dagpenge fra os. Du kan igen få dagpenge, når du har haft mindst 300 timers ordinært arbejde inden for 3 måneder. Hvis du selv siger dit arbejde op eller afslår et henvist job uden en gyldig grund, så får du 3 ugers effektiv karantæne. Hvis du for anden gang selv siger dit arbejde op – eller afslår henvist job – inden for 12 måneder, så kan du ikke få dagpenge, før du har haft mindst 300 timers ordinært arbejde inden for 3 måneder. Der gælder de samme regler, hvis du ikke vil medvirke til møder, aktiviteter og tilbud hos en anden aktør og Jobcentret. 3/4 Når du er ledig og på vej til nyt job NÅR DU ER LEDIG OG PÅ VEJ TIL NYT JOB Juni 2015 BUPLs Digitale A-kasse A-kassen for pædagoger og klubfolk Blegdamsvej 124, 2100 København Ø bupl.dk/a-kassen Modelfoto: Colourbox BUPL A-KASSEN KONTAKT BUPL-A Post sendes til: BUPL-A, Postboks 0727, 0900 København C JOBTEAMET Spørgsmål om CV- og rådighedssamtaler, lokale arbejdsmarkedspolitiske projekter, herunder jobformidling mm.: E-mail: [email protected] Telefon: 3546 5263 Man-tors kl. 9-10 og kl. 14-15 DAGPENGETEAMET Spørgsmål om ledighed, alle former for ydelser(dog ikke efterløn og ferie), supplerende dagpenge, arbejdsgivergodtgørelse, sygemeldinger, arbejdsophør, karantæner – samt dimittender. E-mail: [email protected] Telefon: 3546 5273 EFTERLØNS- OG FERIETEAMET Spørgsmål om efterløn, herunder vejledning forud for efterløn, efterlønsbevis, ferie på efterløn, efterlønsansøgning, vejledning om fradrag i pensioner, efterlønsmøder mm. Samt ferie, feriekort og feriedagpenge. E-mail: [email protected] Telefon: 3546 5283 4/4 Når du er ledig og på vej til nyt job
© Copyright 2024