Vi får et nyt syn på os selv /6
TEMA #26/2015 Region Midtjylland Vi får et nyt syn på os selv /6 Førstehjælp til Sdr. Felding / 8 Midtjysk guf til øjnene / 10 Teater får unge til at lykkes / 18 Magasin for Regional Udvikling Aarhus 2017 6 8 10 12 14 16 18 Lad Aarhus stråle Drop provinsielle diskussioner, og nyd 2017, hvor Aarhus skinner ud over Europa, siger strategisk kulturkonsulent i München Georg Justus Schwarz. Vi får et nyt syn på os selv Programdirektør for Aarhus 2017 Juliana Engberg lover os en mental optur. Førstehjælp til Sdr. Felding Sammen med lokale aktører puster et rejsehold af arkitekter nyt liv i midtjyske byer. Midtjysk guf til øjnene Den visuelle digitale industri står stærkt i Region Midtjylland. Ny vækst på gamle sokler Ebeltoft, Horsens og Viborg skaber udvikling i lokale kulturhistoriske bygninger. 13. august 2015 ker bedst kan understøtte iværksættere og Viborg, Regionshuset, Skottenborg 26 virksomheder i parkerne. 9:30 - 13:30 Arrangør: MEAmidt, Midtjysk Klimatilpasning i Region Midtjylland – hvor ErhvervsudviklingsAkademi fokuserer regionen i det fremtidige arbejde Tilmelding: www.meamidt.dk med klimatilpasning. Det er tale om et teknikermøde for alle interesserede; kommuner, 11.-12. september 2015 forsyninger, interesse- og brancheorganisa- Nr. Nissum, Lemvig, Skolebyen tioner og myndigheder. Mødet holdes i Regi- Uddannelsesdebatten 2015 – et folkemøde onshuset, Skottenborg 26 i Viborg. om uddannelse. Mød politikere, menings- Arrangør: Region Midtjylland dannere og debattører, og giv din mening Info: www.klimatilpasning.rm.dk til kende. Gratis entré – underholdning for børnene. Arrangementet er støttet af Region 20. - 22. august 2015 Midtjylland Nykøbing Mors, Musikværket Info: www.uddannelsesdebatten.dk Billedstorm på tre museer Åben debat ved Kulturmødet – Hvilken rolle Tre museer vil vise kunst, der sætter følelser i kog, og trække publikum til Lemvig, Viborg og Aarhus. bør stat, regioner og kommuner spille i 14.-17. september 2015 kunstens og kulturens særlige ”geografi og Kina, Shanghai infrastruktur”? Clement Kjersgaard er mode- Bent Hansen besøger Region Midtjyllands rator på debatten, som uden snak om penge, venskabsregion Shanghai, hvor han skal sætter fokus på samarbejde om kvalitets- være hovedtaler på et seminar om fødeva- udvikling og midtjyske erfaringer med kul- rer og sundhed. Seminaret er arrangeret af turfaglige netværk. Alle kulturinstitutioner, Generalkonsulatet i Shanghai i samarbejde uanset geografi, har værdifulde erfaringer og med Region Midtjylland, Region Hovedstaden ønske om fortsat kvalitetsudvikling. Hvordan og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. skabes sparring, og hvordan bringes kompe- Info: [email protected] Det skal krible i baggårdene Naturhistorisk Museum i Aarhus involverer borgerne i projekt om byinnovation og bæredygtighed. Teater får unge til at lykkes Samarbejde om en teaterforestiling har skudt selvtilliden i vejret på Århus Produktionsskole. Forsidefoto: Programdirektør for Aarhus 2017 Juliana Engberg lover midtjyderne et nyt syn på dem selv. TEMA Kommende arrangementer i 2015 Kalender 4 Indhold Aarhus 2017 tencer og erfaringer hos kulturlivet i spil … også uden for storbyerne? Gratis adgang. 5. oktober 2015 Arrangør: Region Midtjylland Silkeborg Info: [email protected] Energidebatmøde – politikere debatterer den fælles energistrategi, som er resultatet af et 1. september 2015 partnerskab mellem 19 kommuner, Region Skørping, Comwell Sport Rebild Bakker Midtjylland og en række energiaktører. Rebildvej 36 Arrangør: Region Midtjylland Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak – ØKS Info: [email protected] seminar for potentielle ansøgere. ØKS-sekretariatet giver information og 10. november 2015 gode råd til projektarbejdet. Silkeborg, Hotel Scandic Arrangører: Region Midtjylland og Region Turismekonferencen 2015 – få ny viden og Nordjylland. faglig inspiration til det turismefaglige Info: [email protected] arbejde. På konferencen uddeles regionens Turisme- Udgives af: Regional Udvikling, Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør: Lars Vildbrad Redaktør: Marianne Harbo [email protected] Grafisk Produktion: Grafisk Service Fotos: Niels Åge Skovbo, hvis ikke andet er angivet. #26 7.-8. september 2015 VÆKSTpris 2015 til nytænkende turisme- Malmø og København aktører, der har vist vejen til vækst og flere Studietur for inkubatorer – På busturen be- job. søges nogle af de førende inkubatormiljøer i Arrangør: Region Midtjylland Malmø og København. Deltagerne får inspi- Info: [email protected] ration til, hvordan forsker- og udviklingspar- Forord ” Kulturhovedstaden handler om kultur i bred forstand. Og om, hvordan vi med udgangspunkt i kultur kan skabe bæredygtig udvikling og inspirere borgerne til at tage del.” Jeg glæder mig til 2017 – hvad med dig? Kulturhovedstad Aarhus 2017 er det største kulturelle samarbejdsprojekt i Danmark i nyere tid. Det kulminerer om mindre end to år. Kulturhovedstaden handler om kultur i bred forstand. Og om, hvordan vi med udgangspunkt i kultur kan skabe bæredygtig udvikling og inspirere borgerne til at tage del. Projektet er blevet skabt med input fra mere end 10.000 personer og i et unikt samarbejde mellem 19 kommuner og en region. Det udgør et stærkt fundament for kulturhovedstadsåret – og ikke mindst for tiden efter 2017. Det har været fantastisk gennem de seneste syv år at opleve, hvordan kunstnere, kulturinstitutioner, borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og hele det kreative vækstlag har grebet bolden. Vi har set et væld af nye netværk, partnerskaber og samarbejder skyde op i hele regionen. For mig personligt har det været en stor glæde at følge denne udvikling. For den har vist, hvor meget vi har at bygge på i denne region, når vi står sammen om et fælles projekt. For Region Midtjylland er Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 en enestående mulighed for at bringe kultur og kreativitet i centrum og i front for udviklingen. Men også for at styrke forbindelsen mellem kultur og vores erhvervsrettede indsatser på fødevareområdet og inden for turisme samt vores internationale samarbejde og udvikling af bæredygtige bysamfund. I dette nummer af Dialog kan du få en forsmag på alt det, du kan glæde dig til at opleve i 2017. Læs om, hvordan kreativitet forandrer os, om arkitektonisk førstehjælp, om et film-, spil- og animationstrekløver, om at gentænke gamle bygninger med indbygget kulturhistorie, om billedstorm i 2015, om kryb og kravl i bymiljøerne og om udsatte unge, der skaber kultur. Jeg glæder mig til 2017 – hvad med dig? God læselyst Bent Hansen, regionsrådsformand i Region Midtjylland og medlem af Aarhus 2017’s bestyrelse. dialog tema: Aarhus 2017 3 Lad Aarhus stråle Drop provinsielle diskussioner, og nyd 2017, hvor Aarhus skinner ud over Europa. Sådan lyder opfordringen fra strategisk kulturkonsulent i München Georg Justus Schwarz. 4 dialog tema: Aarhus 2017 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO T itlen som europæisk kulturhovedstad er en af de mest prestigefyldte kulturbegivenheder i Europa, og derfor er det stort for hele Region Midtjylland og resten af Danmark, at Aarhus har æren i 2017. Hvert år udnævner EU to lande som værter for den europæiske kulturhovedstad. Pafos på Cypern er i lighed med Aarhus udnævnt i 2017. Købehavn havde fornøjelsen i 1996 som den første by i Danmark, og der vil gå mange år, før en dansk by igen kan smykke sig med titlen. Derfor gælder det om at udnytte chancen for at shine, gribe det internationale og europæiske øjeblik og lade provinsielle diskussioner og problemer ligge. Sådan lyder opfordringen fra Georg Justus Schwarz, der er strategisk kulturkonsulent og bosat i München. Han har arbejdet for Goethe Instituttet i Rom og for Allianz Kulturfonden i München og har dermed haft ansvar for mange europæiske kultur-programmer. Han har også fulgt arbejdet med Marseilles-Provence som europæisk kulturhovedstad i 2013, hvor de med hans ord indså, at Marseille-Provence kun havde et øjeblik til at shine i Europa og derfor skulle droppe provinsielle diskussioner. Grib 2017-øjeblikket Marseille er Frankrigs næststørste by og står lidt i skyggen af Paris, ligesom Aarhus står lidt i skyggen af København. Men det er vigtigt ikke at drukne i negative perspektiver, mener Georg Justus Schwarz. ”I den nordlige del af Europa er vi altid så selvkritiske. Vi burde være mere selvsikre, glade og positive. Det gælder om at gribe Aarhus 2017-øjeblikket og nyde det”. ”Frem ideer, som ingen før har tænkt, og test tværfaglige ting af. Involver borgerne med positiv kommunikation og frivillige initiativer. Få folk i Aarhus og resten af regionen til at føle sig stolte af, at Europa vil være gæst i Aarhus 2017”, siger han. Kulturhovedstad Aarhus 2017 støttes af Region Midtjylland og samtlige kommuner i regionen. Og det er afgørende, at Aarhus bliver opfattet som et fyrtårn for regionen, og at gode aktiviteter som samarbejde på tværs af regionen støttes, påpeger Georg Justus Schwarz. Hans ekspertise bliver brugt i Den ny Maltfabrik i Ebeltoft, hvor han er ansat tre måneder til at styrke planlægningen af nye initiativer sammen med andre kulturelle og kreative institutioner i Region Midtjylland i forbindelse med Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017. Ingen tid at spilde Georg Justus Schwarz fremhæver, at der er masser at gøre inden og ingen tid at spilde. Initiativer skal søsættes nu, så de kører perfekt i 2017 og lige så vigtigt fortsætter efter 2017. Midtjylland har masser at byde på inden for kultur, kreative virksomheder, services og turisme, mener han. ”Men så vidt jeg kan se, er der ikke de store synergieffekter, for den enkelte institution arbejder for sig selv uden at kigge for meget til højre eller venstre. Her kan Midtjylland med fordel lade sig inspirere af Marseille-Provence”. I Marseille-Provence var der ifølge Georg Justus Schwarz allerede før kulturhovedstadsåret skabt mange tværfaglige samarbejder for kultur, undervisning og turisme. Det betød, at de relevante spillere havde tid til at drøfte de mange muligheder. Erhverv og industri var involveret helt fra begyndelsen. Der var fokus på at skabe positiv påvirkning af investeringer, nye arbejdspladser og tiltrække akademikere og kreative kræfter takket være investeringer i kunst og kultur. Det er lykkedes, og her kan Midtjylland lære noget af Marseille, mener han. Ny holdning til Europa Temaet for Aarhus som europæisk kulturhovedstad er ”Gentænk”, og borgerne i regionen bør gentænke deres opfattelse af Europa, mener Georg Justus Schwarz. På den måde får Midtjylland mere ud af sin centrale position både midt i Danmark og i Nordeuropa og bliver bro mellem Skandinavien og Tyskland og resten af det europæiske kontinent. I Marseille har de i århundreder rakt ud mod Middelhavs-regionen. Lige som i Marseille bliver Aarhus 2017 meget mere end et kunst- og kulturprojekt, for der bliver også sat fokus på erhvervsudvikling, byudvikling, turisme, integration, infrastruktur og internationale samarbejder. Det stærkeste kort for Aarhus 2017 er efter den tyske kulturkonsulents mening, at byen både opfatter sig som en havneby og på samme tid har masser af traditioner inden for kunst, kultur og historie. Og så har den støtte fra en kunstpassioneret dronning. Hertil kommer innovative midtjyske initiativer inden for vedvarende energi, bæredygtig økonomi samt en høj uddannelses- og levestandard. Endelig er der et vidunderligt landskab og naturen, og det giver tilsammen en turistdestination i national og international særklasse. Alle bakker op På spørgsmålet om hvordan Aarhus 2017 bliver en vedvarende succes for både Aarhus og resten af regionen, svarer Georg Justus Schwarz: ”Det kræver, at alle borgere, virksomheder og institutioner i Midtjylland bakker op om Aarhus 2017 og kaster sig ud i nye samarbejder”. Han ser også gerne nye initiativer for udveksling af europæisk kultur og kreativitet, innovative mødesteder og måske en kulturfond ved navn Aarhus 2017 – finansieret af offentlige og private midler – for at fremme europæisk kultur også i fremtiden. dialog tema: Aarhus 2017 5 Vi får et nyt syn på os selv Et kreativt boost vil i de kommende år sætte kulør på Aarhus og hele regionen og også få os til at se os selv og vores muligheder i et nyt skær. Programdirektør for Aarhus 2017 Juliana Engberg lover os en mental optur. 6 dialog tema: Aarhus 2017 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS AAGE SKOVBO M idtjyderne er midt i en forvandling. I de kommende år vil Aarhus’ rolle som europæisk kulturhovedstad i 2017 sætte sit præg på vores måde at tænke, idé-udvikle og opfatte os selv på. Vi står over for en mental optur, som vil hæve vores kreative niveau og trække en positiv samfundsudvikling med sig. Det er programdirektør for Aarhus 2017 Juliana Engberg overbevist om. ”Jeg har set det så mange gange før”, siger hun og nævner blandt andet erfaringerne fra Glasgow og Liverpool, der også har været europæiske kulturhovedstæder. De har ikke alene oplevet vækst i de kreative erhverv efterfølgende, men også fået et nyt syn på sig selv og deres muligheder. International erfaring Dansk-australske Juliana Engberg ved, hvad hun taler om. I 30 år har hun arbejdet med kunst og kultur og blandt andet stået i spidsen for mere end 500 udstillinger, vundet priser og høstet international anerkendelse. Siden 2002 har hun været kunstnerisk direktør for Det Australske Center for Moderne Kunst i Melbourne og desuden været kunstnerisk direktør og udstillingschef på internationale biennaler og kunstfestivaler, herunder kunstbiennalen i Sydney i 2014. Nu har hun givet sig selv en ny udfordring i jobbet som programdirektør for Aarhus 2017, og hun glæder sig til at vise verden, hvad dansk kultur er og kan. ”Alle kan arrangere nogle få dages byfestival, men dette projekt er meget mere spændende. For det involverer en hel region i et helt år,” siger hun som begrundelse for sit valg om at flytte fra Melbourne til Aarhus. Midtjysk selvopfattelse Hun er overbevist om, at Aarhus’ rolle som kulturhovedstad vil få en stribe positive effekter som vækst, nye og vigtige internationale netværk, større professionalisme, højere kvalitet, mere innovation og flere turister. Men projektet vil også gribe dybt ind i den midtjyske selvopfattelse og ændre vores syn på os selv. ”I 2017 vil alles øjne – også udlandets øjne – rette sig mod denne region. Så skal vi være klar. Det kræver, at vi virkelig strammer os an og forbereder os grundigt. Og når vi gør det, vokser vi med opgaven. Det virker som et mentalt løft”, siger hun. Det er lidt den samme effekt, som de Olympiske Lege har på en værtsby. Først er byen anspændt og nervøs, når den lægger billet ind på værtsrollen. Måske møder den også national skepsis, for har den virkelig de kompetencer, der skal til? Snert af panik Når byen så bliver valgt, er der stor glæde, men også en snert af panik. Og så starter forberedelserne. Alle knokler på og yder det bedste, de kan, for at leve op til verdens forventninger. Og når det lykkes, vokser byens stolthed, og borgerne oplever, at de er part i noget meget stort. Og at de kan præstere, når det gælder. ”Hvor forberedelserne til de Olympiske Lege går på at bygge faciliteter og infrastruktur, så handler forberedelserne til at være kulturhovedstad om indhold. Om at finde og dyrke de menneskelige ressourcer, ideer og evner. Og det vil naturligvis præge vores opfattelse af de muligheder, vi hver især har”, forklarer Juliana Engberg. Et åbent vindue Hun sammenligner det at eksponere sig selv for dristige, modige og udviklende ideer over en længere periode med at åbne et vindue. Eller at tage nye briller på, der giver vores liv en ny tone. Hvis vi er åbne for det, kan kulturen gøre vores udsyn bredere og ændre vores måde at tænke og forfølge vores ideer. ”Især vil de unge mærke en effekt af Kulturhovedstaden, for de vokser op i præcis de år, hvor samfundets fokus på kreativitet og kultur er særlig stærk. De vil få uforglemmelige kulturelle oplevelser med sig, som giver dem luft under vingerne og en anderledes fornemmelse for, hvad der kan lade sig gøre. At man kan tænke stort og anderledes,” mener Juliana Engberg. Langvarig effekt Og effekten er langvarig. Længe efter kulturbyen har lukket og slukket, vil de kreative kompetencer, som er blevet understøttet og udviklet i perioden, fortsætte med at berige os alle gennem innovation og oplevelser. Og de vil lokke en underskov af spirende talenter frem i lyset, hvilket ifølge programdirektøren vil styrke kunst, kultur og kreative brancher. ”De menneskelige kompetencer, som blomstrer frem under projektet, er en rigdom, som Aarhus og regionen vil få gavn af mange år frem. Foruden de vigtige netværk, der bliver skabt – også med udlandet. Processen er allerede i fuld gang”, siger Juliana Engberg. Programdirektør for Aarhus 2017 Juliana Engberg er ikke i tvivl. Kulturhovedstaden vil forvandle midtjydernes syn på dem selv og deres muligheder, og især de unge vil lære at se verden i et andet lys. dialog tema: Aarhus 2017 7 Førstehjælp til Sdr. Felding faktam TAP er en ud af otte erhvervsklynger i More Creative – Region Midtjyllands og Aarhus 2017s vækstdynamo for kreative erhverv. Klyngen tæller tegnestuer, kommuner, forskningsinstitutioner og andre med interesse i arkitektur og byudvikling. TAP skal bruge arkitektur til at gøre byer bedre og løfte den danske arkitekt- og byggebranche. Samtidig sikrer TAP en bred international eksponering af dansk arkitekturs evne til at løse udfordringer inden for velfærd, mobilitet, transformation og urbanisering. Bl.a. gennem pressebesøg, udstillinger i udlandet – senest i Hamborg - og den nye nationale arkitekturuge RISING Architecture Week i Aarhus og København i september 2015 Sammen med lokale aktører puster et rejsehold af arkitekter nyt liv i midtjyske byer, der har akut behov for udvikling. På sigt kan modellen eksporteres. 8 dialog tema: Aarhus 2017 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Sammen med lokale aktører puster et rejsehold af arkitekter nyt liv i midtjyske byer, der har akut behov for udvikling. På sigt kan modellen eksporteres. S kjern Å snor sig gennem baghaverne i Sdr. Felding sydvest for Herning, og smukke, solide huse fra århundredeskiftet står skulder ved skulder langs hovedgaden. Men trods bygningernes kulturarv og den dejlige natur kæmper den tidligere stationsby med et faldende indbyggertal. I et forsøg på at vende udviklingen har Sdr. Felding haft besøg af et rejsehold af arkitekter og forskere, der på cykel har beset byens og egnens herligheder. Med i tasken har rejseholdet haft en spritny samarbejdsmodel, der kan gøre byer bedre. Modellen kobler rejseholdet med lokale aktører som kommune, borgere, foreninger og virksomheder i et kreativt samarbejde. Målet er at bruge arkitekturens potentialer til at løse byernes udfordringer. Udgangspunkt i biograf ”Der er enormt smukt i Sdr. Felding. De har en fantastisk natur, velfungerede skoler, aktive foreninger og ressourcestærke borgere. De har selv søgt og fået penge fra Realdania til istandsættelse af byens biograf og spillested,” fortæller arkitekt Boris Brorman Jensen. Han er rejseholdets projektleder og stråler af engagement. I hans øjne har Sdr. Felding masser af potentiale til at blomstre op som attraktiv by. Bl.a. for de mange medarbejdere, som det nye supersygehus i Gødstrup om kort tid trækker til egnen. Med udgangspunkt i den lille, populære biograf og musikscene arbejder rejseholdet og de lokale med ideen om at styrke samlingspunktet med et gårdmiljø og en have med udsigt til åen. Og en smuk villa fra 1960erne overfor kan indrettes som kunstnerbolig og understøtte byens kulturelle profil. Desuden kan flere grønne kiler og et stisystem åbne byen mod naturen. Kvalificeret udbud Alle de gode ideer, som samarbejdsmodellen kaster af sig, samler rejseholdet i et prospekt. Derefter er det op til de lokale parter og kommunen at realisere ideerne – eventuelt gennem et udbud. Rejseholdet trækker sig, når den kommercielle fase sætter ind. ”Resultatet kan også være et visionsseminar, en udstilling, en konference eller måske en videnskabelig artikel. Pointen er, at præmissen for et efterfølgende udbud af konkrete opgaver bygger på et mere kvalificeret grundlag, end hvis samarbejdsmodellen ikke havde været anvendt,” siger Carina Serritzlew. Hun er direktør for The Architecture Project, TAP, som er en af otte kreative erhvervsklynger, der er støttet af Region Midtjylland og Aarhus 2017. Rejseholdet af arkitekter og forskere er TAPs initiativ, ligesom det er TAP, der har udviklet samarbejdsmodellen og ansat Boris Brorman Jensen som projektleder. Ud i alle kommuner Projektet i Sdr. Felding er rejseholdets første og derfor et pilotprojekt. En prototype af samarbejdsmodellen har i 2014 været afprøvet i Silkeborg, som savnede et attraktivt miljø til unge. Her blev resultatet en skaterbane i midtbyen. Nu venter TAP spændt på effekten i Sdr. Felding. For erfaringerne fra Vestjylland skal bruges til at finpudse og dokumentere effekten af modellen, så den kan tilbydes til flere byer. ”Planen er, at rejseholdet skal ud i alle regionens 19 kommuner, og alt efter byernes udfordringer sammensættes det bedste hold til opgaven”, siger Carina Serritzlew. Eksportpotentiale På sigt kan rejseholdet turnere i resten af Danmark, ligesom samarbejdsmodellen kan sælges som byudviklingsværktøj til udlandet. ”Rejseholdet stiller spørgsmål, der gør lokale aktører skarpe på deres potentiale og behov. Og rejseholdet faciliterer den kreative proces frem til de bedst mulige løsninger lokalt. De udfordringer danske byer står overfor, har udenlandske byer også,” siger hun. Aarhus har altid været en stærk arkitektby med et stort antal tegnestuer i forhold til byens størrelse. Og byens arkitektskole har et godt ry blandt studerende. Den styrkeposition vil TAP videreudvikle – bl.a. ved at bringe forskning og arkitektonisk ekspertise ud i regionen med rejseholdet. ”TAP vil vise, at vi kan skabe bedre byer og samfund ved at bygge bro mellem forskning, private arkitektfirmaer og de aktuelle udfordringer i vores samfund. Vi skaber bedre løsninger med forretningspotentiale og positiv samfundsudvikling som følge”, siger Carina Serritzlew. Sdr. Felding i Vestjylland har både natur og gedigne bygninger fra århundredskiftet. Sammen med arkitekter og forskere forsøger byen nu at løfte sin attraktionsværdi for nye borgere ved at udnytte kulturarven bedre. dialog tema: Aarhus 2017 9 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Midtjysk guf til øjnene A nimationsfilm, apps, tv, spil og spillefilm i høj kvalitet. Det bliver alt sammen skabt af kreative hjerner i Region Midtjylland, hvor en stærk digital visuel klynge med nationale ambitioner skaber million-omsætning, arbejdspladser og turistindtægter. Som en del af Aarhus som kulturhovedstad sætter partnerskabet Den vestdanske Film- og Mediekommission yderligere blus på at styrke film- og tv-branchen som forretningsområde. ”Vi har en styrkeposition her i regionen, når det handler om at fortælle visuelle historier. Klyngen har centrum i Aarhus med film og tv, et stærkt animationsmiljø i Viborg samt spil og gaming i Grenå. Det skaber synergi”, siger Carsten Holst. Han er chef for Filmby Aarhus og Den vestdanske Filmpulje og konsortiepartner i SharePlay. 500 medarbejdere Målet med Den vestdanske Filmpulje er at styrke produktionen af kunstnerisk interessante film, der skaber udvikling i det regionale produktionsmiljø. Og kvalitetsproduktioner bliver til big business. Alene Filmby Aarhus har en omsætning på 350 mio. kr., og flere end 500 er ansat i de 80 kreative virksomheder, som har til huse i erhvervsparken i byens gamle kraftværk. Den rummer to professionelle filmstudier, uddannelser og en række medieprojekter. ”Det giver rigtig god mening at arbejde i klynger og samle beslægtede erhverv. Ved at huse et kreativt og visionært miljø kan vi i Region Midtjylland samarbejde på tværs af film- og medie-virksomheder og tiltrække de dygtigste medarbejdere”, siger Carsten Holst. Sådan et miljø er der ikke kun i Aarhus men også i Arsenalet i Viborg, som er erhvervspark for animationsvirksomheder og -uddannelser, og i Grenå inden for gaming og spiludvikling. ”Vi har et ekstremt godt grundlag, men klyngen kan selvfølgelig blive bedre og komme endnu højere op i gear. Vi er faktisk gode til at samarbejde og har allerede velfungerende platforme til det som f.eks. 10 dialog tema: Aarhus 2017 SharePlay. Dem skal vi holde i kog og gerne højne niveauet”, mener Carsten Holst. God investering Han fremhæver, at hver en krone i offentlig støtte til f.eks. Den vestdanske Filmpulje er en rigtig god investering. ”Det er en vækstindustri, som det kan betale sig at investere endnu mere i. De digitale industrier er vokset selv under finanskrisen, og også hvis man ser bort fra støttekroner. For to år siden fik vi lavet en undersøgelse, som viser, at for hver krone, vi får i tilskud i Den vestdanske Filmpulje, kommer pengene 3,9 gange tilbage i form af film- og mediearbejdspladser og omsætning inden for bl.a. hoteller, håndværkere og leje af biler”. Som eksempel nævner han tv-serien Dicte, der har fået støtte fra Den vestdanske Filmpulje. ”Den har genereret 22 mio. kr. ud af de 5 mio., der er investeret. Serien er solgt til 35 lande og set af 22 mio. mennesker”, siger chefen for filmbyen. Ikast-Brande Kommune vil gerne være en del af den digitale visuelle klynge og grundlægge en filmskole. Det giver rigtig god mening ifølge Carsten Holst. En Oscarnomineret tegneserie, film og en tv-serie, der bliver solgt til 35 lande, er eksempler på, at den visuelle digitale industri står stærkt i Region Midtjylland. faktam Shareplay 1.200 kreative digitale virksomheder er med i netværket SharePlay, som er en fælles satsning fra Region Midtjylland og Region Nordjylland med base i filmbyen i Aarhus. Målet er at blive en national aktør, der udvikler den digitalt baserede indholdsbranche. Shareplay Fonden har uddelt 8,25 mio. kr. til 36 projekter. ”Jeg er glad for og stolt over den styrkeposition, vi har i Region Midtjylland. Det gør os alle stærkere. Også hvis der kommer flere med som Ikast-Brande. Heldigvis formår vi at samarbejde på tværs af kommunerne, og der er både kommunale, tværkommunale og regionale satsninger på den visuelle industri. Men vi skal blive endnu bedre til at skabe synergi. Også i forhold til Region Nordjylland, som vi samarbejder med i SharePlay”, siger Carsten Holst. Holde på de kreative Han mener, at Region Midtjylland spiller en vigtig rolle. ”Det er meget væsentligt, at Region Midtjylland forstår at understøtte den digitale visuelle klynge. Ikke mindst som et forum for videndeling, og når det gælder om at gøde jorden for økonomisk vækst”, påpeger Carsten Holst. Den stærke klynge øger chancen for at beholde de kompetente kreative kræfter i regionen, frem for at de søger mod København. Klyngen af virksomheder inden for den visuelle digitale industri har potentiale til at skabe vækst og mere turismeomsætning, vurderer Carsten Holst. Han peger på, at 45 pct. af danskerne ifølge Hotels.com vurderer, at de gerne vil rejse efter film og tv, de har set. ”Når de ser regnbuen på Aros i ”Dicte”, eller Mols og Molskroen i filmen ”Kartellet”, inspirerer det til at rejse dertil. Og det kan smitte af på Randers Regnskov eller Museum Jorn i Silkeborg. Vi kan blive bedre til at sælge oplevelser til turister i f.eks. Tyskland og Sverige med udgangspunkt i film og tv-produktion,” mener Carsten Holst. En Dicte-app er udviklet. Med den på mobilen kan turister gå på opdagelse og opklare mordgåder i Aarhus. ”Men det er kun en start, for det kan udbygges til en større regional satsning på filmturisme”, siger Carsten Holst. Det kan betale sig at investere i den visuelle digitale industri, for hver krone kommer 3,9 gange igen, siger chef for filmbyen i Aarhus Carsten Holst. dialog tema: Aarhus 2017 11 Ny vækst på gamle sokler TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Region Midtjylland og Aarhus 2017 spiller en vigtig rolle for kreative vækstmiljøer i Ebeltoft, Horsens og Viborg, hvor de vil skabe udvikling med udgangspunkt i lokale kulturhistoriske bygninger. Det mener leder af Den ny Maltfabrik Kristian Krog. Den tidligere maltfabrik i Ebeltoft skal forvandles til et kraftcenter for kultur og kreative erhverv. Leder af Den ny Maltfabrik Kristian Krog har stort udbytte af, at Region Midtjylland og Aarhus 2017 har skabt et netværk for ham og lederne af fængslet i Horsens og Arsenalet i Viborg. De har mange fælles udfordringer, og deres erfaringer kommer også projekter i andre byer i regionen til gode. »»kort nyt Agrostudenter holder fast Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg var i samarbejde med Viborg Gymnasium & Hf blandt de første til at udbyde landbrugsEUX uddannelsen i Danmark. Uddannelsen har siden trukket elever fra store dele af Jylland. Til det kommende skoleår er der 12 dialog tema: Aarhus 2017 foreløbig optaget 26 elever på grundforløbet og 43 på hovedforløb 1. Dermed fortsætter samtlige 43, der påbegyndte grundforløbet i 2014, på hovedforløbet. Info: [email protected] Ü berwerke står der nu på ruderne til den tidligere tomme butik på gågaden i Ebeltoft. Indenfor ligger en bunke brikker af stof. Det ligner et puslespil og er et innovativt og prisvindende produkt fra Kvadrat i Ebeltoft. Det har været udstillet på Museum of Modern Art i New York. Kristian Krog, der er leder af Den ny Maltfabrik, er ved at samle stofbrikkerne til en kombineret vægdekoration og lyddæmper til Überwerke. Han samler også langt større brikker til det ambitiøse projekt, som skal forvandle Ebeltofts gamle maltfabrik til et kraftcenter for kultur og kreative erhverv i Syddjurs Kommune. Überwerke er et mødested og en slags laboratorium for den klynge af mikrovirksomheder, der er tænkt ind i Den ny Maltfabrik, forklarer Kristian Krog. Ebeltoft er ikke det eneste sted i Region Midtjylland, hvor kulturhistoriske bygninger er ved at forvandle sig til kreative kraftcentre. Det samme sker med Fængslet i Horsens og med Arsenalet i Viborg. Lederne af de tre steder Kristian Krog, Claus Petterson og Adriana Hansen er via Region Midtjylland og Aarhus 2017 samlet i et netværk og blevet hinandens kolleger. ”Det er meget, meget værd, at der kommer nogen fra Region Midtjylland og fra Aarhus 2017 og siger, at de ser et stort potentiale i det, vi er i gang med. Det fremmer opbakningen og den økonomiske støtte i lokalområdet”, siger Kristian Krog. Godt set Deler viden og kontakter For et par år siden blev de sat sammen i en arbejdsgruppe i forbindelse med Aarhus 2017 og opfordret til at tænke tanker om, hvordan de kan bidrage til at udvikle den del af regionen, de hver især kommer fra. ”Det var virkelig godt set at sætte os sammen, for vi arbejder alle med udgangspunkt i bygninger fra ca. 1860 og kan lære af hinanden, inspirere hinanden og udveksle erfaringer”, siger Kristian Krog. Sammen med Kvadrats direktør Anders Byriel og andre lokale kræfter var han initiativtager til maltfabrik-projektet i Ebeltoft, som kræver en investering på mere end 100 mio. kr. I 2013 havde de skaffet penge nok til at købe bygningerne. Planen er, at en lille del af Maltfabrikken indvies i 2017, når Aarhus er europæisk kulturhovedstad. En fælles udfordring for de tre ledere er forsøget på at rejse penge, og via partnerskabet deler de gerne ud af kontakter og netværk til fundraising. De bruger også hinanden i det daglige til sparring og strategiske overvejelser. ”Det er helt fantastisk, så meget vi får ud af at samarbejde, for vi er alle i en udviklingsproces. Vi sætter overliggeren højt, og i samarbejde med de andre bliver den nok sat højere, end vi ville have gjort alene”, lyder Kristian Krogs vurdering. Inspirationsrejser til London, Tallin og Helsinki har de også sammen deltaget i. ”Det er berigende for vores egne projekter at få international inspiration. Vi har fået mange input og idéer med hjem, som også kan bruges af andre byer i regionen”, siger Kristian Krog. Planen er at udvide det succesrige samarbejde mellem de tre til en bredere kreds af byer i Region Midtjylland. Bl.a. Lydens By i Struer og Holstebro med Slagterigrunden. For de kreative erhverv bliver en vækstmotor. Ikke bare i Ebeltoft, men i hele Europa, påpeger Kristian Krog. Og derfor sætter han stor pris på at være en del af Region Midtjyllands store satsning på de kreative erhverv ”More Creative”. Regional opbakning ”Maltfabrikken har været et vartegn i Ebeltoft i 150 år, og den står der også om 150 år. Men uden en stor indsats fra Region Midtjylland og Aarhus 2017 var vi ikke kommet så langt, som vi er”, mener Kristian Krog. Han påpeger, at det betyder meget, at de tre projekter bliver set på som lokale kreative vækstmiljøer af Region Midtjylland og Aarhus 2017. Lokale og internationale De tre projekter er på én gang meget lokale og meget internationale. ”Vores udsyn stopper hverken ved byskiltet, ved regionens grænser eller ved Danmarks. Vi har ambitioner om at gøre noget, ingen har gjort før. Vores projekter vil udvikle noget værdifuldt i Ebeltoft, Horsens og Viborg og på sigt skabe en model for fremtidens kreative mødesteder”, siger Kristian Krog. Det har vist sig, at de tre ledere har stor gavn af at være en del af hinandens netværk. Det første konkrete resultat af deres samarbejde er en film ”Rethinking the Bricks” om Fængslet, Arsenalet og Den ny Maltfabrik, der er fælles om 150 års kulturarv og gamle bygninger, som bringes fra fortid til fremtid og bliver katalysator for udvikling og vækst i deres lokalområde. Fjernvarmeværker grønnes Region Midtjylland har givet tilskud til 20 af regionens fjernvarmeværker, der undersøger muligheder for at erstatte fossil varmeproduktion med ny, grøn og vedvarende energiteknologi. Tilskuddet er en del af regionens erhvervsfremmeinitiativ ”Fjernvarmevækst”. Det støtter også demonstrationsprojekter, der viser nye løsninger fra midtjyske leverandører og producenter af fjernvarmeteknologi. Målet med programmet er at bidrage til jobs og øget omsætning samt omstillingen til mere vedvarende energi. Info: [email protected] dialog tema: Aarhus 2017 13 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Billedstorm raser på tre museer Kunst har til alle tider bragt sind i kog og skabt angst, vrede og fordomme. Det viser tre midtjyske museer i 2017 gennem et utraditionelt samarbejde, som skal trække publikum til Lemvig,Viborg og Aarhus. L imfjorden klukker stille ved foden af Museet for Religiøs Kunst. Men bag museets høje glasfacade har leder Gerd Rathje travlt med at planlægge en udstilling, der på ingen måde afspejler den fredfyldte udsigt til Lemvigs havn. ”Billedstorm” er arbejdstitlen på udstillingen, som handler om kunst, der fra den tidlige kristendom og til nu har skabt vrede, brudt tabuer, undertrykt befolkningsgrupper og styrket magthaveres kontrol. Billeder, som er revet ned fra vægge i vrede og censureret bort. Eller billeder, som er brugt til at manipulere og propagandere med. ”Vi kunne tage Muhammed-tegningerne med, men har valgt ikke at gøre det. For vi vil gerne nuancere debatten og brede den ud”, siger Gerd Rathje om udstillingen, der vil sætte stærke følelser gennem århundreder på spidsen. Samarbejder for første gang Hun har fået ideen til udstillingen om ikonoklasme, som billedstorm hedder i kunsthistoriens verden, sammen med lederne af Skovgaard Museet i Viborg og Kvindemuseet i Aarhus. De tre ledere sad tilfældigvis ved siden af hinanden til et møde i Region Midtjyllands museumsudvalg, og så opstod ideen til en fælles udstilling i 2017. 2017 er både 500-året for reformationen og året, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad. ”Vi har ikke arbejdet sammen før. Typisk samarbejder museer kun over større geografiske afstande for ikke at tage publikum fra hinanden. Men vi tror på, at vores idé kan skabe en synergi, der giver et stort publikum lyst til at besøge alle tre museer. Det er lidt af et eksperiment”, siger Gerd Rathje. Tre indfaldsvinkler Eksperimentet består i at lade de tre museer vise en fælles udstilling samtidig, men med hver sin indgang til emnet. Skovgaard Museet i Viborg vil fokusere på blasfemisk kunst, mens Kvindemuseet i Aarhus vil vise, hvordan kunst har været brugt til både at ophøje og undertrykke kvinder. »»kort nyt Indstil din kandidat til TurismeVÆKSTprisen Frem til den 3. september har du mulighed for at indstille din kandidat til Region Midtjyllands TurismeVÆKSTpris på www. turismevækstprisen.dk. Prisen uddeles på turismekonferencen 10. november 2015 og består af en hovedpris og to temapriser. Hovedprisen ledsages af 75.000 kroner og en bronzeskulptur. 14 dialog tema: Aarhus 2017 Den gives til en kandidat, der har skabt vækst, nye job og meromsætning med nye tiltag – og gerne med en tydelig international vinkel. Temapriserne ledsages hver af 25.000 kroner og går i år til arbejdet med de ”digitale aktiviteter som værktøj til vækst” og ”samspil på tværs, som styrker og inddrager den lokale identitet”. Info: [email protected] ”Her i Lemvig vil vi vise, hvordan kunst har været brugt til at stigmatisere dem, vi er bange for, og det ukendte”, forklarer Gerd Rathje. Det kan for eksempel være jøderne i 1800-tallet, der i billeder blev fremstillet som djævle. Eller eksotiske folkeslag som indianere i Amerika og arabere med to hoveder i Nærorienten. ”Vi vil vise billeder med magt til at fastholde fordomme eller skabe en frygt, der passede ind i tidens propaganda”, forklarer hun. Fælles udgifter Værkerne låner museerne fra samlinger rundt om i Europa, og selvom udstillingen først er programsat til efteråret 2017, har de tre museumsledere allerede været af sted på de første ture til bl.a. Tyskland for at se på værker og studere kataloger over samlinger. Det tager lang tid at planlægge en udstilling. Fra et værk er fundet og udvalgt til udstillingen, kan der gå et år eller mere, før alle aftaler er faldet på plads med udlåneren. Alt fra transport og forsikringer til dokumentation på klimastyringen i udstillingslokalet skal være i orden. ”I den forbindelse betyder det rigtig meget for os, at vi kan vise, at vi har Aarhus 2017 i ryggen”, siger Gerd Rathje. Museerne har også været i dialog med Region Midtjyllands EU-kulturrådgiver Lone Leth Larsen, som har et stort kendskab til puljer i EU, der måske kan dryppe på de tre museer. ”På vores rejser i Europa har vi været så heldige at møde fagpersoner, der virkelig har fanget vores idé, og som vi håber, kan åbne døre for os til internationale samarbejder – også i fremtiden. I den forbindelse kan Lone Leth Larsen blive en stor hjælp”, siger Gerd Rathje. faktam Tilsammen har Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, Skovgaard Museet i Viborg og Kvindemuseet i Aarhus knap 90.000 besøgende årligt. Stort plus at samarbejde Som eneste fagperson på Museet for Religiøs Kunst værdsætter Gerd Rathje kontakten til de to andre midtjyske museer, og hun håber, at de kollegiale bånd vil holde. Også når projekt Billedstorm er redet af. ”Vi kan bruge hinanden til sparring. I størrelse ligner de tre museer hinanden, og vi har mange af de samme udfordringer i dagligdagen - for eksempel knappe økonomiske ressourcer. Det et stort plus at lære hinanden at kende og i det hele taget få en opfattelse af hinanden som kolleger og ikke kun som konkurrenter”, siger Gerd Rathje. ”Der er store fordele ved være tre museer, der samarbejder i den indledende fase. Dels kan vi være fælles om forskningen og researchen og rejse ud sammen, og dels kan vi være fælles om udgifterne til logistik. Det er dyrt at få værker transporteret hertil”, siger Gerd Rathje. Aarhus 2017 i ryggen Region Midtjylland støtter via Aarhus 2017 de tre museers projekt økonomisk, og det har givet dem mulighed for et grundigt forarbejde, herunder en flot præsentation af udstillingens idé. En overbevisende præsentation er især vigtig, når de tre museer skal søge midler fra private fonde, og når museer i udlandet skal overtales til at låne værker ud i flere måneder. Museet for Religiøs Kunst i Lemvig har ikke tidligere samarbejdet med Skovgaard Museet i Viborg og Kvindemuseet i Aarhus. Men de tre mindre museer har meget til fælles og kan ifølge museumsleder Gerd Rathje få stor glæde af sparringen med hinanden. Regionen bidrager til 100 nye spilvirksomheder I løbet af de næste tre år vil mindst 100 nye spilvirksomheder se dagens lys og mindst 2.500 studerende blive involveret i udviklingsprojektet Game Hub Scandinavia. Regionsrådet for Region Midtjylland støtter projektet med 5,5 mio. kroner. Det er et fælles nordisk EU-projekt, det gennemføres i samarbejde med Erhvervsakademi Dania, The Animation Workshop, Aalborg Kommune, tre svenske og en norsk partner. Info: [email protected] dialog tema: Aarhus 2017 15 Det skal krible i baggårdene Byen behøver ikke være én stor asfaltjungle men kan byde på grønne oaser med sommerfugle, sangfugle og vilde planter. Naturhistorisk Museum involverer borgerne i projekt om byinnovation og bæredygtighed. R TEKST:MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO ubinrød seksøjespinder hedder en edderkop med musegrå bagkrop og orange forkrop. Den er sjælden, men for nylig opdaget under skærverne på det forladte jernbaneareal bag Godsbanen i Aarhus. Fundet får begejstringen til at lyse ud af Sigrid Kistrup Ilsøe. Hun er biolog og ansat på Naturhistorisk Museum i Aarhus og leder af projektet Rethink Urban Habitats. Sigrid Kistrup Ilsøe er overbevist om, at det kun er den første af en række opdagelser af sjældne arter i bymiljøet i Aarhus og forhåbentlig i Skanderborg, Silkeborg, Randers og Herning, som også medvirker i Aarhus 2017-projektet. Projektet handler om at gentænke byen som levested for mange andre arter end mennesker og forøge biodiversiteten både i midtjyske byer og i andre byer i Europa. cen BioBlitz. Her konkurrerer byerne om at finde så mange arter af kryb, kravl og fugle som muligt inden for et døgn. Forsimplet kan biodiversitet oversættes til livets mangfoldighed, altså antallet af plante- og dyrearter. Arter, som FN, EU og Danmark har forpligtet sig til at sikre mod tilbagegang inden 2020. Byer har ofte lav biodiversitet, men det kan ændres, er holdningen bag projektet. Inde midt i Aarhus er temperaturen som i landskabet uden for Paris eller andre steder sydpå, fordi bygningerne suger og afgiver varme. Og det betyder, at arter som insekter og edderkopper, der normalt ikke kan leve i det kolde Danmark, kan overleve her. Hvem finder mest kryb Projektlederen håber, flere byer vil deltage, og Naturhistorisk Museum får allerede nye henvendelser. Også fra byer uden for regionen, ligesom byer i andre europæiske lande bliver involveret bl.a. i konkurren- »»kort nyt Midtjysk eksport til Thailand Fem midtjyske virksomheder har for nylig besøgt Thailand med støtte fra det regionale vækstinitiativ Imidt. En af dem, VikingGenetics, er nu i gang med at blive godkendt til at eksportere til Thailand, hvorefter en allerede aftalt ordre kan effektueres. En anden virksomhed, Poul Tarp A/S, er 16 dialog tema: Aarhus 2017 inviteret til Thailand med henblik på at demonstrere sit mælkeopsamlingssystem. Den thailandske regering vil i 201516 investere 200 mio. kr. i fødevareområdet – fra flere og bedre malkekøer til komplette kølekæder. Info: [email protected] ”Byerne er varme øer, hvor det vælter med liv”, siger Sigrid Kistrup Ilsøe. Hun ser gerne, at det kommer til at krible og krable i alle sprækker i byen, og at arkitekter tænker i at tilføre nye byggerier huller, hvor fugle kan yngle eller insekter boltre sig. Ikke kun til gavn for dyrene men også til glæde for byboerne, som får en mere grøn og levende by. Blomsterfrø sået af borgerne Som led i projektet er der i forsommeren skrællet græs af i Vennelystparken midt i Aarhus, og borgere har hjulpet med at så blomsterfrø. Og i samarbejde med ejerforeninger, Aarhus Kommune og konsulentfirmaet Amficonsult etableres gadekær i baggårde i bl.a. Mejlgade for at tiltrække guldsmede. Det bliver ikke bare til gavn for biodiversiteten, men også for klimaet og for udfordringerne med monsterregn, når regnvandet fra tagene bliver ledt ned i gadekæret. ”Det handler om, hvad vi kan gøre i baggårdene for at skabe mere liv i byen, og vi vil afprøve forskellige former for vandbassiner. Ligesom vi i samarbejde med Aarhus Kommune vil plante vilde blomster i grøftekanter og rabatter for eksempel ved ringvejen for at skabe muligheder for et rigere dyreliv”, siger Sigrid Kistrup Ilsøe. Et blomsterflor kan berige biodiversiteten og vil i tilgift give byens borgere en herlighedsværdi. Og så sparer man endda udgifterne til at slå rabatterne langs ringvejen to gange om ugen i sommerhalvåret. Ny holdning En del af projektet er at ændre byboernes holdning til naturen. Det er nødvendigt, mener både projektlederen og vicedirektør Henrik Sell fra Naturhistorisk Museum. ”Umiddelbart vil mange sige, at de ikke ønsker flere dyr i byen, for de tænker mest på bøvl med måger eller skarv. Men vi tror, at byboerne vil synes, at det er en oplevelse, hvis de lærer mere om naturen og for eksempel kan genkende fem fugle på foderbrættet og ikke kun gråspurve”, siger han. Ambitionen er, at Aarhus og andre byer bliver grønnere. Det skal være synligt om tre år, at der er flere blomstrende planter, ynglefugle og sommerfugle og mange naturoplevelser at få inde midt i byen. Borgere hjælper forskerne Som led i projektet har Naturhistorisk Museum i samarbejde med hjemmesiden www.fugleognatur.dk udviklet appen Naturbasen. Her kan borgerne via deres mobiltelefon registrere dyre- og plantearter. F.eks. hjemme i deres have. ”Vi er videnskabsmænd by heart og meget interesserede i at etablere en videndatabase og beskrive artstilstanden nu og igen om tre år. Så kan vi forske i, om det lykkes at fremme biodiversiteten”, forklarer Henrik Sell. Har det en effekt at etablere et vandhul? Og lykkes det at tiltrække flere arter ved at etablere nye blivende levesteder i byen for få midler? Spørgsmål som disse glæder de sig til at få opklaret på Naturhistorisk Museum. ”Vi etablerer en hjemmeside, hvor interesserede kan følge, hvor padder, fugle og insekter bliver fundet. Det kan vi biologer bruge til at bringe vores forskning et skridt videre, og vi vil dele den viden, vi høster med museer, universiteter, kommuner og andre interessenter”, fremhæver Henrik Sell. Projektleder Sigrid Kistrup Ilsøe håber, at projektet Rethink Urban Habitats opdager sjældne dyr, som lever i byerne. Foreløbig er en uhyre sjælden edderkop dukket op blandt skærverne på godsbanearealet midt i Aarhus. Bynatur skal designes Han og hans kolleger håber, at borgernes natursyn er ændret i 2017, og at det vil være vedvarende. ”Vi samarbejder med Arkitektskolen Aarhus, så arkitekterne sammen med museets biologer og byens borgere tænker natur og biodiversitet ind i fremtidens bygninger, byer og landskaber. Bynaturen skal tænkes ind i designet, så den bliver en del af byens identitet og fysiske udformning. Der skal kun lidt til for f.eks. at få mursejleren til at yngle oppe under taget”, siger Henrik Sell. 65 år med Kina blev fejret 8. juni var Region Midtjylland, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Aarhus Universitet, VIA University College og Aarhus Kommune m. fl. vært for en vellykket fejring af 65 års diplomatiske forbindelser mellem Kina og Danmark. 230 deltagere fra virksomheder samt uddannelsesog kulturinstitutioner mødtes på Moesgaard Museum. Her kunne de deltage i Region Midtjyllands paneldebat om bl.a. eksportpotentialet i fødevaresikkerhed og samarbejdsmuligheder mellem Kina og Danmark inden for forskning i fødevarer og fødevareerhvervet generelt. Info: [email protected] dialog tema: Aarhus 2017 17 faktam Århus Produktionsskole Århus Produktionsskole har ca. 40 lærere og 180 elever, hvoraf 140 deltager i projektet. De resterende er i erhvervspraktik, mens workshoppene står på. TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO En produktionsskole er et tilbud til unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningen lægger vægt på praktisk arbejde i værksteder kombineret med skolefag efter behov. Teater får unge til at lykkes 14 dages hektisk workshop og et brag af en afsluttende teaterforestilling har skudt selvtilliden i vejret på Århus Produktionsskole. Lærere og elever ser nu frem til nye forestillinger i 2016 og 2017. »»kort nyt Flere turister i midtjyske feriehuse I 2014 valgte seks procent flere at overnatte i sommerhusene i Region Midtjylland, og det betød cirka 310.000 ekstra overnatninger i forhold til 2013. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik. Langt de fleste af de 19 midtjyske kommuner har fået del i stigningen – kun i Horsens og Viborg 18 dialog tema: Aarhus 2017 kommuner er antallet af overnatninger faldet. Stigningen betød en øget omsætning på 145 mio. kroner, idet hver turist i gennemsnit bruger 471 kroner i døgnet. De tyske turister står for to tredjedele af stigningen, og i Vestjylland ligger der tyske turister i otte ud af ti senge i sommerhusene. Info: [email protected] E n overvældende oplevelse af lyd, lys og levende billeder mødte publikum i Den Rå Hal på Godsbanen i januar, da Århus Produktionsskole inviterede til totalteater. 300 billetter var revet væk til forestillingen Mi Memoria, hvor publikum frit kunne bevæge sig rundt i et dramatisk univers skabt af eleverne selv. Lige fra rammer og rekvisitter til indhold og performance. Forestillingen var kulminationen på 14 dages hektisk workshop med den verdenskendte, spanske teatergruppe La Fura dels Baus. Og en stor succes for skolens unge, der ellers sjældent har oplevet sejre i deres skoletid. ”Det var fantastisk. Vi var meget stolte den lørdag aften. Vi fik alle følelsen af at være dygtige – af at lykkes. Og den følelse sidder længe i kroppen bagefter,” fortæller viceforstander Lis Holm fra Århus Produktionsskole. lært en masse fagligt i værkstederne, hvor der er blevet svejset, syet, tømret og meget mere til forestillingen. Men ikke mindst har de fået et stort personligt udbytte. Nogle nævner, at de blevet bedre til at samarbejde, holde fokus, tage udfordringer op og lytte til andre. Nogle oplever også, at de er blevet bedre til at håndtere pres. ”Mange af vores elever er fokuserede på, at alt helst skal foregå, som det plejer. For dem har det været en stor udfordring at deltage i en kaotisk proces. Men de har klaret det, og de har lært nyt om egne grænser”, siger Lis Holm. For eksempel skulle eleverne fremstille en kiste, der kunne åbnes og forvandles til en bog. En speciel opgave, der krævede stor kreativitet og samarbejde i værkstederne, og tiden var knap. De unge i centrum Kulmination i 2017 Skolen gentager succesen i 2016 og 2017, for samarbejdet med La Fura dels Baus er første skridt i et treårigt projekt med titlen ”Sårbare og udsatte unge som aktive og kvalificerede deltagere i århusianske kulturproduktioner”. Et projekt, der er støttet af Fonden Aarhus 2017. ”Vores mål er at ruste de unge til livet på en innovativ og kreativ måde. Samtidig tror vi på, at samarbejde på tværs af skolens fagligheder og værksteder er godt for os”, forklarer Lis Holm. ”Vi har flere gange indgået i kulturelle projekter med andre skoler, men typisk på den måde, at vores unge indsamler flasker eller rydder op. Nu synes vi, turen er kommet til, at det er vores unge, der er i centrum. Nu skal de andre kigge på os”, siger Lis Holm. Også lærergruppen har lært af projektet. Især er lærerne blevet bevidste om, hvor vigtigt det er at gøre sig umage med at koordinere, organisere og kommunikere. Det er afgørende, når mange mennesker skal skabe noget stort sammen på kort tid. Ifølge Lis Holm har lærerne også fået større indblik i og respekt for hinandens faglighed. Hun glæder sig til at se de nyhøstede erfaringer komme i spil igen til foråret, hvor en ny teatergruppe kaster unge og voksne ud i endnu en workshop. ”I 2017 skal vi lave den sidste forestilling, og der skal vores erfaringer fra 2015 og 2016 resultere i en fest af en forestilling. Og det vil vi gerne have La Fura dels Baus til at hjælpe os med”, siger Lis Holm. Rakte efter stjernerne Derfor sendte skolen en invitation af sted til den spanske teatergruppe, som er internationalt efterspurgt. Og til skolens store overraskelse sagde La Fura dels Baus ja tak til at bruge 14 dage i Aarhus. ”Vi rakte efter stjernerne – og vi fik dem! Alene det har lært os, at man aldrig skal være bange for at stile højt”, siger Lis Holm. Hun er dybt imponeret over de to spanske instruktørers professionelle måde at arbejde med de unge. Og hun kan dokumentere, at første runde i projektet har rykket både elever og læreres grænser. Kan håndtere pres I en skriftlig evaluering sætter de unge positive ord på oplevelsen. Blandt andet fortæller de, at de har Forelskede At det vil lykkes at få den spanske teatergruppe på besøg igen, er hun ret sikker på. For et særligt forhold er vokset op mellem de to meget forskellige institutioner. ”Vi er blevet lidt forelskede i hinanden”, siger Lis Holm. I Spanien findes ikke produktionsskoler som i Danmark med mange fag og værksteder samlet under et tag. Og da Spanien lider under en meget høj ungdomsarbejdsløshed, har La Fura dels Baus besluttet at kopiere konceptet og starte sin egen produktionsskole i Barcelona. ”Teatergruppen består af nogle meget handlekraftige mennesker, og de har allerede lejet fabrikslokaler til formålet”, siger Lis Holm – tydeligt stolt over, at stjernerne også fik noget med sig hjem fra Aarhus. Et liv bliver til. Ud af en smuk oplyst livmoder, lavet af tromlen fra en tørretumbler, kommer et menneske til verden i forestillingen Mi Memoria, som Århus Produktionsskole opførte i januar. Resultatet af 14 dages workshop med det spanske teater La Fura dels Baus om emnet ’vores minder’. Unge midtjyder kan gå i skole 699 steder I Region Midtjylland findes der 559 grundskoler, 100 ungdomsuddannelsessteder og 40 steder, hvor man kan tage en videregående uddannelse. Disse og mange andre tal fremgår af den nye analyse ”Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland – Uddannelsesredegørelse 2015”. Redegørelsen giver et overblik over uddannelser og uddannelsesinstitutioner på alle niveauer i den midtjyske region. Find redegørelsen på www.rm.dk – søg ”Uddannelsesredegørelse 2015”. dialog tema: Aarhus 2017 19 Et løft til hele regionen Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017 bliver et boost til hele den midtjyske region. Samtlige midtjyske kommuner er værter for en stribe projekter, der både lægger op til feståret 2017 og tiden derefter. Nogle af projekterne går på tværs af kommunerne, andre griber ud over regionens eller Danmarks grænser, og rigtig mange af dem rækker ud fra kulturlivet til erhvervslivet, herunder turismeerhvervet og de kreative erhverv, til sportsverdenen, til uddannelsessystemet samt til byudvikling og arkitektur. Læs mere om 2017 projekterne på www.aarhus2017.dk og www.facebook.com/Aarhus2017 NÆSTE NUMMER udkommer 1. november og handler om Region Midtjyllands opgaver med at forvalte råstoffer nu og i fremtiden til bl.a. motorveje og byggeri.
© Copyright 2024