nü søger sælger til Danmark Er du en modebevidst ildsjæl, der brænder for salg? Hos NÜ er det vores passion at designe og markedsføre smukt tøj til modebevidste kvinder. Vi søger nu en sælger til Danmark – en modebevidst ildsjæl, der brænder for salg og kan give kunderne en god oplevelse. NÜ er mere end lækkert design og gode kvaliteter. NÜ er også unikke detaljer og masser af match muligheder, som kan afstemmes den enkeltes stemning, humør og stil – et eget udtryk, som er råt og sofistikeret. Som sælger hos NÜ skal du kunne formidle denne stil til kunderne med engagement og begejstring og du skal samtidig formidle budskabet omkring opbygningen af en garderobe, som holder i mange år fremover med små justeringer hver sæson. Du skal følge med i tendenserne i modeverden og du skal fastholde og udbygge vores stærke position på markedet. Vi søger derfor den helt rigtige person, der har gode salgserfaringer fra branchen. Er du en udadvendt og energisk person, der kan lide at skabe resultater, og har du et positivt livs- og menneskesyn, så send din ansøgning til [email protected] hurtigst muligt. Vi lover dig et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor vi arbejder med høj grad af frihed under ansvar i en flad organisationsstruktur, og hvor hverdagen er præget af et højt tempo og en humoristisk tone. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Ann Aarestrup Larsen på tlf. 41 77 38 22. NÜ designer og markedsfører tøj til den modebevidste kvinde. NÜ er mere end lækkert design og gode kvaliteter. NÜ er også unikke detaljer og masser af match muligheder, som kan afstemmes den enkeltes stemning, humør og stil – et eget udtryk, som er råt og på samme tid afslappet. NÜ kollektionerne forhandles i førende butikker overalt i Danmark samt på eksportmarkederne heriblandt Norge, Sverige, Island, Færøerne, Tyskland, England, Irland, Spanien, Italien, Schweiz, Frankrig, Holland, Belgien, Australien og USA. Vi har konceptbutikker i København, Randers, Kolding, Aalborg og Skagen samt i Norge, Tyskland, Holland og USA og planlægger yderligere koncept butikker i fremtiden. Hovedsædet er beliggende i Randers.
© Copyright 2024