Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A, hhx

Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A, hhx
November 2015
1. Årets opgavesæt og resultat
Censorerne havde mulighed for at kommentere årets to opgavesæt – begynderopgaven Côte d’Ivoire og
fortsætteropgaven Louer ou posséder – forud for censormødet i Odense midt i juni. Denne evaluering
bygger på denne forcensur. Denne evaluering bygger på forcensuren samt censorernes indtastninger af
karakter ved årets censormøde.
I alt 110 eksaminander var til prøve i fransk begyndersprog A, og de fik et gennemsnit på 4,31. 15,4%
fik en karakter under 02. Der var 12 til prøve i fortsætter A. De opnåede et gennemsnit på 9,67, og alle
bestod prøven. Karaktererne fordelte sig således (frekvenser for beståede):
Begynder A
Fortsætter A
02
21,8%
8,3%
4
29,1%
0,0%
7
22,7%
16,7%
10
8,2%
33,3%
12
2,7%
47,7%
2. Censorernes kommentarer til opgavesættene og besvarelserne
Som nævnt havde censorerne mulighed for at indsende kommentarer til opgavesættene og til
besvarelserne inden censormødet.
Begynder A
Censorerne var enige om, at opgaven fungerede godt og havde en passende sværhedsgrad (lidt for svær
for nogle) og fin erhvervsfaglig profil.
Delopgave 1:
Favoritspørgsmålene er spørgsmål 1 og 2. De fagligt dygtige vælger typisk spørgsmål 4, de fagligt svage
laver typisk billedbeskrivelse.
I de tekstnære spørgsmål prøves eksaminandernes forståelse af den franske tekst og deres evne til
selvstændigt at kommentere og forklare nærmere angivne passager eller forhold i teksten. En præcis
kommentar eller forklaring, udtrykt i et naturligt og varieret sprog, vurderes positivt. Hvert spørgsmål
skal ikke nødvendigvis besvares separat, men det er vigtigt at eksaminanderne har angivet, hvilke
spørgsmål der besvares. Eksaminander, der besvarer et (eller to) spørgsmål, laver typisk de bedste
besvarelser.
Delopgave 2:
Oversættelsen prøver i bred grammatisk forståelse og har en passende sværhedsgrad. Nogle bøjer ingen
verber, andre bøjer alle.
I oversættelsen kræves en præcis gengivelse af en enkel dansk tekst. Eksaminanderne skal vise, at de
behersker fundamentale grammatiske områder, faste vendinger og et grundlæggende ordforråd.
Sproglige og grammatiske fejl bedømmes hårdere i oversættelsen end i den frie opgave.
Delopgave 3:
Brevet fungerer godt, og mange er gode til at anvende formelle udtryk.
Fortsætter A
Sværhedsgraden passende, opgavesættet er relevant for eleverne og faget. Emnet er meget tilgængeligt
for eleverne.
Delopgave 1:
De fleste vælger spørgsmål 3 og 4 og har uddybet emnet fint. Relevant og passende sværhedsgrad.
Delopgave 2:
Oversættelsen har en passende sværhedsgrad.
Delopgave 3:
Opgaven er relevant. Illustration 6 er så sprogligt detaljeret, at det er svært at undgå afskrift.
Særlige krav i forhold til besvarelserne
Eksaminanderne bliver bedt om at besvare et, to eller tre spørgsmål af i alt ca. syv spørgsmål, og de skal
i alt skrive henholdsvis ca. 200 og 280 ord. Det betyder, at der bør være en afvigelse på maksimalt +/10%. En overskridelse af det krævede antal ord vil ikke i sig selv tælle positivt (i begynderopgaven).
Det bør pointeres over for eleverne, at de ikke skal bruge samme ordlyd, som findes i tekstoplægget.
Formuleringer fra teksten tæller ikke med i det krævede antal ord.
Typiske fejltyper er bøjning af verber, artikelbrug, adjektiver (bøjning og placering), personlige og
possessive pronomener, kongruens, sammensatte verbalbøjninger, præpositioner og idiomatiske udtryk.
3. Konklusion
Karaktergennemsnittet ligger i den lave ende for begyndere og i den høje ende for fortsættere. Tallene
for fortsættere skal tages med forbehold, da der kun var 12 eksaminander til prøve.
Det fremgår af læreplanen, at brug af oversættelsesprogrammer ikke er tilladt. Men brug af
oversættelsesprogrammer – og dermed snyd – er stadig et problem. I de tilfælde, hvor censorerne
havde mistanke om snyd, blev de pågældende skoler gjort opmærksomme på problemet. Hvis en
formodning om snyd efterfølgende bekræftes af eksaminandens skole, bortvises den pågældende elev
fra prøven og kan først aflægge prøven igen ved den næste ordinære prøvetermin.
Det skal ligeledes understreges over for eleverne, at de ikke må genbruge en tidligere rettet opgave eller
dele af en sådan.
Vær opmærksom på at skolerne kan vælge, hvorvidt nuværende 3.g’ere med begynder A skal til prøve i
den nye digitale opgavetype, som bliver forsøgseksamen i 2016 og 2017, hvor den nye opgavetype altså
kører parallelt med den gamle. Der vil være fri adgang for alle skoler til at foretage tilmelding.
Tilmelding og opgavebestilling foretages ved den ordinære XPRS-indberetning, første gang ultimo
januar 2016. Fortsætteropgaverne fortsætter indtil videre uændret.
Lene Kirk-Sørensen
Fagkonsulent