2015 kvindetri - Brøndby Triathlon Club

BRØNDBY TRIATHLON CLUB KVINDETRI
200m svømning – 20 km cykel – 4 km løb
Søndag d. 30. august 2015
For 22. gang afholder Brøndby Triathlon Club i samarbejde med Vestbad det hyggeligste og sjoveste
stævne, kun for kvinder og der er ekstra fine præmier til lodtrækning blandt alle deltagere fra vores
sponsorer.
Brøndby Triathlon Club har i samarbejde med Craft, Snow & Fun, Vestbad og en række andre
sponsorer hermed den glæde at invitere dig med til Europas største mini-triathlon – kun for kvinder.
Man behøver ikke være nogen jernkvinde for at deltage. Det eneste det kræver, er lidt vilje, en cykel
og hjelm og et par løbesko. Tag din veninde, arbejdskollega, mor eller søster med til nogle timers
sjovt og sundt samvær. Hvis I gerne vil starte sammen, skal I tilmelde jer sammen.
Stævnet afvikles i Brøndby med start- og målområde ved Vestbad, hvor svømningen også foregår.
Ruterne til cykel- og løbeturen foregår i lokalområdet omkring Vestbad, og er tydeligt afmærket.
Skulle der alligevel opstå tvivl undervejs, står mange frivillige hjælpere klar til at vise vej.
Der er masser af plads til tilskuere, så både mand, børn og veninder er velkomne til at hygge og
heppe ved start- og målområdet eller langs ruten.
Vi håber selvfølgelig på godt vejr og medvind på cykelstierne !
Tilmelding og betaling: www. Sporti.dk.
Mød os på Facebook – Brøndby Triathlon Club kvindetri.
Mødested/startsted: Vestbad, Nykær 26, 2605 Brøndby.
Mødetid: Starttid tilsendes ca. 7 dage inden stævnet. 1. starttid kl 10.00, og 2. starttid kl 10.10, og
så videre.
Distancer: 200m svømning (bassin 50m indendørs eller 25m udendørs), ca. 20 km cykling (tre
runder), og 4 km løb (rundstrækning). Kort over ruter og skiftezoner vil blive offentliggjort på
www.kvindetri.dk.
Deltagerpris: Kr 295 senest den 15 august 2015. Derefter kr 345 op til selve stævnedagen. Det er
muligt at tilmelde sig på stævnedagen mellem kl 8.30 og 9.30, såfremt der er flere pladser. HUSK
KONTANT betaling. Der er plads til max. 350 deltagere, så meld dig til i god tid !
Prisen inkluderer:
* Startnummer
* Lækker løbe tshirt fra Craft
* Deltagerpose med spændende produkter fra stævnets uundværlige sponsorer
* Chancen for at vinde spurt- og lodtrækningspræmier, doneret af stævnets sponsorer
Indtil 1. juli refunderes kr 100 ved afbud. Efter 1. juli refunderes ikke.
I tilfælde af force majeure (f.eks. stort skybrud i dagene op til stævnet), forbeholder vi os ret til at
afvikle stævnet på en anden måde – alternativt vil hver tilmeldt deltager automatisk blive tilmeldt
stævnet i 2016). Deltagergebyr vil ikke blive refunderet.
Alderskrav: Du skal være født før 2001.
Færdselsregler: Cykelhjelm er påbudt! Vis hensyn og følg færdselsreglerne og vær opmærksom på
henvisninger fra hjælpere på ruterne. Vi tillader ikke musik i ørene !
Forplejning: Væske i skiftezonen, i start- og målområdet samt halvvejs på løberuten. Ligeledes frugt
i målområdet.
Omklædning: Tæt ved skiftezonen i Vestbads normale omklædningsrum samt i et telt på
stævnepladsen. Her er der også mulighed for at skifte efter svømning og cykling – samt efter afvikling
af stævnet. Husk at tage bad før du skal svømme !
Kontaktperson: [email protected]