1. No category

IFS,
Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere
18. marts 2015
v/ Louise Brückner Wiwe
 Kl. 13.30-16.45 – Louise
 Generalforsamling
 Middag
 Kl. 19.30-21.30 – Louise
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Hvad laver jeg her?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Det kan vi ikke nå, så jeg håber min vinkel giver mening.
 ”Socialpsykiatrimedarbejdere” gætter jeg på….
 Vi ringede og spurgte:
 Ledere
 Sosu-hjælpere
 Sosu-assistenter
 Pædagoger
 psykologer
 Sygeplejersker
 m.v.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Jeg har fungeret i neuropsykologien siden 1991
 Blev specialist i (voksen) neuropsykologi i 2000
 Blev supervisor i neuropsykologi i 2002
 Blev supervisor i psykopatologi i 2006
 Blev specialist i psykopatologi i 2013
 Har siden 2000 fungeret i retspsykiatrien, halvtids til 2008
 Har fra 2001-2010 været chefpsykolog på Aleris-Hamlet
 Har siden juni 2010 haft egen praksis ”Brückner Praksis”, Aarhus
 Blev i 2014 VISO-leverandør
 Særinteresser:




hjernen
Unge, kriminelle, anden etnisk herkomst end dansk, misbrugere
sære mennesker
Danmarks 1-2% dårligst fungerende mennesker
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Omlægninger
 Hjemtagninger
 Økonomi
 Borgere og pårørende ”presses ud over kanten”
 Redefinering af opgaver i botilbud (”revl og krat”-institutioner)
 Massivt misbrugende borgere, der kan ødelægge alt
 Økonomi
 Hvor er borgerne henne i alt dette her, hvor er retten til at blive?
 Sagsbehandlerne – sagsbehandleren – sagsbehandlerne
 Økonomi
 ”Rehabilitering” og ”recovery”, er det ikke det vi hele tiden har gjort?
 Økonomi
 Økonomi
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 En glad, men presset mand
 Bekymret for borgerne
 Bekymret for alt det der sker
 Bekymret for de svageste, der ikke kan kæmpe selv
 Jeg er også bekymret for de svageste, der ikke kan kæmpe selv.
 Det er vi vel alle,
men jeg vil gerne, at vi er det mere kvalificeret.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
1.
Borgerudredninger/beskrivelser der bidrager til overblik og
argumentation for tilbuds relevans og nødvendigheden i at
sige ”nej tak”
2.
Forløbsbeskrivelser fra hjemmeside til indflytning,
faldgruber og overvejelser ift. målgruppe
3.
Den nye institutions-/bosteds-borgergruppe og hvad man
som institution kan bidrage med
4.
Overvejelser om rehabilitering og recovery samt øvre
grænser herfor
Louise Brückner, "Brückner Praksis"

Socialpsykiatri, hvad er det?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Sociale tilbud der tilbydes indenfor psykiatriens rammer.
 ”…de sociale tilbud som ydes borgere med sindslidelser, som
ikke kan få deres behov opfyldt i de eksisterende tilbud”.
 Socialpsykiatrien blev med kommunalreformens ikrafttræden
den 1. januar 2007 helt primært en kommunal opgave, idet
kommunerne både har myndigheds-, forsynings- og
finansierings-ansvaret. Tilbuddene omfatter primært botilbud
af forskellig slags, være- og aktivitetssteder, beskyttet
beskæftigelse og kontaktpersonordning, og de etableres i
henhold til Servicelovens bestemmelser (§§ 81-110) i lighed
med tilbud til andre handicapgrupper.
 Socialpsykiatriens rolle har traditionelt set været at træde til
med tilbud, når psykisk lidelse var blevet en realitet i
personens liv og kun i forhold til voksne fra 18 år og opefter.
Den primære målgruppe var fra starten borgere med
psykiske/psykiatriske lidelser, som ikke uden støtte kunne få
hverdagen til at fungere.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Socialpsykiatrien blev etableret i starten af 1990’erne. Den opstod i
forlængelse af en af-institutionalisering af psykiatrien i slutningen af
1980'erne, der skete for at fremme borgernes inklusion i
lokalsamfundet. Det betød, at mange sengepladser blev nedlagt og
at socialpsykiatrien blev en realitet i amter og kommuner. Samtidig
med, at kommunerne blev inddraget, voksede den politiske
opmærksomhed og interesse for området. Det kom blandt andet til
udtryk ved en folketingsdagsorden i 1991 om forbedring af
sindslidendes levevilkår gennem øget ambulant behandling og
flere bo- og omsorgstilbud.
Den såkaldte "Storbypulje" blev etableret i 1993 og pengene blev
brugt til at etablere tilbud som: væresteder, botilbud og støtte- og
kontaktpersonsordninger. Siden er fulgt flere initiativer fra
regeringer, ministerier og styrelser.
I 1995 var der etableret botilbud i alle regioner. I 1998 blev
Serviceloven vedtaget og med denne fulgte tilbud til borgene om
individuelle handleplaner.
Begyndelsen på socialpsykiatri var på mange måder kendetegnet
ved summen af de tilbud, der var til mennesker med sindslidelser,
snarere end som et fagområde med udgangspunkt i den enkeltes
behov og menneskerettigheder.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Omkring år 2000 udfordrede især bruger- og
pårørendeorganisationer den gængse forestilling om, at
sindslidelser er kroniske. Internationale undersøgelser primært i forhold til personer med diagnosen skizofreni –
dokumenterede, at over halvdelen af denne gruppe havde
mulighed for at komme sig helt eller delvist af deres sygdom –
også kaldet recovery.
 Recovery, som altså dækker over den proces det er at komme
sig efter psykisk sygdom, var med til at skabe et
paradigmeskift i psykiatrien og i socialpsykiatrien med en
øget erkendelse af et behov for en mere systematisk faglig
interesse for brugernes/patienternes udviklingspotentialer.
Erkendelsen af, at psykiske lidelser ikke længere er kroniske
har haft indflydelse på selve tilgangen til at arbejde med
mennesker med psykiske lidelser.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Samtidig med, at recoverytilgangen voksede frem, begyndte man også
at tale om rehabilitering. Recovery og rehabilitering er en slags yin og
yang.
 Rehabliteringsbegrebet dækker over bedringsprocesser – en
samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk, hvor
formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige
begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne,
opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering indebærer et
helhedssyn og en koordineret indsats for den enkelte borger.
 Patricia Degan (1988) skelner mellem rehabilitering og recovery på
denne måde:
"Recovery er den enkelte brugers egen gennemlevede proces, mens
rehabilitering refererer til de værktøjer og støtteforanstaltninger som de
professionelle stiller til rådighed”.
 Rehabilitering kan siges at bestå af følgende nøgleelementer:
Brugerens egen indsats, planlagte og målrettede processer,
tidsafgrænsning, samarbejde og koordination, mindst mulig
professionel intervention, selvstændighed og deltagelse.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 1. januar 2007 kom kommunalreformen. Kommunerne fik nu det
fulde ansvar for socialpsykiatrien i forhold til
myndighedsudøvelse, forsyning og finansiering.
 Misbrugs- og hjemløseområdet blev samtidig en kommunal
opgave. Kommunalreformen anslår, at regioner og kommuner
sammen skal udarbejde sundhedsaftaler, som efterfølgende skal
godkendes af Sundhedsstyrelsen. Via sundhedsaftalerne skal
det gøres klart, hvordan samarbejdet i regionen skal foregå
omkring borgere med sindslidelser. Alle regioner skal desuden
udarbejde psykiatriplaner.
 VISO blev dannet i 2007, med amternes nedlægning.
 VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivnings-
organisation på det sociale område og i specialundervisningen.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Skrevet af Johanne Bratbo (min tidligere ”chef”, formand for
psykologforeningen, men hvornår ?)
 Og lidt Jens Mogensen (min nuværende ”chef” i VISO).
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Rehabilitering kan siges at bestå af
følgende nøgleelementer:
 Brugerens egen indsats, planlagte og
målrettede processer, tidsafgrænsning,
samarbejde og koordination, mindst
mulig professionel intervention,
selvstændighed og deltagelse.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Hvilke?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Jeg har to kæpheste (mindst….)
 Samarbejdet – tager vi før middagen
 Borgeren – tager vi efter middagen
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Målgruppehysteri (bliver et af årets nye ord)
 Hvis vi kun vil det ”publikum” vil, vil vi ingenting.
 Hvis vi vil være noget for alle, bliver vi til sidst ikke noget for
nogen.
 Tilbage til langsomheden!
 TING TAGER TID (Louise)
 Flemming Friborg, direktør, Glyptoteket
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Borger skal placeres ved botilbud.
 Husk i det følgende at min virkelighed er de virkeligt bøvlede
sager og tage det I kan bruge!
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Rehabilitering kan siges at bestå af
følgende nøgleelementer:
 Brugerens egen indsats, planlagte og
målrettede processer, tidsafgrænsning,
samarbejde og koordination, mindst
mulig professionel intervention,
selvstændighed og deltagelse.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Når man kan udgangspunkt i sit eget, og spørge ind til
specifikke problemstillinger, man står i SELV.
 FACEBOOK spørgegruppe, var der de virkelig rykkede….
 Casebaseret undervisning – teori flettes med praksis.
 ”REDSKABER” efterspørges hver gang jeg er ude.
 Den type borgere, jeg skal klæde andre på til findes der ikke
”redskaber” til.
 Der er den enkelte medarbejde redskabet og medarbejderne
omkring borgeren er dem er udfærdiger ”BOGEN” om
borgeren.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 PÅSTAND: Specialister bliver der stadigt færre af og dem der
virkelig kan noget er dyre.
 PÅSTAND: der er langt mellem de gode beskrivelser
 Det ville være skønt om ”tilbud” fik en egen stolthed i at
blive/være gode til
 at læse om deres borgere
 at beskrive deres borgere
 at skrive om deres borgere
 At forberede sig på specialisters komme
 Så ville specialister kunne nå flere, og noget ville løse sig af sig
selv, så specialist-magi ikke er nødvendig!
 Det er helt nødvendigt ift. rehabilitering og recovery.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Boksmodellen
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Hjerne
 IQ
 Kognitiv formåen
 Eventuelle skader på hjernen
 Opvækst, tilknytningsfigurer og traumer
 Personlighed
 Psykiatrisk lidelse
 Pågående misbrug
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Baggrund
- dispositioner
- tidlige år, udvikling
- tidlige år, socialt (traumer og netværk)
IQ
Kognition
Personlighed
Helbred
Psykiatri
Misbrug
Hvad er min opgave? Kriminalitet
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Hvad har I adgang til og hvad er vigtigt for Jeres praksis?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Baggrund
•
•
•
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
Kognition
 Hvad ved man om


Personlighed
Helbred


Psykiatri
?
Misbrug
Kriminalitet

familie og pårørende
Hvor veluddannede er de?
Hvad er deres værdier?
Skal kulturel baggrund
tænkes ind?
Hvilke forventninger er
der til borgeren?
Hvilke
forsvarsmekanismer
anvender de?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Baggrund
•
•
•
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
Kognition
Personlighed
Helbred
Psykiatri
Misbrug
 Hvad har de i familien?
 Psykoser
 Maniodepressive




?
Kriminalitet

psykose,
 Skizofreni
Affektive tilstande
 Depression og angst
Personlighedsforstyrrelser
Udviklingsforstyrrelser
Misbrug
PTSD hos
familiemedlemmer
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Baggrund
•
•
•
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
Kognition
 Hvad har borgerens hjerne
været udsat for?
 Opvækstvilkår
 Omsorgssvigt
 Psykisk
 Fysisk
Personlighed
Helbred
Psykiatri
Misbrug
?
Kriminalitet
 Seksuelle
 Traumer
 Alder ved skade
 Art (dødsfald, overgreb, brand osv.)
 Mange skift
 Flyttet meget
 Mange skoler
 Forældres partnere
 Hvordan har man tacklet kriser
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Hvor sårbare spædbørn er?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Herved indlæres / erhverves:
 Evne til at knytte sig til andre
 At kunne indleve sig i andre
 Udvikle skam og skyldfølelse
 Koncentrationsevne
 Normale hæmninger
 UDVIKLES I 0-3 ÅRS ALDEREN I DEN NORMALE, DAGLIGE
MOR/BARN-KONTAKT.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Menneskets barn er nødt til at fødes ”for tidligt”, fordi dets
hjerne vokser så meget i de første 3 år, at det har 80% af
voksenvægten i 3 årsalderen. Men venter moderen så længe
med at føde barnet, så det ikke er så sårbart, kan det ikke
komme ud, da dets hoved er for stort.
 Det betyder at barnets nervesystem er ekstremt sårbart og
mere afhængigt af nærværende omsorgspersoner end noget
andet væsens.
 Kontakt og berøring er det væsentligste.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
En almindeligt fungerende mor vil
 Skabe et stabilt indfølende og korrekt aflæsende miljø for
barnet
 Søge at få dets opmærksomhed
 Lege med det
 Holde om det
 Tale med det
 Berolige det
 Give relevante tilbagemeldinger på dets udbrud (tolke gråd, sult,
søvnighed, vrede, glæde osv. korrekt)
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 At have øjenkontakt
 At have social kontakt
 At mærke sig selv
 At aflæse sig selv korrekt
 Følelsesmæssig og erkendelsesmæssig proportionssans
 Skelne mellem fantasi og virkelighed (løgnens vugge)
 Opfatte nuancer og blandede følelser
 Tryghed og empati
 At koncentrere sig om andre mennesker i længere tid
 Følelsesmæssig binding til andre
 At det kan stole på andre
 At andre løser problemer/opfylder behov
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Understimulation giver for lav aktivitet, hvilket fører til at
barnet konstant søger selv at skabe aktivitet ved at være
hyperaktivitet samtidig med at det ikke kan bremse sine
aggressive følelser og impulser.
 Barnet kopierer moderens mønstre og er hun depressiv med
lav aktivitet i venstre frontallap kan det ses afspejlet i barnets
hjernemønstre og adfærd.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Barndommen varer i generationer
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Baggrund
•
•
•
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
Kognition
Personlighed
Helbred
 Borgerens livsforløb
 Pårørendes bidrag
 Forsøg på selvstændig
livsførelse
 Institutionstilknytninger
 Hvad har andre erfaret?
 Institutionsanamnese
Psykiatri
?
Misbrug
 Hvad har virket og hvad har
ikke virket?
 Livslinje – særligt sårbare
perioder?
Kriminalitet
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Her skal man dog medtænke at hjernen forud for skaden kan
have haft meget forskellige vilkår.
 Forældres og omsorgspersoners indsats i de tidlige år er
afgørende for hjernens formåen.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Basis for evne til at fokusere og fastholde opmærksomhed
 Basis for personligheden
 Basis for empatiformåen
 Basis for evne til selvberoligelse
 Basis for mentaliseringsevne
 Basis for konsekvensberegning
 Basis for risikovurdering
 Basis for alle varianter af psykiske lidelser
 Basis for mange af de ”neurologiske” og autistiske forstyrrelser
(OCD, Tourette, NLD, GUF og GUA)
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
TIDSPUNKT I LIVET ER AFGØRENDE FOR
HJERNESKADERS FØLGER.
 0-3 år, alle motorveje til frontallapperne tegnes op og de






væsentligste bropiller etableres.
3-7 år, relations-sidevejene asfalteres.
7 år til pubertet, der tromles, sættes autoværn op og males hvide
striber.
pubertet, der ryddes op efter vejarbejdet, alle sideveje, der ikke
blev asfalteret sorteres fra, og vejens kvalitet afprøves for alvor.
pubertet til ”færdig” hjerne, gid nogen havde lavet de veje
ordentligt fra starten….
30-35 års alderen, der gennemføres lidt reparationer af huller, det
næste lag asfalt gør vejgrebet bedre.
Er det en tysk autobahn, en enkelt Storebæltsbro, smalle brolagte,
ensrettede gader eller junglestier med usikkert forløb og usynlige
kanter?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Påstand:
 Kun når det var helbreds- eller relationstruende.
 Og du har endda ”fuldgod” hjerne!
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Baggrund
•
•
•
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
Kognition
(”harddisc”)
Personlighed
Helbred
Psykiatri
Misbrug
?
 Er IQ påvist ved psykolog?
 Er IQ-profilen meget skæv?
 Hvad siger dagligdagen?
 Hvilke mål har I uden
testning?
 Familiens IQ
 Skolegang
 Uddannelsesforsøg
 Erhvervstilknytninger
 Interesser/hobbies
Kriminalitet
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Der er mange meninger om hvad intelligens er, og om
hvordan man måler den. IQ er den klassiske måde at måle
intelligens på.
 Intelligens: Evnen til effektivt at tilpasse sig sine omgivelser,
enten ved at ændre sig, ændre omgivelserne eller finde nye
omgivelser.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Under IQ 70: Meget lavt
 IQ 70-90: Lavt
 IQ 90-110: Normalt
 IQ 110-130: Højt
 IQ 130 og derover: Meget højt
 (Mensa kræver IQ > 130)
 ICD-10: normal IQ 85-115
 Inferiør/debil: IQ 70-84
 Let mentalt retarderet: IQ 50-69
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
IQ UDVIST OVER LIVET
 Baggrund (hvad har de at gøre godt med generelt?)
 Hvordan har forældre og søskende klaret sig?
 Hvordan har skolegangen været
 Specialundervisning?
 Hvor mange års skolegang
 Var der fag de holdt af – hvorfor, hvorfor ikke?
 Hvad ville de gerne være?
 Anden uddannelse, hvordan er det gået?
 Kørekort
 Militæret
 Indlærings situationers krav, hvordan har de honoreret dem?
 Ansættelser?
 Fritidsliv (afspejler både intelligens og generelt overskud)?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Baggrund
•
•
•
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
Kognition
(”styreprogrammer”)
 Hvad er kognition?
 Vågenhed/arousal/energi (for
lidt/for meget)
 Sansning/integration
 Tempo
 Spændvidde
Personlighed
Helbred
 Koncentration/opmærksomhed
 Indlæring verbalt/visuelt
Psykiatri
Misbrug
 Hukommelse verbalt/visuelt
 Eksekutivt, eller frontalt
 Mentalisering/selvvurdering
?
Kriminalitet
 Justering/udvikling
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Kognition betyder tænkning
 Kognitive funktioner er tænkningens byggesten
 Kognitive funktioner omfatter evnen til at sanse, være
opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse
problemer
 De kognitive funktioner kan påvirke af mange forhold
 Alle mennesker har kognitive styrker og svagheder
 Kognition er ikke det samme som intelligens, men kognitive
vanskeligheder kan hæmme en persons evne til at udnytte sin
intelligens.
 Louise Meldgaard Bruun og Krista Nielsen Straarup
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Kognitiv
vanskelighed
Symptom oplevet
indefra
Symptom oplevet
udefra
Koncentrationsbesvær
Jeg kan ikke følge med
i samtalen.
Han hører ikke efter,
hvad man siger til ham.
Opmærksomhedsproblemer
Jeg kan ikke fastholde
mig selv i hele mødet.
Han virker
uinteresseret eller
negativt indstillet/
Umotiveret.
Vanskeligheder med
igangsætning
Jeg kan ikke komme i
gang med …..
Han har ikke lyst,
selvom han selv var
med til at bestemme….
Nedsat mentalt tempo
Jeg kan ikke gøre det
så hurtigt, som det
forventes af mig….
Han er langsom og
doven eller forsøger
bevidst at obstruere.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Eksekutive vanskeligheder
 Defineret ved en samling processer, der håndterer, kontrollerer og
styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner, især i
forbindelse med ny problemløsning.
 Kolde (dorsolaterale)
 ”Ikke affektiv tænkning”, arbejdshukommelse, vedvarende
opmærksomhed og organisering, strategisk planlægning,
målsætning og opfølgning samt kognitiv fleksibilitet –.
 Varme (orbitofrontale)
 ”Affektpræget tænkning” og omfatter impulsivitet,
responshæmning, følelsesmæssig regulering, empatiske tænkning
og moralsk dømmekraft, herunder er de ”bunden i konsekvensberegning og risikovurdering, selvvurdering, social aflæsning og
timing samt evne til at ”mærke” skam og skyld.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 SELV OG ANDEN: At se sig selv udefra og andre indefra
 Evnen til at opfatte ydre adfærd som udtryk for indre tilstande
(f.eks. tanker, følelser, håb, intentioner, drømme)
 At forstå misforståelser (”er det her rigtigt eller bare min
fantasi?”)
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 ”Det indre er lig det ydre”: Følelser og tanker er alt for
virkelige, det indre har kraft som det ydre (”jeg føler du hader
mig, derfor hader du mig)
 Intolerant over for alternative perspektiver (”jeg ved det er
sådan, ingen skal fortælle mig noget andet”), ikke plads til
tvivl, mangel på fleksibilitet
 Generaliseringer, sort-hvid tænkning (”alle mænd er idioter”)
 Situationelle/fysiske faktorers påvirkning (”det er kommunens
skyld, at jeg har det som jeg har det”)
 Fokus på uforanderlige personlige egenskaber (”dum”,
”doven”)
 Negative tanker rettet mod selvet er ALT FOR VIRKELIGE
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Hvad har hjernen været udsat
Baggrund
•
•
•
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
Kognition
for?
 Hvor skadet er hjernen?
Kromosomfejl
 Hjerneskade (hvornår?)

 Udvikling
Psykomotorisk (fin og grov)
 Sproglig udvikling (forstå og tale)

 Har hjernen nogensinde haft en
Personlighed
Helbred
Husk udtrætning
chance?
Misbrug, stress og sygdom under
graviditet
 Misligehold og mishandling

 Tegn på ”fejl” ved hjernen
Psykiatri
Misbrug
Feberkramper
Absencer
 Epilepsi
 Stofskifte


 Påvirkethed aktuelt
?
Kriminalitet
Psykosocialt
 Misbrug
 Medicin
 Smerter

Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Baggrund
•
•
•
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
Kognition
 Alle har personlighed
 Dannet i udveksling med
omgivelserne.
 Husk temperament og
socialiseringbehov.
Personlighed
Helbred
Psykiatri
Misbrug
?
 Husk at bemærk, hvad de nogensinde
har kunnet.
Kriminalitet
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Fortæl din sidemand, hvad du tror andre vil sige om dig, hvis
de skal beskrive dig som person.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
 Trækkene skal forstyrre personen i at fungere
 Trækkene skal have været der siden tidlig pubertet
 Trækkene har typisk givet tydelige problemer fra
selvstændighed blev mest påkrævet.
 Præget af umodne forsvarsmekanismer…..
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Personale
Mandag
Maibrit
X
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
X
Kurt
Peter*
Janne
Karen
Dorte*
X
X
X
X
X
X
X
X
Benthe
Ulla
X
X
X
X
X
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Baggrund
- dispositioner
- tidlige år, udvikling
- tidlige år, socialt (traumer og netværk)
IQ
Kognition
Personlighed
Helbred
Psykiatri
Misbrug
Hvilke diagnoser har I?
Hvad er min opgave?
Kriminalitet
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Hvad er misbrug?
 Husk alle former for misbrug – mad, andre, penge, sig selv….
 Husk summen af misbrug er ofte konstant, men misbruget får
over tid, forskellige ”ansigter”.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Misbrug er længerevarende afhængighed af stoffer, hvis
mængdeindtagelse ikke kan kontrolleres, og som overstiger
mængder, der skønnes normale i kulturen.
Stofferne giver en beruselse, hvorved misbrugeren kan leve i
sin hverdag i en rus og dermed undgå smerter eller at
konfrontere personlige og sociale problemer.
Når stofindtagelsen giver enten psykiske, fysiske eller sociale
komplikationer i hverdagen, kan man tale om overgang fra
stofforbrug til stofmisbrug.
”Sundhedsguiden”
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Dulme-dæmpe.
 Fremme-forstørre.
 Hvad som helst, bare det virker - ikke engang relation til sit
”stof”.
 Hvad var bedst /det foretrukne og hvorfor?
 Var han for dum til at kunne finde ud af andet – så er det måske
nemmere at hjælpe ham.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 ”Kongevejen” til personlighed
Baggrund
•
•
•
og intellekt/kognition/empati
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
 Hvad siger kriminaliteten om IQ
Kognition
og kognition?
 Hvad siger kriminaliteten om
Personlighed
Helbred
personlighed og empati?
 Hvad er kriminaliteten tilknyttet/i
Psykiatri
Misbrug
hvilke sammenhænge opstår
den?
 Hvornår startede det?
?
Kriminalitet
 Hvad har kunnet
forhindre/forstærke den?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Hvad er din opgave?
Baggrund
•
•
•
dispositioner
tidlige år
ungdom og voksenliv
IQ
Kognition
 Simpelt spørgsmål.
 Svært at svare på.
 Et spørgsmål der er kilde til
Personlighed
Helbred
Psykiatri
Misbrug
?
Kriminalitet
megen vrede, primitive
forsvarsmekanismer og
selvransagelse, hvor
livsindstilling og menneskesyn
sættes på prøve.
 Des mere løst det er defineret,
des mere professionel er man
nødt til at gå til opgaven.
Louise Brückner Wiwe
Baggrund
Overvejelser om rehabilitering og recovery samt øvre grænser herfor……
IQ
Kognition
Personlighed
Helbred
Psykiatri
Misbrug
Hvad er min opgave?
Kriminalitet
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Overvejelser om rehabilitering og recovery samt øvre grænser
herfor……
 Hvis man ikke tager sig god tid her, så svigter man alle
involverede.
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
 Nødvendiggjort justeringer i dit daglige arbejde?
 Er der noget du vil undersøge nærmere?
 Er der noget du vil gøre anderledes fremover?
Louise Brückner, "Brückner Praksis"
Louise Brückner Wiwe
Louise Brückner Wiwe
 Tak
 [email protected]
Louise Brückner, "Brückner Praksis"