samtlige høringssvar fra interessegrupper

Danmarks Lærerforening
Egedal Lærerkreds
Rørsangervej 13, 3650 Ølstykke
Tlf. 47 17 99 52,
FAX: 47 17 99 79
e-mail: [email protected]
Egedal 20. august 2015
Høringssvar vedr. budget 2016; prioriteringsemner for Center for Skole og Dagtilbud.
Skoleområdet i Egedal har, siden vedtagelsen af folkeskolereformen og den nye skolestruktur,
været præget af stor uro og en bekymrende stor personaleomsætning og på det seneste også en
stor afgang af skoleledere.
Det er derfor med stor bekymring, vi nu kan læse de omprioriteringsemner, som CSD har lagt
frem.
Overordnet må vi sige, at det ikke er muligt at spare mere på skoleområdet uden, at det vil få
uoverskuelige konsekvenser langt ude i fremtiden, og spørgsmålet er, om ikke akutte, øjeblikkelige
besparelser vil føre til store og yderligere udgifter på sigt?
Egedal har, har haft og vil fremadrettet have store udfordringer på hele inklusionsområdet, så en
besparelse, som vil gå udover de absolut svageste og mest udsatte af vores børn og elever, vil give
store dønninger blandt medarbejderne og vil gøre vilkårene for både vores inkluderede børn samt
de øvrige elever endnu ringere.
Flyverkorpset er en stor succes i kommunen og deres kompetencer er meget efterlyst blandt
lærerne til gavn for både dem, men ikke mindst for de svageste og mest udsatte af vores elever.
En mulig reduktion på PPR vil også ramme de mest udsatte børn.
I denne forbindelse kan det undre, at man i CSD har fundet midler til at ansætte to teamledere?
At hæve den gennemsnitlige klassekvotient vil også typisk ramme de svageste elever og vil
bestemt også kunne være med til at øge det i forvejen store sygefravær blandt medarbejderne på
grund af stressrelaterede sygdomme. Vi kan endvidere frygte, at en større del af forældrene vil
flytte deres børn til private tilbud.
At spare midler på kontoen til pædagogiske materialer og IT vil endnu en gang nedsætte det
serviceniveau, som Egedal kommune tilbyder sine elever og dermed også forældre og borgere.
Alt i alt må vi fraråde alle de fremlagte reduktioner på folkeskoleområdet, og især de forslag som
forringer tilbuddet til vores allermest udsatte elever, altså nedlæggelse af Flyverkorpset,
besparelser på PPR samt forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient.
På vegne af Egedal Lærerkreds
Steen Herløv Madsen, kredsformand.
Høringssvar
fra Egedal Autismeforening
vedr. budgetforslag 2016-2019
Vi vil i Autismeforeningen gerne gøre opmærksom på den helt urimelige mængde spareforslag, som potentielt vil ramme vores målgruppe: Indenfor Skole og Dagtilbud: 1. Reduktion af ressourcepædagogkorpset (støttepædagoger) 2. Reduktion af korpset af inklusionsvejledere 3. Reduktion af PPR med en talehørepædagog og en psykolog 4. Nedlæggelse af flyverkorps ­ skole 5. Optimering af klassekoefficient til 26 elever 6. Optimering af klassekoefficient fra 26 til 27 elever ­ Skole 7. Nedlæggelse af Veksø og Slagslunde skoler Indenfor Sundhed og Omsorg: 1. Øge ventetiden på børnetræning efter SL § 44 fra 10 til 30 dage 2. Skære alle træningsforløb med ca. 20 % Indenfor Social Service: 1. Reduceret adgang til forebyggende foranstaltninger for børn 2. Efterværn social – overgang til voksen 3. Ledsagerordning § 97 4. Servicereduktion vedrørende unge anbragt på opholdssteder 5. Aflastning ­ Børn handicap 6. Reduceret adgang til § 85 støtte 7. Reduktion i muligheden for aktivitets­ og samværstilbud efter §104 til borgere i botilbud 8. Reduktion i muligheden for aktivitets­ og samværstilbud efter §104 til borgere i eget hjem 9. Halvering af åbningstiden i Egehuset § 104 10. Aflastning ­ Børn handicap ­ yderligere reduktion Sneboldeffekt
Vi finder det problematisk, at der i reduktionsforslagene ikke er indtænkt, hvordan valg af et eller flere af disse forslag i samspil vil kunne få mere vidtrækkende konsekvenser. Vores formodning er, at indvirkniningen af 1+1 ikke er 2 i denne henseende ­ men snarere 4. Når vi så samtidig snakker om en meget udsat målgruppe, der let kommer i mistrivsel og kan få brug for meget mere indgribende hjælp og støtte, så tænker vi at spareforslagene ­ udover de menneskelige konsekvenser ­ nemt kan komme til at give økonomisk bagslag. Skole og Dagtilbud
Det er ikke så længe siden, at man tilbageførte midler fra det specialiserede område til normalområdet under påskud om, at pengene ville følge børnene. Det vi ser er desværre ikke at pengene er fulgt med de inkluderede børn. Der gives generelt alt for lidt støtte, lærerne er på trods af den nye inklusionsuddannelse stadigt klædt dårligt på, klasserne og skolerne er ikke indrettede til at tilgodese de inkluderede elever ­ og klassestørrelserne er allerede en udfordring for vores målgruppe, der har det særdeles svært ved mange mennesker og høje lyde. Vi vil derfor på det kraftigste fraråde, at man piller ved forudsætningerne for inklusionen ­ både på dagtilbuds­ og skoleområdet. Der er brug for dygtige specialiserede medarbejdere med forstand på autisme og specialpædagogik, der kan gå ind og vejlede lærerne og pædagogerne. Der er brug for små skoler og små klasser. Der er brug for, at børnene kan få den nødvendige behandling i form af talepædagogik og udredning via PPR. Sundhed og omsorg
Det er i forvejen en kamp at få behandling til sit barn, der har autisme ­ som er et gennemgribende handicap, både socialt, kommunikativt og sansemotorisk. I Egedal Kommune er tilbuddet på den sansemotoriske front nærmest ikke eksisterende. Man skal som forældre selv være yderst aktivt opsøgende og insistere på at ens barn har brug for træning. Det store flertal af børn med autisme med massive sansemotoriske vanskeligheder forbigås. Lærere og pædagoger har ikke den nødvendige viden om, hvordan sansemotorisk træning kan hjælpe denne målgruppe ­ så ingen råber op og visiterer. Forældrene kender ikke til tilbuddene og bliver ikke gjort opmærksomme på dem, og hvis de gør ­ så orker de ikke at tage kampen op oveni alle de andre kampe om at få hjælp til støtte i hjemmet og i skole/dagtilbud. På baggrund af den store mangel på indsats på dette område ­ er det yderst trist at se yderligere besparelser på dette område. Vi vil gå så vidt som til at sige, at der kunne være investeringer at hente ved at fokusere på børnenes problematikker omkring motorik og sanseintegration fra et tidligt stadie. Behandling af disse vil give børnene bedre trivsel, forbedre deres indlæring og gøre dem nemmere at inkludere. Altså være med til at formindske behovet for andre indsatser. Det er i stor henseende de sansemæssige udfordringer, der spænder ben for inklusionen. At de har svært ved mange visuelle stimuli, høje lyde, berøring. Alt sammen noget der med den rette hjælp ville kunne trænes. Istedet for at spare på området bør man tænke i forebyggende indsats. I lighed med talepædagoger bør der ansættes motorikkonsulenter til skoler og daginstitutioner, der kan screene børnene og iværksætte den nødvendige behandling. Social Service
Vi vil på det kraftigste fraråde at der spares på forebyggende foranstaltninger for børn og deres familier i form af kontaktpersoner og familiebehandling. Vi har som forening allerede kendskab til adskillige sager, hvor forvaltningen har grebet alt for sent ind med at give den rådgivning og vejledning som de ifølge loven er forpligtet til. En besparelse på 10% vil medføre, at børn og familier der ville kunne hjælpes tidligt, istedet vil udvikle sig i endnu mere dysfunktionel retning med større støttebehov som følge. Vi vil på samme vis fraråde de foreslåede besparelser på aflastning. Egedal kommune ligger allerede lavt på antal bevilgede aflastningsdøgn sammenlignet med standarden i andre kommuner ­ og hvad der ifølge vejledningen til loven er anbefalelsesværdigt. Der er også allerede skåret godt ind til benet mht. hvilke børn der visiteres til egentlige aflastningsinstitutioner ­ og hvem der må nøjes med en voksen aflaster i hjemmet. Aflastning har til formål at forældrene kan vedblive med at passe barnet i hjemmet. Forældre til børn med autisme er i særlig høj risiko for at brænde ud, da børnenes handicap er så gennemgribende og svært håndterbart. Der er en kæmpe overrepræsentation af skilsmisser i vores målgruppe, og forældre der går ned med stress som følge af belastningen. Det er i forvejen få af vores familier, der overhovedet får tildelt aflastning. En yderligere beskæring af området vil forhindre endnu flere i at kunne magte forældreopgaven, hvilket vil føre til en øgning i behovet for andre former for hjælp og støtte ­ i sidste instans anbringelse uden for hjemmet. Reduktion i aktiviteter og samværstilbud samt halvering af åbningstiden i Egehuset vil føre til at allerede isolerede borgere vil blive endnu mere isolerede. Der er i forvejen ikke mange tilbud til voksne borgere med autisme bosat i Egedal Kommune. Flere af vores medlemmer er meget socialt isolerede og ville have gavn af væresteder, hvor de kunne møde ligesindede. Der er dog ikke sådanne tilbud i Egedal. Istedet er vores målgruppe henvist til at benytte tilbud til andre målgrupper. Vi kan nu se, at der er lagt op til at spare på disse. Vi vil gerne bede om, at det nøje overvejes, hvordan disse besparelser vil influere på borgernes trivsel, når man tager deres sociale netværk fra dem. Vi frygter, at de allermest udsatte og isolerede borgere vil kunne udvikle endnu større og mere plejekrævende handicaps end de allerede har, hvis de isoleres yderligere. Sammenfatning
Mennesker med autisme har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der påvirker alle områder af deres liv. De har brug for hjælp og støtte på flere forskellige områder for at kunne trives og fungere. Hvis en almindelig velfungerende person er en stol med fire ben, så er et menneske med autisme en taburet med tre. Hvis man fjerner et ben fra både stolen og taburetten ­ så vil stolen stadig kunne stå mens taburetten vil vælte. Vi vil indtrængende opfordre jer til at tænke jer grundigt om og ikke fjerne for mange af de ben de særligt udsatte skal stå på. Kære byråd
Vedlagt Egedal Landsbyråds høringssvar vedrørende budget 2016-2019.
Bestyrelsen deltager meget gerne i de videre forhandlinger om budgettet, og skal
anmode om en oversigt over antal børn i de enkelte skoledistrikter, som har valgt
ikke at anvende folkeskolen.
Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne
Lone Lunding
Formand
Lone Lunding
Frøkær 6, Ganløse
3660 Stenløse
tlf. 48183621, mobil 23710021,
mail [email protected]
EGEDAL LANDSBYRÅD
Ganløse 2015-08-26
Egedal Kommune
Dronning Margrethes vej
Høringssvar vedrørende Budget 2016- 2019
Egedal Landsbyråd har på sit bestyrelsesmøde tirsdag den 18. August drøftet kommunens oplæg til budget,
og har deltaget i borgermødet tirsdag den 25. august.
Vi har set på budgettet med udgangspunkt i vores 10 Landsbyer.
Vi har konsentreret os om 5 hovedområder, anlæg, stier, kollektiv trafik, affaldshåndtering, folkeskolen og økonomi generelt.
Stier: Vi forventer, at de stiprojekter som er indarbejdet i 2015 og 2016 vedrørende trafiksti fra Ganløse til Farum, trafiksti fra Hove til Veksø fastholdes i budgettet. Det har væsentlig betydning for skolebørn og vil give
trykhed for alle trafikanter. Stien Hove- Veksø vil binde kommunen ordentligt sammen og give adgang til kollektiv trafik, for både børn og voksne, endelig vil stien på Krogholmvej være meget vigtig for Tingbjerg.
Kollektiv trafik
Vi kan i budgettet se, at der forventes mindre beløb til kollektiv trafik i 2016 og efterfølgende år. (budget ,s.28 )
Vi er bekymrede for, at det skal betyde færre busforbindelser til landsbyerne. Vi skal minde om, at vi for 3 år
siden indgik i en aftale om, at der primært skulle køres til stationerne. At busser ikke skulle betjene områder
med under 1 km til stationer.
Affaldshåndtering
Af budgettet fremgår, at der er tale om brugerfinanciering. Landsbyrådet har tidligere peget på, at for at opnå
en større grad af sortering, var det vigtigt, at indlægge et økonomisk incitament således, at færre afhentninger
af affald, skulle kunne ses på betalingen. Vi står gerne til rådighed for forsøg, og hjælp i de enkelte landsbyer.
Vi imødeser også undersøgelser af mulighed for yderligere indtægter ved salg af sorteret affald, hvad vi er
sikre på, at landsbyernes borgere gerne deltager i.
Folkeskolen
Vi mener ikke, at de nye opgaver i folkeskolen afspejler budgettet. Vi er ligeledes bekymrede over den store
lærerflugt, som er fortsat i 2015 gør, at vores lærere ikke finder, at det udarbejdede aftalepapir, er tilstrækkeligt. Derfor imødeser vi en egentlig aftale med lærerne.
Det, der bekymrer os mest, er at der igen er forslag om nedlæggelse af de 2 nærskoler i Veksø og Slagslunde.
Vi så gerne, en kvalitativ undersøgelse af disse nedlæggelser i stedet for en ren økonomisk.
Vi er vidende om, at forældre på kommunens skoler generelt og i Veksø og Slagslunde specielt ser på alternative undervisningsmuligheder for deres børn efter endt skolegang på nærskolerne. Vi ønsker en oversigt
over antal børn i de enkelte skoledistrikter, der er optaget på private skoler i og udenfor kommunen. I skoledebatten for 2 år siden, arbejdede vi med forslag om oprettelse af friskoler i Veksø og Slagslunde, det kan være
den mulighed, vi må vælge.
Økonomi generelt
Vi tilslutter os det forslag til besparelser, der fremkom på borgermødet, om kun at tilbagebetale de renter, der
er nødvendige i budgetårene.
Vi håber, at blive inddraget i det videre budgetarbejde, og beklager de meget korte tidsfrister.
Med venlig hilsen
Egedal Landsbyråds bestyrelse
Lone Lunding
26.08.2015
Egedal Byråd
Økonomiudvalget
Egedal Kommune
Udtalelse vedrørende budgetforslag 2016-2019
Egedal Skolelederforening konstaterer, at vor udtalte tilfredshed sidste år er vendt til
stor bekymring for skolevæsenet og skolelederne i det forelagte administrative budgetforslag.
Vi undrer os over og har meget lidt forståelse for de foreslåede besparelser på områder, som er kommunale indsatsområder (inklusion og flyverkorps, IT/medielæringsstrategi m.m.). Såfremt administrationen og I politikere fastholder disse forslag , ser
vi med stor alvor på, hvordan vi kan løfte den opgave til de forventede mål, som
regering og KL har udstukket.
Med den nye skolestruktur accepterer vi, at vi ved skolestarten optimerer klassedannelsen, så mange børnehaveklasser er i år startet på 28 elever. Den måde at danne
klasser på, kan man godt fortsætte med i kommende børnehaveklasser.
Når og hvis man ønsker at udvide dette til ældre klassetrin, skal I som politikere stå
på mål for denne beslutning, især også med tanke på ovenstående besparelsesforslag.
Endvidere skal I helt og fuldt overlade det til de enkelte distrikters ledelsesteam at
udmønte den konkrete optimering eventuelt også i en ny og anderledes indre
struktur.
Vi kan med de nuværende prognoser under ingen omstændigheder anbefale eller
acceptere en lukning af skoler.
Egedal Skolelederforening stiller sig til rådighed med rådgivning inden budgetvedtagelsen i Byrådet, såfremt man fastholder flere af de ovenfor nævnte besparelsesforslag.
På foreningens vegne
Jan Ole Larsen
Formand
Høringssvar Egedal kommune
Social og sundhedssektoren FOA Frederikssund ser med stor alvor på budgetforslag 2016-19.
Center for sundhed og omsorg prioriterer forslag som under ingen omstændigheder lever op til
områdets navn. FOA ser med største bekymring på de kvalitets forringelser som vil blive
konsekvensen af de foreslåede forringelser, samt de ekstra pressede vilkår for personalet i
ansættelsesområdet under center for sundhed og omsorg.
Forslaget vil indebære manglende brug af nyerhvervet kompetencer hos personalet. Hvilket
resulterer i manglende trivsel og videreudvikling fagligt. Motivationen falder, ressourcer står ikke
mål med krav til faglig opgaveløsning som skal leve op til medarbejdernes oplevelse af kommunens
kvalitetsstandard. Endvidere kan man spørge sig selv om vilkårerne for vores ældre medborgere
ikke minder om vilkårerne for burhøns. Blot med den forskel at her drejer det sig om gyldne burer
til vores svageste borgere i samfundet?Rammerne er flotte, men indholdet er skrabemodellen.
Skrabet service, ingen udfordringer, blot mad og væske, ingen socialt samvær og plads til
udfoldelser.
Borgerne får færre tilbud i form af kortere træningsforløbet, hvilket reduceres med 20 %, altså krav
om at ældre skal kunne rekreere hurtigere end standard træningsforløb. Ældre vil jo også lære
hurtigere blot fordi de tilfældigvis bor i netop vores område😒😒. På samme tid øges ventetiden på
træning, hvilket har konsekvens for opnåelsen af flest mulig generhvervede funktioner. Altid
arbejdes der ud fra hurtigst muligt mobilisering giver størst muligt funktionsniveau, efter en skade
eller tab af evner. Jo hurtigere indsats jo bedre kvalitet og egenomsorg på sigt. Hvilket betyder færre
timer til praktisk bistand, pleje og omsorg på den lange bane. Her betyder det sværere betingelser
for generhvervning af funktionsniveauet eller så optimal genoptræning som muligt. Hvor ligger
besparelserne på den lange bane? Det giver ikke optimal behandling og rehabilitering som ellers er
sigtet for vort samfund, hvor flere ældre og færre ressourcer står i krystalkuglen.
Endvidere vil den forebyggende indsats på livsstilssygdomme blive sparet væk eller nedsættes
væsentligt. Katastrofe hvis flere bliver ladt i stikken og livsstilen vil give flere bivirkninger og
følgesygdomme, som skal behandles i primær sektor, istedet for at blive forbygget. Forebyggelse
sparer samfundet for ydelser til velfærden, som kan undgås ved målrettet indsats. Så kan
ressourcerne bruges på de borgere som har brug for vores kerneydelser grundet
sygdom,alderssvækkelse, handicap hvor nødvendigheden af hjælp til daglig livsførelse, omsorg,
psykisk, socialt og fysisk omsorg og pleje er bydende nødvendigt. Således at borgerne sikres et
værdigt liv med livskvalitet, aktivering, sociale relationer samt hjælp til selvhjælp ud fra et
helhedsperspektiv som social og sundhedspersonalet er uddannet til.
Det gode hverdagsliv nedprioriteres på plejeboligerne. Har de borgere ikke ret til samme tilbud,
som borgerne i hjemmeplejen? Er der A og B borgere? Hvad med de ressourcer som allerede er
igangsat via uddannelse, til ingen nytte. Er det spildte ressourcer? Kan vi tillade os at have den
holdning til vores ældre medborgere, som har skabt et velfærdssamfund? Her er ikke plads til
velfærd for dig!😡😡
Rengøring hver 4. Uge. Hvem vil finde sig i den kvalitetsstandard. Kunne den ældre medborger selv
klare rengøringen, ville borgerens kvalitetsstandard ikke lade sig nøje med hver 4 uge. Men
minimum 1 gang om ugen. Forringelser af rengøringen, kan føre til mere sygdom, smittespredning
samt mindre velvære. Tab af identitet og selvrespekt hos borgeren.
Der skæres i ydelserne i ydelseskataloget, nu skal opgaven klares på kortere tid. Hvilken del af
opgaven skal ikke løses? Det drejer sig om 5 til 50% . Dog står der at dette generelt ikke betyder at
den visiteret hjælp ikke kan leveres. Oprigtigt talt, så betyder forslaget at der må skæres ned i
kvalitetstandarderne. Ingen kan yde samme service på kortere tid. I forvejen kniber det med
arbejdsmiljøet, vejtid, frokost, dokumentation, samt kvalitet i opgaveløsningen. FOA er dybt
bekymret for øget sygdom, nedslidning fysisk og psykisk af medarbejderne. Manglende fokus på
socialt kapital, kun fokus på besparelser og nulvækst.
Der varsles reduktion i antallet af personaletimet. Det har betydning for ydelsen til den enkelte
borger, hvordan vil I som politiker og ledelse sikre kvalitet i jeres tilbud om rehabilitering,
aktivering,pædagogiske og sociale aktiviteter? Personlig pleje og omsorg?kvalitet i rengøring? Med
færre timer til opgaveløsningen? Borgerne har brug for synligt personale og tid til omsorg og pleje
af værdig kvalitet. Kvalitet er ikke mindre omsorg og pleje, og ingen aktivitet. Færre personale
timer betyder personale som presses af flere opgaver på kortere tid. Hvilket vil give utilfredshed
med egen opgaveløsning og kompromiser på egen faglighed. det skaber frustrationer og utryghed.
Som følge af ovenstående arbejdsmiljømæssige og personlige pres, kan sygefraværet stige og det
kan have store konsekvenser for den ansatte f.eks depression, blodprop . Det ses allerede med
nuværende normeringer. FOA er dybt bekymret for tendensen i fagets udvikling
arbejdsvilkårsmæssig. Øget sygdom betyder øget udgifter.
Endvidere vil der blive flere nye opgaver som skal flyttes fra sekundær sektor til primær sektor. Her
er det nødvendigt at videreuddanne personalet, hvilket kræver at der afsættes ressourcer til
uddannelse. Og selvfølgelig ressourcer til kerneydelserne. FOA er bekymret for om dette er muligt
med besparelserne på personaletimer. Allerede på nuværende tidspunkt, har det ikke været mulig at
undvære personalet, idet personaler oplever at blive afvist i ønsket om videreudvikling, grundet
driften. Driften presses yderligere ved nedsættelse af personaletimer.
Færre ressourcer vil give mere utryghed, især for de ældre med demensproblematikker. Mere
utryghed giver flere opgaver til de få personaler som skal yde omsorg for vores allersvageste ældre.
Skab et værdigt liv for vores ældre medborgere. Stop tidsmålinger lad personalet yde omsorg med
udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Stop projekter som arbejder med processer , sats istedet
på Social Kapital.Det giver mening og optimal brug af ressourcerne på kerneopgaverne. Det giver
velfærd for både borger og personale. På sigt også velfærd for arbejdspladsen.
Det gyldne bur er kun de ydre rammer, produktet ses i kommende handleplaner som følges og giver
livskvalitet, selvbestemmelse for den enkelte borger! Mon ikke de fleste gerne vil have et værdigt
liv med ret til at beslutte i eget liv? Skal og vil jeg i bad i dag?
Skal jeg ud i naturen? Har jeg brug for at få støvsuget? Hvem skal definere mit behov, når jeg ikke
længere selv kan opfylde mit menneskelige behov i henhold til Maslows behovspyramide. Det er
skræmmende.
At skabe et liv med indflydelse, valgmuligheder og trivsel egen nødvendighed for både borgere og
personale. Alt for ofte er det begrænsninger istedet for muligheder( kontrol af tid, tidsmålinger,
opgaver,) hvor er tilliden til de ansattes faglige vurdering i opgaveløsningen og samarbejdet med
den enkelte borger. Sæt medarbejdernes faglighed i spil i opgaveløsningen, skab indflydelse og
trivsel med social kapital.
Spar på analyser, projekter, processer og kontroller, brug ressourcerne på at skabe velfærd for
medarbejdere og borgere.
Genindfør et værdigt liv for de ældre borgere og et værdigt og udviklende arbejdsliv for de ansatte.
DET ER JER POLITIKKERE SOM BESLUTTER RAMMERNE FOR SERVICENIVEAUET OG
I HAR ANSVAR FOR AT SKABE MULIGHEDERNE FOR AT PERSONALET KAN LEVE OP
TIL JERES BESLUTNINGER.
Med venlig hilsen
Social og sundhedssektoren
FOA Frederikssund
Irene M.Buus
Såfremt Byrådet træffer beslutning om at lukke henholdsvis Veksø og Slagslunde skoler, kan vi
se at der er indregnet en besparelse i forhold til 2 halve sekretærstillinger. Det er vigtigt for os
at pointere, at fordi man vælger at lukke en skole, vil lærerne og eleverne stadig skulle
serviceres blot på andre skoler. Opgaverne for sekretærerne forsvinder ikke, men flyttes blot
til andre skoler, ør flytte med som en naturlig del.
Samtidig vil vi gøre opmærksom på at der i forbindelse med en evt. lukning, vil opstå
en ny opgave ved transporten af de mange flyttede børn og det vil som oftest være
sekretærerne på skolerne, der starter med at få henvendelsen hvis der opstår noget i
forbindelse hermed.
På HK klubbens vegne
Med venlig hilsen
Hanne Appelgreen
HK-fællestillidsrepræsentant
Høringssvar fra SSSB til Egedal Kommunes budgetforslag 2016-2019
Økonomiudvalget
Egedal Rådhus
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
[email protected]
Slagslunde, 25/08-2015
Høringssvar fra foreningen Skole og Samfund i Slagslunde-Buresø til Egedal Kommunes
budgetforslag 2016-2019.
Foreningen Skole og Samfund i Slagslunde-Buresø (SSSB) synes oprigtigt at det er trist, at lukning af
landsbyskolerne i Slagslunde og Veksø igen er på dagordnen i Egedal Kommune – mindre end to år efter at
det blev besluttet at sammenlægge skoledistrikterne og beholde landsbyskolerne - på et tidspunkt hvor
bosiddende familier med skolebørn endelig har valgt at blive i kommunen og i lokalområdet, netop fordi de
tør tro på, at der er en skole i nærområdet. De relative små beløb, som der vil kunne spares årligt ved at
lukke Slagslunde og Veksø skoler, burde ses som en investering frem for en udgift.
SSSB er skuffede over kommunens manglende visioner for de kommende år, hvor fremtidige udfordringer
og udgifter mødes med besparelser i stedet for at fokusere på og arbejde for øgede indtægter til
kommunekassen. Men den konstante raslen med sablerne hen over hovedet på landsbyskolerne samt den
generelle nedprioritering af skoleområdet i kommunen, vil IKKE tiltrække nye ressourcestærke familier!
Samtidig har tidligere analyser af økonomien i at lukke landsbyskolerne vist sig, at de forventede
besparelser ikke holder stik 1. Forøgelse af klassekvotienten anses af SSSB blot som et første skridt hen mod
lukning af landsbyskolerne. Det er beklageligt, at Egedal Kommune endnu en gang har brugt et ukendt
millionbeløb på et konsulentfirma (Denne gang Price Waterhouse Coopers). Det er især beklageligt, at der
spildes penge på et konsulentfirma, når konklusionen og anbefalingerne er så forargelige og
virkelighedsfjerne – i bedst fald ubrugelige.
I budgetforslaget 2016-19 for Center for Skole og Dagtilbud tages der udgangspunkt i rapporten
”Optimering af brugen af skolerne faciliteter”. Ukritisk overføres forslaget om at lukke Slagslunde og Veksø
skoler. Forslaget kan kun lade sig gøre, hvis minimum 65-135 skoleelever flyttes til andre skoler i
kommunen. Dette forslag påvirker således børn, familier og skoler i hele Egedal kommune. At forslaget har
så store konsekvenser for så mange elever, bør i sig selv gøre, at forslaget bliver taget af bordet. Derudover
er der følgende argumenter og kritikpunkter, som yderligere understreger, hvorfor at forslaget om lukning
af de to skoler og omrokering af et stort antal elever er en rigtig dårlig idé:
1) I rapporten konkluderes, at ved en minimal tilgang af elever (i forhold til skoleprognosen) til
distriktskole Ganløse efter en sammenlægning med eleverne fra Slagslunde Skole, vil kræve en
udbygning af Ganløse Skole. Dette vil formentlig koste et tocifret millionbeløb. Ergo øgede udgifter
2) SSSB stiller spørgsmålstegn ved udregningerne af skoleprognoserne. Grundlaget for prognoserne
bygger på historiske data, hvor antagelsen er, at forholdene vil være det samme. Vi mener, at det er
1
Se SSSB’s analyse ”Fremtidens Skole og Levende Landsbyer”, sendt til kommunen 26-02-2013.
1
Høringssvar fra SSSB til Egedal Kommunes budgetforslag 2016-2019
et for spinkelt grundlag at tage så drastiske beslutninger på, som har så store konsekvenser for så
mange borgere i Egedal Kommune.
3) Det er glædeligt, at der henvises til en undersøgelse, som viser en signifikant sammenhæng mellem
klassekvotienter og tilfredshed med skolen. Dog er denne sammenhæng medieret af tilfredshed
med undervisningen, lærernes indsats og samarbejde. Der reflekteres ikke yderligere over
resultaterne af denne undersøgelse, men det forstås, at de konsekvenser, som øgning af
klassekvotienter måtte have, skal imødekommes og løses ved lærernes indsats. Dette kan kun løses
ved at ansætte supermandslærere (M/K), der kan leve op til målsætningen om øget kvalitet i
undervisning, yde en særlig indsats og styrke samarbejdet med forældre. Det er selvklart, at man
ikke kan bygge et system op på dette. Slet ikke i Egedal Kommune, hvor man i forvejen ikke har
formået at forhandle gode vilkår for lærerne efter skolereformen, har haft lærerflugt og i øvrigt er i
gang med at forringe skolerne yderligere.
Det er set gentagne gange, at danske kommuner ukritisk indfører tiltag, som er brugt i andre kommuner.
Men blot fordi andre kommuner har afprøvet en metode eller tiltag, så behøver det ikke at være en god idé.
I Vordingborg Kommune har man brugt metoden, at elever kan flyttes rundt til andre klasser eller skoler
max 2 gange i deres skoletid. En af konsekvenserne har været, at privatskolen i Præstø er fyldt til
bristepunktet og har lange ventelister. Derudover er der ved at blive oprettet endnu en privatskole i
kommunen.
Konsekvenser/risici af de forskellige budgetforslag er meget sparsomme, idéforladte og afspejles ofte ikke i
de efterfølgende økonomiske beregninger. Det er uforståeligt, at der ikke i det mindste gives et bud på,
hvad omfanget af øget udgifter til specialundervisning vil beløbe sig til – eksempelvis i prioriteringsemne
CSD16-101 D (reduktion af ressourcepædagogkorpset), CSD-16-102 D (Reduktion af korpset af
inklusionsvejledere) og CSD16-103 D (reduktion af tale-hørepædagog og psykolog). Gennemgående
afspejler beskrivelserne af konsekvenser og risici forbundet med de forskellige prioriteringsemner, at de er
udarbejdet med forvaltningsbriller på, som ikke forholder sig til, hvad konsekvenserne måtte være ude i
virkeligheden på den anden side af rådhusets trygge nybyggede mure. Kommentaren i prioriteringsemne
CSD16-101 D om, at forslaget kan betyde flere klagesager fra forældre, afspejler en uhørt mangel på
respekt for elever, forældre og Egedals borgere generelt. Dette er meget beklageligt.
Omstruktureringen af skoleområdet i 2013 kostede kommunen flere dygtige medarbejdere, der valgte at
søge job i kommuner, som rent faktisk prioriterer deres børn og unge og disses uddannelse. Samtidig er det
nærliggende at tro, at skolereformen netop har kostet kommunen de fem ledere på skole- og
dagtilbudsområdet der valgte at sige deres job op i løbet af sommerferien. Forslag om at øge
klassekvotienten, nedlægge flyverkorpset samt lukke landsbyskolerne bidrager ikke ligefrem til den
nødvendige stabilitet på skoleområdet for medarbejderne, men øger tværtimod usikkerheden – en
usikkerhed der fører til opsigelser og øgede udgifter.
Egedals nuværende og ikke mindst fremtidige økonomiske udfordringer løses således ikke ved besparelser
på børne- og ungeområdet, da besparelser nu og her vil føre til øgede udgifter og mindskede indtægter i
fremtiden pga. et stigende antal utilpassede børn og unge og ikke mindst tabte indtægter fra
ressourcestærke, skattebetalende familier til kommunen.
2
Høringssvar fra SSSB til Egedal Kommunes budgetforslag 2016-2019
Skole og Samfund i Slagslunde-Buresø ønsker – som de fleste andre af Egedals borgere – en progressiv
kommune med langsigtede visioner, hvorfor vi forventer, at Byrådet vælger at investere i fremtiden
fremfor at bremse den.
Med venlig hilsen,
På vegne af foreningen Skole og Samfund i Slagslunde-Buresø
Tine Poulsen
Forkvinde
Kontaktoplysninger
Postadresse:
Slagslunde Skole
Blomstervej 19
3660 Stenløse
Mail:
[email protected]
3
Hermed fremsender Veksø Borgerlaug høringssvar vedrørende Egedal Kommunes budget for 2016-2019.
Som I vil bemærke, så har vi valgt at fokusere på forslaget om lukning af Veksø Skole, da dette vil have store
konsekvenser for et bysamfund for Veksø. Hovedpunkterne i vores høringssvar er:
1) Lukning af Veksø Skole er i modstrid med Kommuneplanen
2) Lukning af skolerne i Veksø og Slagslunde er det eneste spareforslag, der vil ødelægge
lokalsamfund
3) Skolen er hjertet i Veksø – uden skolen dør Veksø
4) Besparelserne er usikre
5) Langt størstedelen af partierne lovede før sidste kommunalvalg, at de ville bevare Veksø Skole
Mange hilsner
Jacob Sterling
Oldermand for Veksø Borgerlaug
VEKSØ BORGERLAUG
www.veksøborgerlaug.dk
v. Oldermand Jacob Sterling • Kelsted 227 • 3670 Veksø • 5128 6229 • [email protected]
Egedal Kommune
[email protected]
Veksø, den 25. august 2015
Høringssvar vedr. budgetforslag for Egedal Kommune for 2016-2019
Veksø Borgerlaug benytter sig hermed af muligheden for at kommentere på
budgetforslaget for Egedal Kommune for perioden 2016-2019. Veksø Borgerlaug er
en paraplyorganisation for alle boligforeninger i Veksø, og da Borgerlauget fungerer
som et konsensusdemokrati repræsenterer dette høringssvar alle husstande i Veksø.
Hovedbudskabet i vores høringssvar er enkelt:
Bevar Veksø – bevar Veksø Skole.
Skolelukning i modstrid med kommuneplan: Det er mindre end to år siden, at
Egedal vedtog en kommuneplan, hvori det flere steder beskrives, at Veksø er et
boligområde med en lokal skole. Forud for vedtagelsen af kommuneplanen var gået
flere års debat om skolestruktur, som havde skabt usikkerhed om skolens fremtid.
Med vedtagelsen af ny skolestruktur og kommuneplanen fra 2013 blev denne
usikkerhed effektivt manet i jorden – til stor glæde for børnefamilier og andre
borgere i Veksø.
Det er derfor helt uforståeligt for Veksø Borgerlaug, at en lukning af Veksø Skole er
blevet en del af administrationens sparekatalog i forbindelse med de kommunale
besparelser, som angiveligt er nært forestående. Vi må det kraftigste advare mod at
tage dette drastiske skridt, og vi ser med stor alvor på de konsekvenser, som det vil
have for Veksø, hvis det gennemføres.
Eneste spareforslag, der vil ødelægge lokalsamfund: Vi har gennemgået
samtlige spareforslag i sparakataloget. Vi anerkender kommunens økonomiske
udfordringer, og der er mange af forslagene i sparekataloget, som vil udgøre
mærkbare forringelser for borgere i Egedal Kommune. Der er dog ingen af de øvrige
spareforslag, som tilnærmelsesvist vil have samme ødelæggende effekt på konkrete
lokalsamfund i Egedal, som forslaget om at lukke skolerne i Veksø og Slagslunde. Og
vi anser den ødelæggende effekt for at være helt ude af proportioner med den
besparelse, som man forventer at få ud af det.
Skolen er hjertet i Veksø: Veksø Skole ligger i hjertet af Veksø, og Veksø Skole er
en helt central institution i Veksø, som sikrer, at Veksø er et velfungerende
lokalsamfund, som også er attraktivt for tilflyttende børnefamilier. Uden en lokal
skole i Veksø vil livet i byen langsomt dø ud.
Forslaget om lukning af Veksø Skole står i skærende kontrast til, at der netop i 2015
er tilført knap 20 børnefamilievenlige boliger på Skibstedgård. Og vi oplever generelt
i disse år en ændring af aldersstrukturen i Veksø, hvor ældre borgere flytter fra byen
og børnefamilier kommer til. Der går pt. 155 elever på Veksø Skole, og der er udsigt
til 2 spor, når den næste 0. Klasse starter i 2016. Der er brug for en skole i Veksø –
nu og i fremtiden.
Besparelserne er usikre: Vi vil desuden gerne stille spørgsmålstegn ved nogle af
de beregnede besparelser i forbindelse med en lukning af Veksø Skole. Oplægget
fremstår som et ret groft skøn. Transportudgifterne til elevtransport er lavt sat og
må forudsætte et meget lavt antal børn i Veksø i de kommende år, og kan man
overhovedet sælge bygningerne og dermed få den forventede besparelse?
Forkert retning for Egedal: Helt overordnet handler det dog om, hvad Egedal
Kommune skal være for en kommune. Egedal er ikke EN by som Ballerup, Herlev
eller Frederiksberg. Egedal er karakteriseret ved at have en række levende
bysamfund, og det vil i vores øjne være en falliterklæring, hvis
Kommunalbestyrelsen drejer Egedal ind på en retning, hvor aktivitet og liv
koncentreres i de tre større byer i kommunen, og hvor de øvrige bysamfund
overlades til sin egen skæbne – til en rolle som ”udkants-Egedal”.
Vi husker valgløfterne: Vi vil derfor opfordre Egedals folkevalgte til at gøre det
rigtige – nemlig at sætte en tyk streg under, at Veksø fortsat skal have en lokal
skole. Lad os i den forbindelse erindre om det vælgermøde, som fandt sted i Veksø
den 12. november 2013 – kort før sidste kommunalvalg. Her lovede stort set alle
partier, at man ville bevare Veksø Skole. Se for eksempel dækningen i Lokalavisen
fra den gang: http://egedal.lokalavisen.dk/valg-fedteri-i-veksoe-/Lokalenyheder/20131113/valg/711149875/1045.
Afslutningsvist vil vi gerne beklage den korte periode, som vi har haft til at
kommentere på det konkrete sparekatalog. Vi er generelt tilfredse med den måde,
hvorpå Egedal Kommune inddrager Veksø Borgerlaug og andre organisationer og
foreninger i det politiske arbejde, men det er svært at nå at forholde sig seriøst til
høringsmaterialet, når fristen reelt er på er blot 1 uge.
Veksø Borgerlaug ser frem til den videre dialog med Egedal Kommune om en
konstruktiv udvikling af Veksø, som et levende boligområde med en lokal skole.
Med venlig hilsen
Jacob A. Sterling
Oldermand, Veksø Borgerlaug
Danske Handicaporganisationer – EGEDAL
v/ formand Lea Jensen, Irisvej 12, 3650 Ølstykke
Telefon: 47 17 88 92. E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.handicap.dk/lokalt/egedal
HØRINGSSVAR FRA DANSKE HANDICAPORGANISATIONER EGEDAL
DH EGEDAL
Prioriteringskataloger vedr. budget 2016-2019
Udvidelser / Reduktioner
DH Egedal har med interesse læst prioriteringskatalogerne for budget 2016-19 med henholdsvis reduktioner og udvidelser samt de tilhørende bilag. DH Egedal har følgende bemærkninger:
Udvidelser:
DH Egedal vil gerne supplere med en udvidelse til anlægsdelen - en udvidelse der skal
kompensere for den manglende sammenhæng i planlægningen i Egedal Kommune – elevatorer på Egedal Station.
Kommunen placerer meget gennemtænkt et sundhedscenter tæt på offentlig transport men
har ikke overvejet hvordan gangbesværede og kørestolsbrugere, der kommer med S-tog,
skal komme frem og tilbage til sundhedscentret. Ved stationen er der meget stejle ramper,
der er utroligt vanskelige at forcere for gangbesværede. I det udkast til sundhedspolitik, der
netop er sendt i høring, er der et rigtig godt og fint afsnit om ’Lighed i sundhed’ og herunder om barrierer for borgeres deltagelse i normaltilbuddet. Netop elevatorer på Egedal Station vil kunne fjerne den barriere, gangbesværede oplever i forhold til adgangsforholdene
til sundhedscentret.
Så savner DH Egedal stadig en færdiggørelse af ledelinjerne til sundhedscentret og rådhuset. Der er gode og fine ledelinjeforhold ved selve sundhedscentret og rådhuset – stor ros
for de! Men på fortovet fra Egedal Station og frem til ledelinjernes begyndelse ved de to
bygninger, mangler synshandicappede altså stadig ledelinjer. Der er ikke noget værre end
tilgængelighedsforhold, der kun er gjort halvt færdige – så DH Egedal anbefaler, at Egedal
Kommune får dette arbejde afsluttet, så den barriere er fjernet for synshandicappede.
DH Egedal har noteret sig forslagene om etablering og drift af Det fleksible familiehus og
Bo- og opgangsfællesskaber. Der er tidligere vedtaget en udviklingsstrategi for det specialiserede område i Egedal Kommune. Netop Det fleksible familiehus og Bo- og opgangsfællesskaberne er vigtige elementer for at udviklingsstrategien kan gennemføres, så DH Egedal vil stærkt anbefale at disse udvidelser fastholdes.
Reduktioner:
Center for Skole og Dagtilbud:
For et år siden vedtog Byrådet efter mange genvordigheder en inklusionsstrategi. Nu er der
så forslag om at nedlægge det såkaldte flyverkorps. Et korps der spiller en vigtig og central
DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer – DSI.
De 32 medlemsorganisationer repræsenterer 320.000 medlemmer og alle slags handicap.
rolle i det daglige inklusionsarbejde i klasserne – når der f.eks. skal afholdes sociale arrangementer i en klasse hvor der er inkluderet børn med særlige behov. Dette forslag kan DH
Egedal bestemt ikke anbefale.
I det hele taget er der adskillige reduktionsforslag fra CSD der ifølge DH Egedals opfattelse vil underminere det arbejde med inklusion der i dag er ved at falde på plads på de enkelte dagtilbud og skoler i Egedal Kommune. Her tænkes på reduktion i antallet af støttepædagoger i dagtilbuddene, reduktion i antallet af inklusionsvejledere i dagtilbuddene og reduktion med talepædagog og psykolog i PPR. Dette kan DH Egedal ikke anbefale. I stedet
vil vi anbefale at Byrådet husker på de fine ord der blev sagt da det vedtog inklusionsstrategien – og genlæser ’Inklusion i Egedal Kommune – en vision om inkluderende fællesskaber’.
Center for Sundhed og Omsorg:
Til oktober skal Byrådet vedtage en sundhedspolitik. Politikken indeholder mange gode
overvejelser og initiativer. Bl.a. om ensomhed – hvor vigtigt det er at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt kommunens borgere. I prioriteringskataloget finder vi så forslag om at
nedlægge pladser i aktivitetscentret. Så er man da sikker på at et øget antal borgere vil opleve både isolation og ensomhed. Vi anbefaler i stedet at Byrådet i dets prioritering i budget 2016-19 sørger for at der er ordentlig sammenhæng til kommunens sundhedspolitik.
I prioriteringsforslagene fra CSO er der endvidere en lang række forslag der umiddelbart
vil ramme den forebyggende indsats og genoptræningsindsatsen over kommunens borgere
– børn som voksne. Her tænkes på forslagene om øget ventetid på genoptræning, nedskæring i antallet af træningsforløb, sænke tilbuddet om patientundervisning (diabetes, overvægt), sænke volumen i sundhedsforebyggelse og nedlæggelse af sundhedsbussen. Alle
forslag som DH Egedal absolut ikke kan anbefale. Forslagene vil givetvis give besparelser
her og nu men vil give øgede og andre udgifter på længere sigt. Og igen efterlyser vi sammenhæng til intentionerne i sundhedspolitikken!
Center for Borgerservice:
DH Egedal kan ikke anbefale forslagene om at skære i tiden til praktisk hjælp og personlig
pleje. Vedtager Byrådet dette rammes kommunens svageste borgere – og det er bestemt
ikke DH Egedals indtryk, at disse borgere får hjælp eller pleje ud over hvad der er behov
for.
Der er endvidere forslag om at reducere i rengøringen til hver 3. uge / til hver 4. uge. I den
forbindelse vil DH Egedal appellere til at der foretages en konkret, individuel vurdering i
hver enkelt visitation. Der vil være handicapgrupper – f.eks. synshandicappede - hvor rengøring hver 3 uge vil være ganske utilstrækkeligt.
Center for Plan, Kultur og Erhverv:
DH Egedal kan ikke anbefale de to reduktionsforslag – stoppe arbejdet med stiplanlægning
og stoppe opdatering og trykning af vægkort og foldekort. Her vil vi i stedet henlede opmærksomheden på den Kultur- og fritidspolitik, byrådet står foran at skulle vedtage. Poli2
tikken indeholder gode og relevante overvejelser – bl.a. om at øge borgernes respekt og
forståelse af naturen og give borgerne mulighed for aktivt at anvende kommunens unikke
natur. Det harmonerer jo udsædvanlig dårligt hvis Byrådet vedtager en Kultur- og Fritidspolitik med disse intentioner for så et par måneder efter at vedtage et budget, der stopper
initiativer, der vil kunne understøtte Kultur- og Fritidspolitikken - kortlægning af stisystem
og opdatering af kort.
Center for Social Service:
I 2013 - det er godt nok 2 år siden så det husker Byrådet måske ikke - men i 2013 blev der
vedtaget en handicappolitik. En politik hvor der lægges meget vægt på den centrale rolle
pårørende til handicappede spiller. Men også vægt på at kommunen ikke skal drive ’rovdrift’ på de pårørendes indsats. Men være parat med god og ordentlig aflastning. Nu er der
så forslag om at skære i tildelingen af aflastning over for såvel børn som voksne med handicap. Dette vil DH Egedal bestemt ikke anbefale.
Også CSS foreslår reduktion i den forebyggende indsats – i dette tilfælde over børn. Dette
kan vi ikke anbefale. Ganske vist sparer Egedal Kommune kr. 156.000 i 2016 og kr.
311.000 i overslagsårene. Men det er besparelser som på sigt kan komme til at koste dyrt.
Det samme gælder den besparelse der foreslås på det sociale efterværn ved overgang til
voksne.
Så er der forslag om reduktioner i mulighederne for aktivitets- og samværstilbud for beboerne i såvel botilbud som borgere i eget hjem. Disse forslag er DH Egedal ganske uforstående over for og vil på det kraftigste fraråde dette. Man vil her komme til at isolere og
marginalisere en gruppe borgere, der har hårdt brug for og også stort udbytte af netop aktivitets- og samværstilbuddene. Dette strider jo også mod kommunens egen handicappolitik
der lægger megen vægt på den inkluderende tilgang over for borgere med handicap.
Det samme må siges om forslaget om en fjernelse af ledsageordningen efter §97 hvor borgere i midlertidige eller længerevarende botilbud får fjernet den ekstra ydelse ledsageordningen hidtil har været for denne gruppe borgere. Skal de frem over have ledsagelse vil det
gå fra deres personlige pleje og støtte hvilket vi finder ganske uacceptabelt. Én ting er sikkert – vedtager Egedal Kommune dette, kan man imødese en mængde klagesager som
sagsbehandlerne så skal bruge tid på at behandle – frem for at servicere borgerne.
En reduktion i §85 støtten til voksne med særlige sociale problemer vil DH Egedal ikke
anbefale. Der er her tale om en gruppe borgere med komplekse sociale problemer som det
vil koste dyrt siden hen at skulle ’løfte’.
Der foreslås en reduktion i åbningstiden i Egehuset. Her er det så borgere med psykiske
handicap der skal holde for. Hvis kommunen vil have et kvalificeret tilbud over de psykisk
sårbare borgere er det altså ikke åbningstiden i Egehuset, der skal reduceres.
Endvidere er der forslag om en reduktion på kr. 500.000 i tilsynet i anbringelsessager. Dette er en uhyre risikabel reduktion som DH Egedal ikke vil anbefale.
3
Til gengæld vil DH Egedal anbefale at CSS i 2016 går i gang med arbejdet med ’Mere forebyggelse via investering i sagsbehandlere’, da vi har en klar forventning om at dette vil
komme kommunens borgere til gavn.
Generelt bør Byrådet - når / hvis der besluttes reduktioner i den sociale service - nøje overveje hvilke konsekvenser hver enkelt reduktion egentlig vil få på antallet af klagesager.
Netop antallet af klagesager i CSS ser i dag ud til at være på et stabilt niveau efter en årrække med et voldsomt stort antal klagesager. DH Egedal er dybt bekymret for de konsekvenser eventuelle reduktioner vil få på tilgangen af klagesager.
Afslutningsvis vil DH Egedal appellere til Byrådet om at det tænker sammenhængende, når
budget 2016-19 skal endelig fastlægges samt at Byrådet husker de rigtig mange gode intentioner og initiativer, der er beskrevet i de politikker, Byrådet selv har været med til at vedtage: Handicappolitik, Kultur- og Fritidspolitik og Sundhedspolitik.
Venlig hilsen
Lea Jensen
Formand
DH Egedal
4