G N I N R A LE E R U T N E V D A & P M A C Få bedre resultater i skolen mens du har det sjovt med andre unge Tag med på Learning & Adventure Camp LAC på Sportsefterskolen Sjælsølund! På LAC tager du en uge væk fra det hele og ned til skov og sø ved Sportsefterskolen Sjælsølund. Her bliver du bedre til dansk og matematik – men det foregår ikke på den måde, som du kender det fra skolen. På LAC lærer du nemlig på helt nye måder, hvordan du sætter dig personlige mål og nemmere når dine resultater i skolen. Sammen med 30 andre drenge og piger fra 7. eller 8. klasse møder I dygtige lærere, pædagoger og unge studerende som vil lære jer, hvordan man kommer godt gennem folkeskolen. Men det handler ikke kun om undervisning. LAC handler lige så meget om fede oplevelser sammen med andre unge, hvor I f.eks. gennemfører adventure-race, klatrer på klatrevæggen eller bare rister skumfiduser over bål efter en lang dag med plads til at røre sig og opgaver, hvor du har knækket koden til en af de ting, der driller dig i skolen. HVORFOR SKAL DU SØGE OM OPTAGELSE PÅ LAC 2015? På LAC handler det om dig. Sammen med de andre får du muligheden for at indhente de ting i dansk og matematik, som du synes er svære. Men vi vil mere end det. Du vil derfor også lære metoder og teknikker, som du kan bruge i alle fag i skolen og i din videre uddannelse. Men du skal også selv gøre en indsats. Du skal være klar til at se på dig selv med nye øjne, tage udfordringer op og prøve nye grænser af. Vi sætter mål sammen med dig. Og vi slipper dig ikke, når ugen er gået – men følger med hele skoleåret, så du til sidst tackler skolelivet bedre end før. HVIS DU VIL: · Forbedre dig fagligt i skolen · Blive bedre til at planlægge din skole, fritid og sætte mål · Møde nye venner og have det sjovt … så skal du søge om at komme med på LAC. HVAD SKAL DU GØRE FOR AT KOMME MED? #1 Tal med din klasselærer først – det er ham/hende, der vurderer, om du er kvalificeret til at søge om at blive optaget. #2 Skriv en ansøgning. Brug ansøgningsskemaet, som du får af din lærer. Nogle af tingene skal du udfylde sammen med dine forældre #3 Ansøgningen skal senest den 4. juni kl. 12 sendes til projektleder Karin Petersen: [email protected] HVORNÅR FOREGÅR LAC? Inden du kan komme af sted på LAC, skal du og dine forældre til et informationsmøde. Vigtige datoer er: 4. juni kl. 12: Sidste frist for at ansøge om at komme med på LAC 15. juni: Informationsmøde på Apperupskolen for de optagede unge og jeres forældre. 1. – 7. august: LAC Derudover vil der fire dage i løbet af skoleåret 2015/2016 være opfølgende arrangementer for jer, der har deltaget på campen. Vi glæder os til at høre fra dig Teamet bag Learning & Adventure Camp LAC G N I N R A LE E R U T N E & ADV P CAM HVAD ER LEARNING & ADVENTURE CAMP LAC? LAC er et gratis tilbud til unge i kommende 7. og 8. klasse, som gennemføres af Helsingør Kommune for første gang i sommeren 2015. Målet er at skabe en camp, hvor eleverne kan få motivationen til at gå i gang med endnu et skoleår på en spændende og anderledes måde i Sportsefterskolen Sjælsølunds fantastiske rammer. Der bliver arbejdet målrettet med færdigheder i dansk og matematik og vi hjælper de unge med at sætte mål for deres skolegang. Der er plads til 30 unge og man skal anbefales af lærerne i dansk og matematik. For nærmere information kontakt Karin Petersen, Center for Dagtilbud og Skoler [email protected] eller 4928 2757
© Copyright 2024