rapporten for jubilæumsåret

Fjordens Dag – hver dag
Forord
År 2015 var noget helt specielt for Fjordens Dag, da dette år
markerede sølvbryllupsåret for naturarrangementet; i 25 år har
Fjordens Dag deltaget aktivt i den fynske natur omkring fjordene,
og har derigennem opnået meget.
En af de bedrifter er at bringe naturen tættere på fynboerne – og
vice versa. Det har altid været Fjordens Dags mission at skabe
rammerne for gode naturoplevelser i og omkring fjordene. Glæden
ved både at bo ved men også at bruge fjordene kommer til udtryk
på dagen, når fjordenes mange muligheder udfoldes og opleves.
Efter at have deltaget i arrangementet er det svært ikke at holde af
fjordene. År efter år drager mellem 30-50.000 fynboere til Fjordens
Dag for at opleve sjove og lærerige aktiviteter i billedskønne
omgivelser.
Dette vil komme både fynboerne og fjordområderne til gode og de
gode naturoplevelser vil forhåbentlig sætte sit præg på hvorledes vi
alle færdes i naturen. Helst med omtanke. Og hensyn. For det er
også Fjordens Dags mål; at værne om naturområderne gennem
berigende naturoplevelser.
blafrede i vinden på alle aktivitetsstederne, og i Klintebjerg og på
Stige Ø var der rejst to æresporte i anledningen.
Kerteminde og Nordfyns kommunes borgmestre Hans Luunbjerg og
Morten Andersen samt rådmanden for By og kulturforvaltningen i
Odense, Jane Jegind, skrev et synspunkt til Fyens Stiftstidende om
vigtigheden af Fjordens Dags eksistens for vandmiljøet, dyrelivet og
alle fynboere, der dagligt får glæde af fjordene enten gennem
hobbyinteresser eller motion i det fri. Fjordens Dag blev hyldet på
mange måder.
Denne rapport inviterer dig til at læse mere om projektet Fjordens
Dag. Heri finder du information om organiseringen af
arrangementet, økonomien samt hvorledes Fjordens Dag
markedsføres. Derudover berettes om, hvordan alle Fjordens Dags
aktiviteter forløb omkring fjorden den 13. september 2015. Vi er
meget taknemmelige for alle aktører, koordinationsudvalgsmedlemmer, samarbejdspartnere og sponsorer, der er med til at
skabe Fjordens Dag. Du kan læse mere om, hvem de er i denne
rapport.
God læselyst. Lisa Jóhannsson, projektkoordinator.
Fjordens Dag vil fortsat forsøge at opnå dette med hjælp fra alle
involverede – de frivillige aktører, koordinationsudvalget,
sekretariatet, sponsorerne og fjordkommunerne.
Året 2015 er en milepæl i Fjordens Dags historie, og dette kunne
både mærkes og ses på dagen. Rundt om Odense Fjord og
Kerteminde Fjord gik fejringen af 25-års jubilæet i gang. Bannere
1
Fjordens Dag – hver dag
Redaktion:
Fjordens Dags sekretariat, Fjordens Dag – hver dag: Jesper
Flemming Petersen, Kristina Høegh & Lisa Jóhannsson.
Teksterne til hvert aktivitetssted:
Udarbejdet af lokalkoordinatorerne for deres respektive
aktivitetssteder.
Indhold
Forord ......................................................................................................1
Organisering ............................................................................................3
Koordinationsudvalget består af .........................................................4
Økonomi ..................................................................................................4
Fjordens Dags 25-års jubilæum blev støttet af ...................................5
Fotos:
Forside: Projektleder Per Christensen
Markedsføring & PR ................................................................................5
Årets vinderplakat: Mette Legarth
Aktiviteter Fjorden Rundt .......................................................................6
Øvrige: Per Christensen, deltagende i Fjordens Dags
fotokonkurrence & Fjordens Dags sekretariat
Bådsejlads ...............................................................................................7
Tryk:
Fjordens Dags sekretariat
c/o UngVest
Havnegade 10
5000 Odense C
Boels Bro .................................................................................................8
Bregnør................................................................................................. 10
Egensedybet ......................................................................................... 10
Enebærodde ......................................................................................... 12
Havnegade ........................................................................................... 13
Kontaktoplysninger:
63 75 68 08
www.fjordensdag.dk
[email protected]
Fjord & Bælt og Vikingemuseet Ladby ................................................. 13
Odense Sejlklub .................................................................................... 14
Klintebjerg ............................................................................................ 14
Lodshuse .............................................................................................. 16
Copyright © 2015, UngVest.
Seden Strandby .................................................................................... 18
Stige Ø .................................................................................................. 22
Vigelsø .................................................................................................. 23
Planlægning Fjordens Dag 2016 ........................................................... 25
2
Fjordens Dag – hver dag
Organisering
Fjordens Dag er et stort årligt naturarrangement, hvor omkring 150
foreninger og organisationer samler deres frivillige kræfter og
former Fjordens Dag, som vi i dag kender den; på sit 25. år og i fuldt
flor. Det er alle de frivillige hænder, der gør dagen uundværlig i
enhver fynbos søndagsrepertoire i september måned.
Med sjove aktiviteter for alle aldersgrupper samles de frivillige
aktører i oplysningen om og fejringen af fjordene og deres
muligheder. Derfor sætter vi stor pris på det store arbejde,
aktørerne lægger i både planlægningen, forberedelserne og selve
afholdelsen af Fjordens Dag. Mange tak for jeres bidrag. Fjordens
Dag er stolt af at rumme så mange forskellige foreninger og
organisationer, der alle deltager i en god og oplevelsesrig dag.
Koordineringen af aktørerne på hvert aktivitetssted står
koordinationsudvalget for. Dette udvalg består af frivillige ildsjæle,
der har det store overblik på dagen. Til hvert aktivitetssted er der
tilknyttet en eller flere repræsentanter fra udvalget, der arbejder på
højtryk for at få dagen til at glide. Op til arrangementet planlægger
og forbereder de aktiviteter og nye tiltag sammen med
sekretariatet.
projektkoordinatorer, der samarbejder med Jesper, om de
administrative opgaver projektet afføder, samt bidrager med viden
fra deres fagområder. Per Christensen er sekretariats- og
projektleder på Fjordens Dag og bidrager med sit store netværk og
knowhow til videreudvikling og planlægning af arrangementet.
Sammen med Fjordens Dags sekretariat sidder naturvejleder, Rikke
Molin, og daglig leder af Grejbank Fyn, Vagn Sørensen.
Den vidensdeling, der opstår mellem naturvejlederen, Grejbanken
og Fjordens Dag, er med til at hjælpe Fjordens Dag med at søsætte
tiltag om de gode naturaktiviteter og -projekter i og omkring
fjordene hele året rundt.
De Rullende Naturbaser er et eksempel på dette. De Rullende
Naturbaser er et projekt initieret af Fjordens Dags sekretariat, der
inviterer de fynske folkeskoler til at lære om naturen, i naturen.
Projektet er støttet af Friluftsrådet,
Tuborgfondet & 15. juni fonden, og
blev anvendt på Fjordens Dag i år.
Fjordens Dags sekretariat planlægger i samarbejde med
koordinationsudvalget arrangementet hele året rundt.
Jesper Flemming Petersen er fast projektkoordinator og tager sig af
de administrative opgaver, der er at finde i arrangementets
forskellige faser. Derudover ansættes midlertidige
3
Fjordens Dag – hver dag
Koordinationsudvalget består af
Ib Østerlund Knudsen
Boels Bro
Willy Andersen
Boels Bro
Ulrich Skov Jensen
Bregnør
Carsten Christensen
Egensedybet
Peter Skræ
Enebærodde
Dorte Albrecht
Klintebjerg
Hanne Bille
Klintebjerg
Thomas Frederiksen
Klintebjerg
Tina Hansen
Lodshuse
Steen Hjort
Lodshuse
Inge Kuhlmann
Lodshuse
Per Christensen
Odense
Økonomi
Fjordens Dag er et non-profit-arrangement, der kun kan afvikles
med hjælp fra frivillig indsats, sponsorer og offentlig støtte.
Fjordens Dag er et gratis arrangement, for alle der ønsker at
deltage; aktører såvel som besøgende. De eneste områder, hvor der
er betaling, er ved sejlads samt mad og drikke. Det er gratis at
deltage som aktør. Fjordens Dag stiller borde, stole og telte til
rådighed.
Indtægter fra Fjordens Dag kommer blandt andet fra sejlads, salg af
plakater, postkort og cykelkort, men det er kun en minimal del af
Fjordens Dags budget. Derfor er Fjordens Dag dybt afhængig af
støtte fra de offentlige myndigheder og private sponsorer, og derfor
er vi meget taknemmelige for deres bidrag.
Vi håber, at den store opbakning vil fortsætte i fremtiden, så
Fjordens Dag vil blive afholdt mindst 25 år endnu.
Jesper Flemming Petersen Odense
Rikke Molin
Odense
Kristina Høegh
Odense
Lisa Jóhannsson
Odense
Sven Erik Schmidt
Seden Strandby
Erik Christensen
Stige Ø
Claes Pedersen
Stige Ø
Jesper Vagn Christensen
Vigelsø
4
Fjordens Dag – hver dag
Fjordens Dags 25-års jubilæum blev støttet af
De Rullende Naturbaser
15. Juni Fonden
Fyens Stiftstidende
G. Sunesen
Friluftsrådet
Tuborgfondet
H. J. Hansen
Kerteminde Forsyning A/S
Kerteminde Kommune
LBH
Lindø Industripark
NGF – Nature Energy
Nordfyns Kommune
Odense Kommune
Odense Renovation
Præmiesponsorer
Danmarks Jernbanemuseum
Klatresjov
Odense Aafart
Markedsføring & PR
Fjordens Dag er til for folk i alle aldre. Det er vigtigt at promovere
arrangementet for at gøre alle målgrupper opmærksomme på
arrangementets aktiviteter og nye tiltag. Til dette formål har
Fjordens Dag mangfoldige markedsføringskanaler, således det
fortsat er et bredt publikum, der årligt besøger Fjordens Dag.
I år blev der trykt 25.000 eksemplarer af programmet. De blev
fordelt ud til offentlige og kulturelle institutioner, turistbureauer og
samarbejdspartnere i de tre fjordkommuner. Programmet blev
også lagt op på Fjordens Dags hjemmeside, som har ca. 41.000
besøgende årligt, hvoraf de fleste besøg finder sted i dagene op til
Fjordens Dag. Den guider også fynboerne til skønne naturoplevelser omkring fjordene året rundt.
Fjordens Dag er desuden både på Facebook og Instagram. Facebook
bruges på samme måde som hjemmesiden, hvor Fjordens Dags
naturvejleder, Rikke Molin, deler billeder og hverdagshistorier fra
naturvejledninger rundt om fjordene. Facebook benyttes også til at
inddrage følgerne i planlægningen af Fjordens Dag samt til
markedsføring af selve eventen, og de mange aktiviteter dagen
byder på. Instagram anvendes som et visuelt medie, hvor alle kan
5
Fjordens Dag – hver dag
dele deres smukkeste øjeblikke omkring fjordene, og Fjordens Dag
kan fortælles i billeder.
Internettet huser Fjordens Dags aktiviteter mange steder; det er en
magtfuld platform, hvor information spredes og deles hurtigt.
Derfor markedsføres Fjordens Dag som et kulturelt naturarrangement på blandt andet kultunaut.dk, fjordkommunernes
online turistbureauer og Naturens Dags hjemmeside.
I år udsendte vi pressemeddelelser til lokalaviser i de tre
fjordkommuner, Fyens Stiftstidende samt skala FM, som alle
annoncerede med Fjordens Dag.
Samtidig har Fjordens Dag et samarbejde med Fyens Stiftstidende,
hvor blandt andet plakatkonkurrencen og arrangementet
markedsføres. I år blev der også bragt et personligt portræt af
Fjordens Dags initiativtager og ansvarlige leder, Per Christensen.
I busserne og på outdoorstandere i Odense Kommune bruges året
vinderplakat som markedsføring, som i år var designet af Mette
Legarth fra København. Plakaten udtrykker kontakten mellem
menneske og natur i sin mest simple og smukke form.
Aktiviteter Fjorden Rundt
Fjordens Dag bliver afholdt på faste aktivitetssteder rundt om
fjordene. Derudover bliver der også afholdt aktiviteter på tværs af
aktivitetsstederne, som forbinder hele Odense Fjord.
Cyklistforbundet i Odense afholdt igen i år deres 70 km lange
cykeltur rundt om Odense Fjord. Deltagerne trodsede vejret og var
6
Fjordens Dag – hver dag
meget tilfredse med turen, som forløb problemfrit. De holdt pauser
i Klintebjerg, Enebærodde, Lodshuse og Boels Bro og sejlede som
altid over Gabet. Alt i alt en regnfuld, men succesfuld tradition.
Odense Kajakklub deltog igen i år med en heldagstur i kajak. Det
var både medlemmer som ikkemedlemmer af Kajakklubben, som
deltog, og stemningen var god under hele turen. De startede ved
Kajakklubben i Odense; derfra roede de til Klintebjerg, rundt om
Vigelsø og sluttede af i Seden Strandby. Her var deltagerne med i de
aktiviteter, Seden Strandby bød på. De havde en forrygende tur på
trods af at vejret drillede, og flere blev hjemme.
I år blev fiskekonkurrencen desværre aflyst kort før arrangementet.
Fotokonkurrencen levede derimod i bedste velgående, og
sekretariatet modtog mange flotte billeder, der var taget på dagen
for Fjordens Dags 25 års jubilæum. Deriblandt kårede sekretariatet
de fem flotteste billeder, hvor fotograferne vandt præmier
sponsoreret af Danmarks Jernbanemuseum, Odense Aafart og
Klatresjov.
blev ”Svanen” desværre nødt til at indstille sejladsen kl. 12. I stedet
sejlede ”Romsøbåden” en time ekstra.
Mellem Klintebjerg og Vigelsø sejlede den lille kutter ”Lunden” også
i pendulfart. ”Lunden” sluttede dog dagen af med pludseligt at få
havari på motoren og kunne derfor ikke slå bak. Skipperen
reagerede hurtigt og styrede uden om bolværket og satte "Lunden"
på grund ved molen på Vigelsø. De sidste gæster blev færget tilbage
til havnen i Klintebjerg med en anden båd.
Sejladsen mellem Klintebjerg og Lindøterminalen med
katamaranfærgen ”Bertha K.” satte scenen for en aktivitet
arrangeret i anledningen af jubilæet. I samarbejde med
Møntergården og Odense Bys Museer sejlede museumsinspektør
Dyveke Skov Larsen med på udvalgte afgange og fortalte om
fjordens historie samt viste gamle fjordbilleder fra museets arkiv.
Aktører Fjorden Rundt
Dansk Cyklistforbund
Odense Kajakklub
Bådsejlads
Hvert år siden Fjordens Dags begyndelse har det været muligt at
komme ud og sejle i Odense Fjord. I anledningen af jubilæet var der
arrangeret en ekstra aktivitet på en af sejladserne.
Mellem Enebærodde og Lodshuse sejlede både fjordbåden ”Svanen”
og ”Romsøbåden” over Gabet i pendulfart. På grund af kraftig vind
7
Fjordens Dag – hver dag
Fjordens Dag d. 13. september 2015 lignede vejrmæssigt Fjordens
Dag 2014 med regn fra morgenstunden, som fortsatte til hen på
eftermiddagen.
Selve dagen gik lidt langsomt fra starten med få folk rundt på
pladsen, men som tiden skred frem, kom der heldigvis gang i
sagerne. Da landmanden, som vi plejer at låne mark af til parkering,
havde sået den til, kunne det ikke lade sig gøre at parkere der, så vi
havde en bus til at køre folk fra Munkebo Bakke og ned til Boels Bro
og retur.
Det kunne dog ikke ødelægge humøret rundt omkring hos de
forskellige frivillige i deres telte, da de gik og stillede op til dagen.
Stemningen var god fra morgenstunden og snakken gik godt til
morgenbriefingen med kaffe og rundstykker.
Ligesom de 24 forgangne år var der mange aktiviteter på Boels Bro.
Spejderne havde lavet lejrplads om lørdagen og sovet i telt om
natten i regnvejr, men dette kunne ikke mærkes på deres humør
om søndagen.
Jeg holdt en kort orientering om dagen og dagens program og
sluttede af med at fortælle at dette var mit sidste Fjordens Dag som
koordinator på Boels bro og i Odense.
Kulturteltet var igen fyldt op med mange aktiviteter og snakken gik
højt herinde.
Boels Bro
Af Ib Knudsen
Jægerteltet kunne byde på udstopning af forskellige dyr. Der blev
grillet kød som kunne smages, der var info om jagt i almindelighed,
og på pladsen kunne man både skyde med bue og pil og skyde
lerduer.
Hundestjernen havde hundesnak og info om foreningen i teltet. På
pladsen var der agility, lydighed og rally, så der var fart over feltet.
Hos DUI Leg og Virke var der forskellige børneaktiviteter som
ansigtsmaling, lav-dine-egne-batches og meget andet.
Kerteminde Forsyning viste os hvordan man sorterer bedre og
genbruger mere affald. De fortalte om fjernvarme som det varme
alternativ, om kampagnen ”lad ikke hanen stå åben - spar på
dråben” og ”spildevand og regnvand hver for sig, vi renser for dig”.
De delte spildevand ud som var renset til drikkevand. De havde en
8
Fjordens Dag – hver dag
1 kubikmeter pressede dåser, der indeholdte tocifrede tusinde
dåser.
Country Connection Linedance Club havde igen i år en del hold
med. De var alle på scenen for at give et par danse eller tre, og folk
på pladsen kunne da heller stå helt stille.
Biavlerne havde et bistade med effekter, som viste hvad man laver,
når man arbejder med bier. Frørup Aloe Vera Shop fortalte om aloe
vera som kosttilskud og medicin og havde smagsprøver. Svishave
Frugtplantage havde æbler og pærer med, som man kunne smage.
Der blev også lavet saft, som man kunne smage.
Munkebo Lystfiskerforening havde arbejdende værksted og info om
lystfiskeri. De passede også cafeteriateltet og cafeen, hvor Lindø
Harmonikaklub og Koret ved Noret underholdte med god musik og
gode sange.
Bådejerforeningen Boels Bro havde ryddet pladsen og stillet telte
op til dagen, hejst flag ved vejen og på den store stang.
Til slut vil jeg gerne takke alle de frivillige og koordinationsudvalget
på Boels Bro, Kerteminde Kommune, sekretariatet, koordinationsudvalget i Odense og andre som jeg har samarbejdet med igennem
mange år. Tak.
Ib Knudsen, Munkebo Lystfiskerforening.
Frivilligcenteret og Demenskoordinatorerne i Kerteminde
Kommune kørte med info om frivillighed i foreninger og andre
steder i kommunen. Demenskoordinatoren snakkede med folk om
demens, som er en støt voksende sygdom. Mange mennesker bliver
ramt af demens, så der var en god information om dette emne.
Røde Kors kørte med info om deres arbejde og om førstehjælp i
almindelighed. Stenklubben fik en snak med folk om tolkning af
sten og disses oprindelighed.
Aktører ved Boels Bro
Aloe Vera Shop – Frørup
Country Connection Linedance Club
Danmarks Jægerforbund
Dansk Søredningsselskab (DSRS) Bregnør
Demenskoordinator Kerteminde Kommune
Den fynske Stenklub, Odense
Den selvejende institution Munkebo Bakke
Det Danske Spejderkorps
DUI – Leg og Virke
9
Fjordens Dag – hver dag
Fjordkøkkenet
Fyns Veteranbilklub
Gl. Munkebo Miniby
Hundestjernen
Kerteminde Forsyning A/S
Kerteminde Hjortelaug
Klinikken i Munkebo
Koret ved Noret
Lindø Harmonikaklub
Livskraft i Seniorlivet
Munkebo Kulturhus
Munkebo Lystfiskerforening
Odense Bys Museer, Møntergården
Odense Mini-Sail
Røde Kors Munkebo
Svishave Frugtplantage
Ækvator Sport
Østfyns Biavlerforening
Aktører ved Bregnør
Bregnør Bådelaug
Dansk Søredningsselskab (DSRS) Bregnør
Gamle Mariners Mandskor
Egensedybet
Af Carsten Christensen
Bregnør
Af Ulrich Skov Jensen
Det var en dag med udfordringer, men det gik fint. Det var dejligt at
både nye og kendte bakkede op om dagen. Der kunne godt som
tidligere nævnt være nogle flere aktiviteter, som vi vil prøve følge
op på til næste år. Vi takker alle som bidrog til at Fjordens Dag gik
fint, ikke kun i Bregnør.
På mange måder var 25-års jubilæets Fjordens Dag 2015 meget
som året før, desværre. Starten på dagen var dog bedre, da der kun
var finregn og blæsten ikke var nær så kraftig som sidste år, ej
heller i uheldig retning hvor det sidste år betød aflysning af sejlads
for ukyndige gæster.
Med mere end en god times forsinkelse begyndte de modigste
deltagere til Fjordens Dag at indfinde sig på pladsen. Pilefletterne af
2006 fik i år selskab af Dansk Folkehjælp, der viste alt om
livredning, inklusive demonstration af hjertestartere. Ved siden af
stod Sejlklubbens udstilling af modelmotorbåde og sejlbåde. Her
10
Fjordens Dag – hver dag
kunne tilskuerne på en lille videooptagelse se og høre den
indbyggede og hjemmebyggede mini V8 benzinmotor i funktion
med et moderat lydniveau. I havnebassinet blev det i år muligt at se
modelsejlbåde i deres rette element.
Det lidt kølige og fugtige vejr havde en positiv indvirkning på salget
af kaffe og te med kage i samme telt. På samme måde blev publikum
længere i teltet, hvilket kom udstillerne til gode.
I det andet telt underholdt Otterup Harmonika Band atter i to
omgange med sømandsviser. Her kunne publikum indtage deres
mad i tørvejr til musikken, og skulle der være behov for at deltage i
tombola var der masser af flotte blomster som præmier.
Efterhånden som vejret bedredes lidt, kom der gang i snobrødsfremstillingen og krabbevæddeløbsbane på havnekanten. Der blev
fanget en del krabber, der ”villigt” løb hurtigt ned af den våde
slidske til deres naturlige tilholdssted mellem molernes flotte nye
stensætninger.
På nordmolen var der klargjort flere joller, der kunne prøves af de
fremmødte gæster. Som sædvanlig var Dansk Sejlunions trailer
tilstede med våddragter i alle størrelser og sikkerhedsudstyr, så en
prøvetur i en jolle ikke blev en kold eller farlig oplevelse. En del af
dem der prøvede eller så de største joller sejle ud på fjorden kunne
imidlertid hurtigt se, at sejlsport i nutiden langtfra er en langsom og
adstadig sportsgren. Med sejlklubbens hurtigste motorbåd
halsende bagefter, strøg 29-jollerne og katamaraner afsted for fuld
fart med de ældste ungdomssejlere sikkert stående på kanten af
jollerne.
Lige før middagstid fik havnen besøg af Dansk Søredningsselskab
(DSRS) Bregnør afd. De lidt våde redningsfolk kunne i år igen nå
frem præcis til det aftalte tidspunkt, og publikum kunne få en snak
med de frivillige i båden om betydningen af reddernes gode
indsatser i årets løb i form af nogle gode historier fortalt med
entusiasme.
Godt over middag var den helstegte pattegris klar til at blive
indtaget. De lidt over 100 deltagere, der smagte grisen, kunne
glæde sig over den gode røgede smag. Ærgerligt for Sejlklubben
Egensedybet var det, at der langtfra blev udsolgt. En hurtig handel
med forskæreren betød dog, at selv hovedet af grisen gav et tilskud
til økonomien. Det virkede derudover som om, at vejret havde holdt
en meget stor del af de sædvanligvis mange cyklister hjemme på
Fjordens dag. Igen trak kaffe og kage lidt senere de samme
mennesker til for at få lidt varme. Dog også ved de udendørs borde,
som blev benyttet i løbet af eftermiddagen, efterhånden som vejret
blev lidt bedre.
På samme måde som dagen startede senere end normalt, aftog
antallet af gæster modsat tidligere end det plejer. Oprydningen gik
derfor hurtigere og ved den fælles samling af de frivillige hjælpere
blandt sejlklubbens medlemmer og blandt ungdomssejlernes
forældre, kunne kassereren konstatere at økonomisk holdt
Sejlklubben Egensedybet skindet på næsen med et pænt overskud
til brug for klubbens ungdomsafdeling. Alt i alt var der dog god
stemning og modet til endnu at fortsætte deltagelsen i Fjordens
Dag, gerne med flere udstillere.
Carsten Christensen
Sejlklubben Egensedybet
11
Fjordens Dag – hver dag
Aktører ved Egensedybet
Dansk Folkehjælp
Dansk Søredningsselskab (DSRS) Bregnør
Otterup Flettekreds af 2006
Otterup Harmonika Band
Sejlklubben Egensedybet
Enebærodde
Af Peter Skræ
Fjordens Dag på Enebærodde fik i år en våd start, men heldigvis
stoppede regnen ved middagstid, og det kunne ses på antallet af
besøgende. Om eftermiddagen var der mange besøgende både på
pladsen ved stranden og i cafeen på Martinegården.
Mange krydrede turen fra leddet til Martinegården med at spille
travebingo uanset om transporten foregik til fods, cykel eller med
hestevogn.
Der var friluftsaktiviteter til lands og til vands;
• Træklatring og tovbaner
• Kørsel på mountainbike
• Kano, kajak og SUP-boards
• Grejbank Fyn præsenterede en
nyhed; Undervandsbasen – en del af
De Rullende Naturbaser. Herunder
prøvedykning og undervandsjagt.
Alt dette blev arrangeret af
ungdomsskolerne i Odense.
Da sulten meldte sig, var der mulighed for
at besøge Cafeen på Martinegården. Det
Danske Spejderkorps, KFUM spejderne og
De Grønne Piger stod for forplejningen,
der også i år tilbød kaffe og kage,
sandwiches samt grillpølser med brød og
diverse drikkevarer.
På pladsen kunne der købes stegte
ribben. Der var også mulighed for at
få blodtrykket målt hos
Hjerteforeningen. Børnene kunne
lave fuglekasser og natursmykker
hos Naturfredningsforeningen.
Viemosens Drambryggerlaug havde
traditionen tro komponeret årets
Enebærodde dram.
12
Fjordens Dag – hver dag
Det blev en god 25-års
jubilæumsdag på Enebærodde
både for aktører og de
besøgende, der havde trodset
vejrguderne og havde valgt
Enebærodde som stedet for
deres deltagelse i Fjordens Dag.
Aktører Enebærodde
Allesø Næsbyhovedbroby Husflidsforening (Erwin Svendsen)
Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn
Det Danske Spejderkorps, Veflinge – Morud Gruppe
Forlaget Ravnerock/Fynske Forfattere/Haikugruppen
Grejbank Fyn
Hjerteforeningens lokalkomite Nordfyn (Birthe Thaisen)
Naturbørnehaven Brumbassen
Norup-Hasmark Menighedsråd
Spejderne på Nordfyn
UngNord, UngSyd & UngVest – ungdomsskolerne i Odense
Viemosens Drambryggerlaug
Havnegade
Fjordens Dags sekretariat stod for aktiviteterne på Havnegade, som
i år bød på Røde Kors rickshawkørsel og tøjindsamling i
samarbejde med Odense Loppemarked. Der var god stemning hele
dagen og vejret taget i betragtning var der mange besøgende, der
havde fundet vej til rickshaws, tøjindsamlingen og loppemarkedet.
Marius Pedersen havde åbent hus og oplevede mange glade
besøgende i løbet af Fjordens Dag. Der var mulighed for at se deres
sorteringsanlæg til pap og papir, og et udvalg af deres forskellige
biltyper.
Fynsværket havde også åbnet dørene i anledningen af Fjordens Dag
og viste rundt i deres affaldsforbrændingsanlæg. Det var en succes
med mange besøgende og de glæder sig allerede til at åbne dørene
igen næste år. Havnekontoret viste rundt i og fortalte om deres
miljørigtige byggeri på Noatunvej 2 i Odense.
Åbent hus-arrangører Havnegade
Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S
Marius Pedersen
Odense Havn (Havnekontoret)
Odense Loppemarked
Røde Kors
Fjord & Bælt og Vikingemuseet Ladby
Fjord & Bælt havde i anledningen af Fjordens Dag gratis adgang.
Deres tema i år var invasive arter, som de mange besøgende kunne
høre om.
Vikingemuseet Ladby var med igen i år med gratis adgang og
aktiviteten ”Lad Vikingeskibet Sejle” til børn. Her kunne børnene
lade som om de sejlede på et ægte vikingeskib. Derudover var der
rundvisning kl. 11 og konkurrencen ”tip en 13’er”, hvor man kunne
vinde et gavekort på 500,- til museumsbutikken.
13
Fjordens Dag – hver dag
Odense Sejlklub
Odense Sejlklub deltog i Fjordens Dag for første gang i år, og havde,
som mange andre aktører, et lavere besøgstal på grund af vejret. De
tilbød information om medlemskab i Odense Sejlklub og Banjos
Grill fra Sandhusvej sørgede for pølser, øl, vand, kaffe og kage til de
besøgende. Sejlklubben havde også sørget for levende musik især
til glæde for de yngre besøgende. Alt i alt var det tilfredsstillende
dag.
Åbent hus-arrangører
Fjord & Bælt
Odense Sejlklub
Vikingemuseet Ladby
Klintebjerg
Af Hanne Bille
Knap 20.000 besøgende havde fundet vej til Klintebjerg søndag den
13. september 2015, hvor 55 forskellige aktører kunne byde
gæsterne velkommen til endnu en dejlig dag i fjordens tegn.
Som noget nyt havde vi inddelt Klintebjergs aktivitetsområde efter
de fire hovedområder, som Fjordens Dag handler om: natur, miljø,
sundhed og kulturhistorie. Det viste sig at fungere rigtigt godt.
Vi havde sat Fyns største æresport op ved havnen i anledning af 25års jubilæet. Den var stor nok til, at en varevogn kunne køre
gennem den uden problemer.
På havnen stod Klintebjerg Bådelaug også klar med grillpølser, øl
og vand og hyggelig stemning, mens Falcks kranvogn lod folk
komme højt til vejrs. Lunden sejlede i pendulfart til Vigelsø, hvor
der også var mange aktiviteter, og ombord på færgen til Boels Bro
kunne man på udvalgte afgange høre historiske fortællinger om
fjorden.
Havneområdet var i det hele taget meget velbesøgt, og skulle
arrangementet have haft et centrum var det måske her; ved
æresporten, bådene og de overdækkede spisesteder.
Hele området emmede af hygge, godt humør og glæden ved at
trodse det lidt grå og disede vejr og finde ud af, at man sagtens kan
nyde at være ude, selvom det drypper lidt fra skyerne.
Klintebjerg havde derudover masser af aktiviteter, udstillinger og
oplevelser at byde på.
Som altid holdt borgmesteren åbningstalen, der i år også var en
jubilæumstale, mens Hjemmeværnets Brassband Syd leverede den
gode feststemning fra starten. Sognepræst Keld Hansen stod for
årets gudstjeneste, der - helt i tråd med arrangementet - handlede
om naturen.
Naturområdet havde hele to jagtforeninger, der hver især fortalte
om jagt og vildt i Danmark og bød på små, lækre smagsprøver.
Frivilligcenter Nordfyn oplyste om frivilligt arbejde på Nordfyn.
Dansk Ornitologisk Forening stod sammen med naturfotograf
Peder Fredskild, der viste sine smukke fotografier fra Enebærodde.
Fiskeklubben Nordfyn bød på sandwich med røget ørred og
undervisning i at binde fluer og kaste snører, og Nordfyns Erhverv
14
Fjordens Dag – hver dag
og Turisme havde en stand, hvor de bød på friskpresset juice af
nordfynske råvarer.
Spejderne vakte som altid lykke med deres store karrusel og deres
kagebod med et utal af forskellige varianter. Nordfyns Civile
Hundeførerforening gav gode råd om adfærd og viste også
eksempler på, hvad man kan opnå med hundetræning.
Kunstudstillingen gav tips og teknikker fra sig. Fjerkræsklubben
viste eksempler på fjerkræracer, og drambryggerne stod sammen
med Langesø Golf og havde et forrygende besøgstal. BogenseSøndersø 4H bagte traditionen tro vafler, men man kunne også
prøve at male korn til mel i foreningens telt. Kommunens
naturvejleder havde en hyggelig stand helt ude på spidsen af det
grønne område, hvor han bød på bålkaffe og information om naturog friluftslivet i Nordfyns Kommune.
På kulturhistorieområdet stod de lokalhistoriske foreninger side
om side med folke- og squaredanserne i arrangementets største
telt. AOF havde slået sig sammen med Nordfyns Bibliotek og
Borgerservice i en spændende stand, der blandt andet bød på
duftende svampesuppe. Nordfyns Højskole var med for første gang
med en lille pavillon, hvor de fortalte om skolens tilbud og
fremviste eksempler på de ting, skolen producerer. Otterup
Produktionshøjskole, der stod bag årets kæmpeæresport, var på
plads med eksempler på skolens produktioner, en flødebollemaskine og et meget populært krabbebassin og sidst, men ikke
mindst, var det beskyttede værksted, Nordfynsværkstedet, med og
fortalte om værkstedet og solgte effekter lavet på værkstedet.
Sundhedsområdet har ikke fyldt meget hidtil, men i år fik vi besøg
af både Bogø Rideklub, Skeby GF og vinterbadelauget ved
Klintebjerg. Sammen med Dansk Cyklistforbund, Beredskabet,
Lokalrådet og alle patientforeningerne fik det Sundhedsområdet til
at syne af meget mere end tidligere. Lokalrådet,
Gymnastikforeningen og Vinterbadelauget stod ved siden af
hinanden og udgjorde tilsammen et fint repræsentantskab for
lokalområdet ved Klintebjerg og tiltrak mange gæster.
På Miljøområdet havde vi også nye gæster; Foreningen Bier i
Danmark, der passede godt ind sammen med Biavlerne. Biologisk
Institut fra Syddansk Universitet, Vandcenter Syd og Naturstyrelsen
Fyn stod sammen i Miljøteltet, og her kunne de besøgende blive
klogere på vandmiljøet i fjorden, fange krabber og meget andet.
Biavlerne bød på smagsprøver på honning, og hos Bier i Danmark
kunne man bygge sin egen humlebikasse.
Klintebjerg Efterskole bød på et hav af aktiviteter og madboder.
Lækre ribbensstege på grill, røgede sild, kaffe og kage. Man kunne
bage snobrød, snitte træ og prøve kajakker.
Hjemmeværnet sørgede for, at trafikken gled let hele dagen, og
Klintebjerg Efterskole trak som sædvanlig et stort læs med at sørge
for både stort og småt af praktiske opgaver samtidig med, at skolen
havde flere stande og madboder rundt på pladsen.
Aktører Klintebjerg
1. Otterup Det Danske Spejderkorps
ADHD-foreningen
Alzheimerforeningen, lokalafdeling Nordfyn
AOF Nordfyn
Bedre Psykiatri Nordfyn
Beredskabsforbundet Nordfyn
15
Fjordens Dag – hver dag
Bier i Danmark
Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Bogense-Søndersø 4H
Bogø Rideklub
Dansk Cyklist Forbund
Dansk Ornitologisk Forening Fyn
Dansk Søredningsselskab, Station Bregnør
Diabetesforeningen
EHS Foreningen
FAKS – Foreningen Af Kroniske Smertepatienter
Falck Otterup A/S
Fiskeklubben Nordfyn
Forenede Drambryggere
Foreningen KUNSTUDSTILLINGEN
Fotograf Peder Fredskild
Frivilligcenter Nordfyn
Fynske Round & Square Dancers
Galleri Digehuset
Gigtforeningen
Hjemmeværnets Brassband Syd
HjerneskadeforeningenFYN
Hjerteforeningen Odense
Jægerråd Nordfyn (tidl. JKF)
Keld og Anette Petersen
Klintebjerg Bådelaug
Klintebjerg Efterskole
Kultur og Fritid, Nordfyns Kommune
Langesø Golf Club
Lokalhistorisk forening for Otterup og Omegn
Møntergården, Odense Bys Museer
Naturstyrelsen Fyn, Miljøministeriet
Nordfyns Biavlerforening
Nordfyns Bibliotek og Borgerservice
Nordfyns Civile Hundeførerforening
Nordfyns Højskole
Nordfynsværkstedets Venner
Odense-Vestfyns Fjerkræsklub
Otterup Det Danske Spejderkorps
Otterup Folkedansere
Otterup og Omegns Jagtforening
Otterup Produktionsskole
Skeby GF
Skeby og Østrup Sogne
Skovløkke Lokalråd og Østrup Sogn og Skeby Sogn
Strandager Jagtforening
Sundhedsklinikkerne i Nordfyns Kommune
Søndersø og Omegns lokalhistorisk forening og arkiv
VandCenter Syd
Lodshuse
Af Steen Hjorth
Den 25. udgave af Fjordens Dag på Lodshuse forløb overordnet
planmæssigt og tilfredsstillende. Desværre var vi i lighed med de
øvrige aktivitetssteder igen i år ramt af regnvejr – især om
formiddagen, hvilket igen i år resulterede i færre besøgende – især
cyklister og impulsgæster.
Vi oplevede dog et pænt flow af gæster, og teltene var på intet
tidspunkt tomme. Der var god aktivitet hele dagen. Som noget nyt
havde vi i år samlet aktiviteterne i 2 telte. Galleritelt blev brugt af
16
Fjordens Dag – hver dag
lokale kunstnere fra Hindsholm, og det andet telt blev fyldt med de
øvrige aktiviteter, som indebar kunsthåndværk, foreninger,
infostande og caféen.
den mark, som vi have lånt hertil. I stedet måtte der parkeres i
vejrabatten, men forældre og elever gjorde et fint arbejde, så dette
fungerede uden problemer.
Udendørsaktiviteter blev arrangeret af spejderne fra Kerteminde
DDS og en multibane lånt af Kerteminde Håndboldklub.
Den traditionelle gudstjeneste måtte flyttes indendørs og blev
afviklet i kunsthåndværkerafsnittet. I år med sognepræst Rikke
Aagaard Nielsen fra Mesinge. Der var en pæn tilslutning. Kirken
medbragte selv band, hvilket var med til at gøre gudstjenesten til en
ekstra god oplevelse for mange.
Caféen blev styret af en klasse fra Hindsholmskolen, som mødte op
med mange børn og forældre. De gjorde alle et flot stykke arbejde
med masser af hjemmebag og gode grillede pølser. Klassen varetog
også det meget våde arbejde som parkeringsvagter, hvilket i år var
noget mere besværligt, da vejret gjorde det umuligt at parkere på
Endelig bød årets arrangement på en del mere musik, end vi har
været vant til fra tidligere år. Spilfolk fra Munkebo deltog som
sædvanligt, og derudover havde vi ”arvet” foreningen Songwriters
Corner, som tidligere har deltaget ved det tidligere aktivitetssted
ved Munkebo Havn. Foreningen sørgede for at skiftende musikere
mødte op hele dagen, så der var musik fra 10 til 16.
Mesinge Lokalråd stod igen i år for det praktiske arrangement.
17
Fjordens Dag – hver dag
Aktører Lodshuse
Asta Petersen
Bente Ekander
Bente Olsen
Britta Brobak
DDS, Kerteminde
Diabetesforeningen, Kerteminde
Dalby Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Flemming Knudsen
Frivilligrådet i Kerteminde Kommune
Hans Luunbjerg, Kerteminde Kommunes Borgmester
Hindsholmskolen
Hjerteforeningen, Kerteminde
Kerteminde Husflid
Kerteminde Ældreråd
Kirkerne på Hindsholm
Kunstudstilling v.
Amy Grandt Nielsen
Gudrun Heltoft
Helle Baslund
Helle Fabricius
Jens Bohr
Kirsten Christensen
Kirsten Hesselager
Ole Vedby Jørgensen
Søren Hillerup Vaag
Kurt Normann
Kræftens Bekæmpelse, Kerteminde Lokalafdeling
Lenette Iversen
Lokalråd og Beboerforeninger på Hindsholm
Mesinge Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Songwriters Corner
SOS Børnebyerne, Lokalgruppe Nordøstfyn
Spilfolk
Stubberup Sogn Lokalhistoriske Arkiv
Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Østfyns Museer
Seden Strandby
Af Sven Erik Schmidt
Den mest børne- og familievenlige plet ved Odense Fjord. Tag
cyklen til Fjordens Dag på Seden Strandby; Vi er ikke længere fra
Odense, end at det bliver en god tur. Aktiviteterne forgår mellem
træer og buske på et hyggeligt græsklædt strandareal. Her er højt til
himlen og lav vandstand, hvor man kan finde smådyr og måske tage
en soppetur, hvis vejret indbyder til det. Medbring madkurv og
tæpper til en udflugt, hvor familien er i centrum.
Det står der på Fjordens Dags hjemmeside. Og sådan er det, hvis det
ikke lige regner eller på anden måde er dårligt vejr som det
startede d. 13. september 2015.
Men det betyder ikke at aktivitetsstedet lå øde hen. Lige fra
morgenstunden summede det af liv på pladsen; alle boder blev
indrettet, strømmen blev slået til, toiletterne låst op og banner og
flag blev hængt op.
Vi var klar til åbningen. Luften var stadig tung og våd, og skyerne
hang i trætoppene, men kunne ikke kaldes regn.
18
Fjordens Dag – hver dag
Odense Skoleorkester kom ind på pladsen for fuld musik og gav
derefter nogle numre af den slags musik som mange kendte.
Derefter holdt Rådmand for By og kulturforvaltningen, Jane Jegind,
åbningstalen, og fortalte at det nu var Fjordens Dag for 25. gang Fjordens Dag er ikke noget man lige kommer udenom. Jane Jegind
kender Seden Strandby meget godt da hun selv er beboer i bydelen,
så derfor var hun særligt glad for at besøge stedet, som desuden var
blevet en tradition i hendes familie.
Stige Ø som nu er et paradis med store muligheder for aktivitet,
hvor også dyrelivet og naturen har nu taget over. Længere væk
kunne vi se Klintebjerg og Vigelsø, hvor dagen også markeredes.
Det fugtige vejr lettede med Jane Jeginds åbningstale. Med
orkesteret kom gæsterne også, og flere kom til i løbet af dagen.
Det første vi mødte, da vi kom under Fjordens Dags indgangsport til
aktivitetsstedet, var Junior Brandkorpset med deres børnerøgdykkervogn. Der var blink på taget og røgen sivede ud af alle
sprækker - dog ikke den farlige giftige røg. Inde i vognen er der en
form for labyrint, som børnene kunne kravle igennem og danne sig
et indtryk af, hvor svært det kan være når der er brand. Vi havde
ellers reklameret med et besøg af en brandbil men det havde Told
og Skat forhindret, for den var anskaffet til benyttelse ved brand.
UngSyds klubber havde taget en del af deres børn med. Et stort
stjernetelt var stillet op, og derunder havde de forskellige
aktiviteter for børn og voksne, som kunne vise deres kreative
evner. Udenfor stod der sjove aktiviteter klar såsom mælkekassestabling og femmandsskiløb, hvis vejret tillod.
De 3 Ungdomsskoler i Odenses Young Artists viste samtidig en del
af deres kunst frem. Det var fantastiske billeder, der fungerede som
appetitvækker for kommende kunstnere.
Jane Jegind var særligt glad for den udvikling, som fjorden har
været igennem; fra at være en del af en losseplads til i dag at være
et rekreativt område, der er værd at besøge. Vi kan herfra se til
I det store telt havde Fjordens Dag en informationsstand, hvor der
kunne findes svar på næsten alle oplysninger. Men der var også
andre spændende aktiviteter i teltet. Magtenbølle Honning og Mjød
viste hvad honningbierne er med til at starte; mjød, honningøl,
creme og selvfølgelig forskellige honninger. Claus havde også et
19
Fjordens Dag – hver dag
observationsstade med, hvor bierne vandrede rundt, heldigvis bag
glas. De blev mødt af mange nysgerrige blikke.
Som nabo havde de Foreningen Praktisk Økologi, som brænder for
økologi, bæredygtighed og mere liv i haven. De fortalte om, hvor
vigtigt det er at passe på naturen, når vi benytter den. Foreningen
for Børn med Handicap og deres familier bruger også naturen, om
end på nogle andre måder. Ofte foregår det med kørestol eller med
andre udfordringer, men de fortalte at det ikke bør være en
forhindring.
Fjordager Idrætsforening viste en del af deres brede vifte af
aktiviteter frem, og nogle kunne prøves. De stod sammen med
Fjordager Scenen, som fortalte om hvad de lavede når de ikke var
på scenen. Her kunne alle, dog mest børnene, få malet ansigter.
Senere på eftermiddagen blev den grønne plæne invaderet af linedanserne, som denne gang bestod af Fjordager Linedanser og
Fjordholmens Country Line Dancers. Der blev godt nok danset.
I det store cafetelt stod Ungdomshusets Cafe for dagens ret, som var
Chili Con Carne. Cafeen var denne gang bemandet af kokkeelever
der er i skolepraktik fra Kold College. De havde bl.a. selv lavet de
grillpølser, de solgte, og de fik udsolgt. I Cafeteltet var der også
musikalsk underholdning. Igen var Per Andersen med. Det er blevet
en god tradition, at han spiller på guitar og synger egne
kompositioner. Der var inviteret på Strand Safari med
naturvejleder Søren Espersen, som lavede ture langs stranden. Han
fortalte om de strandplanter de så og kom med inspiration til,
hvordan de kan bruges i madlavningen.
Eleverne fra Skibhusskolen havde igen salg af vafler, hvor et
eventuelt overskud ville gå til elevernes kommende skitur. Det
kræver samarbejde og tålmodighed fra de unge, når butikken skal
passes. Humøret var højt, og der blev stegt mange vafler. I samme
telt havde historien plads. Agedrup Arkivet og Lokalhistorisk Arkiv
i Seden samarbejdede om at vise nogle af de ting, de havde i
arkivernes gemmer. Ib Holdt lavede igen et godt besøgt foredrag
om fjorden i ”gamle dage” - fantastisk at han hver gang kommer
med nye hændelser.
Jernalderbyen var igen med i et samarbejde med Aktiv Historieoplysning, og de viste nogle af de spændende aktiviteter, de har
gang i ved Stavids Åen i Næsby. De lavede perler i fantastiske farver
som blev brændt, og endte i flotte smykker. Smeden lavede små
knive, som blev banket ud efter et besøg i essen. Flotte skeer blev
udformet i horn og ben. I et hjørne var der opstillet gamle lege som
inviterede til at prøve. Her var der mulighed for at opleve livet i
Jernalderen.
Vi havde også et telt hvor Odense Husflid var sammen med Fyns
Flettekreds. Her var det håndarbejde med dreje- og billedskærerarbejde, der blev vist frem sammen med de fineste flettede
pilekurve.
Valseværket stillede denne gang op med violiner, guitar og
harmonika. Det er også en tradition hvor de gæve fyre gav den fuld
gas. Da vejret var lidt fugtigt, trak de ind i Cafeteltet.
Et stort fisketelt var der også plads til. Fyns Laksefisk fra Odense
Produktionsskole var kommet med deres bassiner med lakseyngel i
forskellige størrelser.
20
Fjordens Dag – hver dag
Det var en god dag som startede vådt, og vejrmæssigt endte godt.
Det var der ikke så mange som opdagede, men de kommer nok igen
til næste år.
Tænk sig at få lov til at røre ved en levende fisk, som svømmer
rundt i en balje. Her var der mange spørgsmål fra børnene. Ved
siden af viste Odense Sportsfiskerforbund hvordan man lavede en
flue som både var flot, men også kunne fange fisk. Flere gæster
havde en flue med hjem, som de selv havde lavet. I teltet var der
også plads til Gårdbutikken fra Odense Produktionsskole. De havde
lavet et værksted hvor børnene fik lov til at udfolde deres
kunstneriske evner.
Grejbank Fyn havde en nyindkøbt trailer med Krible-Krable-udstyr
i, hvor børnene sammen med geolog og tidligere praktikant ved
Fjordens Dag, Trine Edlich, kunne undersøge strandkanten for
smådyr og andet spændende. Da der senere kom vand nok i fjorden,
kom kanoerne ud på det rolige vand.
Aktører Seden Strandby
Agedrup Arkivet
Caféprojektet, Ungdomshuset
Ernst Nielsen
FBHF – Foreningen for børn med handicap – og deres familier
Fjordager Idrætsforening
Fjordager Linedanser
Fjordager Scenen
Fjordholmens Country Line Dancers
Fyns Laksefisk, Elsesminde, Odense Produktionsskole
Fyns Flettekreds
Gårdbutikken, Elsesminde, Odense Produktionshøjskole
21
Fjordens Dag – hver dag
Ib Holdt
Jane Jegind, Rådmand for By & Kultur, Odense Kommune
Jernalderlandsbyen
Odense Brandvæsen
Odense Brandvæsen Junior Korps
Odense Husflid
Odense Skoleorkestret
Per Andersen
Rasmus Salomon og venner
Seden Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Skibhusskolen, UngNord
Søren Espersen, Naturvejleder
Ungdomsskolerne i Odense, UngNord, UngVest & UngSyd
UngSyd Klub
Stige Ø
Af Erik Christensen
Atter i år besøgte Veteranbilerne os, og det blev til flere end sidste
år. Atter en oplevelse.
Kl 10.00 åbnede rådmanden for Børn og Ungeforvaltningen
Susanne Crawley Larsen med sin åbningstale. Der blev overrakt
præmier til vinderne af de to konkurrencekategorier i kampagnen
Ren Fjord - henholdsvis filmkonkurrencen og opsamling af skrald.
Søhusskolen tog alle præmier med hjem, så nu er der et par klasser,
der har stor fornøjelse af et rigtig godt stykke arbejde.
Odense Renovation deltog for første gang i år. Temaet var at sortere
affald rigtigt, som var til stor fornøjelse for mange. Vi håber på et
gensyn til næste år.
Rumæniensprojektet af 1992 deltog og har stadig brug for hjælp.
Odense Diabetes tog også i år mange prøver for derved at kunne
vejlede folk på godt og ondt.
Bueskytterne havde meldt fra dage i forvejen under henvisning til
buer m.m. der ikke tålte vand og fugtighed. Derimod var der stor
interesse i planetstien, især efter at vi som danskere havde haft en
pilot i rummet. Skønt det regnede, var der mange drager i luften.
Der var mange besøgende hos Viemosens Drambryggerlaug, der
kunne byde på en god og naturlig dram samt en god snak.
Om bierne var der også en god snak om bestøvning og honningens
gode virkning på sårheling, indvirkning på brød ved bagning og
hvordan man kan blive biavler. Indimellem viste squaredanserne
hvad de formåede. Til børnenes fornøjelse var der kaninløb og
spring.
22
Fjordens Dag – hver dag
Viemosens Drambryggerlaug
Odense Roklub
De Fynske Biavlere Odense
Bent Mathisen
Odense Kaninavlerforening
Dansk Falkejagt Klub
Fyn Square Dance Club
Odense Husflid
Rumæniensprojektet af 1992
Vigelsø
Kunst i træ kunne ses på flere måder; trædrejning, kortfremstilling,
løvsavsarbejde, kniplinger samt dekoration. Det er altid en succes
med træarbejdet.
Roklubben sørgede for dem, der ville høre om aktiviteter til lands
som til vands. Til lands var det muligt at testet sig selv på et
ergometer. Til vands instruerede instruktørerne fra roklubben i
almindelig inrigger m.m.
Aktører Stige Ø
Fyns Veteranbilklub
DDS
FDF
Odense Orienteringsklub
Det Fynske Buemagerlaug
Astronomisk Selskab Fyn
Sct. Georgs Gilderne Odense
Glasstedet
Af Jesper Vagn Christensen
Antallet af besøgende på Vigelsø var påvirket af det blæsende og
regnfulde efterårsvejr. Omkring 300 personer gæstede øen i
fjorden, hvilket er et par hundrede mindre, end der plejer at
komme. Til gengæld var gæsternes humør i top.
Dansk Ornitologisk Forening var til stede i fugletårnet syd for
Naturskolen. Der var ikke så mange fugle at se på i år. Det skyldtes,
at det meste af Sydøen stod under vand, fordi dæmningen mod vest
er blevet ødelagt af efterårsstorme de sidste par år. Naturstyrelsen
undersøger mulighederne for at få dæmningen repareret.
"Fjordens Dag - hver dag" var til stede på Naturskolen i den gamle
hovedbygning. Her fik de besøgende viden om områdets dyre- og
planteliv og om naturskolens aktiviteter, og der var opstillet
aktiviteter på bordene udenfor. Fx kunne man snitte sin egen
krybskyttefløjte og klappe krabber. Der var masser af bålkaffe og
23
Fjordens Dag – hver dag
bålhygge, og mange besøgende nød en tur på egen hånd i Vigelsøs
natur.
Ved og i Fodermesterhuset fortalte en af Naturstyrelsens
medarbejdere om Styrelsens arbejde i det fynske og om naturen på
Vigelsø.
Kokken Mikael Hansen, der er leder af Kulinarisk Sydfyn, stod for
Strandsafari for børn. Han havde smagsprøver med fra naturens
side; der var blandt andet dampede blåmuslinger og hjemmelavede
pølser med havtorn. Der blev også samlet strandsnegle, som Mikael
tilberedte og serverede med hvidløgssmør. Han fortalte derudover
om råvarer, naturen kan forsyne middagsbordet med.
Dagen sluttede med en smule dramatik. Færgen Lunden fik
pludseligt havari på motoren og kunne ikke slå bak. Skipper
reagerede hurtigt, styrede uden om bolværket og satte "Lunden" på
grund ved molen på Vigelsø. De sidste gæster blev færget tilbage til
havnen i Klintebjerg med en anden båd.
Aktører Vigelsø
Dansk Ornitologisk Forening - Fyn
Kulinarisk Sydfyn Mikael Hansen
Fjordens Dags naturvejleder Rikke Molin
Naturstyrelsen Fyn
24
Fjordens Dag – hver dag
Planlægning Fjordens Dag 2016
Fjordens Dag er et folkeejet arrangement, der er til for fynboerne.
Dagen bygger broer mellem menneske og natur og viser, hvordan
interesser kan forenes; at leve i naturen, med naturen.
Med sine 25 år i front for fjordene har arrangementet forankret sin
eksistens i det fynske landskab. Nu er det tid til at kigge fremad og
sikre Fjordens Dags mission, som fortsat er at bane vejen til gode
naturoplevelser.
Planlægningen af Fjordens Dag 2016 er allerede i fuld gang. Ideerne
flyder, og de bedste skrives ned og følges til dørs i samarbejde med
repræsentanter fra kommunerne og lokalkoordinationsudvalget.
Fremover får Fjordens Dags sekretariat mere luft under vingerne.
Fra januar 2016 bliver kontoret udvidet med en kontorfunktionær,
der vil være ansat i 2,5 år. Dette vil give sekretariatet mere
spillerum i forberedelserne af Fjordens Dag 2016.
25
Fjordens Dags 25 års jubilæum blev støttet af