Nøgle til litterære tekster

•ORFATTERE OG DERFS VÆRKER
Nøgle til litterære tekster
Lilian Zøllner
Gyldendal
Indhold
Nøgle til litterære tekster
© 1984 by Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A . S . , Copenhagen.
Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse
eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele
af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
lov om ophavsret.
FORORD
7
Omslagsillustration: Sven Enselmann
1. udgave 2. oplag er, bortset fra få rettelser,
et uændret optryk.
Bogen er sat med Times hos Satsform, Åbyhøj
HANDLINGSREFERAT
9
Læsning af en lekst 9
og trykt hos Nordisk Bogproduktion A . S . Haslev
KOMPOSITION
Printed in Denmark 1986
ISBN 87-00-50133-6
Pædagogisk konsulent: Torben Gregersen
I serien F O R F A T T E R E O G D E R E S VÆKKEK
foreligger:
Middelalderen - sagaer, folkeeventyr, folkeviser
1600 og 1700-tallet
1800-tallet I
1800-tallet I I
1900-tallet I
1900-tallet II
1900-tallet I I I
10
Kronologisk opbygning 10
Flash back 10
Parallelle handlingsforløb 10
G E N R E B E S T E M M E L S E 11
Prosa 14
Romaner 14
Noveller 15
Eventyr 15
Sagaer 16
SagnI myter 17
1900-tallet I V
Nøgle til litterære tekster
Lærervejledning
Lyrik 18
Digte 18
Sange 18
Salmer 19
Børnerim, remser 20
Folkeviser 20
Dramatik 21
Skuespil 21
Hørespil
Skriftsprog 35
Slang 35
Dialekt 36
21
MILJØKARAKTERISTIK
Hvordan er
Hvordan er
Hvordan er
Hvilken tid
22
boligforholdene? 22
menneskene? 22
samfundsforholdene? 23
beskriver teksten? 23
PERSONKARAKTERISTIK
24
Hvordan ser personen ud? 24
Hvordan er personen? 25
Væremåde 25
Holdninger 25
Hvordan opfatter personen sig selv? 26
Hvordan opfatter andre personen? 26
Hvordan opfatter du personen? 26
Direkte og indirekte personkarakteristik 27
SYNSVINKEL
28
Den alvidende fortæller 28
Jeg-fortælleren 29
Han/hun fortæller 29
Observator 30
Forfatterkommentarer 30
MOTIV
TEMA
31
32
HENSIGT
35
SPROGET
34
Talesprog 34
4
Ordklasser 36
Navneord 36
Udsagnsord 37
Tillægsord 37
FORFATTERBAGGRUND
PERSONLIG
MENING
38
39
FORSLAG T I L T E K S T G E N N E M G A N G
REGISTER
OG O R D F O R K L A R I N G
44
40
Handlingsreferat
Læsning
af en tekst
Når du læser en tekst igennem, er det en god idé at slå de
ord, du eventuelt ikke forstår, op i en ordbog. Det giver
dig en mulighed for at føle dig sikker på, hvad det er, du
refererer.
Endvidere kan du evt. skrive navne på personer ned
og med stikord angive, hvem de er. Handlingen kan også
skrives ned med stikord, specielt hvis der er tale om et
tidsforløb, f.eks. flere dage eller år, eller hvis handlingen
foregår på forskellige steder.
Når du skal referere teksten, behøver du ikke at fortælle
alle detaljer, men i første omgang kun beskæftige dig
med det vigtigste i teksten.
Som overskrift til dine notater kan du skrive titel og
forfatter. Det letter overblikket, hvis du senere skal bruge notaterne igen.
Komposition
Genrebestemmelse
Ordet komposition betyder sammensætning eller opbygning. Når du skal finde ud af, hvordan teksten er komponeret, kan du undersøge det tidsmæssige mønster. Forfatteren kan vælge at bygge sin historie op på flere
forskellige måder;
Genre betyder teksttype eller tekstart. Når du sidder
med en tekst foran dig, kan det hjælpe dig først at bestemme, hvilken genre teksten hører t i l . På denne m å d e
kan du bedre sammenligne den med andre tekster inden
for samme genre, og samtidig kan du bruge din viden om
de fællestræk, der er indenfor hver genre.
Allerførst kan du foretage en grovsortering. Er det en
opdigtet (fiktiv) tekst eller er det virkeligt, en skildring
af noget der er sket? Opdigtede tekster kaldes også fiktive tekster og hører til skønlitteraturen. Ikke opdigtede
tekster kaldes også sagprosa eller faglitteratur.
I nedenstående skema kan du se hvilken type tekster,
der hører t i l inden for skønlitteratur og faglitteratur.
Kronologisk
opbygning
Handlingen begynder på en bestemt tid og fortsætter i
den rækkefølge, tingene sker. Handlingen kan strække
sig over en dag, en måned eller år eller blot en enkelt
time. Den t i d , handlingen udspilles i , kaldes fortalt tid.
Flash
back
Flash back betyder glimtvis tilbageblik og er ofte blevet
brugt i kriminalfilm. D u har sikkert set film, som starter
med forbrydelsen for derefter at vise, hvad der skete før
forbrydelsen og derpå igen vender tilbage til opklaringsarbejdet. Romaner og noveller kan være bygget op, så
handlingen springer i tid. Forfatteren beskriver måske
en hændelse,som er foregået dage eller år tidligere, og
som giver læseren et indblik i personens tidhgere hv.
Parallelle
handlingsforløb
Læseren følger to parallelle handlingsforløb, som altså
foregår sideløbende.
10
11
Fiktive tekster
Ikke fiktive tekster
Fiktive tekster
Skønlitteratur
Faglitteratur sagprosa
Skønlitteratur
Romaner
Reklamer
Prosa
Lyrik
Dramatik
Billeder
Romaner
Noveller
Eventyr
Sagaer
Sagn/myter
Digte
Sange
Salmer
Børnerim/remser
Folkeviser
Skuespil
Hørespil
Noveller
• episk
Eventyr
Artikler
Sagaer
Kronikker
Sagn/myter
Læserbreve
Folkeviser
Digte
Sange
Lovtekster
lyrisk,
• poesi, vers
Rapporter
Opskrifter
Salmer
Leksika
Børnerim/remser
Ordbøger
Skuespil
Hørespil
dramatisk
I det følgende beskæftiger vi os udelukkende med de
skønlitterære tekster.
Når du arbejder videre med genrebestemmelsen kan du
igen foretage en grovsortermg. Er der f.eks. rim eller
rytme i teksten, eller er det en handlingspræget tekst? Er
der replikskifte i teksten, egner teksten sig til opførelse
på en scene'? Følgende oversigt kan evt. hjælpe dig dl at
foretage en gro\'sortering:
Et fællestræk for romaner, noveller, eventyr, sagaer og
sagn er, at teksten er handlingspræget og fortællende. En
sådan tekst kaldes episk. Der er ingen r i m , rytme eller
vers, men formen er helt f r i . En sådan måde at skrive på
kaldes prosa.
Den næste gruppe, som er digte, salmer, sange, børnerim og folkeviser er ofte følelsesbetonet eller stemningspræget. En sådan tekst kaldes lyrisk. Formen er ofte
bunden af r i m , rytme eller vers og kaldes poesi.
Den sidste gruppe indeholder skuespil og hørespil. Et
fællestræk for denne gruppe er repHkskifte, og at teksten
ofte egner sig til at bhve opført på en scene i tv-teatret
eller i radioen. En sådan tekst kaldes dramatisk.
Knækprosa er betegnelsen for digte uden rim og rytme.
Et stykke prosa, hvor linierne knækkes over så de får
digtets form. Vita Andersen bruger bl.a. denne form i
sin digtning. Se 1900-tallet I V side 110 „Gammelmandsbarn".
12
13
Prosa
Er den tekst, du sidder med episk, kan du lede efter andre fællestræk, som kan hjælpe dig til at bestemme, om
det f.eks. er en roman eller en novelle.
være hovedpersoner i nogle af hans romaner f,eks, „Fiskerne" og „Daglejerne", Sådanne romaner kaldes kollektiv-romaner.
Inden for de sidste år er der skrevet en del romaner,
hvori forfatteren offentliggør sit eget privatliv. Disse romaner kaldes bekendelses-romaner.
ROMANER
I romanerne lærer vi ofte en eller to personer godt at
kende. V i følger dem på godt og ondt og får et grundigt
indblik i deres tanker og følelsesliv. V i kan følge dem fra
sted til sted gennem lang tid - måske et helt liv. De fleste
romaner handler om et forløb, og ofte er det et menneskes skæbne, vi følger. Undertiden kan en roman være så
spændende, at man har svært ved at lægge bogen fra sig,
det kan måske skyldes, at det man læser om bliver „virkeligt", at man identificerer sig med personerne.
I romanerne er der plads til at sætte problemer under
debat, og ofte er det personerne i bogen, som bliver talerør for forskellige holdninger og argumenterer ud fra
deres syn på problemet. Handler romanen om menneskelige problemer, kan den være aktuel i flere generationer.
Nogle forfattere skriver en roman, som mere eller
mindre bygger på deres eget liv. Det kaldes en selvbiografisk roman, og som eksempel kan nævnes Karen
Blixens „Den afrikanske farm".
Nogle romaner er bygget op over et historisk forløb
eller en historisk begivenhed. Denne type romaner kaldes historiske romaner. Johannes V. Jensens „Kongens
fald" er et eksempel på en historisk roman, som også
indeholder et psykologisk problem,
Hans Kirk valgte at lade en hel gruppe mennesker
14
NOVELLER
En novelle er kortere end en roman. Den er ofte bygget
op omkring en bestemt hændelse eller en bestemt dag,
og VI ved fra starten, hvem personerne er, hvorledes de
ser ud, hvor vi befinder os og hvornår. Handlingen
strækker sig som regel over kort t i d , en enkelt time eller
en enkelt dag, og slutningen kan ofte være ret overraskende.
I de fleste ugeblade er der noveller. De fleste af disse
handler om kærlighed og er bygget op efter et ganske
bestemt mønster. Læseren får præsenteret personernes
udseende, væremåde og miljø i begyndelsen, så man
ved, hvem man skal have sympati for. Derefter opstår
der nogle forviklinger - en rival eller rivalinde kommer
ind 1 billedet - men alt ender lykkeligt til sidst. Denne
tvpe noveller hører med til det, man kalder triviallitteraturen.
EVENTYR
Eventyrene kan deles i to grupper: folkeeventyr og
kunsteventyr. Folkeeventyrene er en meget gammel
form for digtning og er oprindelig blevet fortalt fra mund
til mund over hele verden. Det samme eventyr findes i
mange forskellige versioner afhængig af, hvor i verden
15
det er blevet fortalt.
Folkeeventyrene er bygget op omkring et ganske bestemt monster. V i følger helten eventyret igennem og får
i begyndelsen præsenteret hans hjemlige situation, dernæst drager han af sted for så igen at vende hjem.
Til eventyrets grundregler hører bl.a. indledningen,
som ofte er; ..Der var engang
Tallet tre går igen: tre
b r ø d r e , tre forsøg, ønsker eller prøvelser. Tallet to bruges ved modsætninger: den rige - den fattige, den gode den onde. stedmoderen - den forvandlede prinsesse.
I eventyrene er alt tilladt. Dyr kan tale, der optræder
overnaturlige væsener som hekse og trolde, elverfolk og
nisser. Eventyrene ender altid godt: den fattige får den
rige til sidst, og de lever lykkeligt i det hahc kongerige.
Folkeeventyrene har givet de fattige h å b , det gode
vinder altid over det onde, og ønskedrømmen går i opfyldelse.
Kunsteventyrene har i modsætning til folkeeventyrene
været nedskrevet fra begyndelsen, men mange af dem er
gendigtning af de gamle folkeeventyr. I kunsteventyrene
får ting som legetøj eller redskaber menneskelige egenskaber og kan bl.a. tale. H . C. Andersen er nok den
forfatter, vi først kommer i tanke om, når vi hører ordet
eventyr, men hans eventyr hører til kunsteventyrene.
Eksempel på folkeeventyr: „ G r å b e n " i „Middelalderen",
Eksempel på kunsteventyr: H . C. Andersen: „Gåseurten" i 1800-tallet 1.
S.JiG.AER
Sagaerne kendes p å indhold og stil. I de historiske sagaer
fortælles der bl.a. om konger og høvdinge fra Norge og
16
Island, samfundsforholdene og slægtsfejderne, mens
man i slægtssagaerne giver beskrivelser af personernes
udseende, væremåde og handlinger. V i følger deres liv
fra generation til generation og kender til deres d r ø m m e
og skæbne. V i hører om blodhævn mellem de forskellige
familier i både de historiske sagaer og slægtssagaerne.
Stilen er kort, alt overflødigt udelades, og ofte fornemmer man, at det er blevet nedskrevet, som det er fortalt.
Sagaerne blev nedskrevet i 1200-tallet,
I eventyrsagaerne kan man finde opdigtede personer,
som foretager sig overnaturlige ting. Stilen er ikke så
kort som i de historiske sagaer og slægtssagaerne, man
gør mere ud af at få en spændende historie ud af det.
Disse sagaer er først blevet nedskrevet omkring 1300-tallet efter at den norske konge indførte enevælde på Island.
Eksempel på en slægtssaga: „ G u n n a r på Hliderende'" i
„Middelalderen".
SAGN/MYTER
Du kan bl.a, kende et sagn på indholdet. Det er en fortælling om historiske personer, og ofte er sagnet knyttet
til en bestemt egn. Sagn behøver ikke være sande, men
kan blot være en god historie om en konge eller hærfører, I historietimerne har du måske hørt sagn fra gamle
dage.
De fortællinger, hvor der optræder guder og kæmper,
kaldes myter. Oprindelig har de nordiske myter handlet
om bl.a, guderne Odin og Thor, og gennem myterne har
man forsøgt at forklare naturens stærke kræfter Når det
var tordenvejr, forklarede man det med, at det var Thor,
:
Zollner/'Nøgle
17
som korte så stærkt med sine gedebukkevogn over himlen, at hjulene slog gnister. Odin repræsenterede visdommen og kunne give svar på mange ting.
Lyrik
lighed f.eks. konfirmation, bryllup eller fødselsdag.
Denne type sange kaldes brugsdigte elier lejlighedsdigte.
Til denne gruppe hører også spejdersange, salmer og
fædrelandssange.
Fædrelandssange er ofte en rosende omtale af fædrelandet. Samtidig handler den om de mennesker, der bor i
landet, deres nationalfølelse og samhørighed p.g.a. historie og kultur.
DIGTE
Indholdet i digte udtrykker meget ofte følelser, stemninger, tanker og oplevelser. I digte kan forfatteren med
meget få ord udtrykke nogle af de tanker, han har, og de
spørgsmål han f.eks. stiller til liv og død.
D u kan også kende et digt på formen. Linierne stilles
op så de f.eks. danner vers med rim.
Eksempel: „En dreng gik omkring i den store by
og følte sig ene og skuffet,
så traf han en pige, der var så sød,
som ingen han før havde truffet."
(Tove Ditlevsen: „Slangen i Paradiset")
1900-tallet I s. 115.
I digte er det almindeligt, at sproget er det samme som
talesproget, og passer det ikke ind i rytmen, kan man
undlade et ord eller to, eller man kan undlade at bøje
ordet.
Eksempel: N . F. S. Grundtvig: „Langt højere bjerge"
1800-tallet I .
SALMER
Salmer er brugsdigte og er skrevet til kirkelige handlinger. Salmernes indhold udtrykker ofte menighedens bøn
eller lovprisning mere end forfatterens personlige mening. Salmernes indhold knytter sig ofte til bestemte højtider f.eks. j u l , påske og pinse eller til bestemte kirkelige
handlinger f.eks. d å b , konfirmation, bryllup eller begravelse. Uanset hvilken højtidelighed salmerne er skrevet
til, er det kristne budskab dog det vigtigste.
Eksempler: Thomas Kingo: „Nu rinder solen op" i 1600
og 1700-tallet.
Hans Adolf Brorson: „Den yndigste rose er funden" i
1600 og 1700-tallet.
N.F.^S. Grundtvig: „Dejlig er den himmel blå" i 1800tallet I .
SANGE
En sang er et digt, hvortil der er sat melodi, så den kan
synges. Mange sange er skrevet til en bestemt festlig lej18
V
19
BØRNERIM,
REMSER
B ø r n e r i m eller remser behøver ikke have noget meningsfyldt indhold. Det kan blot være, at rytmen er god,
og ordene har en god klang. Mange børnerim bruges i
leg og går videre fra mund til mund.
Eksempel: „Okker, gokker, gummiklokker ..."
De fleste børnerim og remser har ukendt oprindelse og
bliver tilføjet nye variationer i takt med tiden.
FOLKEVISER
Folkeviserne kan du bl.a. kende på indholdet. De fortæller om adelens liv i 1200-tallet og er beregnet for sang og
dans. En forsanger har sunget de første linier, og resten
af deltagerne i kædedansen har sunget med på omkvædet. Man plejer at inddele folkeviserne i fire grupper:
ridderviser, trylleviser, historiske viser og
kæmpeviser.
Ridderviserne handler om adelens liv, slægtsfejder og
kærlighedskonflikter. Trylleviserne beskriver overnaturlige væsner som elverfolket og havtrolden. I trylleviserne
kan alt ske, de døde kan blive levende igen. og kærligheden besejrer selv den grusomste troldomskraft. De historiske viser handler om berømte personer og historiske
begivenheder, og i kæmpeviserne hører \ i om de gamle
guder og deres kampe.
Folkeviserne fortæller om adelens liv, og handlingen betyder mere end følelser og stemninger Derfor hører de
med til den episke digtning, men formen er bunden (folkeviserne er skrevet på vers). Denne form kaldes epos
20
(versfortælling) eller ballade.
Dramatik
SKUESPIL
I et skuespil kan du finde replikker og anvisninger på,
hvordan personerne skal stå eller gå på scenen. Skuespillet er skrevet for at blive opført på en scene, så tilskuerne får en fællesoplevelse.
Man skelner mellem tragedie og komedie. 1 tragedien
giver indholdet anledning til frygt og medhdenhed, mens
komediens indhold først og fremmest skal få folk t i l at
more sig. Dette kan bl.a. ske ved at behandle alvorlige
problemer satirisk.
Eksempel: Ludvig Holberg: „Jeppe på bjerget" i 1600 og
IVOO-taflet,
HØRESPIL
Hørespil er også bygget op med replikker, men i modsætning t i l skuespillet kan publikum ikke se, hvad der
foregår på scenen. Det er derfor vigtigt, at indholdet i
hørespillet bygger på forestillingsevnen, eller at replikkerne direkte eller indirekte fortæller, hvad der sker, I
mange hørespil indgår også lydeffekter, f.eks. en dør går
op, en kop tabes på gulvet eller lyden af stormvejr.
21
Milj økar akteristik
skab mellem dem, eller bagtaler og sladrer de om hinanden?
Hvordan
Ved en miljøkarakteristik forstås en beskrivelse af de
forhold og omgivelser, personen lever i .
Handlingen i den tekst, du læser, foregår i et eller fiere
miljøer. N å r du skal give en beskrivelse af forholdene,
kan du prøve at undersøge, om du i teksten kan finde
besvarelser på nogle af følgende spørgsmål.
Hvordan
er
boligforholdene?
Fortælles der noget i teksten om, hvorvidt personen lever i by eller på land? Er der oplysninger om, at boligen
er et hus eller en lejlighed? Får du indtryk af, om del er
luksus eller fattigdom, som præger boligen'.' Beskrives
hjemmets indretning med møbler, nips eller kunst? Får
du et indtryk af, om hjemmet er hyggeligt eller koldt og
upersonligt?
er
samfundsforholdene?
Får du noget at vide om, hvilket land historien foregår i?
Får du oplysninger om de sociale, politiske eller økonomiske forhold i landet? Fortælles der noget om de religiøse forhold, eller er der oplysninger om trosretning?
Fremgår det af teksten, hvilken opførsel, der forventes
af borgerne, hvad der er tilladt eller forbudt? Hvilke
holdninger findes over for anderledes tænkende?
Hvilken
Hvordan
er
tid beskriver
teksten?
Kan du ud fra teksten slutte, om det er fortid, nutid eller
fremtid? Er der oplysninger, som direkte peger på et bestemt år eller en bestemt tidsperiode?
menneskene?
Hvordan behandles personen eller personerne af sine
medmennesker'^ Hvordan taler de til eller om hinanden'^
Får du indtryk af, om der er tale om et arbejdermiljø, et
borgerligt miljø eller et akademikermiljø? Hvordan forløber personernes samvær? Får du oplysninger om, at de
kommer hinanden ved, er der tryghed, accept og fælles22
23
Personkarakteristik
Ved en personkarakteristik forstås en beskrivelse af en
person.
Beskrivelsen kan være:
positiv (rosende)
negativ (nedsættende)
neutral (saglig, objektiv)
I de tekster, du læser, kan du ofte finde oplysninger, som
kan besvare nogle af følgende spørgsmål.
Hvordan
ser personen
ud?
Står der i teksten noget om, at det er en dreng eller pige,
mand eller kvinde? Er der f.eks. oplysninger om hårfarve eller hudfarve? Får du noget at vide om personens
kropsbygning, er der misdannelser? Svarer udseendet til
alderen, eller virker vedkommende ældre eller yngre
end sin alder? Hvordan ser tøjet ud? Kan du finde steder
i teksten, som fortæller, om det er modepræget eller
gammeldags t ø j , er det snavset eller rent? Er personen
pertentlig i sin påklædning, eller er han/hun hgeglad
med, hvordan tøjet sidder?
Hvordan
er
personen?
Kan du finde oplysninger i teksten, som fortæller dig noget om personens intelligens? Er han klog eller dum, er
der noget han er dygtig til? Tænker han kun på sig selv,
eller tager han hensyn til andre? Kan du finde tillægsord,
som præcist fortæller dig noget om personen f.eks. naiv,
godmodig, doven?
Væremåde
Er personen venlig og i m ø d e k o m m e n d e over for andre,
eller er han sur, gnaven og negativ? Fortælles der noget
om, hvordan personen reagerer, når andre trænger til
hjælp? Er der oplysninger i teksten, som giver dig et indtryk af, om personen gerne vil bestemme over andre,
eller lader han ofte andre tage beslutningerne for sig?
Kan du finde eksempler på, hvordan personen reagerer
følelsesmæssigt i forskellige situationer?
Holdninger
Giver teksten dig oplysninger om, hvilke holdninger personen har til religion eller politik? Hvordan opfatter han
samfundet, skolen, forældre eller søskende? Får du noget at vide om, hvad han synes om mennesker, som kommer fra andre miljøer, eller som ser anderledes ud?
I det følgende bruges ordet han om personer af begge
køn.
24
25
Hvordan
opfatter personen
sig selv?
Direkte
og indirekte
personkarakteristik
Er personen tilfreds eller utilfreds med sig selv? Er der
eksempler i teksten på, om personens selvopfattelse er
realistisk, eller prøver han at bilde sig selv ind, at han er
klogere, dygtigere eller smukkere, end han er':' Prøver
han at ændre noget ved sig selv eller leve op til et højere
mål?
En personkarakteristik kan være direkte, d,v,s. at forfatteren skriver lige ud, hvordan personen ser ud, hvordan
han er, og hvilken opfattelse han har af sig selv og sine
omgivelser.
Hvordan
(H. C. Branner: „De tre musketerer")
1900-tallet I s. 80.
opfatter
andre
personen?
Er der eksempler i teksten, som fortæller dig om andre
gerne vil være sammen med vedkommende, eller søger
de helst at undgå ham? Er han accepteret, eller bliver
han anset for at være én, man skal holde sig fra? Beundrer andre ham, eller ser de ned på ham? Er der forskel
på, hvordan han opfattes i skolen eller på arbejdspladsen og i privatlivet?
Hvordan
opfatter
du
personen?
De oplysninger, du har fået om personen, kan måske
give dig et indtryk af, om det er en person, du bryder dig
om eller ej. Der kan være noget ved personens væremåde eller holdninger, du sympatiserer med, mens du i andre sammenhænge er negativt stemt over for personen.
Prøv med dine egne ord at give en beskrivelse af, hvordan du opfatter personen.
26
Eksempel: „Jeg var dengang en bleg, kalveknæet dreng
med udstående ører og et hoved så hvidt og glat som et
æg
Forfatteren kan også vælge at lade os få noget at vide om
personerne gennem det, de siger, eller det, de gør. Når
personerne karakteriseres på denne måde kaldes det en
indirekte personkarakteristik.
Eksempel: „Sæt dog den spand fra Dem, siger han utålmodigt, og forvirret slipper hun osse skrubben, der falder om med et brag ..."
(Tove Ditlevsen: „Barndommens
1900-tallet 1 s. 106.
gade")
Forfatteren kan bruge både direkte og indirekte personkarakteristik i samme tekst.
27
Synsvinkel
„En sag kan ses fra flere sider" siger man ofte. En liandling eller en begivenhed i en tekst kan også ses fra flere
sider eller synsvinkler. Men det er forfatteren, som beslutter sig for, hvilken person i historien som skal fortælle os, hvad han oplever. Forfatteren og fortælleren behøver altså ikke være samme person. Forfatteren kan vælge
at placere sin fortæller på forskellig måde, og når du skal
bestemme synsvinklen, skal du finde frem t i l , hvorfra
fortælleren videregiver sit stof.
Den
alvidende
Jeg-fortælleren
Handlingen fortælles fra jeg-et. V i får at vide, hvad han
hører, siger, oplever, føler og tænker, men vi ved ikke,
hvad der foregår bag hans ryg. V i ved ikke, hvad de andre personer i historien foretager sig, når jeg-fortælleren
ikke er til stede, eller hvad de tænker. Man må ikke forveksle forfatteren og fortælleren, selv om der bruges ordet „jeg". Fortælleren kan være en opdigtet (fiktiv) person.
Eksempel: Jeg sneg mig langs muren og holdt øje med de
mørke skikkelser ved indgangen til parken. Det var ikke
retfærdigt, at jeg skulle befinde mig i denne situation og
bitterheden voksede inden i mig. Nu talte de nok om
mig, men jeg var ligeglad.
fortæller
Han/hun
Fortælleren ved, hvad de forskellige personer i teksten
føler, tænker og mener. Han fortæller om den handling,
der foregår nu, men kan måske også forudsige, hvad der
vil ske i fremtiden.
Eksempel: De sagde farvel og gik ned ad trappen. Hun
tænkte på, at det var godt besøget var overstået, men
han var ked af at de allerede skulle tage afsked. Hjemme
ventede forældrene spændt, og om lidt skulle de referere
dagens hændelser.
28
fortæller
Fortælleren gemmer sig skiftevis bag en af tekstens personer og fortæller handlingen, som vedkommende oplever den. Få den måde får læseren også at vide, hvordan
de andre personer i historien opfatter fortælleren. V i får
ikke noget at vide om fremtiden, som ved den alvidende
fortæller.
Eksempel: Han så nu ud, som om han nød situationen,
og hun besluttede sig for at ignorere ham resten af dagen. Han smilede, mens han forklarede de andre, hvad
der var sket, og tænkte, at hun var alt for nærtagende.
29
Observator
Motiv
Her er fortælleren neutral. Han udtrykker ikke sine egne
meninger om det, han ser, men fortæller kun, hvad han
ser. Han fungerer som et kamera og registrerer kun ansigtsudtryk, mimik og handling.
Eksempel: De løb forbi kirken og standsede ikke før, de
nåede skovbrynet. Her lagde de sig i græsset, og mens
hun lukkede øjnene og slappede af, undersøgte han såret på hendes ben.
Forfatterkommentarer
1 nogle tekster kommer forfatteren ind med sine egne
meninger. Det er altså ikke fortælleren, som tænker,
men forfatteren som gerne \ ' i l fortælle læseren sin egen
mening i en bestemt anlednmg.
30
Ordet motiv betyder bevæggrund. D u kender sikkert ordet fra kriminalbøger eller film, hvor efterforskningen
søger at klarlægge, hvilket motiv den mistænkte havde
for at begå den kriminelle handling. I litteraturen er motivet ofte tidløst. Det kan altså være problemer, som altid har eksisteret. Det kan f.eks. være ulykkelig kærlighed, ønsket om at opnå den højeste lykke eller kampen
mellem det gode og det onde.
Når du læser en tekst, kan du prøve at finde ud af, om
der er en bestemt bevæggrund for personernes opførsel
eller handling.Det kan måske være en hjælp for dig at
stille spørgsmålet: „Hvorfor gør personerne, som de
gør?" Prøv også om du kan finde ud af, om problemet
eller konflikten er tidløs, er det et problem, som altid har
eksisteret?
31
Tema
Hensigt
Ordet tema betyder emne eller grundtanke. Du har måske prøvet at læse flere tekster, som på forskellig måde
behandler samme enmc. Ofte vil det være tekster med
forskellige vurderinger af emnet, og derfor kan der nemt
blive tale om modsatrettede opfattelser, I temalæsnmg
vil du derfor kunne mode begreber som krig - fred, alene - sammen, tabere - vindere. Når du skal finde tekstens tema, skal du altså ikke blot finde den idé eller det
emne, som behandles, men også den \urdering teksten
giver af emnet. Det kan måske være en hjælp for dig at
spørge: „Hvilken modsætning er teksten bygget op
over?"
Når en forfatter skriver en tekst vil han som regel meddele et budskab til læseren. Det kan være en oplevelse,
han har haft, og som giver ham lyst til at skrive, eller det
kan være et problem, han synes er væsentligt at beskrive.
Når du skal finde ud af, hvad der er hensigten med
teksten, kan du spørge, hvilket budskab forfatteren ønsker at v i d e r e b r i n g e D e t er muligt, forfatteren også gi\cr et løsningsforslag på tekstens problem, og ofte vil det
være at linde i slutningen af novellen eller romanen.
32
3 Zallncr/Nagle
A:
li.,
Skriftsprog
Sproget
Skriftsproget har oftest længere sætninger. Der er variation i ordstilhngen og ordvalget, eventuelt bruges der
fremmedord. Ofte er teksten skrevet i indirekte tale.
Forfatteren vælger bevidst at bruge nogle sproglige virkemidler, for at få den stemning eller den indstilling frem
han ønsker. D u kan først undersøge, om forfatteren har
brugt talesprog eller skriftsprog.
(Johannes V. Jensen: „Kongens fald")
ISOO-tallet II s. 203.
Talesprog
Det er karakteristisk for talesproget, at sætningerne ofte
er korte og måske afbrudte. Der bruges få fremmedord,
men mange småord og gentagelser. Ofte er teksten skrevet i direkte tale.
Eksempel: „Det er vel ikke urimeligt hvis en ung pige i
vore dage ser sig lidt for," sa hun, „der er så mange slags
mænd ..."
„ H v o r d a n , sværmer Garlan ikke også for Dem?"
Hun bed sig i læben, men tog sig hastigt i det: det satte
mærker.
„Det gør han vist ... Men oprigtigt talt så keder han
mig ... Jeg håber ikke han har sagt noget til Dem ellers
... Det er ikke videre taktfuldt må jeg sige ... Men forresten har jeg tydeligt sagt ham at det er håbløst ..."
(Haral Herdal: „Episode
Eksempel: „Det var en råkold aften, hverken mørk eller
lys, det regnede ikke, men luften var tyk af fugt. Kongen
gik i færgen ved H ø n e b o r g slot tillige med en halv snes af
sine mænd; det gik for sig i stilhed, kun indladningen af
hestene forårsagede nogen tummel ..."
Slang
Når en forfatter vælger at bruge slangudtryk i teksten, er
det for at give læseren mulighed for at opleve personerne, som de taler i det miljø, stykket handler om.
Eksempel:„Vores forældre var venlige og tolerante, de
blandede sig ikke medmindre vi bad om det, og de forstod hvad der var i vejen uden at skulle ha det klippet ud
i pap. V i havde tit nogle af deres venner og kollegaer
boende når de var gået ned med flaget ...
(Dan Turell: „Hjemme
hos os")
1900-tallet IV s. 128.
med perspektiv")
1900-tallet Is. 52.
34
35
Dialekt
Det er især i de ældre tekster du kan finde dialekt. Forfatterne bruger det sprog, som blev talt i deres egn og
giver derved læseren et bedre mdtryk af befolkningen og
miljøet. D u har sikkert hørt plader indsunget af Niels
Hausgaard, som bevidst bruger dialekten til at få en ønsket stemning frem. Steen Steensen Blicher og Henrik
Pontoppidan er blandt de ældre forfattere, som i fortællinger har brugt ord fra deres egnssprog.
Eksempel:
kommer der ikke en af dem - en fåredreng, der nys er klavret op af lyngtoppene - hæ! en af de
kumphaner, der render omkring med et plat dos hoser i
en tværssæk - dum hund! frier til vor datter med to stude
og halvtredje ko - jo lur ham - stodder!"
(St. Si. Blicher:
„Hosekræmmeren")
1800-tallet I s. 76.
Ordklasser
tydning. Neutrale navneord kaldes denotationer.
Ordene knøs, gut, knægt og lømmel leder tankerne i
en bestemt retning. Navneord med medbetydning kaldes
konnotationer.
UDSAGNSORD
Udsagnsord kan give teksten handling og bevægelse.
Også her kan forfatteren vælge at bruge ord, som får
læserens tanker i en bestemt retning. Det er ikke ligegyldigt, om forfatteren skriver „hun gik", eller om han bruger et af følgende udsagnsord: sjoskede, vandrede, spadserede, jokkede, trippede.
TILLÆGSORD
Tillægsordene kan gøre teksten beskrivende. Forfatteren
kan bruge
positive (rosende) tillægsord f.eks, yndig, smuk, pæn,
nydelig
negative (nedsættende) tillægsord f.eks, klodset, grim,
dum, sjusket
neutrale (saglige) tillægsord f.eks. sort hår, blå øjne.
NAVNEORD
Mange navneord giver ofte teksten præg af at være
konkret. Men forfatteren kan vælge at bruge navneord,
som leder vore tanker i en bestemt retning. Det er ikke
ligegyldigt for vores opfattelse af teksten, hvilket af følgende navneord forfatteren vælger:
dreng, knøs, gut, knægt, lømmel.
Ordet dreng er et neutralt ord, der har ingen medbe36
37
Forfatterbaggrund
Personlig mening
Det kan være, at du kender forfatteren, som har skrevet
den novelle, roman eller det digt, som du har læst. Eventuelt ved du, om han stadig lever. Forfatterne skriver ud
fra den opvækst, de livsbetingelser og de påvirkninger,
der var mulig i den t i d , de levede. Det kan give dig større
forståelse af teksten, hvis du kender noget til forfatterens baggrund, og du vil have større mulighed for at forstå, hvad forfatteren vil meddele, hvis du f.eks. ved, om
han selv er vokset op i det miljø, han beskriver.
Skriv dine oplysninger om forfatteren ned og sammenlign dem med teksten.
Som en afslutning på tekstgennemgangen kan du udtrykke din personlige mening. Er der noget i teksten, som
har optaget dig? Synes du det ligner noget, du har læst
før? Hvordan forholder du dig t i l budskabet i teksten?
Kan du lide forfatterens m å d e at skrive på? Har du haft
en oplevelse ved at læse teksten?
38
39
Forslag til tekstgennerfTgang
Når du skal gennemgå en tekst, kan du gå frem efter
følgende punkter. Det er ikke sikkert, du ud fra teksten
kan besvare alle spørgsmålene.
1.
HANDLINGSREFERAT;
Skriv titel og forfatterens na\'n som overskrift til dine
notater. Læs teksten igennem, slå evt. svære ord op i en
ordbog og skri\' med stikord vigtige person- og stednavne ned. Referer kun det vigtigste i teksten.
2.
KOMPOSITION;
Undersøg om teksten er opbygget
a. kronologisk (handlingen fortælles i den rækkefølge
tingene sker).
b. Flash back (handlingen springer tilbage i tid).
c. Parallelle handlingsforløb (to handlingsforløb, som
foregår samtidig).
3.
GENREBESTEMMELSE;
Er
Er
Er
Er
Er
4.
teksten
teksten
teksten
teksten
teksten
episk (Handlingspræget, fortællende)?
skrevet i prosa (uden rim og rytme)?
lyrisk (følelsesbetonet, stemningspræget)?
skrevet som poesi (rim, rytme, vers)?
dramatisk (egnet til opførelse)?
MILJØKARAKTERISTIK;
Hvordan er
Hvordan er
Hvordan er
Hvilken tid
Hvordan er
3.
samfundsforholdene?
boligforholdene?
menneskene?
beskriver teksten?
personerne over for hinanden?
PERSONKARAKTERISTIK;
Hvordan
Hvordan
Hvordan
Hvordan
Hvordan
Hvordan
Hvordan
ser personen ud?
er personen?
er personens væremåde?
er personens holdninger?
opfatter personen sig selv?
opfatter andre personen?
opfatter du personen?
Er beskrivelsen af personen direkte, indirekte eller en
blanding?
6.
SYNSVINKEL;
eller til faglitteraturen:
(reklamer, billeder, artikler, kronikker, læserbreve, lovtekster, rapporter, opskrifter, leksika, ordbøger)
Hvordan har forfatteren placeret fortælleren?
a. Som den alvidende fortæller (personen ved, hvad de
forskellige tænker og føler, hvad der foregår nu og i
fremtiden)?
b. Som jeg-fortæller (vi ved kun, hvad „jeg" sej, hører,
føler og tænker, men ikke hvad der foregår bag „jeg"s
ryg)?
c. Som han/hun fortæller (fortælleren gemmer sig skifte-
40
4 Ziallncr/Nøgle
Undersøg om teksten hører til skønlitteraturen:
(romaner, noveller, eventyr, sagaer, sagn, myter, folkeviser, digte, sange, salmer, børnerim, remser, skuespil, hørespil)
41
vis bag en af tekstens personer)?
d. Som observator (fortælleren fungerer som kamera og
registrerer kun, hvad der kan ses)?
e. Er der forfatterkommentarer':'
7.
'
12.
PERSONLIG
MENING:
Hvad har optaget dig ved teksten?
Har du før læst noget, som ligner?
Hvordan forholder du dig til budskabet i teksten?
Kan du lide forfatterens m å d e at skrive på?
MOTIV:
Hvilket motiv er teksten bygget op over?
Hvad er bevæggrunden for personernes opførsel?
8.
(
;
TEMA:
Hvad er tekstens idé eller emne?
Hvilken modsætning er der i teksten?
9.
HENSIGT:
Hvilket budskab ønsker forfatteren at viderebringe?
10.
SPROGET:
Hvilket sprog bruger forfatteren:
a. talesprog (korte sætninger, få fremmedord, afbrydelser, direkte tale)'!'
b. skriftsprog (længere sætninger, indirekte tale)?
c. slang (gruppesprog)?
d. dialekt (egnssprog)?
e. navneord uden medbetydning (denotationer)?
f. navneord med medbetydning (konnotationer)?
g. positive tillægsord?
h. negative tillægsord?
i. neutrale tillægsord':'
11.
|
]
:
i
FORFATTERBAGGRUND:
Hvad ved du om forfatterens baggrund?
Kender forfatteren til det miljø, han beskriver?
42
4*
43