Nøgle til litterære tekster
•ORFATTERE OG DERFS VÆRKER Nøgle til litterære tekster Lilian Zøllner Gyldendal Indhold Nøgle til litterære tekster © 1984 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A . S . , Copenhagen. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. FORORD 7 Omslagsillustration: Sven Enselmann 1. udgave 2. oplag er, bortset fra få rettelser, et uændret optryk. Bogen er sat med Times hos Satsform, Åbyhøj HANDLINGSREFERAT 9 Læsning af en lekst 9 og trykt hos Nordisk Bogproduktion A . S . Haslev KOMPOSITION Printed in Denmark 1986 ISBN 87-00-50133-6 Pædagogisk konsulent: Torben Gregersen I serien F O R F A T T E R E O G D E R E S VÆKKEK foreligger: Middelalderen - sagaer, folkeeventyr, folkeviser 1600 og 1700-tallet 1800-tallet I 1800-tallet I I 1900-tallet I 1900-tallet II 1900-tallet I I I 10 Kronologisk opbygning 10 Flash back 10 Parallelle handlingsforløb 10 G E N R E B E S T E M M E L S E 11 Prosa 14 Romaner 14 Noveller 15 Eventyr 15 Sagaer 16 SagnI myter 17 1900-tallet I V Nøgle til litterære tekster Lærervejledning Lyrik 18 Digte 18 Sange 18 Salmer 19 Børnerim, remser 20 Folkeviser 20 Dramatik 21 Skuespil 21 Hørespil Skriftsprog 35 Slang 35 Dialekt 36 21 MILJØKARAKTERISTIK Hvordan er Hvordan er Hvordan er Hvilken tid 22 boligforholdene? 22 menneskene? 22 samfundsforholdene? 23 beskriver teksten? 23 PERSONKARAKTERISTIK 24 Hvordan ser personen ud? 24 Hvordan er personen? 25 Væremåde 25 Holdninger 25 Hvordan opfatter personen sig selv? 26 Hvordan opfatter andre personen? 26 Hvordan opfatter du personen? 26 Direkte og indirekte personkarakteristik 27 SYNSVINKEL 28 Den alvidende fortæller 28 Jeg-fortælleren 29 Han/hun fortæller 29 Observator 30 Forfatterkommentarer 30 MOTIV TEMA 31 32 HENSIGT 35 SPROGET 34 Talesprog 34 4 Ordklasser 36 Navneord 36 Udsagnsord 37 Tillægsord 37 FORFATTERBAGGRUND PERSONLIG MENING 38 39 FORSLAG T I L T E K S T G E N N E M G A N G REGISTER OG O R D F O R K L A R I N G 44 40 Handlingsreferat Læsning af en tekst Når du læser en tekst igennem, er det en god idé at slå de ord, du eventuelt ikke forstår, op i en ordbog. Det giver dig en mulighed for at føle dig sikker på, hvad det er, du refererer. Endvidere kan du evt. skrive navne på personer ned og med stikord angive, hvem de er. Handlingen kan også skrives ned med stikord, specielt hvis der er tale om et tidsforløb, f.eks. flere dage eller år, eller hvis handlingen foregår på forskellige steder. Når du skal referere teksten, behøver du ikke at fortælle alle detaljer, men i første omgang kun beskæftige dig med det vigtigste i teksten. Som overskrift til dine notater kan du skrive titel og forfatter. Det letter overblikket, hvis du senere skal bruge notaterne igen. Komposition Genrebestemmelse Ordet komposition betyder sammensætning eller opbygning. Når du skal finde ud af, hvordan teksten er komponeret, kan du undersøge det tidsmæssige mønster. Forfatteren kan vælge at bygge sin historie op på flere forskellige måder; Genre betyder teksttype eller tekstart. Når du sidder med en tekst foran dig, kan det hjælpe dig først at bestemme, hvilken genre teksten hører t i l . På denne m å d e kan du bedre sammenligne den med andre tekster inden for samme genre, og samtidig kan du bruge din viden om de fællestræk, der er indenfor hver genre. Allerførst kan du foretage en grovsortering. Er det en opdigtet (fiktiv) tekst eller er det virkeligt, en skildring af noget der er sket? Opdigtede tekster kaldes også fiktive tekster og hører til skønlitteraturen. Ikke opdigtede tekster kaldes også sagprosa eller faglitteratur. I nedenstående skema kan du se hvilken type tekster, der hører t i l inden for skønlitteratur og faglitteratur. Kronologisk opbygning Handlingen begynder på en bestemt tid og fortsætter i den rækkefølge, tingene sker. Handlingen kan strække sig over en dag, en måned eller år eller blot en enkelt time. Den t i d , handlingen udspilles i , kaldes fortalt tid. Flash back Flash back betyder glimtvis tilbageblik og er ofte blevet brugt i kriminalfilm. D u har sikkert set film, som starter med forbrydelsen for derefter at vise, hvad der skete før forbrydelsen og derpå igen vender tilbage til opklaringsarbejdet. Romaner og noveller kan være bygget op, så handlingen springer i tid. Forfatteren beskriver måske en hændelse,som er foregået dage eller år tidligere, og som giver læseren et indblik i personens tidhgere hv. Parallelle handlingsforløb Læseren følger to parallelle handlingsforløb, som altså foregår sideløbende. 10 11 Fiktive tekster Ikke fiktive tekster Fiktive tekster Skønlitteratur Faglitteratur sagprosa Skønlitteratur Romaner Reklamer Prosa Lyrik Dramatik Billeder Romaner Noveller Eventyr Sagaer Sagn/myter Digte Sange Salmer Børnerim/remser Folkeviser Skuespil Hørespil Noveller • episk Eventyr Artikler Sagaer Kronikker Sagn/myter Læserbreve Folkeviser Digte Sange Lovtekster lyrisk, • poesi, vers Rapporter Opskrifter Salmer Leksika Børnerim/remser Ordbøger Skuespil Hørespil dramatisk I det følgende beskæftiger vi os udelukkende med de skønlitterære tekster. Når du arbejder videre med genrebestemmelsen kan du igen foretage en grovsortermg. Er der f.eks. rim eller rytme i teksten, eller er det en handlingspræget tekst? Er der replikskifte i teksten, egner teksten sig til opførelse på en scene'? Følgende oversigt kan evt. hjælpe dig dl at foretage en gro\'sortering: Et fællestræk for romaner, noveller, eventyr, sagaer og sagn er, at teksten er handlingspræget og fortællende. En sådan tekst kaldes episk. Der er ingen r i m , rytme eller vers, men formen er helt f r i . En sådan måde at skrive på kaldes prosa. Den næste gruppe, som er digte, salmer, sange, børnerim og folkeviser er ofte følelsesbetonet eller stemningspræget. En sådan tekst kaldes lyrisk. Formen er ofte bunden af r i m , rytme eller vers og kaldes poesi. Den sidste gruppe indeholder skuespil og hørespil. Et fællestræk for denne gruppe er repHkskifte, og at teksten ofte egner sig til at bhve opført på en scene i tv-teatret eller i radioen. En sådan tekst kaldes dramatisk. Knækprosa er betegnelsen for digte uden rim og rytme. Et stykke prosa, hvor linierne knækkes over så de får digtets form. Vita Andersen bruger bl.a. denne form i sin digtning. Se 1900-tallet I V side 110 „Gammelmandsbarn". 12 13 Prosa Er den tekst, du sidder med episk, kan du lede efter andre fællestræk, som kan hjælpe dig til at bestemme, om det f.eks. er en roman eller en novelle. være hovedpersoner i nogle af hans romaner f,eks, „Fiskerne" og „Daglejerne", Sådanne romaner kaldes kollektiv-romaner. Inden for de sidste år er der skrevet en del romaner, hvori forfatteren offentliggør sit eget privatliv. Disse romaner kaldes bekendelses-romaner. ROMANER I romanerne lærer vi ofte en eller to personer godt at kende. V i følger dem på godt og ondt og får et grundigt indblik i deres tanker og følelsesliv. V i kan følge dem fra sted til sted gennem lang tid - måske et helt liv. De fleste romaner handler om et forløb, og ofte er det et menneskes skæbne, vi følger. Undertiden kan en roman være så spændende, at man har svært ved at lægge bogen fra sig, det kan måske skyldes, at det man læser om bliver „virkeligt", at man identificerer sig med personerne. I romanerne er der plads til at sætte problemer under debat, og ofte er det personerne i bogen, som bliver talerør for forskellige holdninger og argumenterer ud fra deres syn på problemet. Handler romanen om menneskelige problemer, kan den være aktuel i flere generationer. Nogle forfattere skriver en roman, som mere eller mindre bygger på deres eget liv. Det kaldes en selvbiografisk roman, og som eksempel kan nævnes Karen Blixens „Den afrikanske farm". Nogle romaner er bygget op over et historisk forløb eller en historisk begivenhed. Denne type romaner kaldes historiske romaner. Johannes V. Jensens „Kongens fald" er et eksempel på en historisk roman, som også indeholder et psykologisk problem, Hans Kirk valgte at lade en hel gruppe mennesker 14 NOVELLER En novelle er kortere end en roman. Den er ofte bygget op omkring en bestemt hændelse eller en bestemt dag, og VI ved fra starten, hvem personerne er, hvorledes de ser ud, hvor vi befinder os og hvornår. Handlingen strækker sig som regel over kort t i d , en enkelt time eller en enkelt dag, og slutningen kan ofte være ret overraskende. I de fleste ugeblade er der noveller. De fleste af disse handler om kærlighed og er bygget op efter et ganske bestemt mønster. Læseren får præsenteret personernes udseende, væremåde og miljø i begyndelsen, så man ved, hvem man skal have sympati for. Derefter opstår der nogle forviklinger - en rival eller rivalinde kommer ind 1 billedet - men alt ender lykkeligt til sidst. Denne tvpe noveller hører med til det, man kalder triviallitteraturen. EVENTYR Eventyrene kan deles i to grupper: folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyrene er en meget gammel form for digtning og er oprindelig blevet fortalt fra mund til mund over hele verden. Det samme eventyr findes i mange forskellige versioner afhængig af, hvor i verden 15 det er blevet fortalt. Folkeeventyrene er bygget op omkring et ganske bestemt monster. V i følger helten eventyret igennem og får i begyndelsen præsenteret hans hjemlige situation, dernæst drager han af sted for så igen at vende hjem. Til eventyrets grundregler hører bl.a. indledningen, som ofte er; ..Der var engang Tallet tre går igen: tre b r ø d r e , tre forsøg, ønsker eller prøvelser. Tallet to bruges ved modsætninger: den rige - den fattige, den gode den onde. stedmoderen - den forvandlede prinsesse. I eventyrene er alt tilladt. Dyr kan tale, der optræder overnaturlige væsener som hekse og trolde, elverfolk og nisser. Eventyrene ender altid godt: den fattige får den rige til sidst, og de lever lykkeligt i det hahc kongerige. Folkeeventyrene har givet de fattige h å b , det gode vinder altid over det onde, og ønskedrømmen går i opfyldelse. Kunsteventyrene har i modsætning til folkeeventyrene været nedskrevet fra begyndelsen, men mange af dem er gendigtning af de gamle folkeeventyr. I kunsteventyrene får ting som legetøj eller redskaber menneskelige egenskaber og kan bl.a. tale. H . C. Andersen er nok den forfatter, vi først kommer i tanke om, når vi hører ordet eventyr, men hans eventyr hører til kunsteventyrene. Eksempel på folkeeventyr: „ G r å b e n " i „Middelalderen", Eksempel på kunsteventyr: H . C. Andersen: „Gåseurten" i 1800-tallet 1. S.JiG.AER Sagaerne kendes p å indhold og stil. I de historiske sagaer fortælles der bl.a. om konger og høvdinge fra Norge og 16 Island, samfundsforholdene og slægtsfejderne, mens man i slægtssagaerne giver beskrivelser af personernes udseende, væremåde og handlinger. V i følger deres liv fra generation til generation og kender til deres d r ø m m e og skæbne. V i hører om blodhævn mellem de forskellige familier i både de historiske sagaer og slægtssagaerne. Stilen er kort, alt overflødigt udelades, og ofte fornemmer man, at det er blevet nedskrevet, som det er fortalt. Sagaerne blev nedskrevet i 1200-tallet, I eventyrsagaerne kan man finde opdigtede personer, som foretager sig overnaturlige ting. Stilen er ikke så kort som i de historiske sagaer og slægtssagaerne, man gør mere ud af at få en spændende historie ud af det. Disse sagaer er først blevet nedskrevet omkring 1300-tallet efter at den norske konge indførte enevælde på Island. Eksempel på en slægtssaga: „ G u n n a r på Hliderende'" i „Middelalderen". SAGN/MYTER Du kan bl.a, kende et sagn på indholdet. Det er en fortælling om historiske personer, og ofte er sagnet knyttet til en bestemt egn. Sagn behøver ikke være sande, men kan blot være en god historie om en konge eller hærfører, I historietimerne har du måske hørt sagn fra gamle dage. De fortællinger, hvor der optræder guder og kæmper, kaldes myter. Oprindelig har de nordiske myter handlet om bl.a, guderne Odin og Thor, og gennem myterne har man forsøgt at forklare naturens stærke kræfter Når det var tordenvejr, forklarede man det med, at det var Thor, : Zollner/'Nøgle 17 som korte så stærkt med sine gedebukkevogn over himlen, at hjulene slog gnister. Odin repræsenterede visdommen og kunne give svar på mange ting. Lyrik lighed f.eks. konfirmation, bryllup eller fødselsdag. Denne type sange kaldes brugsdigte elier lejlighedsdigte. Til denne gruppe hører også spejdersange, salmer og fædrelandssange. Fædrelandssange er ofte en rosende omtale af fædrelandet. Samtidig handler den om de mennesker, der bor i landet, deres nationalfølelse og samhørighed p.g.a. historie og kultur. DIGTE Indholdet i digte udtrykker meget ofte følelser, stemninger, tanker og oplevelser. I digte kan forfatteren med meget få ord udtrykke nogle af de tanker, han har, og de spørgsmål han f.eks. stiller til liv og død. D u kan også kende et digt på formen. Linierne stilles op så de f.eks. danner vers med rim. Eksempel: „En dreng gik omkring i den store by og følte sig ene og skuffet, så traf han en pige, der var så sød, som ingen han før havde truffet." (Tove Ditlevsen: „Slangen i Paradiset") 1900-tallet I s. 115. I digte er det almindeligt, at sproget er det samme som talesproget, og passer det ikke ind i rytmen, kan man undlade et ord eller to, eller man kan undlade at bøje ordet. Eksempel: N . F. S. Grundtvig: „Langt højere bjerge" 1800-tallet I . SALMER Salmer er brugsdigte og er skrevet til kirkelige handlinger. Salmernes indhold udtrykker ofte menighedens bøn eller lovprisning mere end forfatterens personlige mening. Salmernes indhold knytter sig ofte til bestemte højtider f.eks. j u l , påske og pinse eller til bestemte kirkelige handlinger f.eks. d å b , konfirmation, bryllup eller begravelse. Uanset hvilken højtidelighed salmerne er skrevet til, er det kristne budskab dog det vigtigste. Eksempler: Thomas Kingo: „Nu rinder solen op" i 1600 og 1700-tallet. Hans Adolf Brorson: „Den yndigste rose er funden" i 1600 og 1700-tallet. N.F.^S. Grundtvig: „Dejlig er den himmel blå" i 1800tallet I . SANGE En sang er et digt, hvortil der er sat melodi, så den kan synges. Mange sange er skrevet til en bestemt festlig lej18 V 19 BØRNERIM, REMSER B ø r n e r i m eller remser behøver ikke have noget meningsfyldt indhold. Det kan blot være, at rytmen er god, og ordene har en god klang. Mange børnerim bruges i leg og går videre fra mund til mund. Eksempel: „Okker, gokker, gummiklokker ..." De fleste børnerim og remser har ukendt oprindelse og bliver tilføjet nye variationer i takt med tiden. FOLKEVISER Folkeviserne kan du bl.a. kende på indholdet. De fortæller om adelens liv i 1200-tallet og er beregnet for sang og dans. En forsanger har sunget de første linier, og resten af deltagerne i kædedansen har sunget med på omkvædet. Man plejer at inddele folkeviserne i fire grupper: ridderviser, trylleviser, historiske viser og kæmpeviser. Ridderviserne handler om adelens liv, slægtsfejder og kærlighedskonflikter. Trylleviserne beskriver overnaturlige væsner som elverfolket og havtrolden. I trylleviserne kan alt ske, de døde kan blive levende igen. og kærligheden besejrer selv den grusomste troldomskraft. De historiske viser handler om berømte personer og historiske begivenheder, og i kæmpeviserne hører \ i om de gamle guder og deres kampe. Folkeviserne fortæller om adelens liv, og handlingen betyder mere end følelser og stemninger Derfor hører de med til den episke digtning, men formen er bunden (folkeviserne er skrevet på vers). Denne form kaldes epos 20 (versfortælling) eller ballade. Dramatik SKUESPIL I et skuespil kan du finde replikker og anvisninger på, hvordan personerne skal stå eller gå på scenen. Skuespillet er skrevet for at blive opført på en scene, så tilskuerne får en fællesoplevelse. Man skelner mellem tragedie og komedie. 1 tragedien giver indholdet anledning til frygt og medhdenhed, mens komediens indhold først og fremmest skal få folk t i l at more sig. Dette kan bl.a. ske ved at behandle alvorlige problemer satirisk. Eksempel: Ludvig Holberg: „Jeppe på bjerget" i 1600 og IVOO-taflet, HØRESPIL Hørespil er også bygget op med replikker, men i modsætning t i l skuespillet kan publikum ikke se, hvad der foregår på scenen. Det er derfor vigtigt, at indholdet i hørespillet bygger på forestillingsevnen, eller at replikkerne direkte eller indirekte fortæller, hvad der sker, I mange hørespil indgår også lydeffekter, f.eks. en dør går op, en kop tabes på gulvet eller lyden af stormvejr. 21 Milj økar akteristik skab mellem dem, eller bagtaler og sladrer de om hinanden? Hvordan Ved en miljøkarakteristik forstås en beskrivelse af de forhold og omgivelser, personen lever i . Handlingen i den tekst, du læser, foregår i et eller fiere miljøer. N å r du skal give en beskrivelse af forholdene, kan du prøve at undersøge, om du i teksten kan finde besvarelser på nogle af følgende spørgsmål. Hvordan er boligforholdene? Fortælles der noget i teksten om, hvorvidt personen lever i by eller på land? Er der oplysninger om, at boligen er et hus eller en lejlighed? Får du indtryk af, om del er luksus eller fattigdom, som præger boligen'.' Beskrives hjemmets indretning med møbler, nips eller kunst? Får du et indtryk af, om hjemmet er hyggeligt eller koldt og upersonligt? er samfundsforholdene? Får du noget at vide om, hvilket land historien foregår i? Får du oplysninger om de sociale, politiske eller økonomiske forhold i landet? Fortælles der noget om de religiøse forhold, eller er der oplysninger om trosretning? Fremgår det af teksten, hvilken opførsel, der forventes af borgerne, hvad der er tilladt eller forbudt? Hvilke holdninger findes over for anderledes tænkende? Hvilken Hvordan er tid beskriver teksten? Kan du ud fra teksten slutte, om det er fortid, nutid eller fremtid? Er der oplysninger, som direkte peger på et bestemt år eller en bestemt tidsperiode? menneskene? Hvordan behandles personen eller personerne af sine medmennesker'^ Hvordan taler de til eller om hinanden'^ Får du indtryk af, om der er tale om et arbejdermiljø, et borgerligt miljø eller et akademikermiljø? Hvordan forløber personernes samvær? Får du oplysninger om, at de kommer hinanden ved, er der tryghed, accept og fælles22 23 Personkarakteristik Ved en personkarakteristik forstås en beskrivelse af en person. Beskrivelsen kan være: positiv (rosende) negativ (nedsættende) neutral (saglig, objektiv) I de tekster, du læser, kan du ofte finde oplysninger, som kan besvare nogle af følgende spørgsmål. Hvordan ser personen ud? Står der i teksten noget om, at det er en dreng eller pige, mand eller kvinde? Er der f.eks. oplysninger om hårfarve eller hudfarve? Får du noget at vide om personens kropsbygning, er der misdannelser? Svarer udseendet til alderen, eller virker vedkommende ældre eller yngre end sin alder? Hvordan ser tøjet ud? Kan du finde steder i teksten, som fortæller, om det er modepræget eller gammeldags t ø j , er det snavset eller rent? Er personen pertentlig i sin påklædning, eller er han/hun hgeglad med, hvordan tøjet sidder? Hvordan er personen? Kan du finde oplysninger i teksten, som fortæller dig noget om personens intelligens? Er han klog eller dum, er der noget han er dygtig til? Tænker han kun på sig selv, eller tager han hensyn til andre? Kan du finde tillægsord, som præcist fortæller dig noget om personen f.eks. naiv, godmodig, doven? Væremåde Er personen venlig og i m ø d e k o m m e n d e over for andre, eller er han sur, gnaven og negativ? Fortælles der noget om, hvordan personen reagerer, når andre trænger til hjælp? Er der oplysninger i teksten, som giver dig et indtryk af, om personen gerne vil bestemme over andre, eller lader han ofte andre tage beslutningerne for sig? Kan du finde eksempler på, hvordan personen reagerer følelsesmæssigt i forskellige situationer? Holdninger Giver teksten dig oplysninger om, hvilke holdninger personen har til religion eller politik? Hvordan opfatter han samfundet, skolen, forældre eller søskende? Får du noget at vide om, hvad han synes om mennesker, som kommer fra andre miljøer, eller som ser anderledes ud? I det følgende bruges ordet han om personer af begge køn. 24 25 Hvordan opfatter personen sig selv? Direkte og indirekte personkarakteristik Er personen tilfreds eller utilfreds med sig selv? Er der eksempler i teksten på, om personens selvopfattelse er realistisk, eller prøver han at bilde sig selv ind, at han er klogere, dygtigere eller smukkere, end han er':' Prøver han at ændre noget ved sig selv eller leve op til et højere mål? En personkarakteristik kan være direkte, d,v,s. at forfatteren skriver lige ud, hvordan personen ser ud, hvordan han er, og hvilken opfattelse han har af sig selv og sine omgivelser. Hvordan (H. C. Branner: „De tre musketerer") 1900-tallet I s. 80. opfatter andre personen? Er der eksempler i teksten, som fortæller dig om andre gerne vil være sammen med vedkommende, eller søger de helst at undgå ham? Er han accepteret, eller bliver han anset for at være én, man skal holde sig fra? Beundrer andre ham, eller ser de ned på ham? Er der forskel på, hvordan han opfattes i skolen eller på arbejdspladsen og i privatlivet? Hvordan opfatter du personen? De oplysninger, du har fået om personen, kan måske give dig et indtryk af, om det er en person, du bryder dig om eller ej. Der kan være noget ved personens væremåde eller holdninger, du sympatiserer med, mens du i andre sammenhænge er negativt stemt over for personen. Prøv med dine egne ord at give en beskrivelse af, hvordan du opfatter personen. 26 Eksempel: „Jeg var dengang en bleg, kalveknæet dreng med udstående ører og et hoved så hvidt og glat som et æg Forfatteren kan også vælge at lade os få noget at vide om personerne gennem det, de siger, eller det, de gør. Når personerne karakteriseres på denne måde kaldes det en indirekte personkarakteristik. Eksempel: „Sæt dog den spand fra Dem, siger han utålmodigt, og forvirret slipper hun osse skrubben, der falder om med et brag ..." (Tove Ditlevsen: „Barndommens 1900-tallet 1 s. 106. gade") Forfatteren kan bruge både direkte og indirekte personkarakteristik i samme tekst. 27 Synsvinkel „En sag kan ses fra flere sider" siger man ofte. En liandling eller en begivenhed i en tekst kan også ses fra flere sider eller synsvinkler. Men det er forfatteren, som beslutter sig for, hvilken person i historien som skal fortælle os, hvad han oplever. Forfatteren og fortælleren behøver altså ikke være samme person. Forfatteren kan vælge at placere sin fortæller på forskellig måde, og når du skal bestemme synsvinklen, skal du finde frem t i l , hvorfra fortælleren videregiver sit stof. Den alvidende Jeg-fortælleren Handlingen fortælles fra jeg-et. V i får at vide, hvad han hører, siger, oplever, føler og tænker, men vi ved ikke, hvad der foregår bag hans ryg. V i ved ikke, hvad de andre personer i historien foretager sig, når jeg-fortælleren ikke er til stede, eller hvad de tænker. Man må ikke forveksle forfatteren og fortælleren, selv om der bruges ordet „jeg". Fortælleren kan være en opdigtet (fiktiv) person. Eksempel: Jeg sneg mig langs muren og holdt øje med de mørke skikkelser ved indgangen til parken. Det var ikke retfærdigt, at jeg skulle befinde mig i denne situation og bitterheden voksede inden i mig. Nu talte de nok om mig, men jeg var ligeglad. fortæller Han/hun Fortælleren ved, hvad de forskellige personer i teksten føler, tænker og mener. Han fortæller om den handling, der foregår nu, men kan måske også forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Eksempel: De sagde farvel og gik ned ad trappen. Hun tænkte på, at det var godt besøget var overstået, men han var ked af at de allerede skulle tage afsked. Hjemme ventede forældrene spændt, og om lidt skulle de referere dagens hændelser. 28 fortæller Fortælleren gemmer sig skiftevis bag en af tekstens personer og fortæller handlingen, som vedkommende oplever den. Få den måde får læseren også at vide, hvordan de andre personer i historien opfatter fortælleren. V i får ikke noget at vide om fremtiden, som ved den alvidende fortæller. Eksempel: Han så nu ud, som om han nød situationen, og hun besluttede sig for at ignorere ham resten af dagen. Han smilede, mens han forklarede de andre, hvad der var sket, og tænkte, at hun var alt for nærtagende. 29 Observator Motiv Her er fortælleren neutral. Han udtrykker ikke sine egne meninger om det, han ser, men fortæller kun, hvad han ser. Han fungerer som et kamera og registrerer kun ansigtsudtryk, mimik og handling. Eksempel: De løb forbi kirken og standsede ikke før, de nåede skovbrynet. Her lagde de sig i græsset, og mens hun lukkede øjnene og slappede af, undersøgte han såret på hendes ben. Forfatterkommentarer 1 nogle tekster kommer forfatteren ind med sine egne meninger. Det er altså ikke fortælleren, som tænker, men forfatteren som gerne \ ' i l fortælle læseren sin egen mening i en bestemt anlednmg. 30 Ordet motiv betyder bevæggrund. D u kender sikkert ordet fra kriminalbøger eller film, hvor efterforskningen søger at klarlægge, hvilket motiv den mistænkte havde for at begå den kriminelle handling. I litteraturen er motivet ofte tidløst. Det kan altså være problemer, som altid har eksisteret. Det kan f.eks. være ulykkelig kærlighed, ønsket om at opnå den højeste lykke eller kampen mellem det gode og det onde. Når du læser en tekst, kan du prøve at finde ud af, om der er en bestemt bevæggrund for personernes opførsel eller handling.Det kan måske være en hjælp for dig at stille spørgsmålet: „Hvorfor gør personerne, som de gør?" Prøv også om du kan finde ud af, om problemet eller konflikten er tidløs, er det et problem, som altid har eksisteret? 31 Tema Hensigt Ordet tema betyder emne eller grundtanke. Du har måske prøvet at læse flere tekster, som på forskellig måde behandler samme enmc. Ofte vil det være tekster med forskellige vurderinger af emnet, og derfor kan der nemt blive tale om modsatrettede opfattelser, I temalæsnmg vil du derfor kunne mode begreber som krig - fred, alene - sammen, tabere - vindere. Når du skal finde tekstens tema, skal du altså ikke blot finde den idé eller det emne, som behandles, men også den \urdering teksten giver af emnet. Det kan måske være en hjælp for dig at spørge: „Hvilken modsætning er teksten bygget op over?" Når en forfatter skriver en tekst vil han som regel meddele et budskab til læseren. Det kan være en oplevelse, han har haft, og som giver ham lyst til at skrive, eller det kan være et problem, han synes er væsentligt at beskrive. Når du skal finde ud af, hvad der er hensigten med teksten, kan du spørge, hvilket budskab forfatteren ønsker at v i d e r e b r i n g e D e t er muligt, forfatteren også gi\cr et løsningsforslag på tekstens problem, og ofte vil det være at linde i slutningen af novellen eller romanen. 32 3 Zallncr/Nagle A: li., Skriftsprog Sproget Skriftsproget har oftest længere sætninger. Der er variation i ordstilhngen og ordvalget, eventuelt bruges der fremmedord. Ofte er teksten skrevet i indirekte tale. Forfatteren vælger bevidst at bruge nogle sproglige virkemidler, for at få den stemning eller den indstilling frem han ønsker. D u kan først undersøge, om forfatteren har brugt talesprog eller skriftsprog. (Johannes V. Jensen: „Kongens fald") ISOO-tallet II s. 203. Talesprog Det er karakteristisk for talesproget, at sætningerne ofte er korte og måske afbrudte. Der bruges få fremmedord, men mange småord og gentagelser. Ofte er teksten skrevet i direkte tale. Eksempel: „Det er vel ikke urimeligt hvis en ung pige i vore dage ser sig lidt for," sa hun, „der er så mange slags mænd ..." „ H v o r d a n , sværmer Garlan ikke også for Dem?" Hun bed sig i læben, men tog sig hastigt i det: det satte mærker. „Det gør han vist ... Men oprigtigt talt så keder han mig ... Jeg håber ikke han har sagt noget til Dem ellers ... Det er ikke videre taktfuldt må jeg sige ... Men forresten har jeg tydeligt sagt ham at det er håbløst ..." (Haral Herdal: „Episode Eksempel: „Det var en råkold aften, hverken mørk eller lys, det regnede ikke, men luften var tyk af fugt. Kongen gik i færgen ved H ø n e b o r g slot tillige med en halv snes af sine mænd; det gik for sig i stilhed, kun indladningen af hestene forårsagede nogen tummel ..." Slang Når en forfatter vælger at bruge slangudtryk i teksten, er det for at give læseren mulighed for at opleve personerne, som de taler i det miljø, stykket handler om. Eksempel:„Vores forældre var venlige og tolerante, de blandede sig ikke medmindre vi bad om det, og de forstod hvad der var i vejen uden at skulle ha det klippet ud i pap. V i havde tit nogle af deres venner og kollegaer boende når de var gået ned med flaget ... (Dan Turell: „Hjemme hos os") 1900-tallet IV s. 128. med perspektiv") 1900-tallet Is. 52. 34 35 Dialekt Det er især i de ældre tekster du kan finde dialekt. Forfatterne bruger det sprog, som blev talt i deres egn og giver derved læseren et bedre mdtryk af befolkningen og miljøet. D u har sikkert hørt plader indsunget af Niels Hausgaard, som bevidst bruger dialekten til at få en ønsket stemning frem. Steen Steensen Blicher og Henrik Pontoppidan er blandt de ældre forfattere, som i fortællinger har brugt ord fra deres egnssprog. Eksempel: kommer der ikke en af dem - en fåredreng, der nys er klavret op af lyngtoppene - hæ! en af de kumphaner, der render omkring med et plat dos hoser i en tværssæk - dum hund! frier til vor datter med to stude og halvtredje ko - jo lur ham - stodder!" (St. Si. Blicher: „Hosekræmmeren") 1800-tallet I s. 76. Ordklasser tydning. Neutrale navneord kaldes denotationer. Ordene knøs, gut, knægt og lømmel leder tankerne i en bestemt retning. Navneord med medbetydning kaldes konnotationer. UDSAGNSORD Udsagnsord kan give teksten handling og bevægelse. Også her kan forfatteren vælge at bruge ord, som får læserens tanker i en bestemt retning. Det er ikke ligegyldigt, om forfatteren skriver „hun gik", eller om han bruger et af følgende udsagnsord: sjoskede, vandrede, spadserede, jokkede, trippede. TILLÆGSORD Tillægsordene kan gøre teksten beskrivende. Forfatteren kan bruge positive (rosende) tillægsord f.eks, yndig, smuk, pæn, nydelig negative (nedsættende) tillægsord f.eks, klodset, grim, dum, sjusket neutrale (saglige) tillægsord f.eks. sort hår, blå øjne. NAVNEORD Mange navneord giver ofte teksten præg af at være konkret. Men forfatteren kan vælge at bruge navneord, som leder vore tanker i en bestemt retning. Det er ikke ligegyldigt for vores opfattelse af teksten, hvilket af følgende navneord forfatteren vælger: dreng, knøs, gut, knægt, lømmel. Ordet dreng er et neutralt ord, der har ingen medbe36 37 Forfatterbaggrund Personlig mening Det kan være, at du kender forfatteren, som har skrevet den novelle, roman eller det digt, som du har læst. Eventuelt ved du, om han stadig lever. Forfatterne skriver ud fra den opvækst, de livsbetingelser og de påvirkninger, der var mulig i den t i d , de levede. Det kan give dig større forståelse af teksten, hvis du kender noget til forfatterens baggrund, og du vil have større mulighed for at forstå, hvad forfatteren vil meddele, hvis du f.eks. ved, om han selv er vokset op i det miljø, han beskriver. Skriv dine oplysninger om forfatteren ned og sammenlign dem med teksten. Som en afslutning på tekstgennemgangen kan du udtrykke din personlige mening. Er der noget i teksten, som har optaget dig? Synes du det ligner noget, du har læst før? Hvordan forholder du dig t i l budskabet i teksten? Kan du lide forfatterens m å d e at skrive på? Har du haft en oplevelse ved at læse teksten? 38 39 Forslag til tekstgennerfTgang Når du skal gennemgå en tekst, kan du gå frem efter følgende punkter. Det er ikke sikkert, du ud fra teksten kan besvare alle spørgsmålene. 1. HANDLINGSREFERAT; Skriv titel og forfatterens na\'n som overskrift til dine notater. Læs teksten igennem, slå evt. svære ord op i en ordbog og skri\' med stikord vigtige person- og stednavne ned. Referer kun det vigtigste i teksten. 2. KOMPOSITION; Undersøg om teksten er opbygget a. kronologisk (handlingen fortælles i den rækkefølge tingene sker). b. Flash back (handlingen springer tilbage i tid). c. Parallelle handlingsforløb (to handlingsforløb, som foregår samtidig). 3. GENREBESTEMMELSE; Er Er Er Er Er 4. teksten teksten teksten teksten teksten episk (Handlingspræget, fortællende)? skrevet i prosa (uden rim og rytme)? lyrisk (følelsesbetonet, stemningspræget)? skrevet som poesi (rim, rytme, vers)? dramatisk (egnet til opførelse)? MILJØKARAKTERISTIK; Hvordan er Hvordan er Hvordan er Hvilken tid Hvordan er 3. samfundsforholdene? boligforholdene? menneskene? beskriver teksten? personerne over for hinanden? PERSONKARAKTERISTIK; Hvordan Hvordan Hvordan Hvordan Hvordan Hvordan Hvordan ser personen ud? er personen? er personens væremåde? er personens holdninger? opfatter personen sig selv? opfatter andre personen? opfatter du personen? Er beskrivelsen af personen direkte, indirekte eller en blanding? 6. SYNSVINKEL; eller til faglitteraturen: (reklamer, billeder, artikler, kronikker, læserbreve, lovtekster, rapporter, opskrifter, leksika, ordbøger) Hvordan har forfatteren placeret fortælleren? a. Som den alvidende fortæller (personen ved, hvad de forskellige tænker og føler, hvad der foregår nu og i fremtiden)? b. Som jeg-fortæller (vi ved kun, hvad „jeg" sej, hører, føler og tænker, men ikke hvad der foregår bag „jeg"s ryg)? c. Som han/hun fortæller (fortælleren gemmer sig skifte- 40 4 Ziallncr/Nøgle Undersøg om teksten hører til skønlitteraturen: (romaner, noveller, eventyr, sagaer, sagn, myter, folkeviser, digte, sange, salmer, børnerim, remser, skuespil, hørespil) 41 vis bag en af tekstens personer)? d. Som observator (fortælleren fungerer som kamera og registrerer kun, hvad der kan ses)? e. Er der forfatterkommentarer':' 7. ' 12. PERSONLIG MENING: Hvad har optaget dig ved teksten? Har du før læst noget, som ligner? Hvordan forholder du dig til budskabet i teksten? Kan du lide forfatterens m å d e at skrive på? MOTIV: Hvilket motiv er teksten bygget op over? Hvad er bevæggrunden for personernes opførsel? 8. ( ; TEMA: Hvad er tekstens idé eller emne? Hvilken modsætning er der i teksten? 9. HENSIGT: Hvilket budskab ønsker forfatteren at viderebringe? 10. SPROGET: Hvilket sprog bruger forfatteren: a. talesprog (korte sætninger, få fremmedord, afbrydelser, direkte tale)'!' b. skriftsprog (længere sætninger, indirekte tale)? c. slang (gruppesprog)? d. dialekt (egnssprog)? e. navneord uden medbetydning (denotationer)? f. navneord med medbetydning (konnotationer)? g. positive tillægsord? h. negative tillægsord? i. neutrale tillægsord':' 11. | ] : i FORFATTERBAGGRUND: Hvad ved du om forfatterens baggrund? Kender forfatteren til det miljø, han beskriver? 42 4* 43
© Copyright 2024