1. No category

Gentofte Hospital
Grundvandskøling og ATES
Forundersøgelse
HVAC
PROCES
©Enopsol
©Enopsol
KOLD BRØND
VARM BRØND
Enopsol ApS ¤ Diplomvej ¤ Bygning 373 DK 2800 Lyngby ¤ Phone +45 38400330 ¤ [email protected] ¤ [email protected]
1
Gentofte Hospital
Grundvandskøling og ATES
Forundersøgelser
Udarbejdet af:
Civilingeniør Stig Niemi Sørensen, Ph.D.
Civilingeniør Marta Tønder
2. oktober 2014
©Enopsol ApS
2
Baggrund og formål. _______________________________________________ 3
1.
Kronologi. ___________________________________________________ 3
2.
Beliggenhed af boringer. _______________________________________ 4
3.
Krav til dokumentation _________________________________________ 5
4.
Kølebehov, anlægsprincip og grundvandsmængder. __________________ 7
5.
Anlægsudførelse. _____________________________________________ 9
5.1. Indvindingsboringer. ___________________________________________ 9
5.2. Returledningsboringer. ________________________________________ 10
5.3. Varmevekslere. ______________________________________________ 10
5.4. Rørforbindelser. _____________________________________________ 10
5.5. Funktionsafprøvning. _________________________________________ 10
5.6. Sikkerhedsindretninger. _______________________________________ 10
5.7. Anlægsovervågning. __________________________________________ 11
5.8. Grundvandstemperaturer. _____________________________________ 12
5.9. Energimængder lagret i grundvandsmagasinet._____________________ 12
6.
Hydraulisk og hydrotermisk analyse. _____________________________ 12
6.1. Hydraulisk analyse.___________________________________________ 12
6.2. Hydrotermisk analyse. ________________________________________ 12
7.
Konklusion. __________________________________________________ 13
8.
Referencer __________________________________________________ 13
Bilag 1. Gentofte Hospital Grundvandskøling og ATES. Prøve- og reinjektionsforsøg.
DGU nr. 201.8639 og DGU nr. 201.8640 April-maj 2013. Enopsol ApS april 2014
Bilag 2. Hydraulisk analyse. Gentofte Hospital ATES. Rambøll DK A/S. 26.09.2014.
Bilag 3. Hydrotermisk analyse. Gentofte Hospital ATES. Enopsol ApS. 02.10.2014
©Enopsol ApS
3
Baggrund og formål.
Gentofte Hospital ønsker at etablere et grundvandskøleanlæg (ATES-anlæg) til
indirekte køleformål, herunder ventilationsluft og evt. opvarmning af bygninger.
Årsagen hertil er den store energibesparelse og dermed CO2-reduktion, der kan opnås
i sammenligning med traditionelle, mekaniske køle- og opvarmningsløsninger.
Det er påtænkt at anvende kalkmagasinet under Hospitalet som termisk lager til
projektet ved at udføre et antal boringer for indvinding og returledning af grundvand.
Anlæggets boringer placeres på grundarealet tilhørende Gentofte Hospital.
Da hele den oppumpede grundvandsmængde tilbageledes i samme grundvandsmagasin påvirkes grundvandsbalancen og grundvandsressourcen ikke af det
omhandlede projektet.
Som følge af det til rådighed værende overfladeareal og dermed begrænsningen i
boringsafstandene er det nødvendigt at etablere termisk balancering af grundvandsmagasinet så vidt muligt indenfor hvert driftsår.
Formålet med forundersøgelserne er at tilvejebringe den nødvendige dokumentation
til Gentofte Kommune, således at Kommunen kan tage stilling til ansøgningen om
tilladelse til etablering og drift af det påtænkte anlæg jf. gældende bestemmelser /1/.
1.
Kronologi.
Som led i forundersøgelserne har Gentofte Hospital den 7. juli 2012 opnået tilladelse
til etablering af 2 stk. nye boringer (DGU nr. 201.8639 og DGU nr. 201.8640) jf.
Gentofte Kommunes sagsnr. 003018-2012. Den 21. september 2012 fik Gentofte
Hospital tilladelse til midlertidig afledning af afværgevand til offentlig kloak jf.
Gentofte Kommunes sagsnr. 003018-2012. Den 7. december 2012 opnåede Gentofte
Hospital tilladelse til etablering af filtersat boring (DGU nr. 201.8709) jf. Gentofte
Kommunes sagsnr. 003018-2012. Den 21. december 2012 fik Gentofte Hospital
tilladelse til prøvepumpning og reinfiltration af 10.000 m3 grundvand i forbindelse med
forundersøgelser for etablering af grundvandskøleanlæg ved Gentofte Hospital jf.
Gentofte Kommunes sagsnr. 003018-2012. Tilladelserne fremgår af Bilag 1.
De to af anlæggets driftsboringer med DGU nr. 201.8639 og DGU nr. 201.8640 samt
moniteringsboringen DGU nr. 201.8709 er etableret i perioden november-december
2012, og der er i foråret 2013 udført et prøvepumpningsprogram med de to
driftsboringer, herunder borehulslogging og grundvandskemiske analyser.
Dokumentation for udførelsen af de 3 boringer med efterfølgende
prøvepumpningsprogram fremgår af bilag 1.
I forbindelse med modelsimulering af den hydrauliske påvirkning som følge af
projektet har Gentofte Kommune stillet krav om, at den regionale model
(Øresundsmodellen) blev benyttet, hvorfor denne del af analysen er udført af Rambøll
jf. Bilag 2.
©Enopsol ApS
4
2.
Beliggenhed af boringer.
Figur 1 viser Gentofte Hospitals grundareal med boringsangivelser.
Figur 1. Gentofte Hospital med angivelse af boresteder for grundvandskøleanlægget:
DGU nr. 201.8639, DGU nr. 201.8640, DGU nr. 201.8709, Nyt borested 1 og Nyt
borested 2 samt Hospitalets nødforsyningsboring DGU nr. 201.300. Kortkilde: Google
Earth og GEUS Jupiter Databasen.
Figur 2 viser et zoom af figur 1 omkring grundvandsanlæggets boringer.
Figur 2. Gentofte Hospital med
angivelse af boresteder for
grundvandskøleanlægget: DGU
nr. 201.8639, DGU nr.
201.8640, DGU nr. 201.8709,
Nyt borested 1 og Nyt borested
2. Kortkilde: Google Earth og
GEUS Jupiter Databasen
©Enopsol ApS
5
3.
Krav til dokumentation
Krav til dokumentation i forbindelse med ansøgning om tilladelse til anlægsetablering og drift af
grundvandskøleanlæg fremgår af §6, 7, 8, 9,10, 11 og 12 i Bekendtgørelse om
varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg, BEK 1206 af 24. november 2006 /1/. Kravene
er herunder skrevet med kursiv. Henvisning til dokumentation er indskrevet umiddelbart efter
hvert krav.
§ 6. Ved ansøgning om tilladelse skal ansøger over for kommunalbestyrelsen dokumentere, at
følgende forudsætninger er opfyldt:
1) Der indvindes fra og injiceres til det samme grundvandsmagasin.
Ad 1) Borerapporter, grundvandskemiske analyser, borehulslogging og hydraulisk påvirkning
mellem anlæggets 2 boringer under prøvepumpning beviser, at der er tale om samme
grundvandsmagasin. Derhenvises til Bilag 1.
2) Der er udført undersøgelser, der tilvejebringer oplysninger om
a) grundvandsmagasinets geologi og udstrækning (horisontalt såvel som vertikalt),
b) grundvandsmagasinets hydrauliske egenskaber, herunder hydraulisk kontakt med andre
magasiner,
c) grundvandsmagasinets hydrogeologiske forhold,
d) grundvandsmagasinets kemi og mikrobiologi, og
e) grundvandsmagasinets hydrotermiske egenskaber.
Ad a) grundvandsmagasinet har regional udbredelse. Den geologiske opbygning fremgår af
borehulslogging og borerapporter (Bilag 1): Toppen af kalken (København Kalk) findes ca. 38
meter under terræn. Ca. 50 meter under terræn sker overgang til Bryozo-Kalk og ca. 80 meter
under terræn sker overgang til Skrivekridt.
Ad b) grundvandsmagasinets hydrauliske egenskaber er beregnet i forbindelse med
prøvepumpning og dokumenteret i Bilag 1. Her findes også dokumentation for hydraulisk
påvirkning af andre magasiner.
Ad c) Hydrogeologiske forhold for grundvandsmagasinet er dokumenteret ved borehulslogging
(indstrømningsprofil) i Bilag 1 og regionale kort for grundvandspotentiale og afstrømningsretning i
Kalken.
Ad d) grundvandsmagasinets kemi og mikrobiologi fremgår af Bilag 1 samt af løbende målinger af
ledningsevne, pH og ilt i grundvandet under prøvepumpningen, kap. 10 i Bilag 1.
Ad e) grundvandsmagasinets hydrotermiske egenskaber er væsentligst styret af
grundvandsmagasinets varmekapacitet, vertikal udstrækning, porositet, hydraulisk ledningsevne,
strømningsprofil og afstrømningsretning. Varmekapaciteten og porositeten er ikke bestemt i
forbindelse med denne forundersøgelse, hvorfor der er anvendt erfaringstal. Der henvises til Bilag
1 for dokumentation af de øvrige parametre.
Stk. 2. En ansøgning skal endvidere indeholde oplysninger, som dokumenterer, at der
ikke er risiko for, at de stoffer, der anvendes i forbindelse med forbrugskredsløbet,
kan forurene grundvandet, og at kravene i §§ 8 og 9 er opfyldt.
Ad stk 2) Forbrugskredsløbet er påfyldt almindeligt brugsvand.
§ 7. Tilladelse til afledning fra varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg må
kun gives, hvis det ud fra en forud foretaget modellering vurderes, at
1) den enkelte afledning i forbindelse med tidligere tilladte afledninger fra
grundvandskøleanlæg til samme grundvandsmagasin ikke medfører en sådan
opvarmning af grundvandsmagasinet, at grundvandstemperaturen i de bestående
©Enopsol ApS
6
anlæg til vandindvinding til brug for vandforsynings- eller grundvandskøleanlæg stiger
med mere end 0,5 grader C, og
2) grundvandsressourcen i områder med særlige drikkevandsinteresser, skal efter en
periode på 10 år efter driftsstop, være anvendelig til vandindvinding til brug for
vandforsyning.
Ad 1) Nærmeste indvinding af grundvand er Gentofte Hospitals nødforsyningsboring
DGU nr. 201.300. Ved modelsimulering af den termiske påvirkning som følge af
projektet er det vist, at DGU nr. 201.300 ikke vil blive påvirket med mere end 0.5oC
som følge af projektet. Der henvises til Bilag 3.
Ad 2) Gentofte Hospital ligger ikke i områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD).
§ 8. Det skal sikres ved anlæggets tekniske udformning, at der ikke ved afledning er
risiko for grundbrud.
Ad §8) Anlægget forsynes med overvågningsudstyr af grundvandets trykniveau i hver
boring. Overskrides et forudindstillet niveau under reinjektion reduceres
grundvandspumpningen eller pumpningen stoppes helt.
§ 9. Anlægget skal være et lukket system uden vandbehandling og uden mulighed for
indtrængning af atmosfærisk luft.
Ad §9) Grundvandet tilsættes ikke stoffer og der fjernes ikke stoffer fra grundvandet
under cirkulationen mellem boringerne. Grundvandssystemet udformes på en sådan
måde, at der holdes overtryk i grundvandskredsen fra pumpeindtag til udløb i
returledningsboringen. Hermed kan der ikke trænge atmosfærisk luft ind i
grundvandskredsen.
§ 10. Der må ikke ske blanding af grundvand og væske i forbrugskredsløbet (varmeeller kølekredsløbet).
Stk. 2. Ethvert varmeindvindings- og grundvandskøleanlæg skal være forsynet med et
trykovervågningssystem.
Stk. 3. Ethvert varmeindvindings- og grundvandskøleanlæg skal være forsynet med
sikkerhedsanordninger, som stopper grundvandsindvindingen og
grundvandsafledningen i tilfælde af lækage i varme- eller køleveksleren.
Ad §10) Overførsel af varme og kulde mellem forbrugskredsløbet og
grundvandssystemet sker i en pladevarmeveksler, hvor forbrugsvandet løber på den
ene side af hver plade i varmeveksleren og grundvandet løber på den anden side af
hver plade i varmeveksleren. Der sker således ingen blanding af forbrugsvand og
grundvand.
Ad stk. 2) Trykovervågningsudstyret består af tryktransmittere ved hver varmeveksler
(til- og afgang forbrugsvand og grundvand) i alt 4 tryktransmittere pr. varmeveksler,
trykovervågning af hver boring (pumpetryk/injektionstryk) samt niveaumåler af
grundvandsspejlet i hver boring.
Ad stk. 3) Sikkerhedsanordningen er opbygget som flowovervågning med magnetisk
induktive flowmålere med høj målenøjagtighed, idet to flowmålere måler
grundvandsflow hhv. ind og ud af hver varmeveksler. Forskel i værdien mellem
tilgang og afgang (lækage-indikation) stopper grundvandspumpningen. En
tidsforsinkelse på 15 minutter for sikkerhedssystemet lægges ind efter planlagt
pumpestop.
§ 11. Ethvert varmeindvindings- og grundvandskøleanlæg skal være forsynet med en
hane til udtagning af prøver af det vand, der indvindes og afledes.
Ad §11) På grundvandsrøret i hver boringsafslutning indbygges prøvehane til
prøvetagning.
anen
©Enopsol ApS
7
§ 12. Ethvert varmeindvindings- og grundvandskøleanlæg skal være forsynet med
temperaturmålere ved indløbet af grundvandet og når vandet forlader de opvarmede
eller afkølede komponenter. Afledningsboringerne skal være forsynet med temperatur
målere med automatisk dataopsamling.
Ad §12) Temperaturovervågningsudstyret består af temperaturtransmittere ved hver
varmeveksler (til og afgang forbrugsvand og grundvand) i alt 4
temperaturtransmittere pr. varmeveksler, temperaturmåling af indvundet og
tilbageledt grundvand i hver boring samt temperaturmåling i grundvandsmagasinet i
hver boring.
4.
Kølebehov, anlægsprincip og grundvandsmængder.
Køleeffektbehovet, der ønskes dækket med grundvandskøling, er beregnet til 812
kW. Grundvandskøling kan dække dette behov ved indvinding og returledning af en
grundvandsmængde på 100 m3/time under forudsætning af en opvarmning af
grundvandet fra den naturlige temperatur på ca. 10oC til ca. 17oC, hvilket regnes
med at kunne opfyldes ved etablering af 4 boringer arrangeret i 2 uafhængigt
fungerende dipoler eller boringspar idet 2 boringer anvendes til indvinding af
grundvand og 2 boringer anvendes til reinjektion af grundvandet. Figur 3 viser
princippet.
Figur 3. Gentofte Hospital. 4 boringer arrangeret i 2 uafhængige dipoler. De 2
boringer B1 og B4 er ”kolde” vist med blå cirkler. De resterende 2 boringer B2 og B3
er ”varme” vist med røde cirkler. Kortkilde: GEUS
©Enopsol ApS
8
Kølebehovet, der ønsket dækket med grundvandskøling, forventes primært at være
til stede i sommermånederne svarende til ca. 2500 timer/år. I denne periode lagres
kølevandsvarmen i grundvandsmagasinet gennem boringerne B2 og B3. Lagringen
sker ved at indvinde op til 100 m3/time grundvand fra indvindingsboringerne B1 og
B4, hvorefter grundvandet ledes gennem 2 varmevekslere og returledes i
grundvandsmagasinet gennem returledningsboringerne B2 og B3. Grundvandet
afgiver den tilførte varme ved strømning gennem grundvandsmagasinets porøse og
opsprækkede kalkstruktur, hvorved varmen overføres til kalkbjergarten. Den
vandfyldte kalkstruktur kan opbevare en betydelig del af den lagrede
varmemængde fra sommer- til vintertiden.
I vintertiden udbalanceres den om sommeren lagrede varmemængde. Dette gøres
ved at vende strømningsretningen i grundvandsmagasinet, idet der nu pumpes fra
de ”varme” boringer B2 og B3, gennem varmevekslerne og retur i de ”kolde”
boringer B1 og B4. Den lagrede varme trækkes herved ud af kalkstrukturen ved
pumpning i modsat retning. Grundvandet afkøles ved varmeveksling med koldere
vand genereret af varmepumper eller kold udeluft inden tilbageledningen i
grundvandsmagasinet. Beregninger viser, at det er nødvendigt at pumpe 5000
timer/år i denne pumperetning for at tømme lageret for varme. I køle-mode bliver
der således brug for en grundvandsmængde på 250.000 m3/år og i varmemode en
grundvandsmængde på 500.000 m3/år i alt 750.000 m3/år.
Anvendes varmepumper kan en betydelig del af den lagrede varme genanvendes til
opvarmningsformål i Hospitalet.
På figur 4 er vist en principtegning for en sommer- og vintersituation. Der vises kun 1
dipol, da alle dipoler vil blive opereret på samme måde. En dipol består af en ”kold”
boring (KB) og en ”varm” boring (VB).
Om sommeren indvindes ca. 10oC koldt grundvand fra KB og ledes gennem en
varmeveksler, hvor varmen fra køleforbrugerne kan overføres til grundvandet.
Grundvandet opvarmes herved til ca. 17oC dog i gennemsnit maks. 20oC og peak
max 25oC jf. gældende bestemmelser inden det tilbageledes i VB.
Om vinteren vendes strømningsretnningen for grundvandet. Det opvarmede
grundvand pumpes fra VB gennem varmeveksleren, hvor kulden fra
varmeforbrugerne eller udeluftskøling kan overføres til grundvandet. Grundvandet
afkøles herved til grundvandets naturlige temperatur eller derunder.
©Enopsol ApS
9
Køleforbrugere
Varmeforbrugere
Varmepumpe
Varmeveksler
KB
Varmeveksler
VB
KB
Sommer
VB
Vinter
Figur 4. Principtegning for en af 2 dipoler til Gentofte Hospital. Sommer- og
vinterdrift er vist. Om sommeren pumpes fra ”kold boring” KB mod ”varm
boring” VB. Om vinteren pumpes fra ”varm boring” VB mod ”kold boring”
KB.
5.
Anlægsudførelse.
5.1. Indvindingsboringer.
På baggrund af forundersøgelsen kan der forventes ydelser på 50 m3/h pr. boring
fra kalken.
Boringerne filtersættes ikke i kalken med mindre kalkvæggen vurderes at være
ustabil.
Filtersætning foretages i givet fald med stor omhyggelighed i forhold til formationen
for at tilbageholde mobile partikler herfra.
©Enopsol ApS
10
Der foretages sætning af bagstøbte PVC forerør til top af kalken eller tilsvarende
forankring af boringerne og afblænding mod øvre sandmagasiner, hvis filtersætning
ikke ønskes anvendt.
Boringerne renpumpes effektivt under en lidt højere kapacitet end driftsydelsen, og
der foretages kontrol af råvandets partikelindhold og udvidet vandanalyse af det
oppumpede grundvand.
Boringsvirkningsgrad og transmissivitet efter en kort prøvepumpning af hver ny
boring bestemmes. Boringerne udsyres herefter, hvis boringsvirkningsgraden
herved kan forbedres væsentligt.
Boringerne udbygges og forsynes med stigerør, ventiler samt afslutninger i
tørbrønd eller lignende efter gældende regler. Forerørsafslutninger, rør og
pumpeinstallation udføres lufttæt i korrossionsstablit materiale. Boringerne forsynes
med dykket grundvandspumpe og 2-vejs trykholderventil.
5.2. Returledningsboringer.
Returledningsboringerne udføres som indvindingsboringerne.
5.3. Varmevekslere.
Varmevekslerne er pladeapparater, hvor pladerne, der kommer i kontakt med
grundvandet, udføres i et overfor grundvandet korrosionsstabilt materiale –normalt
rustfrit, syrefast stål.
5.4. Rørforbindelser.
Rørforbindelse mellem boringerne og varmevekslerne etableres. Rørmaterialet
vælges i PE100 i tryktrin PN10 for både indvindings- og afledningsdelen.
5.5. Funktionsafprøvning.
Når anlægget er endeligt etableret udføres et kortvarigt, kombineret pumpe- og
injektionsforsøg til måling af det resulterende trykniveau ved indvindings- og
returledningsboringerne.
Det færdige grundvandssystem funktionsafprøves og indstilles mht. tryk,
flowmængder m.v. inden ibrugtagningen jvf. sikkerhedskonceptet beskrevet i afsnit
5.6.
Den egentlige projektering/engineering af grundvandssystemet foretages først, når
de nødvendige tilladelser foreligger, og der er truffet beslutning om etablering af
anlægget.
5.6. Sikkerhedsindretninger.
Grundvandsanlægget forsynes med et system, der skal sikre mod at miljøfremmede
stoffer trænger ind i grundvandskredsen i tilfælde af lækager o.lign uheld i
grundvand/kølevand varmevekslerne.
Figur 5 viser den principielle opbygning af sikkerhedssystemet for varmevekslerne
©Enopsol ApS
11
ved sommer- og vinterdrift:
Grundvandsmængden i tilgangsrøret til hver varmeveksler måles løbende vha. en
nøjagtig magnetisk induktiv flowmåler (10). Grundvandsmængden i afgangsrøret
fra hver varmeveksler måles også løbende vha. en nøjagtig magnetisk, induktiv
flowmåler (23). Begge flowmålere kalibreres mod hinanden, således at det bliver
muligt at detektere selv små utætheder i grundvand/kølevand varmeveksleren. I
tilfælde af lækage, der registreres ved en lille forskel mellem de to flowværdier,
stoppes grundvandsanlæggets pumper (2) og (28). Motorventilerne (6), (7), (8) og
(9) tilhørende den omhandlede dipol omstyres automatisk til lukket tilstand.
De mekanisk virkende trykholderventiler (3) og (27) lukker automatisk ved
faldende grundvandsmængde.
Figur 5. Sikkerhedsindretninger. Principtegning.
Ved normal start og stop af anlægget indbygges dog i styresystemet en
tidsforsinkelse på op til 15 minutter for aktivering af sikkerhedssystemet for at give
tid til trykopbygning i anlægget.
5.7. Anlægsovervågning.
Grundvandsanlægget udstyres således, at det er muligt at registerere og
dataopsamle:
•
•
Grundvandspotentiale (trykniveau) i alle boringer
Tryk i grundvandssystemets tilgangsrør over hver boring
©Enopsol ApS
12
•
•
•
•
•
•
•
Temperatur af indvundet og returledt grundvand målt i brøndhoved og i
grundvandsmagasinet
Flow af grundvand (aktuel og akkumuleret)
Varmemængde tilført grundvandsmagasinet (aktuel og akkumuleret )
Tryk i grundvandssystem før og efter hver varmeveksler
Temperatur af grundvand før og efter hver varmeveksler
Tryk i kølevandssystemet før og efter hver varmeveksler
Temperatur af kølevand før og efter hver varmeveksler
5.8. Grundvandstemperaturer.
Grundvandet i kalken forventes at have en naturlig temperatur på ca. 10oC, når
det indvindes fra grundvandsmagasinet. Ved varmevekslingen med kølevandet
opvarmes grundvandet til en temperatur på ca. 17oC, dog maksimalt 25oC, men i
gennemsnit ikke over 20oC jf. gældende regler /1/. Det bliver for at opnå termisk
balancering af grundvandsmagasinet nødvendigt at foretage gennedkøling eller
kuldelagring i vintertiden, således at grundvandets indvindingstemperatur ikke
stiger som følge af termisk gennemslag mellem returledningsboringerne og
indvindingsboringerne.
5.9. Energimængder lagret i grundvandsmagasinet.
Grundvandet vil blive tilført en netto varmemængde (beregnet i forhold til
grundvandets naturlige temperatur) på maksimalt 2.100 MWh/år. En
kuldemængde, der kan udbalancere den tilførte varmemængde, vil blive tilført i
vintertiden, således at der over en driftsperiode på 3 år skabes termisk balance i
grundvandsmagasinet.
6.
Hydraulisk og hydrotermisk analyse.
6.1. Hydraulisk analyse.
Den hydrauliske analyse har primært til formål at vise de de hydauliske påvirkninger
som følge af det påtænkte anlæg ved Gentofte Hospital.
Modelopsætning og resultater fremgår af Bilag 2.
6.2. Hydrotermisk analyse.
Der er udført beregninger af projektets termiske påvirkning ved hjælp af den 3dimensionelle model FEFLOW /2/. Formålet med opsætningen af modellen har
været at belyse den termiske påvirkning af det vandførende kalkmagasin som følge
af projektet.
Modelopsætning og resultater fremgår af Bilag 3.
©Enopsol ApS
13
7.
Konklusion.
Etablering af et grundvandskøleanlæg på Gentofte Hospital vurderes på baggrund
af den foreliggende undersøgelse ikke at være i strid med vandindvindingen i
området idet der er tale om et anlæg med en meget begrænset, lokal hydraulisk og
hydrotermisk påvirkning af det anvendte grundvandsmagasin.
Grundvandsressourcen påvirkes ikke, da hele den indvundne grundvandsmængde
returledes til det samme grundvandsmagasin.
Grundet den termisk balancerede driftsform og den fremherskende hydrauliske
gradient i området vil anlægget med den ønskede driftsform ikke kunne give
anledning til en temperaturstigning i nærliggende vandindvindingsboringer, der
overskrider gældende bestemmelser.
Grundet den meget begrænsede hydrauliske påvirkning vurderes driften af
anlægget ikke at give anledning til spredning af evt. overfladelokaliseret forurening
i jord og grundvand, som følge af lokal ændring af strømningsforholdene.
Drikkevandsinteresser til offentlig vandforsyning forventes generalt ikke at kunne
blive påvirket målbart hverken hydraulisk eller termisk som følge af anlæggets
drift.
Anlægget vil betyde en væsentlig reduktion i Gentofte Hospitals energiforbrug til
køling og en reduktion i CO2-udledningen til atmosfæren på ca. 200 tons/år.
Efter evt. stop af anlægget vil en overtemperaur i kalken i boringsfeltet være af
meget begrænset udbredelse, og vil ikke kunne påvirke eksisterende
vandindvinding temperaturmæssigt.
Faren for forurening af grundvandsmagasinet som følge af lækager i anlægget er
minimal med de beskrevne, mekanisk virkende sikkerhedsindretninger og det
forhold, at der anvendes almindeligt vand i Hospitalets kølevandssystem.
Ændringer i funderingsforhold for bygninger i nærheden af de påtænkte boringer,
som følge af ændringer i grundvandspotentialet ved anlæggets etablering og drift,
må vurderes af sagkyndige, men skønnes ikke at kunne skabe problemer.
Resultatet af forundersøgelsen viser overordnet, at det bør være teknisk og fysisk
muligt at etablere et grundvandskøleanlæg til indirekte køling af proceskølevand og
rumluft til Gentofte Hospital.
Det kan på baggrund af den foreliggende undersøgelse anbefales at ansøge
Gentofte Kommune om tilladelse til indvinding og tilbageledning af en
grundvandsmængde på 100 m3/h og 750.000 m3/år ved etablering af op til 4
boringer placeret på grundarealet.
8.
Referencer
/1/ Bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg. BEK 1206
af 24. november 2006
/2/ FEFLOW 6.1. Finite Element Subsurface Flow & Transport Simulation System. DHI.
©Enopsol ApS