1. No category

Keynote ’09
Brugerhåndbog
KKApple Inc.
Copyright © 2011 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Apple-logoet er et varemærke tilhørende Apple Inc. og
registreret i USA og andre lande. Brug af Apple-logoet
på tastaturet (Alternativ-Skift-K) til kommercielle formål
uden forudgående skriftlig tilladelse fra Apple kan være
en krænkelse af varemærket og unfair konkurrence i
strid med gældende lovgivning.
Apple har gjort alt for at sikre, at oplysningerne i denne
håndbog er nøjagtige. Apple er ikke ansvarlig for
oversættelses- og trykfejl.
Apple
1 Infinite Loop
Cupertino, CA 95014-2084
408-996-1010
www.apple.com
Apple, Apple-logoet, Aperture, AppleWorks, ColorSync,
Exposé, Finder, GarageBand, iBook, iDVD, iLife,
iPhoto, iPod, iTunes, iWork, Keynote, Mac, MacBook,
MacBook Air, Mac OS, Numbers, Pages, PowerBook,
QuickTime, Safari og Spotlight er varemærker tilhørende
Apple Inc. og registreret i USA og andre lande.
Apple Remote Desktop og iWeb er varemærker
tilhørende Apple Inc.
App Store og MobileMe er servicemærker tilhørende
Apple Inc.
Adobe og Acrobat er enten varemærker eller
registrerede varemærker tilhørende Adobe Systems
Incorporated i USA og/eller andre lande.
Andre nævnte firma- og produktnavne er varemærker
tilhørende deres respektive ejere. Omtale af
tredjeparters produkter har kun oplysende karakter og
er hverken en godkendelse eller en anbefaling. Apple
påtager sig ikke noget ansvar mht. ydeevnen eller
brugen af disse produkter.
DK019-2122 07/2011
Indholdsfortegnelse
11
Forord:  Velkommen til Keynote ’09
13
13
16
17
17
21
21
22
23
24
25
26
27
28
Kapitel 1:  Keynote – værktøjer og teknikker
29
29
29
30
30
31
32
33
33
34
36
36
36
37
37
39
Kapitel 2:  Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
Om temaer og masterlysbilleder
Keynote-vinduet
Zoome ind eller ud
Skifte oversigt
Hoppe til et bestemt lysbillede
Værktøjslinjen
Formatlinjen
Infovinduet
Mediebrowseren
Farvevinduet
Skriftvinduet
Tastaturgenveje og genvejsmenuer
Advarselsvinduet
Om oprettelse og åbning af et dokument
Oprette en ny Keynote-præsentation
Importere et lysbilledshow
Åbne et eksisterende Keynote-dokument
Om arkivering af præsentationer
Arkivere en præsentation
Arkivere en kopi af en præsentation
Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af en præsentation
Finde en arkiveret version af en præsentation
Arkivere et dokument som et tema
Arkivere søgeord til et dokument
Låse en præsentation, så den ikke kan redigeres.
Fortryde ændringer
Beskytte et -dokument med en adgangskode
Lukke et dokument uden at slutte Keynote
3
40
40
40
42
42
43
43
43
44
44
45
46
47
47
Kapitel 3:  Oprette og administrere lysbilleder
49
49
50
50
50
51
51
52
52
54
54
55
55
56
57
58
58
58
59
59
60
61
62
62
63
64
64
65
Kapitel 4:  Arbejde med tekst
4
Om tilføjelse, sletning og organisering af lysbilleder
Tilføje lysbilleder
Gruppere lysbilleder
Slette lysbilleder
Springe lysbilleder over
Ændre rækkefølge på lysbilleder
Tilføje lysbillednumre
Om ændring af et lysbilledes tema, master eller layout
Ændre et lysbilledes tema
Anvende en ny master på et lysbillede
Tilpasse et individuelt lysbilledes layout
Foretage den samme ændring på flere lysbilleder
Kommentere lysbilleder
Vælge tekst
Slette, kopiere og indsætte tekst
Formatere størrelse og udseende på tekst
Gøre tekst fed, kursiv eller understreget
Føje skygge til tekst
Gennemstrege tekst
Oprette tekst i kontur
Ændre tekststørrelse
Sænke eller hæve tekst
Ændre brugen af store/små bogstaver
Ændre skrifter
Ændre tekstfarve
Bruge avancerede typografiske funktioner
Skrive specialtegn og symboler
Bruge typografiske anførselstegn
Tilføje accenter
Se tastaturlayout til andre sprog
Indsætte et hårdt mellemrum
Justere skriftudglatning
Formatere punkttegn og tal
Om frie tekstfelter og tekst i figurer
Tilføje et frit tekstfelt
Anbringe tekst inden i en figur
Indstille justering af tekst og afstand
Justere tekst vandret
Justere tekst lodret
Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer
Indholdsfortegnelse
65
66
67
67
69
70
70
71
72
Indstille afstanden mellem tekstlinjer
Indstille afstand før eller efter et afsnit
Justere afstand mellem tegn
Justere tekst med tabulatorer og indrykning af afsnit
Præsentere tekst i spalter
Kontrollere, om der er fejl i teksten på lysbilleder
Kontrollere stavefejl
Erstatte tekst automatisk
Finde og erstatte tekst
74
74
76
76
77
79
80
82
82
83
84
88
89
89
89
90
96
101
105
105
Kapitel 5:  Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
107
107
108
108
109
109
111
112
112
113
Kapitel 6:  Tilføje lyd og film
Importere billeder
Automatisk reducere billeders størrelse, så de passer til lysbillederne
Erstatte temabilleder med dine egne medier
Afmaske (beskære) billeder
Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede
Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger
Om oprettelse af figurer
Tilføje en færdigtegnet figur
Tilføje en speciel figur
Tillade redigering af figurer
Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende
Vælge flere objekter
Kopiere eller dublere objekter
Slette objekter
Flytte objekter og anbringe dem på lærredet
ændring af objektstørrelse, -retning, -kontur m.m.
udfyldning af objekter med farver eller billeder
Kopiere et objekts format til et andet objekt
Arbejde med MathType
Lyd- og filmtyper, der kan afspilles i Keynote
Føje lyd til dit lysbilledshow
Føje lyd til et individuelt lysbillede
Føje et lydspor til et lysbilledshow
Optage en kommentatorstemme
Anbringe en film på et lysbillede
Anbringe en billedramme omkring en film
Justere indstillinger til afspilning af medier
Reducere størrelsen på mediearkiver
Indholdsfortegnelse
5
115 Kapitel 7:  Bruge animation i lysbilledshow
116 Tilføje overgange mellem lysbilleder
118
Gode råd om oprettelse af en overgang med Magisk flytning
118
Gode råd om oprettelse af en overgang vha. teksteffekter
119
Gode råd om oprettelse af en overgang vha. objekteffekter
119 Om animation af lysbilleder med objektbyg
119
Flytte objekter til eller fra lysbilleder vha. byg
121
Om animation af objekter på lysbilleder (handlingsbyg)
125
Bygge en serie billeder på et enkelt lysbillede (smarte byg)
128
Ændre rækkefølge på objektbyg
128
Automatisere objektbyg
129
Om animation af punktopstillet tekst, tabeller og diagrammer
132
Oprette filmbyg
133
Kopiere eller fjerne objektbyg
134 Kapitel 8:  Bruge henvisninger i en præsentation
134 Om henvisninger
134
Om at gøre et objekt til en henvisning
138 Oprette præsentationer, der kun indeholder henvisninger
139 Understrege tekst i en henvisning
140 Kapitel 9:  Oprette diagrammer fra data
140 Om diagrammer
143 Tilføje et nyt diagram og indtaste data
144
Ændre et diagram fra en type til en anden
145
Redigere data i et eksisterende diagram
146 Formatere diagrammer
147
Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring
147
Ændre størrelse på eller rotere et diagram
148
Formatere diagramakser
151
Formatere elementerne i et diagrams dataserie
153
Vise fejllinjer i diagrammer
154
Vise tendenser i diagrammer
155
Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til diagrammer
155
Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer
159
Indstille skygger, afstand og serienavne i søjle- og kolonnediagrammer
160
Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer
160
Vise datapunktsymboler i områdediagrammer
161
Bruge punktdiagrammer
162
Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer
163
Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer
6
Indholdsfortegnelse
164
164
166
166
167
167
168
170
171
172
173
173
173
174
175
176
177
178
179
179
180
181
184
185
186
187
187
188
188
189
189
190
190
190
Kapitel 10:  Bruge tabeller
Tilføje en tabel
Føjer rækker til en tabel
Føje kolonner til en tabel
Slette tabelrækker og -kolonner
Ændre størrelse på en tabel
Skrive indhold i tabelceller
Vælge og navigere i tabelceller
Udfylde tabelceller automatisk
Redigere tabelcellers indhold
Om tilpasning af tabellers udseende og layout
Skiftende tabelrækkefarver
Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel
Tilføje tabelbundrækker
Flette tabelceller
Opdele tabelceller
Vælge og flytte tabelcellers rammer
Fylde tabelceller med farver eller billeder
Om Brug af tabeller til at sortere og behandle data
Arbejde med tal i tabelceller
Sortere data i tabelceller
Bruge betinget formatering til at overvåge tabelcelleværdier
Formatere udseendet af tabelcelleværdier
Anvende formatet Automatisk på tabelceller
Anvende et talformat på tabelceller
Anvende et valutaformat på tabelceller
Anvende et procentformat på tabelceller
Anvende et dato- og tidsformat på tabelceller
Anvende et varighedsformat på tabelceller
Anvende brøkformatet på tabelceller
Anvende et talsystemformat på tabelceller
Anvende det videnskabelige format på tabelceller
Anvende tekstformatet på tabelceller
Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller
205 Kapitel 11:  Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
205 Om forskellige metoder til præsentation af lysbilledshow
206
Oprette selvafspillende præsentationer
207
Vælge indstillinger til afspilning af lysbilledshow
207 Om afprøvning og fremvisning af præsentationer
207
Tilføje præsentationsnoter
208
Indstille lysbilledstørrelsen
209
Afprøve præsentationen
Indholdsfortegnelse
7
209
209
213
213
215
218
219
219
220
220
221
222
222
223
228
231
231
232
Se en præsentation på computerens skærm
Vise en præsentation på en ekstern skærm eller projektor
Om styring af præsentationer
Tilpasse præsentationsskærmen
Styre en præsentation vha. tastaturet
Afspille film
Vise markøren under en præsentation
Bruge en Apple Remote
Bruge Keynote Remote
Bruge andre programmer under en præsentation
Udskrive lysbilleder
Om eksport af et lysbilledshow til andre formater
Arkivere en præsentation i iWork ’08-format
Dele en præsentation på tværs af platforme
Om at sende en præsentation til iLife-programmer
Vise et lysbilledshow i iChat Theater
Sende dit Keynote-dokument direkte til Mail
Sende din Keynote-præsentation til iWork.com Public Beta
236
236
237
238
238
239
239
239
240
240
240
241
241
242
242
242
243
244
245
245
246
246
Kapitel 12:  Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
8
Designe masterlysbilleder og temaer
Bruge værktøjer til masterlysbilleder
Se eksempler på masterlysbilleder
Om valg af masterlysbilleder, der skal tilpasses
Dublere et masterlysbillede
Importere et lysbillede eller masterlysbillede
Oprette et helt originalt masterlysbillede
Om tilpasning af layout til masterlysbilleder
Definere teksteksempler
Definere medieeksempler
Definere objekteksempler
Oprette baggrundselementer på masterlysbilleder
Føje hjælpelinjer til masterlysbilleder
Definere standardattributter til tekst og objekter
Definere attributter til tekstfelter og figurer
Definere standardattributter til importerede billeder
Definere standardattributter til tabeller
Definere standardattributter til diagrammer
Definere standardovergange
Oprette byg på masterlysbilleder
Om specielle temaer
Indholdsfortegnelse
246
247
248
Arkivere et specielt tema
Oprette et tema fra bunden
Gendanne originale temaattributter
Indholdsfortegnelse
9
Forord
Velkommen til Keynote ’09
Fortæl din historie effektivt og dramatisk med
præsentationer i professionel kvalitet, som er nemmere end
nogensinde at oprette med Keynote.
For at komme i gang med Keynote skal du bare åbne programmet og vælge en af de
færdige skabeloner. Overskriv teksteksempler, tilføj billeder og film ved at trække, og
byg fantastiske animationer. Før du ved af det, har du en spændende præsentation.
Denne brugerhåndbog indeholder detaljerede oplysninger om udførelse af bestemte
opgaver i Keynote. Ud over dette PDF-arkiv findes der andre ressourcer, du kan bruge.
Videoøvelser på Internet
Online-øvelser på www.apple.com/dk/iwork/tutorials/keynote indeholder instruktioner
i, hvordan du udfører almindelige opgaver i Keynote. Første gang du åbner Keynote,
vises en meddelelse med en henvisning til disse øvelser på Internet. Du kan altid se
videoøvelserne til Keynote ved at vælge Hjælp > Videoøvelser.
11
Hjælp på skærmen
Hjælpen på skærmen indeholder detaljerede instruktioner til udførelse af alle Keynoteopgaver. Du åbner hjælpen ved åbne Keynote og vælge Hjælp > Hjælp til Keynote.
Den første side i hjælpen giver også adgang til nyttige websteder.
Hjælp til iWork-formler og -funktioner
Hjælp til iWork-formler og -funktioner indeholder grundige instruktioner i, hvordan
du skriver og bruger formler og funktioner i dine præsentationer. Åbn Hjælp til iWorkformler og -funktioner på Hjælpemenuen i alle iWork-programmer. Åbn Keynote,
Numbers eller Pages, og vælg Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”.
Webstedet om iWork
Læs de seneste nyheder og oplysninger om iWork på www.apple.com/dk/iwork.
Supportwebstedet
Find detaljerede oplysninger om, hvordan du løser problemer, på www.apple.com/dk/
support/keynote.
Hjælpetekster
Keynote indeholder hjælpetekster – korte beskrivelser – til de fleste emner på
skærmen. Du viser en hjælpetekst ved at holde markøren over et emne i et par
sekunder.
12
Forord    Velkommen til Keynote ’09
Keynote – værktøjer og teknikker
1
Bliv fortrolig med de vinduer og værktøjer, du bruger til at
oprette lysbilledshow med Keynote.
Alle de lysbilledshow, du opretter, er individuelle Keynote-dokumenter. Hvis du føjer
film, lyd eller andre medier til dit lysbilledshow, kan du arkivere dem som en del af
dokumentet, så du nemt kan flytte præsentationen fra en computer til en anden.
Om temaer og masterlysbilleder
Første gang du åbner Keynote (ved at klikke på programsymbolet i Dock eller ved at
dobbeltklikke på programsymbolet i Finder), viser temavælgeren de Apple-designede
temaer, du kan bruge i dit lysbilledshow.
13
Hvert tema består af en familie af masterlysbilleder med koordinerede designelementer,
som giver dem et fælles og ensartet udseende ved hjælp af forudvalgte skrifter,
baggrunde, teksturer, tabelformater, diagramfarver m.m. Du begynder at oprette et
Keynote-dokument ved at vælge et tema, som du vil arbejde i. Det betyder, at hver
gang du føjer f.eks. et nyt tekstfelt, en figur eller et diagram til et lysbillede inden for
det pågældende tema, bliver dets farver og formater koordineret med resten af dit
lysbilledshow.
Masterlysbilleder indeholder forskellige layoutmuligheder til tekst og billeder, som
passer til deres temaer. Når du vil oprette et lysbillede med bestemte elementer –
f.eks. en titel og en undertitel, en punktopstilling eller et billede – vælger du det
masterlysbillede, som mest ligner det ønskede layout. Masterlysbilleder indeholder
tekst- og billedeksempler, som du erstatter med dit eget indhold, når du opbygger
lysbilledshowet.
Medieeksempel til
billeder, film eller
andre mediearkiver
Teksteksempel
Medieeksempler indeholder fotografier, som du kan erstatte med dine egne fotografier,
PDF-dokumenter eller film. Når du trækker dit billede eller din film til eksemplet,
bliver størrelsen automatisk ændret, emnet bliver anbragt præcist, og det bliver
indrammet, så det passer til lysbilledet. Du kan trække medier til et hvilket som helst
sted på lysbilledet (ikke kun til medieeksempler), men i så fald overtager de ikke
eksempelbilledets attributter (størrelse, ramme osv.). Du kan få flere oplysninger i
“Erstatte temabilleder med dine egne medier” på side 76.
14
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
Teksteksempler vises i tekstfelter til titel og brødtekst på alle nye lysbilleder med
instruktionerne “Dobbeltklik for at redigere”. Deres udseende viser, hvordan din egen
tekst kommer til at se ud, når du har skrevet den i tekstfeltet. I mange tekstfelter
er det det samme punkttegn, der vises ved siden af din egen tekst. Du kan få flere
oplysninger i “Formatere størrelse og udseende på tekst” på side 50.
Når du opretter et lysbilledshow, kan du føje andre elementer, f.eks. tabeller, tekstfelter,
figurer og andre objekter, til lysbillederne.
De fleste temaer leveres med følgende masterlysbilleder:
Master
Anbefalet brug
Titel & undertitel
Titellysbilleder eller underrubrikker til afsnit i din
præsentation
Titel & punkter
Indhold
Titel & punkter – 2 kolonner
Indhold, som skal vises side om side
Punkttegn
Generelle indholdssider, som kræver
punktopstillinger; tekstområdet fylder hele
lysbilledet
Tom
Grafikrige layout
Titel – top eller midte
Titelside eller underrubrikker til afsnit i din
præsentation
Foto – vandret
Vandret fotografi med titel nedenunder
Foto – lodret
Lodret fotografi med titel og undertitel til venstre
Titel, punkter & foto
Titelside eller afsnitstitel med tekst og fotografi
Titel & punkter – venstre eller højre
Indholdslysbilleder, hvor du kan anbringe
punktopstillet tekst til venstre eller højre og grafik
på den anden side af lysbilledet
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
15
Keynote-vinduet
Keynote-vinduet kan tilpasses, så det er nemmere at arbejde med og organisere dit
lysbilledshow. Du kan vise og skjule mange af elementerne enkeltvist.
Lysbilledlærred
Opret hvert enkelt lysbillede ved at skrive
tekst og tilføje objekter og medier.
Værktøjslinje
Tilpas den, så den
indeholder de
værktøjer, du
bruger mest.
Lysbillednavigator
Se en oversigt over din
lysbilledpræsentation. Du
kan se miniaturebilleder
af hvert enkelt lysbillede
eller en tekstdisposition.
Skift størrelse på
miniaturebillederne.
Felt til præsentationsnoter
Tilføj noter om de enkelte lysbilleder. Du
kan bruge disse noter under din præsentation
– publikum kan ikke se dem.
Du kan vise og skjule disse elementer på følgende måder:
mm En værktøjslinje øverst i vinduet giver dig hurtig adgang til de værktøjer, du skal bruge
til at oprette lysbilleder.
Du viser eller skjuler værktøjslinjen ved at vælge Oversigt > Vis værktøjslinje eller
Oversigt > Skjul værktøjslinje. Se “Værktøjslinjen” på side 21, hvis du vil vide mere om
værktøjslinjen.
mm Lysbillednavigatoren i venstre side af vinduet giver dig en visuel oversigt over
lysbilledshowet. Du kan se miniaturebilleder af hvert enkelt lysbillede eller en
tekstdisposition.
Du viser lysbillednavigatoren ved at vælge Oversigt > Navigator eller Oversigt >
Disposition. Du skjuler lysbillednavigatoren ved at vælge Oversigt > Kun lysbillede. Se
“Skifte oversigt” på side 17, hvis du vil vide mere om lysbillednavigatoren.
mm Du kan skrive noter om individuelle lysbilleder i feltet til præsentationsnoter. Du kan
bruge disse noter under en præsentation; publikum kan ikke se dem.
16
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
Du viser eller skjuler præsentationsnoter ved at vælge Oversigt > Vis
præsentationsnoter eller Oversigt > Skjul præsentationsnoter. Se “Tilføje
præsentationsnoter” på side 207, hvis du vil vide mere om brugen af
præsentationsnoter.
mm Formatlinjen giver dig hurtig adgang til formateringsværktøjer til tekst, tabeller,
diagrammer m.m. De kontrolmuligheder, der vises på formatlinjen, afhænger af det
emne, du har valgt på lærredet.
Du viser eller skjuler formatlinjen ved at vælge Oversigt > Vis formatlinje eller Oversigt
> Skjul formatlinje. Se “Formatlinjen” på side 22, hvis du vil vide mere om formatlinjen.
Zoome ind eller ud
Du kan forstørre (zoome ind) eller formindske (zoome ud) lærredet.
Her følger nogle måder, hvorpå du kan zoome ind og ud:
mm Vælg Oversigt > Zoom > zoomniveau.
mm Vælg et forstørrelsesniveau på lokalmenuen Zoom nederst til venstre på lærredet.
Hvis du bruger Keynote i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du også se
programvinduet på fuld skærm, så du kan arbejde uden forstyrrende elementer. Du
kan få flere oplysninger i “Oversigt på fuld skærm” på side 20.
Skifte oversigt
Keynote giver dig flere muligheder for at se, administrere og organisere lysbillederne i
et Keynote-dokument: Navigatoroversigt, dispositionsoversigt og lysbordsoversigt. Du
kan også nøjes med at se lærredet. Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere
version, kan du også arbejde på fuld skærm.
Du skifter fra en oversigt til en anden på følgende måde:
mm Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg en mulighed (eller vælg Oversigt >
Navigator, Disposition, Lysbord eller Kun lysbillede).
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
17
Navigatoroversigt
Navigatoroversigt viser miniaturebilleder af hvert enkelt lysbillede og er praktisk til
lysbilledshow, som indeholder megen grafik, mange tabeller og andre objekter. Denne
oversigt giver dig et godt overblik over dine lysbilleder, men måske kan du ikke læse al
teksten på miniaturebillederne.
Se hurtigt grafikken på
alle lysbillederne.
Organiser lysbilleder i
grupper ved at indrykke
dem. Du indrykker et
lysbillede ved at trække
det eller vælge det og
trykke på Tab.
Træk dette håndtag
ned for at vise
masterlysbilleder.
Det valgte lysbillede er det,
du arbejder på.
Klik på trekanten for at
vise eller skjule grupper af
indrykkede lysbilleder.
Vis miniaturer i forskellige
størrelser.
Du kan bearbejde lysbilleder i lysbillednavigatoren for at omarrangere og organisere
dem.
Her er nogle metoder til arbejde med navigatoroversigt:
mm Du viser navigatoroversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge
Navigator eller ved at vælge Oversigt > Navigator.
mm Du ændrer lysbilledernes rækkefølge eller indrykker dem ved at trække.
mm Du viser eller skjuler grupper af lysbilleder (indrykkede lysbilleder og deres
“overordnede” lysbillede) ved at klikke på trekanterne.
mm Du forstørrer eller formindsker miniaturebillederne ved at klikke på knappen i nederste
venstre hjørne og vælge en størrelse.
mm Du dublerer et eller flere tilstødende lysbilleder ved at vælge dem og vælge Rediger >
Dubler. Dubletterne indsættes efter de valgte lysbilleder.
mm Du kopierer og indsætter et eller flere tilstødende lysbilleder ved at vælge dem, vælge
Rediger > Kopier, vælge det lysbillede, som de kopierede lysbilleder skal indsættes
efter, og vælge Rediger > Sæt ind.
18
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
mm Du viser masterlysbilleder (praktisk hvis du opretter dine egne masterlysbilleder eller
temaer) ved at trække håndtaget øverst i lysbillednavigatoren eller klikke på Oversigt
på værktøjslinjen og vælge Vis masterlysbilleder. Se “Designe masterlysbilleder og
temaer” på side 236 for at få flere oplysninger.
Dispositionsoversigt
Dispositionsoversigt er mest praktisk til visualisering af sammenhængen i
præsentationer med megen tekst. Den viser titlen og punktopstillet tekst på hvert
enkelt lysbillede i lysbilledshowet. Alle titlerne og den punktopstillede tekst kan læses i
lysbillednavigatoren.
Dispositionsoversigt er en nem metode til at ordne og ændre rækkefølge på teksten
i punktopstillinger, når du organiserer præsentationen. Du kan føje punkter til
eksisterende tekst direkte i lysbillednavigatoren. Du kan også trække punkter fra et
lysbillede til et andet eller trække dem til et højere eller lavere niveau på det samme
lysbillede.
I dispositionsoversigt vises tekst
i titler og punkter. Du kan tilføje
eller redigere tekst direkte i
dispositionsoversigt.
Træk punkter til venstre eller højre
for at flytte dem til et højere eller
lavere dispositionsniveau. Du
kan endda trække punkter fra et
lysbillede til et andet.
Dobbeltklik på symbolet
for et lysbillede for at skjule
dets punktopstillede tekst i
lysbillednavigatoren.
Her er nogle metoder til arbejde med dispositionsoversigt:
mm Du viser dispositionsoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge
Disposition eller ved at vælge Oversigt > Disposition.
mm Du ændrer den skrift, der bruges i disposition, ved at vælge Keynote > Indstillinger,
klikke på Generelt og derefter vælge en skrift og en skriftstørrelse på lokalmenuen
Skrift til disposition.
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
19
mm Du udskriver dispositionsoversigten ved at vælge Arkiv > Udskriv. I dialogen
Udskrivning skal du vælge Keynote på lokalmenuen Kopier & sider og derefter vælge
Disposition.
Lysbordsoversigt
Hvis lysbilledshowet indeholder mange lysbilleder, og du vil se flere miniaturebilleder
samtidig, skal du bruge lysbordsoversigt. Du kan nemt ændre lysbilledernes
rækkefølge ved at trække, som om lysbillederne lå spredt ud på en fotografs lysbord.
Her er nogle metoder til arbejde med lysbordsoversigt:
mm Du viser lysbordsoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Lysbord
(eller vælg Oversigt > Lysbord).
mm Du forstørrer eller formindsker miniaturebillederne ved at klikke på knappen nederst til
venstre i vinduet og vælge en størrelse.
mm Du redigerer et lysbillede eller vender tilbage til forrige oversigt (navigator- eller
dispositionsoversigt) ved at dobbeltklikke på et lysbillede.
I lysbordsoversigt kan du tilføje, slette, dublere, springe over og ændre rækkefølge på
lysbilleder på samme måde som i navigator- og dispositionsoversigt.
Oversigt på fuld skærm
Hvis du bruger Keynote i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du se
programvinduet på fuld skærm, så du kan arbejde uden forstyrrende elementer. I
oversigt på fuld skærm, udvides Keynote-vinduet, så det udfylder hele skærmen i sit
eget område, så du nemt kan skifte mellem Keynote og skrivebordet.
Du ser Keynote på fuld skærm på følgende måde:
mm Vælg Oversigt > Start fuld skærm, eller klik på knappen Fuld skærm i det øverste højre
hjørne af Keynote-vinduet (ligner to pile, der vender udad).
Du afslutter fuld skærm på en af følgende måder:
mm Vælg Oversigt > Afslut fuld skærm.
20
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
mm Flyt markøren til toppen af skærmen for at vise menulinjen, og klik derefter på
knappen Fuld skærm i det øverste højre hjørne af skærmen.
mm Tryk på esc-tasten på tastaturet.
Hoppe til et bestemt lysbillede
Når du arbejder med dokumentet, kan du nemt hoppe til et hvilket som helst
lysbillede.
Du kan hoppe til et bestemt lysbillede på følgende måder:
mm Klik i navigator- eller dispositionsoversigt på et miniaturebillede i lysbillednavigatoren
for at hoppe til det.
mm Vælg Lysbillede > Gå til, og vælg en af mulighederne (Næste lysbillede, Forrige
lysbillede, Første lysbillede eller Sidste lysbillede).
Værktøjslinjen
Med et klik giver værktøjslinjen i Keynote dig adgang til mange af de handlinger, du
udfører, når du arbejder i Keynote. Du kan tilføje, fjerne og ændre rækkefølgen på
værktøjslinjeknapper, så det passer til din måde at arbejde på.
Standardsættet af knapper på værktøjslinjen vises nedenfor. Knappen Fuld skærm i det
øverste højre hjørne vises ikke, medmindre du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en
nyere version.
Vælg en ny oversigt,
et nyt tema eller et
nyt masterlysbillede.
Afspil lysbilledshow.
Tilføj lysbilleder.
Tilføj et specielt
tekstfelt, en
speciel figur,
tabel eller et
specielt diagram.
Afmask, eller fjern uønskede dele af et
fotografi. Arranger objekter foran eller
bag ved hinanden på lysbilledet.
Føj en kommentar til
et lysbillede.
Del dine dokumenter
med korrekturlæsere
på iWork.com.
Se og rediger på
fuld skærm.
Åbn infovinduet, mediebrowseren,
farve- og skriftvinduet.
Du tilpasser værktøjslinjen på følgende måde:
1 Vælg Oversigt > Tilpas værktøjslinje, eller ctrl-klik på værktøjslinjen, og vælg Tilpas
værktøjslinje.
2 Foretag ændringer i værktøjslinjen efter behov.
Du føjer et emne til værktøjslinjen ved at trække dets symbol til værktøjslinjen øverst
på skærmen.
Du fjerner et emne fra værktøjslinjen ved at trække det ud af værktøjslinjen.
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
21
Du gendanner standardsættet af knapper på værktøjslinjen ved at trække
standardsættet til værktøjslinjen.
Du gør værktøjslinjens symboler større ved at fravælge Brug lille størrelse.
Du viser kun symboler eller kun tekst ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Vis.
Du ændrer rækkefølge på emnerne på værktøjslinjen ved at trække dem.
3 Klik på OK, når du er færdig.
Her er nogle tastaturgenveje til tilpasning af værktøjslinjen, som du kan bruge uden at
vælge Oversigt > Indstil værktøjslinje:
ÂÂ Du fjerner et emne ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker emnet
væk fra værktøjslinjen, eller ved at holde ctrl-tasten nede, mens du klikker på emnet,
og derefter vælge Fjern emne på genvejsmenuen.
ÂÂ Du flytter et emne ved at trykke på Kommandotasten, mens du trækker emnet.
Du ser en beskrivelse af, hvad en knap på værktøjslinjen gør, hvis du holder markøren
over den.
Formatlinjen
Brug formatlinjen til hurtigt at ændre udseende på tekst, tabeller, diagrammer og
andre elementer i lysbilledshowet. Kontrolmulighederne på formatlinjen afhænger
af, hvilket objekt der er valgt. Du kan se en beskrivelse af, hvad en knap eller
kontrolmulighed på formatlinjen gør, ved at lade markøren hvile på emnet, indtil der
vises et hjælpemærke.
Du viser eller skjuler formatlinjen på følgende måde:
mm Vælg Oversigt > Vis formatlinje eller Oversigt > Skjul formatlinje.
Formatlinjen ser således ud, når der er valgt en figur.
Skift skrift,
skriftformat,
skriftstørrelse og
farve.
Vælg linjeafstanden
og antallet af
kolonner.
Juster valgt tekst.
22
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
Føj baggrundsfarve
til tekstfelter og
figurer.
Formater rammer til
tekstfelter og figurer.
Juster opacitet
og skygge i
tekstfelter.
Formatlinjen ser således ud, når der er valgt en tabel.
Indstil antallet af
rækker og kolonner.
Formater tekst
i tabelceller.
Arranger tekst i
tabelceller.
Føj baggrundsfarve til
en celle.
Formater cellerammer.
Administrer overskrifter
og bundrækker.
Infovinduet
De fleste elementer i dit lysbilledshow kan formateres med infovinduerne i Keynote.
Hvert infovindue fokuserer på et specielt aspekt inden for formatering. Info om
dokument indeholder f.eks. indstillinger til hele lysbilledshowet.
Klik på en af disse
knapper for at vise et
andet infovindue.
Det kan gøre det nemmere at arbejde i dokumentet, hvis du åbner flere infovinduer.
Hvis du f.eks. åbner både Info om grafik og Info om tekst, har du adgang til alle
formateringsmulighederne til tekst og billeder.
Du kan åbne infovinduer på følgende måde:
mm Du åbner et enkelt infovindue, hvis der ikke er nogen åbne infovinduer i forvejen, ved at
klikke på Infoknappen på værktøjslinjen.
mm Du åbner endnu et Infovindue ved at vælge Oversigt > Nyt infovindue.
Når Infovinduet er åbent, skal du klikke på en af knapperne øverst i Infovinduet for at
vise et andet Infovindue. Et klik på f.eks. anden knap fra venstre viser Info om lysbillede.
Lad markøren hvile over knapperne og andre betjeningsmuligheder i Infovinduerne
for at se en beskrivelse af, hvad de gør.
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
23
Mediebrowseren
Mediebrowseren giver adgang til alle mediearkiverne i dit iPhoto-bibliotek,
iTunes-bibliotek, Aperture-bibliotek og i mappen Film. Du kan trække et emne fra
mediebrowseren til et lysbillede eller til et billedfelt i et Infovindue.
Klik på en knap for at se
arkiverne i iTunes-, iPhotoeller Aperture-biblioteket
eller i mappen Film.
Træk et arkiv til dokumentet.
Søg efter et arkiv.
Hvis du ikke bruger iPhoto eller Aperture til dine fotografier eller iTunes til din
musik, eller hvis du ikke har dine film i mappen Film, kan du føje andre mapper til
mediebrowseren, så du kan bruge deres multimedieindhold på samme måde.
Du åbner mediebrowseren på følgende måde:
mm Klik på Medier på værktøjslinjen, eller vælg Oversigt > Vis mediebrowser.
Du føjer en anden mappe til mediebrowseren på følgende måder:
mm Hvis du vil tilføje en mappe, der indeholder lydarkiver, skal du klikke på Lyd
i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til
mediebrowseren.
mm Du tilføjer en mappe med fotografier ved at klikke på Fotos i mediebrowseren og
derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren.
mm Du tilføjer en mappe med film ved at klikke på Film i mediebrowseren og derefter
trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren.
24
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
Farvevinduet
Du bruger farvevinduet til at vælge farve til objekter.
Klik på en knap for at se
andre farvemodeller.
Klik på symbolet Søg,
og klik derefter på et
emne på skærmen for
at tilpasse farven.
Den valgte farve i farvehjulet vises
i dette felt. (De to farver i dette felt
viser, at opaciteten er under 100%.)
Brug mærket til at indstille lysere
eller mørkere nuancer i farvehjulet.
Klik for at vælge en
farve i farvehjulet.
Træk mærket Opacitet til
venstre for at gøre farven
mere gennemsigtig.
Træk farver fra farvefeltet for at
opbevare dem på farvepaletten.
Du kan bruge farvehjulet i farvevinduet til at vælge farver. Den valgte farve vises i
feltet øverst i farvevinduet. Du kan arkivere farven til fremtidig brug ved at anbring
den i farvepaletten.
Du anvender de farver, du vælger i farvevinduet, på et objekt på lysbilledet ved at
anbringe farven i det korrekte farvefelt i et Infovindue. Du kan vælge et farvefelt i et af
Infovinduerne, og derefter klikke på en farve i farvefeltet. Du kan også trække en farve
fra farvepaletten eller farvefeltet til et farvefelt i et af Infovinduerne.
Du vælger en farve på følgende måde:
1 Åbn farvevinduet ved at klikke på Farver på værktøjslinjen eller på et farvefelt i et af
infovinduerne.
2 Klik et tilfældigt sted i farvehjulet.
Den valgte farve vises i farvefeltet øverst i farvevinduet.
3 Du gør farven lysere eller mørkere ved at trække mærket i højre side af farvevinduet.
4 Du gør farven mere gennemsigtig ved at trække mærket Opacitet til venstre eller højre
eller ved at indtaste en procent i feltet Opacitet.
5 Du bruger farvepaletten ved at åbne den med håndtaget nederst i farvevinduet.
Arkiver en farve i paletten ved at trække farven fra farvefeltet til farvepaletten. Du
fjerner en farve fra paletten ved at trække et tomt kvadrat til den farve, du vil fjerne.
6 Hvis du vil oprette en farve, der svarer til farven i et andet emne på skærmen, skal
du klikke på søgesymbolet (ligner et forstørrelsesglas) til venstre for farvefeltet i
farvevinduet. Klik på det emne på skærmen, hvis farve du vil bruge.
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
25
Farven vises i farvefeltet. Vælg det emne, der skal have farven i dokumentvinduet, og
træk derefter farven fra farvefeltet til emnet.
Skriftvinduet
Brug skriftvinduet til at vælge skrifter, skriftstørrelser og andre attributter til
formatering af skrift, som f.eks. skygger og gennemstregning. Du kan også bruge
skriftvinduet til at organisere dine yndlingsskrifter og de skrifter, du bruger mest, så
det er nemt at finde dem, når du skal bruge dem.
Se et eksempel på det valgte
skriftsnit (du skal måske
vælge Vis eksempel på
Handlingmenuen).
Anvend en skygge på
valgt tekst. Juster skyggen
vha. kontrolmulighederne
til opacitet, sløring,
forskydning og vinkel.
Opret interessante
teksteffekter vha.
disse knapper.
Vælg en skriftstørrelse, som
skal anvendes på valgt tekst.
Handlingmenuen.
Find skrifter ved at
skrive navnet på en
skrift i søgefeltet.
Vælg et skriftsnit,
som skal anvendes
på valgt tekst.
Du åbner skriftvinduet på en af følgende måder:
mm Klik på Skrifter på værktøjslinjen, eller vælg Format > Skrift > Vis skrifter.
mm Klik på Skrifter på værktøjslinjen.
Du ændrer skriften i valgt tekst på følgende måde:
mm Skriv i søgefeltet navnet på den skrift, du vil bruge, og vælg derefter dens navn på
listen.
mm Vælg navnet på det skriftsnit, du vil bruge (f.eks. fed, kursiv osv.).
mm Skriv eller vælg det tal, der svarer til den ønskede skriftstørrelse.
Du formaterer tekst vha. skriftvinduet ved at bruge kontrolmulighederne i vinduet:
mm På lokalmenuen Tekstunderstregning kan du vælge et understregningsformat, f.eks.
enkelt eller dobbelt.
mm På lokalmenuen Tekstgennemstregning kan du vælge et gennemstregningsformat,
f.eks. enkelt eller dobbelt.
mm På lokalmenuen Tekstfarve kan du anvende en farve på teksten.
mm På lokalmenuen Dokumentfarve kan du anvende en farve bag ved et afsnit.
26
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
mm Knappen Tekstskygge bruges til at anvende en skygge på valgt tekst.
mm Mærkerne Opacitet på skygge, Sløring på skygge, Forskydning på skygge og hjulet
Vinkel på skygge bestemmer skyggens udseende.
Hvis du ikke kan se effektknapperne, skal du vælge Vis effekter på lokalmenuen
Handling i nederste venstre hjørne af skriftvinduet.
Du organiserer skrifter i skriftvinduet på følgende måde:
1 Klik på knappen Tilføj samling (+) for at oprette en ny samling.
2 Vælg noget tekst, og formater det vha. skriftfamilie og skriftsnit, og giv det den
ønskede størrelse.
3 Træk navnet fra listen Familie til den samling, hvor du vil arkivere den.
Hvis du tit skifter skrift, skal du lade skriftvinduet være åbent. Tilpas størrelsen
på skriftvinduet ved at trække nederste højre hjørne af vinduet, så du kun kan se
skriftfamilierne og -snittene i den valgte skriftsamling.
Tastaturgenveje og genvejsmenuer
Du kan bruge tastaturet til at udføre mange menukommandoer og opgaver i Keynote.
Du kan se en omfattende liste over tastaturgenveje, hvis du åbner Keynote og vælger
Hjælp > Tastaturgenveje.
Til mange emner i Keynote-vinduet findes der også genvejsmenuer med kommandoer,
som er relevante for de pågældende emner. Genvejsmenuer er især nyttige til arbejde
med tabeller og diagrammer.
Du åbner en genvejsmenu på følgende måde:
mm Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker på et objekt.
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
27
De kommandoer, der er tilgængelige i genvejen, afhænger af, hvilket emne du klikker
på.Dette billede viser de tilgængelige muligheder på genvejsmenuen, når du ctrlklikker på lærredet.
Advarselsvinduet
Når du importerer et dokument til Keynote eller eksporterer et Keynote-dokument til
et andet format, er der måske nogle elementer, der ikke bliver overført som forventet.
Advarselsvinduet viser de problemer, der evt. er opstået. Du kan få advarsler i andre
situationer, f.eks. hvis du arkiverer et dokument i en tidligere version af programmet.
Hvis der opstår problemer, vises der en meddelelse, og du vil kunne gennemgå
advarslerne. Hvis du vælger ikke at gennemgå dem, kan du altid åbne advarselsvinduet
ved at vælge Oversigt > Vis dokumentadvarsler.
Hvis der vises en advarsel om en manglende skrift, kan du vælge advarslen og klikke
på Erstat skrift for at vælge en erstatningsskrift.
Du kan kopiere advarsler og indsætte dem i et dokument til senere brug; disse
meddelelser kan være nyttige til diagnosticering af problemer.
28
Kapitel 1    Keynote – værktøjer og teknikker
Oprette, åbne og arkivere en
Keynote-præsentation
2
Læs, hvordan du kan arbejde effektivt, når du åbner,
importerer, redigerer, arkiverer, sikkerhedskopierer og
beskytter dine Keynote-dokumenter med adgangskoder.
Dette kapitel indeholder gode råd om, hvordan du hurtigt kan arkivere din
præsentation, mens du arbejder, og hvordan du beskytter dine dokumenter med en
adgangskode.
Keynote kan uden problemer åbne PowerPoint- og AppleWorks-præsentationer, så
du nemt kan arbejde videre med de præsentationer, du allerede har oprettet i andre
programmer, eller samarbejde med andre, som bruger de programmer.
Hvis du vil vide, hvordan du arkiverer et Keynote-dokument i PowerPoint- eller et
andet format, skal du læse emnerne under “Om eksport af et lysbilledshow til andre
formater” på side 222.
Om oprettelse og åbning af et dokument
Alle de lysbilledshow, du opretter, er individuelle Keynote-dokumenter. Du kan
begynde at arbejde i et Keynote-dokument på flere måder:
ÂÂ Opret et nyt Keynote-dokument.
ÂÂ Importer et dokument, der er oprettet i PowerPoint eller AppleWorks
ÂÂ Åbn et eksisterende Keynote-dokument.
Oprette en ny Keynote-præsentation
Du opretter en ny Keynote-præsentation på følgende måde:
1 Hvis Keynote ikke er åbent, skal du åbne det ved at klikke på programsymbolet i Dock
eller dobbeltklikke på dets symbol i Finder.
Hvis Keynote allerede er åbent, skal du vælge Arkiv > “Nyt fra temavælger” eller trykke
på Skift-Kommando-N.
2 Vælg et tema i temavælgeren.
29
Du kan se et eksempel på, hvordan andre lysbilledlayout vil se ud med et bestemt
tema, hvis du flytter markøren langsomt hen over det pågældende temas
miniaturebillede. Lysbilledeksempler med diagrammer, tabeller og tekst ruller gennem
miniaturebillederne, når du flytter markøren, så du bedre kan se, hvordan temaerne ser
ud, og vælge et.
Men selvom du har valgt et tema og er begyndt at arbejde, kan du altid ændre
lysbilledshowets tema, og du kan bruge mere end et tema i et dokument (se “Ændre et
lysbilledes tema” på side 44).
3 Hvis du kender den optimale størrelse, som du vil bruge under præsentationen af dit
lysbilledshow, er det en god ide at vælge den på lokalmenuen Størrelse på lysbillede,
før du begynder at oprette dit lysbilledshow.
Du kan få oplysninger om, hvordan du vælger den bedste størrelse til lysbillederne,
i “Indstille lysbilledstørrelsen” på side 208. Hvis du ikke er sikker, kan du acceptere
standardstørrelsen og indstille størrelsen senere, hvis det bliver nødvendigt; Keynote
justerer størrelsen på lysbilledindholdet, hvis du ændrer størrelsen på lysbilleder, efter
at du har oprettet dem.
4 Klik på Vælg, eller dobbeltklik på miniaturebilledet af det tema, du vil bruge.
∏∏ Tip: Du kan indstille Keynote til at bruge det samme tema, når du opretter et nyt
dokument. Vælg Keynote > Indstillinger, klik på Generelt, vælg “Brug tema”, og vælg
derefter et tema. Du ændrer temaet ved at klikke på Vælg.
Importere et lysbilledshow
Hvis du allerede har en lysbilledpræsentation, som er oprettet i Microsoft PowerPoint
eller AppleWorks, kan du importere den til Keynote og arbejde videre med den.
Keynote bevarer så vidt muligt tekst, farver, layout og andre formater i det oprindelige
dokument.
Du kan importere et PowerPoint- eller AppleWorks-dokument på følgende måder:
mm Vælg Arkiv > åbn i Keynote. Find det dokument, du vil importere, i dialogen Åbn, og
klik på Åbn.
mm Træk i Finder symbolet for PowerPoint- eller AppleWorks-dokumentet til symbolet for
Keynote.
Åbne et eksisterende Keynote-dokument
Der er flere måder at åbne et dokument på, som er oprettet med en version af
Keynote.
Du kan åbne et Keynote-dokument på følgende måder:
mm Du åbner et Keynote-dokument fra Finder ved at dobbeltklikke på dokumentsymbolet
eller trække det til programsymbolet for Keynote.
30
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
mm Når du arbejder i Keynote, åbner du et dokument ved at vælge Arkiv > Åbn, vælge
dokumentet og derefter klikke på Åbn.
mm I Temavælger skal du klikke på “Åbn et eksisterende arkiv” og finde det ønskede
dokument i vinduet Åbn og klikke på Åbn.
mm Hvis du vil åbne et af de sidste dokumenter, du har arbejdet på, skal du vælge
Arkiv > Åbn seneste og vælge dokumentet på undermenuen eller klikke på Åbn
seneste i Temavælger og vælge navnet på det ønskede arkiv.
mm Hvis dokumentet er beskyttet af en adgangskode, skal du dobbeltklikke på symbolet
for dokumentet og derefter skrive adgangskoden i feltet og klikke på OK.
Hvis der vises en meddelelse om, at der mangler en skrift eller et arkiv, kan du stadig
bruge dokumentet. Keynote erstatter manglende skrifter med en skrift, som findes
på din computer. Hvis du vil gendanne de manglende skrifter til dokumentet, skal du
slutte Keynote og derefter føje skrifterne til mappen Fonts (der er flere oplysninger i
Mac-hjælp). Du kan få manglende film- eller lydarkiver til at vises ved at føje dem til
dokumentet igen, lige som du gjorde tidligere. Du kan undgå dette problem ved at
arkivere mediearkiver som en del af dokumentet, når du arkiverer; se oplysningerne i
“Arkivere en præsentation” på side 32.
Bemærk: Hvis du åbner et dokument, som er oprettet i iWork ’08, og du vil blive ved
med at kunne bruge det med den ældre version, skal du arkivere det i det samme
format. Se “Arkivere en præsentation i iWork ’08-format” på side 222.
Om arkivering af præsentationer
Grafik og diagramdata arkiveres i en Keynote-præsentation, så de vises korrekt, hvis
præsentationen åbnes på en anden computer. Men skrifter er ikke inkluderet som
en del af præsentationen. Hvis du overfører en Keynote-præsentation til en anden
computer, skal du sørge for, at de skrifter, der bruges i præsentationen, er installeret i
mappen Fonts på den pågældende computer.
Lyd- og filmarkiver arkiveres som standard med Keynote-præsentationer, men du kan
ændre denne indstilling. Hvis du ikke arkiverer mediearkiver med præsentationen, skal
du overføre dem separat for at se dem i præsentationen på en anden computer.
Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, arkiverer Keynote
automatisk din præsentation i baggrunden, så du ikke behøver at bekymre dig
om at miste ændringer, hvis programmet lukker uventet. Du kan også arkivere
præsentationen manuelt ved at oprette et arkiv af ældre versioner, som altid kan
gendannes.
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
31
Arkivere en præsentation
Det er en god ide at arkivere en præsentation ofte, mens du arbejder. Når du har
arkiveret den første gang, kan du trykke på Kommando-S for at arkivere den hurtigt
med de samme indstillinger hver gang, mens du arbejder.
Du arkiverer en præsentation første gang på følgende måde:
1 Vælg Arkiv > Arkiver, eller tryk på Kommando-S.
2 Skriv et navn til præsentationen i feltet Arkiver som.
3 Vælg den mappe, hvor du vil arkivere præsentationen, på lokalmenuen Hvor.
Hvis den ønskede placering ikke vises på lokalmenuen Hvor, skal du klikke på trekanten
til højre for feltet Arkiver som og derefter finde den placering, hvor du vil arkivere
præsentationen.
Hvis lokalmenuen Hvor ikke vises, skal du navigere til det sted, hvor du vil arkivere
præsentationen.
4 Hvis præsentationen skal vises i hjælpeprogrammet Vis i Finder i Mac OS X version 10.5
eller en nyere version, skal du vælge “Inkluder eksempel i dokument”.
5 Hvis præsentationen skal åbnes med Keynote ’08 eller PowerPoint, skal du vælge
“Arkiver kopi som” og vælge det ønskede arkivformat.
6 Hvis du eller en anden vil åbne præsentationen på en anden computer, skal du klikke
på Avancerede indstillinger og indstille muligheder, der bestemmer, hvad der kopieres
til præsentationen.
Kopier lyd og film til dokument: Hvis du vælger dette afkrydsningsfelt, arkiveres lydog videoarkiver med præsentationen, og arkiverne afspilles, hvis præsentationen åbnes
på en anden computer. Du kan evt. fravælge afkrydsningsfeltet, så arkivstørrelsen
bliver mindre, men mediearkiverne afspilles ikke på en anden computer, medmindre
du også overfører dem.
Du kan læse, hvordan du reducerer dokumentstørrelsen, når du inkluderer film eller
lyd, i “Reducere størrelsen på mediearkiver” på side 113. Du kan læse, hvordan du
reducerer dokumentstørrelsen, hvis du har brugt formindskede billeder i dokumentet, i
“Reducere billedarkivers størrelse” på side 79.
Kopier temabilleder til dokument: Hvis du ikke vælger denne mulighed og åbner
præsentationen på en computer, hvor det samme tema ikke er installeret (hvis du f.eks.
har oprettet dit eget tema), kan præsentationen se anderledes ud.
7 Klik på Arkiver.
Hvis præsentationen er oprettet med en ældre version af Keynote, bliver du spurgt, om
du vil arkivere dokumentet i det samme format.
Du arkiverer en version af en præsentation i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere
version på følgende måde:
mm Vælg Arkiv > “Arkiver en version”, eller tryk på Kommando-S.
32
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
Du kan kun oprette arkiverede versioner, hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller
en nyere version. Du kan læse om, hvordan du gendanner arkiverede versioner af en
præsentation, i “Finde en arkiveret version af en præsentation” på side 34.
Du kan normalt kun arkivere Keynote-præsentationer på computere og servere, der
bruger Mac OS X. Keynote er ikke kompatibelt med Mac OS 9-computere og Windowsservere, der afvikler serviceprogrammer til Macintosh.
Hvis du har tænkt dig at dele præsentationen med andre, som ikke har Keynote
installeret på deres computere, kan du eksportere den, så den kan bruges i et
andet program. Læs om eksport af præsentationer til andre arkivformater (inklusive
QuickTime, PowerPoint og PDF) i “Dele en præsentation på tværs af platforme” på
side 223.
Arkivere en kopi af en præsentation
Hvis du vil dublere en åben præsentation, kan du arkivere den med et andet navn eller
på et andet sted.
Du arkiverer en kopi af en præsentation i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere
version på følgende måde:
1 Vælg Arkiv > Dubler.
Der oprettes en kopi af præsentationen uden navn.Begge kopier forbliver åbne på
skrivebordet, så du kan se eller redigere dem.
2 Luk vinduet med kopien uden navn, skriv præsentationens navn, og vælg derefter en
placering på lokalmenuen.
3 Klik på Arkiver.
Du arkiverer en kopi af en præsentation i Mac OS X v10.6 (Snow Leopard) eller en
nyere version på følgende måde:
mm Vælg Arkiv > Arkiver som, og angiv et nyt navn eller en ny placering.
Når præsentationen kopieres på denne måde, lukkes den originale præsentation; den
præsentation, som er åben på skrivebordet, er den nye kopi, du har oprettet. Hvis du
vil arbejde med den original version, skal du vælge Arkiv > Åbn seneste og vælge den
tidligere version på undermenuen.
Du kan også oprette en sikkerhedskopi af præsentationen automatisk, hver gang
du arkiverer, hvilket bevarer navn og placering af originalen, men tilføjer ordet
“Sikkerhedskopi” før arkivnavnet. Se “Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af en
præsentation” på side 33.
Automatisk arkivere en sikkerhedskopi af en præsentation
Hver gang du arkiverer en præsentation, kan du automatisk bevare en kopi af den
sidst arkiverede version. På den måde kan du altid gå tilbage til sikkerhedskopien af en
præsentationen, hvis du fortryder de ændringer, du har foretaget.
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
33
Den bedste måde at oprette sikkerhedkopier på, afhænger af den version af Mac OS X,
som du bruger. Mac OS X v10.7 (Lion) og nyere versioner arkiverer automatisk et
“snapshot” af din præsentation, hver gang du arkiverer den. Du kan altid bruge alle
tidligere arkiverede versioner.Du kan læse om, hvordan du åbner og bruger tidligere
versioner af dokumenter i Lion, i “Finde en arkiveret version af en præsentation” på
side 34.
Hvis du bruger Mac OS X v10.6.x (Snow Leopard) eller en ældre version, kan du
indstille Keynote til automatisk at oprette en kopi af den sidst arkiverede version
af din præsentation. Det kan også være nyttigt, hvis du bruger Lion og vil arkivere
en sikkerhedskopi af en version af din præsentation på en anden harddisk eller på
netværket.
Du opretter et arkiv af tidligere arkiverede versioner af en præsentation på Lion
eller nyere versioner på følgende måde:
mm Vælg Arkiv > “Arkiver en version”, eller tryk på Kommando-S.
Du opretter en kopi af den sidst arkiverede version af din præsentation på følgende
måde:
mm Vælg Keynote > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter “Sikkerhedskopier
tidligere version”.
Næste gang du arkiverer præsentationen, oprettes der en sikkerhedskopi på samme
placering, hvor der står “Sikkerhedskopi af” foran arkivnavnet. Det er kun den sidst
arkiverede version, der sikkerhedskopieres. Hver gang du arkiverer præsentationen,
erstattes den gamle sikkerhedskopi af den nye.
Finde en arkiveret version af en præsentation
Hvis du har arkiveret versioner af en præsentation på Mac OS X v10.7 (Lion) eller en
nyere version, kan du gennemse arkivet for at finde tidligere versioner, som du kan
gendanne eller bruge som reference.Når du har fundet den arkiverede version, du vil
bruge, kan du gendanne den som en kopi, der kan redigeres, eller du kan udtrække
tekst, billeder eller dokumentindstillinger, som du vil bruge igen.
Du gennemser arkiverede versioner af en præsentation på følgende måde:
1 Åbn den præsentation, som du vil åbne ældre versioner af, og hold markøren over
navnet på præsentationen øverst i Keynote-programvinduet.
Der vises en trekant.
34
2 Klik på trekanten, og vælg Gennemse alle versioner.
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
Oversigten ændres, så der vises snapshots af alle arkiverede versioner af
præsentationern, ved siden af en baggrund med stjerner.En tidslinje i højre side af
skærmen viser, hvornår den forreste version til højre blev arkiveret.
Aktuel version
af præsentationen
Ældre versioner
af præsentationen
Klik for at forlade denne oversigt uden
at gendanne en ældre version.
Klik for at gendanne den version,
der vises i højre side af skærmen.
Træk langs tidslinjen for at se
versioner, der er arkiveret på
forskellige tidspunkter.
3 Træk håndtaget langs tidslinjen for at flytte tilbage gennem tiden og se ældre
versioner af præsentationen.
4 Når du finder en version, du vil se nærmere på, skal du klikke på dens billede.
Versionen flyttes til forgrunden, hvor du kan se forskellige lysbilleder ved at klikke
på dem, vælge emner på et lysbillede, åbne infovinduerne og kopiere objekter eller
infoindstilllinger.
5 Gør derefter et af følgende:
ÂÂ Du gendanner en ældre version helt ved at klikke på Gendan, når den ønskede
version er forrest.Det gendannede dokument vises på skrivebordet og erstatter den
seneste version, du arbejdede med, før du så eksempler på de ældre versioner. (Den
version arkiveres på tidslinjen, hvis du skulle få brug for at hente den igen.)
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
35
ÂÂ Hvis du kun vil gendanne et objekt, en infoindstilling eller tekst fra den ældre
version, skal du kopiere emnet ved at vælge det og trykke på Kommando-C
og derefter klikke på Aktuelt dokument for at se den aktuelle version af
præsentationen.Find et lysbillede, hvor du vil indsætte det emne, du lige har
kopieret, og klik for at indsætte markøren der, hvor emnet skal vises på lysbilledet.
Indsæt emnet ved at trykke på Kommando-V.
ÂÂ Du sammenligner den ældre version med den nye side om side ved at klikke på
Aktuelle dokument.
6 Du vender tilbage til det normale skrivebord ved at klikke på OK.
Arkivere et dokument som et tema
Du kan ændre et tema og derefter arkivere det, så det vises i temavælgeren, og du kan
bruge det igen.
Du arkiverer et dokument som et tema på følgende måde:
mm Vælg Arkiv > Arkiver tema.
Se “Designe masterlysbilleder og temaer” på side 236, hvis du vil vide mere om,
hvordan du designer dine egne temaer og masterlysbilleder.
Arkivere søgeord til et dokument
Du kan mærke dit Keynote-dokument med forfatterens navn, nøgleord eller andre
kommentarer, så det er nemmere at finde på computeren. På computere med
Mac OS X kan du f.eks. bruge Spotlight til at søge efter dokumenter, der indeholder
disse oplysninger.
Du opbevarer oplysninger om et dokument på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument.
2 Klik på Spotlight.
3 Skriv oplysninger i felterne.
Du bruger Spotlight til at søge efter præsentationer, der indeholder lagrede
oplysninger, ved at klikke på søgesymbolet (ligner et forstørrelsesglas) i øverste højre
hjørne af skærmen og derefter skrive det, du vil søge efter.
Låse en præsentation, så den ikke kan redigeres.
Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du låse din
præsentation, så du ikke ved et uheld kommer til at redigere den, når du bare vil åbne
og se den. Du kan nemt låse præsentationen op igen og fortsætte med at redigere
den.
36
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
Du låser en præsentation på følgende måde:
1 Åbn den præsentation, som du vil låse, og hold markøren over navnet på
præsentationen øverst i Keynote-programvinduet.
Der vises en trekant.
2 Klik på trekanten, og vælg Lås.
Du låser en præsentation op, så den kan redigeres, på følgende måde:
mm Hold markøren over navnet på præsentationen øverst i programvinduet, indtil
trekanten vises, klik på trekanten, og vælg derefter Lås op.
Fortryde ændringer
Hvis du ikke vil arkivere ændringer foretaget i dokumentet, siden du åbnede det eller
sidst arkiverede det, kan du fortryde ændringerne.
Du kan fortryde ændringer på følgende måder:
mm Du fortryder den seneste ændring ved at vælge Rediger > Fortryd eller trykke på
Kommando-Z.
mm Du fortryder flere ændringer ved at vælge Rediger > Fortryd flere gange (eller trykke
på Kommando-Z flere gange). Du kan fortryde alle ændringer foretaget, siden du
åbnede dokumentet, eller vende tilbage til den sidst arkiverede version.
mm Du fortryder en eller flere handlinger med Rediger > Fortryd ved at vælge Rediger >
gentag (eller trykke på Skift-Kommando-Z) en eller flere gange.
mm Du fortryder alle de ændringer, du har foretaget, siden du sidst arkiverede dokumentet,
ved at vælge Arkiv > “Tilbage til arkiveret” og derefter klikke på Tilbage.
Du vender tilbage til den sidst arkiverede version, når du har foretaget ændringer,
som ikke er arkiveret, på følgende måde:
mm Vælg Arkiv > “Tilbage til arkiveret”. Ændringerne i det åbne dokument fortrydes.
Beskytte et -dokument med en adgangskode
Hvis du vil bestemme, hvem der kan åbne og se dit Keynote-dokument, kan du
beskytte det med en adgangskode. Alle, som modtager dokumentet fra dig, skal bruge
adgangskoden til at åbne, redigere eller se dokumentet eller til at fjerne eller ændre
dokumentets adgangskode.
Du kan også beskytte et dokument med en adgangskode ved at vælge, at der skal
indtastes en adgangskode for at stoppe præsentationen, når den afspilles. Hvis et
lysbilledshow er beskyttet på denne måde, skal du angive en administrators navn og
adgangskode på den computer, hvor lysbilledshowet afspilles.
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
37
Du tilføjer eller ændrer en adgangskode til et Keynote-dokument på følgende
måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument.
2 Klik på Dokument i Info om dokument.
3 Vælg afkrydsningsfeltet “Bed om adgangskode for at åbne”.
Hvis du ændrer en eksisterende adgangskode, skal du klikke på Skift adgangskode og
derefter skrive dokumentets aktuelle adgangskode.
4 Skriv den adgangskode, du vil bruge, i feltet Adgangskode.
Adgangskoder kan bestå af næsten alle kombinationer af tal og bogstaver (små og
store) samt flere af de specielle tegn på tastaturet. Adgangskoder bestående af en
kombination af bogstaver, tal og andre tegn er generelt mere effektive.
Hvis du vil have hjælp til at oprette en usædvanlig eller meget effektiv adgangskode,
skal du klikke på knappen med nøglesymbolet ud for feltet Adgangskode for at
åbne Adgangskodeassistent, som hjælper dig med at oprette en adgangskode. Du
kan vælge en adgangskodetype på lokalmenuen, afhængigt af hvilke aspekter af
adgangskoden du lægger størst vægt på.
Der vises en adgangskode i feltet Forslag; adgangskodens styrke ("stærke”
adgangskoder er sværere at bryde) vises vha. længden og den grønne farve på
kvalitetslinjen. Hvis du vil bruge den foreslåede adgangskode, skal du kopiere den og
indsætte den i feltet Adgangskode.
Hvis du ikke bryder dig om den forslåede adgangskode, kan du vælge en anden
adgangskode på lokalmenuen i feltet Forslag, øge adgangskodens længde ved at
trække mærket eller skrive din egen adgangskode.
5 Skriv adgangskoden igen i feltet Bekræft.
6 Skriv et stikord til dig selv i feltet Stikord til adgangskode.
Stikordet til adgangskoden vises, hvis du prøver at åbne et dokument tre gange med
en forkert adgangskode.
7 Klik på Definer adgangskode.
8 Tryk på Kommando-S for at arkivere præsentationen.
Du kræver en adgangsode til at stoppe en præsentation på følgende måde:
mm I vinduet Dokument i Info om dokument skal du vælge afkrydsningsfeltet “Bed om
adgangskode for at afslutte show” og derefter trykke på Kommando-S for at arkivere
præsentationen.
38
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
Når du stopper en præsentation, som kræver en adgangskode, skal du blot skrive
computeradministratorens navn og adgangskode i det felt, der vises, når du har
prøvet at stoppe præsentationen. Du finder oplysninger om, hvordan du stopper en
præsentation, i “Stoppe en præsentation” på side 217. Hvis præsentationen flyttes til en
anden computer, skal du skrive navnet og adgangskoden tilhørende den pågældende
computers administrator for at stoppe præsentationen.
Lukke et dokument uden at slutte Keynote
Når du er færdig med at arbejde med et dokument, kan du lukke det uden at slutte
Keynote.
Du lukker dokumenter uden at slutte programmet på følgende måder:
mm Du lukker det aktive dokument ved at vælge Arkiv > Luk eller klikke på lukkeknappen i
øverste venstre hjørne af dokumentvinduet.
mm Du lukker alle åbne Keynote-dokumenter ved at vælge Arkiv > Luk alt eller holde
Alternativtasten nede og klikke på lukkeknappen i det aktive dokument.
Hvis du har foretaget ændringer, siden du sidst arkiverede dokumentet, beder Keynote
dig om at arkivere.
Kapitel 2    Oprette, åbne og arkivere en Keynote-præsentation
39
Oprette og administrere lysbilleder
3
Her er nogle metoder til at arbejde effektivt i Keynote,
når du opretter nye lysbilleder, til at holde styr på lange
præsentationer og til at samarbejde.
Om tilføjelse, sletning og organisering af lysbilleder
Alle nye lysbilleder, du opretter, bruger et af Keynote-masterlysbillederne (skabeloner).
Hver master indeholder visse elementer, f.eks. en titel, tekstopstillinger med punkttegn
og medieeksempler (indeholdende fotografier). Når du opretter et nyt Keynotedokument, bruger det første lysbillede automatisk masterlysbilledet Titel & undertitel.
Du kan altid ændre et masterlysbillede (se “Om ændring af et lysbilledes tema, master
eller layout” på side 44).
Når du har oprettet et nyt lysbillede, kan du tilpasse det ved at tilføje tekst, billeder,
figurer, tabeller, diagrammer m.m.
Tilføje lysbilleder
Du kan føje ekstra lysbilleder til din præsentation på mange måder, mens du arbejder.
Når du tilføjer et nyt lysbillede, er det som regel baseret på det valgte lysbilledes tema
og masterlysbillede, og det nye lysbillede anbringes efter det valgte lysbillede. Men
hvis du arbejder i et nyt dokument, er det første lysbillede altid et titellysbillede, og det
næste lysbillede, du tilføjer, er baseret på det andet af de masterlysbilleder, der bruges
i temaet.
Hvad enten du bruger navigator-, dispositions- eller lysbordsoversigt, kan du altid
ændre lysbilledernes rækkefølge ved at trække dem. Og du kan altid ændre et
lysbilledes tema eller masterlysbillede, efter at du har tilføjet det.
Du tilføjer et lysbillede på følgende måder:
mm Vælg et lysbillede i lysbillednavigatoren, og tryk på Retur.
mm Vælg et lysbillede, og klik på knappen Ny (+) på værktøjslinjen.
mm Vælg et lysbillede, og vælg Lysbillede > Nyt lysbillede.
40
mm Tryk på Alternativ, og træk et lysbillede, indtil der vises en grøn cirkel med et plustegn
(+) indeni. Denne handling dublerer det lysbillede, du trækker.
mm Vælg et lysbillede, og vælg Rediger > Dubler (eller tryk på Kommando-D).
Du opretter hurtigt flere lysbilleder fra flere mediearkiver på følgende måde:
mm Træk et eller flere billeder fra Finder eller mediebrowseren til lysbillednavigatoren eller
lysbordsoversigt.
Kopiere, klippe og indsætte objekter og lysbilleder
Du kan kopiere eller slette tekst eller et objekt fra et lysbillede og anbringe det på et
andet lysbillede.
Du kopierer et objekt eller lysbillede på følgende måde:
mm Vælg objektet eller lysbilledet, og vælg Rediger > Kopier, eller tryk på Kommando-C.
Når du kopierer et objekt, opbevares det midlertidigt i udklipsholderen, så du kan
indsætte det et andet sted.
Du indsætter et objekt eller lysbillede på følgende måde:
1 Kopier eller klip objektet eller lysbilledet, og gør derefter et af følgende:
Du indsætter et objekt ved at klikke på det lysbillede, hvor objektet skal indsættes.
Objektet indsættes på samme sted på det nye lysbillede som på det originale
lysbillede.
Du indsætter et helt lysbillede ved at vælge det lysbillede (i lysbillednavigatoren), som
det nye lysbillede skal indsættes efter.
2 Vælg Rediger > Sæt ind, eller tryk på Kommando-V.
Hvis du indsætter tekst, bevares formateringen, når du indsætter den. Hvis teksten skal
overtage formateringen af teksten på det sted, hvor du indsætter den, skal du vælge
Rediger > “Indsæt og tilpas format”.
Du kan klippe (eller slette) et objekt på følgende måder:
mm Vælg det, og vælg Rediger > Klip, eller tryk på Kommando-X.
Når du klipper et objekt, opbevares det midlertidigt i udklipsholderen, så du kan
indsætte det et andet sted.
mm Vælg det, og vælg Rediger > Slet, eller tryk på Slettetasten.
Når du fjerner et objekt fra et lysbillede på denne måde, opbevares det ikke i
udklipsholderen.
Du indsætter et helt lysbillede på et nyt sted på følgende måde:
mm Vælg Rediger > Kopier eller Rediger > Klip, vælg det lysbillede, som det nye lysbillede
skal vises efter, og vælg derefter Rediger > Sæt ind.
Kapitel 3    Oprette og administrere lysbilleder
41
Objekter, som er blevet kopieret eller klippet, opbevares i udklipsholderen, indtil du
igen vælger Kopier eller Klip, eller indtil du slukker computeren. Udklipsholderen
opbevarer kun indholdet af en kopierings- eller kliphandling ad gangen.
Gruppere lysbilleder
I navigatoroversigt kan du oprette grupper af lysbilleder ved at indrykke dem
så mange niveauer, som du har brug for. Indrykkede (underordnede) lysbilleder
kaldes sommetider børn. Indrykning af lysbilleder har ingen betydning for, hvordan
lysbilledshowet afspilles.
Du åbner navigatoroversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge
Navigator.
Du kan arbejde med grupper af lysbilleder i navigatoroversigt på følgende måder:
mm Du indrykker lysbilleder ved at vælge dem og trykke på Tab eller ved at trække
lysbillederne til højre, indtil der vises en blå trekant.
Du kan oprette flere indrykningsniveauer ved at trykke på Tabulatortasten igen eller
trække længere til højre. Men du kan kun indrykke et lysbillede et niveau dybere end
lysbilledet ovenover.
mm Du fjerner indrykning ved at vælge lysbillederne og trække dem til venstre eller trykke
på Skift-Tab.
mm Du viser eller skjuler en gruppe lysbilleder ved at klikke på trekanten til venstre for det
første lysbillede i gruppen.
Hvis en gruppe lysbilleder er skjult, så du kun kan se det øverste lysbillede i
navigatoroversigten, vil alle de underordnede lysbilleder også blive slettet, hvis du
sletter det øverste lysbillede. Hvis gruppen ikke er skjult, bliver alle de underordnede
lysbilleder flyttet et niveau opad, hvis du sletter det øverste lysbillede.
mm Du flytter en gruppe lysbilleder ved at vælge det første lysbillede i gruppen og trække
gruppen til en ny placering i lysbillednavigatoren.
Slette lysbilleder
Du kan slette et enkelt lysbillede eller en gruppe lysbilleder.
Du sletter lysbilleder på følgende måder:
mm Du sletter et lysbillede ved at vælge det i lysbillednavigatoren og trykke på
Slettetasten. Du kan holde Skiftetasten nede, mens du klikker, for at vælge flere
lysbilleder, der skal slettes.
Hvis du sletter det første lysbillede i en gruppe (se “Gruppere lysbilleder” på side 42),
mens de underordnede lysbilleder er synlige i lysbillednavigatoren, bliver de
underordnede lysbilleder flyttet et dispositionsniveau opad.
mm Du sletter et lysbillede og alle dets underordnede lysbilleder ved at skjule dem (klik på
pilen til venstre for det øverste lysbillede) og trykke på Slettetasten.
42
Kapitel 3    Oprette og administrere lysbilleder
Hvis du ved et uheld kommer til at slette lysbilleder, kan du hurtigt gendanne dem ved
at vælge Rediger > Fortryd Slet.
Springe lysbilleder over
Du kan springe et lysbillede over, når lysbilledshowet afspilles, uden at slette lysbilledet
fra dokumentet.
Du springer et eller flere lysbilleder over ved at gøre et af følgende:
mm Vælg lysbilledet eller lysbillederne i navigator-, dispositions- eller lysbordsoversigt, og
vælg derefter Lysbillede > Spring lysbillede over.
mm Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker på lysbilledet, og vælg derefter Spring lysbillede
over.
Du gør et lysbillede, som du har sprunget over, synligt i et lysbilledshow ved at gøre
et af følgende:
mm Vælg det, og vælg derefter Lysbillede > Spring ikke lysbillede over.
mm Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker på lysbilledet, og vælg derefter Spring ikke
lysbillede over.
Hvis du tit springer lysbilleder over, kan du føje knappen Spring lysbillede over til
værktøjslinjen. Du kan få flere oplysninger i “Værktøjslinjen” på side 21.
Ændre rækkefølge på lysbilleder
Hvad enten du bruger navigator-, dispositions- eller lysbordsoversigt, kan du ændre
lysbilledernes rækkefølge ved at trække dem.
Du ændrer rækkefølge på lysbilleder på følgende måde:
mm Vælg et eller flere lysbilleder, og træk dem til en ny placering.
Tilføje lysbillednumre
Du kan føje lysbillednumre (svarer til sidetal) til de enkelte lysbilleder eller slå
nummerering til på et masterlysbillede, så alle nye lysbilleder, der er baseret på det
pågældende masterlysbillede, automatisk bliver forsynet med et nummer.
Du kan også vise og skjule lysbillednumre på alle lysbilleder samtidig.
Du tilføjer lysbillednumre på følgende måder:
mm Vælg et lysbillede i lysbillednavigatoren, åbn Info om lysbillede, klik på Udseende,
og vælg derefter Lysbillednummer. Det nummer, der tilføjes, afspejler lysbilledets
placering i lysbillednavigatoren (lysbilleder, der bliver sprunget over, får intet nummer).
mm Du føjer lysbillednumre til et masterlysbillede ved at klikke på Oversigt på
værktøjslinjen og vælge Vis masterlysbilleder. I navigatoren til masterlysbilleder skal du
vælge det masterlysbillede, du vil ændre. Åbn Info om lysbillede, klik på Udseende, og
vælg derefter Lysbillednummer.
Kapitel 3    Oprette og administrere lysbilleder
43
Du viser eller skjuler lysbillednumre på alle lysbilleder på følgende måde:
mm Vælg Lysbillede > “Vis lysbillednumre på alle lysbilleder” for at vise alle lysbillednumre,
eller vælg “Skjul lysbillednumre på alle lysbilleder” for at skjule dem.
Når du har tilføjet lysbillednumre kan du trække nummeret overalt på lysbilledet
og bruge skriftvinduet til at formatere nummeret. Du kan få flere oplysninger i
“Skriftvinduet” på side 26.
Om ændring af et lysbilledes tema, master eller layout
Du kan altid ændre et lysbilledes tema, master eller layout.
ÂÂ Tema: Vælg et andet tema, når du vil ændre et lysbilledes udseende og stil – f.eks.
baggrundsfarve, skrifter og “stil” (professionelt eller sjovt).
ÂÂ Master: Vælg et andet masterlysbillede, når du vil bruge et andet prædefineret
layout. Du kan f.eks. nemt ændre et lysbillede fra et fotografi i stående format til
liggende format ved at vælge et nyt masterlysbillede med det ønskede layout.
Du kan også ændre layout på et masterlysbillede – eller føje nye elementer til et
masterlysbillede, f.eks. et logo – hvis ændringen skal vises på alle de lysbilleder, der
bruger det pågældende masterlysbillede.
ÂÂ Layout: Tilpas et lysbilledes layout, når du vil tilføje, slette eller redigere
lysbilledelementer som f.eks. tekstfelter og objekteksempler uden at ændre
masterlysbilledet eller vælge et andet.
Der findes flere oplysninger om lysbilledtemaer og masterlysbilleder i “Om temaer og
masterlysbilleder” på side 13.
Ændre et lysbilledes tema
Hvis du opretter lysbilledshow med mange “kapitler” eller underrubrikker, kan du
bruge mange temaer i et lysbilledshow til at opdele lysbilleder visuelt i kapitler
eller emner. Du kan også skifte tema til hele lysbilledshowet eller til nogle enkelte
lysbilleder.
Det er nemt at skifte tema til et eller flere lysbilleder på en gang, og lysbilledet eller
lysbillederne vil overtage alle det nye temas attributter.
Men hvis du har ændret formatering på et lysbillede, som du vil bevare, eller hvis du vil
skifte tema til alle lysbillederne, kan du vælge at bevare speciel formatering. Men hvis
du har ændret formatering på et lysbillede, som du ikke vil bevare, kan du anvende
temaets standardindstillinger på ny.
Du ændrer et lysbilledes tema på følgende måde:
mm Vælg lysbilledet, klik på Temaer på værktøjslinjen, og vælg derefter et nyt tema.
44
Kapitel 3    Oprette og administrere lysbilleder
Du gendanner et temas standardindstillinger på et lysbillede på følgende måde:
mm Vælg lysbilledet, og vælg Format > “Anvend master på lysbillede igen”.
Du ændrer tema til flere lysbilleder på følgende måde:
1 I lysbillednavigatoren skal du vælge det eller de lysbilleder, som du vil ændre tema til.
Hvis du vil ændre alle lysbillederne, behøver du ikke at vælge dem alle; du kan springe
dette trin over.
2 Klik på Temaer på værktøjslinjen, og vælg Temavælger.
3 Vælg et nyt tema.
4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Anvend tema på.
Alle lysbilleder: Skifter tema til alle lysbillederne i din præsentation.
Valgte lysbilleder: Skifter tema til de valgte lysbilleder.
5 Afhængigt af om du vil bevare de formateringsændringer, du har foretaget, skal du
gøre et af følgende:
Hvis du ikke vil bevare formateringsændringer, skal du fravælge “Bevar ændringer i
temastandarder”.
Hvis du vil bevare formateringsændringer, skal du sørge for, at afkrydsningsfeltet er valgt.
6 Klik på Vælg for at anvende det nye tema.
Anvende en ny master på et lysbillede
Du kan altid ændre et masterlysbillede. Du kan f.eks. ændre et lysbillede med et
fotografi fra en stående til en liggende fotomaster.
Alle de formatændringer, du har foretaget på lysbilledet (f.eks. skriftændringer),
bevares, når du ændrer masterlysbilledet, men du kan fjerne formatændringerne ved
at anvende masterlysbilledet igen.
Du vælger hurtigt en anden master til et lysbillede på følgende måde:
mm Vælg det lysbillede, du vil skifte master til, klik på Mastere på værktøjslinjen, og vælg
derefter et andet masterlysbillede.
Du gendanner et temas standardindstillinger på et lysbillede på følgende måde:
mm Vælg lysbilledet, og vælg Format > “Anvend master på lysbillede igen”.
Du ændrer et lysbilledes master vha. Info om lysbillede på følgende måde:
1 Vælg det lysbillede, som du vil ændre layout på.
2 Vælg Oversigt > Vis Info, og klik derefter på knappen Info om lysbillede.
3 Klik på Udseende.
4 Hvis du vil bruge et andet masterlysbillede, skal du klikke på miniaturebilledet og
vælge et masterlysbillede på lokalmenuen.
Kapitel 3    Oprette og administrere lysbilleder
45
Tilpasse et individuelt lysbilledes layout
Du kan nemt føje et færdigformateret titelfelt, tekstfelt, objekteksempel eller
lysbillednummer til individuelle lysbilleder uden at ændre lysbilledets master.
Du ændrer et lysbilledes layout på følgende måde:
1 Vælg det lysbillede, som du vil ændre layout på.
2 Vælg Oversigt > Vis Info, og klik derefter på knappen Info om lysbillede.
3 Klik på Udseende.
Vælg et
lysbilledlayout blandt
masterlysbillederne.
Træk et billede hertil fra
mediebrowseren eller
Finder.
Vælg baggrundsfarve
eller -billede.
4 Du føjer et titelfelt eller andre elementer til lysbilledet vha. afkrydsningsfelterne under
miniaturebilledet af masterlysbilledet.
5 Du anvender en baggrund ved at vælge en baggrundstype på lokalmenuen Baggrund.
Farvefyld: Giver baggrunden en enkelt dækkende farve. Klik i farvefeltet, og vælg en
farve i farvevinduet.
Gradueringsfyld: Farver baggrunden med en farvegraduering. Klik i hvert farvefelt, og
vælg farver i farvevinduet.
Billedfyld: Bruger dit eget billede som baggrund. Klik på Vælg, og vælg et billede.
Fyld til farvetonet billede: Bruger dit eget billede med en halvgennemsigtig
farvetone. Klik på Vælg, og vælg et billede.
Hvis du vælger Billedfyld eller Tonet billedfyld, skal du vælge en skaleringsmulighed
på lokalmenuen. Se “Udfylde et objekt med et billede” på side 103 for at få flere
oplysninger.
Du kan også ændre et lysbilledes master eller oprette en ny. Se “Designe
masterlysbilleder og temaer” på side 236 for at få flere oplysninger.
46
Kapitel 3    Oprette og administrere lysbilleder
Foretage den samme ændring på flere lysbilleder
Den nemmeste måde at foretage den samme ændring på flere lysbilleder – f.eks.
ændre størrelse på tekst, flytte grafik eller bruge en anden baggrundsfarve – er at
ændre det masterlysbillede, som lysbillederne er baseret på.
Du tilpasser et masterlysbillede på følgende måde:
1 Vælg et lysbillede, som du vil ændre.
2 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis masterlysbilleder.
3 I lysbillednavigatoren skal du klikke på det masterlysbillede, der bruges til det valgte
lysbillede (der er et hak ud for masterlysbilledet).
4 Foretage ændringerne på masterlysbilledet.
Alle lysbilleder, der er baseret på den pågældende master, arver de ændringer, du
foretager på masterlysbilledet.
Der findes mere detaljerede oplysninger om ændring af masterlysbilleder og
oprettelse af dine egne temaer i “Designe masterlysbilleder og temaer” på side 236.
Kommentere lysbilleder
Når du arbejder med et lysbilledshow, kan du føje kommentarer til lysbilleder. Du kan
f.eks. bruge kommentarer til at minde dig selv om ændringer, du skal foretage i et
lysbillede. Eller du kan bruge kommentarer til at kommunikere med andre, som du
samarbejder med om udvikling af en præsentation. (Kommentarer er ikke det samme
som præsentationsnoter; hvis du vil vide, hvordan du skriver noter, som du kan bruge
under en præsentation, skal du læse “Tilføje præsentationsnoter” på side 207.)
Kommentarer er altid oven på lærredet til lysbilleder, så de skjuler evt. dele af
lysbilledet. Træk blot kommentarerne væk, skjul dem, eller juster størrelsen på dem.
Føj kommentarer til
lysbilleder. Du kan nemt
vise og skjule
kommentarer.
Kapitel 3    Oprette og administrere lysbilleder
47
Du kan flytte kommentarer overalt på lærredet til lysbilleder. Hvis du bruger din
egen præsentationsskærm, mens du afvikler en præsentation, kan du se dine
kommentarer, men publikum kan ikke. Men under præsentationen kan du ikke skjule,
flytte eller ændre størrelse på kommentarer, som måske dækker dele af lysbilledet på
præsentationsskærmen.
Her er nogle metoder til arbejde med kommentarer:
mm Du tilføjer en kommentar ved at klikke på Kommentar på værktøjslinjen eller vælge
Indsæt > Kommentar. Skriv en note, ide eller påmindelse, og træk kommentaren til det
sted på lærredet, hvor du vil have den.
mm Du viser eller skjuler kommentarer ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og
vælge Skjul kommentarer eller Vis kommentarer.
mm Du ændrer størrelse på en kommentar ved at trække i nederste højre hjørne.
mm Du sletter en kommentar ved at klikke på X i øverste højre hjørne.
mm Der findes oplysninger om, hvordan du formaterer en kommentar, i “Oprette tekst i
kontur” på side 52 og “Udfylde et objekt med en dækkende farve” på side 101.
mm Hvis du vil udskrive lysbilleder med kommentarer, skal du sørge for, at kommentarerne
er synlige på lærredet, før du udskriver.
48
Kapitel 3    Oprette og administrere lysbilleder
Arbejde med tekst
4
Tilføj frie tekstfelter for at oprette mærker, billedtekster
m.m. Vælg tekst, og rediger dens udseende og justering
i tekstfelter, figurer og tabelceller. Juster udseendet på
punkttegn, eller konverter punktopstillinger til nummererede
lister.
Keynote fremhæver dine pointer med skarp, tydelig tekst på alle lysbilleder. Alle
temaer indeholder smukt formateret tekst, men det er altid nemt at tilpasse dem. I Info
om tekst kan du ændre udseendet på punkttegn eller konvertere punktopstillinger til
nummererede lister.
Du føjer tekst til eksempeltekstfelter ved blot at skrive i dem. Og du kan anbringe tekst
overalt på et lysbillede ved at tilføje et frit tekstfelt med et tryk på en knap. Og al tekst
kan ændres med dine foretrukne farver, skrifter, linjeafstande, ligaturer m.m.
Vælge tekst
Før du formaterer eller udfører andre handlinger med teksten, skal du vælge den
tekst – eller det tekstfelt, der indeholder teksten – som du vil arbejde med. Når du
vælger tekst direkte, f.eks. et enkelt ord, en linje eller et afsnit, kan du bruge flere
tastaturgenveje, som gør det nemmere.
Du kan vælge tekst på følgende måder:
mm Du vælger et eller flere tegn ved at klikke før det første tegn og trække hen over de
tegn, du vil vælge.
mm Du vælger et ord ved at dobbeltklikke på det.
mm Du vælger et afsnit ved at klikke tre gange i det.
mm Du vælger al teksten i et dokument ved at vælge Rediger > Vælg alt.
mm Du vælger tekstblokke ved at klikke i begyndelsen af tekstblokken og derefter klikke i
slutningen af en anden tekstblok, mens du holder Skiftetasten nede.
49
mm Du vælger fra indsætningsmærket til begyndelsen af afsnittet ved at trykke på tasten
pil op, mens du holder tasterne Skift og Alternativ nede.
mm Du vælger fra indsætningsmærket til slutningen af afsnittet ved at trykke på tasten pil
ned, mens du holder tasterne Skift og Alternativ nede.
mm Du udvider det valgte med et tegn ad gangen ved at trykke på venstrepil eller højrepil,
mens du holder Skiftetasten nede.
mm Du udvider det valgte med en linje ad gangen ved at trykke på pil op eller pil ned,
mens du holder Skiftetasten nede.
mm Du vælger flere ord eller tekstblokke, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved
først at vælge den første tekstblok og derefter vælge den næste tekst, mens du holder
Kommandotasten nede.
Slette, kopiere og indsætte tekst
Redigermenuen indeholder kommandoer til tekstredigeringshandlinger.
Du kan redigere tekst på følgende måder:
mm Du kopierer (eller klipper) og indsætter tekst ved at vælge teksten og vælge Rediger >
Kopier eller Rediger > Klip. Klik på det sted, hvor teksten skal indsættes.
Hvis den tekst, du kopierer, skal bevare sine formater, skal du vælge Rediger > Sæt ind.
Hvis den tekst, du kopierer, skal overtage formaterne fra teksten på det sted, hvor du
indsætter den, skal du vælge Rediger > “Indsæt og tilpas format”.
mm Du sletter tekst ved at vælge den og vælge Rediger > Slet eller trykke på Slettetasten.
Hvis du kommer til at slette tekst ved en fejltagelse, kan du vælge Rediger > Fortryd
for at gendanne den.
Når du bruger kommandoen Kopier eller Klip, anbringes den valgte tekst på et
opbevaringssted kaldes udklipsholderen, hvor teksten bliver, indtil du vælger Kopier
eller Klip igen eller slukker for computeren. Udklipsholderen opbevarer kun indholdet
af en kopierings- eller kliphandling ad gangen.
Formatere størrelse og udseende på tekst
Vælg tekststørrelse, skrift, farve og andet vha. formatlinjen, menukommandoer, Info om
tekst og skriftvinduet.
Gøre tekst fed, kursiv eller understreget
Med formatlinjen, Formatmenuen og skriftvinduet bliver det hurtigt og let at ændre
udseendet på tekst.
Vælg først den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, der skal være fed,
kursiv eller understreget.
50
Kapitel 4    Arbejde med tekst
Du kan gøre valgt tekst fed, kursiv eller understreget på følgende måder:
mm Klik på knappen til den ønskede effekt på formatlinjen:
ÂÂ Klik på knappen B for at gøre teksten fed.
ÂÂ Klik på knappen I for at gøre teksten kursiv.
ÂÂ Klik på knappen U for at gøre understrege teksten.
Indstil tekstfarven.
Skift skriftsnit, -format
og -størrelse.
Gør tekst fed, kursiv
eller understreget.
mm Vælg Format > Skrift > Fed, Kursiv eller Understregning.
mm Klik på Skrifter på værktøjslinjen, og vælg et skriftsnit i skriftvinduet for at gøre tekst
fed, kursiv eller understreget.
Føje skygge til tekst
Du kan bruge formatlinjen til hurtigt at føje en skygge til tekst. Du ændrer udseendet
på skygger vha. skriftvinduet.
Vælg først den tekst eller det tekstfelt, der indeholder den tekst, du vil tilføje en skygge.
Du føjer skygger til valgt tekst på følgende måde:
mm Vælg Skygge på formatlinjen.
Du føjer skygger til valgt tekst og ændrer deres udseende på følgende måde:
1 Du føjer en skygge til valgt tekst ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen og derefter
klikke på knappen Tekstskygge.
2 Træk mærket opacitet på skygge (det første mærke til venstre) til højre for at gøre
skyggen mørkere.
3 Træk mærket sløring på skygge (det midterste mærke) til højre for at gøre skyggen
mere diffus.
4 Træk mærket forskydning på skygge (det tredje mærke) til højre for at adskille skyggen
fra teksten.
5 Drej hjulet vinkel på skygge for at indstille retningen på skyggen.
Du kan også bruge Info om grafik til at ændre udseendet på tekstskygger; se “Tilføje
skygger” på side 99, hvis du vil vide mere.
Gennemstrege tekst
Den nemmeste måde at gennemstrege valgt tekst på er at bruge menukommandoen
Gennemstregning. Hvis du vil ændre stregens udseende, skal du bruge muligheden i
skriftvinduet.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
51
Vælg først den tekst eller det tekstfelt, der indeholder den tekst, du vil gennemstrege.
Du føjer gennemstregning til valgt tekst på følgende måde:
mm Vælg Format > Skrift > Gennemstregning.
Der vises en gennemstregning af den valgte tekst i den samme farve som teksten.
Du tilføjer og formaterer gennemstregning til valgt tekst på følgende måde:
1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen.
2 Vælg den ønskede type gennemstregning på lokalmenuen Tekstgennemstregning i
skriftvinduet:
Enkelt: Gennemstreger teksten med en enkelt streg.
Dobbelt: Gennemstreger teksten med en dobbelt streg.
Der vises en gennemstregning af den valgte tekst i den samme farve som teksten.
3 Du ændrer farve på gennemstregningen ved at vælge en farve på lokalmenuen
Tekstgennemstregning.
4 Vælg en farve i vinduet Farver.
Gennemstregningen får den farve, du vælger, men teksten beholder sin originale farve.
Oprette tekst i kontur
Du kan få tekst til at ligne stencileret konturskrift.
Du opretter tekst i kontur på følgende måde:
1 Vælg den tekst, der skal have kontur, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst.
2 Vælg Format > Skrift > Kontur.
Ændre tekststørrelse
Der er flere måder at ændre teksts punktstørrelse på, så teksten bliver større eller
mindre. Hvis du tit ændrer tekststørrelse, mens du arbejder, kan du føje symbolerne
Større og Mindre til værktøjslinjen og ændre størrelse på teksten med et klik på en
knap.
Vælg først den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, du vil ændre størrelse
på.
Du ændrer den valgte teksts størrelse i intervaller på 1 punkt på følgende måde:
1 Vælg den tekst, du vil ændre størrelse på.
2 Vælg Format > Skrift > Større. Eller vælg Format > Skrift > Mindre.
Du føjer symbolerne Større og Mindre til værktøjslinjen på følgende måde:
1 Vælg Oversigt > Indstil værktøjslinje.
52
2 Træk symbolerne Større og Mindre fra symbolsamlingen til værktøjslinjen. Du kan
anbringe dem overalt på værktøjslinjen.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
3 Klik på OK.
Når du klikker på symbolet Større eller Mindre, ændres størrelsen på den valgte tekst i
intervaller på 1 punkt.
Du angiver en præcis størrelse på valgt tekst på følgende måde:
1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen.
2 Vælg en skriftstørrelse, eller skriv den ønskede størrelse i feltet Størrelse i skriftvinduet.
Du kan få flere oplysninger i “Skriftvinduet” på side 26.
Automatisk formindske tekst
Hvis du har problemer, fordi teksten ikke kan være i felterne med brødtekst- eller
titeleksempler, kan du få Keynote til automatisk at formindske teksten, så du ikke
behøver at regne ud, hvilken størrelse du skal vælge, før teksten kan være der. Hvis der
er for meget tekst i et tekstfelt, så du ikke kan se al teksten, vises der en klipindikator i
form af et lille plustegn (+) i et felt nederst i tekstfeltet.
Først skal du vælge det tekstfelt, som indeholder den tekst, der skal formindskes.
Du formindsker automatisk tekst, så den kan være i et tekstfelt, på følgende måder:
mm Dobbeltklik på klipindikatoren nederst i tekstfeltet.
mm Vælg afkrydsningsfeltet “Auto-formindsk” på formatlinjen
mm Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker i tekstfeltet, og vælg “Auto-formindsk tekst”.
mm Vælg afkrydsningsfeltet Formindsk automatisk tekst i Info om tekst, .
Ved siden af afkrydsningsfeltet i Info om tekst kan du se, hvor meget teksten er blevet
formindsket.
Når du formindsker tekst automatisk, justeres skriftstørrelsen og linjeafstanden,
så der er plads til teksten i tekstfeltet; alle specielle indstillinger af linjeafstand og
skriftstørrelse, som du har valgt, tilsidesættes. Men Keynote formindsker ikke teksten
mere end 40%; hvis teksten stadig er for stor til, at den kan være i tekstfeltet, når den
er blevet formindsket 40%, vises al teksten ikke, og du skal forkorte teksten i feltet,
formindske skriftstørrelsen eller ændre skriften for at få teksten til at være der.
Hvis du kopierer tekst fra et eksempeltekstfelt, hvor teksten er formindsket automatisk,
og indsætter den i et tekstfelt uden automatisk formindskelse, vises teksten i sin
originale størrelse. Hvis du indsætter tekst i et eksempeltekstfelt, hvor der allerede
er anvendt automatisk formindskelse, justeres al teksten, så der er plads til den i
tekstfeltet.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
53
Bemærk: Størrelsen på formindsket tekst vises ikke i skriftvinduet, og de afstande,
teksten vises med, afspejles heller ikke på mærkerne til linje- og tegnafstand i Info om
tekst. Disse kontrolmuligheder afspejler fortsat den skriftstørrelse, tegn- og linjeafstand,
som er valgt til den originale tekststørrelse. Hvis du ændrer disse indstillinger til tekst,
som er formindsket automatisk, påvirkes indstillingerne til den originale tekst, som
du kun ser, hvis du kopierer og indsætter teksten i et nyt tekstfelt uden automatisk
formindskelse.
Du kan anvende automatisk formindskelse på felter med teksteksempler på et
masterlysbillede, hvorefter indstillingen videreføres til alle nye lysbilleder, der
er baseret på det pågældende masterlysbillede. Du kan læse om ændring af
masterlysbilleder i emnerne under “Designe masterlysbilleder og temaer” på side 236.
Sænke eller hæve tekst
Du kan hæve eller sænke tekst i forhold til grundlinjen for at vise den som hævet eller
sænket skrift. Eller hvis du foretrækker det, kan du også nøjes med at hæve eller sænke
teksten i små intervaller i forhold til grundlinjen.
Vælg først den tekst, du vil ændre.
Du hæver eller sænker valgt tekst på følgende måde:
mm Eller vælg Format > Skrift > Grundlinje > Sænket skrift.
mm Vælg Format > Skrift > Grundlinje > Hævet skrift.
Du hæver eller sænker valgt tekst i intervaller på følgende måde:
mm Vælg Format > Skrift > Grundlinje > Hæv.
mm Vælg Format > Skrift > Grundlinje > Sænk.
Du flytter valgt tekst tilbage til grundlinjen på følgende måde:
mm Vælg Format > Skrift > Grundlinje > Brug standard.
Hvis du tit bruger hævet og sænket skrift, når du skriver, kan du føje knapper til
værktøjslinjen, så du kan hæve og sænke skrift med et klik på en knap. Du kan få flere
oplysninger i “Værktøjslinjen” på side 21.
Ændre brugen af store/små bogstaver
Du kan hurtigt ændre tekstblokke fra store bogstaver til små bogstaver eller formatere
tekst som en titel.
Først skal du vælge den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, hvor du vil
ændre brugen af store og små bogstaver.
Du ændrer brugen af store og små bogstaver på en af følgende måder:
mm Vælg Organiser > Skrift > Store bogstaver, og vælg derefter en mulighed på
undermenuen.
54
Kapitel 4    Arbejde med tekst
Du ændrer teksten til store bogstaver ved at vælge Alle store.
Du ændrer teksten til store bogstaver i mindre format ved at vælge Kapitæler.
Du ændrer teksten til et titelformat (gælder kun det engelske sprog), hvor det første
bogstav i hvert ord skrives med stort, ved at vælge Titel.
Du ændrer tekst fra store bogstaver til ingen automatiske store bogstaver ved at vælge
Ingen. Tegnet ændres til det, du faktisk skrev: Hvis du skrev et stort bogstav, bevares
det; hvis du skrev et lille bogstav, gendannes det.
Ændre skrifter
Når teksten er valgt, kan du hurtigt ændre skriftfamilie, format, størrelse, farve og
baggrundsfarve vha. kontrolmulighederne på formatlinjen.
Skriftvinduet giver dig stor kontrol over skrifter. Brug felterne, knapperne og
typografiindstillingerne til at tilpasse udseendet på din tekst.
Du ændrer skriften i valgt tekst på følgende måde:
1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen.
2 I skriftvinduet skal du vælge et skriftnavn i kolonnen Familie og derefter vælge
skriftsnittet i kolonnen Skriftsnit.
Hvis du ikke kan se alle de skriftfamilier, der er installeret på computeren, skal du
vælge Alle skrifter i kolonnen Samlinger eller skrive navnet på den skrift, du søger efter,
i søgefeltet nederst i skriftvinduet.
Der vises et eksempel på den valgte skrift øverst i skriftvinduet. Hvis du ikke kan se
eksempelfeltet øverst i skriftvinduet, skal du vælge Vis eksempel på lokalmenuen
Handling nederst til venstre i skriftvinduet.
3 Juster skriftstørrelsen med størrelsesmærket eller andre størrelsesmuligheder.
4 Juster typografiindstillingerne i den valgte skrift ved at vælge Typografi på
lokalmenuen Handling. I vinduet Typografi skal du klikke på trekanterne for at se og
vælge de forskellige typografiske effekter, der findes til den valgte skrift.
Forskellige skrifter har forskellige typografiske effekter. Se “Bruge avancerede
typografiske funktioner” på side 56 for at få flere oplysninger.
Ændre tekstfarve
Du kan ændre tekstfarve vha. formatlinjen, Info om tekst og skriftvinduet. De
ændringer, du foretager med et af disse værktøjer, tilsidesætter farveindstillinger
udført med de andre værktøjer.
Vælg først den tekst eller det tekstfelt, der indeholder den tekst, du vil ændre farve på.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
55
Her er nogle måder, hvorpå du kan ændre tekstfarve:
mm Klik på feltet Tekstfarve på formatlinjen. I den viste farvepalet skal du vælge en
farve ved at klikke i paletten eller klikke på Vis farver for at åbne farvevinduet, der
indeholder flere farvemuligheder.
mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, klik på Tekst, og klik derefter i
farvefeltet. Vælg en farve i vinduet Farver.
mm klik på Skrifter på værktøjslinjen, klik på knappen Tekstfarve i skriftvinduet (den tredje
knap fra venstre), og vælg derefter en farve i farvevinduet.
Træk en farve fra farvevinduet til den valgte tekst for at ændre tekstfarven. Emnet
under “Farvevinduet” på side 25 indeholder mere udførlige oplysninger om brug af
farvevinduet.
Bruge avancerede typografiske funktioner
Nogle skrifter, f.eks. Zapfino og Hoefler, har avancerede typografiske funktioner, som
du kan bruge til at oprette forskellige effekter. Hvis du bruger en skrift i et tekstfelt, og
skriften har andre tilgængelige typografiske effekter, kan du muligvis ændre mange
af effekterne på undermenuen Skrift på Formatmenuen. Du kan muligvis justere
følgende:
ÂÂ Knibning: Anbring tegn tættere sammen eller længere fra hinanden.
ÂÂ Ligatur: Brug eller udelad stileffekter mellem bogstaver eller i begyndelsen eller
slutningen af linjer, og kombiner to eller flere teksttegn til en glyf.
Uden ligatur
Med ligatur
På undermenuen Ligaturer skal du vælge Brug standard for at bruge de
standardindstillinger til ligaturer, der er anført i typografivinduet til den skrift, du
bruger. Vælg Brug ingen for at slå ligaturer fra i valgt tekst, eller vælg Benyt alle for
at slå ekstra ligaturer til i den valgte tekst.
Der er avancerede typografiske funktioner i vinduet Typografi.
Du åbner vinduet Typografi på følgende måde:
1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen.
2 Vælg Typografi på lokalmenuen Handling (nederst til venstre) i skriftvinduet.
56
Kapitel 4    Arbejde med tekst
Skrive specialtegn og symboler
Med tegnvinduet i Mac OS X kan du indsætte specialtegn som matematiske symboler,
bogstaver med accenter, pile og andre “dingbats” m.m. Du kan også bruge paletten til
at indtaste japanske, traditionelt kinesiske, forenklet kinesiske og koreanske tegn samt
tegn fra andre sprog.
Du indsætter specialtegn eller symboler på følgende måde:
1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor du vil vise specialtegnet eller symbolet.
2 Vælg Rediger > Specialtegn for at åbne tegnvinduet (eller vælg Tegn på lokalmenuen
Handling nederst til venstre i skriftvinduet).
3 Vælg den type tegn, du vil se, på lokalmenuen Vis øverst i tegnvinduet. Hvis du ikke
kan se menuen Vis, skal du klikke på knappen øverst til højre i vinduet for at se den
øverste del af vinduet. Klik på knappen igen for at skjule den øverste del af vinduet.
4 Klik på et emne på listen til venstre for at se de tilgængelige tegn i hver kategori.
5 Dobbeltklik på det tegn eller symbol til højre, som du vil indsætte i dokumentet, eller
vælg tegnet, og klik på Indsæt.
Hvis tegnet eller symbolet har variationer, vises de nederst i vinduet, når du klikke på
trekanten Info om tegn eller Skriftvariation nederst i paletten. Dobbeltklik på et for at
indsætte det i dokumentet.
Hvis tegnet ikke vises i dokumentet, understøtter Keynote muligvis ikke tegnet.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
57
Bruge typografiske anførselstegn
Typografiske anførselstegn er krøllede anførselstegn, hvor starttegnet er anderledes
end sluttegnet. Hvis du ikke bruger typografiske anførselstegn, er tegnene lige, og der
er ingen forskel på start- og sluttegnet.
Typografiske anførselstegn
Lige anførselstegn
Du bruger typografiske anførselstegn på følgende måde:
mm Vælg Keynote > Indstillinger, klik på Automatisk rettelse, og vælg derefter “Brug
citationstegn”.
Tilføje accenter
Du kan bruge Tastaturfremviser til at føje accenter til bogstaver. Tastaturfremviser
viser tegnene i det tastaturlayout eller den indtastningsmetode, der er valgt
på Tastaturmenuen. (Hvis Amerikansk f.eks. er valgt på Tastaturmenuen, viser
Tastaturfremviser tegnene på et amerikansk tastatur.)
Du tilføjer accenter på følgende måde:
1 Vælg Vis tastaturfremviser på Tastaturmenuen i højre side af menulinjen.
Tastaturmenuen vises i højre side af menulinjen og har symbolet for et flag eller et
tegn. Hvis Tastaturmenuen ikke vises, kan du i “Se tastaturlayout til andre sprog” se,
hvordan du viser Tastaturmenuen.
2 Tryk på Skift, Alternativ eller Alternativ-Skift for at fremhæve de tilgængelige
accenttegn i Tastaturfremviser.
Accenttasterne fremhæves. Afhængigt af dit tastatur behøver du muligvis ikke at
trykke på nogen af kombitasterne for at se accenttaster.
3 Anbring indsætningsmærket på det sted i dokumentet, hvor du vil skrive.
4 Tryk på den kombitast, du trykkede på i trin 2 (Skift, Alternativ, Alternativ-Skift eller
ingen tast), og tryk derefter på den tast på tastaturet, som findes på det samme sted
som den accent, der vises i Tastaturfremviser.
5 Slip kombitasten, og tryk derefter på tasten for det tegn, der skal forsynes med en
accent.
Hvis du f.eks. vil skrive et é på et dansk tastatur, skal du trykke på Alternativ-E eller
trykke på accenttegnet på tastaturet og derefter trykke på E.
Se tastaturlayout til andre sprog
Tastaturfremviser viser tegnene i det tastaturlayout eller den indtastningsmetode, der
er valgt på Tastaturmenuen. (Hvis Amerikansk f.eks. er valgt på Tastaturmenuen, viser
Tastaturfremviser tegnene på et amerikansk tastatur.)
58
Kapitel 4    Arbejde med tekst
Du kan bruge Tastaturfremviser til at se, hvor tegn findes på tastaturer til andre sprog,
hvis skrifterne er installeret.
Tastaturmenuen skal være synlig på menulinjen, før du kan åbne Tastaturfremviser.
Du viser Tastaturmenuen på følgende måde:
1 Vælg Apple > Systemindstillinger, og gør et af følgende:
ÂÂ I Mac OS X 10.6 eller en nyere version skal du klikke på Sprog & tekst, klikke på
Indtastningsenheder og derefter vælge afkrydsningsfeltet ved siden af Tastatur- og
tegnfremviser.
ÂÂ I Mac OS X 10.5.7 og ældre versioner skal du klikke på International, klikke på
tastaturmenu og derefter vælge afkrydsningsfeltet ved siden af Tastaturfremviser.
Tastaturmenuen vises i højre side af menulinjen og ligner et flag eller et tegn.
2 Vælg afkrydsningsfeltet ud for et lands tastaturlayout eller indtastningsmetode for at
se tegnlayoutet på tastaturer, der bruges i det pågældende land.
3 Vælg afkrydsningsfeltet ved siden af “Vis tastaturmenu på menulinjen”.
Du ser tastaturlayoutet til et andet sprog på følgende måde:
1 Vælg et sprog eller en indtastningsmetode på Tastaturmenuen, som vises i højre side
af menulinjen.
2 Vælg Vis tastaturfremviser på Tastaturmenuen.
3 Tryk på taster på tastaturet for at se tegnenes placering på Tastaturfremviseren. Tryk på
Alternativ, Skift og Kommando-Alternativ for at se accenter og specialtegn.
4 Du anbringer et tegn ved indsætningsmærket i dokumentet ved at klikke på tasten
med det pågældende tegn i Tastaturfremviser.
Indsætte et hårdt mellemrum
Du kan indsætte et hårdt mellemrum mellem ord for at sikre, at ordene altid vises på
den samme tekstlinje.
Du indsætter et hårdt mellemrum på følgende måde:
mm Tryk på Mellemrumstasten, mens du holder Alternativtasten nede.
Justere skriftudglatning
Hvis skrifterne på skærmen ser uklare, uskarpe eller takkede ud, kan du justere
skriftudglatningen eller ændre den tekststørrelse, hvor Mac OS X begynder at udglatte
skrifter. Skrifter kan også blive forvrænget ved eksport til et PDF-arkiv. Du kan justere
indstillingerne til skriftudglatning for at udglatte de skrifter, der eksporteres til PDFarkiver.
Du udglatter skrifter på skærmen på følgende måde:
1 Åbn Systemindstillinger, og klik på Udseende.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
59
2 Du slår udglatning af skrifter til i Mac OS X v10.6 (Snow Leopard) eller nyere versioner
ved at vælge “Brug LCD-skriftudglatning, når det er tilgængeligt”.
Du vælger en metode til skriftudglatning i Mac OS X v 10.5.7 (Leopard) og ældre
versioner på lokalmenuen “Skriftudglatning”.
Afhængigt af din skærm kan der være ganske lille eller ingen forskel mellem
udglatningsformater.
3 Hvis du vil bruge små skriftstørrelser i dokumentet, skal du vælge en punktstørrelse på
lokalmenuen “Slå tekstudglatning fra til skriftstørrelser”.
Når tekstudglatning er slået til, kan det være sværere at læse mindre skrifter, så det kan
være en god ide at slå det fra til små skriftstørrelser.
Du kan få flere oplysninger om skriftudglatning i Mac OS X ved at klikke på knappen
Hjælp i nederste højre hjørne af vinduet Udseende.
Formatere punkttegn og tal
Mange felter med teksteksempler i Keynote indeholder færdigformaterede punkttegn,
som passer til det tema, du bruger, men du kan ændre dem.
Du kan også ændre punkttegn til tal og vice versa. Eller fjerne formaterede punkttegn
fra teksten. Som standard har frie tekstfelter ingen punkttegn eller tal, men du kan føje
punkttegn og nummerering til al tekst. Du tilføjer, fjerner og ændrer punkttegn eller
nummerering i Info om tekst.
Først skal du vælge nogle afsnit eller et tekstfelt, hvor du vil tilføje eller ændre
punkttegn og nummerering.
Du tilføjer, fjerner eller ændrer format til punkttegn eller nummerering i valgte
afsnit på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Punkttegn.
2 Vælg en indstilling til punkttegn eller nummerering på lokalmenuen Punkttegn & tal,
og foretage derefter evt. justeringer:
Ingen punkttegn: Fjerner punkttegn og formaterer afsnit som almindelig tekst.
Tekstpunkter: Lad os sige, at du vil bruge et tegn, du skriver, som punkttegn. Vælg
et tegn på lokalmenuens liste, eller skriv et nyt tegn i feltet. Du ændrer farve på
punkttegnet ved at klikke i farvefeltet og trække en farve fra farvevinduet til farvefeltet.
Du ændrer punkttegnets størrelse i forhold til teksten ved at angive en procent af den
originale størrelse i feltet Størrelse eller vælge afkrydsningsfeltet “Skaler med tekst” og
angive en procentdel af tekststørrelsen; denne mulighed bevarer størrelsesforholdet
mellem billede og tekst på punkttegnene, selvom du senere ændrer skriftstørrelse i
teksten.
60
Kapitel 4    Arbejde med tekst
Billedpunkter: Bruger et billede (f.eks. en knappenål eller en blomst) som punkttegn.
Vælg en mulighed på listen. Du ændrer punkttegnets størrelse i forhold til teksten
ved at angive en procent af den originale størrelse i feltet Størrelse eller vælge
afkrydsningsfeltet “Skaler med tekst” og angive en procentdel af tekststørrelsen; denne
mulighed bevarer størrelsesforholdet mellem billede og tekst på punkttegnene,
selvom du senere ændrer skriftstørrelse i teksten.
Specielt billede: Lad os sige, at du vil bruge dit eget billede som punkttegn. Find
det ønskede billede i vinduet Åbn, og klik derefter på Åbn. Du ændrer punkttegnets
størrelse i forhold til teksten ved at angive en procent af den originale størrelse i feltet
Størrelse eller vælge afkrydsningsfeltet “Skaler med tekst” og angive en procentdel af
tekststørrelsen; denne mulighed bevarer størrelsesforholdet mellem billede og tekst på
punkttegnene, selvom du senere ændrer skriftstørrelse i teksten.
Numbers: Opretter en nummereret liste. Vælg et nummereringsformat (f.eks. romertal
eller arabertal) på lokalmenuen. Du fortsætter en tidligere liste ved at vælge “Fortsæt
fra forrige”. Ellers skal du vælge “Start ved” og skrive et tal i feltet.
Talrækker: Opretter en hierarkisk ordnet nummereret liste. Vælg et
nummereringsformat (f.eks. romertal eller arabertal) på lokalmenuen. Du fortsætter en
tidligere liste ved at vælge “Fortsæt fra forrige”. Ellers skal du vælge “Start ved” og skrive
et tal i feltet.
3 Hvis underordnede punkter på listen skal have forskellige formater eller et andet
punkttegnsformat – som det normalt er tilfældet med hierarkisk ordnede lister – skal
du klikke på knappen Indrykning for at vælge det næste niveau og derefter vælge
et nyt talformat (eller punkttegnsformat). Gentag denne fremgangsmåde for hvert
indrykningsniveau, som du vil indstille til listens hierarki.
4 Du justerer afstanden mellem punkttegn eller tal og den venstre margen ved at angive
en værdi i feltet Indryk punkttegn eller Indryk tal.
5 Du justerer afstanden mellem punkttegn eller tal og teksten ved at angive en værdi i
felt Indryk tekst.
6 Du anbringer punkter eller tal højere eller lavere i forhold til teksten ved at bruge feltet
Juster.
Om frie tekstfelter og tekst i figurer
Hvis du vil tilføje tekst uden for teksteksemplerne på et lysbillede, kan du føje
et tekstfelt til lysbilledet. Tekstfelter har ingen punkttegn (men du kan tilføje
dem) og er perfekte, når du skal føje billedtekster til billeder, føje mærker til
organisationsdiagrammer eller andre visuelle hjælpemidler, eller hvis du bare skal
tilføje tekst, som skal holdes adskilt fra overskrifter og brødtekstens punkter på
lysbillederne. Hvis du vil anbringe tekst i en figur, der ikke er rektangulær, eller hvis du
vil have større kontrol over farve, kanter og format i tekstbeholderen, skal du anbringe
teksten i en figur.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
61
Tilføje et frit tekstfelt
Anbring et frit tekstfelt på et lysbillede. Hvis du anbringer det på et masterlysbillede,
føjes det hurtigt til alle de lysbilleder, der er baseret på det pågældende
masterlysbillede, f.eks. hvis du vil anbringe oplysninger om ophavsret nederst på alle
lysbillederne.
Du tilføjer et frit tekstfelt på følgende måde:
1 Klik på Tekstfelt på værktøjslinjen, og begynd at skrive.
Der vises et tekstfelt på lysbilledet, og det udvides, efterhånden som du skriver, og der
indsættes linjeskift, hver gang du når til kanten af lysbilledet.
Hvis du klikker uden for tekstfeltet, før du begynder at skrive, skal du dobbeltklikke i
tekstfeltet for at flytte indsætningsmærket ind i feltet og begynde at skrive igen.
2 Når du er færdig med at skrive, skal du klikke uden for tekstfeltet (eller trykke på
Kommando-Retur for at holde op med at redigere og vælge tekstfeltet).
3 Træk vælgehåndtagene for at ændre størrelse på tekstfeltet.
Du kan kun justere bredden på tekstfeltet; dets længde justeres automatisk efter
teksten inden i feltet. Når du har justeret bredden på tekstfeltet, bevares bredden,
og det er kun længden, der ændres, når du tilføjer eller sletter tekst, medmindre du
ændrer bredden igen vha. vælgehåndtagene.
4 Træk tekstfeltet til den ønskede placering på lærredet.
5 Du låser tekstfeltet til lærredet, så det ikke flyttes ved en fejltagelse, mens du arbejder,
ved at vælge tekstfeltet og vælge Organiser > Lås.
Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer udseende på teksten i tekstfeltet, i
“Formatere størrelse og udseende på tekst” på side 50.
Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer afstanden mellem tekst og tekstfeltets
indre kant, i “Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer” på side 65.
Du kan få oplysninger om formatering af tekstfeltets rammer og baggrundsfarve i
“udfyldning af objekter med farver eller billeder” på side 101 og “Ændre formatet på
rammer” på side 97.
Se “Tilpasse et individuelt lysbilledes layout” på side 46, hvis du vil føje et felt med et
titel- eller brødteksteksempel til lysbilledet.
Anbringe tekst inden i en figur
Alle figurer, undtagen streger, kan indeholde tekst.
Du føjer tekst til en figur på følgende måde:
1 Anbring en figur på den ønskede position på lærredet.
Du finder oplysninger om, hvordan du tilføjer figurer, i “Om oprettelse af figurer” på
side 82.
62
Kapitel 4    Arbejde med tekst
2 Dobbeltklik på figuren, og skriv den ønskede tekst.
Hvis teksten går ud over figurens kant, vises en klipindikator.
Klipindikatoren
viser, at teksten går
ud over rammen
omkring en figur.
3 Du ændrer størrelse på figuren ved at vælge den og trække vælgehåndtagene. (Hvis
indsætningsmærket er inde i figuren, skal du trykke på Kommando-Retur for at afslutte
tekstredigering og vælge figuren.)
4 Du roterer figuren ved at holde Kommandotasten nede, mens du holder markøren
over et hjørne af figuren. Når markøren vises som en kurvet pil, skal du rotere figuren
ved at trække.
Du bevarer teksten vandret, når du har roteret figuren, ved at vælge > Figur > “Nulstil
tekst- og objekthåndtag”.
5 Du føjer tekst til en figur, som er en del af en gruppe, ved at dobbeltklikke i
tekstområdet i den figur, der skal redigeres.
Hvis du ændrer størrelse på gruppen, ændres størrelsen på alle elementer, undtagen
teksten, men du kan stadig vælge tekst og ændre dens skriftstørrelse. Se “Gruppere
og ophæve gruppering af objekter” på side 94 for at få oplysninger om gruppering af
objekter.
Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer udseende på teksten i figuren, i
“Formatere størrelse og udseende på tekst” på side 50.
Du kan få oplysninger om, hvordan du ændrer afstanden mellem tekst og figurens
indre kant, i “Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer” på side 65.
Du kan få oplysninger om formatering af figurens rammer og baggrundsfarve i “Ændre
formatet på rammer” på side 97 og “udfyldning af objekter med farver eller billeder” på
side 101.
Indstille justering af tekst og afstand
Du kan hurtigt foretage enkle indstillinger af vandret justering (f.eks. centrering eller
venstrejustering af tekst) vha. Formatmenuen.
Når tekst i et tekstfelt, en kommentar eller figur er valgt, er det hurtigst at indstille
tekstens vandrette justering og linjeafstand vha. formatlinjen.
Til lodret justering og vandret finjustering skal du bruge Info om tekst.
Du indstiller tabulatorer vha. de vandrette linealer (vælg Oversigt > Vis linealer).
Kapitel 4    Arbejde med tekst
63
Justere tekst vandret
Du kan ændre justeringen af afsnit i et tekstfelt, en tabelcelle, et tekstfelt, figur eller en
kolonne, så teksten er justeret til den venstre eller højre kant, centreret eller justeret i
forhold til både venstre og højre kant (lige margener).
Først skal du vælge den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, der skal
justeres.
Du giver teksten lige margener eller venstrejusterer, centrerer eller højrejusterer
den på følgende måder:
mm Klik på justeringsknapperne på Formatlinjen.
mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. Klik på en
af de fem vandrette justeringsknapper, til højre for farvefeltet.
mm Vælg Format > Tekst > Venstrejuster, Centrer, Højrejuster, Lige margener eller Juster
tabelcelle automatisk
Fra venstre til højre har knapperne på formatlinjen og i Info om tekst følgende
virkning:
Venstrejuster: Anbringer hver tekstlinje mod objektets venstre margen.
Centreret: Anbringer centrum for hver tekstlinje ved objektets centrum.
Højrejuster: Anbringer hver tekstlinje mod objektets højre margen.
Lige margener: Justerer afstanden mellem tegn i hver linje, så linjerne når ud til både
venstre og højre margen af objektet.
Juster tabelcelle automatisk: Venstrejusterer tekst og højrejusterer tal i en tabelcelle.
(Denne mulighed er kun tilgængelig, hvis du har valgt en tabel eller tabelcelle.)
De første fire justeringsknapper findes på formatlinjen, når tekst er valgt. Den femte
vandrette justeringsknap er også tilgængelig på formatlinjen, når en tabelcelle er valgt.
Hvis du vil indrykke den første tekstlinje i et afsnit eller læse, hvordan du fjerner
indrykning af afsnit, skal du læse “Justere tekst med tabulatorer og indrykning af
afsnit” på side 67.
Justere tekst lodret
Du kan ændre den lodrette justering af afsnit i en tabelcelle, et tekstfelt eller en figur,
så teksten justeres i forhold til den øverste eller nederste kant eller centreres mellem
top og bund.
64
Du justerer tekst i et tekstfelt, en tabelcelle eller figur i forhold til den øverste eller
nederste kant eller centrerer den imellem dem på følgende måde:
1 Vælg det tekstfelt, den tabelcelle eller figur, hvis justering du vil ændre.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst.
3 Klik på en af de tre lodrette justeringsknapper for at justere tekst i forhold til den
øverste kant, midten eller den nederste kant af tabelcellen, tekstfeltet eller figuren.
De lodrette justeringsknapper findes også på formatlinjen, når du arbejder med en
tabelcelle.
Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer
Afstanden mellem rammerne i et tekstfelt eller en figur og teksten indeni kaldes
indskudsmargen. Du kan justere denne afstand vha. et mærke i Info om tekst.
Du justerer indskudsmargen på følgende måde:
1 Vælg et tekstfelt eller en figur, der indeholder tekst.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tekst.
3 Klik på Tekst i Info om tekst.
4 Træk mærket indskudsmærket nederst i Info om tekst, indtil du er tilfreds med
udseendet, eller angiv en værdi i feltet ved siden af.
Angiv, hvor megen plads der skal være omkring
tekst i et tekstfelt, en figur eller tabelcelle.
Indstille afstanden mellem tekstlinjer
Du kan øge eller mindske afstanden mellem tekstlinjer vha. kontrolmuligheden
Linjeafstand på formatlinjen (vises, når tekst eller et tekstfelt er valgt).
Du kan finjustere linjeafstanden endnu mere vha. kontrolmulighederne i Info om tekst.
Du justerer hurtigt linjeafstand på følgende måde:
mm Vælg den tekst, du vil ændre, og vælg derefter en værdi på lokalmenuen linjeafstand.
Klik for at ændre afstanden
mellem tekstlinjer.
Hvis du vælger Vis mere, åbnes Info om tekst.
Du foretager mere nøjagtige afstandsjusteringer på følgende måde:
1 Vælg den tekst, du vil ændre.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst.
3 Flyt mærket Linje til venstre for at nedsætte afstanden eller til højre for at øge den.
Du angiver en præcis værdi for linjeafstand ved at skrive en punktværdi i feltet Linje
eller klikke på pil op eller pil ned ud for feltet.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
65
4 Vælg en linjeafstand på lokalmenuen Linjeafstand, som vises, når du klikker på teksten
under feltet Linje.
Feltet Linje: Skriv en
værdi (eller klik på
pilene) for at angive
afstanden mellem
tekstlinjer i et afsnit.
Lokalmenuen
Linjeafstand: Klik på
teksten under feltet
Linje, og vælg en
linjeafstand.
Standardlinjeafstand (Enkelt, Dobbelt, Flere): Afstanden mellem linjer er proportional
med skriftstørrelsen. Brug denne mulighed, når den relative afstand mellem opstreger
(dele af bogstaver, som går op til toppen af linjen og nedstreger (dele af bogstaver
som går under linjen) skal være fast. Med Enkelt indstilles afstanden til en linje og med
Dobbelt indstilles den til to. Brug Flere for at indstille værdier for linjeafstand mellem
enkelt og dobbelt eller større end dobbelt.
Mindst: Afstanden fra en linje til den næste vil aldrig blive mindre end den værdi,
du indstiller, men den kan være større i tilfælde af større skrifter for at forhindre, at
tekstlinjer overlapper hinanden. Brug denne mulighed, når afstanden mellem linjer bør
være fast, men hvor overlapning er uønsket, hvis teksten bliver stor.
Præcis: Afstanden mellem grundlinjerne.
Mellem: Den værdi, du indstiller, forøger afstanden mellem linjer i stedet for at forøge
højden på linjerne. I modsætning hertil fordobler dobbelt linjeafstand højden på hver
linje.
Indstille afstand før eller efter et afsnit
Du kan forøge eller formindske afstanden før og efter afsnit.
Du justerer mængden af afstand før eller efter et afsnit på følgende måde:
1 Vælg de afsnit eller det tekstfelt, du vil ændre.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst.
3 Træk mærkerne Før afsnit eller Efter afsnit, indtil du er tilfreds med udseendet, eller
angiv en værdi (f.eks. 5 pkt.) i felterne ved siden af.
Når du har indstillet afstanden efter afsnit til en anden værdi end afstanden før det
følgende afsnit, vil den højeste værdi blive benyttet. Hvis værdien i Efter afsnit til det
første afsnit f.eks. er 12 punkter, og værdien i Før afsnit til det følgende afsnit er 14
punkter, bliver afstanden mellem afsnit 14 punkter.
Afstand før et afsnit vises ikke, hvis afsnittet er i et tekstfelt, en figur eller tabelcelle.
66
Kapitel 4    Arbejde med tekst
Du indstiller afstand omkring tekst i felter, figurer og tabelceller under Indskudsmargen
som beskrevet i “Justere afstanden inden for et tekstfelts rammer” på side 65.
Justere afstand mellem tegn
Du kan forøge eller formindske afstanden mellem teksttegn.
Vælg først den tekst eller det tekstfelt, som indeholder den tekst, du vil ændre.
Du justerer afstanden mellem valgte tegn på en af følgende måder:
mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. Træk
mærket Tegn, eller angiv en procentdel i feltet Tegn for at indstille den ønskede
afstand.
mm Vælg Format > Skrift > Knibning, og vælg en mulighed på undermenuen for at
gøre teksten “strammere” eller “løsere” i intervaller. Gentag, indtil du er tilfreds med
udseendet.
Justere tekst med tabulatorer og indrykning af afsnit
Når du trykker på Tabulatortasten (eller Alternativ-Tabulator, hvis du arbejder i en
tabelcelle), flytter indsætningsmærket (og evt. tekst til højre for det) til det næste
tabulatorstop, og evt. ny tekst, du skriver, begynder derfra. Som standard er der
tabulatorer for hver fem mellemrum, men du kan indstille dine egne tabulatorer
vha. tabulatorsymbolerne på den vandrette lineal. Brug også linealen til at indstille
tekstmargener, indrykning af første linje i et afsnit samt indrykning af punkttegn.
Hvis du vil vise tabulator- og indrykningssymboler på den vandrette lineal, skal du
sørge for, at linealen vises, og at der er valgt noget tekst på lysbilledet. Du kan indstille
linealen til at vise de ønskede enheder i vinduet Lineal.
Venstre tabulator
Højre tabulator
Centreret tabulator
Der vises blå tabulatorsymboler
under den vandrette lineal, når
du vælger tabuleret tekst.
Decimaltabulator
Indrykning af første linje
Venstre indrykning
Højre indrykning
Symbolerne er nogle meget små blå figurer på den vandrette lineal. Der er flere typer,
som alle viser forskellige typer justering:
Trekant mod højre: Justerer tekstens venstre kant med tabulatoren.
Trekant mod venstre: Justerer tekstens højre kant med tabulatoren.
Rombe: Anbringer midten af teksten ved tabulatoren.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
67
Cirkel: Ved tal justeres decimaltegnet (et komma eller et punktum) efter tabulatoren.
Trekant nedad: Indstiller tekstens indrykning fra venstre og højre i det valgte afsnit.
Smalt rektangel: Indstiller indrykning af den første linje (hængende indrykning) i det
valgte afsnit.
Lille kvadrat: Indstiller indrykning af punkttegn (eller tal) i det valgte afsnit.
Du indstiller den vandrette lineal på følgende måde:
1 Vælg Oversigt > Vis linealer for at vise den vandrette lineal.
Anbring indsætningsmærket i noget tekst for at se de små blå tabulatorsymboler i det
aktuelle afsnit.
2 Du ændrer måleenheden på linealer ved at vælge Keynote > Indstillinger, klikke på
Linealer og vælge et emne på lokalmenuen Linealenheder.
Du viser mål som en procent af afstanden på tværs af siden ved at vælge Keynote >
Indstillinger, klikke på Linealer og derefter vælge “Vis linealenheder som procent”.
Du anbringer linealens vandrette udgangspunkt midt på siden ved at vælge Keynote >
Indstillinger, klikke på Linealer og derefter vælge “Anbring udgangspunkt på midten af
linealen”.
Når du ændrer linealindstillinger i indstillingerne i Keynote, anvendes de nye
indstillinger i alle dokumenter vist i Keynote, indtil du ændrer indstillingerne igen.
Her er nogle metoder til arbejde med tabulatorer:
mm Du flytter en tabulator ved at trække dens symbol langs linealen.
mm Du tilføjer en ny tabulator ved at klikke på linealen ud for det sted, hvor den nye
tabulator skal være.
mm Du ændrer tabulatoren til en anden type justering ved at dobbeltklikke på
tabulatorsymbolet flere gange, indtil den ønskede type vises, eller ved at holde
ctrl-tasten nede, mens du klikker på tabulatorsymbolet, og vælge en mulighed på
genvejsmenuen.
Vælg mellem disse
tabulatortyper.
mm Du fjerner en tabulator ved at trække dens symbol væk fra linealen.
68
Kapitel 4    Arbejde med tekst
Du kan indstille indrykning af afsnit på følgende måder:
mm Du indstiller indrykning af første linje i afsnittet ved at trække det smalle, rektangulære
symbol langs linealen.
Indrykning af første linje
Venstre indrykning
Højre indrykning
mm Du ændrer højre indrykning af afsnit ved at trække højre indrykningssymbol (blå
trekant, der peger nedad, på højre side af den vandrette lineal) til den position, hvor
afsnittets højre kant skal slutte.
mm Du ændrer venstre indrykning ved at trække venstre indrykningssymbol (blå trekant,
der peger nedad, på venstre side af linealen) til den position, hvor afsnittets venstre
kant skal starte.
Du indstiller indrykning af punktopstilling (eller nummerering) på følgende måde:
mm Træk det lille, blå kvadrat langs linealen.
Præsentere tekst i spalter
Du kan arrangere tekst i et tekstfelt eller en rektangulær figur i spalter. Når teksten har
udfyldt en spalte, flyder den ind i den næste spalte.
Brug lokalmenuen Spalter på formatlinjen til hurtigt at opdele tekst i spalter. Du
indstiller spalter med forskellig eller præcis bredde eller opretter mere end fire spalter
vha. Info om tekst.
Vælg først det tekstfelt eller den rektangulære figur, som du vil formatere med
tekstspalter.
Du inddeler hurtigt tekst i ens spalter på følgende måde:
mm Klik på knappen Spalter på formatlinjen, og angiv det ønskede antal spalter (op til fire).
Du opretter og formaterer spalter vha. Info om tekst på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Spalter.
2 Angiv det ønskede antal spalter i feltet Spalter.
3 Du opretter spalter af forskellig bredde ved at fravælge “Ens spaltebredde”,
dobbeltklikke på en spalteværdi i tabellen og skrive en ny bredde.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
69
Du opretter spalter med samme bredde ved at vælge “Ens spaltebredde”.
4 Du ændrer afstanden mellem spalter ved at dobbeltklikke på en værdi for
indermargen og skrive en ny værdi.
Kontrollere, om der er fejl i teksten på lysbilleder
Keynote indeholder flere værktøjer til stavekontrol og rettelse af fejl.
Kontrollere stavefejl
Keynote indeholder en funktion til stavekontrol, som du kan indstille til at markere
stavefejl, mens du skriver. Eller hvis du foretrækker det, kan du kontrollere hele
dokumentet på en gang eller kontrollere valgt tekst på et hvilket som helst tidspunkt.
Når stavekontrollen finder fejl, vises de forkert stavede ord med en rød streg under.
Du kan finde forkert stavede ord på følgende måder:
mm Du kontroller stavning, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Stavekontrol >
"Løbende stavekontrol".
Du slår stavekontrol fra, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Stavekontrol >
"Løbende stavekontrol" for at vælge det fra (sørg for, at der ikke er noget hak ud for
kommandoen).
mm Du kontroller stavning fra indsætningsmærkets placering til slutningen af
lysbilledshowet ved at klikke for at anbringe indsætningsmærket og vælge Rediger >
Stavekontrol > Udfør stavekontrol. Du begrænser stavekontrollen til en bestemt del af
dokumentet ved at vælge den tekst, du vil kontrollere, før du vælger kommandoen.
Det første forkert stavede ord, der findes, fremhæves. Du kan rette det eller vælge den
samme kommando igen for at fortsætte kontrollen af dokumentet.
Du kan komme hurtigere gennem teksten ved at trykke på Kommando-semikolon (;)
for at fortsætte kontrollen af dokumentet.
mm Du kontroller stavning og ser forslag til forkert stavede ord ved at vælge Rediger >
Stavekontrol > Stavekontrol.
Vinduet Stavekontrol åbnes. Hvis du automatisk vil acceptere forslag til forkert stavede
ord, skal du vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og derefter
vælge “Brug automatisk forslag fra stavekontrol”.
Der findes flere oplysninger om arbejde med vinduet Stavekontrol i “Arbejde med
forslag til stavemåder” på side 70.
Arbejde med forslag til stavemåder
Brug vinduet Stavekontrol til at finde alternative stavemåder til ord i teksten i dit
lysbilledshow.
70
Kapitel 4    Arbejde med tekst
Du arbejder med forslag til stavemåder på følgende måde:
1 Vælg Rediger > Stavekontrol > Stavekontrol.
Vinduet Stavekontrol åbnes, og det første forkert stavede ord fremhæves.
Hvert sprog har sin egen staveordbog. Du kontrollerer, at det korrekte sprog er valgt,
ved at vælge den tekst, du vil arbejde med, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på
knappen Tekst og derefter klikke på Mere. Vælg et sprog på lokalmenuen Sprog.
2 Du erstatter det forkert stavede ord i teksten ved at dobbeltklikke på det korrekte ord
eller den korrekte stavemåde på listen over forslag til rettelser.
3 Hvis det korrekte ord ikke vises på listen over forslag til rettelser, men du kender den
korrekte stavemåde, kan du vælge det forkert stavede ord i vinduet Stavekontrol,
skrive det korrekte ord og derefter klikke på Skift (eller Ret).
4 Hvis den aktuelle stavemåde er korrekt, og du vil lade ordet være, som det er, skal
du klikke på Ignorer eller Husk. Brug Husk, hvis du ofte bruger ordet og vil føje det til
staveordbogen.
Hvis du har brugt Husk og vil fortryde virkningen af handlingen Husk, skal du gøre et
af følgende:
ÂÂ Hvis du bruger Mac OS X version 10.4, skal du skrive ordet i tekstfeltet under listen
Gæt og derefter klikke på Glem.
ÂÂ Hvis du bruger Mac OS X version 10.5, skal du ctrl-klikke på ordet og vælge Husk
ikke stavemåde på lokalmenuen.
5 Hvis der ikke er noget forslag på listen over forslag til rettelser, kan du vælge det
forkert stavede ord i vinduet Stavekontrol og prøve en anden stavemåde.
6 Klik på Find næste, og gentag trin 2 til 5, indtil du ikke finder flere stavefejl.
Du kan også holde ctrl-tasten nede og klikke på et forkert stavet ord. På lokalmenuen
kan du vælge en anden stavemåde, klikke på Husk eller på Ignorer.
Erstatte tekst automatisk
Keynote kan indstilles til at genkende og erstatte tekst, som du ikke ønsker. Når du
skriver f.eks. “tli”, kan Keynote automatisk ændre det til “til”.
Du indstiller automatisk erstatning af tekst på følgende måde:
1 Vælg Keynote > Indstillinger.
2 Klik på Automatisk rettelse, og foretag de ønskede indstillinger.
Hvis enkle og dobbelte anførselstegn automatisk skal konverteres til typografiske
anførselstegn, så start- og sluttegnene bliver forskellige, skal du vælge “Brug
typografiske anførselstegn”.
Du sikrer, at det første ord i en sætning starter med et stort bogstav ved at vælge “Ret
store bogstaver”.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
71
Hvis bogstaverne i de engelske ordenstal “1st”, “2nd”, “3rd” osv. automatisk skal
konverteres til hævet skrift, skal du vælge “Skriv engelske ordenstal med hævet skrift”.
Du indstiller Keynote til automatisk at registrere, at det, du skriver, er en e-postadresse
eller URL-adresse, ved at vælge “Registrer automatisk e-post- og webadresser”. De
e-post- og webadresser, du skriver, bliver automatisk til henvisninger til Mail eller Safari.
Du bruger automatisk fremstilling af lister ved at vælge “Registrer lister automatisk”.
Du erstatter automatisk forkert stavede ord, når der kun er en mulighed i ordbogen,
ved at vælge “Brug automatisk forslag fra stavekontrol”.
Du erstatter et eller flere tegn med et eller flere andre tegn ved at vælge “Symbol- og
teksterstatning”. Brug derefter rækkerne i tabellen til at definere og aktivere bestemte
erstatninger. Når du skriver f.eks. (c), kan du få Keynote til automatisk at konvertere det
til © ved at anbringe et hak i kolonnen Til. Du føjer en række til tabellen for at definere
din egen erstatning ved at klikke på knappen Tilføj (+). Du fjerner et valgt emne ved at
klikke på knappen Slet (–).
Når du har defineret erstatningsindstillinger, anvendes de på al tekst, som du ændrer
eller tilføjer i alle Keynote-dokumenter.
Finde og erstatte tekst
Du kan finde alle forekomster af et ord eller udtryk i et dokument og vælge at ændre
det til noget andet.
Du finder og erstatter tekst på følgende måder:
mm Vælg Rediger > Find > Find, klik på Enkelt eller Avanceret for at indstille kriterier for
søg og erstat, og klik derefter på en knap for at søge og erstatte.
Enkelt: Skriv den tekst, du vil finde, i feltet Find, og skriv evt. tekst, du vil erstatte den
med, i feltet Erstat.
Avanceret: Ud over at skrive i felterne Find og Erstat kan du indstille yderligere
kriterier for søg og erstat.
Erstat alle: Finder og erstatter automatisk alle forekomster, uden at du skal tage
stilling til det.
Erstat: Erstatter det valgte med erstatningsteksten.
Erstat & find: Erstatter det valgte med erstatningsteksten og finder med det samme
den næste forekomst af søgeteksten.
Næste eller Forrige: Finder den næste eller forrige forekomst af søgeteksten.
72
Kapitel 4    Arbejde med tekst
mm Brug de andre kommandoer på menuen Rediger > undermenuen Find.
Find: Viser resultatet af søgning efter ord, der skrives i dokumentets søgefelt.
Find næste eller Find forrige: Finder den næste eller forrige forekomst af den aktuelle
søgetekst.
Søg med det valgte: Finder den næste forekomst af den valgte tekst..
Hop til det valgte: Viser den valgte tekst, hvis den ikke vises allerede.
Kapitel 4    Arbejde med tekst
73
Arbejde med billeder, figurer og
andre objekter
5
Læs, hvordan du tilføjer, bearbejder og ændrer billeder og
figurer i et lysbilledshow. Mange af de samme teknikker kan
også anvendes på andre objekter, f.eks. diagrammer, tabeller,
tekstfelter og film.
Et objekt er et emne, som du anbringer på lysbilledet, og som vises under
præsentationen. Billeder, figurer, film, tekstfelter, tabeller og diagrammer er alle
objekter.
Dette kapitel fokuserer på billeder, dvs. fotografier eller PDF-arkiver, og figurer, som
inkluderer enkle figurer, der er tegnet i forvejen (f.eks. trekanter og pile), og specielle
figurer, som du selv kan tegne vha. værktøjerne i Keynote. De fleste af de teknikker til
placering og bearbejdning af figurer og billeder, som beskrives i dette kapitel, er fælles
for tabeller, diagrammer og andre objekter. Alle overvejelser om speciel formatering af
tabeller, diagrammer, film, tekstfelter og weboversigter beskrives i senere kapitler.
Importere billeder
Keynote accepterer alle formater understøttet af QuickTime, inkl. følgende grafiktyper:
ÂÂ TIFF
ÂÂ GIF
ÂÂ JPEG
ÂÂ PDF
ÂÂ PSD
ÂÂ EPS
ÂÂ PICT
74
Gør et af følgende for at importere et billede:
mm Klik på Medier på værktøjslinjen, klik på Fotografier i mediebrowseren, vælg det album,
hvor billedet findes, og træk derefter et miniaturebillede for at anbringe billedet det
ønskede sted.
Klik først på en knap for
at gå til mediearkiverne.
Vælg derefter en kilde.
Træk derefter et emne til
dokumentet eller et billedområde
i et af infovinduerne.
Søg efter et arkiv ved
at skrive navnet her.
Knapperne øverst i mediebrowseren giver dig adgang til billeder i dit iPhoto-bibliotek,
film i mappen Film og lydarkiver i iTunes-biblioteket.
mm Vælg Indsæt > Vælg, vælg arkivet, og klik derefter på Indsæt.
mm Træk et arkiv fra Finder.
mm Træk et arkiv fra et andet program.
Når du har importeret dit billede, kan du trække det til lærredet og anbringe det,
hvor du vil. Træk billedet til lysbillednavigatoren for at oprette et nyt lysbillede, som
indeholder billedet.
Du kan bruge værktøjerne i Keynote til at afmaske (beskære) et billede, ændre dets
lysstyrke, kontrast og andre billedkvaliteter eller slette dets baggrund.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
75
Hvis du vil vide mere om bearbejdning og brug af billeder i større
præsentationsdesign, inklusive hvordan du anbringer, justerer, ændrer størrelse på,
vender, tilføjer skygger, reflektion, kanter m.m., henvises du til de relevante emner i
“Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende” på side 88. Hvis
du vil vide, hvordan du får billeder til at ændre eller flytte sig på lysbilledet under en
præsentation, skal du læse emnerne i Kapitel 7, “Bruge animation i lysbilledshow,” på
side 115.
Automatisk reducere billeders størrelse, så de passer til lysbillederne
Hvis et billede, som du anbringer på et lysbillede, er større end lysbilledet, skalerer,
Keynote som standard billedet ned, så det kan være på lysbilledet (kaldes også
formindskelse). Et formindsket billede indeholder færre pixler end originalen, fordi
nogle af billeddataene fjernes. Billeder i JPEG-format bliver ved med at være JPEGbilleder; andre formater konverteres til TIFF. Når du har reduceret et billedes størrelse,
kan du ikke gendanne dets originale størrelse ved at klikke på Original str. i Info om
metrik. Du kan undgå at formindske billeder og bruge dem i deres originale størrelse
ved at slå automatisk formindskelse fra i Keynote-indstillinger.
Du slår automatisk formindskelse af billeder fra på følgende måde:
1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik derefter på Generelt.
2 Fravælg afkrydsningsfeltet “Formindsk placerede billeder”.
Hvis du vil forøge eller formindske en grafiks størrelse meget, bør du overveje
at konvertere grafikken til et PDF-dokument, før du bruger den i Keynote PDFdokumenter mister ikke deres skarphed, selvom deres størrelse ændres meget. Andre
arkivtyper bevarer muligvis ikke deres skarphed lige så godt, hvis de bliver gjort større
eller mindre.
∏∏ Tip: Du kan også konvertere et billede på skrivebordet til et PDF-arkiv vha. af
programmet Skærmbillede. Åbn Skærmbillede (ligger i mappen Hjælpeprogrammer
i mappen Programmer på harddisken). Vælg Skærmbillede > Det valgte, og vælg
derefter det billede, du vil konvertere til et PDF-arkiv. Vælg Arkiv > Udskriv, og klik
derefter på Eksempel for at arkivere billedet som et PDF-arkiv.
Erstatte temabilleder med dine egne medier
De fotografier, der vises i hvert Keynote-tema, er faktisk medieeksempler. Når du
trækker dine egne billeder eller filmarkiver til disse eksempler, bliver de automatisk
tilpasset, så deres størrelse, position og rammer passer til lysbilledets tema.
Du kan teste, om medierne på et lysbillede er eksempler, ved at pege på dem med
markøren og se, om der vises et hjælpemærke med instruktioner om, at du skal trække
dine egne medier til eksemplet.
76
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Her er nogle metoder til arbejde med medieeksempler:
mm Du erstatter et medieeksempel med dit eget billed-, film- eller lydarkiv ved at trække
arkivet fra mediebrowseren, Finder eller et andet program til medieeksemplet.
mm Du ændrer størrelse på eller flytter et billede inden for et medieeksempel ved at klikke
på knappen Rediger maske, som svæver over billedet, når du har anbragt det på
eksemplet. Gør derefter et af følgende:
Du ændrer størrelse på et billede inden for medieeksemplet ved at trække
størrelseshåndtaget over knappen Rediger maske.
Du flytter et billede inden for eksemplet ved at holde markøren på billedet (markøren
kan se ud som en hånd) og trække billedet til det ønskede sted.
Du erstatter et emne, som du allerede har placeret i et medieeksempel ved at trække et nyt
arkiv til det. Du behøver ikke at slette det gamle arkiv først.
mm Du flytter et medieeksempel på lærredet ved at trække det til det ønskede sted.
mm Du fjerner et medieeksempel fra lærredet ved at vælge eksemplet og trykke på
Slettetasten.
Du kan få oplysninger om, hvordan du opretter medieeksempler eller konverterer dem
til "rigtige" medier for at tilpasse et masterlysbillede, i “Definere medieeksempler” på
side 240.
Afmaske (beskære) billeder
Du kan beskære billeder uden at foretage ændringer i billedarkiverne ved at afmaske
kanterne for at slippe for uønskede dele eller for at ændre billedets konturer. Hvis du
ikke vælger en figur til masken, bruger Keynote som standard en rektangulær maske,
men du kan bruge alle de figurer, der findes i Keynote, inklusive en speciel figur, som
du har oprettet med tegneværktøjer, til at afmaske kanterne på et billede.
Du afmasker et billede med et rektangel på følgende måde:
1 Importer det billede, du vil afmaske.
2 Vælg billedet, og klik på knappen Afmask på værktøjslinjen (eller vælg Format >
Afmask).
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
77
Der vises en maske over billedet, og der vises nogle håndtag til justering.
Træk vælgehåndtagene for at
ændre størrelse på masken.
Træk billedet for at placere
den del, du vil vise.
Træk mærket for at ændre
størrelse på billedet.
Klik for at vise eller skjule
området uden for masken.
3 Du ændrer størrelse på billedet ved at trække mærket over knappen Rediger maske.
4 Du kan justere masken yderligere ved at gøre følgende:
ÂÂ Du ændrer størrelse på masken ved at trække vælgehåndtagene på maskefiguren. Du
bevarer maskens proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker.
ÂÂ Du roterer masken ved at holde Kommando nede, mens du trækker et
hjørnehåndtag på masken.
5 Træk billedet for at flytte den del, der skal vises, eller flyt masken ved at klikke på dens
kant og trække den.
6 Når du er tilfreds med placeringen af og størrelsen på dit billede og afmaskningen, kan
du gøre et af følgende som afslutning:
ÂÂ Dobbeltklik på masken eller billedet.
ÂÂ Tryk på Retur.
ÂÂ Klik uden for billedet.
ÂÂ Klik på Rediger maske.
7 Du ændrer størrelse på eller roterer det afmaskede billede ved at trække eller
Kommando-trække dets vælgehåndtag.
8 Du ændrer størrelsen på det afmaskede billede ved at dobbeltklikke på det afmaskede
billede og derefter klikke på Rediger maske.
Gentag ovennævnte trin efter behov.
9 Du fjerner afmaskningen af billedet ved at klikke på Fjern afmaskning på
værktøjslinjen (eller vælge Format > Fjern afmaskning).
Du afmasker billedet med en færdigtegnet figur (f.eks. en cirkel eller en stjerne) på
følgende måde:
mm Vælg billedet, og vælg Format > “Afmask med figur” > figur.
78
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Juster størrelsen, og juster billedet og afmaskningen ligesom med alle andre
afmaskede billeder som beskrevet ovenfor.
Du afmasker billedet med en speciel figur på følgende måde:
1 Opret den figur, du vil bruge som maske, og træk den over det billede, der skal
afmaskes.
2 Hold Skift nede, og klik for at vælge både figuren og billedet, klik derefter på Afmask
på værktøjslinjen (eller vælg Format > “Afmask med valgt figur”).
3 Juster størrelsen, og juster billedet og afmaskningen ligesom med alle andre
afmaskede billeder som beskrevet ovenfor.
Reducere billedarkivers størrelse
Hvis du har ændret størrelse på eller afmasket et meget stort billedarkiv, og du vil
arkivere billedarkivet som en del af dit Keynote-dokument (så du nemt kan overføre
det til en anden computer), men holde dokumentstørrelsen på et minimum, kan du
vælge kun at arkivere den lille (beskårede eller formindskede) version at billedet i din
præsentation.
Før du mindsker billedarkivstørrelsen, skal du arkivere dokumentet. Se “Arkivere en
præsentation” på side 32, hvis du vil vide mere om, hvordan du gør det.
Du reducerer dokumentets arkivstørrelse på en af følgende måder:
mm Du mindsker størrelsen på et individuelt billedarkiv, som du har afmasket eller gjort mindre,
ved at vælge billedet og vælge Format > Billede > Formindsk størrelse på billedarkiv.
mm Du formindsker størrelsen på alle afmaskede og formindskede billeder og forkortede
videoer ved at vælge Arkiv > Formindsk arkivstørrelse.
Se “Reducere størrelsen på mediearkiver” på side 113, hvis du vil vide, hvordan du
reducerer størrelsen på filmarkiver.
Bemærk: Når du har reduceret størrelsen på afmaskede eller formindskede
billedarkiver, kan du ikke gendanne deres originale størrelse. Hvis du senere
vil gendanne deres originale størrelse, skal du føje de originale billedarkiver til
dokumentet igen.
Du kan ikke reducere størrelsen på billeder, der bruges til billedfyld eller handlingsbyg,
på denne måde. Nogle typer billedarkiver kan måske heller ikke formindskes.
Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede
Værktøjet Instant Alpha sikrer, at du kan gøre dele af et billede gennemsigtigt for at
fjerne billedbaggrunden.
Du får de bedste resultater, hvis du fjerner dækkende farver med skarpe grænser
omkring dem. Du fjerner mindre skarpe områder ved at vælge et mindre område og
gentage handlingen.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
79
Du fjerner uønskede elementer på følgende måde:
1 Vælg billedet.
2 Klik på Alfa på værktøjslinjen (eller vælg Format > Instant Alpha).
3 Klik på den farve, du vil gøre gennemsigtig, og træk derefter langsomt hen over den.
Når du trækker, vælges det tilstødende
område, som bruger farver, der ligner
den farve, du klikker på.
Mens du trækker, vokser det valgte, så det omfatter tilstødende områder, der bruger
lignende farve. Du kan kontrollere, hvor meget der vælges af et billede, ved at trække
mindre eller mere.
Hvis du holder Alternativtasten nede, mens du trækker, bliver alle forekomster af den
farve, som du trækker over, fjernet fra billedet.
4 Gentag trin 3 så ofte, du vil.
Når du trækker mere her...
...vælges mere
af billedet.
Du kan altid gendanne de elementer, du har fjernet fra billedet. Du vender tilbage til
originalbilledet ved at vælge Format > Fjern Instant Alpha. Du gendanner elementer
i billedet, som er fjernet vha. Instant Alpha, ved at vælge Rediger > Fortryd Instant
Alpha, indtil elementerne er gendannet.
Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger
Du kan ændre lysstyrke, kontrast og andre indstillinger for at forbedre billedets
kvalitet eller for at oprette interessante effekter. De justeringer, du foretager, har ingen
indflydelse på originalbilledet, men kun på billedets udseende i Keynote.
80
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Du justerer et billede på følgende måde:
1 Vælg billedet.
2 Vælg Oversigt > Vis Juster billede.
Juster lysstyrken.
Juster kontrasten mellem lyse
mørke og mørke toneniveauer.
Juster farveintensiteten.
Gør farverne varmere
eller koldere.
Juster mængden af røde
eller grønne toner.
Gør fokus skarpere
eller blødere.
Juster skygger og højlys.
Forstå forholdet mellem
skygger og højlys.
Skift mørke og lyse toneniveauer.
Automatisk
forbedring af farver.
Gendan de originale indstillinger.
3 Foretag de ønskede justeringer.
Lysstyrke: Ændrer mængden af hvidt i billedet. Når du trækker til højre, øges det hvide
i billedet og får billedet til at fremstå lysere.
Kontrast: Ændrer forskellen mellem de lyse og mørke områder af billedet. Hvis
du øger kontrasten, bliver de lyse dele lysere, og de mørke bliver mørkere. Hvis du
mindsker kontrasten, bliver forskellen mellem lyse og mørke områder mindre. Når du
trækker til højre, bliver kanterne mellem lyse og mørke områder mere skarpe og kan få
et billede til at fremstå som en illustration.
Mætning: Ændrer fyldigheden af farver i billedet. Når du trækker mod højre, bliver
farverne mere fyldige og levende.
Temperatur: Ændrer varmen eller kulden i billedet ved at justere mængden af varme
toner (rød) og kolde toner (blå).
Tone: Ændrer den generelle farvesætning i billedet ved at justere mængden af røde
og grønne toner.
Skarphed: Gør fokus af billedet skarpere eller blødere (sløret).
Eksponering: Ændrer lys og mørke på hele billedet generelt. Når du justerer
eksponering, bliver alle dele af billedet lysere eller mørkere. Hvis du øger
eksponeringen af et billede, kan det formindske dets farver.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
81
Histogram og niveauer: Beskriver alle farveoplysninger i billedet, fra den mørkeste
skygge til venstre til det lyseste område til højre. Toppen af højdepunkterne fortæller
dig, hvor mange farveoplysninger der falder inden for et givent udsnit.
Du indstiller det mørke niveau ved at trække det venstre mærke mod midten. Når
du trækker mærket til højre, indsnævres farveudsnittet, og det kan gøre skyggerne
mere klare. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den
mørkeste del af billedet; alle oplysninger til venstre for mærket udelades fra billedet.
Du kan evt. nøjes med at trække mærket til det punkt, hvor histogrammets linje har en
tydelig bule, som betyder, at der er tilgængelige oplysninger.
Du indstiller det lyse niveau ved at trække det højre mærke mod midten. Når du trækker
mærket til venstre, indsnævres farveudsnittet, og det kan gøre lyse områder mere
klare. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den lyseste
del af billedet; alle oplysninger til højre for mærket udelades fra billedet. Du kan evt.
nøjes med at trække mærket til det punkt, hvor histogrammets linje har en tydelig
bule, som betyder, at der er tilgængelige oplysninger.
Forbedring: Justerer billedet automatisk ved at sprede de røde, grønne og blå toner
jævnt over histogrammet.
4 Du gendanner de originale indstillinger ved at klikke på Nulstil billede.
Du arkiverer evt. ændringer ved at arkivere dokumentet. De indstillinger, der var valgt,
da du arkiverede dokumentet, vil være synlige, hver gang du åbner vinduet Juster
billede.
Om oprettelse af figurer
Keynote indeholder et udvalg af færdigtegnede figurer, som du kan føje til lysbilleder.
Du kan også oprette dine egne figurer eller ændre streger og konturer på en
færdigtegnet figur.
Tilføje en færdigtegnet figur
Du tilføjer en færdigtegnet figur på følgende måde:
mm Klik på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter en figur på lokalmenuen.
mm Vælg Indsæt > Figur Figur.
mm Tryk på Alternativtasten, mens du klikker på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter
en figur på lokalmenuen; markøren skifter til et kryds. Træk hen over lærredet for at
oprette en figur i den ønskede størrelse. Du bevarer proportionerne i figuren (f.eks.
for at bevare trekanter med lige lange sider) ved at holde Skiftetasten nede, mens du
trækker.
Træk den nye figur til det sted, hvor du vil have den på lærredet. Du ændrer figurens
konturer ved først at gøre det muligt at redigere figuren; se “Tillade redigering af
figurer” på side 84.
82
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Du finder oplysninger om, hvordan du bearbejder og justerer figurer og ændrer deres
generelle objektegenskaber, f.eks. farve, rammeformat (streg), størrelse, retning, skygger
m.m. i “Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende” på side 88.
Tilføje en speciel figur
Du kan bruge tegneværktøjet til at oprette dine egne figurer.
Du opretter en speciel figur på følgende måde:
1 Klik på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter tegneværktøjet (eller vælg Indsæt >
Figur > Tegn med blyant).
Markøren ændres fra en pil til en lille pennespids.
2 Klik et tilfældigt sted i dokument for at oprette det første punkt i den specielle figur.
3 Klik for at oprette flere punkter.
Hvert punkt, du tilføjer, forbindes med det foregående punkt. Du sletter et segment,
du lige har oprettet, ved at trykke på Slettetasten. Du kan trykke flere gange på
Slettetasten.
4 Du holder op med at tegne og lukker figuren (tilføjer en streg mellem det sidste og
første punkt) ved at klikke på det første punkt.
Du standser tegningen og lader figuren stå åben (ingen streg mellem det sidste og
første punkt), så du kan arbejde med figuren igen senere, ved at trykke på tasten esc
eller dobbeltklikke på det sidste punkt.
5 Du lukker eller føjer flere punkter til en figur, som du ikke har lukket, ved at klikke en
gang på figuren for at vælge den og derefter klikke en gang til for at vise punkterne.
Gør derefter et af følgende:
ÂÂ Dobbeltklik på et af de to punkter i enderne af det åbne segment; markøren skifter
til en blyantspids.
ÂÂ Hvis du vil tilføje flere punkter, skal du klikke andre steder efter behov.
Når du er klar til at færdiggøre tegningen og lukke figuren, skal du klikke på punktet i
slutningen af det åbne segment.
6 Vælg figurens ramme, og træk den til den ønskede placering på lærredet.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
83
Hvis du vil gå tilbage og ændre punkterne eller omridset af den figur, du har oprettet,
skal du vælge figuren og klikke på den igen, så den kan redigeres, og derefter følge
instruktionerne i ændring af figurer.
Du finder oplysninger om, hvordan du bearbejder og justerer figurer og ændrer deres
generelle objektegenskaber, f.eks. farve, rammeformat (streg), størrelse, retning, skygger
m.m. i “Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters udseende” på side 88.
Tillade redigering af figurer
Du kan bearbejde og ændre facon på punkter og konturer i en figur, som du allerede
har anbragt på lærredet. Før du kan redigere en figur på denne måde, skal redigering
tillades.
Du tillader redigering af figurer på følgende måde:
mm Du tillader redigering af en færdigtegnet figur ved at vælge figuren og derefter vælge
Format > Figur > Tillad redigering.
Der vises røde punkter på figuren. Træk punkterne for at redigere figuren. Senere kan
du redigere en færdigtegnet figur ved at klikke en gang for vælge den og derefter
klikke på den igen, så den kan redigeres.
mm Du tillader redigering af en speciel figur ved at klikke en gang i figuren for at vælge
den og derefter klikke på den endnu en gang for at redigere punkterne.
I de relevante emner nedenfor kan du læse om bearbejdning af punkter og konturer i
en figur, efter at du har tilladt redigering.
Du kan læse om redigering af bestemte færdigtegnede figurer i afsnittene om hver
enkelt figur.
Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur
Du kan finjustere streger og konturer på en figur ved at tilføje, flytte eller slette dens
redigeringspunkter.
Du bearbejder en figurs redigeringspunkter på følgende måde:
mm Du tilføjer et punkt ved at tillade redigering, holde Alternativtasten nede og derefter
holde markøren over figurens ramme. Markøren ændres til en pennespids med et
plustegn (+). Klik på det sted på rammen, hvor du vil tilføje et punkt, og flyt derefter
evt. punktet.
84
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
mm Du flytter et punkt ved at tillade redigering af figuren, klikke på punktet og derefter
trække det til en anden placering. Du kan flytte flere punkter samtidig ved at holde
Skiftetasten nede, mens du klikker på flere punkter og derefter trækker.
mm Du sletter et punkt ved at tillade redigering af figuren, klikke på punktet og derefter
trykke på Slettetasten. Du kan slette flere punkter samtidig ved at holde Skiftetasten
nede, mens du klikker på flere punkter og derefter trykker på Slettetasten.
Give en kurve en ny form
Du kan oprette din helt egen figur ved at ændre konturerne af en færdigtegnet figur,.
Denne teknik kan også bruges til at justere kurverne på en speciel figur.
Du ændrer form på en kurve på følgende måde:
1 Tillad redigering af figuren.
Der vises røde punkter på figuren, som viser, at du kan redigere kurverne på disse
punkter.
2 Klik på et rødt punkt på den kurve, du vil ændre form på. Der vises håndtag på begge
sider af det røde punkt.
Træk et håndtag, eller roter
et af eller begge håndtagene
for at ændre kurven.
Du kan også trække et
punkt for at ændre kurven.
3 Du justerer kurven ved at trække det røde punkt eller et af det dets håndtag.
Flyt håndtagene med eller mod uret. Du opnår andre resultater, når du flytter
håndtagene sammen eller hver for sig. Eksperimenter, indtil du opnår den ønskede
effekt.
Hvis du vil flytte håndtagene sammen, skal du holde Alternativtasten nede og derefter
trække i et af dem.
Hvis du kun vil flytte et håndtag, skal du trykke på Kommandotasten, mens du trækker
det.
4 Du kan få mere præcis kontrol med konturerne ved at tilføje flere redigeringspunkter.
Det gør du ved at holde Alternativtasten nede, mens du holder markøren langs
figurens ramme. Når markøren tager form som en blyantspids med et plustegn
(+), skal du klikke der, hvor du vil tilføje det nye redigeringspunkt. Du kan få flere
oplysninger i “Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur” på side 84.
Ændre form på et lige segment
Du kan ændre vinklen mellem to segmenter eller ændre længden på et segment.
Du ændrer form på et lige segment på følgende måde:
1 Tillad redigering af figuren.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
85
2 Klik på et hjørnepunkt.
3 Du ændrer vinklen mellem de to forbundne segmenter ved at trække punktet med
eller mod uret.
4 Du ændrer længden på et af segmenterne ved at trække punktet udad eller indad.
5 Tilføj flere redigeringspunkter ved at holde Alternativtasten nede, mens du holder
markøren over en streg. Når markøren tager form som en blyantspids med et plustegn
(+), skal du klikke der, hvor du vil tilføje det nye redigeringspunkt.
Du kan få flere oplysninger i “Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en
figur” på side 84.
Ændre hjørnepunkter til kurvede punkter og vice versa
Du kan ændre et eller flere punkter til kurver eller kurver til punkter. Først skal du
tillade redigering af figuren.
Du ændrer punkter til kurvede punkter og vice versa på følgende måde:
mm Du ændrer et hjørnepunkt til et kurvet punkt ved at tillade redigering af figuren og
derefter dobbeltklikke på hjørnepunktet.
mm Du ændrer et kurvet punkt til et hjørnepunkt ved at tillade redigering af figuren og
derefter dobbeltklikke på det kurvede punkt.
mm Du ændrer alle hjørnepunkter i en eller flere figurer til kurvede punkter ved at tillade
redigering af figurerne, vælge dem og derefter vælge Format > Figur > Udjævn kurve.
mm Du ændrer alle hjørnepunkter i en eller flere figurer til kurvede punkter ved at tillade
redigering af figurerne, vælge dem og derefter vælge Format > Figur > Gør kurve
skarp.
Når en figur kan redigeres, kan du bruge kommandoerne Udglat kurve og Gør kurve
skarp uden at tillade redigering af figurerne igen.
Redigere et afrundet rektangel
Det afrundede rektangel har et rundt håndtag, som du kan bruge til at ændre
hjørnerne med.
Træk for at rette hjørnet
ud eller afrunde det.
Du redigerer et afrundet rektangel på følgende måde:
mm Vælg figuren, og træk det blå redigeringspunkt til venstre for at udrette hjørnerne eller
til højre for at gøre dem runde.
86
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Redigere enkelte og dobbelte pile
En pil har specielle redigeringspunkter, der sikrer, at du kan justere de relative
proportioner af pilens hoved og hale.
Træk op eller ned for at ændre
halens bredde. Træk til venstre
eller højre for at ændre størrelse
på pilespidsen.
Træk for at ændre
halens længde.
Du ændrer proportionerne af en enkelt eller dobbelt pil på følgende måde:
mm Vælg figuren, og gør et af følgende:
ÂÂ Du gør pilen længere ved at trække et af vælgehåndtagene ved dets hoved eller
hale.
ÂÂ Du gør hele pilen smallere eller tykkere ved at trække et af vælgehåndtagene på
pilens afgrænsningsramme nær det punkt, hvor pilens hoved og hale mødes.
ÂÂ Du ændrer den relative tykkelse af pilens hoved og hale ved at anbringe markøren
over det blå redigeringspunkt, hvor pilens hoved og hale mødes. Når markørens
udseende ændres, skal du trække redigeringspunktet for at justere pilens
proportioner.
Redigere en taleboble eller billedtekst
Talebobler og billedtekster har specielle redigeringsmuligheder. Med disse kan du
justere, hvordan firkantede eller afrundede figurens hjørner er, samt tykkelsen af og
længden på figurens hale.
Du ændrer udseende på talebobler og billedtekster på følgende måde:
mm Vælg figuren, og gør et af følgende:
ÂÂ Du gør hjørner mere firkantede ved at trække det blå redigeringspunkt på dets
bredeste kant og trække det mod figurens hale. Træk væk fra halen for at gøre
hjørnerne mere runde.
ÂÂ Du gør figurens hale tykkere eller tyndere ved at trække det blå redigeringspunkt
ved skæringspunktet på figurens hale og krop indad eller udad.
ÂÂ Du gør figurens hale længere ved at trække det blå redigeringspunkt øverst på
halen indad eller udad.
ÂÂ Du gør figurens krop længere, kortere, bredere eller smallere ved at trække
vælgehåndtagene på figurens afgrænsningsramme.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
87
Redigere en stjerne
Stjernefiguren har et mærke til forøgelse og formindskelse af antallet af takker i
stjernen, og et blåt redigeringspunkt, der gør vinklerne mellem stjernens takker
skarpere eller mere stumpe.
Træk for at ændre vinklen mellem
punkterne i stjernen.
Se det aktuelle antal punkter i stjernen.
Træk for at forøge eller
formindske antallet af
punkter i stjernen.
Du redigerer en stjerne på følgende måder:
mm Når du vælger en stjernefigur, vises mærket. Træk mærket for at forøge eller
formindske antallet af takker i stjernen.
mm Træk det blå redigeringspunkt for at ændre vinklerne mellem takkerne i stjernen.
Redigere en polygon
Polygonen har et mærke til forøgelse og formindskelse af antallet af sider i polygonen.
Se det aktuelle antal
sider i polygonen.
Træk for at forøge eller
formindske antallet af
sider i polygonen.
Du redigerer en polygon på følgende måde:
mm Når du vælger polygonen, vises mærket. Træk mærket for at forøge eller formindske
antallet af sider i polygonen.
Om bearbejdning, organisering og ændring af objekters
udseende
Generelt vælger, arrangerer og bearbejder du objekter i Keynote på samme måde,
hvad enten du arbejder med billeder, figurer, film, tabeller, diagramelementer eller
tekstfelter. Til de fleste objekter bruger du de samme kontrolmuligheder, når du
skal ændre størrelse på dem og vende dem, samt når du tilføjer skygger, reflektion,
rammeformater (streg), fyldfarver eller -billeder m.m.
88
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
De følgende emner i dette kapitel beskriver de generelle værktøjer og teknikker til
arbejde med alle typer objekter i Keynote. Hvis du vil vide mere om specielle hensyn
ved formatering af tekst samt design af tabeller og diagrammer, skal du læse de
relevante kapitler i denne håndbog.
Vælge flere objekter
Før du kan flytte, ændre eller udføre andre handlinger med objekter, skal du vælge
dem. Et valgt objekt har håndtag, som du kan bruge til at flytte eller bearbejde
objektet med.
Du kan vælge og fravælge objekter på følgende måder:
mm Du vælger et enkelt objekt ved at klikke et tilfældigt sted på objektet (hvis objektet
ikke er udfyldt, kan du klikke på kanten).
mm Du vælger flere objekter på et lysbillede ved at holde Skiftetasten nede, mens du
klikker på objekterne.
mm Du vælger alle objekterne på et lysbillede ved at klikke på lysbilledet og trykke på
Kommando-A.
mm Hvis du vil vælge et objekt, som er en del af en gruppe, skal du først ophæve
grupperingen af objekterne. Vælg gruppen, og vælg derefter Organiser > Ophæv
gruppe.
mm Du fravælger objekter i en gruppe af valgte objekter ved at holde Kommandotasten
nede og klikke på de objekter, du vil fravælge.
Kopiere eller dublere objekter
Den teknik, du bruger til kopiering af et objekt, afhænger af, hvor du vil anbringe
kopien. Hvis kopien skal anbringes langt fra originalen eller i et andet dokument, er
det normalt nemmest at kopiere og sætte ind. Når du arbejder med et objekt, der skal
anbringes tæt på originalen, er det generelt nemmere at dublere.
Du kopierer objekter på følgende måder:
mm Du kopierer og indsætter et objekt ved at vælge det og vælge Rediger > Kopier. Klik på
det sted, hvor kopien skal indsættes. Vælg Rediger > Sæt ind.
mm Du dublerer et objekt på et lysbillede ved at holde Alternativtasten nede, mens du
trækker objektet.
Du kan også vælge objektet og vælge Rediger > Dubler. Kopien anbringes oven på
originalen, men en anelse forskudt. Træk kopien til den ønskede placering.
mm Du kopierer et billede mellem Keynote-dokumenter ved at vælge billedet og trække
dets symbol fra feltet Info om arkiv i Info om metrik til et lysbillede i det andet
Keynote-arkiv.
Slette objekter
Det er hurtigt og let at slette objekter.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
89
Du sletter objekter på følgende måde:
mm Vælg objektet eller objekterne, og tryk på Slettetasten.
Hvis du ved en fejl kommer til at slette et objekt, kan du vælge Rediger > Fortryd Slet.
Flytte objekter og anbringe dem på lærredet
Keynote indeholder flere værktøjer, som hjælper dig med at arrangere emner på
lærredet med stor præcision, inklusive hjælpelinjer, der kan tilpasses, og netlinjer,
som hjælper dig med at bevare objekternes placering på lysbillederne. Objekter kan
grupperes, så det er nemmere at bearbejde sæt af objekter, og de kan låses fast, så
du ikke kommer til at flytte dem, mens du arbejder. Derudover kan objekter på et
lysbillede anbringes i lag (overlappes) med henblik på at oprette en dybdeeffekt på
lysbilledet.
Du kan bearbejde objekter direkte på følgende måder:
mm Du flytter et objekt til et nyt sted på lysbilledet ved at trække det. Undgå at trække
objektet i vælgehåndtagene, da du ved en fejl kan komme til at ændre dets størrelse.
Du kan justere objekter præcist, når du trækker dem, ved at bruge hjælpelinjerne til
justering og netlinjerne. Der er instruktioner i “Bruge hjælpelinjer og relativ afstand” på
side 91 og “Bruge masternetlinjer” på side 93.
mm Du begrænser objektets bevægelser til vandret, lodret eller en 45 graders vinkel ved at
holde Skiftetasten nede, når du begynder at trække objektet.
mm Du flytter objektet i små intervaller ved at trykke på en af piletasterne, så objektet
flyttes et punkt ad gangen. Du flytter objektet ti punkter ad gangen ved at holde
Skiftetasten nede, mens du trykker på en piletast.
mm Du viser objektets position, mens du flytter det, ved at vælge Keynote > Indstillinger
og derefter vælge “Vis størrelse og position, når objekter flyttes” i vinduet Generelt.
mm Du sletter tekst eller et objekt inden i et andet objekt ved at vælge objektet og vælge
Rediger > Klip. Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor objektet skal vises, og
vælg derefter Rediger > Sæt ind.
Flytte et objekt fremad eller bagud (anbringe objekter i lag)
Når objekter overlapper, eller når tekst og objekter overlapper, kan du ændre
rækkefølgen på objekter i stakken.
Du flytter et objekt foran eller bag ved tekst eller et andet objekt på følgende måde:
1 Vælg det objekt, du vil flytte.
2 Du flytter et objekt et lag ad gangen ved at vælge Organiser > Flyt fremad eller
Organiser > Flyt tilbage.
3 Du flytter et objekt helt til toppen eller bunden af stakken ved at vælge Organiser >
“Anbring forrest” eller Organiser > “Flyt bagerst”.
90
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Hvis du ofte anbringer objekter i lag, kan du føje knapperne Forrest, Bagerst, Fremad
og Tilbage til værktøjslinjen, så du kan arbejde mere effektivt. Du kan få oplysninger
om tilpasning af værktøjslinjen i “Værktøjslinjen” på side 21.
Hurtigt justere objekter i forhold til hinanden
Du kan bruge menukommandoer til hurtigt at flytte objekter på det samme lysbillede
og bevare deres justering eller sørge for, at afstanden mellem dem er lige stor. Først
skal du vælge alle de objekter, der skal justeres (hold Skifte- eller Kommandotasten
nede, mens du klikker på hvert enkelt objekt for at vælge det).
Du justerer valgte objekter på følgende måde:
mm Du justerer objekterne sammen ved at vælge Arranger > Juster objekter og derefter
vælge en af justeringsmulighederne på undermenuen.
Venstrejusteret: Anbringer objekter, så deres venstre kant justeres lodret i forhold til
det første objekt, du vælger.
Centreret: Anbringer objekter, så deres centrum justeres lodret i forhold til det første
objekt, du vælger.
Højrejusteret: Anbringer objekter, så deres højre kant justeres lodret i forhold til det
første objekt, du vælger.
Øverst: Anbringer objekter, så deres øverste kant justeres vandret i forhold til det
første objekt, du vælger.
I midten: Flytter objekter lodret, så deres centrum justeres vandret i forhold til det
første objekt, du vælger.
Nederst: Anbringer objekter, så deres nederste kant justeres vandret i forhold til det
første objekt, du vælger.
mm Du sørger for, at afstanden mellem alle objekterne er lige stor på lysbilledet, ved at
vælge Arranger > Fordel objekter og derefter vælge en mulighed på undermenuen.
Vandret: Justerer den vandrette afstand mellem objekter.
Lodret: Justerer den lodrette afstand mellem objekter.
Du kan også justere objekter i forhold til hinanden ved at trække dem og bruge
hjælpelinjer til at afgøre, hvornår de er anbragt korrekt.
Bruge hjælpelinjer og relativ afstand
Hjælpelinjer vises og skjules, når du trækker objekter på et lærred, så du hurtigt kan se
objekternes relative placering. Måske ser du f.eks. hjælpelinjer i objekternes centrum
eller ved kanterne, når objekterne justeres.
Ligeledes vises der måske hjælpelinjer til relativ afstand, når der er tre eller flere
objekter på en linje på lærredet. Hvis du trækker et objekt til en linje med objekter og
anbringer det med samme afstand fra det midterste objekt, viser hjælpelinjer til relativ
afstand vha. linealenheder, hvor stor afstanden er mellem hvert objektpar.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
91
Hjælpelinjer til relativ afstand vises, når to eller flere emner på en linje på et lærred har
samme højde eller bredde.
Disse hjælpelinjer vises kun, når du trækker et objekt. Når du slipper objektet,
forsvinder linjerne. Du kan vælge, at hjælpelinjer og relativ afstand skal vises i
forskellige farver, så det er nemmere at se, hvad der bliver justeret, når du flytter
rundt på objekterne. Hvis du slår hjælpelinjer til eller ændrer deres farve, anvendes
indstillingerne på alle de dokumenter, du åbner i Keynote.
Du slår hjælpelinjer til og tilpasser dem på følgende måde:
1 Du indstiller hjælpelinjer ved at vælge Keynote > Indstillinger og derefter klikke
på Linealer. Vælg de muligheder til justering af objekter, som beskriver, hvor
hjælpelinjerne skal vises:
Du viser eller skjuler hjælpelinjer, når et objekts midte justeres med et andet objekt eller
lysbilledets midte, ved at vælge “Vis hjælpelinjer ved objektets midte”.
Du viser hjælpelinjer, når et objekts kanter justeres med et andet objekt, ved at vælge “Vis
hjælpelinjer ved objektets kanter”.
2 Du ændrer farven på hjælpelinjer ved at klikke i farveområdet til hjælpelinjer og vælge
en farve i farvevinduet.
3 Du indstiller hjælpelinjer til relativ afstand ved at vælge de muligheder under Afstand
ml. og str. på objekter, som beskriver, hvornår hjælpelinjerne skal vises.
Du viser afstanden mellem tre eller flere objekter på en linje med samme afstand imellem
ved at vælge “Vis relativ afstand”.
Du viser, at objekter på en linje har samme højde eller bredde, ved at vælge “Vis relative
størrelser”.
4 Du ændrer farven på hjælpelinjer til relativ afstand og størrelse ved at klikke i det
tilstødende farveområde og vælge en farve i farvevinduet.
5 Du viser eller skjuler hjælpelinjer, mens du arbejder, ved at vælge Oversigt > Vis
hjælpelinjer eller Oversigt > Skjul hjælpelinjer.
6 Du skjuler midlertidigt hjælpelinjer ved at holde Kommandotasten nede, mens du
trækker et objekt.
Du kan også justere objekter ved at bruge hjælpelinjer på masterlysbilledet eller
angive en præcis objektposition vha. x- og y-koordinater på lysbilledet. Se “Bruge
masternetlinjer” på side 93 og “Anbringe objekter vha. X- og Y-koordinater” på side 94.
Hvis du opretter dine egne hjælpelinjer på hvert enkelt lysbillede, hvor du har brug
for dem, kan du få hjælp til at anbringe objekter på den samme position på forskellige
lysbilleder.
92
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Oprette dine egne hjælpelinjer
Du kan oprette statiske hjælpelinjer, som hjælper dig med at justere objekter på
et lysbillede eller anbringe dem på samme position på forskellige lysbilleder. Disse
hjælpelinjer vises eller skjules ikke, når du trækker objekter på lærredet, men er synlige
på lærredet, mens du arbejder, selvom du går væk fra et lysbillede og vender tilbage til
senere.
Du justerer objekter med samme placering på forskellige lysbilleder ved at anbringe
hjælpelinjerne ens på alle lysbillederne og derefter bruge dem til at anbringe
objekterne.
Du opretter en hjælpelinje på følgende måde:
1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis linealer.
Bemærk: Hjælpelinjer kan ikke oprettes, hvis du redigerer tekst. Hold op med at
redigere tekst ved at vælge et objekt eller klikke på lærredet.
2 Anbring markøren over en lineal, og træk til lysbilledet. Der vises en hjælpelinje.
3 Træk hjælpelinjen til den ønskede position på lysbilledet.
4 Du fjerner en hjælpelinje, som du har oprettet, ved at trække den ud over lysbilledets
kanter.
Hjælpelinjer vises ikke på udskrevne lysbilleder eller under en præsentation.
Bruge masternetlinjer
Udover at bruge hjælpelinjer på et lysbillede kan du justere objekter vha. lodrette
og vandrette netlinjer, som inddeler et lysbillede i lige store afsnit. Når du trækker et
objekt rundt på et lærred, “låses det fast” til netlinjerne, så snart det er justeret med
en i sin midte eller kant, afhængigt af hvilke indstillinger du har valgt til justering af
objekter.
Du kan vælge, at masternetlinjer skal vises i en anden farve end hjælpelinjer til
justering og relativ afstand, så det er nemmere at se, hvad der bliver justeret, når du
flytter rundt på objekterne.
Du slår masternetlinjer til på følgende måde:
1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik derefter på Linealer.
2 Vælg et af eller begge afkrydsningsfelterne til vandrette og lodrette masternetlinjer.
3 Skriv en procentværdi i feltet for at angive, hvor tætte netlinjerne skal være.
4 Du ændrer farven på netlinjer ved at klikke i farveområdet til masternetlinjer og vælge
en farve i farvevinduet.
Du skjuler midlertidigt netlinjer ved at holde Kommandotasten nede, mens du
trækker et objekt. Netlinjer kan ses på masterlysbilleder, men vises ikke på udskrevne
lysbilleder.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
93
Anbringe objekter vha. X- og Y-koordinater
Du kan anbringe objekter præcist, hvor du vil have dem på lærredet, ved at angive
koordinater vha. måleenheder på linealen.
Du angiver et objekts position vha. dets X- og Y-koordinater på følgende måde:
1 Vælg det objekt, du vil anbringe.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om metrik.
3 Skriv X- og Y-værdier (i linealens måleenheder) i felterne Position.
De anførte koordinater bestemmer positionen på det øverste venstre hjørne af
objektets felt. Hvis et objekt roteres, angiver X- og Y-koordinaterne det øverste venstre
hjørne af feltet omkring det roterede objekt, som kan have en anden størrelse end
originalen.
ÂÂ X-værdien måles fra den venstre kant af lærredet.
ÂÂ Y-værdien måles fra den øverste kant af lærredet.
Når du indtaster X- og Y-koordinater til stregpositioner i Info om metrik, henviser
startkoordinaterne til det første slutpunkt, du har oprettet (eller det øverste venstre
slutpunkt, hvis du ikke har tegnet stregen). Hvis du senere spejlvender eller roterer
stregen, repræsenterer startkoordinaterne stadig det samme slutpunkt.
Anbring en streg ved at angive x- og
y-koordinaterne for det første slutpunkt.
Anbring en streg ved at angive x- og
y-koordinaterne for det andet slutpunkt.
Gruppere og ophæve gruppering af objekter
Du kan gruppere objekter, så de kan flyttes, kopieres, tilpasses og roteres som et enkelt
objekt. Grupperede objekter kan også bygges som en enkelt enhed under objektbyg.
Du kan redigere individuelle objekter i en gruppe uden at ophæve grupperingen først.
Grupperede objekter kan grupperes igen med andre objekter, hvilket opretter et
hierarki af grupperede objekter. Du vælger et individuelt objekt, der er integreret i flere
grupperingsniveauer, ved at klikke på det en gang for hvert niveau.
Du grupperer objekter på følgende måde:
1 Hold Kommando- eller Skiftetasten nede, mens du vælger de objekter, du vil gruppere.
Hvis du ikke kan vælge et objekt, er det måske låst; i så fald skal du låse det op.
2 Vælg Arranger > Grupper, eller klik på Grupper på værktøjslinjen.
Hvis du grupperer et objekt, som er tildelt en bygeffekt, fjernes effekten.
94
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Du ophæver gruppering af objekter på følgende måde:
mm Vælg gruppen, og vælg derefter Organiser > Ophæv gruppe, eller klik på Ophæv
gruppe på værktøjslinjen. Hvis gruppen er låst, skal du låse den op først.
Hvis du ikke kan vælge en gruppe af objekter, er den måske låst; i så fald skal du låse
den op.
Når du ophæver en gruppe med et objekt, som er tildelt en bygeffekt, fjernes
bygeffekten også.
Du vælger et individuelt objekt, der er blevet grupperet med andre, på følgende
måde:
mm Klik en gang på det objekt, du vil redigere, for at vælge gruppen, og klik igen for at
vælge individuelle objekter.
Hvis du ikke kan vælge det ønskede individuelle objekt ved at klikke en gang, kan
det skyldes, at det er integreret i mange grupperingslag. Klik igen, indtil det ønskede
objekt er valgt.
Forbinde objekter med en streg, der kan justeres
Når du vil forbinde to objekter med en streg, er det nemmest at bruge en
forbindelsesstreg (i stedet for at oprette en separat streg som en figur). To objekter,
der er forbundet af en forbindelsesstreg, vil bevare forbindelsen, selvom du flytter
objekterne på lærredet.
Du forbinder to objekter med en forbindelsesstreg på følgende måde:
1 Hold Kommandotasten nede, mens du vælger de to objekter, du vil forbinde, og vælg
derefter Indsæt > Forbindelsesstreg.
Der vises en lige streg, som forbinder de valgte objekter. Du kan flytte objektet separat,
hvorved forbindelsesstregen mindskes, strækkes og ændrer placering for at holde
objekterne forbundne.
2 Du gør stegen buet ved at trække det hvide redigeringspunkt nær midten af stregen.
Hvis du trækker objekterne til forskellige positioner på lærredet, justeres stregens
kurve for at holde objekterne forbundne.
3 Du opretter et mellemrum mellem enden af stregen og et af de forbunde objekter, så
de ikke rører hinanden, ved at trække det blå redigeringspunkt for enden af stregen
væk fra det objekt, det rører ved.
Stregen bevarer mellemrummet mellem sig selv og det forbundne objekt, når du
flytter objekterne.
4 Du ændrer stregfarve, -format, -tykkelse eller slutpunkter ved at formatere dem vha.
kontrolmulighederne på formatlinjen eller i Info om grafik, på samme måde som med
alle andre streger.
Der findes flere oplysninger om ændring af disse attributter i emnerne under “ændring
af objektstørrelse, -retning, -kontur m.m.” på side 96.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
95
Låse og låse objekter op
Du kan låse objekter for ikke at komme til at flytte dem ved en fejltagelse, mens du
arbejder.
Når du låser enkelte eller grupperede objekter, kan du ikke flytte, slette eller ændre
dem på nogen måde, før du låser dem op. Men du kan vælge, kopiere eller dublere et
låst objekt; når du kopierer eller dublerer et låst objekt, er det nye objekt også låst.
Låse et objekt:
mm Vælg de objekter, du vil låse, og vælg derefter Organiser > Lås.
Du låser et objekt op på følgende måde:
mm Vælg de objekter, du vil låse op, og vælg Organiser > Lås op.
ændring af objektstørrelse, -retning, -kontur m.m.
Du kan ændre størrelse på objekter, ændre deres retning og rammeformater, føje
skygger og reflektion til dem og justere deres opacitet. Når du er tilfreds med
udseendet, er det nemt at kopiere det direkte til andre objekter.
Ændre størrelse på objekter
Du kan ændre størrelse på et objekt ved at trække dets håndtag eller skrive nøjagtige
mål.
Du kan ændre størrelse på objekter på følgende måder:
mm Hvis du vil ændre størrelse på et objekt ved at trække, skal du vælge objektet og
derefter trække et af dets vælgehåndtag. Du ændrer et objekts størrelse i en retning,
hvis du trækker i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag.
Du ændrer størrelse på objektet fra dets centrum ved at holde Alternativtasten nede,
mens du trækker.
Du bevarer et objekts proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker.
Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og
derefter vælge“Bevar proportioner”, før du trækker.
Du viser objektets størrelse, mens du trækker et vælgehåndtag, ved at vælge Keynote
> Indstillinger og derefter vælge “Vis størrelse og position, når objekter flyttes” i
vinduet Generelt.
mm Hvis du vil ændre størrelse på et objekt, men bevare dets nøjagtige proportioner, skal
du vælge objektet, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik
og derefter bruge felterne Bredde og Højde.
mm Hvis du vil ændre størrelse på flere objekter på en gang, skal du vælge objekterne,
klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter skrive
nye værdier i felterne Bredde og Højde.
mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på Original størrelse i Info om metrik.
96
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Hvis du har ændret størrelse på et meget stort billedarkiv, men kun har brug for
den lille version i din præsentation, kan du indstille Keynote til kun at bevare en lille
kopi af billedet, hvilket mindsker dokumentets størrelse. Se “Reducere billedarkivers
størrelse” på side 79.
Spejlvende og rotere objekter
Du kan spejlvende og rotere alle objekter. Hvis du f.eks. har et billede af en pil, som du
vil bruge i dit dokument, men har brug for, at pilen peger i en anden retning, kan du
vende billedets retning lodret eller vandret eller få pilen på billedet til at pege i alle
retninger.
Du ændrer et objekts retning på følgende måder:
mm Du spejlvender et objekt vandret eller lodret ved at vælge objektet og derefter vælge
Organiser > Spejlvend vandret eller Organiser > Spejlvend lodret.
Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og
derefter på knapperne til spejlvending.
mm Du roterer et objekt ved at vælge objektet, holde Kommandotasten nede og flytte
markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to
hoveder, og derefter trække et vælgehåndtag.
Du roterer et objekt i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede,
mens du trækker et vælgehåndtag.
Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og
derefter trække rotationshjulet eller bruge vinkelknapperne til at indstille vinklen på
objektet.
mm Du roterer en figur, samtidig med at du bevarer teksten vandret, ved at vælge > Figur
> "Nulstil tekst- og objekthåndtag", når du har roteret figuren.
Ændre formatet på rammer
Med figurer, diagramelementer, tekstfelter og tabelceller kan du vælge et stregformat
og en -farve til objektets ramme, eller du kan angive, at der ikke skal være nogen
ramme. Du kan også anbringe en ramme omkring importerede billeder. Du definerer
format og farve på rammestreger vha. Info om grafik og farvevinduet.
Du indstiller stregformat og farve til en objektramme på følgende måde:
1 Vælg det objekt, du vil ændre.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik.
3 Vælg Streg på lokalmenuen Streg.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
97
4 Vælg et stregformat på lokalmenuen. Til tabeller kan du kun vælge en ubrudt streg
eller Intet.
Klik i farveområdet for
at vælge en stregfarve.
Vælg Streg.
Vælg et stregformat.
Vælg stregtykkelsen.
(Forkortelsen “px” betyder
pixler.)
Vælg ender til stregen på
disse lokalmenuer.
5 Du ændrer stregens tykkelse ved at skrive en ny værdi i feltet Streg (eller klikke på
pilene).
6 Du ændrer stregfarven ved at klikke i farvefeltet og vælge en farve.
7 Du giver stregen slutpunkter som pilehoveder eller cirkler ved at vælge venstre og
højre slutpunkt på lokalmenuerne.
Indramme objekter
Omgiv dine tekstfelter, billeder, film, figurer og medieeksempler med grafiske rammer
kaldet billedrammer.
Klik på denne pil
og miniaturen
for at vælge et
rammeformat.
Du tilføjer en billedramme på følgende måde:
1 Vælg mediet eller medieeksemplet, klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på
knappen Info om grafik.
2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg, og klik derefter på miniaturebilledet for at
vælge en.
Du justerer tykkelsen på rammen ved at bruge mærket Skalering eller skrive en
procentsats i det tilstødende felt. (Det er ikke alle billedrammer, der kan justeres.)
98
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Du ændrer en billedramme på følgende måde:
1 Vælg et indrammet objekt eller medieeksempel, klik på Info på værktøjslinjen, og klik
derefter på knappen Info om grafik.
2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg, og klik derefter på pilen ud for
miniaturebilledet for at vælge en ny billedramme.
Du fjerner en billedramme på følgende måde:
mm Vælg mediet eller medieeksemplet, og vælg derefter et stregformat (eller Intet) på
lokalmenuen Streg.
Tilføje skygger
Skygger giver dine lysbilleder mere dybde. Et objekts skygge vises bag objektet. Du
kan oprette mange forskellige skyggeeffekter eller fjerne skyggen fra et objekt.
Vælg afkrydsningsfeltet for at
føje skygge til et valgt objekt.
Juster skyggens farve
i farveområdet.
Juster skyggens vinkel
vha. hjulet Vinkel.
Værdierne i Forskydning, Sløring og
Opacitet ændrer skyggens udseende.
Du føjer en skygge til et objekt eller til tekst på følgende måde.
1 Vælg objektet eller teksten.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik.
3 Vælg Skygge for at føje en skygge til objektet. Fravælg Skygge for at fjerne en skygge.
4 Indstil vinklen på skyggen med knappen Vinkel.
5 Du bruger feltet Forskydning til at indstille, hvor langt skyggen skal være fra objektet.
En høj forskydningsværdi får et objekts skygge til at se længere ud og en anelse adskilt
fra objektet.
6 Du justerer blødheden af skyggens kanter vha. feltet Sløring.
En høj sløringsværdi gør objektets skygger mere diffuse, mens en lav værdi giver
skyggen mere skarpt definerede kanter.
7 Du ændrer skyggens gennemsigtighed ved at indstille en procentsats i feltet Opacitet.
Brug ikke mærket Opacitet nederst i Info om grafik, da det ændrer selve objektets
opacitet (ikke objektets skygge).
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
99
8 Du ændrer farven på skyggen ved at klikke i farvefeltet under Skygge og vælge en
farve.
Dette objekt har en anden
skyggefarve.
Dette objekt har
standardindstillinger til
skygge.
Dette objekts skygge har
en høj sløringsfaktor.
Dette objekts skygge er
indstillet til en anden
vinkel.
Dette objekts skygge har
den laveste sløringsfaktor.
Dette objekts skygge har
en høj sløringsfaktor.
Tilføje reflektion
Du kan forsyne et objekt med genskin, der vises lodret nedad.
Du føjer reflektion til et objekt på følgende måde:
1 Vælg objektet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik.
3 Vælg Reflektion, og træk mærket for øge eller mindske mængden af reflektion.
Justere opacitet
Du kan oprette spændende effekter ved at gøre objekter mere eller mindre
gennemsigtige.
Når du f.eks. anbringer et objekt med lav opacitet oven på et andet objekt, vises
det nederste objekt igennem det øverste objekt. Afhængig af hvor højt eller lavt du
indstiller opaciteten, kan objekterne nedenunder være meget synlige, delvis dækkede
eller helt usynlige (ved 100% opacitet).
100
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Du ændrer et objekts opacitet på følgende måde:
1 Vælg objektet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik.
3 Træk mærket Opacitet, eller skriv en procent i det tilstødende felt.
Til figurer kan du indstille opacitet til udfyldnings- og stregfarver uafhængigt af
objektets opacitet. Hvis du flytter mærket Opacitet i farvevinduet for at ændre farven
på udfyldning eller streg, bliver den opacitetsværdi den maksimale objektopacitet. Når
du derefter ændrer objektopaciteten i Info om grafik, ændrer du den i forhold til den
opacitet, du indstiller i farvevinduet.
Denne cirkel er indstillet til
100% opacitet i Info om grafik.
Denne cirkel er indstillet til 100% opacitet i
Info om grafik. Fyldfarven er indstillet til 50%
opacitet i farvevinduet. Cirklens kontur er
indstillet til 100% opacitet i farvevinduet.
Denne cirkel er indstillet
til 50% opacitet i Info
om grafik.
Hvis du ændrer et objekts opacitet og derefter ikke kan gendanne objektets fyldfarve
100 procent, kan det skyldes, at opaciteten blev indstillet til mindre end 100 procent
i farvevinduet. Du kan rette det ved at vælge objektet, vælge Oversigt > Vis farver og
derefter indstille opaciteten i farvevinduet til 100 procent.
udfyldning af objekter med farver eller billeder
Du kan udfylde figurer, tabeller, tabelceller, diagramelementer eller lysbilledbaggrunde
med en dækkende farve, farvegradueringer (farver, der flyder sammen) eller et billede.
Udfylde et objekt med en dækkende farve
Brug Info om grafik til at fylde et objekt med en dækkende farve.
Du ændrer et objekts fyldfarve på følgende måde:
1 Vælg objektet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik.
3 Vælg Farvefyld på lokalmenuen Fyld.
4 Klik i farvefeltet under lokalmenuen Udfyld for at åbne farvevinduet, og vælg derefter
en farve.
Du kan læse mere om, hvordan du bruger farvevinduet, i “Farvevinduet” på side 25.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
101
Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer)
Du opretter farvegradueringer i objektfyld vha. mulighederne i Info om grafik.
Standardmulighederne til gradueringsfyld er den nemmeste metode til blanding af to
farver på en lige streg. Muligheden Avanceret gradueringsfyld sikrer, at du kan blande
flere farver i din graduering og oprette en rund (radial) graduering.
Du åbner Info om grafik på følgende måde:
mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik.
Du udfylder et objekt med en lineær, tofarvet graduering på følgende måde:
1 Vælg Gradueringsfyld på lokalmenuen Fyld i Info om grafik.
Klik i hvert
farveområde for
at vælge farver.
Spejlvend gradueringens retning,
eller indstil retningen vha.
pileknapperne eller hjulet Vinkel
eller ved at skrive en værdi.
Klik på dobbeltpilen for at
invertere gradueringen.
2 Klik i hvert farvefelt, og vælg de farver, du vil blande, i farvevinduet.
3 Du indstiller en retning på gradueringen ved at bruge hjulet eller feltet Vinkel.
4 Du spejlvender det vandret eller lodret ved at klikke på vinkelknapperne.
5 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet.
Du udfylder et objekt med en lineær, flerfarvet graduering på følgende måde:
1 Vælg Avanceret gradueringsfyld på lokalmenuen Fyld i Info om grafik.
2 Du føjer endnu en farve til gradueringen ved at holde markøren lige under
gradueringslinjen i infovinduet, hvor den nye farve skal begynde. Når der vises et
plustegn (+), skal du klikke for at tilføje en ny farvekontrolmulighed. Tilføj en nye
farvekontrolmulighed for hver farve, der skal vises i gradueringen.
3 Du ændrer en farve i gradueringen ved at klikke på en farvekontrolmulighed (lige
under gradueringslinjen) og derefter vælge en farve i farvevinduet. Gør dette for hver
af de farver, der skal vises i gradueringen.
4 Hvis du vil fjerne en farvekontrolmulighed, skal du trække den nedad og væk fra
infovinduet. Så forsvinder den.
Der må ikke være færre end to farvekontrolmuligheder under gradueringslinjen.
102
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
5 Du ændrer, hvor skarpt eller blødt farverne skal blandes i gradueringen ved at trække
blandingspunktet (øverst på gradueringslinjen i infovinduet).
6 Du ændrer retningen af en lineær graduering ved at bruge hjulet eller feltet Vinkel.
7 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet.
Du opretter en radial graduering på følgende måde:
1 Indstil farverne til gradueringen som beskrevet i instruktionerne til oprettelse af en
graduering med flere farver ovenfor.
2 Klik på radialgradueringsknappen nederst i infovinduet.
3 Juster udseendet på en radial graduering ved at gøre et af følgende:
ÂÂ Du omplacerer midten af gradueringen i objektet ved at trække det lille blå runde
blandingspunkt (i midten af gradueringen i objektet) til det sted, hvor midten skal
være.
ÂÂ Du ændrer, hvor skarpt eller blødt farverne blandes langs gradueringen ved at
trække det runde blandingspunkt uden for objektet tættere på eller længere væk fra
gradueringens midte.
Eksperimenter med det runde blandingspunkt på objektet og blandingspunkterne
over gradueringslinjen i Info om grafik ved at trække dem, indtil du har opnået det
ønskede udseende.
4 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet.
Udfylde et objekt med et billede
Du kan udfylde en figur, et tekstfelt, en tabel, tabelcelle, diagrambaggrund eller
diagramserie med et billede.
Du udfylder et objekt med et billede på følgende måde:
1 Vælg det objekt, du vil udfylde med et billede.
2 Hvis Info om grafik ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og derefter
klikke på knappen Info om grafik.
3 I Info om grafik skal du vælge Billedfyld eller Tonet billedfyld og derefter vælge et
billede.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
103
Du kan også trække et billedarkiv fra Finder eller mediebrowseren til billedfeltet i Info
om grafik. Du kan også trække et billede til en tabelcelle eller en diagramserie.
Brug lokalmenuen til at
indstille størrelsen på
billedet i objektet
Du skifter billede ved
at trække et billede til
billedområdet.
4 Vælg en billedskalering på lokalmenuen.
Skaler til objekt: Tilpasser billedets størrelse, så det passer så godt til objektets
dimensioner som muligt. Hvis objektets form er forskellig fra originalbilledets, vises
dele af billedet muligvis ikke, eller også kan der være tom plads omkring billedet.
Skaler til udfyldning: Får billedet til at se større eller mindre ud, fordi dets størrelse
ændres, så der bliver minimal plads omkring billedet, også selvom objektet og billedet
har forskellig form.
Stræk: Ændrer størrelse på billedet, så det passer til objektets mål, men forvrænger
det, hvis objektet har en anden form end originalbilledet.
Original størrelse: Anbringer billedet inden i objektet uden at ændre dets originale
dimensioner. Hvis billedet er større end objektet, vises der kun en del af billedet i
objektet. Hvis billedet er mindre end objektet, vises der tom plads omkring det.
Side om side: Gentager billedet inden i objektet, hvis billedet er mindre end objektet.
Hvis billedet er større end objektet, vises der kun en del af billedet inden i objektet.
Skaler til
udfyldning
Original
størrelse
Side om side
(stort billede)
Skaler til
objekt
Stræk
Side om side
(lille billede)
Side om side
(stort billede)
104
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
5 Hvis du vælger Tonet billedfyld, skal du klikke i farvefeltet til højre for knappen Vælg
for at vælge en tonefarve. Træk mærket Opacitet i farvevinduet for at gøre tonen
mørkere eller lysere. (Hvis du trækker mærket Opacitet i Info om grafik, ændres
opaciteten i både farvetonen og billedet.)
Klik for at vælge en
farvetone til billedet.
Kopiere et objekts format til et andet objekt
Når du har oprettet en visuel effekt til tekst, figurer eller en tabel (eller individuelle
tabelceller), som du vil bruge et andet sted, kan du kopiere og indsætte effekten i
anden tekst eller andre objekter, så du ikke behøver at gentage handlingerne på hvert
enkelt emne. Tekstformater kan kun indsættes i tekst; objektformater kan indsættes i
andre objekter.
Du kopierer formater til andre objekter på følgende måde:
1 Vælg den tekst, figur eller tabelcelle, hvis effekter du vil genbruge.
2 Vælg Format > Kopier format.
3 Vælg den tabel eller de celler, der skal formateres.
4 Vælg Format > Indsæt format.
Arbejde med MathType
Hvis du har installeret MathType 6, kan du åbne det i Keynote og bruge det til at skrive
matematiske udtryk og ligninger. Når du har oprettet en ligning i MathType 6, kan du
bearbejde den som et billede i Keynote.
Du skriver en ligning med MathType 6 i Keynote på følgende måde:
1 Vælg Indsæt > MathType-ligning.
MathType 6 åbner, og ligningen “e=mc2” vises.
2 Dobbeltklik på ligningen, og skriv den ønskede ligning vha. programvinduet og
værktøjerne i MathType 6. Se i hjælpen til MathType 6 for at få oplysninger om,
hvordan du bruger dette produkt.
3 Når du er færdig med at skrive ligningen, skal du vælge File > “Close and Return to
Keynote”, og derefter klikke på Yes i det vindue, der vises, for at arkivere ligningen.
4 Træk den nye ligning til det ønskede sted på lysbilledet.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
105
Når du har lukket MathType 6, behandler Keynote ligningen som et objekt, som du
kan ændre placering på, ændre størrelse og retning på, gruppere, lagdele og endda
afmaske som et billede. Men hvis du afmasker ligningen, skal du fjerne afmaskningen,
før du kan redigere den yderligere.
106
5 Du redigerer ligningen ved at dobbeltklikke på den for at åbne MathType 6 igen.
Kapitel 5    Arbejde med billeder, figurer og andre objekter
Tilføje lyd og film
6
Læs, hvordan du arbejder med lyd- og filmarkiver,
som du kan afspille i dit lysbilledshow, og hvordan du
opretter et selvafspillende lysbilledshow med en optaget
kommentatorstemme.
Du kan altid gøre dit lysbilledshow mere levende ved at tilføje et lydspor eller ved
at afspille musik, en lydeffekt eller en film på et lysbillede. Keynote indeholder også
værktøjer til at optage en kommentatorstemme til lysbilledshowet, hvilket især er
nyttigt til lysbilledshow, der afspilles automatisk.
Lyd- og filmtyper, der kan afspilles i Keynote
Du kan føje lyd – et musikarkiv, en spilleliste fra iTunes-biblioteket eller et andet
lydarkiv – til et Keynote-dokument.
Keynote kan bruge alle QuickTime- og iTunes-arkivtyper, inkl. følgende:
ÂÂ MOV
ÂÂ MP3
ÂÂ MPEG-4
ÂÂ AIFF
ÂÂ AAC
Bemærk også, at nogle mediearkiver er beskyttede af hensyn til ophavsretten. Noget af
den musik, der hentes fra Internet, må kun afspilles på den computer, som henter den.
Sørg for, at computeren har tilladelse til at spille alle de mediearkiver, der er inkluderet
i dit lysbilledshow.
107
Når du føjer mediearkiver til dit lysbilledshow, skal du sørge for, at de er tilgængelige,
hvis du overfører dokumentet til en anden computer. Når du arkiverer dokumentet,
skal du sørge for, at muligheden “Kopier lyd og film til dokument” er valgt i vinduet
Arkiver. (Hvis den mulighed ikke vises, skal du klikke på knappen ved siden af feltet
Arkiver for at vise hele vinduet og derefter klikke på trekanten ved siden af Avancerede
muligheder.)
Føje lyd til dit lysbilledshow
Du kan bruge lyd i dit lysbilledshow på følgende måder:
ÂÂ På et enkelt lysbillede: Lyden afspilles kun på et lysbillede. Du kan altid starte og
stoppe afspilning af lyd, mens lysbilledet vises. Når du går videre til næste lysbillede,
stopper lydafspilningen automatisk. Se “Føje lyd til et individuelt lysbillede” på
side 108, hvis du vil vide, hvordan du anbringer et lydarkiv eller en spilleliste, som
kun afspilles på et individuelt lysbillede.
ÂÂ Som et lydspor til hele lysbilledshowet: Lydafspilningen starter, når lysbilledshowet
starter og bliver ved til slutningen af lydarkivet eller til slutningen af lysbilledshowet
(afhængigt af hvilket emne der er længst). Du kan også vælge, at lyden kun skal
afspilles en gang, i en sløjfe eller først forlæns og derefter baglæns. Se “Føje et
lydspor til et lysbilledshow” på side 109, hvis du vil vide, hvordan du bruger et
lydarkiv eller en spilleliste som lydspor til et lysbilledshow.
ÂÂ Som en kommentatorstemme: Du kan oprette en synkroniseret optagelse, hvor
du selv fortæller om hvert lysbillede. Denne optagelse afspilles gennem hele
lysbilledshowet. Se “Optage en kommentatorstemme” på side 109, hvis du vil vide,
hvordan du optager et lysbilledshow.
Føje lyd til et individuelt lysbillede
Du kan føje lyd til et lysbillede på følgende måder:
mm Træk et lydarkiv fra Finder til lærredet eller til et medieeksempel.
mm Klik på Medier på værktøjslinjen, vælg iTunes i vinduet Lyd i mediebrowseren, vælg en
spilleliste, og træk derefter et arkiv eller en spilleliste til et hvilket som helst sted på et
lysbilledlærred (inklusive et medieeksempel).
Lydarkivet repræsenteres på lærredet af et højttalersymbol, men dette symbol vises
ikke, når du afspiller lysbilledshowet.
108
Kapitel 6    Tilføje lyd og film
Du bestemmer, hvornår musikken starter og stopper, ved at vælge symbolet for
lydarkivet, vælge indstillinger til afspilning og derefter bruge effekterne Start lyd og
Stop lyd i Info om byg. Se “Justere indstillinger til afspilning af medier” på side 112 og
“Oprette filmbyg” på side 132 for at få flere oplysninger.
Føje et lydspor til et lysbilledshow
Et arkiv, der er tilføjet som lydspor, afspilles altid fra begyndelsen.
Du tilføjer et lydspor på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument.
2 Klik på knappen Lyd.
Knappen Info om
dokument
Knappen Lyd
Du gentager lydarkivet
ved at vælge Sløjfe.
Træk et lydarkiv hertil
for at afspille det under
lysbilledshowet.
Indtil lydstyrken på
lydsporet.
Hør et eksempel på lydarkivet.
3 Gør et af følgende:
Du tilføjer en sang eller en spilleliste fra dit iTunes-bibliotek ved at klikke på iTunesbibliotek. Find den sang eller spilleliste, du vil bruge, og træk den fra mediebrowseren
til lydområdet i Info om dokument. Bemærk, at hvis du foretager ændringer i
spillelisten i iTunes, afspejles ændringerne ikke på dit lydspor, før du tilføjer spillelisten
igen.
Du tilføjer et lydarkiv fra Finder ved at trække det fra skrivebordet til lydområdet i Info
om dokument.
4 Du får sangen eller spillelisten til at afspilles gentagne gange, mens præsentationen
afvikles, ved at vælge Sløjfe på lokalmenuen ved siden af lydområdet.
5 Du kan høre et eksempel på sangen, mens du arbejder med dit lysbilledshow, ved at
klikke på knappen Afspil under lydområdet.
Optage en kommentatorstemme
Når du skal optage en kommentatorstemme, skal du tale om hvert enkelt lysbillede
og gå frem gennem lysbilledshowet med din naturlige talehastighed. Når du går
frem gennem hvert enkelt lysbillede eller byg, optages dine lysbilledskift også, og de
bevares, når lysbilledshowet afvikles.
Kapitel 6    Tilføje lyd og film
109
Du kan optage kommentatorstemmen vha. computerens indbyggede mikrofon eller
tilslutte en ekstern mikrofon. Hvis du bruger en ekstern mikrofon, skal du først tilslutte
den og bruge vinduet Lyd i Systemindstillinger til at konfigurere indstillingerne til lyd
ind.
Du optager en kommentatorstemme på følgende måde:
1 Vælg det lysbillede, hvor optagelsen skal starte. Hvis du vælger et lysbillede, du har
sprunget over, starter optagelsen med det nærmeste af de foregående lysbilleder, som
du ikke har sprunget over.
2 Gør et af følgende:
ÂÂ Åbn Info om dokument, klik på Lyd, og klik på Optag.
ÂÂ Vælg Arkiv > Optag lysbilledshow.
Afspilningen af lysbilledshowet begynder. Et pulserende rødt lys i øverste venstre
hjørne af skærmen viser, at optagelsen er i gang.
3 Når præsentationen afspilles, skal du tale tydeligt i mikrofonen for at optage din
kommentatorstemme.
4 Du flytter til det næste lysbillede ved at klikke med musen eller trykke på højrepilen.
5 Du sætter optagelsen på pause ved at klikke på den røde indikator for optagelse eller
trykke på en af følgende taster:
W: Hvid skærm
F: Fastfrys
B: Sort skærm
Tryk på en vilkårlig tast for at genoptage optagelsen.
6 Når du er færdig med at optage alle de lysbilleder, der skal inkluderes i
kommentatorstemmen, skal du trykke på esc for at stoppe afspilningen af
lysbilledshowet og arkivere optagelsen.
I vinduet Dokument i Info om dokument vises muligheden Optaget på lokalmenuen
Præsentation. Et optaget lysbilledshow afspilles kun fra det første lysbillede, du har
optaget (det, du valgte i trin 1 ovenfor). Hvis du klikker på Afspil på værktøjslinjen, og
præsentationen ikke afspilles som forventet, skal du sørge for, at muligheden Optaget
er valgt på lokalmenuen Præsentation i Info om dokument.
7 Hvis du vil lytte til kommentatorstemmen uden at afspille lysbilledshowet, skal du
klikke på knappen Afspil i vinduet Lyd i Info om dokument. Juster lydstyrken ved at
trække mærket Lydstyrke.
Optage en kommentatorstemme til et optaget lysbilledshow igen
Hvis du har optaget et lysbilledshow og derefter ændret nogle af lysbillederne eller
tilføjet nye i slutningen, er optagelsen måske ikke synkron med lysbillederne. Du
kan optage hele lysbilledshowet igen eller tilføje flere kommentarer i slutningen af
lysbilledshowet for at inkludere de nye lysbilleder, du har tilføjet.
110
Kapitel 6    Tilføje lyd og film
Du optager en kommentatorstemme igen eller tilføjer flere kommentarer på
følgende måde:
1 Vælg det lysbillede, hvor optagelsen skal starte igen.
2 Åbn Info om dokument, og klik på Lyd.
3 Klik på Optag.
4 Hvis det valgte lysbillede er optaget tidligere, skal du gøre et af følgende:
ÂÂ Du erstatter den forrige optagelse fra det valgte lysbillede ved at klikke på Optag
& erstat. Hvis du har optaget noget før det første optagede lysbillede, bevares
optagelsen intakt.
ÂÂ Du erstatter hele optagelsen ved at klikke på Optag fra begyndelsen.
5 Hvis det valgte lysbillede ikke er optaget tidligere, skal du gøre et af følgende:
ÂÂ Du føjer den nye optagelse til slutningen af den forrige optagelse ved at klikke på
Optag & vedlæg.
ÂÂ Du erstatter hele optagelsen ved at klikke på Optag fra begyndelsen.
Slette en kommentatorstemme fra et optaget lysbilledshow
Du kan fjerne kommentatorstemmen fra et optaget lysbilledshow. Når du har slettet
kommentatorstemmen, bliver præsentationens type igen Normal på lokalmenuen
Præsentation i vinduet Dokument i Info om dokument.
Du sletter en kommentatorstemme på en af følgende måder:
mm Åbn Info om dokument, klik på Lyd, og klik derefter på Slet.
mm Vælg Arkiv > Slet optagelse.
Anbringe en film på et lysbillede
Film kan anbringes inden for grafikeksempler eller et tilfældigt sted på lærredet.
De kan også flyttes ind på og væk fra et lysbillede, og vha. objektbyg kan de startes
og stoppes, når foredragsholderen klikker. (Du kan få flere oplysninger i “Oprette
filmbyg” på side 132.)
Du tilføjer en film på følgende måder:
mm Træk et filmarkiv fra Finder til lærredet eller til et medieeksempel.
mm Klik på Medier på værktøjslinjen for at åbne mediebrowseren, og klik derefter på
Fotografier eller Film. Vælg et arkiv, og træk det til lærredet eller til et medieeksempel.
mm Vælg Indsæt > Vælg, og find det filmarkiv, du vil bruge. Vælg det, og klik på Indsæt.
Træk filmen til det sted, hvor du vil have den på lærredet.
Hvis du vil vide, hvordan du afspiller filmen under dit lysbilledshow, skal du læse
“Afspille film” på side 218.
Kapitel 6    Tilføje lyd og film
111
Anbringe en billedramme omkring en film
Når du anbringer en billedramme omkring en film, kan du vise den på en pæn måde
på et lysbillede. Du tilføjer en billedramme vha. stregindstillingerne i Info om grafik.
Du indrammer en film på følgende måde:
1 Vælg den, og klik på knappen Info på værktøjslinjen for at åbne Infovinduet. Klik på
knappen Info om grafik i Infovinduet.
2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg.
3 Klik på den billedramme, der vises under lokalmenuen Streg, og vælg et rammeformat.
4 Træk mærket Skalering, eller angiv en procentværdi for at indstille tykkelsen på
billedrammen.
Justere indstillinger til afspilning af medier
Hvis du ikke vil bruge et helt lyd- eller filmarkiv i lysbilledshowet, men kun afspille
bestemte dele, kan du vælge de nødvendige indstillinger i Info om QuickTime. Du kan
også indstille filmens plakatbillede, som er det billede, der vises, indtil filmen begynder
at spille, og andre afspilningsmuligheder.
Knappen Info om
QuickTime
Vælg de billeder, hvor
afspilning af filmen skal
begynde og slutte.
Vælg, at filmen skal starte
ved klik (i stedet for når
lysbilledet vises).
Vælg det billede,
der skal vises, indtil
afspilning af filmen
begynder.
Vælg indstillinger
til gentagelse.
Indstil lydstyrke til
afspilning.
Brug disse muligheder for at
se film eller afspille lyd, når
du redigerer lysbilledshowet.
Knapperne Afspil, Pause, Spol frem og Spol tilbage i Info om QuickTime kan bruges
til at afspille filmen og vise et eksempel på den, mens du vælger indstillingerne til
afspilning som beskrevet her.
112
Kapitel 6    Tilføje lyd og film
Du foretager indstillinger til afspilning af medier på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om QuickTime.
2 Klik på film- eller lydobjektet for at vælge det.
3 Hvis du kun vil afspille en del af filmen under præsentationen, skal du indstille start- og
slutbillederne og antallet af gange ved at trække mærkerne Start og Stop.
4 Du angiver, hvilket stillbillede i filmen der skal vises, indtil afspilningen af filmen starter,
ved at trække mærket Plakatbillede, indtil det ønskede billede vises.
5 Du udsætter afspilning af filmen, til foredragsholderen klikker, ved at vælge “Start film
ved klik”.
6 Vælg en mulighed for gentagelse på lokalmenuen Gentag:
Ingen: Afspil kun en gang.
Sløjfe: Gentag hele tiden.
Sløjfe tilbage og frem: Afspil hele tiden tilbage og frem.
7 Du skruer op eller ned for lydstyrken ved afspilningen ved at trække mærket Lydstyrke
til højre eller venstre.
Når filmen afspilles under et lysbilledshow, vises betjeningspanelet, når du flytter
markøren over filmen. Du kan få oplysninger om, hvordan du styrer afspilningen af lyd
eller film under præsentationen, i “Afspille film” på side 218.
Reducere størrelsen på mediearkiver
Hvis du inkluderer store lyd- og filmarkiver i dit Keynote-dokument, kan
dokumentarkivet blive meget stort. Hvis du kun bruger en del af lyd- eller filmarkivet
i dit lysbilledshow, kan du fjerne de ubrugte dele af lyden eller filmen for at gøre
Keynote-dokumentet mindre. Du kan vælge at reducere størrelsen på individuelle
mediearkiver eller reducere størrelsen på alle de mediearkiver i dokumentet, som
ikke bruges i deres helhed (inklusive afmaskede billeder eller billeder, du har ændret
størrelse på).
Før du gør film- eller lydarkiver mindre, skal du arkivere dem som en del af dit
dokument. Se “Arkivere en præsentation” på side 32, hvis du vil vide mere om, hvordan
du gør det.
Kapitel 6    Tilføje lyd og film
113
Du reducerer dokumentets arkivstørrelse på en af følgende måder:
mm Du reducerer størrelsen på et individuelt arkiv i dokumentet ved at vælge et lyd- eller
filmarkiv, hvor du vha. mærkerne Start og Stop har fravalgt en del af arkivet, eller et
billede, som du har afmasket eller gjort mindre, og derefter vælge Format > Billede >
Formindsk størrelse på mediearkiver.
mm Du reducerer størrelsen på alle mediaarkiver i dit dokument ved at sørge for, at der
ikke er valgt nogen lyd-, film- eller billedarkiver, og derefter vælge Arkiv > Reducer
arkivstørrelse.
Når du har mindsket størrelsen på lyd- eller filmarkivet, kan du ikke gendanne
arkivets originale størrelse og lytte til eller se de dele, som du har fravalgt. Hvis du har
reduceret størrelsen på et afmasket billede eller gjort et billede mindre, kan du ikke
gendanne billedet til en større størrelse uden at forringe billedkvaliteten.
Hvis du skifter mening og vil gendanne hele arkivet senere, skal du føje arkivet til
lysbilledet igen.
Nogle typer filmarkiver kan måske ikke formindskes på denne måde.
114
Kapitel 6    Tilføje lyd og film
Bruge animation i lysbilledshow
7
Lysbilledovergange og objektbyg kan gøre dit lysbilledshow
visuelt spændende og fremhæve dine pointer. Keynote
indeholder forskellige skarpe og nyskabende overgangs- og
bygeffekter, som kan hjælpe dig med at oprette en dynamisk
præsentation.
Når du har oprettet og organiseret dine lysbilleder, kan du tilføje animationseffekter,
der afspilles mellem lysbillederne og flytter objekter på lysbillederne. Der er tre
grundlæggende typer animation, som du kan bruge i dit lysbilledshow:
ÂÂ Overgange er visuelle effekter, når du skifter fra et lysbillede til det næste.
ÂÂ Objektbyg (eller bygeffekter) flytter objekter til og fra lysbilleder (objekterne kommer
til syne og forsvinder).
ÂÂ Objekthandlinger animerer objekter på et lysbillede og får dem til at bevæge sig,
rotere, skifte størrelse eller opacitet.
115
Tilføje overgange mellem lysbilleder
Du kan angive, hvor hurtigt en lysbilledovergang skal afspilles. Indstil
lysbilledovergange i vinduet Overgange i Info om lysbillede.
Knappen Info om lysbillede
Klik for at se et eksempel
på overgangen.
Vælg en overgang.
Indstil overgangens
retning.
Vælg, hvordan
overgangen skal startes.
Indstil, hvor lang tid det
varer at gennemføre
overgangen.
Indstil, hvor lang tid der
skal gå, før overgange,
som begynder automatisk,
afspilles.
Nogle overgange har
flere muligheder.
Du tilføjer en overgangseffekt efter et valgt lysbillede på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om lysbillede. Klik på
Overgang.
2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Effekt, hvor overgangene er grupperet efter type
som beskrevet nedenfor.
Hvis muligheden “Effekter, der ikke kan afspilles på denne computer” vises, kræver disse
overgange et avanceret grafikkort i computeren.
Nogle overgangsformater fungerer bedst med bestemte typer indhold. Disse
“indholdsafhængige” overgange opretter effekter på grundlag af billederne og
teksten på dine lysbilleder. De første tre sæt overgange, som beskrives nedenfor, er
indholdsafhængige overgange.
Magisk flytning: Flytter og ændrer størrelse på grafik og tekst, som vises både på det
aktuelle og det følgende lysbillede. Under overgangen flyttes objekterne til deres nye
placering og størrelse på det følgende lysbillede. Denne overgang fungerer kun, når
du bruger det samme billede, den samme figur eller det samme tekstfelt på en anden
placering eller med en anden størrelse på det næste lysbillede.
Teksteffekter: Flytter de individuelle bogstaver på lysbilledet, så teksten på et
lysbillede går over i teksten på det følgende lysbillede. Det er bedst at bruge
teksteffekter, når overgangen mellem to lysbilleder indeholder tydelig tekst. Et
eksempel på en teksteffekt er overgangen Anagram.
116
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
Objekteffekter: Flytter alle grafikelementer til eller fra lysbilledet på en gang. Det er
bedst at bruge objekteffekter mellem to lysbilleder, der indeholder fremtrædende
grafik.
3D-effekter: Opretter tredimensionale visuelle effekter, som flytter et lysbillede væk
fra skærmen, når det næste lysbillede kommer frem. Disse effekter er ikke afhængige
af lysbilledernes indhold, men kræver måske et avanceret grafikkort, før de afspilles
jævnt.
2D-effekter: Opretter todimensionale visuelle effekter, som flytter et lysbillede væk fra
skærmen, når det næste kommer frem.
Seneste effekter: Husker de sidste fem overgange, du har brugt, så det er nemt at
vælge effekterne igen, når du tilføjer nye lysbilleder.
3 Du kan se et eksempel på overgangen i Infovinduet ved at klikke på miniaturebilledet i
vinduet Overgang.
Eller klik på Afspil på værktøjslinjen for at se animationen på fuld skærm.
4 Du kan ændre, hvor lang tid det varer at gennemføre overgangen, ved at skrive en
værdi i feltet Varighed (eller klikke på pilene).
5 Vælg en mulighed på lokalmenuen Retning (kan ikke vælges til alle effekter).
6 Vælg en mulighed på lokalmenuen Start overgang.
Hvis du først vil starte overgangen, når du har klikket for at gå til næste lysbillede, skal du
vælge Ved klik.
Hvis overgangen skal starte automatisk, når det aktuelle lysbillede har været vist et bestemt
stykke tid, skal du vælge Automatisk. I feltet Forsinkelse skal du angive, hvor længe det
aktuelle lysbillede skal vises, før overgangen til det næste begynder.
7 Hvis du vælger en effekt uden ekstra valgmuligheder (f.eks. Mosaik, Ombyt eller
Udtoning i farve), skal du vælge de ønskede indstillinger.
Hvis overgangene Kube eller Spejlvend ser ud til at blive klippet, når du afspiller
lysbilledshowet: Dele af overgangene Kube og Spejlvend er måske ikke synlige, hvis du
har valgt “Skaler lysbilleder op til skærmens størrelse” i vinduet Lysbillede i Keynoteindstillinger. Du kan sikre, at disse overgange ikke bliver klippet under lysbilledshowet,
ved enten af fravælge muligheden “Skaler lysbilleder op til skærmens størrelse” eller
vælge en af eller begge mulighederne “Formindsk spejlvendte overgange for at undgå
klippede områder” i vinduet med indstillinger til lysbilledshowet. (Vælg Keynote >
Indstillinger, og klik derefter på Lysbilledshow.)
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
117
Gode råd om oprettelse af en overgang med Magisk flytning
Magisk flytning virker ikke med tabeller, diagrammer eller film.
Du opnår de bedste resultater med Magisk flytning, hvis du dublerer lysbilledet og
anvender overgangen Magisk flytning mellem originalen og dubletten.
Du indstiller en overgang med Magisk flytning på følgende måde:
1 Opret et lysbillede, og anbring objekterne (tekst, figurer, billeder), hvor du vil have dem.
2 Vælg lysbilledet i lysbillednavigatoren, og tryk på Kommando-D for at dublere det.
3 På kopien af lysbilledet skal du flytte og ændre størrelse på noget af eller al teksten
samt figurer og billeder.
4 Tilføj evt. tekst og grafik på det kopierede lysbillede, og slet de objekter, du ikke vil
have på det.
5 Vælg det første af lysbillederne i parret, og anvend overgangen Magisk flytning.
Gode råd om oprettelse af en overgang vha. teksteffekter
Overgange med teksteffekter inkluderer Anagram, Flimren, Gnist og Svingning.
Du opnår de bedste resultater med overgange med teksteffekter, hvis du bruger
to lysbilleder lige efter hinanden, der indeholder enkel, fremtrædende tekst med
almindelige bogstaver. Brug samme skrift og størrelse i teksten på begge lysbilleder.
Ved overgangene Anagram og Svingning skal du sørge for, at teksten er placeret
samme sted på begge lysbilleder.
Du indstiller en overgang med teksteffekter på følgende måde:
1 Opret et lysbillede med enkel, fremtrædende tekst, f.eks. en titel eller et kort udsagn.
2 Vælg lysbilledet i lysbillednavigatoren, og tryk på Kommando-D for at dublere det.
3 På kopien af lysbilledet skal du slette den eksisterende tekst og skrive den tekst, der
skal være på lysbilledet.
Sørg for, at den nye tekst er enkel, og at den indeholder mindst et par af de samme
bogstaver som teksten på det første lysbillede.
118
4 Vælg det første lysbillede i parret, og anvend den ønskede overgang med en
teksteffekt.
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
Gode råd om oprettelse af en overgang vha. objekteffekter
Objekteffekter inkluderer skubbe-, zoom-, perspektiv og omdrejningseffekter til
objekter. Du opnår de bedste resultater med overgange med objekteffekter, hvis du
bruger to lysbilleder, der indeholder flere fremtrædende billeder eller andre store
grafikelementer, efter hinanden.
Du indstiller en overgang med objekteffekter på følgende måde:
1 Opret et lysbillede, der indeholder flere fremtrædende grafikelementer (f.eks.
fotografier eller store logoer).
2 Opret endnu et lysbillede, der også indeholder flere, fremtrædende grafikelementer,
lige efter det første.
3 Vælg det første lysbillede i parret, og anvend den ønskede overgang med en
objekteffekt.
Om animation af lysbilleder med objektbyg
Du kan bruge objektbyg til at animere individuelle eller grupperede elementer på et
lysbillede på følgende måde:
ÂÂ Byg ind er effekter, som får elementerne til at komme til syne på et lysbillede, og
Byg ud er effekter, som får elementer til at forsvinde eller blive flyttet væk fra et
lysbillede.
ÂÂ Handlingsbyg animerer elementer på et lysbillede.
ÂÂ Smarte byg er prædefinerede handlingsbyg, som animerer billeder på et lysbillede.
Du kan oprette flere objektbyg på et lysbillede, og du kan anvende flere byg på det
samme objekt.
Du kan f.eks. få punktopstillet tekst til at vises linje for linje. Eller du kan vise
individuelle dele af et diagram en ad gangen for at fokusere seernes opmærksomhed
eller øge spændingen. Du kan oprette en effekt, som flytter et billede ind på lysbilledet
fra venstre og senere flytter det væk fra lysbilledet til højre. Når du har indstillet dine
byg, kan du ændre rækkefølge på dem.
Flytte objekter til eller fra lysbilleder vha. byg
Hvis du vil flytte elementer til eller fra et lysbillede, skal du begynde med det
komplette lysbillede (alle elementer skal være synlige) og derefter definere et byg til
hvert element, der skal vises eller forsvinde.
Du flytter automatisk et objekt til eller fra et lysbillede på følgende måde:
1 Vælg på et lysbillede det objekt, der skal flyttes til eller fra lysbilledet.
Skift-klik for at vælge flere objekter.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
119
3 Du flytter objektet til lysbilledet ved at klikke på Byg ind. Du flytter objektet fra
lysbilledet ved at klikke på Byg ud.
Knappen Info
om byg
Klik for at se et eksempel
på bygget.
Brug animationer med
Byg ind til at flytte
elementer til et lysbillede,
og med Byg ud til at
flytte elementer fra et
lysbillede.
Byg objekter som en
helhed eller i dele.
Indstil individuel timing
til elementer eller til
blandede elementer.
Indstil animationstypen, retningen
og bygrækkefølgen til hvert
objekt.
Indstil, hvor lang tid det skal vare
at gennemføre bygget.
Vælg de elementer, der skal
inkluderes.
Åbn skuffen Bygrækkefølge for at
ændre byggenes rækkefølge.
4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Effekt.
Hvis du anvender effekten med et smart byg, vises kommandoen “Brug smart byg”
på Effektmenuen. Du kan få flere oplysninger i “Bygge en serie billeder på et enkelt
lysbillede (smarte byg)” på side 125.
5 Du ændrer den retning, som objektet flyttes til eller fra lysbilledet, ved at vælge en
mulighed på lokalmenuen Retning. (Det er ikke alle effekter, der giver dig denne
mulighed.)
6 Du vælger, om objektet skal vises på en gang eller lidt ad gangen på lysbilledet, ved at
vælge en mulighed på lokalmenuen Levering.
Mulighederne på lokalmenuen Levering afhænger af det valgte objekt. Til en tabel
kan du f.eks. vælge, at der skal bygges efter række eller kolonne; til tekst kan du
vælge, at der skal bygges efter afsnit. Du kan få flere oplysninger i “Om animation af
punktopstillet tekst, tabeller og diagrammer” på side 129.
7 Du indstiller, hvor lang tid det skal tage for et objekt (eller et objektelement) at vises
eller forsvinde, ved at skrive en værdi i feltet Varighed (eller klikke på pilene).
Du indstiller separate tidspunkter, ændrer bygrækkefølgen eller automatiserer byg til
individuelle elementer ved at vælge “Indstil tidspunkt og rækkefølge for hvert byg”.
Vælg hvert enkelt element i skuffen Bygrækkefølge; se følgende emner:
ÂÂ Hvis du vil vide, hvordan du ændrer byggenes rækkefølge, skal du se “Ændre
rækkefølge på objektbyg” på side 128.
120
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
ÂÂ Hvis du vil vide, hvordan du vælger, om bygget skal starte automatisk (efter et
angivet interval) eller ved klik, skal du se “Automatisere objektbyg” på side 128.
ÂÂ Hvis du vil vide, hvordan du blander byg med forskellige objektelementer (f.eks.
tabelrækker og stykker af lagkagediagrammer), skal du se “Blande byg med tekst,
tabeller og diagrammer” på side 131.
ÂÂ Hvis du vil vide, hvordan du bruger handlingsbyg til at flytte eller ændre objektet
på lysbilledet, skal du se emnerne under “Om animation af objekter på lysbilleder
(handlingsbyg)” på side 121.
8 Du forhindrer, at nogle elementer bygges, ved at vælge andre muligheder end Første
og Sidste på lokalmenuen “Byg fra”.
Du viser bygget ved at klikke på billedet i Info om byg eller klikke på Afspil på
værktøjslinjen. Du kan også se et enkelt elements byg ved at klikke på det i skuffen
Bygrækkefølge.
Hvis du grupperer eller adskiller objekter, som du har defineret et byg til, fjernes
bygeffekten.
Du kan oprette et objektbyg på et masterlysbillede, så bygeffekterne vises på
alle lysbilleder, der er baseret på det pågældende masterlysbillede. Se “Definere
standardovergange” på side 245 for at få instruktioner.
Om animation af objekter på lysbilleder (handlingsbyg)
Handlingsbyg er lysbilledbyg, som giver dig mulighed for at flytte eller ændre
udseendet på et objekt uden nødvendigvis at flytte det til eller fra lysbilledet. Der er to
generelle handlingstyper:
ÂÂ Flytte et objekt hen over et lysbillede langs en kurve, som du definerer
ÂÂ Ændre et objekts udseende ved at gøre det større eller mindre, ændre
gennemsigtighed eller få det til at rotere
Du kan oprette et handlingsbyg på et masterlysbillede, så bygeffekterne vises på
alle lysbilleder, der er baseret på det pågældende masterlysbillede. Se “Definere
standardovergange” på side 245 for at få instruktioner.
Flytte et objekt hen over et lysbillede
Et handlingsbyg kan flytte et objekt hen over et lysbillede langs en lige linje eller en
kurve. Hvis objektets bevægelse skal stoppe bestemte steder undervejs, kan du angive
flere kurvesegmenter, som alle er et separat byg. Klik for at rykke objektet frem langs
det næste kurvesegment, eller indstil automatisk timing til hvert segment. (Der findes
oplysninger om automatisering af bygs timing i “Automatisere objektbyg” på side 128.)
Du angiver en kurve, som et objekt skal flyttes langs med, på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
121
2 Klik på Handling.
Knappen Info om byg
Klik for at se et eksempel
på bygget.
Indstil animationseffekterne.
Brug handlingseffekter til
at animere elementer på et
lysbillede. Få elementer til
at flytte, krympe, tone ud,
rotere m.m.
Til byg med Flyt skal du
ændre objektets kurve fra
lige til kurvet eller vice versa.
Indstil, hvor lang tid det skal
vare at gennemføre bygget.
Klik for at føje en anden
kurve til objektets
bevægelse
Klik for at ændre rækkefølge
på bygstadierne.
3 Vælg et objekt på et lysbillede (et billede, en figur, et tekstfelt, et diagram, en film eller
et andet mediearkiv eller en tabel).
4 Vælg Flyt på lokalmenuen Effekt.
På lærredet viser en rød linje, som er forbundet med en gennemsigtig version af
objektet, hvor objektet skal anbringes.
5 Du ændrer kurven på en af følgende måder:
Skift retning eller juster den distance, objektet skal flyttes, ved at trække skyggeobjektet til
den næste position.
Rediger kurven fra lige til kurvet ved at klikke på den afrundede knap Kurve i Info om
byg.
Juster kurvens krumning ved at trække et af dens knudepunkter eller -håndtag
(dobbeltklik på et knudepunkt for at vise håndtagene). Du kan bedre styre bevægelsen
ved at klikke på et knudepunkt (et punkt på en kurve) og trække dets håndtag.
Føj en knude (et knudepunkt) til en kurve ved at holde Alternativtasten nede, mens du
klikker på kurven (når markøren ligner en blyantspids). Derefter kan du justere kurvens
krumning på dette knudepunkt ved at trække det eller et af håndtagene.
Juster objektets acceleration ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Acceleration i
info om byg.
122
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
Flyt hele kurvesegmentet (sammen med dets start- og slutpunkt) ved at trække langs
kurven.
Brug disse
knudepunktshåndtag til
at ændre stien.
6 Du flytter objektet langs et nyt kurvesegment ved at klikke på knappen Tilføj kurve på
skyggeobjektet (et rødt kvadrat med et hvidt plustegn (+) på), eller klik på knappen
Tilføj handling i Info om byg.
Hvis du vil føje en anden kurve
til objektet, skal du klikke på
knappen Tilføj kurve (ved siden
af det sidste skyggeobjekt).
7 Du ændrer rækkefølge på stadierne i et handlingsbyg ved at klikke på Flere
indstillinger (hvis skuffen Byg ikke er åben) og trække byg til skuffen Bygrækkefølge.
(Du kan få flere oplysninger i “Ændre rækkefølge på objektbyg” på side 128.)
Træk et skyggeobjekt til
det sted, hvor objektets
bevægelse skal stoppe.
Objektets bevægelse
starter herfra.
Du kan endda flytte
objekter fra lysbilledet.
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
123
Når et objekt og dets kurve ikke er valgt, vises kurverne ikke på lærredet. Du kan vise
dem igen ved at klikke på knappen Vis kurve på objektet (vises som en lille rød rombe
med en sort prik indeni). Hvis du holder Alternativtasten nede, mens du klikker på
knappen Vis kurve, vil skyggeobjekterne være synlige, indtil du klikker på knappen Vis
kurve igen.
Klik på knappen Vis kurve
for at se alle stadierne i et
handlingsbyg.
Få objekter til at tone ud, rotere, vokse eller krybe
Brug handlingsbyg til at få objekter til at rotere, ændre opacitet (gennemsigtighed)
eller størrelse.
Du får et objekt til at skifte størrelse, retning eller opacitet på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
2 Klik på Handling.
3 Vælg et objekt på et lysbillede (et billede, en figur, et tekstfelt, et diagram, en film eller
et andet mediearkiv eller en tabel).
4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Effekt, og angiv derefter, hvordan objektet skal se
ud, når forvandlingen er gennemført:
ÂÂ Du får objektet til at tone ud (eller gør det tydeligere, hvis det er tonet ud) ved
at vælge Opacitet på lokalmenuen Effekt og derefter bruge mærket eller feltet
Opacitet til at indstille objektets endelige opacitet. Vælg et accelerationsformat på
lokalmenuen, og indstil derefter en varighed i feltet; jo kortere varigheden er, jo
hurtigere ændres objektets opacitet.
ÂÂ Du roterer objektet ved at vælge Roter på lokalmenuen Effekt og derefter vælge
en retning på lokalmenuen. Indstil en vinkel i feltet Roter for at angive, hvor meget
objektet skal vendes. Vælg et accelerationsformat på lokalmenuen, og indstil
derefter en varighed i feltet; jo kortere varigheden er, jo hurtigere vendes objektet.
Du kan få et objekt til at vende hele vejen rundt ved at indstille en vinkel på 360º.
Hvis du indstiller en vinkel, som er et produkt af 360º, vil objektet vende rundt flere
gange.
ÂÂ Du formindsker eller udvider objektet ved at vælge Skalering på lokalmenuen Effekt
og derefter bruge mærket eller feltet Skalering til at indstille objektets endelige
størrelse (op til 200%). Vælg et accelerationsformat på lokalmenuen, og indstil
derefter en varighed i feltet; jo kortere varigheden er, jo hurtigere ændres størrelsen.
124
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
Du ændrer størrelse på eller roterer et objekt, mens det bevæges hen over
lysbilledet, på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
2 Klik på Handling.
3 Vælg et objekt på et lysbillede (et billede, en figur, et tekstfelt, et diagram, en film eller
et andet mediearkiv eller en tabel).
4 Vælg Flyt på lokalmenuen Effekt.
På lærredet viser en rød linje, som er forbundet med en gennemsigtig version af
objektet, hvor objektet skal anbringes.
5 Træk skyggeobjektet til destinationen på lærredet.
6 Vælg en eller begge af følgende muligheder:
ÂÂ Du formindsker eller forstørrer objektet ved at ændre størrelsen på skyggeobjektet
ved at trække vælgehåndtagene (på samme måde som med et almindeligt objekt).
Skyggeobjektets nye størrelse skal svare til den endelige størrelse, som objektet skal
have.
ÂÂ Du roterer objektet ved at holde Kommandotasten nede, mens du holder markøren
over et hjørne af objektets rammefelt. Når markøren bliver til en kurvet pil, skal du
trække rammefeltets hjørne for at rotere objektet (på samme måde som med et
almindeligt objekt). Skyggeobjektets nye position skal svare til den endelige retning,
som objektet skal have.
7 Hvis objektet skal fortsætte sin bevægelse ad et nyt kurvesegment, skal du klikke på
knappen Tilføj kurve og definere kurven.
Bygge en serie billeder på et enkelt lysbillede (smarte byg)
Keynote gør det nemt at bygge en serie fotografier eller andre billeder på et enkelt
lysbillede med animationsovergange imellem. Disse bygeffekter kaldes smarte byg.
Det er nemt at indstille standardhastigheden, bygretningen og andre attributter til
smarte byg, når de allerede er indstillet til hver enkelt bygeffekt. Men du kan tilpasse
detaljerne, hvis du vil.
Du kan altid genkende et smart byg på lærredet, fordi der er et blåt felt omkring det
med en lille violet rombe i nederste højre hjørne.
Det violette mærke viser,
at fotografiet er en del af
et smart byg.
Du indstiller et smart byg på følgende måde:
1 Vælg Indsæt > Smart byg > bygeffekt.
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
125
2 Træk billeder fra fotovinduet i mediebrowseren (klik på Medier på værktøjslinjen, hvis
den ikke er åben) til billedområdet på lærredet (et blåt kvadrat med en stiplet linje
omkring) eller i redigeringsværktøjet til smarte byg.
Træk fotografier hertil.
Vælg for at give alle billeder
samme størrelse. Fravælg
for at bruge fotografiernes
relative størrelse.
Nogle smarte byg viser billeder i to
stadier; brug disse knapper og mærket
til at ændre billedstørrelse i hvert stadie.
Du kan også trække fotografier og andre billedarkiver fra Finder.
3 Brug redigeringsværktøjet til smarte byg til at ændre det smarte byg på følgende
måder:
Du bytter om på to billeders position ved at trække det ene billede hen på det andet i
redigeringsværktøjet til smarte byg.
Du fjerner et billede fra bygget ved at trække det ud af redigeringsvinduet til smarte byg
eller ved at vælge det og trykke på Slettetasten.
Du gør alle fotografier lige store ved at vælge “Skaler billeder til samme størrelse”.
Du bruger fotografiernes relative størrelse ved at fravælge muligheden “Skaler billeder til
samme størrelse”.
Nogle smarte byg viser billeder i to stadier. Brug størrelsesknapperne og mærket
Skalering til at vælge billedstørrelsen på begge stadier.
4 Du øger eller mindsker billedernes maksimale størrelse på lærredet ved at trække
håndtagene på det smarte bygfelt.
Du ændrer hastighed, retning, justering eller andre attributter til bygget på
følgende måde:
1 Vælg det smarte byg, og klik på Info på værktøjslinjen.
2 Klik på Info om byg i infovinduet, og klik derefter på Handling
126
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
De forskellige bygformater har forskellige attributter, så de viste muligheder afhænger
af, hvilken bygeffekt du har valgt.
Klik for at se et eksempel
på bygget.
Indstil
animationseffekterne.
Vis nogle fotografier i
længere tid end andre.
Angiv, hvordan
billeder skal
justeres.
Angiv, hvilke
fotografier der skal
inkluderes i bygget.
3 Du ændrer hastigheden på et smart byg ved at indstille en værdi i feltet Varighed. Jo
længere varigheden er, jo længere bliver hvert billede på skærmen.
4 Du vælger det billede, der skal begynde bygprocessen, og det, der skal være det sidste
billede, ved at vælge deres respektive numre på lokalmenuerne “Byg fra” og “til”.
Afhængigt af det første og sidste billede, du vælger, kan du blade gennem følgende
undersæt af billeder, eller du kan blade gennem alle billederne.
5 Du tilpasser andre attributter til et smart byg vha. kontrolmulighederne til tilpasning af
smarte byg.
De adskiller timingen af individuelle billedbyg:
1 I vinduet Handling i Info om byg skal du vælge afkrydsningsfeltet “Indstil tidspunkt og
rækkefølge for hvert byg”.
2 Hvis skuffen Byg ikke er åben, skal du klikke på Flere indstillinger.
I skuffen bliver alle de billeder, der skal være en del af dette smarte byg, valgt, og de
vises i den rækkefølge, de optræder i bygget. Som standard vises hvert billede på
lysbilledet først, når du klikker for at udløse bygget.
3 Du får et billede til automatisk at bygge ind efter et bestemt interval (i stedet for at du
skal klikke) ved at vælge “Automatisk efter byg n” eller “Automatisk efter forrige byg” på
lokalmenuen Start byg nederst i skuffen.
Det valgte byg begynder automatisk, når det foregående er færdigt.
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
127
4 Du indstiller en forsinkelse mellem det foregående og det valgte byg ved at angive et
interval i feltet Forsinkelse.
5 Du blander et andet objektbyg på lysbilledet med billedbyggene i dette smarte byg
ved at trække det andet objektbyg ind mellem billedbyggene.
Der findes oplysninger om blanding af objektbyg i de generelle instruktioner i “Blande
byg med tekst, tabeller og diagrammer” på side 131.
Du ændrer bygformatet på følgende måde:
mm Vælg det smarte byg, og vælg derefter en ny effekt på lokalmenuen i vinduet Handling
i Info om byg.
Du viser redigeringsværktøjet til smarte byg på følgende måde:
mm Klik et tilfældigt sted i det smarte bygfelt.
Nogle smarte byg bruger effekter, som også kan flytte billederne til eller fra et
lysbillede. Du kan få flere oplysninger i “Flytte objekter til eller fra lysbilleder vha.
byg” på side 119.
Du kan oprette et handlingsbyg på et masterlysbillede, så bygeffekterne vises på
alle lysbilleder, der er baseret på det pågældende masterlysbillede. Se “Definere
standardovergange” på side 245 for at få instruktioner.
Ændre rækkefølge på objektbyg
Du kan ændre rækkefølge på byg på et lysbillede. Du kan f.eks. flytte et objekt ind på
og ud af skærmen, før et andet objekt kommer ind på skærmen. Du kan også få de
forskellige dele af et objekt (f.eks. et punkt i en serie punkter) til at bygge på forskellige
tidspunkter. (Der findes oplysninger om brug af objektdele i “Blande byg med tekst,
tabeller og diagrammer” på side 131.)
Du ændrer rækkefølge på byg på følgende måder:
mm Klik på Flere indstillinger i Info om byg, hvis skuffen Bygrækkefølge ikke er åben. Træk
emnerne for at ændre deres rækkefølge i skuffen Bygrækkefølge.
mm Vælg et objekt på lærredet, og vælg derefter en mulighed på lokalmenuen Rækkefølge
i Info om byg.
Automatisere objektbyg
Som standard bliver alle de objekter, du opretter, aktiveret, når du klikker. Men ved at
automatisere starten af objektbyg kan du oprette interessante effekter og avancerede
animationer.
Du angiver, hvornår et byg skal begynde, på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
2 Klik på Flere indstillinger i Info om byg, hvis skuffen Bygrækkefølge ikke er åben.
128
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
3 Vælg et emne på listen i skuffen Bygrækkefølge, og vælg derefter en mulighed på
lokalmenuen Start byg.
Ved klik: Starter bygget, når du klikker.
Automatisk efter byg [tal] eller Automatisk efter tidligere byg: Starter bygget, når
det forrige byg afsluttes og efter den tid, der er anført i feltet Forsinkelse.
Automatisk med byg [tal]: Få to byg til at ske på samme tid efter den tid, der er anført
i feltet Forsinkelse. Før to byg kan ske samtidig, skal de være ved siden af hinanden på
listen i Bygrækkefølge.
Træk emner for at ændre
deres rækkefølge.
Vælg, hvordan det valgte
byg skal startes.
Til byg, der starter
automatisk, skal du angive,
hvor lang tid der skal gå,
før det valgte byg starter,
efter at det foregående
byg er færdigt.
Du kan også få flere objekter til at bygges som et objekt ved at gruppere dem (se
“Gruppere og ophæve gruppering af objekter” på side 94).
4 Hvis du vælger at starte bygget automatisk (i stedet for ved klik), skal du angive,
hvor lang tid der skal gå, når det forrige byg er færdigt, ved at skrive en værdi i feltet
Forsinkelse (eller ved at klikke på pilene).
Du kan angive en forsinkelse på op til 60 sekunder.
Om animation af punktopstillet tekst, tabeller og diagrammer
Tekst, tabeller, diagrammer og film har bygmuligheder, der afhænger af objektet. Du
kan f.eks. fremstille et diagram, der er bygget med et søjle ad gangen på et lysbillede,
eller bygge en punktliste, der vises en punkt ad gangen på et lysbillede.
Oprette tekstbyg
Du kan bygge tekst afsnit for afsnit, ord for ord eller tegn for tegn. Du kan oprette
tekstbyg til punktopstillinger eller almindelig brødtekst.
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
129
Du indstiller et tekstbyg på følgende måde:
1 Vælg tekst på lærredet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Levering i vinduet Byg ind (for at få tekst frem)
eller Byg ud (for at få tekst til at forsvinde) i Info om byg. Måske vises alle disse
muligheder ikke, afhængigt af om du har valgt almindelig tekst eller punktopstillet
tekst på lærredet:
Alle på en gang: Flytter hele teksten i tekstfeltet på samme tid.
Efter punkttegn: Flytter teksten punkttegn for punkttegn.
Efter punkttegnsgruppe: Flytter hvert punkttegn og dets underordnede punkttegn
sammen.
Efter fremhævet punkttegn: Fremhæver hvert punkttegn, når det flyttes, og efterlader
kun det sidste punkttegn fremhævet.
Efter afsnit: Til almindelig tekst (uden punkttegn).
Oprette et tabelbyg
Du kan få tabeller til at komme frem eller forsvinde række for række, kolonne for
kolonne m.m.
Du indstiller et tabelbyg på følgende måde:
1 Vælg en tabel på lærredet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Levering i vinduet Byg ind (for at få tabelelementer
frem) eller Byg ud (for at få tabelelementer til at forsvinde) i Info om byg.
Alle på en gang: Flytter hele tabellen som et enkelt objekt.
Efter række: Flytter tabellen til skærmen række for række.
Efter kolonne: Flytter tabellen til skærmen kolonne for kolonne.
Efter celle: Flytter tabellen til skærmen en celle ad gangen.
Efter indhold af række: Flytter hele den tomme tabel til skærmen og indsætter
derefter indholdet række for række.
Efter indhold af kolonne: Flytter hele den tomme tabel til skærmen og indsætter
derefter indholdet kolonne for kolonne.
Efter indhold af celle: Flytter hele den tomme tabel til skærmen og indsætter derefter
indholdet celle for celle.
Omvendt: Flytter tabellen til skærmen række for række, nedefra og op.
Omvendt - indhold: Flytter hele den tomme tabel til skærmen og tilføjer derefter
indholdet række for række, nedefra og op.
Alle elementer i en tabel bruger det samme bygformat.
130
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
Oprette et diagrambyg
Få diagrammer til at komme frem eller forsvinde med en søjle eller et lagkagestykke
ad gangen m.m.
Du indstiller et diagrambyg på følgende måde:
1 Vælg et diagram på lærredet, som du har defineret et byg til.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Levering under Byg ind (for at få
diagramelementer frem) eller Byg ud (for at få diagramelementer til at forsvinde) i Info
om byg. Måske vises alle disse muligheder ikke, afhængigt af hvilken type diagram du
har valgt på lærredet:
Alle på en gang: Flytter hele diagrammet som et enkelt objekt.
Baggrund først: Flytter diagramaksen til skærmen, efterfulgt af alle datalementerne
samtidig (søjler, linjer eller områdefigurer).
Efter serie: Flytter diagramaksen til skærmen og derefter dataelementerne, en hel
serie ad gangen.
Efter sæt: Flytter diagramaksen til skærmen og derefter dataelementerne, et helt sæt
ad gangen.
Efter element i serie: Flytter diagramaksen til skærmen og derefter hvert separate
dataelement, en serie ad gangen.
Efter element i sæt: Flytter diagramaksen til skærmen og derefter hvert separate
dataelement, et sæt ad gangen.
Alle elementer i et diagram (undtagen signaturforklaringen) bruger det samme
bygformat.
Du kan tildele et diagrams signaturforklaring dens eget bygformat og rækkefølge. Du
viser signaturforklaringen med diagrammet ved at gruppere den med diagrammet,
før du indstiller diagrammets bygformat (se “Gruppere og ophæve gruppering af
objekter” på side 94).
Blande byg med tekst, tabeller og diagrammer
Når du har indstillet objektbyg på et lysbillede, kan du indstille kriterier for, hvornår
effekterne Byg ind og Byg ud skal starte.
Du kan f.eks. indstille et byg, som viser det første tekstpunkt på lysbilledet, derefter
det første stykke af et lagkagediagram og derefter det andet punkt. Du kan gøre
det samme for at flytte objekter væk fra lysbilledet. Du kan også angive et udsnit
af elementer, der skal bruges i et byg, f.eks. kun det andet og tredje tekstpunkt i et
tekstbyg.
Du blander objektbyg på følgende måde:
1 Vælg et tekstfelt, en tabel eller et diagram på lærredet.
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
131
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
3 Indstil et objektbyg ved at vælge en anden mulighed end “Alle på en gang” på
lokalmenuen Levering under Byg ind (for at få diagramelementer frem) eller Byg ud
(for at få diagramelementer til at forsvinde) i Info om byg.
4 Du angiver et udsnit af elementer til et byg vha. lokalmenuerne “Byg fra” og “Byg til”.
5 Vælg “Indstil tidspunkt og rækkefølge for hvert byg”.
6 Vælg et andet tekstfelt, en anden tabel eller et andet diagram på lærredet, og indstil
dets byg som beskrevet i trin 3 til 5.
7 Træk byggene til den ønskede rækkefølge i skuffen Bygrækkefølge.
Hvis skuffen Byg ikke er åben, skal du klikke på Flere indstillinger. Du skal måske
fravælge alle byg i skuffen Bygrækkefølge, før du vælger det, du vil trække.
Der findes oplysninger om indstilling af automatisk timing til byg i “Automatisere
objektbyg” på side 128.
Oprette filmbyg
Hvis du har anbragt en film på et lysbillede, begynder den at spille, så snart lysbilledet
vises, medmindre du vælger en anden mulighed. Hvis du vil bestemme, hvornår
afspilningen af en film skal starte og slutte, skal du oprette et filmbyg.
Du indstiller et filmbyg på følgende måde:
1 Vælg en film på lærredet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om byg.
3 Klik på Byg ind, og vælg derefter Start film på lokalmenuen Effekt.
4 Du stopper filmen ved at klikke på Byg ud og derefter vælge Stop film på lokalmenuen
Effekt.
Afspilningen af filmen starter og stopper, når bygget sker. Ligesom med andre byg kan
du vælge, om filmafspilningen skal styres vha. klik, eller om afspilningen skal foregå på
et bestemt tidspunkt automatisk sammen med andre byg. Der findes flere oplysninger
i “Automatisere objektbyg” på side 128 og “Ændre rækkefølge på objektbyg” på
side 128.
132
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
Kopiere eller fjerne objektbyg
Når du har indstillet et objektbyg, kan du nemt kopiere og indsætte det i et andet
objekt, så de to objekter opfører sig på samme måde. Eller du kan fjerne et objektbyg
vha. Info om byg
Du kopierer et objektbyg fra et objekt til et andet på følgende måde:
1 Vælg det objekt, hvor du allerede har indstillet bygget, som du vil have det.
2 Vælg Format > Kopier animation.
3 Vælg det andet objekt, og vælg Format > Indsæt animation.
Bemærk: Du kan kun indsætte en animation på visse typer objekter. F.eks. kan en
effekt med et tekstbyg, f.eks. Hoppende, ikke indsættes på et billede.
Du kan slette et objektbyg på følgende måder:
mm Klik på Flere indstillinger i Info om byg for at åbne skuffen Bygrækkefølge. I skuffen
Bygrækkefølge skal du vælge det byg, som skal slettes, og trykke på Slettetasten.
mm Vælg det emne, du vil fjerne bygeffekten fra, og vælg derefter Ingen på lokalmenuen
Effekt i Info om byg.
Kapitel 7    Bruge animation i lysbilledshow
133
Bruge henvisninger i en
præsentation
8
Brug henvisninger som navigationselementer i din
præsentation, eller brug dem til at hoppe fra præsentationen
til internettet.
Om henvisninger
Henvisninger er navigationselementer, som du kan oprette for at få hjælp til at flytte
gennem et en lysbilledpræsentation eller til at hoppe til en webside. Henvisninger
kan også udløse bestemte handlinger, f.eks. åbne en adresseret e-postbesked eller en
anden Keynote-præsentation.
Henvisninger kan især være nyttige til selvafspillende præsentationer, f.eks. i en
informationskiosk. Du kan f.eks. oprette henvisninger, der fører seerne ad en bestemt
informationssti i din præsentation eller afslører oplysninger, når seerne klikker på en
henvisning.
Om at gøre et objekt til en henvisning
Du kan gøre tekst, billeder og figurer til henvisninger, som udfører en af flere
handlinger, når du klikker på dem under en præsentation: Når du gør et objekt til en
henvisning, markeres det med et symbol med en kurvet pil på lærredet; dette symbol
vises ikke, når du ser præsentationen. Men tekst, der er defineret som en integreret
henvisning, understreges; understregningen vises, når du ser præsentationen,
medmindre du vælger at omformatere teksten uden understregning.
Den lille blå pil (vises kun, når du redigerer et
lysbillede) betyder, at emnet er en henvisning,
du kan klikke på.
134
Disse færdigtegnede pile, der peger fremad og tilbage, er eksempler på
navigationselemeneter, som kan bruges i et lysbilledshow. Det lille symbol med den
kurvede pil for neden viser, at teksten er gjort til en henvisning.
Den lille blå pil (vises kun, når du
redigerer et lysbillede) betyder, at
emnet er en henvisning, du kan
klikke på.
Dette tekstfelt er også gjort til en henvisning, som symbolet med den kurvede pil i
nederste højre hjørne viser. Men teksten nedenunder er understreget, hvilket viser, at
teksten er en integreret henvisning.
Brug henvisninger til at udløse en af følgende handlinger under præsentationen:
ÂÂ Hop til et bestemt lysbillede.
ÂÂ Åbn en webside i computerens standardbrowser.
ÂÂ Åbn et andet Keynote-dokument.
ÂÂ Åbn en e-postbesked.
ÂÂ Slut lysbilledshow.
Åbne en side i en webbrowser under præsentationen
Du kan tilføje en henvisning, som åbner en webside i en webbrowser, der er valgt som
standardbrowser på den computer, hvor lysbilledshowet afspilles.
Du tilføjer en henvisning, der åbner en webside, på følgende måde:
1 Vælg den tekst eller det objekt, der skal være en henvisning.
Hvis du skriver tekst, som begynder med “www” eller “http” (eller kopierer den fra et
andet dokument), bliver teksten automatisk en henvisning. Du slår denne funktion
fra ved at vælge Keynote > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og fravælge
“Registrer automatisk e-post- og webadresser”. Denne indstilling gælder kun den
pågældende computer, så hvis dokumentet åbnes på en computer med en anden
indstilling, bruges den computers indstilling i stedet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter
“Slå til som henvisning”.
3 Vælg Webside på lokalmenuen Henvis til.
4 Skriv websidens adresse i URL-feltet.
Kapitel 8    Bruge henvisninger i en præsentation
135
5 Hvis du vil ændre den tekst, der vises som en henvisning i dokumentet, skal du skrive
den nye tekst i feltet Vis.
Knappen Info om
henvisning
Skriv den URLadresse, der skal
henvises til.
Skriv den
henvisningstekst,
der skal vises på
lysbilledet.
Åbne en adresseret e-postbesked
En henvisning kan åbne en adresseret e-postbesked i det program, der er valgt som
standardprogram til e-post på den computer, hvor lysbilledshowet afspilles.
Du tilføjer en henvisning, der henviser til en e-postbesked, på følgende måde:
1 Vælg den tekst eller det objekt, der skal være en henvisning.
Hvis du skriver en e-postadresse (eller kopierer den fra et andet dokument), bliver
teksten automatisk en henvisning. Du slår denne funktion fra ved at vælge Keynote >
Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og derefter fravælge “Registrer automatisk
e-post- og webadresser”. Denne indstilling gælder kun den pågældende computer,
så hvis dokumentet åbnes på en computer med en anden indstilling, bruges den
computers indstilling i stedet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter
“Slå til som henvisning”.
3 Vælg E-postbesked på lokalmenuen Henvis til.
4 Skriv e-postadressen på modtageren i feltet Til.
5 Du kan også skrive en emnelinje i feltet Emne.
6 Du viser speciel tekst til henvisningen ved at skrive ny tekst i feltet Vis. (Denne
mulighed er utydelig, hvis du har valgt et objekt i stedet for tekst som henvisning.)
Skriv modtagerens
e-postadresse.
Skriv beskedens emne.
Skriv den
henvisningstekst,
der skal vises på
lysbilledet.
136
Kapitel 8    Bruge henvisninger i en præsentation
Hoppe til et bestemt lysbillede
Hvis du vil kunne flytte gennem præsentationen uden at følge en lineær vej, eller
hvis seerne skal kunne vælge deres egen vej gennem præsentationen (f.eks. hvis
lysbilledshowet vises i en informationskiosk), kan du bruge henvisninger til at hoppe til
et bestemt lysbillede i Keynote-dokumentet.
Du tilføjer en henvisning, som hopper til et bestemt lysbillede, på følgende måde:
1 Vælg den tekst eller det objekt, der skal være en henvisning.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter
“Slå til som henvisning”.
3 Vælg Lysbillede på lokalmenuen Henvis til.
4 Vælg den mulighed, der beskriver det lysbillede, du vil vise (næste, forrige, første,
sidste, sidst viste eller et lysbilledtal).
Du kan bruge henvisninger til at kontrollere navigationen under et lysbilledshow. Se
“Oprette selvafspillende præsentationer” på side 206.
Oprette knappen “Stop lysbilledshow” i dit lysbilledshow
Hvis du vil kunne stoppe et lysbilledshow ved at klikke på en knap eller tekst i
lysbilledshowet, skal du oprette en henvisning, som stopper lysbilledshowet.
Du tilføjer en henvisning, der stopper et lysbilledshow, på følgende måde:
1 Vælg det objekt eller den tekst, der skal stoppe lysbilledshowet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter
“Slå til som henvisning”.
3 Vælg Slut lysbilledshow på lokalmenuen Henvis til.
Åbne et andet Keynote-lysbilledshow under præsentationen
Tilføj en henvisning, som åbner et andet Keynote-arkiv.
Du tilføjer en henvisning, som åbner et andet Keynote-dokument, på følgende
måde:
1 Vælg den tekst eller det objekt, der skal være en henvisning.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter
“Slå til som henvisning”.
3 Vælg Keynote-lysbilledshow på lokalmenuen Henvis til.
4 Find arkivet, og klik på Åbn.
5 Hvis du vil ændre den tekst, der vises som en henvisning i dokumentet, skal du skrive
den nye tekst i feltet Vis.
Når du klikker på en henvisning til et andet Keynote-dokument, afspilles det nye
lysbilledshow fra det første lysbillede.
Kapitel 8    Bruge henvisninger i en præsentation
137
Oprette præsentationer, der kun indeholder henvisninger
Hvis lysbilledshowet skal vises på en platform, hvor seerne styrer afspilningen af det,
kan du indbygge nogle navigationsmuligheder til seerne ved at oprette henvisninger,
som fører til bestemte lysbilleder, stopper lysbilledshowet og udløser andre handlinger.
Hvis du vil oprette et lysbilledshow, der styres udelukkende af henvisninger, kan du
oprette en præsentation, der udelukkende består af henvisninger, hvori markøren vises
på lysbilleder med henvisninger.
Under en præsentation, der kun indeholder henvisninger, vises markøren som
standard kun på lysbilleder med henvisninger. Men du kan vælge, at markøren skal
vises, hver gang musen flyttes.
Du opretter en præsentation, der kun indeholder henvisninger, på følgende måde:
1 Indstil lysbilledshowet med henvisninger til bestemte lysbilleder.
Du kan få flere oplysninger i “Hoppe til et bestemt lysbillede” på side 137.
2 I vinduet Dokument i Info om dokument skal du vælge “Kun henvisninger” på
lokalmenuen Præsentation.
Du får markøren til at vises, når musen bevæges, på følgende måde:
mm Vælg Keynote > Indstillinger, klik på Lysbilledshow, og vælg “Vis markør, når musen
bevæges”.
Du kan læse, hvordan du opretter en henvisning, der stopper et lysbilledshow, i
“Oprette knappen “Stop lysbilledshow” i dit lysbilledshow.” Hvis du vil forhindre
seere i at stoppe lysbilledshowet, kan du kræve, at de skal indtaste en adgangskode
for at stoppe lysbilledshowet. Se “Stoppe en præsentation” på side 217 for at få flere
oplysninger.
138
Kapitel 8    Bruge henvisninger i en præsentation
Understrege tekst i en henvisning
Tekst i en henvisning er som standard understreget, men du kan tilsidesætte
understregningen, hvis du vil.
Du kan slå understregning til og fra på følgende måder:
mm Du forhindrer, at nye tekshenvisninger automatisk bliver understreget, ved at vælge
Keynote > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og fravælge muligheden
“Understreg teksthenvisninger ved oprettelse”.
mm Du fjerner en understregning fra eller føjer en understregning til en eksisterende
henvisningstekst ved at vælge teksten og klikke på knappen U på formatlinjen.
Understregningen fjernes fra tekst, der er understreget; almindelig tekst får en
understregning.
mm Du fjerner understregningen af eller føjer understregning til en eksisterende
teksthenvisning ved at vælge teksten, klikke på Skrifter på værktøjslinjen og bruge
mulighederne i skriftvinduet. Du kan finde oplysninger om brugen skriftvinduet i
“Skriftvinduet” på side 26.
Kapitel 8    Bruge henvisninger i en præsentation
139
Oprette diagrammer fra data
9
Opret 2D- og 3D-diagrammer fra dine egne data –
inklusive lagkage-, søjle-, kolonne-, område-, linje- og
punktdiagrammer – og tilpas dem vha. forskellige formater,
farver og teksturer. Vis aksemærker, enheder og andre
mærker, som du vil have dem. Kombiner to diagrammer i en
enkelt figur.
Keynote indeholder værktøjer til oprettelse af smukke diagrammer, der viser dine
data. Du kan kopiere og indsætte dine data fra et regneark eller skrive dem direkte
i Værktøj til diagramdata for at oprette og redigere dine diagrammer direkte på
lysbilledlærredet. Diagrammers udseende er som standard koordineret med det tema,
du bruger, men du kan justere farver, teksturer, skygger, mærker m.m. for at opnå et
specielt udseende eller for at fremhæve bestemte elementer i diagrammet.
Om diagrammer
Brug et diagram, når du visuelt vil repræsentere tendenser eller forhold, som kan være
svære at se, når man ser data i en tabel. I Keynote kan du vælge mellem forskellige
typer 2D- og 3D-diagrammer til at præsentere dine data, inklusive lagkagediagrammer,
linjediagrammer, søjlediagrammer, kolonnediagrammer og områdediagrammer,
afhængigt af hvad der passer bedst til dine data, eller du kan bruge et blandet
diagram og anbringe to forskellige diagramtyper i den samme figur. Du kan også vise
dine data i et todimensionalt punktdiagram vha. lineære og logaritmiske skalaer.
Keynote inkluderer følgende diagramtyper:
140
Diagramtype
Symbol
Kolonne
2D og 3D
Stakket kolonne
2D og 3D
Søjle
2D og 3D
Stakket søjle
2D og 3D
Linje
2D og 3D
Område
2D og 3D
Stakket område
2D og 3D
Lagkage
2D og 3D
Punkt
2D
Blandet
2D
2 akser
2D
Eksempel
Du kan oprette et diagram, som viser, hvordan fuglebestanden ændrer sig i to
bjergområder mellem 2007 og 2010. Disse data skal først vises i en tabel med rækker til
Område 1 og Område 2. Forskeren har talt antallet af fugle i hvert område fra 2007 til
og med 2010, og har derfor 4 datapunkter (eller værdier) for hvert område.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
141
Hvis du tegner disse data som et kolonnediagram, vil det se ud som vist nedenfor:
Signaturforklaringen viser
de fire dataserier.
Disse to søjler i samme
farve repræsenterer en
dataserie.
Hver søjle repræsenterer
et datapunkt.
Hvert datasæt indeholder fire
søjler – en fra hver dataserie.
I dette diagram kaldes Område 1 og Område 2 dataserier, fordi datapunkterne (antallet
af fugle) fra hvert område repræsenteres af en serie kolonner i samme farve – en for
hvert år. Hver kolonne for Område 1 er anbragt ved siden af den tilsvarende kolonne
for Område 2, og hvert sæt af kolonner ved siden af hinanden kaldes et datasæt eller
en kategori (2007 er en kategori, 2008 er en kategori osv.).
Hvis du vil fremhæve dine data på andre måder, kan du transponere dataene,
så datapunkterne grupperes efter område i stedet for år. I så fald repræsenteres
datapunkterne for hvert år som en serie af kolonner (dvs. dataserier, og i dette
tilfælde har hver dataserie kun to datapunkter, og grupperne af kolonner for hvert
område er kategorier. Dette kolonnediagram indeholder altså to sæt af fire kolonner
(datapunkter), en kategori for Område 1 og et datasæt for Område 2.
Signaturforklaringen viser
de to dataserier.
Disse fire søjler i samme
farve repræsenterer en
dataserie.
Hver søjle repræsenterer
et datapunkt.
142
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Hvert datasæt indeholder to
søjler – en fra hver dataserie.
Dataserier repræsenteres forskelligt i forskellige typer diagrammer:
ÂÂ I kolonne- og søjlediagrammer repræsenteres en dataserie af en række kolonner eller
søjler med samme fyldfarve eller -tekstur.
ÂÂ I et linjediagram repræsenteres en dataserie som en enkelt linje.
ÂÂ I et områdediagram repræsenteres en dataserie af en områdefigur.
ÂÂ I et lagkagediagram er der kun repræsenteret et enkelt datasæt (det første
datapunkt i hver serie) i diagrammet (afhængigt af hvad der er opført først i Værktøj
til diagramdata).
ÂÂ I et punktdiagram afgøres hvert punkt på grafen af både en x- og en y-værdi. To
kolonner af værdier tegnes som x- og y-koordinater på en graf, som repræsenterer
datapunkterne i en enkelt dataserie.
Tilføje et nyt diagram og indtaste data
Når du opretter et diagram forfra, vises det på lysbilledlærredet med dataeksempler
i Værktøj til diagramdata. Når du erstatter dataeksemplerne, opdateres diagrammet
med det samme, så det afspejler dine egne data.
Du opretter et nyt diagram fra dine data på følgende måde:
1 Anbring et diagram på lysbilledlærredet ved at gøre et af følgende:
ÂÂ Klik på Diagrammer på værktøjslinjen, og vælg en diagramtype på lokalmenuen.
ÂÂ Tegn et diagram på lysbilledlærredet ved at holde Alternativtasten nede, mens
du klikker på Diagrammer på værktøjslinjen, og vælg derefter et diagram. Slip
Alternativtasten, og flyt markøren hen over lærredet, indtil den bliver til et kryds.
Træk hen over lærredet for at oprette et diagram i den ønskede størrelse. Du bevarer
diagrammets proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker.
ÂÂ Vælg Indsæt > Diagram > [diagramtype].
På lærredet vises der et diagram, som du kan flytte og ændre størrelse på ved at
trække, og Værktøj til diagramdata åbnes med dataeksempler. Værktøj til diagramdata
er et vindue, som indeholder en tabel, der kan redigeres. Denne tabel vises ikke på
lysbilledet under præsentationen, men du kan bruge den til at indtaste dine egne data
til det diagram, du har oprettet.
Disse kvadrater viser,
hvilken farve der
repræsenterer hver
dataserie.
2 Du indtaster dine data i Værktøj til diagramdata ved at gøre et af følgende:
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
143
ÂÂ Du redigerer mærker til rækker og kolonner ved at dobbeltklikke på et mærke og
derefter skrive.
ÂÂ Du tilføjer eller redigerer et tal i en celle ved at dobbeltklikke i den og skrive.
ÂÂ Du ændrer rækkefølge på rækker eller kolonner ved at trække navnet på en række eller
kolonne til en ny placering.
ÂÂ Du tilføjer rækker eller kolonner ved at klikke på Tilføj række eller Tilføj kolonne for at
anbringe en række over den valgte række eller en kolonne til venstre for den valgte
kolonne. Hvis der ikke er valgt nogen række eller kolonne, vises den nye række eller
kolonne ved den nederste eller højre kant af tabellen. (Det kan være nødvendigt at
trykke på Retur eller Tabulator, udvide vinduet Værktøj til diagramdata eller rulle for
at se den nye række eller kolonne.)
Du kan i stedet vælge en tilfældig tom celle, skrive dine data og derefter trykke på
Retur. Der oprettes automatisk en ny række eller kolonne.
ÂÂ Du sletter rækker eller kolonner ved at vælge navnet på rækken eller kolonnen og
derefter trykke på Slettetasten.
ÂÂ Du kopierer data fra Excel, AppleWorks eller et andet regnearksprogram ved at kopiere
og indsætte dem i Værktøj til diagramdata.
3 Du vælger, om diagrammets dataserier skal repræsenteres af rækker eller kolonner, ved
at klikke på knappen “Række vs. kolonne” i Værktøj til diagramdata.
Denne knap ændrer kolonnerne
med data i værktøjet til
diagramdata til dataserien.
Denne knap ændrer rækkerne
med data i værktøjet til
diagramdata til dataserien.
4 Tilpas diagrammets udseende.
Se “Formatere diagrammer” på side 146 og “Ændre et diagram fra en type til en
anden” på side 144, hvis du vil vide hvordan.
Ændre et diagram fra en type til en anden
Du kan ændre et diagrams type, så ofte du vil. Nogle diagramtyper bruger dog data i
rækker og kolonner forskelligt som beskrevet nedenfor.
Du ændrer et diagram fra en type til en anden på følgende måde:
1 Vælg diagrammet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og vælg derefter en
anden diagramtype på den lokalmenu, der vises, når du klikker på diagramsymbolet
øverst til venstre.
Hvis du skifter til et lagkagediagram, repræsenteres det første datapunkt i hver serie af
et stykke.
144
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Hvis du skifter til et punktdiagram, kræver hvert punkt i diagrammet to værdier. Hvis
diagrammet er baseret på et ulige antal rækker eller kolonner, tegnes den sidste række
eller kolonne ikke.
Hvis du skifter til et søjle-, kolonne-, område- eller linjediagram, svarer hver serie i det
nye diagram til en række eller kolonne i Værktøj til diagramdata.
Hvis du skifter til en 3D-version af et diagram, kan du i Info om diagram administrere
objektdybde, belysning m.m.
De formater, du har anvendt på det diagram, du ændrer, anvendes muligvis ikke på
det nye diagram. F.eks. har farvefyldsattributten i datapunktselementer (søjler, stykker
osv.) forskellige standardværdier for hver type diagram. Hvis du har ændret fyldfarve
i en kolonne og derefter ændrer diagrammet til et søjlediagram, bevares ændringen
i fyldfarve ikke. Afhængigt af diagramtypen kan de attributter, der evt. ændres, når
du ændrer en diagramtype, være værdimærke, placering af værdimærke, tekstformat,
seriestreg, serieskygge, seriefyld, datapunktsymbol og datapunktfyld.
Når du ændrer et diagrams type, og den nye type har nogle af de samme attributter,
ændres disse attributter ikke. Fælles attributter inkluderer akser, netlinjer, aksemærker,
vis minimumsværdi, talformat, rammer, rotation, skygger og 3D-belysningsformat. Se
“Formatere diagrammer” på side 146 for at få flere oplysninger.
Søjle- eller kolonnediagrammer og stakkede søjle- eller kolonnediagrammer har de
samme attributter, bortset fra placering af værdimærke. Søjle- og kolonnediagrammer
kan også have forskelligt fyld.
Skygger til 3D-diagrammer er de samme ved alle diagramtyper.
Redigere data i et eksisterende diagram
Før du kan redigere data i et eksisterende diagram, skal du åbne Værktøj til
diagramdata og derefter indtaste de nye data. Når du redigerer data, opdateres
diagrammet med det samme, så de nye data afspejles.
Du åbner Værktøj til diagramdata og redigerer data på følgende måde:
1 Vælg diagrammet.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på
Rediger data.
Du kan også vælge Format > Diagram > Vis dataværktøj.
3 Vælg tabelcellerne i Værktøj til diagramdata, og skriv dine data i dem.
Du kan få flere oplysninger om redigering af data i Værktøj til diagramdata, inklusive
hvordan du skifter mellem at bruge rækker og kolonner som dataserier, ved at læse
trin 2 og 3 i “Tilføje et nyt diagram og indtaste data” på side 143.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
145
Opdatere et diagram fra et Numbers-dokument
Hvis du har oprettet et diagram i Numbers, kan du kopiere og indsætte det i din
Keynote-præsentation. Når det er indsat i Keynote, bevarer diagrammet forbindelsen
til sine datatabeller i Numbers. Du ændrer diagramdata ved at åbne det originale
Numbers-dokument og redigere dataene der, arkivere Numbers-dokumentet og
derefter opdatere diagramdataene i Keynote.
Du opdaterer et diagram efter at have opdateret data i dets Numbers-tabel på
følgende måde:
mm Vælg diagrammet på lysbilledlærredet, og klik på knappen Opdater, som vises.
Bemærk: Du skal arkivere Numbers-dokumentet, før du kopierer og indsætter
diagrammet i Keynote-præsentationen, og efter at du har redigeret de Numbersdatatabeller, som diagrammet bruger.
Du afbryder diagrammets forbindelse med Numbers-tabeller på følgende måde:
mm Vælg diagrammet på lærredet, og klik på Afbryd forbindelse.
Når du har afbrudt diagrammets forbindelse, fungerer det som alle diagrammer, der er
oprettet i Keynote, og det skal opdateres vha. værktøjet til diagramdata.
Hvis du klikker på henvisningen Kilde ved siden af knappen Opdater, åbnes det
Numbers-dokument, som diagrammet er forbundet med. (Hvis kildehenvisningen er
skjult, kan du udvide opdateringsknappens kontrolpanel ved at trække dets håndtag
udad.)
Formatere diagrammer
Alle de diagrammer, du opretter, har en tilhørende titel, en signaturforklaring og
mærker, som du kan vælge at vise eller skjule i dit lysbilledshow, og du kan ændre
deres udseende på lysbilledet. Du kan også ændre diagrammets farver og teksturer,
akseskalaer og -mærker og mærker til datapunkter i diagrammet. Du kan rotere
2D-diagrammer og justere vinklen og belysningsformatet på 3D-diagrammer.
Mange af de instruktioner, der vises her, indeholder oplysninger om, hvordan du
udfører opgaver vha. Info om diagram. Men mange af opgavetrinnene kan også
udføres vha. formatlinjen. Mulighederne på formatlinjen afhænger af, hvilke emner du
vælger på lærredet, så du altid kan vælge relevante formateringsmuligheder.
Du anbringer ekstra mærker eller billedtekster i et diagram ved at tilføje et frit tekstfelt.
Du kan få flere oplysninger i “Tilføje et frit tekstfelt” på side 62.
146
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring
I diagrammets titel kan du beskrive diagrammets emne. Signaturforklaringen til
diagrammet viser, hvilke dataserier farverne i diagrammet repræsenterer.
Du kan vise eller skjule diagrammets titel eller signaturforklaring, ændre udseendet
på teksten og trække den til et andet sted på det samme lysbillede. Du ændrer en
diagramattribut ved først at vælge diagrammet.
Du anbringer og formaterer et valgt diagrams titel eller signaturforklaring på en af
følgende måder:
mm Du viser titlen eller signaturforklaringen ved at vælge Oversigt > Vis info og derefter
klikke på knappen Info om diagram. Vælg Vis titel eller Vis signaturforklaring.
mm Hvis du vil give diagrammet en ny titel, skal du vælge teksten i titelfeltet og skrive en
ny titel.
mm Du redigerer mærkerne i signaturforklaringen ved at klikke på Rediger data, så Værktøj
til diagramdata åbnes, og derefter redigere seriemærkerne i Værktøj til diagramdata
eller vælge signaturforklaringen og redigere teksten direkte i signaturforklaringen.
mm Du formaterer teksten i signaturforklaringen eller titlen vha. instruktionerne under
“Formatere størrelse og udseende på tekst” på side 50.
Hvis du vil føje flere beskrivende tekstelementer til et diagram, skal du oprette et frit
tekstfelt; se “Om frie tekstfelter og tekst i figurer” på side 61. Når du er færdig med at
formatere diagrammet, kan du gruppere det frie tekstfelt med diagrammet, så de
altid flyttes sammen, hvis du beslutter at flytte diagrammet. Se “Gruppere og ophæve
gruppering af objekter” på side 94.
Ændre størrelse på eller rotere et diagram
Der er flere teknikker til rotation af 2D-diagrammer. Du kan ikke rotere (eller
spejlvende) 3D-diagrammer. Hvis et 3D-diagram er grupperet med 2D-diagrammer,
kan du rotere gruppen, men det er kun 2D-diagrammerne i gruppen, der roteres.
Du ændrer størrelse på eller roterer et diagram på følgende måder:
mm Du ændrer størrelse på et diagram ved at vælge hele diagrammet og derefter gøre et
af følgende:
ÂÂ Træk et aktivt vælgehåndtag. Der er et sort omrids om aktive vælgehåndtag.
ÂÂ Du bevarer diagrammets proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du
trækker for at ændre størrelse på det.
ÂÂ Du ændrer et diagrams størrelse i en retning ved at trække i et sidehåndtag i stedet
for et hjørnehåndtag.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
147
ÂÂ Du ændrer størrelse ved at angive nøjagtige mål ved at klikke på Info
på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om metrik. Anfør
en ny bredde, højde eller rotationsvinkel i de relevante felter. Du bevarer
diagrammets proportioner, dvs. forholdet mellem højde og bredde, ved at vælge
afkrydsningsfeltet “Fast format”.
mm Du roterer 2D-diagrammer ved at vælge hele diagrammet og derefter gøre et af
følgende:
ÂÂ Vælg diagrammet, hold Kommandotasten nede, flyt markøren mod et aktivt
vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og træk derefter
et vælgehåndtag.
ÂÂ Du roterer et diagram i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando
nede, mens du trækker et vælgehåndtag.
ÂÂ Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om metrik og træk derefter
rotationshjulet, eller brug vinkelknapperne til at indstille vinklen på diagrammet.
Lagkagediagrammer kan også roteres vha. Info om diagram. Se “Rotere 2Dlagkagediagrammer” på side 158.
Formatere diagramakser
I kolonne-, område-, linje- og søjlediagrammer tegnes datapunkter på en akse (y-aksen
i kolonne-, område- og linjediagrammer; x-aksen i søjlediagrammer), og datasæt
grupperes på den anden akse. Datapunktaksen kaldes værdiaksen, og datasætaksen
kaldes kategoriaksen.
I punktdiagrammer er både x- og y-aksen værdiakser. I diagrammer med to akser er
der to y-akser – værdiakse (Y1) og værdiakse (Y2 – som kan formateres separat. Du kan
få flere oplysninger om diagrammer med to akser i “Tilpasse diagrammer med 2 akser
og blandede diagrammer” på side 162.
Du viser eller skjuler en akse eller rammerne omkring et diagram ved indstille
værdiaksens skala (lineær eller logaritmisk) og spændvidde eller ved at justere net og
mærker langs akserne, foretage valg og indtaste de relevante værdier i vinduet Akse i
Info om diagram.
Indstil attributter for
mærker, aksemærker
m.m.
Indstil udsnittet af værdier,
som vises i diagramnettet.
Vælg enheder til værdier i
diagrammet.
Vis eller skjul akser og diagramrammer
(kun 2D-diagrammer).
148
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Du åbner Info om diagram på følgende måde:
mm Klik på Info på værktøjslinjen (eller vælg Oversigt > Vis Info), og klik på knappen Info
om diagram.
Du anbringer netlinjer og mærker langs diagrammets akser på følgende måde:
mm Vælg de netlinjer og aksemærker, som du vil bruge, på en eller begge lokalmenuer
Vælg akseindstillinger.
Du formaterer værdierne langs værdiaksen på følgende måde:
mm Du indstiller det højeste tal på værdiaksen ved at skrive et tal i feltet Maksimum
under Værdiakse. Denne værdi kan ikke være lavere end maksimumsværdien af hele
datasættet. Hvis du ikke anfører et bestemt tal, vises ordet “Auto” i feltet, og værdien
beregnes automatisk på baggrund af dataene.
mm Du indstiller værdien ved værdiaksens udgangspunkt ved at skrive et tal i feltet
Minimum under Værdiakse. Denne værdi kan ikke være højere end minimumsværdien
af hele datasættet. Hvis du ikke anfører et bestemt tal, vises ordet “Auto” i feltet, og
værdien beregnes automatisk på baggrund af dataene.
mm Du angiver antallet af aksemærker mellem nul og minimums- og
maksimumsværdierne på værdiaksen ved at anføre et tal i feltet Trin under Værdiakse.
mm Du viser dataværdier på værdiaksen ved at vælge Vis værdimærker eller Vis
mindsteværdi på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Værdiakse.
mm Du angiver enheder til tal på værdiaksen ved at vælge en mulighed på lokalmenuen
Format under Værdiakse.
Tal: Viser datapunktværdien uden enheder. I feltet Decimaler skal du angive, hvor
mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran
eller i parenteser, skal du vælge –100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis
du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet.
Valuta: Viser datapunktværdien som et beløb. Vælg valutasymbolet på lokalmenuen
Symbol. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du
vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge –100 eller
(100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre
side af decimaltegnet.
Procent: Viser datapunktværdien divideret med 100. I feltet Decimaler skal du angive,
hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus
foran eller i parenteser, skal du vælge –100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator,
hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet.
Dato og tid: Viser datapunktværdier med et dato- og tidsformat.
Varighed: Viser datapunktværdier som en tidsenhed, f.eks. sekunder, minutter eller
uger.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
149
Brøk: Viser datapunktværdier, der er mindre end 1, som et heltal over et andet. (Hvis
værdierne er større end 1, vises dine data ikke som brøker.) Vælg, hvor nøjagtigt
brøkerne skal afrundes, på lokalmenuen Præcision. Hvis du vælger en mulighed som
Halvdele eller Fjerdedele, repræsenteres værdien som en del af hele lagkagen afrundet
til den nærmeste valgte brøk.
Videnskabelig: Viser datapunktværdier i videnskabelig notation, hvor 10 opløftet til en
potens vises som “E+” et heltal. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler
der skal vises.
Speciel: Vælg et specielt talformat, som du allerede har oprettet, eller opret et nyt. Se
“Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller” på side 190 for at få flere
oplysninger.
Du viser kategorititler (datasæt) på følgende måde:
1 Vælg Vis kategorier på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse, og gør
derefter et af følgende:
2 Du viser eller skjuler nogle af kategorititlerne ved at følge en af eller begge
nedenstående instruktioner:
ÂÂ Angiv intervallet mellem kategorimærkerne ved at skrive en værdi eller vha. tælleren
i feltet “Mærk hver ... kategorier”. F.eks. viser værdien 2 hver anden kategorititel,
værdien 3 viser hver tredje kategorititel osv.
ÂÂ Vælg Vis sidste kategori på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse,
hvis titlen på den seneste kategori skal vises.
Du tilføjer eller skjuler en aksetitel på følgende måde:
1 Vælg Vis titel på lokalmenuen Vis akseindstillinger under Kategoriakse eller Værdiakse.
2 Vælg den titeltekst, der vises, og skriv din egen titel.
3 Se “Oprette tekst i kontur” på side 52 for at få oplysninger om, hvordan du formaterer
titlens tekstattributter.
4 Du skjuler titlen ved at fravælge muligheden på den samme lokalmenu.
Du indstiller en lineær, logaritmisk eller procentuel skala til værdiaksen på følgende
måde:
mm Vælg Lineær skala, Logaritmisk skala eller Procentuel skala på lokalmenuen Vælg
akseindstillinger under Værdiakse.
Procentuelle skalaer er kun tilgængelige til stakkede 2D-søjle-, kolonne- og
områdediagrammer; lineære og logaritmiske skalaer er kun tilgængelige til
2D-diagrammer, som ikke er stakkede. 3D-diagrammer kan kun bruge en lineær
skala. (Ved lagkagediagrammer kan du vise værdier som procenter ved at vælge Vis
lagkageværdier som procenter på lokalmenuen Datapunktindstillinger.)
150
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Du ændrer farve og tekstur på serieelementer eller formaterer datapunktsymboler og
værdimærker vha. vinduet Serie i Info om diagram. Se “Formatere elementerne i et
diagrams dataserie.”
Du kan få oplysninger om de formateringsmuligheder, der findes til en bestemt
diagramtype (f.eks. afstanden mellem søjler i søjlediagrammer eller afstanden
mellem lagkagestykker i lagkagediagrammer) i de afsnit, der beskriver de forskellige
diagramtyper.
Du kan også vise fejl- og tendenslinjer på de fleste diagramtyper. Se “Vise fejllinjer i
diagrammer” på side 153 og “Vise tendenser i diagrammer” på side 154.
Formatere elementerne i et diagrams dataserie
Du ændrer serieelementer ved først at vælge et element i den serie, du vil ændre. De
fleste ændringer foretages vha. mulighederne i vinduet Serie i Info om diagram.
Du udfylder valgte serieelementer med specielt designede farver eller teksturer på
følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på
Diagramfarver.
2 Vælg en fyldtype (f.eks. 3D-teksturfyld) på den første lokalmenu.
3 Vælg en samling fyld (f.eks. Marmor elle Træ) på den anden lokalmenu.
4 Gør et af følgende:
ÂÂ Du udfylder alle elementerne i alle dataserier ved at klikke på Anvend på alle. Det
første fyld anvendes på elementer i den første serie, det andet fyld på elementer i
den anden serie osv.
ÂÂ Du udfylder elementer i en enkelt dataserie ved at trække fyldet til et element (søjle,
kolonne osv.) i serien.
Bemærk, denne type udfyldning ikke kan bruges til linje- og punktdiagrammer. Du
kan få flere oplysninger om formatering af serieelementer i disse diagramtyper i
“Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer” på side 160 og “Bruge
punktdiagrammer” på side 161.
Du justerer opacitet, streg, skygge eller fyld i valgte serieelementer på følgende
måde:
mm Vælg det element, du vil ændre, klik på knappen Info om grafik, og foretag derefter de
ønskede justeringer.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
151
Ved justering af opacitet og fyld skal du være opmærksom på, at hele diagrammets
opacitet ændres, når du trækker mærket Opacitet nederst i Info om grafik. Hvis du
kun vil anvende ændringerne på en valgt serie, skal du vælge serien og derefter
justere opaciteten af farvefyld, gradueringsfyld eller tonet billedfyld efter behov. Du
kan få flere oplysninger i “Justere opacitet” på side 100 og “Udfylde et objekt med en
dækkende farve” på side 101.
Du kan få oplysninger om brug af dine egne billeder som fyld i “Udfylde et objekt med et
billede” på side 103.
Du kan få oplysninger om ændring af stregen omkring et element i “Ændre formatet på
rammer” på side 97.
Du kan få oplysninger om ændring af skygger i “Tilføje skygger” på side 99.
Du viser og formaterer datapunktmærker til den valgte serie på følgende måde:
mm Klik på Serie i Info om diagram, og vælg derefter Værdimærker. Gør derefter et af
følgende:
ÂÂ Du anbringer mærkerne ved at vælge en placering med placeringsknapperne:
(øverst indeni, i midten, nederst indeni eller udenfor, hvis det er stakket til venstre
eller højre).
Til søjle- og kolonnediagrammer kan du vælge, at mærkerne skal placeres i
nærheden af toppen, midten eller bunden eller helt uden for søjlen. Til stakkede
søjle- og kolonnediagrammer er den sidste mulighed ikke tilgængelig.
Til områdediagrammer kan du vælge at anbringe mærkerne i områdefigurerne i
nærheden af toppen, midten eller bunden og justere dem til venstre, centrere dem
eller justere dem til højre.
Til linjediagrammer kan du vælge at anbringe mærkerne over, direkte oven på eller
under symbolerne for datapunkter og justere dem til venstre, centrere dem eller
justere dem til højre.
ÂÂ Du angiver, hvordan dataværdier skal vises, ved at vælge en mulighed på
lokalmenuen Format (der findes flere oplysninger i beskrivelserne under “Formatere
diagramakser” på side 148). Vælg Speciel, hvis du vil bruge et talformat, som du
tidligere har indstillet, eller hvis du vil oprette et; der findes flere oplysninger i “Bruge
dine egne formater til at vise værdier i tabelceller” på side 190.
ÂÂ Hvis du vil vise negative tal med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge -100
eller (100) på lokalmenuen ved siden af.
ÂÂ Du angiver antallet af decimaler, der skal vises, ved at indtaste et tal i feltet
Decimaler.
ÂÂ Du kan få oplysninger om ændring af tekstattributter til datapunktmærker i “Oprette
tekst i kontur” på side 52.
152
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Du kan bruge forskellige visuelle effekter til at forbedre udseendet på elementer i
dataserier, f.eks. søjler (i kolonne- og søjlediagrammer), datapunktfigurer (i linje- og
punktdiagrammer) og områdefigurer.
Lagkagestykker repræsenterer også dataserier, men har specielle
formateringsmuligheder. Du kan få flere oplysninger i “Tilpasse udseendet på
lagkagediagrammer” på side 155.
Ved søjle-, kolonne- og områdediagrammer kan du i vinduet Serie i Info om diagram
foretage valg til formatering for at ændre udseende på dataseriers figurer og symboler.
Mange formateringsmuligheder til serier er også tilgængelige via formatlinjen.
Når du vælger et serieelement i et diagram, ændres emnerne på formatlinjen, så
mulighederne passer til formatering af serieelementer i diagrammer.
Vise fejllinjer i diagrammer
Du kan vise fejllinjer omkring datapunkter i alle diagramtyper undtagen
lagkagediagrammer. Vælg forskellige slutpunkter og farver til linjer i Info om grafik.
Du viser fejllinjer til datapunkterne i en valgt serie på følgende måde:
1 Klik på Serie i Info om diagram, og klik derefter på Avanceret nederst i Infovinduet. Klik
derefter på Fejllinjer.
I punktdiagrammer kan der være fejllinjer til begge dataserier. Indstil dem separat ved
at følge instruktionerne til begge akser.
2 På lokalmenuen skal du vælge, hvordan fejllinjer skal vises:
Positiv og Negativ: Viser komplette fejllinjer både over og under hvert datapunkt.
Kun positiv: Viser kun den del af hver fejllinje, som findes over datapunktet.
Kun negativ: Viser kun den del af hver fejllinje, som findes under datapunktet.
3 På den anden lokalmenu skal du vælge den type fejllinje, der skal vises:
Fast værdi: Viser en fejllinje med samme absolutte værdi til alle datapunkter. Anfør en
værdi i det tilstødende felt.
Procent: Viser fejllinjer baseret på en fast procentdel af hvert datapunkts værdi. Anfør
en procentdel i det tilstødende felt.
Standardafvigelse: Viser fejllinjer baseret på standardafvigelsen for dit datasæt. Anfør
antallet af standardafvigelser i det tilstødende felt.
Standardfejl: Viser standardfejllinjer.
Speciel: Giver dig mulighed for at indstille fejllinjer baseret på dine egne kriterier. I
feltet Positiv skal du anføre, hvor langt over datapunkterne fejllinjerne skal gå; i feltet
Negativ skal du anføre, hvor langt under datapunkterne fejllinjerne skal gå.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
153
Vise tendenser i diagrammer
Tendenser er linjer, der beregnes og tegnes, så de passer til dine data, afhængigt af
hvilken type ligning du foretrækker. Du kan vise tendenser til de fleste diagramtyper
undtagen stakkede søjle-, kolonne- og områdediagrammer samt lagkagediagrammer.
Du viser tendenser til datapunkterne i en valgt serie på følgende måde:
1 Vælg den serie, som du vil vise en tendenslinje til, og klik derefter på knappen Info på
værktøjslinjen.
2 Klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Serie.
3 Klik på Avanceret nederst i vinduet Serie. Klik derefter på Tendenser.
4 Vælg den type ligning, du vil bruge til beregning af tendenslinjen, blandt følgende
muligheder:
Lineær: Opretter den bedst egnede lige linje, som er mest nyttig til enkle lineære
dataserier.
Logaritmisk: Opretter den bedst egnede kurvede linje, som er mest nyttig, når værdier
øges eller mindskes hurtigt og derefter udjævnes.
Polynomial: Opretter en kurvet linje med bakker og dale, som viser, hvor værdier stiger
og falder. Anfør den polynomiske orden, du vil bruge, i feltet Rækkefølge; orden 4
opretter op til 3 bakker eller dale.
Potens: Opretter en kurvet linje til brug ved sammenligning af målinger, der øges
med en bestemt frekvens. Potens kan ikke bruges med data, der indeholder nul eller
negative værdier.
Eksponential: Opretter en kurvet linje til brug, når værdier stiger eller falder med
stadig stigende frekvenser. Eksponential kan ikke bruges med data, der indeholder nul
eller negative værdier.
Bevægeligt gennemsnit: Opretter en tendens vha. det antal datapunkter, som du
anfører i feltet Periode, udregner middelværdien og bruger den middelværdi som et
tendenspunkt. Anfør den periode, du vil bruge, i det tilstødende felt.
5 Du kan se de ligninger, der beskriver en tendens, ved at vælge linjen og derefter vælge
Vis ligning. Du kan trække denne ligning og anbringe den, hvor du vil på lysbilledet.
6 Du kan se kvadratværdien af R, som blev brugt til at beregne en tendens, ved at vælge
linjen og derefter vælge Vis værdi af R^2. Du kan trække dette tal og anbringe den,
hvor du vil på lysbilledet.
7 Du viser et mærke til en tendenslinje ved at vælge linjen og derefter vælge Mærke.
Skriv teksten til et mærke i det tilstødende felt.
8 Du ændrer stregens farve eller tykkelse ved at vælge den og derefter klikke på
knappen Grafik i Infovinduet. Foretag justeringer vha. mulighederne under Streg i Info
om grafik.
154
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til
diagrammer
Du kan redigere størrelsen og udseendet på diagram- og aksetitler, aksemærker,
datapunktmærker og signaturforklaringer.
Du formaterer teksten i mærker og signaturforklaringer på følgende måde:
1 Vælg det rette emne, afhængigt af den tekst du vil formatere:
Du formaterer alle diagramtitler og -mærker (undtagen signaturforkaringen) ved at
klikke i diagrammet for at anvende dit valg af skrift og farve.
Du formaterer tekst til alle datapunkter i en serie ved at vælge tekstfeltet til et datapunkt
i serien.
Du formaterer tekst i et aksemærke ved at vælge teksten.
Du formaterer tekst til alle seriemærker ved at vælge seriens mærkefelt.
Du ændrer teksten i en signaturforklaring til et diagram ved at vælge
signaturforklaringen.
2 Brug formatlinjen eller skriftvinduet til at formatere teksten.
Der er instruktioner i “Ændre tekststørrelse” på side 52 og “Gøre tekst fed, kursiv eller
understreget” på side 50.
Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer
Et lagkagediagram repræsenterer et enkelt datasæt, og hvert lagkagestykke er en
værdi for et datapunkt i det sæt, nemlig det første datapunkt fra hver dataserie. Hvis
dataserierne er i rækker, er det kun den første kolonne, der bruges til oprettelse af
diagrammet; hvis dataserien er i kolonner, er det kun den første række, der bruges til
oprettelse af diagrammet. Du kan vise alle datasæt i diagrammer ved at flytte dem til
tabellens første række eller kolonne i Værktøj til diagramdata.
Du ændrer udseendet på et enkelt lagkagestykke ved først at vælge
lagkagediagrammet og derefter vælge de stykker, du vil ændre.
Du kan vælge lagkagestykker i et valgt lagkagediagram på følgende måder:
mm Du vælger et stykke ved at klikke på det.
mm Du vælger alle stykker ved at vælge et stykke og trykke på Kommando-A.
mm Du vælger stykker, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved at holde
Kommandotasten nede, mens du vælger de enkelte stykker.
mm Du vælger en sammenhængende række stykker ved at vælge det første stykke og
derefter holde Skiftetasten nede, mens du vælger det sidste stykke.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
155
Ændre farver og teksturer på lagkagediagrammer
Du ændrer farver og teksturer på diagrammer på følgende måde:
1 Du udfylder elementer i serien med specielle farver eller teksturer ved at klikke på
Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om diagram og derefter klikke på
Diagramfarver. Vælg en fyldtype (f.eks. 3D-teksturfyld) på den første lokalmenu, og
vælg en samling fyld (f.eks. Marmor eller Træ) på den anden lokalmenu. Gør derefter et
af følgende:
Du udfylder alle lagkagestykkerne ved at klikke på Anvend på alle. Det første fyld
anvendes på elementer i den første serie, det andet fyld på elementer i den anden
serie osv.
Du udfylder et enkelt lagkagestykke ved at trække fyldet til stykket.
2 Du justerer opacitet, stregtype, skygge og andre grafiske attributter i enkelte
lagkagestykker ved at vælge det stykke, du vil ændre, klikke på knappen Info om grafik
og derefter foretage de ønskede justeringer.
ÂÂ Ved justering af opacitet og fyld skal du være opmærksom på, at hele diagrammets
opacitet ændres, når du trækker mærket Opacitet nederst i Info om grafik. Hvis du
kun vil anvende ændringerne på en valgt serie, skal du vælge serien og derefter
justere opaciteten af farvefyld, gradueringsfyld eller tonet billedfyld efter behov. Du
kan få flere oplysninger i “Justere opacitet” på side 100 og “Udfylde et objekt med en
dækkende farve” på side 101.
ÂÂ Du kan få oplysninger om brug af dine egne billeder som fyld i “Udfylde et objekt
med et billede” på side 103.
ÂÂ Du kan få oplysninger om ændring af stregen omkring elementet i “Ændre formatet
på rammer” på side 97.
ÂÂ Du kan få oplysninger om ændring af skygger i “Føje skygger til lagkagediagrammer
og stykker” på side 158.
ÂÂ Du kan få oplysninger om ændring af dybdeforholdet i et 3D-lagkagediagram i
“Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer” på side 163.
Vise mærker i et lagkagediagram
Du viser serie- og datapunktmærker i lagkagediagrammer vha. Info om diagram.
Du viser navne på serier og datapunktmærker i et lagkagediagram på følgende
måde:
1 Vælg det diagram eller de lagkagestykker, hvis mærke eller serienavn du vil vise.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om diagram.
3 Vælg Mærker, og træk mærket Position for at anbringe datapunktmærket tættere
på – eller længere fra – lagkagens midte, eller angiv en værdi i feltet for at indstille
lagkagestykkets afstand fra lagkagens midte som en procent af lagkagens radius.
156
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
4 Du viser værdierne i et bestemt format ved at vælge et af følgende på lokalmenuen
Format og justere mulighederne på følgende måde:
Tal: Viser datapunktværdien uden enheder. I feltet Decimaler skal du angive, hvor
mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran
eller i parenteser, skal du vælge –100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis
du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet.
Valuta: Viser datapunktværdien som et beløb. Vælg valutasymbolet på lokalmenuen
Symbol. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du
vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge –100 eller
(100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre
side af decimaltegnet.
Procent: Viser datapunktværdien divideret med 100. I feltet Decimaler skal du angive,
hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus
foran eller i parenteser, skal du vælge –100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator,
hvis du vil adskille størrelsesordener på venstre side af decimaltegnet.
Dato og tid: Viser datapunktværdier med et dato- og tidsformat.
Varighed: Viser datapunktværdier som en tidsenhed, f.eks. sekunder, minutter eller
uger.
Brøk: Viser datapunktværdier, der er mindre end 1, som et heltal over et andet. (Hvis
værdierne er større end 1, vises dine data ikke som brøker.) Vælg, hvor nøjagtigt
brøkerne skal afrundes, på lokalmenuen Præcision. Hvis du vælger en mulighed som
Halvdele eller Fjerdedele, repræsenteres værdien som en del af hele lagkagen afrundet
til den nærmeste valgte brøk.
Videnskabelig: Viser datapunktværdier i videnskabelig notation, hvor 10 opløftet til en
potens vises som “E+” et heltal. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler
der skal vises.
Speciel: Vælg et specielt talformat, som du allerede har oprettet, eller opret et nyt. Se
“Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller” på side 190 for at få flere
oplysninger.
5 Du viser serienavnet ved at vælge Vis serienavn.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
157
Udskille individuelle stykker fra et lagkagediagram
Du gør lagkagestykker mere synlige ved at adskille dem fra lagkagen.
Udskil et stykke af et
lagkagediagram vha.
mærket Eksploderet.
Du kan adskille individuelle lagkagestykker på følgende måder:
mm Du flytter et enkelt stykke væk fra centrum af et 2D- eller 3D-lagkagediagram ved at
vælge det og derefter trække mærket Eksploderet i Info om diagram.
mm Du flytter flere stykker væk fra centrum i et 2D- eller 3D-lagkagediagram ved at bruge
Skift-klik eller Kommando-klik til at vælge stykkerne og derefter trække dem eller
bruge mærket Eksploderet i Info om diagram.
mm Du adskiller alle stykker fra centrum af et 3D-lagkagediagram ved at vælge
diagrammet, før du bruger mærket Eksploderet i Info om diagram.
Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker
Du kan anbringe skygger på enkelte lagkagestykker eller på hele lagkagen. Hvis
du lægger skygger på individuelle stykker, ser det ud, som om stykkerne findes i
forskellige lag, så derfor er det normalt en god ide at udskille et lagkagestykke, før du
lægger skygge på det.
Du tilføjer skygger på følgende måde:
1 Vælg diagrammet eller enkelte lagkagestykker. Klik på Info på værktøjslinjen, og klik
derefter på knappen Info om diagram. Gør et af følgende:
ÂÂ Du føjer skygger til individuelt valgte lagkagestykker ved at vælge Individuelt på
lokalmenuen Skygge.
ÂÂ Du føjer en skygge til hele diagrammet ved at vælge Gruppe på lokalmenuen Skygge.
2 Du indstiller attributter til skygger i Info om grafik.
Se “Tilføje skygger” på side 99 for at få instruktioner.
Rotere 2D-lagkagediagrammer
Du kan bruge forskellige teknikker til at rotere et 2D-lagkagediagram.
158
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Du roterer et lagkagediagram på følgende måder:
mm Vælg diagrammet, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og
brug derefter hjulet eller feltet Rotationsvinkel.
mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om metrik og træk derefter
rotationshjulet, eller brug vinkelknapperne til at indstille vinklen på diagrammet.
mm Vælg diagrammet, hold Kommandotasten nede, og flyt markøren mod et aktivt
vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og træk derefter et
vælgehåndtag.
mm Du roterer diagrammet i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando
nede, mens du trækker et vælgehåndtag eller rotationshjulet.
Indstille skygger, afstand og serienavne i søjle- og
kolonnediagrammer
I søjle- og kolonnediagrammer kan du justere afstanden mellem sæt af søjler eller
kolonner (datasæt); i diagrammer, hvor datasættene ikke er stakkede, kan du også
justere afstanden mellem de enkelte søjler og kolonner (individuelle datasæt). Du kan
også anvende skygger på individuelle dataserier eller i hele diagrammet.
I søjle- og kolonnediagrammer, som ikke er stakkede, kan du også vælge at vise
serienavnene.
Du tilpasser søjle- og kolonnediagrammer på følgende måde:
1 Vælg et søjle- eller kolonnediagram.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på
Diagram.
3 Gør derefter et af følgende:
ÂÂ Juster afstanden mellem søjler eller kategorier:
Du justerer afstanden mellem søjler ved at skrive en værdi (eller klikke på pilene) i
feltet “Afstand mellem søjler”.
Du justerer afstanden mellem kategorier (på diagrammer, der ikke er stakkede), ved at
anføre en værdi i feltet “Afstand mellem sæt”.
Værdien er procenten af søjlens tykkelse. Hvis du formindsker afstanden mellem
søjler, bliver de tykkere. Du kan også flytte markøren til en søjles kant, indtil den
bliver til en pil med to hoveder, og derefter trække søjlerne, så de bliver tykkere eller
tyndere.
ÂÂ Tilføj skygger:
Du føjer skygger til individuelle søjler ved at vælge Individuelt på lokalmenuen
Skygge.
Du føjer skygger til hver gruppe af søjler ved at vælge Gruppe på lokalmenuen Skygge.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
159
Du indstiller attributter til skygger i Info om grafik. Se “Tilføje skygger” på side 99 for
at få instruktioner.
ÂÂ Du viser navne på serier ved at vælge Vis serienavne på lokalmenuen Vælg
akseindstillinger under Kategoriakse i vinduet Akse i Info om diagram. (Denne
mulighed er ikke tilgængelig til stakkede søjle- og kolonnediagrammer.)
Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer
I område- og linjediagrammer kan du bruge symboler (cirkler, trekanter, kvadrater og
romber) til at repræsentere datapunkter. Du kan også vise en lige eller kurvet linje
mellem datapunkterne.
Datapunkterne til
disse dataserier er
cirkler.
Datapunkterne til
disse dataserier er
trekanter.
Du kan ændre datapunktsymboler og den linje, der forbinder dem, på følgende
måder:
mm Du ændrer datapunktsymbolet ved at vælge en dataserie (områdefigur eller linje),
klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om diagram og derefter
klikke på Serie. Vælg et symbol på lokalmenuen Datasymbol. Juster størrelsen på
datapunktsymboler ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt.
Vælg et symbol, der skal
bruges til datapunkter.
Forbind punkter med en kurve.
mm Du forbinder punkter med en kurve ved at vælge en dataserie (linje) og derefter vælge
Kurve på lokalmenuen Forbind punkter.
mm Du ændrer stregfarven ved at vælge en streg, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke
på knappen Info om grafik og derefter bruge mulighederne under Streg. Se “Ændre
formatet på rammer” på side 97 for at få instruktioner.
Vise datapunktsymboler i områdediagrammer
I områdediagrammer kan du bruge symboler (cirkler, trekanter, kvadrater og romber)
til at repræsentere datapunkter.
160
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Du viser datapunktsymboler på følgende måde:
1 Vælg en dataserie (områdefigur eller linje), klik på Info på værktøjslinjen, klik på
knappen Info om diagram og klik derefter på Serie.
2 Vælg et symbol på lokalmenuen Datasymbol.
3 Juster størrelsen på datapunktsymboler ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i
det tilstødende felt.
Bruge punktdiagrammer
Punktdiagrammer viser data på en anden måde end andre typer diagrammer. De
kræver mindst to kolonner eller række af data for at kunne tegne værdier for en enkelt
dataserie. Du viser flere dataserier ved at bruge ekstra par på to kolonner (eller to
rækker).
Hvert værdipar bestemmer positionen af et datapunkt. Den første dataværdi i parret er
punktets placering på X-aksen. Den anden dataværdi er punktets placering på Y-aksen.
Hvis du allerede har oprettet et diagram med datapunkter, der ikke optræder i par, og
du derefter ændrer diagrammet til et punktdiagram, kan Keynote måske ikke tegne
dataene, som du forventer. Afhængigt af hvordan dataene er arrangeret i tabellen, er
det måske slet ikke muligt at tegne dem. Kontroller, at x- og y-punkternes værdier til
de dataserier, der skal tegnes, er indtastet, før du vælger at oprette et punktdiagram.
Før du kan ændre udseende på datapunktsymboler eller linjer, skal du vælge et
symbol eller en linje og derefter åbne Info om diagram.
Du ændrer udseendet på valgte datapunktsymboler og linjer på en af følgende
måder:
mm Foretag et valg på lokalmenuen Datasymbol, og juster derefter størrelsen på symbolet
ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt.
mm Du forbinder punkterne i den valgte serie med en lige linje eller en kurve ved at vælge
en mulighed på lokalmenuen Forbind punkter.
mm Du ændrer farve på datapunkter eller linjer i diagrammet ved at vælge et datapunkt
eller en linje, som du vil ændre, og derefter klikke på Info om grafik. (Bemærk, at
du kan ændre farve på enten datapunkter, en linje eller en tendenslinje, selvom de
repræsenterer den samme dataserie.) I Info om grafik skal du klikke i farvefeltet Streg
og derefter vælge en farve i farvevinduet.
mm Du ændrer format og tykkelse på en linje i diagrammet ved at vælge den og derefter
vælge et linjeformat på lokalmenuen Streg. Indtast en værdi, eller brug tælleren i det
tilstødende felt til at justere stregens tykkelse.
Du kan læse, hvordan du viser en tendenslinje til valgte serier, i “Vise tendenser i
diagrammer” på side 154. I punktdiagrammer kan du vise fejllinjer til målinger på
både x- og y-aksen. Du kan læse mere om, hvordan du viser fejllinjer, i “Vise fejllinjer i
diagrammer” på side 153.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
161
Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer
Diagrammer med to akser viser et linjediagram oven på et kolonne- eller
områdediagram og viser forskellige værdiakser (y-akser) til hvert diagram. Aksen i
venstre side af diagrammet hører til den første dataserie i Værktøj til diagramdata
og er repræsenteret af en rød linje og hedder Værdiakse (Y1). Aksen i højre side
af diagrammet hører til den anden dataserie i Værktøj til diagramdata og er
repræsenteret af kolonner og hedder Værdiakse (Y2). I Info om diagram findes der
muligheder til individuel formatering af begge akser. Nedenstående illustrationen viser
et diagram med to akser.
Dette er y-aksen til
den dataserie, der
repræsenteres af
kolonner.
Dette er y-aksen til
den dataserie, der
repræsenteres af en
streg.
Blandede diagrammer præsenterer et enkelt diagram, hvor de to serier kan vises som
forskellige diagramtyper. Den ene dataserie kan f.eks. repræsenteres af en hvid streg,
mens den anden repræsenteres af kolonner.
Både i diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer kan der kun repræsenteres
en enkelt dataserie efter hver diagramtype. Begge dataserier kan vises som et
kolonne-, linje- eller områdediagram.
Du ændrer diagramtype i figuren på følgende måde:
1 Vælg den dataserie, som du vil ændre diagramtype til.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på
Serie.
3 Vælg en diagramtype på lokalmenuen Serietype.
Du kan formatere diagramakserne endnu mere eller tilpasse udseendet på
dataserieelementerne ligesom med andre diagramtyper. Du kan få flere oplysninger i
“Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring” på side 147, “Formatere
diagramakser” på side 148 og “Formatere elementerne i et diagrams dataserie” på
side 151.
162
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer
I 3D-diagrammer kan du ændre syns- og belysningsvinklen.
Du ændrer synsvinkel på følgende måde:
mm Vælg 3D-diagrammet, og træk en pilespids i den viste pil med fire spidser.
Du justerer indstillinger til 3D-scenen på følgende måde:
1 Vælg et 3D-diagram, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram,
og klik derefter på Diagram.
2 Du justerer diagrammets synsvinkel ved at trække en pilespids fra den blå pileknap,
indtil du har anbragt diagrammet som ønsket.
3 Du ændrer belysningens vinkel og intensitet ved at vælge en passende mulighed på
lokalmenuen Belysningsformat.
4 Du ændrer diagramelementernes dybde ved at trække mærket Diagramdybde.
Hvis du trækker til højre, kommer diagramelementerne til at se ud, som om de
strækker sig ind imod seeren. Hvis du opretter et meget dybt diagram, skal du måske
ændre størrelse på diagrammet, før der er plads til det på lysbilledet.
5 Du gør kanterne på et 3D-lagkagediagram pænere ved at vælge Vis facetkanter.
Kapitel 9    Oprette diagrammer fra data
163
Bruge tabeller
10
Tilføj og formater tabeller med så mange rækker og kolonner,
du har brug for. Kombiner og opdel celler for at oprette
interessante layout til tekst og billeder.
Tabeller er praktiske til præsentation af data eller oplysninger på en måde, så de nemt
kan skimmes og sammenlignes. Tabeller kan også bruges til præsentation af tekst og
billeder i kreative layout. Keynote indeholder de værktøjer, du skal bruge til at designe
fleksible tabeller og oprette visuelle hjælpemidler, som forbedrer din præsentation.
Sammen med tabelbyg kan tabeller i Keynote gøre selv numeriske data levende. Læs,
hvad du kan gøre med tabelbyg, i “Oprette et tabelbyg” på side 130.
Tabeller i Keynote kan udføre matematiske beregninger i forbindelse med den samling
funktioner og formler, der er indbygget i iWork. Der findes flere oplysninger om brugen
af formler og funktioner i iWork i Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktioner og i
Hjælp til iWork-formler og -funktioner, som du åbner ved at vælge Hjælp > “Hjælp til
iWork-formler og -funktioner”.
Tilføje en tabel
Når du tilføjer en ny tabel i Keynote, vises den som en tabel med tre rækker og tre
kolonner med eller uden overskriftsrækker og -kolonner, afhængigt af hvilket tema du
bruger. Tabeller er designet, så de passer til temaet.
Det er nemt at tilpasse en tabel med så mange rækker og kolonner, som du vil have,
og at tilføje eller fjerne en overskriftskolonne eller overskrifts- og bundrækker, før du
begynder at indtaste indhold i cellerne.
Du opretter en ny tabel på følgende måde:
1 Klik på Tabel på værktøjslinjen, eller vælg Indsæt > Tabel.
Der vises en tabel med tre rækker og tre kolonner.
164
2 Juster antallet af rækker og kolonner ved at angive det ønskede antal i felterne til
rækker og kolonner på formatlinjen.
3 Du tilføjer en eller flere overskriftskolonner ved at klikke på overskriftskolonneknappen
på formatlinjen og vælge det ønskede antal på lokalmenuen (op til 5).
Hvis du på dette sted klikker på overskriftskolonneknappen, tilføjes eller fjernes en
enkelt overskriftskolonne, medmindre du allerede har tilføjet flere overskriftskolonner
eller skrevet indhold i cellerne.
4 Du tilføjer en eller flere overskriftsrækker ved at klikke på overskriftsrækkeknappen på
formatlinjen og vælge det ønskede antal på lokalmenuen (op til 5).
Hvis du på dette sted klikker på overskriftsrækkeknappen, tilføjes eller fjernes en enkelt
overskriftsrække, medmindre du allerede har tilføjet flere overskrifter eller skrevet
indhold i cellerne.
5 Du tilføjer en eller flere bundrækker ved at klikke på bundrækkeknappen på
formatlinjen og vælge det ønskede antal på lokalmenuen (op til 5).
Hvis du på dette sted klikker på bundrækkeknappen tilføjes eller fjernes en enkelt
bundrække, medmindre du allerede har tilføjet flere bundrækker eller skrevet indhold
i cellerne.
6 Du ændrer størrelse på tabellen ved at trække et af dens vælgehåndtag.
Du bevarer tabellens proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker.
Du udvider tabellen fra midten ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker.
7 Træk tabellen til det sted, hvor du vil have den på lærredet.
Du tegner en tabel med det ønskede antal rækker og kolonner på følgende måde:
1 Hold Alternativtasten nede, og klik på Tabel på Værktøjslinjen.
2 Slip Alternativtasten, og træk over lærredet (markøren vises som et kryds).
Når du trækker, vises der en tabel, og antallet af rækker og kolonner forøges eller
formindskes med størrelsen af tabellen.
3 Juster tabellens størrelse og position som beskrevet ovenfor.
Du kan oprette en ny tabel fra en eksisterende tabel på følgende måder:
mm Du opretter en ny tabel på basis af en eller flere tilstødende celler i en eksisterende
tabel ved at vælge cellen eller cellerne og trække dem til et tomt sted på lærredet.
mm Kopier en tabel i et Pages-dokument eller Numbers-ark, og indsæt den på lærredet.
Bemærk: Rækker og kolonner, som er skjulte på Numbers-regnearket, og evt.
kommentarer, som du har føjet til Numbers-tabellens celler, kopieres ikke til Keynote.
Der findes oplysninger om indtastning af indhold i tabelceller i “Skrive indhold i
tabelceller” på side 168.
Når du har oprettet en tabel, kan du altid tilføje og slette rækker og kolonner; ændre
størrelse på rækker, kolonner og celler; ændre cellefarver, rammeformater m.m. for at
opnå det ønskede design.
Kapitel 10    Bruge tabeller
165
Føjer rækker til en tabel
Du kan tilføje rækker i en tabel eller i slutningen af en tabel. Hvis tabellen indeholder
en eller flere bundrækker, vil rækker tilføjet i bunden af tabellen blive tilføjet over
bundrækken. Hvis tabellen indeholder en overskriftsrække, vil nye rækker tilføjet øverst
i tabellen blive tilføjet efter overskriftsrækken.
Du tilføjer rækker på følgende måder:
mm Vælg tabellen, og angiv det ønskede antal rækker i rækkefeltet på formatlinjen.
Nye rækker tilføjes i slutningen af den eksisterende tabel.
mm Du tilføjer en række i slutningen af tabellen ved at trykke på Tab, når den sidste celle i
tabellen (før evt. bundrækker) er valgt.
mm Du tilføjer en enkelt række et tilfældigt sted i tabellen ved at vælge en celle og derefter
vælge Format > Tabel > Tilføj række over eller Tilføj række under.
Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner i
Info om tabel. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tabel, og klik derefter på
Tabel.
mm Du tilføjer flere rækker et tilfældigt sted i tabellen ved at vælge celler, der strækker sig
over det antal nye rækker, du vil tilføje (du skal f.eks. vælge tre rækker, hvis du vil tilføje
tre rækker), og derefter vælge Format > Tabel > Tilføj rækker over eller Tilføj rækker
under.
Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner
i Info om tabel. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik
derefter på Tabel.
mm Du kan opdele celler i to ens rækker. I “Opdele tabelceller” på side 176 beskrives
hvordan.
Føje kolonner til en tabel
Du kan tilføje kolonner i en tabel eller i slutningen af en tabel. Hvis tabellen indeholder
en overskriftskolonne, vil nye kolonner tilføjet i venstre side af tabellen blive tilføjet
efter overskriftskolonnen.
Du tilføjer kolonner på følgende måder:
mm Vælg tabellen, og angiv det ønskede antal kolonner i kolonnefeltet på formatlinjen.
Nye kolonner tilføjes i slutningen af den eksisterende tabel.
mm Du tilføjer en enkelt kolonne et tilfældigt sted i tabellen ved at vælge en celle og
derefter vælge Format > Tabel > Tilføj kolonne før eller Tilføj kolonne efter.
Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner
i Info om tabel. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik
derefter på Tabel.
166
Kapitel 10    Bruge tabeller
mm Du tilføjer flere kolonner et tilfældigt sted i tabellen ved at vælge celler, der strækker
sig over det antal nye kolonner, du vil tilføje (du skal f.eks. vælge tre kolonner, hvis du
vil tilføje tre kolonner), og derefter vælge Format > Tabel > Tilføj kolonner før eller
Tilføj kolonner efter.
Du kan også vælge disse kommandoer på lokalmenuen Rediger rækker & kolonner
i Info om tabel. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik
derefter på Tabel.
mm Du kan opdele celler i to ens rækker. I “Opdele tabelceller” på side 176 beskrives
hvordan.
Slette tabelrækker og -kolonner
Hvis du vil slette en eller flere rækker eller kolonner i en tabel, skal du først vælge
mindst en celle i hver af de rækker eller kolonner, du vil slette.
Du kan slette valgte rækker og kolonner på følgende måder:
mm Vælg Format > Tabel > Slet kolonne eller Slet række.
mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel. Klik på Tabel i Info om tabel,
og vælg Slet række eller Slet kolonne på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner.
Ændre størrelse på en tabel
Du kan gøre en tabel større eller mindre ved at trække i dens aktive vælgehåndtag
eller ved at bruge Info om metrik. Du kan også ændre størrelsen på en tabel ved at
ændre størrelse på dens kolonner og rækker.
Du kan ændre størrelse på en valgt tabel på følgende måder:
mm Træk et af de kvadratiske vælgehåndtag, der vises, når en tabel er valgt.
Du bevarer tabellens proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker.
Du ændrer størrelse fra tabellens centrum ved at holde Alternativtasten nede, mens du
trækker.
Du ændrer en tabels størrelse i en retning ved at trække i et sidehåndtag i stedet for et
hjørnehåndtag.
mm Du ændrer størrelse ved at angive nøjagtige mål, vælge en tabel eller tabelcelle, klikke
på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på Info om metrik. Angiv en ny bredde
og højde i felterne Størrelse. Du bevarer tabellens proportioner ved at vælge “Bevar
proportioner”, før du ændrer værdien for bredde og højde.
Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner
Den nemmeste metode til at ændre størrelse på rækker og kolonner er at trække
rammerne. Men du kan også vælge en eller flere celler og bruge menukommandoer til
at give rækkerne og kolonnerne den samme højde eller bredde.
Kapitel 10    Bruge tabeller
167
Hvis du vil angive præcise mål for rækkehøjde og kolonnebredde, skal du bruge Info
om tabel.
Hvis cellens indhold er for stort til cellen, vises der en klipindikator i form af et plustegn
(+) inden i et kvadrat i nederste højre hjørne af cellen. I Info om tabel kan du indstille
automatisk ændring af cellers størrelse, så de passer til indholdet.
Du kan ændre størrelse på individuelle rækker og kolonner på følgende måder:
mm Du ændrer størrelse på en enkelt række ved at trække den nederste ramme af rækken
opad eller nedad.
mm Du ændrer størrelse på en kolonne ved at trække en kolonneramme til højre eller
venstre.
Du kan give rækker samme højde eller kolonner samme bredde på følgende måder:
mm Du giver alle rækker den samme størrelse ved at vælge tabellen og vælge Format >
Tabel > Fordel rækker ensartet.
mm Du giver flere rækker den samme størrelse ved at vælge en eller flere celler i rækkerne
og vælge Tabel > Fordel rækker ensartet. Rækkerne behøver ikke at støde op til
hinanden.
mm Du giver alle kolonner den samme størrelse ved at vælge Format > Table > Fordel
kolonner ensartet.
mm Du giver flere kolonner den samme størrelse ved at vælge en eller flere celler i
kolonnerne og vælge Tabel > Fordel kolonner ensartet. Kolonnerne behøver ikke at
støde op til hinanden.
Du definerer mål til rækkehøjde og kolonnebredde på følgende måde:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel.
2 Klik på Tabel i Info om tabel.
3 Angiv værdier i felterne Kolonnebredde og Rækkehøjde.
Du ændrer automatisk størrelse på tabelceller, så der er plads til indholdet, på
følgende måde:
mm Vælg “Rediger automatisk størrelse i forhold til indhold” i Info om tabel.
Alle tabelcellernes størrelse ændres, så der er plads til indholdet.
Skrive indhold i tabelceller
Når du skal skrive tekst i en celle, skal du blot vælge en celle og begynde at skrive.
Du vælger tekst, som allerede findes i en celle, ved at anbringe indsætningsmærket i
cellen. Med begge disse metoder kan du navigere rundt i tabellen vha. piletasterne, så
du hurtigt kan skrive tekst i en vilkårlig celle.
168
Kapitel 10    Bruge tabeller
Her er nogle gode råd om, hvordan du skriver i tabelceller:
mm Du skriver tekst ved at vælge en celle og begynde at skrive.
mm Du anbringer indsætningsmærket i en celle ved at klikke en gang for at vælge
tabellen, klikke en gang til for at vælge cellen og klikke en tredje gang for at anbringe
indsætningsmærket i cellen.
Når indsætningsmærket er i cellen, kan du vælge tekst ved at trække hen over den
eller dobbeltklikke for at vælge et ord og klikke tre gange for at vælge et afsnit.
mm Du indsætter et afsnitsskift ved at trykke på Retur, mens indsætningsmærket er i cellen.
mm Du indsætter et linjeskift ved at trykke på Alternativ-Retur, mens indsætningsmærket
er i cellen.
mm Du indsætter en tabulator i en tabel ved at trykke på Alternativ-Tab, mens
indsætningsmærket er i cellen.
mm Du justerer tekst ved at vælge en eller flere celler og klikke på en knap til tekstjustering
på formatlinjen for at venstrejustere, højrejustere, centrere eller give teksten lige
margener eller anbringe den øverst, i midten eller nederst i cellen.
mm Der findes oplysninger om, hvordan du ændrer størrelse på tabelceller, så der er plads
til indhold, som er for stort, i “Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner” på side 167.
Tabelceller, som ikke er store nok til, at deres indhold kan vises, har en klipindikator for
neden.
Klipindikatoren
mm Du ændrer skriftsnit ved at vælge en eller flere celler og klikke på en knap til
tekstformatering på formatlinjen.
Vælg et skriftsnit.
Vælg tekstfarven.
Vælg en skrift.
Vælg skriftstørrelsen.
mm Du kan sikre dig, at Keynote opfatter det, du skriver, som et tal, tekst eller en anden
type værdi ved at anvende et celleværdiformat på cellerne. Se emnerne under
“Formatere udseendet af tabelcelleværdier” på side 184.
Bemærk: Tekststrenge ignoreres i funktioner, der bruger værdier til at udføre
beregninger.
Udover at formatere tekst vha. formateringslinjen som beskrevet ovenfor kan du også
formatere tekst i tabelceller på samme måde som anden tekst. Se emnerne under
“Formatere størrelse og udseende på tekst” på side 50.
Du kan søge og erstatte og udføre stavekontrol i tabeller ligesom i anden tekst. Se
emnerne under “Kontrollere, om der er fejl i teksten på lysbilleder” på side 70.
Kapitel 10    Bruge tabeller
169
Du kan læse om flytning og redigering af tabelcellers indhold i “Redigere tabelcellers
indhold” på side 172.
Vælge og navigere i tabelceller
Du kan nemt navigere rundt i en tabel og vælge tabelcellerne, men undgå at vælge
tekst inden i en celle. Når du vælger en celle, fremhæves dens ramme.
Du vælger en enkelt tabelcelle på følgende måde:
mm Klik en gang for at vælge tabellen, og klik en gang til for at vælge en individuel celle.
Når en celle er valgt, skal du bruge Tabulator, Retur og piletasterne til at flytte det
valgte til en tilstødende celle.
Du kan vælge flere celler, rækker eller kolonner på følgende måder:
mm Du vælger tilstødende celler ved at vælge en celle og derefter holde Skiftetasten nede,
mens du vælger tilstødende celler.
Du kan også klikke i en celle og trække gennem et udsnit af celler.
mm Du vælger tabelceller, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved at holde
Kommandotasten nede, mens du vælger celler. Kommando-klik igen for at fravælge en
celle i en gruppe.
mm Du vælger en enkelt række eller kolonne ved at vælge en enkelt celle og derefter
vælge kommandoen Vælg række eller Vælg Kolonne på lokalmenuen Rediger rækker &
kolonner i Info om tabel.
mm Du vælger flere rækker ved at vælge to eller flere lodret tilstødende celler, før du
vælger kommandoen Vælg række.
mm Du vælger flere kolonner ved at vælge to eller flere vandret tilstødende celler, før du
vælger kommandoen Vælg kolonne.
Du skifter mellem at have valgt celler i tabellen til at have valgt hele tabellen på
følgende måde:
mm Tryk på Kommando-Retur, eller klik uden for tabellen, og klik derefter et vilkårligt sted i
tabellen.
Når en celle er valgt, kan du vælge tilstødende celler vha. følgende tastaturgenveje.
170
Hvis du vil vælge
Skal du
Den næste celle til højre
Tryk på Tabulator.
Hvis du trykker på Tabulator i den sidste kolonne,
vælges den første celle i den næste række.
Hvis du trykker på Tab i den sidste celle, tilføjes
der en ny række, og den første celle vælges.
Den næste celle til venstre
Tryk på Skift-Tabulator.
Den næste celle nedad
Tryk på pil ned.
Kapitel 10    Bruge tabeller
Hvis du vil vælge
Skal du
Den næste celle opad
Tryk på pil op.
Udfylde tabelceller automatisk
Med auto-udfyld kan du bruge indholdet i en eller flere celler til automatisk at føje
værdier til tilstødende celler.
Du udfylder tabelceller automatisk på følgende måder:
mm Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i tilstødende celler ved at vælge cellen og
trække håndtaget Udfyld (en lille cirkel i cellens nederste venstre hjørne) hen over de
celler, som du vil sætte ind i.
Når du anbringer markøren på udfyldningshåndtaget, vises den som et stort plustegn
(+), der betyder, at du kan begynde at trække hen over de celler, der skal fyldes. Evt.
data, celleformat, formel eller arkiver, der er forbundet med den valgte celle, sættes
ind. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver auto-udfyld dataene med de
værdier, du gentager.
mm Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i en eller flere celler i den samme række
eller kolonne ved at vælge to eller flere tilstødende celler og vælge et af følgende.
Format > Tabel > Udfyld mod højre: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den
af de valgte celler, der er længst til venstre.
Format > Tabel > Udfyld mod venstre: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i
den af de valgte celler, der er længst til højre.
Format > Tabel > Udfyld opad: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den
nederste af de valgte celler.
Format > Tabel > Udfyld nedad: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den
øverste af de valgte celler.
Evt. data, celleformat, formel eller arkiver, der er forbundet med den valgte celle, sættes
ind. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver auto-udfyld dataene med de
værdier, du gentager.
mm Du kan også føje værdier til celler på basis af værdimønstre. Hvis en celle f.eks.
indeholder en dag i ugen eller måneden, kan du vælge cellen og derefter trække til
højre eller nedad for at føje den næste dag i ugen eller måneden til den tilstødende
celle vha. de udfyldningsfunktioner, der er beskrevet ovenfor.
Du opretter nye værdier på basis af talmønstre ved at vælge to eller flere celler, før du
trækker. Hvis to valgte celler f.eks. indeholder 1 og 2, tilføjes værdierne 3 og 4, når du
trækker gennem de tilstødende to celler. Og hvis to valgte celler indeholder 1 og 4,
tilføjes værdierne 7 og 10, når du trækker gennem de to tilstødende celler (værdierne
øges i trin på 3).
Auto-udfylding starter ikke et varigt forhold mellem cellerne i gruppen. Når du har
brugt auto-udfyld, kan du ændre cellerne uafhængigt af hinanden.
Kapitel 10    Bruge tabeller
171
Der findes oplysninger om de funktioner og formler, du kan bruge i iWork, og hvordan
du bruger dem, i Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktionerog i hjælpen (vælg
Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”).
Redigere tabelcellers indhold
Du kan ændre, slette, kopiere, bytte om på og flytte indholdet af celler.
Du kan redigere værdier på følgende måder:
mm Du erstatter indhold, som allerede er i cellen, ved at vælge cellen og derefter vælge
det, du vil erstatte, ved at dobbeltklikke; hold Skiftetasten nede, og vælg mere indhold,
hvis du vil erstatte mere. Skriv for at erstatte det valgte indhold.
mm Hvis du vil erstatte alt i cellen, skal du vælge cellen og begynde at skrive.
Hvis “Returtast flytter til næste celle” ikke er valgt i Info om tabel, kan du også vælge
cellen og derefter trykke på Retur eller Enter, hvilket vælger alt i cellen, og derefter
begynde at skrive.
mm Du indsætter nyt indhold inden i eksisterende indhold ved at vælge cellen, klikke for at
anbringe indsætningsmærket og derefter skrive.
mm Du fortryder ændringer foretaget i en tabelcelle, efter at du har valgt cellen, ved at
trykke på esc.
mm Du sletter indholdet af tabelceller, rækker og kolonner ved at vælge cellerne, rækkerne
og kolonnerne og derefter trykke på Slettetasten eller vælge Rediger > Slet.
Du sletter indholdet, baggrundsfyldet og evt. formatindstillinger ved at vælge Rediger
> Slet alt. Standardformatet anvendes på det valgte.
mm Du ombytter celleværdier inden for en tabel ved at vælge en celle eller flere
tilstødende celler og trække det valgte til modtagercellerne. Værdierne i det valgte
ombyttes med værdierne i modtagercellerne.
mm Du kopierer celler inden for en tabel til en anden tabel eller til lærredet ved at trække
valgte celler, mens du holder Alternativtasten nede. Alle værdier i modtagercellerne
erstattes, og værdierne på den originale placering bevares.
Du kan også kopiere celler ved at vælge dem, vælge Rediger > Kopier, vælge
modtagerceller og derefter vælge Rediger > Sæt ind.
mm Du føjer formler og funktioner til celler som beskrevet i instruktionerne i hjælpen. Vælg
Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”.
Du kan læse om anvendelse af celleformatering i emnerne under “Formatere
udseendet af tabelcelleværdier” på side 184.
172
Kapitel 10    Bruge tabeller
Om tilpasning af tabellers udseende og layout
Du kan tilføje overskrifts- og bundrækker, ændre baggrundsfarve og -billede til tabeller
og individuelle tabelceller og ændre rammefarver og -formater for at give dine tabeller
det ønskede udseende. Du gør tabellayout fleksible ved at tilføje, flytte eller skjule
rammesegmenter og flette eller opdele tabelceller.
Du kan læse om de bygeffekter til lysbilleder, som kun kan bruges til tabeller, i “Oprette
et tabelbyg” på side 130.
Skiftende tabelrækkefarver
Brug forskellige baggrundsfarver til skiftende rækker for at give en tabel en stribet
effekt.
Du skifter rækkefarver på følgende måde:
1 Vælg tabellen.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Tabel i Info om tabel.
4 Vælg Skiftende rækkefarve nederst i Info om tabel.
5 Klik på det tilstødende farvefelt for at åbne farvevinduet, og vælg derefter en farve til
de skiftende rækker. Se “Farvevinduet” på side 25 for at få instruktioner.
6 Du ændrer fyldattributterne i de andre rækker vha. mulighederne under
Cellebaggrund i Info om tabel. Se “Fylde tabelceller med farver eller billeder” på
side 178 for at få instruktioner.
Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel
Brug overskriftsrækker og -kolonner, når du vil mærke dataene i rækker og kolonner.
Overskriftsrækker og -kolonner er formateret, så de er fremtrædende i forhold til de
andre rækker og kolonner (indhold) i en tabel. Overskriftsrækker består af de øverste
celler i hver kolonne. Overskriftskolonner består af cellerne længst til venstre i hver
række.
Du kan bruge helt op til fem overskriftsrækker og fem overskriftskolonner. Flere
overskrifter er nyttige, når du vil tildele navne til to eller flere overskriftskolonner eller
overskriftsrækker. Du formaterer en overskrift, så den strækker sig over rækker og
kolonner, ved at kombinere overskriftsceller som beskrevet i “Flette tabelceller” på
side 175.
Kapitel 10    Bruge tabeller
173
Hvis en tabel indeholder både overskriftsrækker og overskriftskolonner, anses den eller
de øverste venstre celler som værende en del af overskriftsrækken. Overskriftskolonner
vises under evt. overskriftsrækker.
Du tilføjer overskriftsrækker og -kolonner ved først at vælge en tabel.
Du kan tilføje overskriftsrækker eller -kolonner på følgende måder:
mm Vælg det ønskede antal overskrifter på lokalmenuerne til overskriftsrækker og
overskriftskolonner på formatlinjen.
mm Vælg Format > Tabel > Overskriftsrækker eller Overskriftskolonner > n (antallet af
overskriftsrækker eller -kolonner) på undermenuen.
mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på
Tabel. Vælg det antal overskriftsrækker eller overskriftskolonner, som du vil tilføje, på
lokalmenuen Overskrifter & bundrække.
Slet overskriftsrækker og -kolonner på samme måde som andre rækker og kolonner. Se
“Slette tabelrækker og -kolonner” på side 167 for at få flere oplysninger.
Overskriftsceller spiller en vigtig rolle ved at gøre det lettere at læse og oprette formler
i tabelceller. Der findes oplysninger om de funktioner og formler, du kan bruge i
iWork, og hvordan du bruger dem, i Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktionerog i
hjælpen (vælg Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”).
Tilføje tabelbundrækker
Brug bundrækker, når du vil henlede opmærksomheden på de nederste rækker i en
tabel. Bundrækker er formateret, så de er forskellige fra andre rækker (indhold). En
bundrække består af den nederste celle i hver kolonne.
Du kan bruge op til fem bundrækker. Du formaterer en bundrække, så den strækker
sig over kolonner, ved at kombinere de nederste celler som beskrevet i “Flette
tabelceller” på side 175.
174
Kapitel 10    Bruge tabeller
Du tilføjer bundrækker ved først at vælge en tabel.
Du kan tilføje bundrækker på følgende måder:
mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tabel. Klik på Tabel i
Info om tabel, og vælg derefter antallet af bundrækker på lokalmenuen Overskrifter &
bundrække.
mm Vælg Format > Tabel > Bundrækker > n (antallet af bundrækker) på undermenuen.
Slet bundrækker på samme måde som andre rækker. Se “Slette tabelrækker og
-kolonner” på side 167 for at få flere oplysninger.
Flette tabelceller
Når du fletter tabelceller, kombineres tilstødende celler til en celle, så de optræder som
en enkelt celle.
Du fletter tabelceller på følgende måde:
1 Vælg en gruppe på to eller flere tilstødende tabelceller. Den gruppe celler, du vælger,
skal danne et rektangel, og de skal alle være indholdsceller eller overskriftsceller eller
alle bundceller.
2 Gør et af følgende:
ÂÂ Vælg Format > Tekst > Flet celler.
ÂÂ Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tabel. Klik på
Tabel i Info om tabel, og vælg derefter Flet celler på lokalmenuen Rediger rækker og
kolonner.
Du ophæver fletning af celler, som tidligere er blevet flettet, på følgende måde:
mm Vælg Format > Tekst > og fravælg Flet celler.
mm Fravælg Flet celler på lokalmenuen Rediger rækker og kolonner i vinduet Tabel i Info
om tabel.
Kapitel 10    Bruge tabeller
175
Her kan du se, hvad der sker med celleindhold, når du fletter celler:
ÂÂ Når du fletter vandret tilstødende celler, som udelukkende indeholder tekst eller en
blanding af tekst, tal, formaterede værdier og formler, samles alle de originale celler
som tekst adskilt af tabulatorer.
ÂÂ Når du fletter lodret tilstødende celler, som udelukkende indeholder tekst eller en
blanding af tekst, tal, formaterede værdier og formler, samles alle de originale celler
som tekst adskilt af linjeskift.
ÂÂ Når du fletter kolonneceller, overtager cellebaggrunden det billede eller den farve,
der fandtes i den øverste celle.
ÂÂ Når du fletter rækkeceller, overtager cellebaggrunden det billede eller den farve, der
fandtes i cellen længst til venstre.
ÂÂ Når en celle, der indeholder tekst, et tal, en formel eller et celleformat, flettes med en
tom celle, bevarer den nye celle indholdet af den celle, der ikke var tom.
ÂÂ Når en celle, der indeholder et talformat, flettes med en tom celle, bevarer den nye
celle talformatet.
Der findes oplysninger om de funktioner og formler, du kan bruge i iWork, og hvordan
du bruger dem, i Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktionerog i hjælpen (vælg
Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”).
Opdele tabelceller
Opdeling af celler inddeler hver valgt celle i to ens størrelser vandret (i rækker) eller
lodret (i kolonner). Begge de nye celler har samme baggrundsfarver eller -billeder. Evt.
tekst i den originale celle forbliver i cellen øverst eller længst til venstre.
Du opdeler individuelle celler ved at vælge dem. Du opdeler en hel række eller
kolonne ved at vælge alle cellerne i rækken eller kolonnen.
Du opdeler valgte celler vandret på en af følgende måder:
mm Vælg Format > Tabel > “Opdel i rækker”.
mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tabel. Klik på Tabel
i Info om tabel, og vælg derefter “Opdel i rækker” på lokalmenuen Rediger rækker og
kolonner.
Du opdeler valgte celler lodret på en af følgende måder:
mm Vælg Format > Tabel > “Opdel kolonner”.
mm Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tabel. Klik på Tabel
i Info om tabel, og vælg derefter “Opdel kolonner” på lokalmenuen Rediger rækker og
kolonner.
Du fletter celler, som tidligere er blevet opdelt, på følgende måde:
mm Vælg alle de celler, du vil forbinde igen, og vælg Format > Tabel > Flet celler.
176
Kapitel 10    Bruge tabeller
Vælge og flytte tabelcellers rammer
Vælg tabel- eller cellerammer for at ændre deres udseende eller flytte dem inden for
en tabel. Du kan vælge hele tabelrammer eller individuelle segmenter af cellerammer.
Du kan også vælge flere rammesegmenter, så det er nemt at ændre udseendet på
mange ad gangen.
Når en tabelcelle er valgt, ser markøren ud, som om den befinder sig på begge sider
af stregen, hvis du holder den på en ramme; det betyder, at du vælger en ramme eller
et rammesegment, hvis du klikker. Som tommelfingerregel gælder, at du skal klikke en
gang for at vælge en tabel, klikke en gang til for at vælge en ramme og derefter klikke
endnu en gang for at vælge et rammesegment.
Markøren ser sådan ud, når den
er over et vandret segment.
Markøren ser sådan ud, når den
er over et lodret segment.
Du vælger hurtigt bestemte tabelrammer på følgende måde:
1 Vælg en tabel eller tabelcelle, og klik på knappen til rammevalg på formatlinjen.
Knappen Rammer
2 Vælg de ønskede rammer på lokalmenuen.
3 Du vælger et andet rammesegment (eller kun et enkelt segment, hvis to er valgt) ved
at holde markøren på det ønskede segment, indtil den skifter til et sæt parallelle linjer,
og derefter klikke på rammen for at vælge den.
Du vælger rammer i en valgt tabel på følgende måder:
mm Klik på en ramme for at vælge den.
mm Klik på en anden ramme for at vælge rammen.
mm Hold Skift eller Kommandotasten nede, mens du klikker, for at vælge (eller fravælge)
flere rammer.
mm Dobbeltklik på en valgt ramme for at vælge et segment af rammen.
Kapitel 10    Bruge tabeller
177
mm Hold Skift eller Kommandotasten nede, mens du klikker, for at vælge (eller fravælge)
flere rammesegmenter.
Du vælger hurtigt de tilsvarende rammer til flere celler på følgende måde:
1 Valg tabellen, rækken, kolonnen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel for at åbne Info om tabel.
3 Klik på Tabel i Info om tabel.
4 Klik på en af knapperne under Cellerammer i Info om tabel.
Du flytter et rammesegment på følgende måde:
mm Vælg det, og træk det til det ønskede sted.
Formatere tabelcellerammer
Du kan ændre stregtykkelsen og -farven i tabelcellerammer. Du kan også skjule
cellerammen på alle celler.
Du formaterer tabelcellerammer på følgende måde:
1 Vælg det cellerammesegment, du vil formatere.
2 Du ændrer stregformat ved at klikke på lokalmenuen Steg på formatlinjen og vælge
en ubrudt streg, en stiplet streg eller Ingen (hvis rammerne skal være usynlige).
Klik for at vælge en stregtykkelse.
Klik for at vælge
en stregfarve.
Klik for at vælge et stregformat.
3 Du ændrer stregtykkelsen ved at angive et tal i feltet ved siden af lokalmenuen Streg.
Du kan angive en værdi uden for udsnittet på 0,25 til 10 ved at indtaste den i feltet.
4 Du ændrer farven på stregen ved at klikke i farvefeltet og vælge en farve. Der er flere
farvemuligheder, hvis du vælger Vis farver.
Du kan formatere rammesegmenter på samme måde i vinduet Tabel i Info om tabel.
Der findes instruktioner i brug af farvevinduet til at vælge og administrere farver i
“Farvevinduet” på side 25.
Fylde tabelceller med farver eller billeder
Du kan føje baggrundsbilleder, en dækkende farve eller en dækkende farvegraduering
til individuelle tabelceller eller til en hel tabel, afhængigt af hvad der er valgt, når du
tilføjer baggrunden.
Du erstatter et billede, der er blevet brugt som baggrund, eller ændrer fyldfarve ved at
gentage disse trin.
178
Kapitel 10    Bruge tabeller
Du tilføjer eller ændrer et baggrundsbillede eller en baggrundsfarve på følgende
måde:
1 Vælg en hel tabel eller en eller flere tabelceller.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Info om tabel for at åbne Info om
tabel.
3 Klik på Tabel i Info om Tabel, og gør derefter et af følgende:
ÂÂ Du tilføjer et billede ved at vælge Billedfyld på lokalmenuen Cellebaggrund. Vælg et
billede, og vælg derefter, hvordan det skal vises.
ÂÂ Du tilføjer baggrundsfarve ved at vælge Farvefyld eller Gradueringsfyld på
lokalmenuen Cellebaggrund og derefter foretage farvevalg.
ÂÂ Du tilføjer et baggrundsbillede med en farvetone ovenpå ved at vælge Farvetonet
billedfyld på lokalmenuen Cellebaggrund og derefter vælge et billede og en farve.
Når du fylder tabelceller med billeder eller farve, fungerer det på samme måde, som
når du fylder en figur. Der findes flere oplysninger i emnerne under “udfyldning af
objekter med farver eller billeder” på side 101.
Når du har anbragt et billede i baggrunden på en celle eller tabel eller har fyldt den
med farve, vil det, du skriver i en celle, blive vist oven på billedet eller farvefyldet.
Om Brug af tabeller til at sortere og behandle data
Tabeller i Keynote præsenterer ikke blot data, men giver dig også mulighed for at
sortere og behandle dem. Du kan f.eks. tilføje og multiplicere kolonner med data eller
anvende andre funktioner og formler til at beregne numeriske værdier i dine tabeller.
Du kan også sortere kolonner med data i stigende eller faldende rækkefølge. Og
du kan anvende betingede formateringsregler, så du straks kan se, hvornår cellerne
indeholder de angivne dataværdier.
Tabeller i Keynote kan udføre matematiske beregninger i forbindelse med den samling
funktioner og formler, der er indbygget i iWork. Der findes en liste over de funktioner
og formler, du kan bruge i iWork, og detaljerede oplysninger om, hvordan du bruger
dem, i Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktioner og i Hjælp > “Brugerhåndbog til
iWork-formler og -funktioner” eller “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”.
Arbejde med tal i tabelceller
Nogle tabelhandlinger, f.eks. formler og funktioner, der udføre matematiske handlinger,
afhænger af celler, der indeholder talværdier.
Her følger gode råd til arbejde med tal i tabelceller:
mm I en talcelle kan du kun bruge tal (0 til og med 9) eller et af følgende tegn: Plus (+),
minus (–), venstre eller højre parentes ( ), skråstreg (/), valutasymbol (f.eks. $.), procent
(%), punktum (.), stort E eller lille e.
Kapitel 10    Bruge tabeller
179
mm Du kan anvende celleformatering på tal som beskrevet i “Formatere udseendet af
tabelcelleværdier” på side 184.
mm Hvis du vil angive et negativt tal, skal der stå et minustegn (–) foran det.
Når du indtaster et tal, som er for stort til, at det kan vises i cellen, konverterer Keynote
det til et andet talformat:
ÂÂ Når der ikke er plads til en decimaltal i en celle, afrundes tallet.
1,77777777777777777777 bliver f.eks. til 1,77777777777778.
ÂÂ Når der ikke er plads til et helt tal i en celle, vises tallet med videnskabelig notation.
77777777777777777777 bliver f.eks. til 7,777778E+19.
Videnskabelig notation viser tal vha. en eksponent opløftet til 10. potens
Eksponenten vises efter bogstavet E.
Hvis der stadig ikke er plads til det konverterede tal, afskæres det. Se “Ændre størrelse
på tabelrækker og -kolonner” på side 167 for at få forslag.
Sortere data i tabelceller
Du kan organisere værdier i nogle af eller alle cellerne i en kolonne i stigende
eller faldende rækkefølge. Rækker indeholdende celler, der sorteres, sorteres igen.
Overskriftsceller sorteres ikke.
Du sorterer kolonner med data på følgende måde:
1 Du åbner Info om tabel ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på
knappen Tabel.
2 Klik på Tabel i Info om tabel.
3 Gør et af følgende:
ÂÂ Du sorterer en tabel ved at omorganisere cellerne i en kolonne ved at vælge en
af kolonnens celler og derefter vælge Sorter stigende eller Sorter faldende på
lokalmenuen Rediger rækker og kolonner.
ÂÂ Du sorterer en del af tabellen ved at ændre rækkefølge på nogle af cellerne i en
kolonne og vælge cellerne, før du vælger Sorter stigende eller Sorter faldende.
I følgende tabel beskrives, hvordan forskellige typer data sorteres i stigende og
faldende rækkefølge.
180
Datatype
Stigende rækkefølge
Faldende rækkefølge
Tekst
aA–åÅ
Åå–Aa
Datoer
År (tidligste først), derefter
måned (januar først) og til sidst
dag (1-31)
År (seneste først), derefter
måned (december først) og til
sidst dag (31-1)
Numbers
–2, –1, 0, 1 osv.
1, 0, –1, –2 osv.
Kapitel 10    Bruge tabeller
Datatype
Stigende rækkefølge
Faldende rækkefølge
Celler, som udelukkende
indeholder tekst, blandet
med celler, der udelukkende
indeholder tal
–2, –1, 0, 1 osv., derefter aA–åÅ
Åå–Aa, derefter 1, 0, –1, –2 osv.
Celler indeholdende en
blanding af tekst og tal
Værdier startende med tal først
(1å, 1Å, a1, A1)
Værdier startende med tekst
først (A1, a1, 1Å, 1å)
Tomme celler
Nederst
Nederst
Boolesk (SAND, FALSK)
Under tekst og over en tom
celle
Over tekst
Bruge betinget formatering til at overvåge tabelcelleværdier
Betinget formatering ændrer en celles udseende, når cellen indeholder en testværdi,
som kan være en specifik værdi, du selv angiver, eller en værdi, som passer til en anden
værdi i en bestemt tabelcelle.
Du anvender betinget formatering ved at vælge en eller flere celler og derefter
definere en eller flere regler. Regler anfører, hvilke visuelle effekter der skal tilknyttes
cellerne, når de indeholder testværdien.
Regler, der anvendes på flere celler, udløser betinget formatering, når en af cellerne
indeholder testværdien.
Du indstiller eller ændrer betingede formateringsregler på følgende måde:
1 Vælg en eller flere celler.
Du anvender de samme regler på en hel tabel ved at vælge hele tabellen. De regler, du
definerer, anvendes kun på de celler, som er valgt, når du definerer en regel.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på Format
i Info om tabel.
3 Klik på Vis regler for at åbne vinduet Betinget format.
4 Vælg den logiske regel, som betingelsen skal afhænge af, ved at foretage et valg på
lokalmenuen “Vælg en regel”.
Kapitel 10    Bruge tabeller
181
Mulighederne i den øverste del af menuen afprøver talværdier. Mulighederne i den
mellemste del er til tekstværdier. Muligheden “Med datoer” er til datoer.
5 Du angiver en testværdi på en af følgende måder:
ÂÂ Du anfører et tal eller tekst ved at skrive i værdifeltet til højre for lokalmenuen.
Hvis du har valgt den logiske regel Mellem eller Ikke mellem, skal du anføre to tal.
ÂÂ Du angiver værdien i en eksisterende tabelcelle ved at klikke på det blå symbol i
værdifeltet og derefter klikke i den tabelcelle, som indeholder den ønskede værdi.
Hvis du har valgt den logiske regel Mellem eller Ikke mellem, skal du anføre to
celleplaceringer.
6 Du angiver, hvilken formatering der skal anvendes på celler, som indeholder
testværdien, ved at klikke på Rediger og derefter foretage valg som beskrevet her:
Farvefeltet Tekst: Klik på det for at vælge en farve, der skal anvendes på celleværdier.
Knapper til skriftnavn: Klik på B for at vise celleværdier med fed skrift, klik på I for
at vise dem med kursiv, klik på U for at understrege celleværdier, eller klik på T for at
gennemstrege dem.
182
Kapitel 10    Bruge tabeller
Farvefeltet Fyld: Klik på det for at vælge en fyldfarve til en celle.
Når du klikker, vises effekten af dit valg i eksempelfeltet.
7 Når du er tilfreds med effekten, skal du klikke på OK.
8 Du tilføjer endnu en regel ved at klikke på knappen Tilføj (+) og gentage trin 3 til og
med 7.
Du sletter en regel ved at klikke på knappen Fjern (–).
Du sletter alle regler ved at klikke på “Slet alle regler”.
9 Du sletter en regel ved at klikke på knappen Fjern (–).
10 Du ændrer en regel ved at foretage nye valg til den på lokalmenuen, ændre
testværdier eller formatering på følgende måder:
ÂÂ Du sletter en testværdi, som refererer til en tabelcelle, ved at vælge en cellereference
i testværdifeltet og trykke på Slettetasten.
ÂÂ Du erstatter en cellerefence med en anden ved at vælge cellereferencen i
testværdifeltet og derefter klikke på en anden tabelcelle med den ønskede værdi.
ÂÂ Du erstatter en testværdi bestående af tekst med en anden ved at vælge teksten
i testværdifeltet, klikke på det lille blå symbol og derefter klikke på en anden
tabelcelle.
11 Du anvender de samme betingede formateringsregler på celler i andre tabeller ved
at vælge en celle, hvis regler du vil bruge, vælg Rediger > Kopier, vælge en eller flere
celler i en anden tabel og vælge Rediger > Sæt ind.
12 Du finder alle de celler i en tabel, som har den samme betingede formatering som en
bestemt celle, ved at vælge cellen og klikke på “Vælg alt”.
Celler med regler, der opfylder søgekriteriet, vælges i tabellen.
Hvis der er defineret mere end en værdi for en celle, og cellens værdi opfylder
betingelserne for flere regler:
ÂÂ Den anvendte tekstfarve er den farve, der er beslægtet med den øverste regel, som
har en anført tekstfarve.
ÂÂ Det anvendte skriftnavn er det skriftnavn, der er beslægtet med den øverste regel,
som har et anført skriftformat.
ÂÂ Den anvendte fyldfarve er den fyldfarve, der er beslægtet med den øverste regel,
som har en anført fyldfarve.
Kapitel 10    Bruge tabeller
183
Når den tekstfarve, som du har anført, er anvendt på en celleværdi, vises ny tekst
i den nye tekstfarve, hvis du skriver ny tekst i cellen, efter at du har anbragt et
indsætningsmærke og ændret tekstfarven på formatlinjen eller i Info om tekst, men
eksisterende tekst beholder den farve, du indstiller i reglen.
Formatere udseendet af tabelcelleværdier
Du kan anvende et format på en celle, så dens værdi vises på en bestemt måde. Du
kan f.eks. anvende valutaformatet på celler, der indeholder pengeværdier, så der vises
et valutasymbol (som $, £ eller ¥) foran tallene i cellerne.
Når du bruger et celleformat, indstiller du kun, hvordan en værdi skal se ud. Når
værdien bruges i formler, anvendes den faktiske værdi, ikke den formaterede værdi.
Den eneste undtagelse er, når der er for mange tal efter et decimalkomma, i hvilket
tilfælde tallet afrundes.
Du anvender et celleformat på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Du åbner Info om tabel ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på
knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg et format på lokalmenuen Celleformat.
Du kan læse, hvordan du vælger, hvilket format du skal bruge til dine formål, i
“Tabelcelleformater” på side 184.
Der findes flere oplysninger om, hvordan du vælger indstillinger til hver type format, i
emnet om det format, du vil anvende.
Du fjerner celleformatering fra en celle på følgende måde:
mm Anvend det automatiske format.
mm Du sletter værdien og formateringen ved at vælge Rediger > Slet alt.
Når du har defineret et celleformat, kan du bruge formatet i flere celler ved at bruge
auto-udfyldning. Se “Udfylde tabelceller automatisk” på side 171 for at få instruktioner.
Du føjer en værdi til en tom celle, der har et format, ved at vælge cellen og indtaste en
værdi. Formatet anvendes, når du går ud af cellen.
Tabelcelleformater
Nedenfor findes en detaljeret beskrivelse af tabelcelleformater.
184
Kapitel 10    Bruge tabeller
Brug dette celleformat
Når du vil
Læs mere her
automatisk
Formatere indhold automatisk
på grundlag af de tegn, det
indeholder (ingen speciel
formatering)
“Anvende formatet Automatisk
på tabelceller” på side 185
tal
Formatere, hvordan
et tals decimalpladser,
tusindseperatorer og negative
værdier vises
“Anvende et talformat på
tabelceller” på side 186
valuta
Formatere, hvordan valutaer
vises
“Anvende et valutaformat på
tabelceller” på side 187
procent
Vise numeriske værdier
efterfulgt af symbolet %
“Anvende et procentformat på
tabelceller” på side 187
dato og tid
Formatere, hvordan dato- og
tidsværdier vises
“Anvende et dato- og tidsformat
på tabelceller” på side 188
varighed
Formatere, hvordan værdier for “Anvende et varighedsformat på
uge, dag, time, minut, sekund og tabelceller” på side 188
mikrosekund vises
brøk
Formatere formatet af alle dele “Anvende brøkformatet på
af en værdi, der er mindre end 1 tabelceller” på side 189
talsystem
Formatere, hvordan tal, der
bruger et bestemt talsystem,
f.eks. decimalt eller binært, vises
“Anvende et talsystemformat på
tabelceller” på side 189
videnskabelig
Formatere, hvordan tal, der
bruger en eksponent opløftet i
10. potens, vises
“Anvende det videnskabelige
format på tabelceller” på
side 190
tekst
Vise celleindhold, nøjagtigt som “Anvende tekstformatet på
du skriver det
tabelceller” på side 190
speciel
Definere dit eget celleformat.
“Oprette et specielt
talformat” på side 191
Anvende formatet Automatisk på tabelceller
Formatet Automatisk bruger en celles indhold til at bestemme, hvordan indholdet
skal vises. Når du tilføjer en ny celle, vises dens indhold som standard vha. automatisk
formatering.
Du anvender automatisk formatering på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Automatisk på lokalmenuen Celleformat.
Kapitel 10    Bruge tabeller
185
Dette indhold i en celle er tildelt automatiske
formatering
Det er formateret som vist
Et tal
Decimalpladser og kommaer bevares, som de
blev skrevet.
F.eks. vises 1.000.000,008 som 1.000.000,008.
En valutaværdi
Decimalpladser og kommaer bevares, som
de blev skrevet. F.eks. vises $1.000,0075 som
$1.000,0075.
En datoværdi
Værdien bevares, som den er indtastet, og
behandles som tekst – ikke som en dato – i
formler.
F.eks. vises 1/1 som 1/1.
En boolesk værdi
Værdierne "sand” og “falsk” konverteres til “SAND”
og “FALSK.” Disse celler kan bruges i booleske
handlinger i formler.
En procentværdi
Et tal efterfulgt af %-tegnet vises som det er
skrevet, og formler behandler værdien som en
procentværdi. Et mellemrum før %-tegnet er ikke
nødvendigt.
Du kan f.eks. skrive 5% eller 5 %.
En videnskabelig værdi
Formatet viser værdien afrundet til 2
decimalpladser.
F.eks. vises 1,777E3 som 1,78+E3.
En varighedsværdi
Værdien bevares, som den er indtastet, og
behandles som tekst.
En brøkværdi
Værdien bevares, som den er indtastet, og
behandles som tekst.
Anvende et talformat på tabelceller
Brug talformatet til at formatere decimalkomma, tusindseparator og negative tal.
Du anvender et talformat på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Tal på lokalmenuen Celleformat.
5 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi
indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke
afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien
3,456 som 3,46 og ikke som 3,45.
6 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge et emne på den
lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler.
186
Kapitel 10    Bruge tabeller
7 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge
Tusindseparator.
Anvende et valutaformat på tabelceller
Brug valutaformatet til at formatere udseendet af pengeværdier.
Du anvender et valutaformat på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Valuta på lokalmenuen Celleformat.
5 Du angiver et valutasymbol ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Symbol.
6 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi
indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke
afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien
3,456 som 3,46 og ikke som 3,45.
7 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge et emne på den
lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler.
8 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge
Tusindseparator.
9 Du viser valutasymbolet ved kanten af cellen ved at vælge Regnskabsformat.
Anvende et procentformat på tabelceller
Brug procentformatet til at vise talværdier efterfulgt af procentsymbolet (%).
Hvis værdien bruges i en formel, bruges decimalversionen af tallet. En værdi, der f.eks.
vises som 3,00%, bruges som 0,03 i en formel.
Hvis du skriver 3% i en celle formateret med det automatiske format og derefter
anvender procentformatet i cellen, er den viste værdi 3%. Men hvis du skriver 3% i en
celle formateret med det automatiske format og derefter anvender procentformatet i
cellen, er den viste værdi 300%.
Du anvender et procentformat på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Procent på lokalmenuen Celleformat.
5 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises.
Kapitel 10    Bruge tabeller
187
Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien
afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser,
vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45.
6 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge et emne på den
lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler.
7 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge
Tusindseparator.
Hvis en celle, som du formaterer, allerede indeholder en værdi, antages det, at værdien
er en decimalværdi, og den konverteres til en procent. 3 bliver f.eks. til 300%.
Der findes oplysninger om de funktioner og formler, du kan bruge i iWork, og hvordan
du bruger dem, i Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktioner og i hjælpen (vælg
Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner” eller “Brugerhåndbog til iWork-formler
og -funktioner”).
Anvende et dato- og tidsformat på tabelceller
Brug dato- og tidsformatet til at vise dato- og/eller tidsværdier.
Du definerer et dato- og tidsformat vha. Info om celler på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg “Dato og tid” på lokalmenuen Celleformat.
5 Du angiver, hvordan en dato skal formateres, ved at vælge et format på lokalmenuen
Dato.
6 Du angiver, hvordan en tidsværdi skal formateres, ved at vælge et format på
lokalmenuen Tid.
Anvende et varighedsformat på tabelceller
Brug varighedsformatet til værdier, der beskriver tidsintervaller, f.eks. uger, dage, timer,
minutter, sekunder og millisekunder.
Du anvender et varighedsformat på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Varighed på lokalmenuen Celleformat.
5 Brug kontrolmuligheden Enheder til at vælge de enheder, der skal vises til en
varighedsværdi.
Som standard vises timer, minutter og sekunder (t, m og s).
188
Kapitel 10    Bruge tabeller
Du vælger en enkelt enhed ved at trække den venstre eller højre ende af mærket mod
midten, indtil det ikke kan bliver kortere. Klik derefter i midten af mærket, og træk det
over den enhed, du vil bruge.
Du vælger mere end en enhed ved at ændre størrelse på og trække mærket, indtil det er
over de enheder, du vil bruge.
6 Vælg et format på lokalmenuen Arkivformat.
Anvende brøkformatet på tabelceller
Brug brøkformatet til at kontrollere formatet af en del af en værdi, der er mindre end
1. 27,5 vises f.eks. som 27 1/2, når formatet er Halve og som 27 4/8, når formatet er
Ottendedele.
Du anvender et brøkformat på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Brøk på lokalmenuen Celleformat.
5 Vælg et format på lokalmenuen Præcision.
Anvende et talsystemformat på tabelceller
Brug talsystemformatet til at repræsentere tal, der bruger talsystemer fra grundtal 2
til 36. Når du bruger grundtalsformatet 2, 8 eller 16, kan du vise negative værdier ved
at sætte et minustegn foran eller vha. to-komplementmetoden; negative værdier i alle
andre grundtal vises vha. minustegnet.
Du definerer et talsystemformat på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Talsystem på lokalmenuen Celleformat.
5 Brug feltet Grundtal til at anføre grundtalsværdien til det talsystem, du vil bruge.
6 Brug feltet Pladser til at angive det samlede antal cifre, der skal vises.
7 Hvis du vælger grundtal 2, 8 eller 16, skal du vælge en mulighed til at vise negative
værdier.
Minustegn: Viser negative værdier med et foranstillet minustegn.
To-komplement: Viser negative værdier vha. to-komplementmetoden.
Negative værdier i alle andre talsystemer vises altid med et foranstillet minustegn.
Nedenstående tabel viser eksempler på, hvordan talsystemformatet vises i forskellige
tilfælde.
Kapitel 10    Bruge tabeller
189
I dette talsystem
vises 100 på følgende
måde
–100 vises på
denne måde, hvis
minustegnet bruges
–100 vises på denne
måde, hvis tokomplementmetoden
bruges
Grundtal 2
1100100
–1100100
10011100
Grundtal 8
144
–144
634
Grundtal 10
100
–100
–100
Grundtal 16
64
–64
9C
Anvende det videnskabelige format på tabelceller
Brug det videnskabelige format til at vise tal vha. en eksponent opløftet til 10. potens.
Eksponenten vises efter bogstavet “E”. F.eks. vises værdien 5,00 i videnskabeligt format
som 5,00E+00. Og værdien 12345 vises som 1,23E+04.
Du anvender det videnskabelige format på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Videnskabelig på lokalmenuen Celleformat.
5 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises.
Anvende tekstformatet på tabelceller
Brug tekstformatet, når hele indholdet af en celle skal behandles som tekst, også
selvom det er et tal. Når et tekstformat anvendes på en celle, vises dens værdi,
nøjagtigt som du skriver den.
Du anvender tekstformatet på følgende måde:
1 Vælg cellen eller cellerne.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Tekst på lokalmenuen Celleformat.
Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller
Du kan oprette dine egne celleformater til at vise tal-, tekst- og dato- og tidsværdier.
De celleformater, du opretter, kaldes specielle formater og vises på lokalmenuen
Celleformater i vinduet Format i Info om tabel.
190
Kapitel 10    Bruge tabeller
Hvis du vil vide, hvordan du
Skal du se
Definerer et specielt talformat, der anvender
valuta-, decimal- og anden talformatering i en
tabelcelle
“Oprette et specielt talformat” på side 191
“Definere talelementerne i et specielt
talformat” på side 193
“Definere decimalelementet i et specielt
talformat” på side 194
“Definere skaleringen af et specielt talformat” på
side 195
Definerer speciel talformatering, der ændrer sig
med værdien af et tal i en tabelcelle
“Forbinde betingelser med et specielt
talformat” på side 197
Definerer et speciel dato-/tidsformat, som anfører “Oprette et specielt dato-/tidsformat” på side 199
dag, måned, år, time, minut og andre aspekter af
et dato-/tidsværdi i en tabelcelle
Definerer tekst, som skal vises ved siden af en
værdi skrevet i en tabelcelle
“Oprette et specielt tekstformat” på side 201
Administrerer de specielle formater, du opretter
“Ændre et specielt celleformat” på side 202
“Omorganisere, omdøbe og slette specielle
celleformater” på side 203
Oprette et specielt talformat
Du definerer dit eget format til tal i tabelceller på følgende måde:
1 Vælg en eller flere celler.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Specielt på lokalmenuen Celleformat.
Vinduet med specielle formater åbnes.
Formatfelt
Træk elementerne
til formatfeltet.
5 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type.
Kapitel 10    Bruge tabeller
191
6 Definer talformatet ved at trække de blå elementer fra feltet til tal- og tekstelementer
til formatfeltet over feltet.
Klik på en trekant for at vælge
en formateringsmulighed.
Heltal: Tilføj dette element, når du vil formatere tal til venstre for et decimaltegn. Se
“Definere talelementerne i et specielt talformat” på side 193 for at få flere oplysninger.
Valuta: Tilføj dette element for at vise et valutasymbol. Du identificerer det symbol, du
vil bruge, ved at tilføje valutaelementet og klikke på dets trekant og vælge et symbol.
Decimaler: Tilføj dette element for at formatere den måde, decimaler vises på.
Se “Definere decimalelementet i et specielt talformat” på side 194 for at få flere
oplysninger.
Mellemrum: Brug dette element til at kontrollere det mellemrum, der vises mellem
elementer. Du anfører mængden af mellemrum ved at tilføje mellemrumselementet,
klikke på dets trekant og vælge en mulighed. Normal tilføjer et standardmellemrum,
Bred tilføjer et em-mellemrum og Smal tilføjer en sjettedel af et em-mellemrum. Du
kan føje mere end et mellemrumselement til formatfeltet med disse muligheder, men
kun et af mellemrumselementerne kan være fleksibelt; denne mulighed venstrejusterer
de elementer, der kommer før og højrejusterer elementer, der kommer efter elementet.
Skalering: Brug dette element til at anføre den måde, værdien af et tal vises på. Du
kan f.eks. vise værdier over 100 som et antal hundrede (1000 vises som 10). Se “Definere
skaleringen af et specielt talformat” på side 195 for at få flere oplysninger.
7 Du viser prædefineret tekst før og efter et element ved at anbringe
indsætningsmærket i formatfeltet og derefter skrive din tekst. Du kan klikke på et
element og bruge venstre pil og højre pil til at anbringe indsætningsmærket.
8 Du sletter et element i feltet ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten.
Du flytter elementet rundt i feltet ved at trække det.
9 Skriv et navn til talformatet i feltet Navn.
Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i
Info om tabel.
192
Kapitel 10    Bruge tabeller
10 Klik på OK for at arkivere dit talformat og anvende det på de valgte celler.
Her følger et eksempel på et talformat:
ÂÂ Bindestregen er et mellemrumselement, som er indstillet til at vise et normalt
mellemrum mellem valutasymbolet og tallet.
ÂÂ Kr er et valutaelement.
ÂÂ #.### er et talelement, der viser tal større end 999 med en tusindseperator.
ÂÂ ,## er et decimalelement.
Når du skriver dette tal i en celle
Ser tallet ud som vist her
10000000
Balance: Kr 10.000,000
0,95
Balance: Kr 0,95
,666
Balance: Kr 0,67
Definere talelementerne i et specielt talformat
Talelementet sikrer, at du kan tilpasse udseendet af tal i en tabel.
Når du har føjet et talelement til et specielt talformat, kan du vælge det, klikke på dets
trekant og bruge mulighederne på dets lokalmenu til at tilpasse den måde, elementet
vises på.
Du bruger talelementets lokalmenu på følgende måde:
mm Du viser eller skjuler tusindseparatoren ved at vælge Vis separator eller Skjul separator.
mm Du viser nuller eller mellemrum foran tallet, når det har mindre end et bestemt antal
cifre, ved at vælge “Vis nuller for ubrugte cifre” eller “Brug mellemrum til ubrugte cifre”.
Du øger eller mindsker antallet af nuller eller bindestreger, som vises i formatfeltet, ved
at vælge Tilføj ciffer, Fjern ciffer eller “Antal cifre” på lokalmenuen eller bruge pil op og
pil ned til at indstille antallet af cifre.
Kapitel 10    Bruge tabeller
193
Når du vælger
Vises dette tal
På følgende måde
Vis separator
10000000
10.000.000
Skjul separator
10000000
10000000
”Vis nuller for ubrugte cifre” og
indstil “Antal cifre” til 6
100
000100
Definere decimalelementet i et specielt talformat
Decimalelementet sikrer, at du kan tilpasse udseendet af decimaler i en tabel.
Decimaler er tal, der vises til højre for et decimalkomma.
Når du har føjet et heltalselement til et specielt talformat, vælger du det, klikker på
dets trekant og bruger mulighederne på dets lokalmenu til at tilpasse den måde,
elementet vises på.
Du bruger decimalelementets lokalmenu på følgende måder:
mm Du viser decimaler som tal ved at vælge Decimaler.
Hvis du vil repræsentere ubrugte decimaler, når deres antal er mindre end et bestemt
antal cifre, skal du vælge Vis overflødige nuller eller “Brug mellemrum til overflødige
nuller”. Herefter kan du øge eller formindske antallet af nuller eller bindestreger, som
vises i formatfeltet. Vælg Tilføj ciffer, Fjern ciffer eller Antal cifre på lokalmenuen, eller
brug pil op eller pil ned til at indstille antallet af cifre.
Hvis der skrives flere decimaler i en tabelcelle end det antal, du anfører, afrundes de, så
de passer til dit antal af cifre.
mm Du viser decimaler som en brøk ved at vælge Brøker.
Du anfører en brøkdel (f.eks. Fjerdedele) ved at klikke på elementets trekant igen og
vælge en mulighed på lokalmenuen.
mm Hvis du vil undgå at vise decimaler, når de skrives i en tabelcelle, skal du lade være
med at føje elementet Decimaler til formatfeltet.
Viste værdier afrundes til det nærmeste heltal, når der skrive decimalværdier i en celle.
194
Kapitel 10    Bruge tabeller
Når du vælger
Vises dette tal
På følgende måde
Decimaler og Vis overflødige
100,975
nuller, og indstil "Antal cifre" til 6
100,975000
Brøker, og vælge muligheden
"Op til to cifre (23/24)”
100,975
100 39/40
Der vises et mellemrum mellem
tallet og brøken, når du tilføjer
et mellemrumselement mellem
tal- og decimalelementer i
formatfeltet.
Brøker, og vælge muligheden
Fjerdedele
100,16
100 1/4
Definere skaleringen af et specielt talformat
Elementet Skalering sikrer, at du kan vise tal, der er skrevet i en tabelcelle, i procenter,
med videnskabelig notation eller andre værdistørrelser.
Du bruger elementet Skalering på følgende måde:
1 Tilføj det som beskrevet i “Oprette et specielt talformat” på side 191.
2 Vælg det i formatfeltet, klik på dets trekant og vælg en mulighed.
Når du anvender et format, der inkluderer et skaleringselement, på en celle, som
allerede indeholder en værdi, bevares den originale værdi (den vises bare på en anden
måde). Når du anvender det samme format på en tom celle og derefter føjer en værdi
til cellen, tager den faktiske værdi hensyn til den skalering, du har anført. Den følgende
tabel illustrer disse forhold.
Kapitel 10    Bruge tabeller
195
196
Ved denne
skaleringsmulighed
Når du skriver 12000 i
en tabelcelle
Er den faktiske værdi
Er den viste værdi
Procent
Og senere anvender
muligheden
1200000%
1200000
Efter at du har anvendt
muligheden
1200000%
12000
Procent (%)
Og senere anvender
muligheden
1200000%
1200000%
Efter at du har anvendt
muligheden
12000%
12000%
Hundreder
Og senere anvender
muligheden
12000
120
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
120
Hundreder (C)
Og senere anvender
muligheden
12000
120C
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
120C
Tusinder
Og senere anvender
muligheden
12000
12
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
12
Tusinder (K)
Og senere anvender
muligheden
12000
12K
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
12K
Millioner
Og senere anvender
muligheden
12000
0
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
0
Millioner (M)
Og senere anvender
muligheden
12000
0M
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
0M
Milliarder
Og senere anvender
muligheden
12000
0
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
0
Kapitel 10    Bruge tabeller
Ved denne
skaleringsmulighed
Når du skriver 12000 i
en tabelcelle
Er den faktiske værdi
Er den viste værdi
Milliarder (B)
Og senere anvender
muligheden
12000
0B
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
0B
Billioner
Og senere anvender
muligheden
12000
0
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
0
Billioner (T)
Og senere anvender
muligheden
12000
0T
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
0T
Videnskabeligt
Og senere anvender
muligheden
12000
1E+0,4
Efter at du har anvendt
muligheden
12000
1E+0,4
Forbinde betingelser med et specielt talformat
Du forbinder betingelser med et specielt talformat for at variere den måde, en
tabelcelles indhold vises på, baseret på det, der skrives i cellen.
Her er et eksempel på et talformat, der har fire betingelser.
Kapitel 10    Bruge tabeller
197
Når du skriver denne værdi i en celle med
ovenstående format
Ser tallet ud som vist her
15000
Til betaling: Kr 0015,00K
0
Betalt
-500
Kredit: Kr (0000,50K)
Konto lukket
Bemærk: Konto lukket
Du opretter et specielt talformat med betingelser på følgende måde:
1 Vælg en eller flere celler.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Specielt på lokalmenuen Celleformat.
Vinduet med specielle formater åbnes.
Det skærmformat, du anfører i det øverste felt, anvendes, hvis det indtastede tal ikke
opfylder nogen af betingelserne. Du kan kun bruge tekstelementbetingelserne i dette
øverste felt. Se “Oprette et specielt tekstformat” på side 201 for at få mere at vide om
tekstelementer.
5 Klik på knappen Tilføj (+) til højre for formatfeltet for at tilføje en betingelse.
6 Vælg en betingelse på lokalmenuen over det nye formatfelt.
7 Definer det talformat, du vil anvende, når et tal opfylder betingelsen, ved at føje
elementer til formatfeltet.
198
Kapitel 10    Bruge tabeller
Se “Oprette et specielt talformat” på side 191 for at få flere oplysninger om, hvordan du
bruger formatfeltet.
8 Gentag trin 5 til og med trin 7 efter behov for at definere alle dine betingelser.
Bemærk: Du fjerner en betingelse ved at klikke på knappen Slet (+) til højre for dets
formatfelt.
9 I det øverste formatfelt, skal du definere det format, som du vil bruge, hvis et tal ikke
opfylder nogen af betingelserne.
Du kan bruge elementet Indtastet tekst til at vise prædefineret tekst, hvis der er
skrevet en tekstværdi i stedet for et tal.
10 I navnefeltet skal du skrive et navn til dit talformat og derefter klikke på OK for at
arkivere det og anvende det på valgte celler.
Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i
Info om tabel.
Oprette et specielt dato-/tidsformat
Du definerer dit eget format til dato- og tidsværdier i tabelceller på følgende måde:
1 Vælg en eller flere celler.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Specielt på lokalmenuen Celleformat.
Vinduet med specielle formater åbnes.
5 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Dato & tid.
Kapitel 10    Bruge tabeller
199
6 Definer dit dato-/tidsformat ved at trække de blå elementer fra feltet med dato- og
tidselementer til formatfeltet over feltet.
7 Når et element er i formatfeltet, skal du klikke på dets trekant og vælge en
formateringsmulighed på lokalmenuen.
8 Du viser prædefineret tekst før og efter et element ved at anbringe
indsætningsmærket i formatfeltet og derefter skrive din tekst. Du kan klikke på et
element og bruge venstre pil og højre pil til at anbringe indsætningsmærket.
9 Du viser mellemrum mellem elementer ved at anbringe et indsætningsmærke og
trykke på Mellemrumstasten en eller flere gange.
10 Du sletter et element i feltet ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten.
Du flytter et element rundt i feltet ved at trække det.
11 Skriv et navn til dato-/tidsformatet i feltet Navn.
Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i
Info om tabel.
12 Klik på OK for at arkivere dit dato-/tidsformat og anvende det på de valgte celler.
Når du skriver en dato- eller tidsværdi i en formateret celle, anvendes formatet, hvis
den skrevne værdi indeholder en bindestreg (-) eller en skråstreg (/).
Her er et eksempel:
200
Kapitel 10    Bruge tabeller
Når du skriver denne værdi i en celle
Ser tallet ud som vist her
16/4/99
16. april 1999 falder på årets 106. dag
23-2
23. februar 2008 falder på årets 54. dag
15. dec 2010
15. dec 2010
Oprette et specielt tekstformat
Du kan definere tekst, der vises før eller efter en indtastet værdi i en tabelcelle, når der
ikke er anvendt andre formater på den pågældende celle.
Her vises, hvordan et specielt tekstformat ser ud, når du opretter det:
Når du skriver “Skal opdatere adresse” i et felt med ovenstående format, vises værdien
således:
Underret kunde: Skal opdatere adresse.
Du definerer tekst, der skal vise i tabelceller, på følgende måde:
1 Vælg en eller flere celler.
2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Tabel.
3 Klik på Format i Info om tabel.
4 Vælg Specielt på lokalmenuen Celleformat.
Vinduet med specielle formater åbnes.
5 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type.
6 Træk det blå element Indtastet tekst fra feltet Dato & tidselementer til det tomme
formatfelt over feltet. (Slet evt. eksisterende elementer i feltet, før du trækker elementet
Indtastet tekst ind.)
Kapitel 10    Bruge tabeller
201
7 Anbring indsætningsmærket før eller efter elementet, og skriv derefter din tekst,
evt. inklusive mellemrum. Du kan klikke på elementet og bruge venstrepil- og
højrepiltasterne til at anbringe indsætningsmærket.
8 Skriv et navn til tekstformatet i feltet Navn.
Navnene på specielle formater vises på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i
Info om tabel.
9 Klik på OK for at arkivere dit tekstformat og anvende det på de valgte celler.
Ændre et specielt celleformat
Når du har oprettet et specielt celleformat, kan du altid ændre dets navn og de
tilknyttede elementer.
Du kan ændre specielle formater og anvende ændringer i tabelceller på følgende
måder:
mm Du ændrer de elementer, som er knyttet til et specielt format, der er anvendt på celler,
ved at vælge cellerne og klikke på Vis format i vinduet Format i Info om tabel.
Du sletter et element ved at vælge det i formatfeltet og derefter trykke på Slettetasten.
Du tilføjer et element ved at trække det ind i formatfeltet.
Du flytter et element ved at trække det rundt i formatfeltet.
Du omdefinerer et element ved at klikke på dets trekant og derefter vælge en mulighed
på lokalmenuen.
Når du har foretaget ændringer, skal du gøre et af følgende:
Du arkiverer det ændrede format og anvender det på valgte celler med det samme navn
ved at klikke på OK og derefter på Erstat.
Du arkiverer det ændrede format som et nyt format og anvender det på valgte celler ved at
ændre navnet på formatet og derefter klikke på OK.
202
Kapitel 10    Bruge tabeller
Du anvender det ændrede format på tabelceller, der ikke er valgt, ved at vælge cellerne
og vælge navnet på formatet på lokalmenuen Celleformater i vinduet Format i Info om
tabel.
mm Du ændrer navnet på et specielt format og anvender ændringen på valgte celler
ved at bruge dialogen til administration af specielle celleformater. Du viser dialogen
ved at klikke på Administrer formater i dialogen til specielle formater og derefter
dobbeltklikke på navnet, skrive dine ændringer og klikke på OK.
Når du ændrer navnet på et specielt format, forbliver det tidligere navn forbundet med
celler, som det var anvendt på, og det tidligere navn fjernes fra listen over specielle
formater. Du anvender det omdøbte format på disse celler ved at vælge cellerne og
vælge det nye navn på lokalmenuen Celleformat i vinduet Format i Info om tabel.
mm Du opretter et nyt specielt format baseret på det aktuelle format, men under et andet
navn, og anvender ændringen på valgte celler ved at klikke på Vis format i vinduet
Format i Info om tabel. Rediger navnefeltet, og klik på OK.
mm Et ændret specielt format anvendes ikke automatisk på tabelceller, hvor den forrige
version var anvendt.
Du anvender et ændret specielt format på celler ved at vælge cellerne og
vælge navnet på formatet på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen eller
Celleformatmenuen i vinduet Format i Info om tabel.
Omorganisere, omdøbe og slette specielle celleformater
Du bruger administrationsdialogen til specielle celleformater til at administrere
specielle celleformater. Dialogen viser alle de specielle formater, der er tilgængelige i
dokumentet.
Du administrerer specielle celleformater på følgende måde:
1 Hvis dialogen til administration af celleformater ikke er åben, skal du klikke på
Administrer formater i dialogen med specielle formater.
Kapitel 10    Bruge tabeller
203
2 Gør derefter et af følgende:
Omdøb et specielt format: Dobbeltklik på formatet, og skriv dine ændringer.
Omorganiser specielle formater på lokalmenuerne: Vælg et format, og klik derefter
på en af pilene under listen for at flytte det op eller ned på listen.
Slet et specielt format: Vælg et format, og klik derefter på knappen Slet (-) under
listen.
204
3 Klik på OK for at arkivere ændringerne og lukke dialogen.
Kapitel 10    Bruge tabeller
Vise, udskrive og eksportere dit
lysbilledshow
11
Præsenter dit Keynote-lysbilledshow personligt eller
automatisk. Udskriv dine lysbilleder, eller eksporter dem til
mange andre formater og platforme, inklusive Internet.
Du kan afspille en Keynote-præsentation på computeren og se den på computerens
skærm eller projiceret til en stor skærm. Du kan gøre lysbilledshowet til en “film”, der
afspilles automatisk i en informationskiosk. Du kan dele det på tværs af forskellige
platforme ved at eksportere det som en QuickTime-film, en PowerPoint-præsentation,
et PDF-dokument eller sende det direkte til YouTube. Du kan også udskrive direkte fra
Keynote med forskellige sidelayout.
Om forskellige metoder til præsentation af lysbilledshow
Afhængigt af hvordan det skal vises, kan du indstille lysbilledshowet til forskellige
former for præsentation:
ÂÂ Normal: Skifter lysbillede, når foredragsholderen klikker med musen eller bruger en
af tastaturgenvejene til præsentationer . Medmindre du vælger en anden mulighed,
fungerer lysbilledshowet som standard på denne måde.
ÂÂ Kun henvisninger: Skifter kun lysbillede, når foredragsholderen (eller seeren) klikker
på en henvisning. Se “Oprette præsentationer, der kun indeholder henvisninger” på
side 138 for at få instruktioner.
ÂÂ Optaget: Afspilles som en film med optagede kommentarer og lysbilledskift. Seere
kan sætte præsentationen på pause. Se “Optage en kommentatorstemme” på
side 109 for at få instruktioner.
ÂÂ Selvafspillende: Afspiller automatisk – ligesom en film. Det er ikke muligt at
gribe ind i afspilningen. Selvafspillende præsentationer er f.eks. praktiske til en
informationskiosk.
205
Oprette selvafspillende præsentationer
Hvis præsentation skal afvikles automatisk – f.eks. i en informationskiosk – kan du gøre
den til en selvafspillende præsentation.
I en selvafspillende præsentation afvikles overgange og byg automatisk på bestemte
tidspunkter ligesom under en normal præsentation. Overgange og byg, som er
indstillet til at starte “ved klik” (dvs. når foredragsholderen klikker), afvikles også
automatisk efter det angivne interval i felterne Forsinkelse i Info om dokument.
De angivne værdier i felterne Forsinkelse gælder for alle overgange og byg, der er
indstillet til at starte ved klik.
Selvom seere ikke kan interagere med denne type af præsentationer, kan
selvafspillende præsentationer stoppes på samme måde som andre præsentationer
(f.eks. med tryk på esc-tasten). Hvis du vil forhindre seere i at stoppe en selvafspillende
præsentation, skal du sørge for, at de ikke har adgang til et tastatur, eller også skal du
indstille en adgangskode, som kræves, før præsentationen kan sluttes.
Knappen Info om
dokument
Vælg den type
lysbilledshow, du
vil have.
Angiv, hvornår effekter, der
starter “ved klik”, skal
begynde.
Du gør en præsentation selvafspillende på følgende måde:
1 Hvis Info om dokument ikke er åbent, skal du klikke på knappen Info på værktøjslinjen
og derefter klikke på knappen Dokument.
2 Klik på Dokument i Info om dokument.
3 Vælg Selvafspillende på lokalmenuen Præsentation.
4 Du angiver, hvor lang tid der skal gå, før overgange skal starte automatisk, når der vises
et nyt lysbillede, ved at angive en værdi i feltet Overgange.
5 Du angiver, hvor lang tid der skal gå, før byg skal starte automatisk, når der vises et nyt
lysbillede, ved at angive en værdi i feltet Byg.
6 Du vælger andre indstillinger, f.eks. en adgangskode, vha. afkrydsningsfelterne
Indstillinger til lysbilledshow.
206
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Se “Vælge indstillinger til afspilning af lysbilledshow” (side 207) for at få flere
oplysninger.
Vælge indstillinger til afspilning af lysbilledshow
Du kan starte et lysbilledshow automatisk, når det åbnes, indstille en præsentation, så
den gentages, m.m.
Du ændrer afspilningsindstillinger på følgende måde:
1 Hvis Info om dokument ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og
derefter klikke på knappen Dokument.
2 I vinduet Dokument skal du vælge en eller flere muligheder under Indstillinger til
lysbilledshow:
Afspil automatisk ved åbning: Præsentationen starter, lige så snart Keynotedokumentet åbnes.
Lysbilledshow i sløjfe: Efter det sidste lysbillede starter præsentationen forfra med det
første lysbillede.
Genstart show, hvis passiv i: Hvis brugeren ikke foretager sig noget i det anførte antal
minutter, starter lysbilledshowet igen.
Bed om adgangskode for at afslutte show: Før seere kan slutte præsentationen,
skal de skrive en administrators navn og adgangskode på den computer, hvor
lysbilledshowet præsenteret.
Om afprøvning og fremvisning af præsentationer
Med præsentationer på fuld skærm udnytter du den højre grafikkvalitet og de jævne
overgange, som du kan bruge i Keynote. Du kan vise præsentationer på fuld skærm på
computerens skærm, på en ekstra skærm eller projiceret til et stort lærred, og du kan
afspille film og lyd under præsentationen.
Tilføje præsentationsnoter
Brug feltet Præsentationsnoter til at skrive eller se noter til hvert enkelt lysbillede. Du
kan udskrive præsentationsnoter eller vise dem på en anden skærm, som kun du kan
se under præsentationen. (Præsentationsnoter er ikke det samme som kommentarer;
se “Kommentere lysbilleder” på side 47.)
Notefeltet er et område,
hvor du kan holde styr på,
hvad du vil sige, når du
viser hvert enkelt lysbillede.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
207
Her er nogle metoder til arbejde med præsentationsnoter:
mm Hvis du vil se præsentationsnoter, skal du klikke på Oversigt på værktøjslinjen og
vælge Vis præsentationsnoter.
mm Du tilføjer præsentationsnoter ved at skrive i området under lærredet.
mm Du udskriver præsentationsnoter ved at vælge Arkiv > Udskriv, vælge Keynote på
lokalmenuen Kopier & sider og derefter vælge Lysbilleder med noter.
mm Du skjuler præsentationsnoter ved at vælge Oversigt > Skjul præsentationsnoter.
Indstille lysbilledstørrelsen
Afspilningen får den bedste kvalitet, hvis lysbilledstørrelsen passer til opløsningen på
den skærm, hvor lysbilledshowet skal vises. De fleste projektorer fungerer bedst med
lysbilleder på 800 x 600. Nyere projektorer viser lysbilleder med en opløsning på 1024 x
768 eller højere.
Hvis præsentationen indeholder film, kan du bruge en højere opløsning. I så fald skal
du vælge et HD-tema med en opløsning på 1920 x 1080 (nogle temaer tilbyder ikke
den høje opløsning). Højere opløsning kræver mere hukommelse og en hurtigere
processor.
Du kan ændre lysbilledstørrelsen i et Keynote-dokument i vinduet Dokument i info om
dokument. Hvis du ikke ved, hvad den bedste lysbilledstørrelse er, eller ikke vil ændre
den originale lysbilledstørrelse i dokumentet, afspiller Keynote lysbilledshowet i den
originale størrelse, centreret på skærmen og med en sort ramme omkring. Hvis et
lysbillede er for stort til skærmen, skalerer Keynote det automatisk ned, så det passer til
skærmen.
Du kan også få Keynote til at skalere lysbilledshowet op, så det passer til skærmen, når
det afspilles.
Du skalerer et lysbilledshow op under afspilning på følgende måde:
1 Vælg Keynote > Indstillinger.
2 Klik på Lysbilledshow.
3 Vælg “Skaler lysbilleder op til skærmens størrelse”.
Denne mulighed ændrer ikke størrelsen på lysbillederne i dit Keynote-dokument; den
skalerer dokumentet, så det passer til skærmen. Videokvaliteten bliver måske forringet
ved afspilning med denne mulighed.
208
4 Hvis du bruger overgangen Kube eller Spejlvend, kan du vælge “Formindsk spejlvendte
overgange for at undgå klippede områder” eller “Formindsk kubeovergange for at
undgå klippede områder”. Ellers er en del af overgangen måske ikke synlig.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Afprøve præsentationen
Med afprøvningsoversigt kan du se oplysninger om præsentationen – uden
at du behøver en ekstra skærm – så du kan øve dig og finjustere timingen til
præsentationen.
I afprøvningsoversigt kan du vise det aktuelle lysbillede, det næste lysbillede og
andre emner, der er valgt i indstillingerne til præsentationsskærm (se “Tilpasse
præsentationsskærmen” på side 213).
Du afprøver lysbilledshowet på følgende måde:
1 Vælg Afspil > Afprøv lysbilledshow.
2 Du ruller gennem præsentationsnoterne ved at trykke på U (op ) eller D (ned) eller vha.
rulleskakten i højre side af præsentationsnoterne.
Hvis du ikke kan se præsentationsnoterne, skal du sørge for at vælge muligheden i
indstillingerne til Præsentationsskærm.
3 Du slutter afprøvningsoversigt ved at trykke på esc.
Se en præsentation på computerens skærm
Hvis du viser præsentationen for et lille publikum, er den enkleste måde at vise
lysbilledshowet på måske at gøre det direkte på computerens skærm.
Du viser en præsentation på fuld skærm på en enkelt skærm på følgende måde:
1 Åbn Keynote-dokumentet, og vælg det lysbillede, som du vil starte præsentationen
med.
2 Afhængigt af om lysbilledshowet er optaget med en kommentatorstemme, skal du
gøre et af følgende:
ÂÂ Hvis præsentationen ikke er optaget, skal du klikke på Afspil på værktøjslinjen.
Du flytter til det næste lysbillede eller objektbyg ved at klikke med musen eller trykke
på højrepilen eller mellemrumstasten.
Du slutter showet ved at trykke på esc eller Q.
ÂÂ Hvis præsentationen er optaget, skal du klikke på Afspil på værktøjslinjen.
Du sætter både lysbilledshow og lyd på pause ved at trykke på H. Du genoptager ved
at klikke på symbolet for Keynote i Dock.
Du stopper afspilning ved at trykke på esc-tasten.
Du kan se flere muligheder i “Styre en præsentation vha. tastaturet” på side 215.
Vise en præsentation på en ekstern skærm eller projektor
Der er to måder at bruge en ekstra skærm på, når du præsenterer dit lysbilledshow:
ÂÂ Dublering af skærmbillede viser lysbilledshowet på begge skærme.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
209
ÂÂ To skærme giver dig mulighed for at vise præsentationsoplysninger eller stikord,
f.eks. dine noter til lysbillederne, et eksempel på det næste lysbillede og en timer, på
den ene skærm, mens seerne kun ser lysbilledshowet på den anden.
På nogle bærbare computere er dublering af skærmbillede indbygget. Hvis det ikke
er tilfældet på din, skal du konfigurere det. Andre bærbare computere understøtter
måske slet ikke dublering af skærmbillede.
Du viser en præsentation med to skærme på følgende måde:
1 Tilslut den anden skærm eller projektoren som beskrevet i de instruktioner, der fulgte
med skærmen eller projektoren, og de instruktioner, der fulgte med computeren.
Der findes anbefalinger i forbindelse med opstillingen i “Gode råd om brug af en
ekstern skærm” på side 211.
2 Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Skærm.
3 Klik på Opstilling, og følg vejledningen på skærmen.
Hvis knappen Opstilling ikke vises, kan computeren ikke finde den anden skærm.
4 Sørg for, at Dublering af skærmbillede ikke er valgt.
5 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik derefter på Lysbilledshow.
Vælg, hvor lysbillederne
skal vises under et
lysbilledshow med to
skærme.
6 Vælg “Præsenter på hovedskærm” eller “Præsenter på anden skærm”.
Hovedskærmen er den, hvor menulinjen vises. Hvis du vælger “Præsenter på anden
skærm”, kan du indstille, hvad foredragsholderen skal se på hovedskærmen. Se “Tilpasse
præsentationsskærmen” på side 213.
7 Klik på Afspil på værktøjslinjen.
8 Gå frem gennem præsentationen ved at klikke med musen eller trykke på
mellemrumstasten.
Se flere muligheder i “Styre en præsentation vha. tastaturet” på side 215.
210
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Du viser en præsentation med dublering af skærmbillede på følgende måde:
1 Tilslut den anden skærm eller projektoren som beskrevet i de instruktioner, der fulgte
med skærmen eller projektoren, og de instruktioner, der fulgte med computeren.
Der findes anbefalinger i forbindelse med opstillingen i “Gode råd om brug af en
ekstern skærm” på side 211.
2 Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Skærm.
3 Vælg en opløsning og et antal farver.
Brug de samme indstillinger til begge skærme.
4 Klik på Opstilling, og vælg Dubler skærmbillede.
5 Åbn Keynote-dokumentet, og klik på Afspil på værktøjslinjen (eller vælg Afspil > Afspil
lysbilledshow).
Du flytter til det næste lysbillede eller objektbyg ved at klikke på mellemrumstasten
eller klikke med musen.
6 Hvis afspilningen er hakket, skal du måske ændre skærmens opdateringsfrekvens.
Keynote afspiller generelt animationer helt jævnt. Med hvis de to skærme har
forskellige opdateringsfrekvenser, kan det se ud, som om den ene skærm “stammer”,
fordi Keynote kun synkroniserer med opdateringsfrekvensen for den ene skærm. Hvis
du bruger Keynote på en iBook, PowerBook, MacBook, MacBook Pro eller MacBook Air
med Mac OS X version 10.3.9 eller en nyere version, synkroniserer Keynote med den
eksterne skærm.
Du ændrer skærmens opdateringsfrekvens på følgende måde:
1 Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Skærm.
2 Vælg Skærm, og vælg derefter en mulighed på lokalmenuen Opdateringsfrekvens.
Du får den bedste animationskvalitet, hvis du bruger den foretrukne
opdateringsfrekvens til den eksterne skærm. Du kan sikkert finde disse
oplysninger i dokumentationen til skærmen. Hvis ikke, kan du prøve forskellige
opdateringsfrekvenser for at se, hvilken en der giver den bedste animationskvalitet. De
fleste LCD-skærme har en intern opdateringsfrekvens på 60 Hz. De fleste CRT-enheder
har ikke en anbefalet opdateringsfrekvens.
Hvis du bruger en skrivebordscomputer og to skærme, skal du prøve dig frem for at
finde ud af, hvilken skærm der synkroniseres med Keynote.
Gode råd om brug af en ekstern skærm
Du kan afspille Keynote-lysbilledshowet på forskellige typer af projektorer og eksterne
skærme.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
211
Du kan sikre den bedste videokvalitet til præsentationen påfølgende måder:
mm Hvis du kan vælge mellem et DVI- og et VGA-stik, skal du bruge et DVI-stik til
tilslutning af projektoren. DVI-forbindelser giver generelt bedre billedkvalitet og er
lettere at indstille.
Vælg den originale
skærmopløsning.
mm Indstil den originale skærmopløsning (størrelsen af billedet på skærmen) i vinduet
Skærm i Systemindstillinger. Se efter disse oplysninger i den dokumentation, som
fulgte med skærmen. Til de fleste projektorer er den foretrukne opløsning 800 x 600
eller 1024 x 768. De fleste LCD- og DLP-skærme (Digital Light Processing) kan arbejde
med forskellige opløsninger, men en af indstillingerne er den foretrukne.
Du ændrer computerskærmens opløsning ved at vælge Apple > Systemindstillinger,
klikke på Skærm, klikke på fanen Skæm og vælge den ønskede opløsning på
lokalmenuen Opløsninger.
mm Indstil skærmens opdateringsfrekvens (hvor mange gang i sekundet billederne
på skærmen opdateres) i vinduet Skærm i Systemindstillinger. Hvis du bruger
en LCD-skærm, en LCD-projektor eller en DLP-projektor, skal du prøve at vælge
den opdateringsfrekvens på computeren eller skærmkortet, som er tættest på
skærmenhedens optimale opdateringsfrekvens. (Det er som regel kun et problem, hvis
du bruger en VGA-forbindelse til en LCD- eller DLP-skærm. CRT-skærme har som regel
ikke en optimal opdateringsfrekvens.)
mm Hvis farverne på skærmen virker “udvaskede”, når du tilslutter en ny projekter, eller hvis
tekst ser “hakket” ud, skal du måske kalibrere skærmen. Åbn ColorSync-hjælpefunktion
(i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på harddisken) for at indstille
farvekalibrering.
mm Hvis du har indstillet computeren til at bruge en konfiguration med to skærme, og du
vil bytte om på den ekstra skærm og præsentationsskærmen under lysbilledshowet,
skal du trykke på X for at skifte mellem skærmene.
212
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Om styring af præsentationer
Hvis præsentationen ikke er selvafspillende, kan du bruge tastaturet til at sætte
lysbilledshow på pause og genoptage dem samt til at navigere mellem lysbilleder.
Og du kan indstille præsentationsskærmen til at vise det næste lysbillede, tidsforbrug,
m.m. Hvis der fulgte en Apple Remote med din Mac, kan du bruge den til at styre en
præsentation.
Tilpasse præsentationsskærmen
Hvis du bruger to skærme (en skærm til foredragsholderen og en anden til publikum),
eller hvis du vil afprøve præsentationen med en enkelt skærm, kan du vise oplysninger,
som er nyttige for dig som foredragsholder. Du kan f.eks. konfigurere skærmen til
at vise et ur, en timer, et eksempel på næste lysbillede og andet. (Selvafspillende
præsentationer kan ikke bruges med præsentationsoversigt.)
Vælg for at se
præsentationsoplysninger
på en anden skærm
(under et lysbilledshow
med to skærme).
Vælg for at gøre
menulinjen rød, mens et
byg er i gang, og grøn, når
bygget er færdigt.
Vælg de indstillinger,
der vises på
præsentationsskærmen.
Klik for at omarrangere
vinduerne på
præsentationsskærmen.
Du kan angive, hvilke elementer der skal vises i præsentationsoversigt, og
hvordan de er arrangeret. Før du tilpasser præsentationsoversigten, skal du slå
præsentationsoversigt til og vælge, hvilken af de to skærme den skal vises på.
Du slår præsentationsskærmen til på følgende måde:
1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik derefter på Præsentationsskærm.
2 Vælg “Se præsentationsoplysninger på anden skærm”.
I vinduet Indstillinger kan du også vælge de emner, som skal vises på
præsentationsskærmen. Men du kan også vælge forskellige muligheder og foretage
flere justeringer, når du tilpasser præsentationsskærmen.
3 Klik på Lysbilledshow øverst i vinduet Indstillinger.
4 Vælg en af følgende muligheder nederst i vinduet Indstillinger:
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
213
Præsenter på hovedskærm: Viser lysbilledshowet på den samme skærm som
menulinjen.
Præsenter på anden skærm: Viser lysbilledshowet på den skærm, hvor menulinjen
ikke vises.
5 Du vælger, hvilke emner der skal være tilgængelige på præsentationsskærmen, ved at
vælge dem.
Der findes en beskrivelse af alle indstillingerne nedenfor.
Du tilpasser præsentationsskærmen på følgende måde:
1 Åbn eksemplet på præsentationsskærmen på en af følgende måder:
ÂÂ Klik på knappen Tilpas præsentationsskærm nederst i vinduet med indstillinger til
præsentationsskærmen.
ÂÂ Vælg Afspil > Tilpas præsentationsskærm.
2 I vinduet Tilpas præsentationsskærm skal du vælge de muligheder, der skal vises på
præsentationsskærmen.
Aktuelt lysbillede: viser et eksempel på det lysbillede, der vises på den skærm, som
publikum ser på. Det kan f.eks. være nyttigt, hvis lysbilledshowet vises på en skærm
bag dig.
Bygmærker: Viser blå prikker under eksemplet på det aktuelle lysbillede, så du kan se,
hvor mange byg der er på det aktuelle lysbillede.
Næste lysbillede: Viser et eksempel på det næste lysbillede.
Indikator til næste billede: Viser en grøn eller rød streg hen over
præsentationsskærmen, så du kan se, hvornår det aktuelle byg er færdigt, så du skal
klikke for at fortsætte til næste lysbillede. En rød streg betyder, at du ikke skal skifte
lysbillede endnu; en grøn streg betyder, at du skal skifte til næste lysbillede.
Noter: Viser de præsentationsnoter, du har skrevet, med stikord til det
aktuelle lysbillede. Du kan læse om oprettelse af præsentationsnoter i “Tilføje
præsentationsnoter” på side 207.
Ur: Viser det aktuelle klokkeslæt ifølge computerens ur.
Timer: Viser, hvor lang tid præsentationen varer, fra det øjeblik du skifter til det næste
lysbillede (ikke når du klikker på Afspil). Vælg en mulighed for at angive, hvad timeren
skal vise:
Tid tilbage: Viser, hvor lang tid der er tilbage til præsentationen. Indtast den
maksimale varighed af præsentationen i feltet ved siden af.
Tidsforbrug: Viser, hvor lang tid der er gået, siden du startede afspilningen af
lysbilledshowet.
3 Træk emnerne på skærmen for at anbringe dem, som du foretrækker det.
4 Du ændrer størrelse på et emne på skærmen ved at trække dets nederste højre hjørne.
5 Klik på OK.
214
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Adgang til ekstra kontrolmuligheder på præsentationsskærmen
Du kan altid ændre og justere emner på præsentationsskærmen under
en præsentation. Der er ekstra kontrolmuligheder til lysbilledshow i
præsentationsoversigten, så du nemt kan hoppe til et hvilket som helst lysbillede,
sætte præsentationen på pause på en sort skærm m.m.
Du får adgang til og bruger kontrolmulighederne på præsentationsskærmen på
følgende måde:
mm Du får adgang til kontrolmulighederne ved at flytte markøren til toppen af
præsentationsskærmen under en præsentation.
Der vises en værktøjslinje med fire knapper.
Lysbilleder: Viser miniaturer af alle lysbillederne i præsentationen på en strimmel
langs toppen af skærmen. Brug rulleskakten under miniaturebillederne til at rulle
gennem lysbillederne. Dobbeltklik på et billede for at hoppe til det, eller skriv et
lysbillednummer i feltet “Hop til lysbillede”, og klik på Gå (eller tryk på Retur).
Sort: Gør den primære skærm med præsentationen sort (ligesom når du trykker på B
under præsentationen). Klik for at gendanne det aktuelle lysbillede.
Indstillinger: Giver dig adgang til følgende muligheder:
Ombyt skærme: Bytter om på skærmene, så præsentationsskærmen vises på den
skærm, hvor lysbilledshowet blev vist, og vice versa.
Skaler lysbilleder til skærm: Justerer størrelsen på lysbilleder, så de så vidt muligt
udfylder skærmen, uden at billedformatet ændres.
Tilpas præsentationsskærm: Giver dig mulighed for at vælge, hvilke emner der skal vises
på præsentationsskærmen, og at ændre rækkefølge og størrelse på dem.
Hjælp: Viser en liste over tastaturgenveje til styring af præsentationen vha. tastaturet.
Styre en præsentation vha. tastaturet
Med lysbilledshow, der ikke er selvafspillende, kan du bruge tastaturet til at sætte en
præsentation på pause, genoptage og stoppe afspilningen, skifte til næste lysbillede
eller byg, gå tilbage til det forrige lysbillede eller byg eller hoppe til et bestemt
lysbillede.
Du kan sætte en præsentation på pause og genoptage den på følgende måder:
mm Du sætter præsentationen på pause og viser det aktuelle lysbillede (fastfryser det) ved
at trykke på F. Du genoptager præsentationen ved at trykke på en vilkårlig tast.
mm Du sætter præsentationen på pause og viser en sort skærm ved at trykke på B. Du
genoptager præsentationen ved at trykke på en vilkårlig tast.
mm Du sætter præsentationen på pause og viser en hvid skærm ved at trykke på W. Du
genoptager præsentationen ved at trykke på en vilkårlig tast.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
215
mm Du sætter præsentationen på pause og viser det sidst benyttede program ved at
trykke på H. Du genoptager præsentationen ved at klikke på symbolet for Keynote i
Dock.
Bemærk: Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, og Keynoteprogramvinduet er udvidet til fuld skærm, før du starter afspilning af en præsentation,
skal du trykke på H, hvis du vil slutte præsentationen og vende tilbage til Keynotevinduet.
mm Klik på en henvisning, som åbner en webside, e-postbesked eller et arkiv. Du
genoptager præsentationen ved at klikke på symbolet for Keynote i Dock.
Tryk på en af følgende taster for at skifte til det næste lysbillede:
mm Skift–pil ned, Skift–page down eller højre kantet parentes (])
Tryk på en af følgende taster for at skifte til det næste byg:
mm N, mellemrum, retur, højrepil, pil ned, Skift–højrepil eller page down
Tryk på en af følgende taster for at gå tilbage til begyndelsen af alle byg på det
aktuelle lysbillede eller til det forrige lysbillede, hvis der ikke er nogen byg:
mm Venstrepil, pil op, P, slettetast, page up eller Skift–pil op
Hvis objektbyg er afspillet på det aktuelle lysbillede, før du trykker på en af disse taster
eller tastkombinationer, vender lysbilledshowet tilbage til begyndelsen af lysbilledet,
til punktet før evt. objektbyg er afspillet. Hvis lysbilledshowet allerede er på det
punkt (eller hvis der ikke er nogen objektbyg på det aktuelle lysbilledshow), vender
lysbilledshowet tilbage til begyndelsen af det forrige lysbillede, hvis du trykker på en af
disse taster eller tastkombinationer.
Tryk på en af følgende taster for at gå tilbage til det forrige byg:
mm Skift–venstrepil, Skift–page up eller venstre kantet parentes ([)
Du kan hoppe til et bestemt lysbillede under en præsentation på følgende måde:
mm Hvis du kender nummeret på det lysbillede, du vil hoppe til, skal du skrive nummeret
og trykke på Retur eller Enter.
mm Du finder et bestemt lysbillede vha. lysbilledskifteren.
216
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Du åbner lysbilledskifteren ved at trykke på lighedstegn (=), på plus (+) eller bindestreg
(-) eller ved at skrive et tal.
Du åbner
lysbilledskifteren under
en præsentation ved at
trykke på +, =, eller - eller
skrive et tal.
Hop til et lysbillede ved at skrive dets
nummer og trykke på Retur.
Du flytter frem eller tilbage i miniaturebillederne ved at trykke på højre- eller venstrepilen
eller vha. rulleskakten under miniaturebillederne.
Du viser miniaturebilledet af det første lysbillede ved at trykke på pil op; du viser
miniaturebilledet af det sidste lysbillede ved at trykke på pil ned.
Du viser et bestemt lysbillede ved at klikke på miniaturebilledet eller skrive lysbilledets
nummer og trykke på Retur.
Du lukker lysbilledskifteren uden at ændre det aktuelle lysbillede ved at trykke på esc.
Bemærk: Du kan ikke hoppe til et lysbillede, du har sprunget over, (se “Springe
lysbilleder over” på side 43).
Du kan se tastaturgenveje på følgende måder:
mm Hvis du bruger præsentationsskærmen under en præsentation, kan du se, hvilke taster
der kan bruges til lysbilledshowet, hvis du trykker på Hjælp, spørgsmålstegn (?) eller
skråstreg (/).
mm Du kan se en komplet liste over tastaturgenveje i Keynote ved at vælge Hjælp >
“Tastaturgenveje.”
Stoppe en præsentation
Der er flere metoder til at stoppe en præsentation, afhængigt af hvordan du har
indstillet den.
Hvis du vil forhindre uvedkommende i at stoppe en præsentation (f.eks. hvis
præsentationen afspilles i en informationskiosk eller som demonstration), kan du
indstille lysbilledshowet, så seerne skal skrive en administrators navn og adgangskode
(eller navn og adgangskode på den bruger, som er logget ind) på den computer, hvor
lysbilledshowet afvikles.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
217
Du stopper en præsentation under afspilning på følgende måde:
mm Tryk på esc, Q, Kommando-punktum (.) eller på punktum (.).
mm Hvis præsentationen indeholder en henvisning, som stopper præsentationen, skal
du klikke på den. Du kan læse, hvordan du opretter en henvisning, der stopper
præsentationen, i “Oprette knappen “Stop lysbilledshow” i dit lysbilledshow” på
side 137.
Du kræver, at brugere skal indtaste en administrators navn og adgangskode for at
stoppe en præsentation:
1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument.
2 Klik på Dokument i Info om dokument.
3 Vælg afkrydsningsfeltet “Bed om adgangskode for at afslutte show”.
Når du stopper en præsentation, der kræver en adgangskode, skal du blot skrive
navnet og adgangskoden på computerens administrator (eller den bruger, som er
logget ind) i de felter, der vises, når du har prøvet at stoppe præsentation på en af de
måder, der er beskrevet ovenfor.
Afspille film
Du kan styre afspilning af en film på et lysbillede ved at bruge markøren til at klikke på
de kontrolmuligheder, der vises, når du flytter den over filmen på lysbilledet; hvis du
vil gøre det, skal lysbilledshowet være indstillet, så det viser markøren, når der vises en
film på et lysbillede. De kontrolmuligheder, der vises, afhænger af filmens mål (dens
størrelse på lysbilledet); jo mindre film, jo færre kontrolmuligheder.
Du kan også styre afspilning af film under præsentationen vha. tastaturet.
Du viser markøren, når der vises en film på et lysbillede, på følgende måde:
1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik på Lysbilledshow.
2 Vælg afkrydsningsfeltet “Vis betjeningspanel, når markør er over en film”.
Du bruger tastaturet til at styre afspilning af film på følgende måde:
mm Tryk på eller hold den tast nede, som udfører den ønskede handling:
K: Tryk for at sætte på pause; tryk igen for at genoptage afspilning (skifter).
J: Hold nede for at spole tilbage (afspiller film baglæns).
L: Hold nede for at spole frem.
I: Tryk for at hoppe til begyndelsen af filmen.
O: Tryk for at hoppe til slutningen af filmen.
218
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Når du opretter et lysbilledshow, kan du indstille lydstyrken til film og vælge, om
afspilningen af filmen skal starte, så snart lysbilledet vises, eller når du klikker. Du kan
også vælge, om film skal afspilles en gang eller i en sløjfe, og om sløjfen skal afspilles
forlæns eller baglæns. Se “Vælge indstillinger til afspilning af lysbilledshow” på side 207
for at få instruktioner.
Vise markøren under en præsentation
Du kan indstille et lysbilledshow, så markøren kun vises på lysbilleder, der indeholder
henvisninger eller film, eller kun når du flytter musen.
Du vælger markørindstillinger på følgende måde:
1 Vælg Keynote > Indstillinger, og klik på Lysbilledshow.
2 Vælg “Vis kun markør på lysbilleder med henvisninger eller film” eller “Vis markør, når
musen bevæges”.
Hvis du vælger kun at vise markøren på lysbilleder med henvisninger eller film, kan du
skjule markøren under lysbilledshowet ved at trykke på C.
Bruge en Apple Remote
Hvis der fulgte en Apple Remote med computeren, kan du bruge den til at styre dit
lysbilledshow. Knapperne på Apple Remote kan bruges til at flytte frem og tilbage,
til at afspille, sætte på pause, fortsætte eller afslutte lysbilledshowet og til at justere
computerens lydstyrke.
Du skal åbne Keynote-dokumentet på computeren, før du kan styre det vha. Apple
Remote.
Nedenstående tabel viser, hvordan du styrer Keynote vha. Apple Remote.
Tryk på denne
knap
Hvis du vil gøre
dette i Keynotevinduet
Hvis du vil gøre dette i
præsentationsfunktion
Afspil/pause
Start præsentation Fastfrys/fortsæt præsentation
Hop til det valgte
lysbillednummer
Menu
Åbn Front Row
Sæt præsentation på pause, og
åbn lysbilledskifteren
Afslut lysbilledskifter
Tryk på og
—
Menuknappen nede
Slut præsentation
Slut præsentation
Frem
—
Gå tilbage til forrige lysbillede
eller byg
Formindsk det valgte
lysbillednummer med 1
Tilbage
—
Ryk frem til næste lysbillede
eller byg
Forøg det valgte
lysbillednummer med 1
Tryk på og hold
Frem nede
—
Hop til første lysbillede
—
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Hvis du vil gøre dette i
lysbilledskifteren
219
Tryk på denne
knap
Hvis du vil gøre
dette i Keynotevinduet
Hvis du vil gøre dette i
præsentationsfunktion
Hvis du vil gøre dette i
lysbilledskifteren
Tryk på og hold
Tilbage nede
—
Hop til sidste lysbillede
—
Plus (+)
Skru op
Skru op
Skru op
Minus (-)
Skru ned
Skru ned
Skru ned
Bruge Keynote Remote
Hvis du har en iPhone eller iPod touch, kan du købe og hente programmet Keynote
Remote fra App Store og bruge det til at styre dit lysbilledshow. Når du har købt
programmet Keynote Remote, skal du forbinde det med computeren, før du kan bruge
det. Det kan du kun gøre, hvis din iPhone eller iPod touch og computeren er forbundet
med det samme Wi-Fi-netværk.
Du skal åbne Keynote-lysbilledshowet på computeren, før du kan styre det vha.
Keynote Remote.
Du forbinder Keynote Remote med computeren på følgende måde:
1 Åbn Keynote på computeren, og vælg Keynote > Indstillinger.
2 Klik på Fjernbetjening i vinduet Indstillinger, og vælg “Slå fjernbetjeninger til iPhone og
iPod touch til”.
3 Klik på symbolet for programmet Keynote Remote på din iPhone eller iPod touch.
4 På din iPhone eller iPod Touch skal du oprette en henvisning til Keynote i henhold til
instruktionerne på enheden.
Der vises en kode.
5 I Keynote skal du klikke på forbindelsesknappen ud for den eksterne enhed, som du vil
danne par med, og skrive koden i det vindue, der åbnes i Keynote.
6 Luk indstillingerne i Keynote.
Bruge andre programmer under en præsentation
Før du kan bruge Exposé, Dashboard eller andre programmer (f.eks. Remote Desktop),
mens du afspiller et lysbilledshow, skal du vælge en Keynote-indstilling. Vælg Keynote
> Indstillinger, klik på Lysbilledshow, og vælg “Exposé, Dashboard og andre må
bruge skærmen”. Når du vælger denne mulighed, afspilles lysbilledshowet måske
langsommere, og animationer vises måske i en dårligere kvalitet.
Ældre versioner af Keyspan Remote-software er ikke konfigureret til at arbejde med
Keynote, men du kan selv konfigurere Keyspan Remote.
220
Du konfigurerer Keyspan Remote til at arbejde med Keynote på følgende måde:
1 Åbn programmet KeySpanDMR (ligger i mappen Programmer på harddisken).
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
2 Klik på Configure nederst i vinduet.
3 Vælg KeySpanDMR > Add Application.
4 Find Keynote i dialogen Choose, og klik på Choose.
Udskrive lysbilleder
Du kan udskrive dine Keynote-lysbilledshow på forskellige måder, afhængigt af
formålet. Du kan udskrive lysbilleder med eller uden noter og kommentarer, eller du
kan udskrive lysbilledshowet i dispositions- eller uddelingsformat.
Du udskriver lysbilleder på følgende måde:
1 Hvis du vil udskrive kommentarer, skal du sørge for, at der ikke er nogen synlige
kommentarer på lærredet (klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis
kommentarer).
2 Vælg Arkiv > Udskriv.
3 Hvis nedenstående udskrivningsmuligheder ikke vises, skal du klikke på trekanten ved
siden af lokalmenuen Printer for at vise dem.
4 Du udskriver et lysbillede eller et udsnit af lysbilleder ved at skrive lysbilledets nummer
eller udsnittet i tekstfelterne Fra og Til.
Du kan se lysbillednumre i lysbillednavigatoren.
5 Du vælger udskriftsindstillinger i Keynote ved at vælge Keynote på lokalmenuen
Kopier & sider.
Vælg Keynote på
denne lokalmenu.
Vælg, hvilket layout
til lysbilleder og
uddelingsmateriale du
vil udskrive.
Vælg formateringsindstillinger til
udskrivning.
Konverter lysbilledsættet
til et PDF-arkiv.
6 Vælg en udskriftsmulighed:
Individuelle lysbilleder: Udskriver et lysbillede pr. side uden præsentationsnoter.
Lysbilleder med noter: Udskriver et lysbillede pr. side med præsentationsnoter.
Disposition: Udskriver kun lysbilledtitler og punktopstillet tekst (det, du ser i
dispositionsoversigt i lysbillednavigatoren). Tekst i frie tekstfelter udskrives ikke.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
221
Til uddeling: Giver dig mulighed for at vælge mere end et lysbillede pr. side. Du kan
udskrive ark til uddeling hurtigere ved at vælge “Udskrift i kladde”.
7 Vælg formateringsindstillinger til udskrivning:
Udskriv kun valgte lysbilleder: Udskriver kun de lysbilleder, du har valgt i
lysbillednavigatoren, før du vælger Arkiv > Udskriv. (Du vælger flere lysbilleder i
lysbillednavigatoren ved at holde Kommando eller Skift nede, mens du vælger
lysbillederne.)
Udskriv ikke lysbilledbaggrunde og objektudfyld: Baggrundsfarver og objekter
udskrives ikke; lys tekst udskrives i sort. Denne mulighed er især praktisk ved
udskrivning af farverige lysbilleder på sort/hvide printere. På sort/hvide printere
udskrives farvebilleder i gråtoner. På farveprintere udskrives importerede grafikarkiver
på lysbillederne stadig i farver.
Udskriv hvert stadie i byg: Udskriver et lysbillede pr. stadie i et objektbyg. (Et
lysbillede med et objektbyg i tre stadier udskrives som tre lysbilleder.)
Inkluder oversprungne lysbilleder: Udskriver alle lysbillederne i lysbillednavigatoren,
selvom nogle er markeret som oversprungne.
Tilføj rammer omkring lysbilleder: Udskriver en streg langs kanterne af hvert
lysbillede.
Inkluder numre på lysbilleder: Udskriver nummeret nederst på hvert lysbillede.
Inkluder dato: Udskriver datoen på hvert lysbillede.
Udskriv 3D-diagrammer i høj opløsning: Forbedrer udskriftskvaliteten på
3D-diagrammer.
Brug sidemargener: Sikrer, at lysbilledrammer er inden for printerens margener.
8 Klik på Udskriv.
Om eksport af et lysbilledshow til andre formater
Du kan dele din præsentation på tværs af forskellige platforme ved at eksportere den
til et andet format, f.eks. QuickTime-, PowerPoint- eller PDF-format. Du kan også sende
dine lysbilledshow direkte til iDVD, iPhoto, iTunes, iWeb, GarageBand og YouTube. Og
du kan konvertere dit lysbilledshow til en film, som du kan se på iPod. Eller du kan
publicere det til iWork.com public beta.
Arkivere en præsentation i iWork ’08-format
Hvis andre skal åbne dit lysbilledshow med en ældre version af Keynote, kan du
eksportere lysbilledshowet til iWork ’08. Nogle nye funktioner i Keynote ’09, f.eks. nye
overgange eller bygeffekter, bevares måske ikke, når præsentationen eksporteres til et
ældre format.
222
Du arkiverer en præsentation, så den kan åbnes i iWork ’08, på følgende måde:
1 Åbn det lysbilledshow, der skal eksporteres.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
2 Vælg Arkiv > Arkiver som.
3 Skriv et navn til arkivet, og vælg en placering.
4 Vælg ”Arkiver en kopi som”, og vælg iWork ’08.
(Hvis disse muligheder ikke vises, skal du klikke på trekanten til højre for feltet Arkiver
som.)
5 Hvis du ikke vil inkludere lyd- og filmarkiver i eksporten, skal du klikke på Avancerede
indstillinger og derefter fravælge “Kopier lyd og film til dokument” (denne mulighed er
som standard slået til).
6 Klik på Arkiver.
Dele en præsentation på tværs af platforme
Eksporter din præsentation til formater, som er kompatible med andre platforme.
Oprette en QuickTime-film
Du kan forvandle dit lysbilledshow til en QuickTime-film, som inkluderer alle
animerede overgange og objektbyg.
Du kan oprette en interaktiv film, som seerne kan betjene i deres eget tempo, eller du
kan oprette en selvafspillende film med overgange og byg, som du selv har indstillet.
Du opretter en QuickTime-film med dit lysbilledshow på følgende måde:
1 Vælg Del > Eksporter, og klik på QuickTime.
Vælg filmtypen.
Afspil filmen en gang,
gentag den (sløjfe) eller
afspil den forlæns og
baglæns.
Til selvafspillende film
(Fast tid) skal du indstille
varigheden af lysbilleder
og objektbyg.
Vælg for at afspille filmen
på fuld skærm.
Vælg et komprimeringsformat for at optimere
filmstørrelsen og
kvaliteten ved afspilning.
Vælg, hvis lysbilledshowet
inkluderer gennemsigtighed, som du vil bevare.
2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Afspilning bruger:
Manuel fremrykning: Seerne går frem gennem lysbilledshowet ved at klikke med
musen eller på Afspil (på QuickTime-betjeningspanelet) eller ved at trykke på
mellemrumstasten på tastaturet.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
223
Kun henvisninger: Seerne går frem gennem lysbilledshowet ved at klikke på
henvisninger.
Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i “Optage en
kommentatorstemme” på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den
timing, du har optaget.
Fast tid: Seerne kan ikke bestemme, hvor hurtigt de går frem gennem lysbilledshowet;
lysbilledshowet afspilles med den timing, du indstiller i næste trin.
3 Hvis du vælger Fast tid, skal du angive, hvor længe lysbillederne skal vises, og hvor
længe det tager at gennemføre objektbyg ved at skrive værdier i felterne Varighed af
lysbillede og Bygvarighed.
Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen,
efter at det sidste objektbyg er færdigt.
Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste
i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først
vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg.
4 Hvis du vælger Fast tid, kan du vælge en mulighed på lokalmenuen Gentag:
Ingen: Lysbilledshowet afspilles kun en gang.
Sløjfe: Lysbilledshowet afspilles i sløjfe.
Frem og tilbage: Hele lysbilledshowet afspilles forlæns og derefter baglæns til
begyndelsen, og så fremdeles.
5 Du kan vælge, at lysbilledshowet skal vises på hele skærmen i stedet for i et vindue,
ved at vælge “Skift til fuld skærm ved åbning”.
6 Vælg en afspilningskvalitet og en arkivstørrelse på lokalmenuen Formater:
Fuld kvalitet, stor: Bevarer den bedste afspilningskvalitet, men disse film er store og er
derfor sværere at overføre via e-post eller Internet.
Cd-rom-film, medium: Bedst, hvis du sender lysbilledshowet til en anden på en cd.
Disse film har en høj kvalitet, men arkivstørrelsen er noget mindre end for film i fuld
kvalitet.
Webfilm, lille: Film har generelt lavere afspilningskvalitet, men de er så små, at de kan
deles via Internet eller e-post.
Speciel: Vælg dine egne video- og lydkomprimeringsindstillinger til QuickTime, så du
kan bestemme forholdet mellem arkivstørrelse og kvalitet.
7 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge det
relevante afkrydsningsfelt til lyd.
8 Hvis lysbilledshowet har en gennemsigtig baggrund, som du vil bevare i QuickTimefilmen, skal du vælge “Inkluder gennemsigtighed”.
Nogle overgange fungerer ikke korrekt, når denne mulighed er valgt.
224
9 Klik på Næste, skriv et navn til filmen, vælg hvor den skal arkiveres, og klik på Eksporter.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Hvis lysbilledshowet inkluderer et lydspor, oprettes der to filmarkiver. Det arkiv, som
har endelsen “soundtrack”, indeholder kun lyden, så det kan du se bort fra.
Når du eksporterer et selvafspillende lysbilledshow som en QuickTime-film, skal du
være opmærksom på følgende:
ÂÂ Hvis lysbilledshowet inkluderer et lydspor, slutter filmen ikke, før lydsporet slutter.
Hvis lysbilledshowet er meget kortere end lyden, kan du bruge et kortere lydarkiv.
ÂÂ Hvis lysbilledshowet indeholder henvisningen Slut lysbilledshow, slutter afspilningen
af filmen på fuld skærm.
Oprette et PowerPoint-lysbilledshow
Du kan konvertere Keynote-dokumenter til PowerPoint-arkiver, som kan ses og
redigeres af PowerPoint-brugere med Windows- eller Mac OS-computere.
Du opretter et PowerPoint-lysbilledshow på følgende måde:
1 Vælg Del > Eksporter, og klik på PPT (PowerPoint).
2 Klik på Næste.
3 Skriv et navn, vælg en placering til arkivet, og klik derefter på Eksporter.
PowerPoint understøtter ikke visse Keynote-funktioner:
ÂÂ Nogle punkter går måske tabt. Hvis du skjuler punktopstillet tekst på et lysbillede
(ved at fravælge Brødtekst i Info om lysbillede), slettes den fra dispositionen, når du
eksporterer.
ÂÂ PowerPoint understøtter ikke alfa-kanaler i grafik, så hvis du bruger en udskåret
fotoramme, vil billedet bag ved blive vist forrest. Der kan også være mindre forskelle
i andre typer grafik.
Oprette et PDF-arkiv
Lysbilledshowet kan konverteres til et PDF-arkiv, som kan vises eller udskrives med
Billedfremviser, Adobe Reader eller et andet PDF-program.
Hvis lysbilledshowet indeholder henvisninger, eksporteres de som aktive henvisninger
i PDF-dokumentet.
Du opretter et PDF-arkiv på følgende måde:
mm Du opretter et PDF-arkiv, som kun skal vises på skærmen (og ikke udskrives), ved at
vælge Del > Eksporter og derefter klikke på PDF. Vælg indstillinger (der findes flere
oplysninger i “Udskrive lysbilleder” på side 221), klik på Næste, skriv et navn, vælg en
placering til arkivet, og klik på Eksporter.
Du kan udskrive PDF-dokumenter, der er oprettet på denne måde, med dokumentet
har ikke printermargener. Hvis du vil udskrive PDF-arkivet, kan du måske opnå bedre
resultater vha. følgende metode.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
225
mm Du opretter et PDF-arkiv, der skal udskrives, ved at vælge Arkiv > Udskriv og derefter
vælge “Arkiver som PDF” på lokalmenuen PDF. I dialogen Arkiver skal du skrive et navn,
vælge en placering til arkivet og derefter vælge Arkiver.
Eksportere lysbilleder som billedarkiver
Du kan eksportere alle dine lysbilleder i JPEG-, PNG- eller TIFF-format.
Du eksporterer lysbilleder som billedarkiver på følgende måde:
1 Vælg Del > Eksporter, og klik på Billeder.
2 Vælg, om der skal oprettes et arkiv for hvert lysbillede eller kun for et udsnit af
lysbilleder.
3 Du opretter et separat billede for hvert bygstadie ved at vælge “Opret et billede for
hvert bygstadie”.
4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Format.
Jo højere kvaliteten er, jo større bliver arkivet.
5 Hvis du vælger JPEG-format, skal du bruge mulighederne under Kvalitet til at angive
en procentuel værdi mellem lav og høj kvalitet.
6 Klik på Næste.
7 Skriv et arkivnavn, vælg en placering til arkiverne, og klik derefter på Eksporter.
Arkiverne får nummererede navne som arkivnavn.001, arkivnavn.002 og så fremdeles.
Du kan også sende individuelle billedarkiver til iPhoto som beskrevet i “Oprette et
iPhoto-album” på side 228.
Oprette et HTML-dokument
Du kan konvertere dit lysbilledshow til et HTML-dokument, som kan vises med
Safari eller en anden webbrowser. Seerne klikker på henvisninger for at gå frem i
præsentationen.
Du eksporterer lysbilleder til et HTML-dokument på følgende måde:
1 Vælg Del > Eksporter, og klik på HTML.
2 Angiv, om alle lysbilleder eller kun et udsnit af lysbilleder skal eksporteres.
3 Du opretter et separat billede for hvert bygstadie ved at vælge “Opret et billede for
hvert bygstadie”.
4 Hvis du vil føje henvisningerne Hjem, Forrige og Næste til alle lysbillederne (hvis det er
relevant), skal du vælge “Inkluder navigationsknapper”.
5 Vælg en mulighed på lokalmenuen Format for at angive den ønskede billedkvalitet.
Jo højere kvaliteten er, jo større bliver arkivet.
226
6 Hvis du vælger JPEG-format, skal du bruge mulighederne under Kvalitet til at øge eller
mindske den komprimeringsfaktor, der bruges ved eksport.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
7 Klik på Næste, skriv et arkivnavn, vælg en placering til arkivet, og klik derefter på
Eksporter.
Publicere til YouTube
Du kan sende dit lysbilledshow direkte til YouTube-webstedet, hvor de besøgende
kan se din præsentation som en film. Før du kan publicere til YouTube, skal du oprette
forbindelse til Internet.
Du publicerer dit lysbilledshow til YouTube på følgende måde:
1 Vælg Del > Send til > YouTube.
2 Skriv dit brugernavn og din adgangskode i de relevante felter.
3 Vælg en kategori på lokalmenuen Kategori.
4 I feltet Titel skal du skrive et navn til filmen, og i feltet Beskrivelse skal du skrive en kort
beskrivelse, som seerne kan læse.
5 I feltet Mærker kan du skrive nøgleord, som hjælper andre med at finde din film, hvis
de søger efter den på YouTube-webstedet.
6 Vælg en filmstørrelse på lokalmenuen “Størrelse til publicering”.
7 Hvis filmen ikke skal kunne ses af andre end dig selv og seere, som du har valgt, skal
du vælge “Personlig video”.
8 Klik på Næste.
9 Hvis det ikke er et optaget lysbilledshow, skal du skrive, hvor mange sekunder hvert
lysbillede skal vises, før der skiftes til det næste, og hvor mange sekunder der skal gå,
før lysbilledshowet går videre til det næste byg på hvert lysbillede.
Hvis det er et optaget lysbilledshow, skal vælge Optaget timing på lokalmenuen
Afspilning bruger for at bevare den timing, der er optaget til lysbilleder og byg.
Eller vælg Fast tid, og indstil det ønskede antal sekunder mellem hvert byg og hvert
lysbillede som beskrevet ovenfor. Du kan finde flere oplysninger om optagede
lysbilledshow i “Optage en kommentatorstemme” på side 109.
10 Gør et af følgende:
Hvis der hører lyd til lysbilledshowet, skal du vælge “Inkluder lyd til lysbilledshowet”, hvis
lyden skal afspilles med lysbilledshowet på YouTube.
Hvis det er et optaget lysbilledshow, skal du vælge “Inkluder optaget lysbilledshow”, hvis
lyden skal afspilles med lysbilledshowet på YouTube.
11 Klik på Næste, og klik derefter på Publicer for at acceptere betingelserne for den
tjeneste, YouTube tilbyder.
Din film overføres til YouTube-webstedet.
12 Klik på Vis i den viste dialog for at besøge filmen på YouTube-webstedet.
13 Du opretter en e-postbesked med URL-adressen på filmen ved at vælge filmen og
derefter klikke på Share Video under filmen.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
227
Om at sende en præsentation til iLife-programmer
Send en præsentation direkte til iDVD, iPhoto, iTunes, iWeb eller GarageBand.
Oprette et iDVD-projekt
Du kan oprette et iDVD-projekt eller føje dit lysbilledshow som en film til et
eksisterende iDVD-projekt.
Du opretter en iDVD-film med dit lysbilledshow på følgende måde:
1 Vælg Del > Send til > iDVD.
2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Videostørrelse:
Standard: Eksporterer lysbillederne, så de kan vises på en standardskærm.
Bredt format: Eksporterer lysbillederne, så de kan vises på en bred skærm.
3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Afspilning bruger:
Manuel fremrykning: Seerne går frem i filmen ved at klikke med musen eller på
højrepilen eller ved at trykke på mellemrumstasten på tastaturet.
Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i “Optage en
kommentatorstemme” på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den
timing, du har optaget.
Fast tid: Seerne har ingen kontrol over, hvor hurtigt filmen afspilles; filmen afspilles med
den timing, du vælger i næste trin.
4 Hvis du vælger Fast tid, skal du angive, hvor længe lysbillederne skal vises, og hvor
længe det tager at gennemføre objektbyg ved at skrive værdier i felterne Varighed af
lysbillede og Bygvarighed.
Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen,
efter at det sidste objektbyg er færdigt.
Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste
i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først
vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg.
5 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge
afkrydsningsfelterne Lyd.
6 Klik på Send, skriv et arkivnavn, vælg en placering (hvis filmen ikke skal opbevares i
mappen Film), og klik derefter på Eksporter.
Oprette et iPhoto-album
Du kan bruge dit lysbilledshow som et iPhoto-album, hvor hvert lysbillede er et
separat billedarkiv.
228
Du opretter et iPhoto-album med et lysbilledshow på følgende måde:
1 Vælg Del > Send til > iPhoto.
2 Vælg, om der skal oprettes et arkiv for hvert lysbillede eller kun for et udsnit af
lysbilleder.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
3 Du opretter et separat billede for hvert bygstadie ved at vælge “Opret et billede for
hvert bygstadie”.
4 Vælg en mulighed på lokalmenuen Format.
Jo højere kvaliteten er, jo større bliver arkivet.
5 Hvis du vælger JPEG-format, skal du bruge mulighederne under Kvalitet til at angive
en procentuel værdi mellem lav og høj kvalitet.
6 Klik på Næste, skriv et navn til albummet, og klik på Send.
Hvis iPhoto ikke allerede var åbent, åbnes det; det nye album vises nederst på listen.
Eksportere til iWeb
Hvis du bruger (eller har til hensigt at bruge) iWeb til at oprette et websted, kan du
sende dit lysbilledshow til iWeb, så de besøgende på webstedet kan hente og se
det som et PDF-arkiv, et Keynote-dokument eller en videopodcast. Dit lysbilledshow
tilføjes som en blog- eller podcastoptegnelse.
Du sender dit lysbilledshow til iWeb på følgende måde:
1 Sørg for, at iWeb '08 eller en nyere version er installeret.
2 I Keynote skal du vælge Del > Send til > iWeb.
3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Arkivtype:
PDF: Du kan vælge mange af de muligheder, der er beskrevet i “Udskrive lysbilleder” på
side 221.
Keynote-dokument: Besøgende på webstedet skal have Keynote for at kunne se dit
lysbilledshow.
Videopodcast: Opretter en selvafspillende film.
4 Hvis du vælger Videopodcast, kan du vælge en mulighed på lokalmenuen Afspilning
bruger:
Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i “Optage en
kommentatorstemme” på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den
timing, du har optaget.
Fast tid: Seerne kan ikke bestemme, hvor hurtigt de går frem gennem filmen; filmen
afspilles med den timing, du indstiller i næste trin.
5 Hvis du vælger Fast tid, skal du skrive værdier i varighedsfelterne:
Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen,
efter at det sidste objektbyg er færdigt.
Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste
i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først
vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg.
6 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge
afkrydsningsfeltet Lyd.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
229
7 Klik på Send.
Hvis iWeb ikke var åben, åbner det, og du kan vælge den blog eller podcast, som
lysbilledshowet skal føjes til. (Hvis du kun har en blog eller podcast, vedlægges
dokumentet til den.)
Eksportere til iTunes og iPod
Du kan bruge dit lysbilledshow som en film, der kan afspilles i iTunes. Hvis du har en
iPod, kan du bruge iTunes til at overføre filmen til den.
Du sender dit lysbilledshow til iTunes eller iPod på følgende måde:
1 I Keynote skal du gøre et af følgende:
ÂÂ Vælg Del > Send til > iTunes.
ÂÂ Vælg Del > Eksporter, og klik på iPod.
2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Afspilning bruger.
Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i “Optage en
kommentatorstemme” på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den
timing, du har optaget.
Fast tid: Seerne kan ikke bestemme, hvor hurtigt de går frem gennem filmen; filmen
afspilles med den timing, du indstiller i næste trin.
3 Hvis du vælger Fast tid, skal du skrive værdier i varighedsfelterne:
Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen,
efter at det sidste objektbyg er færdigt.
Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste
i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først
vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg.
4 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge
afkrydsningsfeltet Lyd.
5 Klik på Send.
6 Skriv en titel, vælg en placering til lysbilledshowet, og klik på Eksporter.
Hvis iTunes ikke var åbent, åbnes det. Lysbilledshowet importeres som en film. Der
findes oplysninger om overførsel af filmen til iPod i iTunes-hjælp.
Eksportere til GarageBand
Du kan bruge dit lysbilledshow som en videopodcast med avancerede lydeffekter ved
at eksportere det til GarageBand.
Du sender dit lysbilledshow til GarageBand på følgende måde:
1 I Keynote skal du vælge Del > Send til > GarageBand.
2 Vælg en mulighed på lokalmenuen Tid:
230
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Optaget timing: Hvis du har optaget lysbilledshowet (som beskrevet i “Optage en
kommentatorstemme” på side 109), afspilles filmen med lysbilledshowet med den
timing, du har optaget.
Fast tid: Seerne kan ikke bestemme, hvor hurtigt de går frem gennem filmen; filmen
afspilles med den timing, du indstiller i næste trin.
3 Hvis du vælger Fast tid, skal du skrive værdier i varighedsfelterne:
Varighed af lysbillede: Hvor længe hvert færdigbyggede lysbillede vises på skærmen,
efter at det sidste objektbyg er færdigt.
Bygvarighed: Antallet af sekunder mellem begyndelsen af et bygstadie og det næste
i hvert objektbyg. Der er ingen forsinkelse mellem det øjeblik, hvor et lysbillede først
vises på skærmen, og det første stadie i et objektbyg.
4 Du inkluderer lysbilledshowets lydspor eller den optagne lyd ved at vælge
afkrydsningsfeltet Lyd.
5 Klik på Send.
6 Skriv en titel, vælg en placering til lysbilledshowet, og klik på Eksporter.
Hvis GarageBand ikke var åbent, åbnes det. Lysbilledshowet importeres som en film.
Vise et lysbilledshow i iChat Theater
Hvis du bruger Mac OS X 10.5 eller en nyere version, kan du dele et Keynotelysbilledshow med andre iChat-brugere.
Du deler et lysbilledshow i iChat Theater på følgende måde:
1 I iChat skal du vælge Arkiv > “Del et arkiv med iChat Theater”.
2 Vælg det Keynote-lysbilledshow, du vil præsentere. Klik på Del.
Hvis du allerede har startet en videochat, skal du trække det valgte Keynote-arkiv til
den ven eller gruppe, der vises i iChat-videovinduet.
3 Keynote åbnes, og det første lysbillede i dit lysbilledshow vises i iChat-videovinduet.
4 Brug Keynote-betjeningspanelet til at rykke frem gennem lysbillederne.
Se “Styre en præsentation vha. tastaturet” på side 215 for at få flere oplysninger.
5 Når lysbilledshowet er færdigt, skal du lukke Keynote-betjeningspanelet.
Sende dit Keynote-dokument direkte til Mail
Hvis du bruger Mail som e-postprogram, kan du hurtigt og nemt vedlægge en
Keynote-, PowerPoint- eller PDF-version af dit lysbilledshow til en e-postbesked direkte
fra Keynote.
Du sender et dokument via e-post på følgende måde:
1 Åbn Keynote-dokumentet, vælg Del > “Send via e-post”, og vælg derefter Keynote,
PowerPoint eller PDF på undermenuen.
Keynote: Opretter en Keynote-version af dit dokument.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
231
PowerPoint: Opretter en PowerPoint-version af dit dokument.
PDF: Opretter en PDF-version af dit dokument.
Der åbnes en ny e-postbesked, hvor dokumentversionen er vedlagt.
2 Rediger e-postbeskeden, og klik på Send.
Keynote-dokumenter med adgangskodebeskyttelse sendes beskyttet. Modtagerne
skal skrive en adgangskode for at se beskyttede dokumenter. Du kan få flere
oplysninger i “Beskytte et -dokument med en adgangskode” på side 37.
Adgangskodebeskyttelse af PDF-arkiver og Microsoft PowerPoint-dokumenter
understøttes ikke.
Sende din Keynote-præsentation til iWork.com Public Beta
Præsentationer, som publiceres på iWork.com, kan ses vha. en understøttet
webbrowser. Seerne kan se din præsentation som individuelle lysbilleder eller afspille
præsentationen i en browser (optagede præsentationer med kommentatorstemme,
selvafspillende præsentationer samt nogle lysbilledovergange og -effekter
understøttes ikke).
Du kan få adgang til din præsentation vha. en computer med en understøttet
webbrowser, en e-post-konto og din Apple-id. Din Apple-id er den samme som dit
MobileMe-abonnentnavn eller din id til iTunes Store. Hvis du ikke har en Apple-id, skal
du gå ind på https://appleid.apple.com/dk og følge instruktionerne for at få en.
Når du sender din præsentation til iWork.com, kan du vælge følgende muligheder:
ÂÂ Del med korrekturlæsere: Inviter bestemte korrekturlæsere til at tilføje
kommentarer og noter, afspille og hente din præsentation.
ÂÂ Publicer på internettet: Opret en offentlig webadresse (URL), som du kan sende
til et websted eller til et andet sted, så alle kan se din præsentation. Normalt kan
korrekturlæsere ikke se eller efterlade kommentarer og noter på dine lysbilleder.
ÂÂ Overfør til privat brug: Send din præsentation til iWork.com, så den kun kan ses af
dig selv. Du kan vælge at dele den med andre korrekturlæsere senere.
232
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Vigtigt: Hvis du har tildelt præsentationen en adgangskode, beskytter den
ikke præsentationen, når den ses på iWork.com. Adgangskoden virker kun, når
korrekturlæsere henter den beskyttede præsentation og ser den på deres egen
computer. Hvis du vil beskytte præsentationen med en adgangskode på internettet,
skal du indstille en internet-adgangskode, når du publicerer præsentationen.
Du deler en præsentation med inviterede korrekturlæsere på følgende måde:
1 Åbn den præsentation, du vil dele, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen,
eller vælg Del > “Del via iWork.com”.
2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind.
Hvis du har glemt din Apple-id eller -adgangskode, skal du klikke på Glemt
adgangskode? og derefter følge instruktionerne på skærmen.
Hvis det er første gang, du sender et dokument til iWork.com, sendes der en
bekræftelse til din e-postadresse. Klik på henvisningen i e-posten, og fortsæt derefter
med at dele.
3 Vælg “Del med korrekturlæsere”.
4 I felterne Korrekturlæsere og Besked skal du skrive e-postadresserne og beskeden til
de personer, der skal have adgang til dokumentet.
5 Skriv et emne, hvis du ikke vil bruge det, der oprettes automatisk.
6 Vælg korrekturlæsningsindstillinger til den delte præsentation. Klik på Vis avanceret for
at se alle disse muligheder:
Efterlade kommentarer: Vælg for at give korrekturlæsere lov til at skrive kommentarer
i præsentationen.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
233
Overføre præsentationen: Vælg for at give korrekturlæsere lov til at hente
præsentationen.
Kopier til iWork.com som: Skriv eller vælg et arkivnavn til online-præsentationen.
Indstillinger til overførsel: Vælg et eller flere arkivformater, som præsentation kan
hentes i.
Anonymitet: Vælg, hvis du vil kræve, at korrekturlæsere skriver en adgangskode, før de
kan se online-præsentationen. Skriv en online-adgangskode i felterne på skærmen, og
klik derefter på Indstil adgangskode. Husk at give korrekturlæserne adgangskoden til
præsentationen.
Du kan bruge Adgangskodeassistent (klik på knappen med nøglen) til at hjælpe dig
med at oprette en effektiv adgangskode. Du kan læse mere om Adgangskodeassistent
i “Beskytte et -dokument med en adgangskode” på side 37.
7 Klik på Del.
Der sendes en kopi af din præsentation til iWork.com, og der sendes invitationer via
e-post til korrekturlæserne. Korrekturlæserne klikker på den entydige henvisning
i deres e-post for at få adgang til online-præsentationen. Hvis de efterlader
kommentarer, vises deres navn i kommentarerne.
Du publicerer en præsentation, så alle kan se den, på følgende måde:
1 Åbn den præsentation, du vil dele, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen,
eller vælg Del > “Del via iWork.com”.
2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind.
Hvis du har glemt din Apple-id eller -adgangskode, skal du klikke på Glemt
adgangskode? og derefter følge instruktionerne på skærmen.
Hvis det er første gang, du sender et dokument til iWork.com, sendes der en
bekræftelse til din e-postadresse. Klik på henvisningen i e-posten, og fortsæt derefter
med at publicere.
3 Vælg “Publicer på internettet”.
4 Klik på Vis avanceret, hvis du vil ændre navnet på online-præsentationen, og skriv eller
vælg derefter et arkivnavn til den.
5 Klik på Publicer.
En kopi af præsentationen publiceres til iWork.com. Korrekturlæsere kan læse
præsentation, men de kan ikke tilføje kommentarer og noter.
6 Klik på Vis på internet i den viste dialog for at se præsentationen på iWork.com.
Browseren åbnes og viser den publicerede præsentation på iWork.com.
7 Du kan kopiere webadressen (URL) og publicere den på et websted, en blog eller et
socialt netværk. Alle, som kender webadressen, kan se præsentationen på internettet.
Du kan få instruktioner i Hjælp til iWork.com (klik på henvisningen Hjælp, mens
iWork.com er åben i browseren).
234
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
Du overfører en præsentation, som du kun selv har adgang til, på følgende måde:
1 Åbn dokumentet, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen, eller vælg Del >
“Del via iWork.com”.
2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind.
Hvis du har glemt din Apple-id eller -adgangskode, skal du klikke på Glemt
adgangskode? og derefter følge instruktionerne på skærmen.
Hvis det er første gang, du sender et dokument til iWork.com, sendes der en
bekræftelse til din e-postadresse. Klik på henvisningen i e-posten, og fortsæt derefter
med at overføre.
3 Vælg “Overfør til privat brug”
4 Klik på Vis avanceret, hvis du vil ændre navnet på online-præsentationen, og skriv eller
vælg derefter et arkivnavn til den.
5 Klik på knappen Overfør.
En kopi af præsentationen sendes til iWork.com.
6 Klik på Vis på internet for at se præsentationen på iWork.com, eller klik på OK for at
lukke dialogen.
Hvis du vil have adgang til alle dine online-præsentationer fra vinduet Delte
dokumenter på iWork.com, skal du gøre et af følgende:
mm Åbn en præsentation, og vælg Del > Vis delte dokumenter. Hvis du ikke allerede er
logget ind, skal du vælge Del > Log ind og derefter vælge Vis delte dokumenter.
mm Gå til http://www.iwork.com, og log ind.
Du kan indstille iWork.com, så du får en meddelelse via e-post, når korrekturlæsere
føjer nye kommentarer til et online-dokument. Du kan få oplysninger om dette og om
brug af iWork.com ved at gå til http://www.iwork.com og klikke på Hjælp nederst på
siden.
Kapitel 11    Vise, udskrive og eksportere dit lysbilledshow
235
Designe dine egne
masterlysbilleder og temaer
12
Opret og arkiver dine originale temaer og layout til
masterlysbilleder ved at ændre standardattributter til
billeder, objekter m.m.
Det antages, at du allerede har kendskab til de design- og formateringsfunktioner i
Keynote, der er beskrevet i tidligere kapitler.
Designe masterlysbilleder og temaer
De temaer, der følger med Keynote, er sæt af masterlysbilleder med prædefinerede
layout, baggrunde, diagrammer, tabeller og tekstattributter. Du kan ændre disse
attributter for at oprette dine egne masterlysbilleder og temaer. Når du ændrer et
masterlysbillede, vises ændringerne på alle de lysbilleder i dokumentet, som er baseret
på den pågældende master.
Du kan oprette et nyt tema ved at:
ÂÂ Ændre masterlysbilleder og arkivere dokumentet som et nyt tema.
ÂÂ Slette alle masterlysbilleder undtagen det tomme, hvorved du opretter en samling
masterlysbilleder fra bunden, og derefter arkivere dokumentet som et nyt tema.
Du kan tilpasse følgende attributter for masterlysbilleder:
ÂÂ Titels og brødteksts standardposition
ÂÂ Baggrundsgrafik
ÂÂ Standardskrifter
ÂÂ Standardformater til punkter
ÂÂ Objekters standardposition (objekteksempler)
ÂÂ Objektudfyldning og stregformater til objekter
ÂÂ Diagramformat
ÂÂ Overgangsformat til lysbilleder
ÂÂ Hjælpelinjers position
236
Bruge værktøjer til masterlysbilleder
Brug masterlysbillednavigatoren og Info om masterlysbillede til at arbejde med
masterlysbilleder.
Du bruger værktøjerne til masterlysbilleder på følgende måde:
1 Åbn navigatoren til masterlysbilleder ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og
vælge Vis masterlysbilleder.
2 Vælg et masterlysbillede i navigatoren til masterlysbilleder.
Se “Om valg af masterlysbilleder, der skal tilpasses” på side 238, hvis du vil vide mere
om valg af masterlysbilleder.
3 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om lysbillede.
4 Du ændrer layout- og baggrundsattributter ved at klikke på Udseende.
Se “Om tilpasning af layout til masterlysbilleder” på side 240 for at få flere oplysninger.
Anbring felter til titel og
brødtekst på
masterlysbilleder.
Brug et lyd-, video- eller
billedarkiv som eksempel
på andre medier. Du kan
også vælge tekst eller en
figur og definere et
eksempel.
Opret et sted, hvor tabeller,
diagrammer, weboversigter
og importeret grafik skal
vises.
Vælg for at tillade, at
objekter på lysbilleder
blandes med objekter på
masterlysbilledet.
Vælg baggrundsfarve eller
-billede.
5 Du tilføjer eller ændrer overgange mellem masterlysbilleder ved at klikke på Overgang.
Se “Definere standardovergange” på side 245 for at få flere oplysninger.
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
237
Klik for at se et
eksempel på
overgangen.
Vælg en overgang.
Indstil overgangens
retning.
Vælg, hvordan
overgangen skal startes.
Indstil, hvor lang tid det
varer at gennemføre
overgangen.
Indstil, hvor lang tid der
skal gå, før overgange,
som begynder
automatisk, afspilles.
Se eksempler på masterlysbilleder
Når du arbejder på et masterlysbillede, kan du afprøve ændringerne på normale
lysbilleder, så du bedre kan se, hvordan det nye layout ser ud. Ved at gå frem og tilbage
mellem et “testlysbillede” og masterlysbilledet kan du foretage finjustering, f.eks. gøre
streger længere eller kortere eller tilføje flere indrykningsniveauer. Det er praktisk at
bruge et lysbillede med tekst på, når du justerer tabulatorer og linjeafstand.
Du afprøver et masterlysbillede på følgende måde:
1 Vælg et lysbillede i lysbillednavigatoren, og klik derefter på Nyt på værktøjslinjen, eller
tryk på Retur.
2 Anvend layoutet fra det masterlysbillede, du vil afprøve, ved at klikke på
Masterlysbilleder på værktøjslinjen og derefter vælge masterlysbilledet.
3 Føj tekst og objekter til det nye lysbillede, og vend tilbage til masterlysbilledet for at
foretage de nødvendige justeringer.
4 Hvis du foretager ændringer på et lysbillede, som tilsidesætter indstillingerne til
masterlysbilledet (f.eks. hvis du ændrer lysbilledbaggrunden), og du vil vende tilbage
til masterlysbilledets indstillinger på testlysbilledet, skal du vælge testlysbilledet og
vælge Format > “Anvend master på lysbillede igen”.
Om valg af masterlysbilleder, der skal tilpasses
Den nemmeste måde at designe et nyt masterlysbillede på er at begynde med et
eksisterende masterlysbillede – i det aktuelle dokument eller importeret fra et andet
dokument – som ligner det, du vil have. Du kan også oprette et masterlysbillede fra
bunden og begynde med et tomt lysbillede.
238
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
Dublere et masterlysbillede
Før du begynder at ændre et masterlysbillede, er det en god ide at dublere det, så du
kan fortsætte med at bruge den originale version i dit dokument.
Du dublerer et masterlysbillede på følgende måde:
1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis masterlysbilleder.
2 I navigatoren til masterlysbilleder skal du vælge det masterlysbillede, du vil dublere.
3 Gør et af følgende:
ÂÂ Klik på Nyt på værktøjslinjen.
ÂÂ Vælg Lysbillede > Nyt masterlysbillede.
ÂÂ Tryk på Retur.
ÂÂ Vælg Rediger > Dubler.
4 I navigatoren til masterlysbilleder skal du dobbeltklikke på det nye lysbilledes navn og
skrive et nyt navn.
Hvis du foretager ændringer på et masterlysbillede og derefter beslutter at vende
tilbage til temaets standardindstillinger, skal du vælge lysbilledet og vælge Format >
“Anvend master på det valgte igen”.
Importere et lysbillede eller masterlysbillede
Du kan importere lysbilleder og masterlysbilleder fra andre Keynote-dokumenter.
Du importerer et lysbillede eller masterlysbillede på følgende måde:
1 Åbn Keynote-kildedokumentet (med det lysbillede, du vil importere) og det aktuelle
Keynote-dokument (som du vil importere lysbilledet til).
2 Gør et af følgende:
Du importerer et lysbillede ved at trække det fra lysbillednavigatoren i kildedokumentet
til lysbillednavigatoren i det aktuelle dokument. Lysbilledet og dets master føjes til
det aktuelle dokument. (Masterlysbilledet er det sidste lysbillede i navigatoren til
masterlysbilleder.)
Du importerer et masterlysbillede ved at trække det fra navigatoren til masterlysbilleder
til navigatoren til masterlysbilleder i det aktuelle dokument.
Oprette et helt originalt masterlysbillede
Hvis du ikke kan finde et masterlysbillede, som ligner det, du vil have, kan du oprette
et fra bunden.
Du opretter et nyt masterlysbillede på følgende måde:
mm Vælg et tomt lysbillede i navigatoren til masterlysbilleder.
mm Hvis det tema, du bruger, ikke indeholder et tomt lysbillede, skal du vælge et
masterlysbillede, vælge Rediger > Vælg alt og derefter trykke på Slettetasten.
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
239
Om tilpasning af layout til masterlysbilleder
Definer tekst-, medie- og objekteksempler; rediger baggrundselementer på et
masterlysbillede; tilføj hjælpelinjer m.m.
Definere teksteksempler
Du kan tilføje teksteksempler og definere standardattributter for tekst i dem.
Du definerer et teksteksempel på følgende måde:
1 I navigatoren til masterlysbilleder skal du vælge et lysbillede (du åbner navigatoren
til masterlysbilleder ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis
masterlysbilleder).
2 Åbn Info om masterlysbillede, og klik på Udseende.
3 Du tilføjer et felt til et titelteksteksempel ved at vælge Titel.
4 Du tilføjer et felt til et brødteksteksempel ved at vælge Brødtekst.
Du bestemmer, om teksten i tekstfeltet som standard skal være en punktopstilling,
nummereret opstilling eller almindelig tekst vha. vinduet Punkttegn i Info om tekst.
5 Du tilføjer et frit felt til et teksteksempel ved at klikke på Tekstfelt på værktøjslinjen. I
Info om masterlysbillede skal du vælge “Definer som teksteksempel” (eller vælg Format
> Avanceret > “Definer som teksteksempel”).
Du kan også tilføje en figur og definere den som et teksteksempel.
6 Du kan ændre størrelse på om omarrangere tekstfelterne som ønsket.
7 Vælg teksteksemplet, og formater det som ønsket.
I et tekstfelt kan du definere attributter for helt op til fem tekstniveauer.
Definere medieeksempler
Du kan oprette et eller flere eksempler på et masterlysbillede til billeder, lydarkiver og
film. Når du trækker et billed- eller filmarkiv til et medieeksempel på et lysbillede, får
arkivet automatisk samme placering og størrelse som eksemplet.
Du definerer et medieeksempel på følgende måde:
1 Vælg et billede eller en figur på et masterlysbillede.
Du kan anbringe dit eget billede på masterlysbilledet og vælge det eller vælge et
billede, som allerede vises på masterlysbilledet.
2 Åbn Info om masterlysbillede, og klik på Udseende.
3 Vælg “Definer som medieeksempel”.
4 Skriv evt. en beskrivelse i feltet Mærke.
5 Juster størrelsen, afmask og arranger eksemplet, så det får det ønskede udseende.
240
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
Du kan læse, hvordan du giver et billede det ønskede udseende, i “Afmaske (beskære)
billeder” på side 77 og de relevante emner under “Om bearbejdning, organisering og
ændring af objekters udseende” på side 88.
Definere objekteksempler
Du kan oprette et eksempel på et masterlysbillede til tabeller og diagrammer.
Når du føjer et af disse emner til et lysbillede, der er baseret på det pågældende
masterlysbillede, anbringes objektet automatisk i eksemplet på den anførte position
og med den anførte størrelse.
Du definerer et objekteksempel på følgende måde:
1 I navigatoren til masterlysbilleder skal du vælge et lysbillede (du åbner navigatoren
til masterlysbilleder ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis
masterlysbilleder).
2 Åbn Info om masterlysbillede, og klik på Udseende.
3 Vælg Objekteksempel.
4 Anbring og skift størrelse på eksemplet.
Oprette baggrundselementer på masterlysbilleder
Du kan få et element (f.eks. et firmalogo eller anden grafik, tekst eller en farve) til at
vises på alle lysbilleder, der er baseret på et bestemt masterlysbillede.
På den måde kan du oprette grupper af beslægtede lysbilleder i en præsentation.
Du kan f.eks. arbejde med lidt forskellige baggrunde i hver gruppe af lysbilleder. Hvis
du vil gøre det, skal du oprette et sæt masterlysbilleder med hver af de forskellige
baggrunde.
Du ændrer baggrund på et masterlysbillede på følgende måde:
1 Vælg et masterlysbillede, du vil arbejde med.
2 Vælg uønskede elementer, og tryk på Slettetasten.
3 Hvis et objekt (en figur, et billede, et lyd- eller filmarkiv, en tabel eller et diagram) skal
være et baggrundselement, skal du føje det til masterlysbilledet og derefter ændre
dets størrelse og position på lysbilledet.
Når du har anbragt et objekt, kan du vælge Organiser > Lås for at forhindre, at du
kommer til at flytte objektet, når du arbejder.
4 Hvis du vil tillade, at masterobjekter blandes med objekter, der føjes til lysbilleder, som
er baseret på det pågældende masterlysbillede, skal du åbne Info om masterlysbillede,
klikke på Udseende og vælge “Objekter på lysbillede må lagdeles med master”.
Du kan finde flere oplysninger om arbejde med objekter i lag i “Flytte et objekt fremad
eller bagud (anbringe objekter i lag)” på side 90.
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
241
5 Du udfylder lysbilledbaggrunden med farve eller et billede vha. mulighederne under
Baggrund i vinduet Udseende i Info om masterlysbillede.
Det er almindeligt at bruge baggrundslag til grafik med alfakanaler (gennemsigtig
grafik); du kan føje objekter til et lysbillede og anbringe dem i lag, så de vises gennem
en del af baggrundsbilledet.
Føje hjælpelinjer til masterlysbilleder
Du kan oprette hjælpelinjer, som kan hjælpe dig med at anbringe tekst og grafik ens
på alle lysbilleder. Hjælpelinjer, som er oprettet på et masterlysbillede, er tilgængelige,
når du anbringer objekter på lysbilleder, der er baseret på det pågældende
masterlysbillede.
Du opretter hjælpelinjer på et masterlysbillede på følgende måde:
1 Vælg det masterlysbillede, som du vil føje hjælpelinjer til.
2 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis linealer.
3 Anbring markøren på en lineal, og træk en hjælpelinje til det sted på masterlysbilledet,
hvor du skal bruge den.
Du anbringer en vandret hjælpelinje ved at trække fra linealen øverst på lysbilledet.
Du anbringer en lodret hjælpelinje ved at trække fra linealen i venstre side.
Du kan også slå netlinjer til, så de vises på masterlysbilleder og vises dynamisk på
lysbilleder. Du kan få flere oplysninger i “Bruge masternetlinjer” på side 93.
Definere standardattributter til tekst og objekter
Du kan definere standardattributter til tekst og objekter.
Du kan f.eks. indstille Keynote, så standardtabellen tilføjes, hver gang du klikker på
Tabel på værktøjslinjen, formateret med det antal rækker og kolonner, den skrift til
overskrifter og brødtekst samt de rammefarver, du har defineret.
Du ændrer et elements standardattributter ved at oprette elementet med de ønskede
attributter og derefter definere elementet til et bestemt masterlysbillede eller alle
masterlysbilleder i temaet. Hvis du definerer elementet til et masterlysbillede, anvendes
standarderne til nye elementer på lysbilleder, der baseret på det pågældende
masterlysbillede. Hvis du definerer elementet til alle masterlysbilleder, bruger alle nye
elementer i dokumentet standarderne.
Definere attributter til tekstfelter og figurer
Du kan definere standardattributter til nye tekstfelter og figurer.
242
Du definerer attributter til tekstfelter og figurer på følgende måde:
1 Opret et nyt lysbillede i lysbillednavigatoren.
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
2 Hvis du indstiller standardattributter til et bestemt masterlysbillede (i stedet for
alle masterlysbilleder i det aktuelle tema), skal du klikke på Masterlysbilleder på
værktøjslinjen og vælge masterlysbilledet.
3 Du definerer et standardtekstfelt ved at klikke på Tekstfelt på værktøjslinjen og
derefter formatere teksteksemplet. Se “Oprette tekst i kontur” på side 52 for at få flere
oplysninger.
4 Gør et af følgende:
ÂÂ Hvis du kun vil bruge tekstfeltet som standard til det aktuelle masterlysbillede, skal
du vælge Format > Avanceret > “Definer tekst til aktuelt masterlysbillede”.
ÂÂ Hvis du vil bruge tekstfeltet som standard til alle masterlysbilleder i det aktuelle
tema, skal du vælge Format > Avanceret > “Definer tekst til alle masterlysbilleder”.
5 Du definerer en standardfigur ved at tilføje en figur og derefter indstille dens
attributter. Der er instruktioner i “ændring af objektstørrelse, -retning, -kontur m.m.” på
side 96 og “Udfylde et objekt med en dækkende farve” på side 101.
6 Gør et af følgende:
ÂÂ Hvis du kun vil bruge figuren som standard til det aktuelle masterlysbillede, skal du
vælge Format > Avanceret > “Definer figur til aktuelt masterlysbillede”.
ÂÂ Hvis du vil bruge figuren som standard til alle masterlysbilleder i det aktuelle tema,
skal du vælge Format > Avanceret > “Definer figur til alle masterlysbilleder”.
7 Hvis standardobjektet ikke skal være på lysbilledet, skal du slette objektet.
Definere standardattributter til importerede billeder
Du kan indstille standardattributter som f.eks. skygge, reflektion, opacitet og
rammefarve (steg), så alle billeder, der føjes til lysbilledshowet, automatisk bruger
standardindstillingerne.
Du indstiller attributter til standardbillede på følgende måde:
1 Opret et nyt lysbillede i lysbillednavigatoren.
2 Hvis du indstiller standardattributter til et bestemt masterlysbillede (i stedet for alle
masterlysbilleder, der bruger det aktuelle tema), skal du klikke på Masterlysbilleder på
værktøjslinjen og vælge masterlysbilledet.
3 Anbring et billede på lysbilledet, og indstil dets standardattributter. Du kan finde flere
oplysninger i følgende emner:
ÂÂ “ Vælge flere objekter” på side 89
ÂÂ “ Tilføje skygger” på side 99
ÂÂ “Justere opacitet” på side 100
ÂÂ “Ændre formatet på rammer” på side 97
4 Gør et af følgende:
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
243
ÂÂ Hvis du kun vil bruge billedet som standard til det aktuelle masterlysbillede, skal du
vælge Format > Avanceret > “Definer billede til aktuelt masterlysbillede”.
ÂÂ Hvis du vil bruge billedet som standard til alle masterlysbilleder i det aktuelle tema,
skal du vælge Format > Avanceret > “Definer billede til alle masterlysbilleder”.
5 Hvis billedet ikke skal være på lysbilledet, skal du slette billedet.
Definere standardattributter til tabeller
Du kan indstille attributter som antallet af rækker og kolonner, stregformater og
-farver, tekstformater og skygger.
Vigtigt: En tabel har fire tydeligt formaterede områder, inkl. overskriftsrækken,
overskriftskolonnen, indre og ydre rammer. Hvis du vil indstille standardtabelattributter,
skal du anvende hver attribut på et helt formateringsområde. F.eks. indstiller du
standardformatering af en overskriftsrække ved at ændre formateringen af alle cellerne
i overskriftsrækken – og ikke kun en overskriftscelle.
Du indstiller standardtabelattributter på følgende måde:
1 Opret et nyt lysbillede i lysbillednavigatoren.
2 Hvis du indstiller standardattributter til et bestemt masterlysbillede (i stedet for
alle masterlysbilleder i det aktuelle tema), skal du klikke på Masterlysbilleder på
værktøjslinjen og vælge masterlysbilledet.
3 Anbring en tabel på lysbilledet. I “Tilføje en tabel” på side 164 forklares, hvordan du gør
det.
4 Vælg tabellen, og indstil dens attributter.
Se “Ændre størrelse på en tabel” på side 167, hvis du vil ændre størrelse på tabellen.
Se emnerne under “Om tilpasning af layout til masterlysbilleder” på side 240, hvis du vil
vide, hvordan du tilføjer og fjerner kolonner og rækker samt opretter overskriftsrækker
og -kolonner, og hvordan du opdeler og fletter tabelceller, ændrer størrelse på dem og
formaterer deres rammer.
Se “Fylde tabelceller med farver eller billeder” på side 178, hvis du vil føje grafik til
tabellen.
Se “Om tilpasning af tabellers udseende og layout” på side 173 og “Formatere
udseendet af tabelcelleværdier” på side 184, hvis du vil læse om muligheder til
formatering af celleværdiers udseende.
5 Gør et af følgende:
ÂÂ Hvis du kun vil bruge tabellen som standard til det aktuelle masterlysbillede, skal du
vælge Format > Avanceret > “Definer tabel til aktuelt masterlysbillede”.
ÂÂ Hvis du vil bruge tabellen som standard til alle masterlysbilleder i det aktuelle tema,
skal du vælge Format > Avanceret > “Definer tabel til alle masterlysbilleder”.
244
6 Hvis tabellen ikke skal være på lysbilledet, skal du slette tabellen.
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
Definere standardattributter til diagrammer
Du kan indstille standardudseendet af hver diagramtype (den måde, de vises på,
når du føjer diagrammet til lysbilledets lærred). Standardattributter skal indstilles
individuelt for hver diagramtype.
Du indstiller standarddiagramformater og -placering på følgende måde:
1 Opret et nyt lysbillede i lysbillednavigatoren.
2 Hvis du indstiller standardattributter til et bestemt masterlysbillede (i stedet for alle
lysbilleder i det aktuelle tema), skal du klikke på Masterlysbilleder på værktøjslinjen og
vælge masterlysbilledet.
3 Anbring et diagram på lysbilledet. Se “Tilføje et nyt diagram og indtaste data” på
side 143 for at få instruktioner.
4 Vælg diagrammet, og indstil dets attributter.
Se “Ændre et diagram fra en type til en anden” på side 144 for at læse, hvordan du
ændrer diagramtype.
Se “Formatere diagrammer” på side 146 for at læse, hvordan du ændrer størrelse på et
diagram, roterer det og indstiller andre attributter, der er fælles for diagrammer.
Du kan læse om, hvordan du tilpasser bestemte attributter i lagkagediagrammer,
søjlediagrammer og andre diagramtyper, i de emner, der omhandler de enkelte
diagramtyper.
5 Gentag trin 3 og 4 for hver diagramtype, som du vil definere en standardindstilling til.
6 Med hvert diagram skal du først vælge det og gøre et af følgende:
ÂÂ Hvis du kun vil indstille standarder for den aktuelle diagramtype til det aktuelle
masterlysbillede, skal du vælge Format > Avanceret > “Definer diagramtype til
aktuelt masterlysbillede”.
ÂÂ Hvis du kun indstille standarder for alle masterlysbilleder i det aktuelle tema, skal du
vælge Format > Avanceret > “Definer diagramtype til alle mastere”.
7 Hvis diagrammerne ikke skal være på lysbilledet, skal du slette dem.
Definere standardovergange
Du kan anføre et standardformat til overgange til et masterlysbillede, så alle lysbilleder,
der er baseret på det masterlysbillede, automatisk bruger det anførte format, når der
skiftes til det næste lysbillede.
Du indstiller standardformatet til overgange til et masterlysbillede på følgende
måde:
1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis masterlysbilleder.
2 Vælg et masterlysbillede i navigatoren til masterlysbilleder.
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
245
3 I vinduet Overgang i Info om masterlysbillede skal du definere overgangen. Du kan få
flere oplysninger i “Tilføje overgange mellem lysbilleder” på side 116.
Oprette byg på masterlysbilleder
Du kan føje objektbyg til et masterlysbillede, så bygeffekterne vises på alle lysbilleder,
der er baseret på det pågældende masterlysbillede.
Hvis du f.eks. planlægger at oprette et antal lysbilleder med punktopstillet tekst, og
hvert lysbillede skal bygges punkt for punkt, skal du oprette et masterlysbillede med
de ønskede bygeffekter og derefter bruge det masterlysbillede til at oprette resten af
lysbillederne.
Du opretter et byg på et masterlysbillede på følgende måde:
1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis masterlysbilleder.
2 Vælg et masterlysbillede i navigatoren til masterlysbilleder.
3 Definer byg vha. instruktionerne i “Flytte objekter til eller fra lysbilleder vha. byg” på
side 119.
Om specielle temaer
Hvis du foretager ændringer på masterlysbilleder i et tema og vil bruge ændringerne
igen i andre lysbilledshow, kan du arkivere det ændrede tema som et specielt tema.
Når du har arkiveret det specielle tema, vises det i temavælgeren. Når du vælger dit
specielle tema, følger alle de masterlysbilleder, du har defineret, med.
Arkivere et specielt tema
Opret et nyt tema, som indeholder alle de ændringer på masterlysbilleder, som du har
foretaget i det aktuelle tema.
Du arkiverer det aktuelle tema som et specielt tema på følgende måde:
1 Vælg Arkiv > Arkiver tema.
2 Skriv et navn til temaet.
3 Hvis du har tilføjet lyd eller film, som du vil inkludere i temaet, skal du vælge “Kopier
lyd og film til tema”.
Hvis dette afkrydsningsfelt ikke vises, skal du klikke på trekanten til højre for feltet
Arkiver som.
Når du arkiverer mediearkiver med et dokument, bliver arkivet meget større.
246
4 Klik på Arkiver.
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
Medmindre du vælger en anden placering, arkiveres specielle temaer i mappen
Themes på harddisken ([hjem]/Bibliotek/Application Support/iWork/Keynote/Themes).
Det er kun temaer i denne mappe, der vises i temavælgeren. Hvis du arkiverer dit
tema et andet sted, kan du stadig åbne det (fra Finder) og bruge det til at oprette et
lysbilledshow.
Oprette et tema fra bunden
Hvis du vil oprette et helt nyt tema, som ikke er baseret på et eksisterende
Keynote-tema, er det nemmest at oprette et nyt Keynote-dokument og slette alle
masterlysbilleder fra det undtagen et enkelt tomt lysbillede.
Du sletter et masterlysbillede ved at vælge det i navigatoren til masterlysbilleder og
vælge Rediger > Slet eller trykke på Slettetasten.
Her er nogle gode råd i forbindelse med oprettelse af det nye tema:
mm Indstil alle tekst- og baggrundsattributter, før du opretter nye masterlysbilleder.
mm Afprøv dine tekstlayout på et eksempellysbillede, så du kan være sikker på, at de
fungerer, selvom teksten er længere end en eller to linjer. Overvej, hvor mange punkter
der skal være i et felt til brødtekst, når du indstiller feltets størrelse og placering.
mm Dubler det originale masterlysbillede for at oprette forskellige tekstlayout. Nye
masterlysbilleder, der er oprettet på grundlag af kopier, overtager automatisk
originalens tekst- og baggrundsattributter. Derefter skal du kun justere tekstfelters
layout (f.eks. fjerne titeltekstfeltet og udvide brødtekstfeltet på et masterlysbillede,
hvor der kun er brødtekst).
mm Opret eksempellysbilleder i lysbillednavigatoren baseret på hvert enkelt
masterlysbillede, som du designer, og anbring frie tekstfelter, figurer, tabeller og
billeder på dem alle sammen, hvis du ikke vil bruge de samme standardattributter til
objekter på de forskellige lysbilleder. (Hvis du vil indstille de samme standardattributter
til objekter på alle masterlysbilleder, skal du kun gøre dette med et masterlysbillede.)
mm Opret en serie af eksempellysbilleder i lysbillednavigatoren baseret på hvert enkelt
masterlysbillede. Design et diagram på hvert lysbillede, og kopier og indsæt det
derefter på hvert enkelt lysbillede. Konverter hvert enkelt diagram til en anden
diagramtype, og indstil størrelse og position. Udfør dette trin, før du definerer
standarddiagramformater vha. Format > Avanceret.
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer
247
Gendanne originale temaattributter
Hvis du foretager ændringer i masterlysbilleder i et dokument og senere vil vende
tilbage til temaets standarder, kan du anvende temaet på dokumentet igen eller på
bestemte lysbilleder.
Du gendanner temastandarderne på følgende måde:
1 Hvis du kun vil gendanne standarder på bestemte lysbilleder, skal du vælge dem i
lysbillednavigatoren (tryk på Kommando for at vælge flere lysbilleder).
2 Vælg Arkiv > Vælg tema.
3 I temavælgeren skal du vælge det originale tema og præsentationsstørrelsen.
4 Sørg for, at “Bevar ændringer i temastandarder” ikke er valgt.
5 Vælg Alle lysbilleder eller Valgte lysbilleder på lokalmenuen Anvend tema på.
6 Klik på Vælg.
248
Kapitel 12    Designe dine egne masterlysbilleder og temaer