POL INTRO JT 07
Grundkursus i Politologi Policy processer og offentlig forvaltning Jacob Torfing Institut for Samfund og Globalisering Hvad er policy? u Politik bliver først vedkommende for borgerne, når politiske beslutninger bliver til policy, der påvirker deres liv u Policy er en koordineret strategi for offentlig problemløsning: – Defineres som en række indbyrdes forbundne handlinger, der har en fælles retning u Hugh Heclo: – ’Policy is a course of action and inaction rather than specific decisions and actions’ To former for policy-analyse u Analysis of policy – Deskriptiv og analytisk – Forskere der søger at forklare udviklingen og resultatet af en bestemt policy u Analysis for policy – Præskriptiv og pragmatisk – Eksperter der søger at formulere en policy, der kan løse bestemte problemer Policy-processen u Policy skabes igennem en policy-proces: – Kobler problemer, løsninger, aktører og institutionelle arenaer – Har udstrækning i tid og rum u Input omsættes til output og outcome, der giver feedback u Policy-processens faser: – Policy-initiering (mange aktører) – Policy-formulering (få aktører) – Policy-implementering (få aktører) – Policy-evaluering (mange aktører) u Ikke en lineær, men en cirkulær proces med mange spring og feedback loops Policy-initiering u Handler om at sætte den politiske dagsorden ved at identificere, anerkende, definere og ’frame’ problemer u Eksempel: arbejdsløshed konjunkturel eller strukturel Analyse af policy-initiering u Policy-problemer kan komme: – Fra oven: politiske ledere eller embedsværk – Fra neden: partier, organisationer eller medier – Ude fra: krige, kriser, eller kritiske rapporter – Fra anticipering af fremtiden: jf. velfærdsstaten u Problemer er ikke i sig selv nok. Der skal også være policy-entreprenører og beslutningsanledninger u Presser massemedierne politikerne eller bruger politikerne pressen? u For lidt input fører til stilstand og for meget input fører til overload Policy-formulering u Skal der overhovedet gøres noget? u Hvem skal formulere en ny policy? u Hvad er problemet og målsætningerne? u Hvilke løsningsmuligheder er der, og hvilken læsning skal vi vælge? u Eksempel: H1N1 virus Analyse af policy-formulering u Rationel-aktør model: – Cost-Benefit analyse mhp. maksimering af samfundsmæssig nytte – Kritisk modifikation: ’bounded rationality’ – Eksempel: trængselsproblemer u Inkremental beslutningsmodel: – Små ændringer og justeringer pba. feedback på tidligere beslutninger – Kritisk modifikation: ’mixed scanning’ – Eksempel: marginalbudgettering Analyse af policy-formulering u Bureaucratic politics: – Beslutninger er et resultat af magtkampe mellem offentlige organisationer og ansatte, der maksimerer egeninteresser – Kritisk modifikation: fra ‘budgetmaksimering’ til ’bureau-shaping’ – Eksempel: nedlæggelsen af amterne u Belief-system og diskursmodeller: – Policy formes af viden og forestillinger hos koalitioner af aktører, samt af diskurser der ’framer’ policy på bestemte måder – Eksempel: fra ’global warming’ til ’climate chaos’ Policy-implementering u Handler om, hvordan den vedtagne policy realiseres u Implementering kan ikke tages for givet u Eksempel: Femern forbindelse Analyse af policy-implementering u Top-down teorier (Pressman og Wildawsky): – Uoverensstemmelse mellem policy-målsætninger og det endelige resultat skyldes uklarhed, målforskydninger, modstand, samt manglende koordination, kontrol og ressourcer u Bottom-up teorier (Lipsky): – ’Street-level bureaucrats’ befinder sig i krydspres og benytter sig af afværgemekanismer: u Begrænsnings af efterspørgsel: køer u Rationering af service: creaming og parking u Automatisering af service: standardløsninger u Kontrol over klienterne: kategorisering u Kritisk modifikation: Backward mapping af implementeringsnetværk (Hjern og Hull) Policy-evaluering u Handler om at vurdere en policys indhold, funktion og resultater mhp. kritisk revision (‘performance management’) u Eksempel: brug af incitamenter i beskæftigelsespolitikken Analyse af policy-evaluering u Evaluering kan føre til terminering, status quo, policy-ændring eller up-scaling u Mange forskellige formål med evaluering: – Top-down kontrol med indsatsen – Decentral organisatorisk læring – Vurdering af fremtidige behov (forecast) – Symbolsk handling der legitimerer policy program Pause i 12 min. Dilemmaer i vurdering af policy u Policy-processen skal ikke bare vurderes teknisk ud fra effektivitet og efficiens u Policy skal også fremme: – Stabilitet og orden (responsivitet eller autoritet) – Velstand og velfærd (for de få eller de mange) – Sammenhængskraft (gennem inklusion eller eksklusion) – Demokratisering (policy lavet af folket eller for folket) u Arrows umulighedsteoreme: offentlig styring kan ikke på én og samme tid være demokratisk, effektiv og billig u Dilemmaer viser, at policy-processen er smaskfyldt af politik!! Hvad er offentlig forvaltning? u Den offentlige forvaltning spiller en afgørende rolle i policy-processen u Formelt set en del af den udøvende magt u Historisk blevet defineret som et embedsværk, et bureaukrati og et organisatorisk omdrejningspunkt for formulering og udførelse af offentlig politik og styring Offentlig eller privat? Offentlige sektor u u u u u u u Hierarki Budgetallokering Planlægning Offentlige goder Private sektor u u u u Konkurrence Markedsallokering Laissez faire Private goder Rapporter om ’government failure’ har opblødt skellet mellem offentlig og privat New Public Management: udlicitering, kundeorientering og strategisk ledelse (Hood, 1991) New Public Governance: samarbejde i netværk og partnerskaber, aktivt medborgerskab, og revision af målesystemer (Osborne, 2006) Politik og administration u Webers bureaukratimodel: hierarki, specialisering, regler og adskillelse af politik og administration u Sidste holder ikke længere: ki, – Politikere griber ind i forvaltningen – Embedsmændene agerer politisk u Svært at sige, hvem der har magten u Begge parter har vigtige ressourcer: – Politikere: demokratisk legitimitet, netværk og formel instruktionsbeføjelse – Embedsmænd: saglig ekspertise, lang erfaring, og kontakter til andre organisationer Samspilsmodeller 1. 2. 3. 4. 5. u u u Formelle parlamentariske styringskæde: politikere byder og embedsmænd lyder Landsbylivmodel: organisatorisk alliance Sektormodel: alliancer indenfor sektorer omfatter private organisationer Konkurrencemodel: politikere og embedsmænd kæmper om magten fra sag til sag Den administrative stat: komplekse styringsopgaver er ikke for amatører (dvs. politikere) Størst modsætning mellem 1. og 5. Kun konflikt i 4. Samspillet i DK er præget af komplementaritet Typer af embedsmænd Generalister Professionelle Opgaver Mål- og rammestyring Serviceproduktion og sagsbehandling Autoritetsgrundlag Hierarki Faglig viden Loyalitet Mod politisk ledelse Mod faglige normer Organisations- Saglig og ulidenskabelig kultur Vægt på kreativitet og lidenskab Forhold til omgivelserne Åben mod brugerne Distanceret Udfordringer til offentlige ledere u Styring i krydsfeltet mellem politikere og brugere u Styring på tværs af sektorer og niveauer u Etablering og styring af offentlig-privat samarbejde u Styring af rum for selvstyring u Håndtering af modstridende krav om dokumentation og innovation - Mere spændende at være offentlig leder en nogen sinde før…
© Copyright 2024