Referat generalforsamling 2015 - VSH

Vetterslev-Sandby og Høm Vandværk
Hømvej 14, Høm,
4100 Ringsted
Tlf.
Email:
Hjemmeside:
Bankkonto:
57643133 - 57643288
[email protected]
vsh-vand.dk
Jyske Bank. 5069-100017-3
Fax:
57643166
SENR.:
12774613
Referat generalforsamling
torsdag den
19. marts 2015 kl. 2000.
Generalforsamlingen blev i lighed med tidligere år afholdt i Vetterslev Forsamlingshus i
fortsættelse af Borgerforeningens maddag.
Der var i år tilmeldt 91 deltagere til spisning.
Formanden Hans-Kurt Hansen bød velkommen og udtrykte sin glæde over det store
fremmøde, hvorefter han gik over til dagsordenens
Punkt 1. Valg af dirigent og stemmetællere.
Jens Frilund, der blev foreslået af bestyrelsen blev uden modkandidat valgt med applaus.
Jens Frilund takkede for valget, hvorefter han konstaterede generalforsamlingen lovligt
indvarslet jfr. foreningens vedtægter. Frilund redegjorde for gældende regler for afvikling af
generalforsamling, herunder, at kun én person fra hver husstand er stemmeberettiget.
Der var 40 stemmeberettigede.
Herefter gennemgik Frilund dagsordenen og bemærkede hertil, at dagsordenens punkt 5
var indsat på fejl plads, men at det blev taget til efterretning, da det ikke ville få nogen
betydning.
Som stemmetællere blev valgt Tage Sørensen og Jørgen Jensen.
Punkt 2. Formandens beretning.
Formanden lagde ud med at udtrykke sin tilfredshed med afvigte år, hvor det udarbejdede
budget havde vist et underskud på 128.000,- kr., men det reelle underskud var kun på
6800,- kr. Samtidig var egenkapitalen steget fra 3.607.769 kr. til 3.635.798 kr.
Ændringer der bl.a. skyldtes, at vores værdipapirer er steget, vi har solgt vand til Sandby
Vandværk, og der har ikke været store udgifter på reparation på ledningsnet, hvor der var
budgetteret med 100.000,- kr., men kun brugt 41.000,- kr. Bestyrelsen har derfor besluttet,
at der ikke sker ændringer i taksterne i år.
1
Vi er fortsat lidt under 500 forbrugere i forsyningsområdet, og der er ikke kommet nye til i
afvigte år. Vi ser frem til, at der kommer gang i udstykningsarealerne i Høm og Vetterslev,
da vores vandværker uden problemer vil kunne forsyne 200-400 forbrugere mere.
Der er udpumpet 56.546 m³ til forbrugerne og indpumpet 59.487 m³, hvilket giver et svind
på ca. 4,94 % på ledningsnettet + det forbrug der går til skylning af filtre ca. 1125m³.
Der har i år været en lille besparelse i strømforbrug, hvilket skyldes, at vi kører med
natsænkning på udpumpningstryk, ligesom Bygadens vandværk lukkes helt om natten.
Bygadens Vandværk har dog kørt hele døgnet siden oktober grundet førnævnte leverance
til Sandby Vandværk.
Det har i år kostet 049 kr. pr. kwh mod sidste år 0,63 kr. pr. kwh.
Høm bliver i normaldrift i dagtimerne forsynet fra Bygadens Vandværk, hvor der udpumpes
med et tryk på 3,9 bar. Det blev den 13. februar i år hævet til 4,3 bar, da enkelte
forbrugere havde klaget over lavt vandtryk. Så alle i Høm har i dag et tryk på mindst 3 bar
ved vandhanerne.
I forbindelse med årsaflæsningen, der i år blev gennemført den 6. oktober, skete der en
lille fejl i forbindelse med indlæsning af målertal i regnskabssystemet, der betød, at de
enkelte forbrugere blev afkrævet forbrug på 6 dage mere end normalt. Aflæsningsåret går
fra 1. oktober til 31. september. Det får dog ingen betydning, idet det udlignes ved næste
års aflæsning, da denne vil bruge aflæsningstallene fra den 6. oktober.
Der har været flere forespørgsler om, hvad et normalt forbrug er. Det kan der selvsagt ikke
svares entydigt på, da det helt afhænger af, hvor mange personer der bor på matriklen.
En familie uden børn bruger i snit under 100m³ pr. år og en familie med børn bruger typisk
over 100m³ pr. år.
Flere har også spurgt vedr. vandets hårdhed.
Vandets hårdhed afhænger af, hvor meget calcium og magnesium der er i grundvandet,
hvilket udtrykkes i dH værdi.
Der er ingen krav til vandets hårdhed, men vejledende bør hårdheden ligge mellem 5 og
30 dH. Vores vand ligger på 12 dH.
Udgifter til telefon og internet stiger konstant, hvorfor vi har søgt tilbud fra anden udbyder.
Imidlertid var der usikkerhed om sikker forsyning til bl.a. vores alarmsystemer, hvilket
gjorde, at vi af sikkerhedsmæssige årsager blev hos den oprindelige udbyder, TDC.
Det er nødvendigt for at have en 100 % forsyningssikkerhed, at alarmsystemerne virker
optimalt.
Lovgivningen forpligter vandværket til at oplyse resultater af vandanalyser en gang om
året. Disse prøver kan ses op vandværkets hjemmeside: vsh-vand.dk eller på Jupiterdatabasen under ”tjek din vandkvalitet”. Vores prøver er alle meget fine. Der er ingen der
er i nærheden af grænseværdierne.
Vandanalyserne ses endvidere på bagsiden af den husstandsomdelte indkaldelse til
generalforsamling.
Vi er meget glade for de nye Kamstrup Vandmålere, der nu er opsat i hele
forsyningsområdet.
Udskiftningen blev foretaget af firmaet Alt i VVS v/Lars Hansen, Næstved, der havde det
bedste tilbud blandt 3 tilbudsgivere.
Det er nu muligt at tilkøbe et lille display til opsætning indendørs, så man hele tiden kan
følge sit vandforbrug. Prisen er 1000,- kr.
2
Der stilles hele tiden nye krav til drift af vandværker, hvilket bl.a. har betydet, at
vandværkspasseren har gennemgået kurser i drift og hygiejne, ligesom der bliver flere og
flere administrative krav, bl.a. krav om dokumentation for hvad der sker på vandværkerne,
vandprøver, reparationer, tilsyn, udarbejdelses af ledelsessystem m.m., som hele tiden
skal ajourføres.
Vandværkspasseren, der tillige er driftsansvarlig aflønnes herefter med 38.000,- kr. pr. år.
Der er ikke umiddelbart de store planer for det nye år. Kompressoren på Bygaden blev
udskiftet i januar måned, da den gamle kørte varm. Der undersøges om der skal monteres
ny flowmåler på Kildebæksvej, og på sigt skal vi undersøge mulighederne for en ny boring
i området, hvilket først kan ske når arbejdet med kortlægning af grundvandet er afsluttet.
Dertil kommer eventuelle uventede brud/skader på ledningsnettet.
Til slut vil jeg gerne rette en tak til vandværkspasser (Peter) og til kasserer (Lise). Det er
Lise der følger op på forbrugere, der ikke betaler, hvilket hun gør så effektivt, at jeg ikke
kan huske, hvornår vi sidst har sat penge til. Endvidere tak til den øvrige bestyrelse, til
vore sneryddere, der altid sørger for rene og saltede fortove, når sne er falden. Tak til
kritisk revisor Poul Nielsen, til revisor Jens Frilund og ikke mindst til vandværkets
forbrugere.
Formandens beretning blev efter klapsalver sat til diskussion, men ingen havde spørgsmål
til beretningen, hvorefter dirigenten kunne konstatere, at formandens beretning blev taget
til efterretning og godkendt.
Punkt 3. Det reviderede regnskab.
Lise gennemgik i hovedtallene det omdelte regnskab med resultatopgørelse.
En forbruger spurgte om det var de samme skyldnere der var problemer med hver gang,
da forbrugeren så mente der ”bare” kunne lukkes for vandet.
Lise meddelte hertil, at det normalt hjalp, når den pågældende skyldner fik en pædagogisk
snak med kassereren.
Det reviderede regnskab med årsrapport blev herefter godkendt med applaus.
Punkt 4. Budget for året 1. jan 2015 til 31. dec 2015.
Lise gennemgik i hovedtallene det omdelte budget, der uden bemærkninger blev godkendt
med applaus.
Punkt 5. Takstblad forelægges.
Lise og Hans-Kurt gennemgik til orientering det af Ringsted Kommune godkendte og
omdelte takstblad, hvor der kun var få ændringer, herunder forhøjelse af rykkergebyr, samt
almindelige pristalsreguleringer.
Punkt 6. Behandling af indkomne forslag.
Der var ingen indkomne forslag.
Punkt 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Dirigenten meddelte, at Hans-Kurt Hansen og Peter Kock var på valg for en periode på 2
år. De modtog begge genvalg og blev uden modkandidater valgt med applaus.
3
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen:
Bestyrelsen foreslog valg af Stig Brandsborg som 1. suppleant og Jørgen Jensen som 2.
suppleant.
En forbruger spurgte om Per Petersen, Englerup, der var valgt som 2. suppleant sidste år
var forespurgt vedr. genvalg, da forbrugeren mente det burde gøres. Hans-Kurt svarede
benægtende hertil. En anden forbruger mente, at da Per ikke deltog i generalforsamlingen
hverken i år eller sidste år, måtte det kunne tages som udtryk for, at interessen ikke var
overvældende.
Ole Hansen blev foreslået, men han ønskede ikke valg.
De af bestyrelsen foreslåede suppleanter blev herefter valgt i nævnte rækkefølge for en
periode på 1 år.
Valg af kritisk revisor:
På valg er: Poul O. Nielsen og suppleant Benny Olsen.
De har begge meddelt, at de modtager genvalg.
Poul O. Nielsen og Benny Olsen blev genvalgt med applaus.
Punkt 8. Eventuelt.
Hans Jørgen Boisen bad om ordet, og syntes forsamlingen skulle rose bestyrelsen for det
store arbejde de udfører for at sikre, at forbrugerne i Vetterslev-Sandby og Høm har så
godt vand.
Dernæst ønskede Boisen, at det fremlagte regnskab og budget blev lagt ud på
vandværkets hjemmeside i god tid før generalforsamlingen.
Derefter var der forespørgsel til en ny boring, da vi jo tilsyneladende har rigeligt med vand i
de eksisterende boringer.
Hans-Kurt oplyste, at det ikke er noget bestyrelsen har fundet på, men skyldes at
boringerne på Bygaden og Kildebæksvej betegnes som bynære boringer, der efter 2021
formentlig ikke længere kan godkendes, så derfor skal der udpeges en ny boring i det
åbne land.
En forbruger spurgte om en eventuel fusion med Sandby Vandværk. Hans-Kurt meddelte,
at han havde forsøgt inden Sandby Vandværk havde startet renovering af deres
vandværk, men de var ikke interesserede.
Jens Frilund afsluttede kl. 2120 generalforsamlingen og takkede for god ro og orden,
hvorefter han gav ordet til formanden.
Hans-Kurt Hansen afsluttede med at sige tak for i aften og tak for det store fremmøde.
Jens Frilund
dirigent
Peter Kock
referent
4