Juni 2015 - Stege Kirke

Sommerhøjskolen 2015
GUDSTJENESTER OG
ARRANGEMENTER
MAJ
Søndag d. 24. maj 10.30 Nyord Kirke
Pinsedag - Højmesse
KAB/JF
Søndag d. 24. maj 10.30 Stege Kirke
Pinsedag - Højmesse (se omtale)
AE/JR/SKU
Mandag d. 25. maj 11.00 Voldstedet v/Gåsetårnet,
Vordingborg
2. pinsedag - Fælles provstigudstjeneste
Søndag d. 31. maj 10.30 Stege Kirke
Trinitatis søndag - Højmesse
AE/JR/SKV
Søndag d. 31. maj 12.00 Sognegården v/ Stege Kirke
Menighedsmøde (se omtale)
JUNI
Onsdag d. 3. juni 18.30
Menighedsrådsmøde
Sommerkoncert med
Aspirata Vocalis
Morten Reenbergs Gård
Søndag d. 7. juni 10.30 Stege Kirke
1.s.e. trinitatis - Højmesse
MRG
AE, JR, MDR, SKU
Søndag d. 7. juni 16.00 Stege kirke
Sommerkoncert Aspirata Vocalis, Køge (se omtale)
Søndag d. 14. juni 10.30 Stege Kirke
2.s.e. trinitatis - Højmesse
AE, JR, MDR, SKU
Søndag d. 21. juni 10.30 Stege Kirke
3.s.e. trinitatis - Højmesse
AE, JR, MDR, SKU
Søndag d. 28. juni 10.30 Stege Kirke
4.s.e. trinitatis - Højmesse
AE, JR, MDR, SKV
Tirsdag d. 30. juni 10.00-11.00 Stege Kirke
Sommerhøjskolens foredrag v. Lisbeth Smedegaard
(se omtale)
Tirsdag d. 30. juni 11.30 Stege kirke
Orgelkoncert v. Erik Lauge Mikkelsen (se omtale)
AE: Anette Ejsing - præst
KAB: Kathrine A. Brorson - præst
CRP: Charlotte Ringsing Pedersen - præst
JR: Jan Røeboe - organist
JF: Jens Forsingdal - organist
MDR: Mette Dilling Rasmussen - kordegn
SKU: Stege Kirkes Ungdomskor
SKV: Stege Kirkes Voksenkor
MRG: Morten Reenbergs Gård, Sognegården
✄
Forårskoncert
i Stege Kirke
Onsdag den 6. maj
Traditionen tro sang
korene fra Møn &
Omegn foråret ind i Stege Kirke ved Forårskoncerten onsdag den 6.
maj. Fire kor havde hver
sig afdeling og
Kalvehavekoret lagde ud med et varieret program med sange
skrevet i forbindelse med Danmarks befrielse - og over ”Den
blå anemone” til kærlighedssangen ”Come Again” af John
Dowland. Herefter sang det grønlandske kor, Nassoq flere
grønlandske sange om foråret og solens komme, efterfulgt af
Fir'Pressen, fire dygtige sangere med bl.a. den smukke
dansk/svenske korsats ”Stemning” af Peterson-Berger. Stege Kirkes Voksenkor sluttede af med en påske-hymne og ”Nu blomstertiden kommer” på den dejlige svenske melodi. Alle medvirkende sluttede sammen med den grønlandske sang ”Som en
morgen, når solen står strålende op over fjeldenes top” - sunget
på grønlandsk under ledelse af Nassoqs dirigents, Johan Brene.
Tak til alle de medvirkende for en fin forårskoncert i Stege Kirke.
Stillegudstjenesten
"Stillegudstjenesten måtte gerne have varet meget længere"
Sådan sagde én af gæsterne i kirken, da vi stod omkring bordet
med kaffe og varme hveder bagefter.
Det var aftenen før St. Bededag og på gulvet foran altret lå et
stort kors fyldt med strandsand. I løbet af aftenen blev korset
oplyst af levende stearinlys, som vi tændte for nogen eller
noget, der lå os på hjerte.
Korset ligger stadig på gulvet i kirken, nu blot tættere ved indgangsdøren. Kom et smut forbi, sæt dig stille ned og tænd et lys.
I sommermånederne er kirken åben hver dag kl. 9-15.
REDAKTION: Pr-udvalget
www.stegekirke.dk
JUNI 2015
Søndag 7. juni kl. 16.00
Aspirata Vocalis er et forholdsvis nyt kor, der kommer fra Køge. Koret blev
stiftet i 2007 af en gruppe
korsangere og korets leder,
Jan Røeboe. Koret synger
et varieret program med
både kendte klassiske korsatser som ”Ave Verum
Corpus” af Mozart, ”I
østen stiger solen op” af Gade - ”Ave Maria” af Rachmaninov.
Koret rejser til Estland, Tallinn først i juli og skal synge 6 koncerter og har flere nordiske korsatser med på turen, fx ”Våren” af
Grieg, ”Sommarpsalme” af Åhlen, samt mere viseprægede korsatser fra Sverige, ”Uti vår hage”, ”Ge mig en dag” og ”Så skimrande var aldrig havet” af Evert Taube. Af danske sange kan
nævnes ”Det er igen den fine lyse nat” og ”Danmark nu
blunder den lyse nat” og Schierbecks skønne lille perle ”Om
vore bølgende sletter” - og koncerten i Stege slutter med aftensange/-salmer som ”Stille hjerte sol går ned” og ”Den skønne
jordens sol gik ned” af Niels la Cour.
Aspirata Vocalis har både et kirkeligt og et verdsligt program
med til Estland. Ved sommerkoncerten i Stege Kirke, kan koret
kun nå at synge et uddrag, og koret vil synge en blanding af de
to programmer.
Koret skal bl.a. synge ved mindesmærket i Den danske konges have i Tallinn - på det sted, hvor Dannebrog faldt ned fra
himlen ved slaget ved Lyndanise i 1219 under Valdemar Sejrs
korstog. Der er fri entré til sommerkoncerten kl. 16.00 - vel
mødt !
Menighedsmøde
Menighedsrådet inviterer til Menighedsmøde, søndag den
31. maj kl. 12.00 i Morten Reenbergs Gård.
Dagsorden for mødet er:
• Et tilbageblik på rådets virksomhed i det forløbne år, herunder regnskab for 2014.
• Præsentation af menighedsrådets visioner og planer for fremtiden, herunder budget for 2015.
• Menighedens ønsker og visioner til foredrag, koncerter eller
andre aktiviteter.
• Evt.
Tak til Aase Andersen!
Igennem adskillige år - hvor mange kan selv Aase ikke helt erindre - har Aase pligtopfyldende, punktligt, trofast, omhyggeligt
og ansvarsbevidst, læst ind- og udgangsbønner ved højmesser i
Stege Kirke. Altid med et smil på læben og med en indre glæde
og ro strålende ud af de levende øjne.
Også en tak fordi du altid har stillet dig til rådighed med al
din viden om kirken og
tak for din omsorg for
de børn og unge, der
har sunget og synger i
Stege Kirkes kor. Selv er
du aktiv deltager i Stege
Kirkes Voksenkor. Også
her bidrager du med din
omsorg og ikke mindst
med dit skønne hjemmebag.
Tusind tak for alle årene Aase, og ikke mindst
tak fordi du har sagt ja
til at fortsætte som vikar
for vores nye kordegn.
Må alt godt følge dig
og dine i tiden fremover.
På vegne af
Stege menighedsråd
Aase på sin sidste arbejdsdag
som fuldtids-degn
Orgelkoncerter i Stege Kirke, tirsdage kl. 10 til godt 12 !
Tirsdag den 30. juni begynder Stege Kirkes Sommerhøjskole kl.
10.00 - efterfulgt af en koncert kl. 11.30 - på en god halv time,
måske lidt længere !
Alle frokostkoncerterne i år er rene orgelkoncerter og spilles
af seks organister, tre lokale fra Præstø, Vordingborg og Stege,
samt Erik Lauge Mikkelsen fra Nakskov, Peter Langberg fra
Løgumkloster og Martin Norddahl fra Store Heddinge.
Programmet indeholder mange forskellige komponister,
men Buxtehude og Bach er på programmet hos flere organister.
En folder er under udarbejdelse med informationer om de
enkelte koncerters program og lidt om organisterne. Der er fri
entré til alle 6 koncerter! Her følger en koncert-oversigt:
Tirsdag 30. juni kl. 11.30 - Erik Lauge Mikkelsen
Tirsdag 7. juli kl. 11.30 - Jens Ramsing
Tirsdag 14. juli kl. 11.30 - Peter Langberg
Tirsdag 21. juli kl. 11.30 - Charlotte Dagnæs Hansen
Tirsdag 28. juli kl. 11.30 - Jan Røeboe
Tirsdag 4. aug. kl. 11.30 - Martin Norddahl
Der var engang...
hvor de 7 F'er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer,
Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede - ingen politiske rettigheder havde.
Men så blev det året
1915!
Derfor skal Stege Kirkes Sommerhøjskole
2015 selvfølgelig
handle om indførelsen af kvindernes
valgret for hundrede år siden.
Til dette er det lykkedes os at få fem dejlige damer plus en
herre til at causere over denne begivenhed og hvad deraf fulgte.
Det første foredrag finder sted tirsdag den 30. juni som sædvanligt kl. 10 og med derefter følgende kaffepause og koncert.
”Det begyndte med jomfru Sørensen” er forfatter og salmedigter Lisbeth Smedegaards udgangspunkt for at give et tidsbillede og en gennemgang af de sidste 200 års kvindehistorie.
Derefter kommer forhv. Minister Birthe Weiss og fortæller
om en afdød slægtning, der var den første kvindelige journalist
og i øvrigt en velkendt dame; nemlig den navnkundige Emma
Gad!
Nu får gymnasielærer Karsten Faurholdt mulighed for at
berette om Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister og
verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering.
Vores 4. foredragsholder bliver dansk ligestillings- og kvindehistoriker samt forsker Jytte Larsen, der med foredraget ”Frederik og Matilde Bajer - Kvindevalgretskampens frontløbere” vil
fortælle om ægteparret Mathilde og
Frederik Bajer,
som gennem
adskillige år kæmpede for kvindernes valgret.
Jutta Bojsen
Møller er jo en på
Møn yderst velkendt person, og der er noget at glæde sig til, når
hun beretter om sin oldemor Eline Bojsen Møller, som var en
af de centrale skikkelser i den tidlige kvindebevægelse.
Som afslutning den 4. aug. kommer vores præst Anette
Ejsing og taler om ”Den farlige frihed”. Valgret giver frihed.
Uanset køn. Men ved vi, hvordan vi bruger vores frihed, så det
bliver til vores eget og andres bedste?
Friluftsgudstjeneste
Kom til stor friluftsgudstjeneste på ruinterrænet i Vordingborg 2. pinsedag den 25. maj 2015.
Arrangementet er et fællesarrangement for alle kommunens
sogne, med gudstjeneste, picnic og foredrag.
11.00: Gudstjeneste med prædiken ved Projektmedarbejder ved
Vesterbro by-kirker, pastor Søren Schiøler Linck.
12.00: Picnic med mulighed for køb af kage og drikkelse.
13.00: Foredrag med titlen ”Den geopolitiske/strategiske placering af borgen” ved arkæolog Dorthe Wille-Jørgensen.
Pris for smuk restaurering af
Morten Reenbergs Gård
Fredag den 24. apriI, blev Stege menighedsråd og arkitekt Bent
Lykke tildelt en pris af Foreningen Bygnings og landskabskultur
Møn for: ”Fremragende restaurering af Steges ældste verdslige
hus, der har bevaret husets historie og sjæl, og moderniseret det
til nye, spændende funktioner - til glæde for brugerne og berigelse af det historiske bymiljø”. Med prisen fulgte en særdeles
smuk kakkel til opsætning på Morten Reenbergs Gård samt et
gavekort på medlemskab af foreningen 2015.
Stege - og Nyord menighedsråd er beærede og stolte over at
blive hædret på denne måde og takker af hjertet for prisen.