Land-Rover kørsel i terræn Så skal der igen fart over feltet. Lørdag, den 30. maj 2015 kl. 11,30 – 16,00 er vi inviteret ud og køre Land-Rover i det militære øvelsesterræn, Høveltegård, Ellebækvej 2, Birkerød. Der kommer mindst 50 spændende biler. Vi skal alle ud og prøve hvordan det er at køre i en Land-Rover i et meget ujævnt terræn. Stigninger, huller, vand og alt muligt andet som ser umuligt ud skal besejres af disse skønne biler. Alle med spænding for øje og måske med fart i blodet kan deltage. For resten af familien, er der også mange andre sjove aktiviteter. Der vil fx være pony-ridning, fjernstyrede model-biler, og kørsel i moon-cars (rugbrødsmotor), ligesom brandvæsenets stigevogn kommer, så du får mulighed for at se det hele fra 30 meters højde. Desuden kommer de sjove hospitalsklovne forbi og hygger på pladsen Glæd jer, dette arrangement er vel nok et af årets bedste. Vi starter med at spise frokost kl. 11,30. Frokosten, drikkevarer og faktisk også alt det øvrige står Dansk Land-Rover Klub, Region Nordsjælland for. Tilmelding helst via hjemmesiden www.cancerbarn.dk I kan også udfylde tilmeldingsblanketten og sende den til Foreningen Cancerramte Børn, Karlslunde Strandvej 56, 2690 Karlslunde. (sidste øjebliks tilmelding/afmelding mobil 20300905 Jan Johnsen) Der bliver kørsel for både børn og voksne og også gerne sammen. Ved dette arrangement er bedsteforældre og anden nær familie også velkomne. En skøn udflugt for hele familien. ------------------------------------------------------------------------------------------TILMELDINGSBLANKET TIL LAND-ROVER KØRSEL LØRDAG, DEN 30. MAJ 2015 Navn______________________________ Mobil_______________________ Kommer antal børn_______ Kommer antal voksne_____________
© Copyright 2024