DR Romanprisen 2016 Kære ordstyrere og læsere, Allerførst tak fordi I vil deltage i årets læseklubber med DR Romanprisen 2016. Igen i år deltager der biblioteker fra hele Danmark, og det er stadig muligt at tilmelde sig. Det vil vi MEGET gerne have, at så mange som muligt gør. Det er skønt at se, at der er så mange engagerede ordstyrere og læsere, som har lyst til at være med. Vi glæder os til at følge slaget om, hvilken af årets bedste danske romaner, der skal have DR Romanprisen 2016. DR’s Romanklub - med vokseværk Når I deltager i forløbet omkring DR Romanprisen, er I automatisk et vigtigt led i hele DR’s bogklubunivers. DR Romanklubben er en af DR’s fem klubber, og den har stor betydning for såvel danske forfattere og forlag som for DR. I alt er der 50.000 medlemmer i DR Romanklubben, som har sit centrum på dr.dk/roman. Det er en kæmpestor gruppe engagerede læsere, som I altså også er en del af på bibliotekerne. Vi er meget glade for at have jer med! Drejebog Vi har vedlagt en drejebog med en række oplysninger, som forhåbentlig vil gøre det nemt for jer at afvikle jeres læseklubber og informere de engagerede læsere, som er med i jeres klubber. Her finder I også vigtige datoer og informationer, blandt andet omkring afslutningen af forløbet. Så den vil vi bede jer læse – se det andet dokument. Forløb I efteråret vælger vi titlerne ud løbende. Når vi kommer til slutningen af november, har vi samlet alle titler. De første to titler kan vi allerede melde ud nu. Det er Kamilla Hega Holst: ’På træk’, som vi diskuterer i december 2015, og Henning Mortensen: ’Kvinden i korshæren’, som vi diskuterer i januar 2016. Da alle romaner, der udkommer fra december 2014 - november 2015, skal kunne komme i betragtning, kan vi desværre ikke melde alle titlerne ud samtidig. Vi melder den tredje roman ud i løbet af september 2015, og de sidste tre romaner vil I få navnene på inden den 1. december. Dette er for at sikre, at alle de bedste udgivelser fra året kan komme i betragtning. Forløbet for DR’s Romanpris ser indtil videre således ud: December: Uge 50 Kamilla Hega Holst: ’På træk’ Januar: Uge 2 Henning Mortensen: ’Kvinden i korshæren’ Februar: Uge 5 (Titlen bliver meldt ud i løbet af september 2015) Marts: Uge 9 (Titlen bliver meldt ud inden 1. december 2015) April: Uge 14 (Titlen bliver meldt ud inden 1. december 2015) Side 1 af 3 DR Romanprisen 2016 Maj: Uge 18 (Titlen bliver meldt ud inden 1. december 2015) Finale Vinderen af DR Romanprisen 2016 findes i DR Byen i maj 2016. Inden vinderen vælges, udpeger læseklubberne de tre romaner ud af de seks kandidater, som skal med i finalen. En vigtig dato i den sammenhæng er onsdag den 18. maj 2016 kl. 12, som er sidste frist for at melde læseklubbens tre finalekandidater ind, hvis de skal nå med i optællingen. Husk at alle, som har læst alle romanerne, kan melde sig som jurykandidater. Jurydagen bliver lørdag den 28. maj 2016 i DR Byen. Juryen til finalen vil blive valgt ud blandt de mange læsere i bibliotekernes romanlæseklubber. Mere information om dette følger, når vi nærmer os finalen. Udvælgelseskriterier for de romaner der diskuteres Vi har uændrede udvælgelseskriterier i år. Dermed skal de seks danske romaner, der bliver valgt ud i løbet af 2015, først og fremmest være de mest interessante og helstøbte romaner udgivet i løbet af året. Igen i år tager DR redaktionen bag Litteratursiden.dk med på råd, når bøgerne skal vælges ud. Vi forsøger at vælge de mest velskrevne, spændende, originale og debatskabende bøger. Vi kigger ikke efter salgstal eller avisanmeldelser, men vil gerne præsentere et bredt og varieret spektrum af danske udgivelser i 2015. Det er vigtigt, at bøgerne er forskellige i genre, og at de også kan lede til diskussioner om litteratur og romankunst i det hele taget. Vi vil også gerne præsentere et par eksempler på ny litteratur for DR's lyttere og romanklubberne på bibliotekerne. Hvor og hvornår er der radio/tv og web? Diskussionerne om månedens roman vil udover på bibliotekerne også finde sted i DR’s programmer og på litteratursiden.dk. Det nemmeste er at orientere sig på dr.dk/roman og tilmelde sig klubbens nyhedsbrev. Så får man automatisk nyt om særlige arrangementer og radio- og tv-udsendelser. I år kan I finde romanpris-stof her: Radio P1 bringer et længere romanpris-forfatterinterview i den uge, hvor bibliotekerne diskuterer. Vi skal nok melde tidspunktet ud, så snart det foreligger, men det ligger fast, at der vil være en længere udsendelse i ugen, hvor der diskuteres. Dette interview vil efterfølgende findes på dr.dk/roman. Web Alle diskussioner, medieklip og info om forfattere og bøger samles på dr.dk/roman. Her kan man også podcaste de romanpris-udsendelser, man har lyst til at have med i lommen. Litteratursiden Derudover arbejder DR tæt sammen med Litteratursiden.dk, hvor der er mulighed for at deltage i diskussionen i den virtuelle ”DR Romanklubben”, samt finde inspiration på sitet vedr. de nominerede romaner. Ofte deltager forfatterne i debatten på litteratursiden.dk. Litteratursiden tilrettelægger Side 2 af 3 DR Romanprisen 2016 ligeledes gennem hele sæsonen baggrundsmateriale til de valgte romantitler i form af anmeldelser, forfatterportrætter, interviews, analyser mv. TV Vi ved endnu ikke, om der i år vi være tv-indslag med månedens forfatter. Men det vil være dejligt. DR’s styring Redaktionschef på tv, radio og web for årets DR Romanpris og de øvrige læseklubber er Kåre V. Poulsen. God læselyst! På vegne af DR og Kulturstyrelsen Kåre V. Poulsen og Gitte Smed Side 3 af 3
© Copyright 2024