Viborg efteraar 2015 - Folkeuniversitetet
VIBORG FOLKEUNIVERSITET Program SOMMER og EFTERÅR 2015 Om Folkeuniversitetet ____ Hvad er Folkeuniversitetet? Folkeuniversitetet er for alle! Det er her, du henter ny inspiration og indsigt og samtidig møder mennesker med samme interesse som dig selv. Vi stiller ingen krav om forkundskaber eller uddannelse – enhver der har lyst og interesse – uanset uddannelse – kan blive præsenteret for den nyeste viden. Formål og aktivitet Folkeuniversitetet blev etableret i København i 1898. Siden blev det landsdækkende, og i dag dækkes aktiviteten af afdelinger i de fire universitetsbyer København, Aarhus, Odense og Aalborg samt af 96 lokale komiteer spredt over hele landet. Folkeuniversitetets aktiviteter hører ind under Folkeoplysningsloven. De har til formål gennem folkeoplysende foredragsog undervisningsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Alle undervisere har en uddannelses- og forskningsmæssig baggrund i de områder, de underviser i, men der lægges samtidig meget vægt på deres evne til at formidle stoffet på en måde, så det er tilgængeligt for alle. Den samlede folkeuniversitetsvirksomhed trækker årligt (2012) mere end 138.000 deltagere, og der gennemføres mere end 13.400 dobbelttimer (2x45 min.). Viborg Folkeuniversitet har i regnskabsåret 2014 haft i alt 7.178 deltagere og en samlet omsætning på 795.741 kr. Samarbejde med andre Folkeuniversitetet samarbejder med en lang række foreninger, organisationer og institutioner. Alle som har forslag og ønsker til konkrete undervisningstilbud, kan henvende sig til Folkeuniversitet og få en vejledning om, hvad samarbejdet indebærer. Styrelse og programudvalg Viborg Folkeuniversitet ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges på et offentligt indkaldt møde hvert år i april måned. For nuværende er følgende valgt: Marianne Bro-Jørgensen, Gyvelhøjen 5, 8800 Viborg Asger Loldrup, Amtmandshøjen 5, 8800 Viborg Jørn Autrup, Dollerupvej 100, 8800 Viborg Henry Petersen, Hedeskrænten 68, 8800 Viborg Haakon Brandt, Nonbo Hede 14, 8800 Viborg Bestyrelsen har nedsat et programudvalg, som består af følgende: Kirsten Holbæk, Thorsvej 20, 8800 Viborg Gitte Fangel, Viborg Hovedbibliotek, Vestergade 15, 8800 Viborg Peter Thomsen, Nørrevang 3, 8830 Tjele Marianne Bro-Jørgensen, Asger Loldrup og Haakon Brandt ......................................................................................................................................................................................... Tilmelding Kupon til brug ved betaling ved check eller bankoverførsel Kuponen sendes i lukket kuvert til Folkeuniversitetet i Viborg, Postboks 3, 8800 Viborg OBS: tilmelding kan også ske via E-mail: [email protected] eller på telefon 21 72 69 05 med samme oplysninger som på nedenstående tilmeldingsblanket. Navn Adresse Postnr./By Tlf. mobil E-mail Tilmelding til hold Vedlagt på check. Beløb: Betalt via bankoverførsel. Reg. nr. 7831 konto nr. 1238477 ________ med angivelse af temadagens nr. NB: husk kun betaling for 1 arrangement pr. indbetaling 2 INDHOLD INDHOLD 1. 10 forelæsninger om kunsthistorie v/mag.art. Gitte Tandrup, Horsens.................................................. side 4 2. 6 forelæsninger om kunsthistorie v/mag.art. Anne Lie Stokbro, Vrå....................................................... side 5 1. forelæsninger om kunsthistorie Tandrup, Jesper Horsens.................................................. side64 3. 10 Temadag om Islamisk stat og Shariav/mag.art. lov v/BAGitte og cand.theol. Petersen, København............... side 2. forelæsninger om kunsthistorie v/mag.art. Anne Lie Aarhus...................................................................side Stokbro, Vrå....................................................... side 75 4. 6Temadag om Mozart v/mag.art. Leif J.V.Balthzersen, 3. stat og Sharia lov på v/BA og cand.theol. Jesper Petersen, København............... side 86 5. Temadag Temadag om om Islamisk sikkerhedspolitik v/lektor forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, København....side 4. om iMozart v/mag.art. Leif J.V.Balthzersen, Aarhus...................................................................side 6. Temadag Temadag om Johs. Sløk v/biskop emeritus Kjeld Holm, Aarhus............................................................side 97 5. Temadag om sikkerhedspolitik v/lektor på forsvarsakademiet Viggo Jakobsen, København....side 10 8 7. Temadag om astronomi v/fhv.planetarieleder Ole J.Knudsen, Peter Aarhus....................................................side 6. Johs. Sløk historie v/biskop emeritus Kjeld Holm,Borring Aarhus............................................................side 9 8. Temadag Temadag om om iEuropæisk v/professor Thorstein Olesen, Aarhus.................................side 11 7. om kunsthistorie astronomi v/fhv.planetarieleder Ole J.Knudsen, Aarhus....................................................side 10 9. Temadag Temadag om v/cand.art. Inger Houbak.................................................................................side 12 8. Temadag om Europæisk historie v/professor Thorstein Borring Olesen, Aarhus.................................side 11 10. Temadag om Demokratiets tilstand v/professor emeritus Tim Knudsen, København........................side 13 9. v/cand.art. Inger Houbak.................................................................................side 11. Temadag Temadag om om kunsthistorie moderne islandsk litteratur v/cand.mag. Kim Lembek.......................................................side 12 14 10. Temadag Temadag om om De Demokratiets tilstand v/professor emeritus Tim Knudsen, København........................side 13 12. store ideologier v/idéhistoriker BA Claus Christoffersen, København...................side 15 11. Temadag om moderne islandsk litteratur v/cand.mag. Kim Lembek.......................................................side 16 14 13. Sommerseminar.................................................................................................................................................side 12. Temadag om De store ideologier v/idéhistoriker BA Claus Christoffersen, København...................side 15 13. Sommerseminar.................................................................................................................................................side 16 Alle temadagene afholdes på Regionshuset i Viborg, Skottenborg 26. Indgang ved Blok A fra Overdamsvej Alle temadagene afholdes på Regionshuset i Viborg, Skottenborg 26. Indgang ved Blok A fra Forud for alle temadage udsendes en deltagerliste. Overdamsvej Temadagene gennemføres normalt i tiden kl. 10.00-15.00 med en frokostpause, hvor man kan spise sin Forud for alle temadageØl/vand udsendes deltagerliste. medbragte madpakke. kanenkøbes. Til temadagene serveres der kaffe med småkager formiddag og Temadagene gennemføres normalt i tiden kl. 10.00-15.00 med en frokostpause, hvor man kan spise sin eftermiddag. medbragte madpakke. Øl/vand kan købes. Til temadagene serveres der kaffe med småkager formiddag og eftermiddag. Om undervandsbillederne som illustrerer dette program Omerundervandsbillederne som farvande, illustrerer program Mange tror, at der ikke noget smukt at opleve i nordiske mendette her tager de fejl. Dykning i Lillebælt ved Middelfart, hvor jeg bor, er som at dykke ned i et Rembrandt-maleri. Her er det de matte farver, Mange tror,udatafder ikke er noget smukt Danmark at opleve ihuser nordiske her tager deskibsvrag, fejl. Dykning der træder den dunkle baggrund. ogsåfarvande, i tusindvismen af spændende bl.a. ifra Lillebælt vedDe Middelfart, hvortidjeg bor, er som dykke ned i et Rembrandt-maleri. Her de matte farver, krigens tid. er på samme spændende at at svømme på opdagelse i og fulde af liv, daerdedet fungerer som der træder ud af den dunkle baggrund. Danmark huser også i tusindvis af spændende skibsvrag, bl.a. fra undersøiske rev, hvor alt liv samles – fx sønelliker, fladfisk, krabber og helt store torsk. krigens tid. De er på samme tid spændende at svømme på opdagelse i og fulde af liv, da de fungerer som I de dybe og rev, klarehvor norske fjorde er det grønne, bølgende tangskove, den store store torsk. fiskerigdom og det klare undersøiske alt liv samles – fxdesønelliker, fladfisk, krabber og helt vand, der trækker. Plus de mange velbevarede skibsvrag, man også der finder. I mine billeder fra Norge Iprøver de dybe norske er det de grønne, bølgende tangskove, denbilleder store fiskerigdom og det klare jegog at klare få dybden ogfjorde det tredimensionelle med i billederne, så mange er taget i frøperspektiv vand, der trækker. Plus de mange velbevarede skibsvrag, man også der finder. I mine billeder fra Norge (fladfiskeperspektiv må det vel hedde under vandet), med noget smukt eller spændende i forgrunden og prøver jeg at få dybden og det tredimensionelle med i billederne, så mange billeder er taget i frøperspektiv overfladen i baggrunden. (fladfiskeperspektiv må det vel hedde under vandet), med noget smukt eller spændende i forgrunden og Jeg håber, Ii vil nyde mine billeder fra de smukke og spændende danske farvande, og skænke vores overfladen baggrunden. undersøiske verden en tanke, næste gang I står og ser ned mod på den tilsyneladende sorte havoverflade: den Jeg håber,påI megen vil nydeskønhed! mine billeder fra de smukke og spændende danske farvande, og skænke vores gemmer undersøiske verden en tanke, næste gang I står og ser ned mod på den tilsyneladende sorte havoverflade: den Med venlig gemmer på hilsen megen skønhed! Martin Jørgensen Med venlig hilsen Vejrøvænget 85 Martin Jørgensen 5500 Middelfart Vejrøvænget 85 http://mjo068.wix.com/undervandsfotos Foto-hjemmeside: 5500 Middelfart Foto-hjemmeside: http://mjo068.wix.com/undervandsfotos 3 10 forelæsninger i kunsthistorie efterår 2015 Barok – Rokoko – Nyklassicisme - Præromantik. Billedsprog i 1600 og 1700-tallet v/ mag.art. Gitte Tandrup, Horsens Lokale: Kampmann-salen på Viborg Katedralskole, Skivevej 2, 8800 Viborg Mandage kl. 15.00 – 17.30. Pris 975 kr. Tilmelding nødvendig. Foredragene vil give et indblik i billedkunsten i de toneangivende områder i Europa. Æstetikken er vidt forskellig. Den kan spænde fra det overdådigt sanseberusende til det tilbageholdent kølige. Samfundene præges af en række krige og samtidig et driftigt erhvervsliv med handel kloden rundt. Kunsten blomstrer, så man taler om guldalderkunst både i de frie Nederlande og i modpolen Spanien, den skrumpende stormagt. I Frankrig vil hoffet udvikle en stil med klassiske træk stik modsat den tendens i Italien, hvor kirken vil have en kunst, der skal forføre sindene med den højbarok, der har givet hele perioden navn. I 1700-tallet skifter stemningen henimod det lyse og lette. En intimsfære-kunst udvikles, der så får sit gensvar i den kølige klare nyklassicisme. Sprækkerne mellem fornuft og følelser får æstetisk afløb i præromantikkens vanvidslurende universer. 1. Mandag d. 31.aug.: Grundtræk i barokkens billedsprog med Caravaggio, Velazquez, Rubens, Rembrandt, Poussin og mange andre. 2. Mandag d. 14. sept.: Genremaleri på tværs af landene. 3. Mandag d. 21. sept.: Et mesterværk: Rembrandts Nattevagten. 4. Mandag d. 28. sept.: Religiøse scener på tværs af landene. 5. Mandag d. 19. okt.: Arkitektur og design med blandt andre Bernini og Borromini. 6. Mandag d. 26. okt.: Kvinder som kunstnere. Artemisia Gentileschi, Angelica Kauffman og andre. 7. Mandag d. 2. nov.: Grundtræk i rokokoens billedsprog med Boucher, Fragonard, Tiepolo og andre. 8. Mandag d. 9. nov.: Et mesterværk: Watteaus Rejsen til Kythere. 9. Mandag d. 16. nov.: Nyklassicisme med David, Canova og Thorvaldsen. 10. Mandag d. 30.nov.: Præromantik med Goya, Fuseli og andre. Rækken er en del af Kunsthistorisk Horisont, nr. 3 ud af 6 forløb om kunstens udvikling fra antikken til i dag. Forløbet kan følges uafhængigt af de andre. Blåstak på skibsvraget M426 (tysk krigsskib). Kristiansand, Norge Sønelliker på undersøisk skrænt. Middelfart 4 6 forelæsninger i kunsthistorie efterår 2015 v/mag.art. i kunsthistorie Anne Lie Stokbro, Vrå Pris for hele kurset: 800 kr. Tilmelding nødvendig Finder sted onsdage kl.14.00-16.45 på Borgerhuset Stationen Ll. Sct. Hansgade 7, Viborg Tre amerikanske modernister: 16/9.: Georgia O´Keeffe, 23/9.: Edward Hopper, 30/9.: Mark Rothko Op gennem det 20. århundrede søgte amerikansk kunst at løsrive sig fra den europæiske indflydelse, som havde præget USA's kunst siden 1700-tallet. Foredragsrækken præsenterer tre kunstnere, som hver på deres måde skabte originale bidrag til en særlig amerikansk kunst: Georgia O’Keeffe (1887-1986), som malede storslåede close ups af blomster og nøgterne skildringer af New Mexicios badlands. Edward Hopper (1882-1967), som skildrede ensomheden i storbyen. Mark Rothko (1903-70), som var en af pionererne i udviklingen af det nonfigurative maleri, som efter 2. verdenskrig fik umådelig betydning, også i Europa. 7./10.: Med kvindeøjne. Kvindelige kunstnere fra 1850 til i dag Ingen vil vel hævde at kunne se på et kunstværk, om det er skabt af en kvinde. Der findes ingen særlig feminin æstetik, ingen særlig feminin udtryksform, og ser man bort fra den feministiske kunst i 1970'erne, har kvinder været optaget af de samme motiver som deres mandlige kolleger. Alligevel har man siden midten af 1800-tallet efterlyst 'det feminine' i kvindernes kunst, man har efterlyst udtryk for 'kvindernes erfaringsverden', som det hed i en anmeldelse fra 1891. Og selvfølgelig er der forskel på mænds og kvinders kunst al den stund, at deres muligheder for at udfolde sig som kunstnere har været og stadig er forskellige. Med afsæt i en række kvindelige kunstnere fra 1850'erne til i dag gives eksempler på, hvordan kvinderne ser på verden, hvad de er optaget af, og hvordan de skildrer det. Blandt kunstnerne kan nævnes Elisabeth Jerichau Baumann, Anna Ancher, Rita KernnLarsen, Kirsten Justesen, Kathrine Ærtebjerg, Nina Saunders og Maria Rubinke. 21/10.: Powerkvinder. Unge kvindelige kunstnere i Danmark Gennem de seneste ca. 10 år har en bølge af yngre kvinder markeret sig stærkt på den danske kunstscene. Ikke kun inden for maleri og skulptur, men i særdeleshed indenfor installation, performance og cross overs mellem kunstarterne har de skabt filosofiske, udfordrende, pirrende, irriterende og dybt vedkommende værker, der både diskuterer det at være menneske og det at være kvinde i vores hæsblæsende, globale virkelighed. Foredraget omhandler bl.a. malerne Kathrine Ærtebjerg og Anette Harboe Flensburg, installationskunstnerne Randi og Kathrine, objektkunstneren Nina Saunders, keramikerne Louise Hindsgavl og Maria Rubinke og tekstilkunstneren Karen Havskov Jensen. 28/10.: Romantik i nutidskunsten Gennem de seneste ca. 10 år har et nyt romantisk maleri sneget sig ind i kunsten. Med stemningsfyldte skildringer af naturen og mennesket beretter den romantiske kunst om store eksistentielle temaer som liv, død, forfald og fremmedgørelse. Der trækkes tråde tilbage til den klassiske Romantik i 1800-tallets begyndelse, til Symbolismen i århundredets slutning, og der vises værker af bl.a. Allan Otte, Anette Harboe Flensburg, Peter Martensen, Trine Søndergaard, Nicolai Howalt og Ulrik Møller. Anne Lie Stokbro har skrevet en bog om emnet. Anne Lie Stokbro, f. 1962, er magister i kunsthistorie fra Aarhus Universitet 1990. Har siden 1987 haft en meget omfattende foredragsvirksomhed bl.a. for Folkeuniversitetet og oplysningsforbund. Hun har kurateret en lang række tema-og separat udstillinger og gennemført grundforskning om bl.a. kvindelige kunstnere, kirkekunst, guldsmedekunst og kunst i det offentlige rum for museer og udstillingssteder landet over. I årene 1992-97 og 2004-13 var hun kunstnerisk leder af Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen og i årene 1997-2004 museumsinspektør på Nordjyllands Kunstmuseum, det nuværende Kunsten i Aalborg. Tangskov i efteråret. Skottevig, Norge 5 Islamisk Stat og Sharia – I Mellemøsten og Vesten Islamisk og Sharia – I studier, Mellemøsten og Vesten v/BA i teologi ogStat cand.mag. i islamiske Jesper Petersen, København v/BA i teologi cand.mag. i islamiske studier, Petersen, København Temadag nr. 3.og lørdag den 19. september 2015Jesper kl. 10.00-15.00. Pris 150 kr. Temadag nr. 3. lørdag den 19. september 2015 kl. 10.00-15.00. Pris 150 kr. Hvad islamisterne ønsker. – kl. 10.00-12.00 Kalifatets grundlæggelse: 29.06.2014 Hvad islamisterne ønsker. – kl. 10.00-12.00 Siden Atäturkgrundlæggelse: i 1923 nedlagde det islamiske kalifat, har islamistgrupper verden over kæmpet for at Kalifatets 29.06.2014 Siden Atäturk nedlagde2014 det islamiske har islamistgrupper verden over genetablere det.i 1923 I sommeren blev Abu kalifat, Bakr udråbt som kalif for Islamisk Stat, kæmpet og straksfor at genetablere det. I sommeren blev Bakrland udråbt som kalif fori Islamisk Stat,etog straks strømmede muslimer fra hele2014 verden tilAbu det nye for at bistå ham kampen for islamisk strømmede muslimererfra hele verden til detforedrag nye landstiller for atvi bistå ham kampenStat for og et islamisk imperium. Kalifatet genopstået! I dette skarpt på iIslamisk det samfund imperium. er etablere. genopstået! I dette foredrag stiller vi staten skarptopstod, på Islamisk Stat og samfund islamisterneKalifatet ønsker at Fokus vil ligge på, hvordan hvordan dendet fungerer og islamisterne at etablere. Fokus vil på, hvordan staten med opstod, den fungerer og den regionaleønsker kontekst. Vær forberedt på ligge et spændende foredrag ægtehvordan rekrutteringsvideoer, den kontekst.og Vær forberedt på et spændende med ægte rekrutteringsvideoer, flotteregionale terror-magasiner andet propaganda fra Islamiskforedrag Stats velsmurte mediemaskine. flotte terror-magasiner og andet propaganda fra Islamisk Stats Udviklingen i Mellemøsten går stærkt og er meget vanskelig at velsmurte forudsige. mediemaskine. Derfor bliver foredraget Udviklingen i Mellemøsten går stærkt og er meget vanskelig at forudsige. Derfor bliver foredraget opdateret jævnligt. opdateret jævnligt. Sharia - I Mellemøsten og Vesten. – kl. 13.00-15.00 Sharia - Iforbindes Mellemøsten og Vesten. kl. 13.00-15.00 og kvindeundertrykkelse. Men hvad er Sharialov ofte med stening, –håndsafhugning Sharialov forbindes ofteden medfra? stening, håndsafhugning og kvindeundertrykkelse. Men hvad er blev sharia og hvor kommer Mange vil formentlig blive overrasket over, at shariaen først sharia og hvor kommerteologer den fra? mere Mange vil100 formentlig overrasket over, at shariaen formuleret af islamiske end år efter blive Muhammeds død! I dette foredragførst skalblev vi på formuleret af islamiske teologer tid mere end 100 år århundrede, efter Muhammeds død!kildegrundlaget I dette foredragfor skal vi på en rejse tilbage til Muhammeds i det syvende hvor selve en rejse tilbage til Muhammeds tid i det syvende hvor selve for der shariaen stammer fra. Dernæst bevæger vi os op århundrede, gennem historien til de kildegrundlaget lærde forsamlinger, shariaen stammer fra.Foredraget Dernæst bevæger vi osfokusere op gennem historiensharia til de lærde grundlagde shariaen. vil dernæst på, hvordan udøvesforsamlinger, i dag – bådeder i grundlagde Foredraget vil dernæst fokusere sharia udøves – både i Mellemøstenshariaen. og i Europa. Der eksisterer mange myterpå, omhvordan sharia, hvoraf nogle eri dag sande, og mange Mellemøsten og praktiseres i Europa. Der eksisterer mange mytertilom sharia, hvoraf nogle er sande, og mange er falske. Sharia meget forskelligt fra land land, og i en vestlig kontekst er shariaråd er falske. Shariai både praktiseres meget forskelligt til land, og i en vestlig kontekst er shariaråd faktisk tilladte Storbritannien og USA! fra Vi land skal omkring shariaens mange aspekter – både faktisk tilladte i både og USA! skal omkring shariaens mange aspekter drakoniske straffe på Storbritannien Den Arabiske Halvø og Vi kvindefrigørende initiativer gennem sharia.– både drakoniske Den og Arabiske Halvø og kvindefrigørende Jesper Petersenstraffe er BApå i teologi cand.mag. i islamiske studier med specialeinitiativer i islamiskgennem feminisme.sharia. Han er forfatter Jesper er og BAJesper i teologi og cand.mag. i islamiske studier speciale i islamisk feminisme. forfatter til flerePetersen rejsebøger Petersen har sammenlagt tilbragt 2 årmed i den muslimske verden, og har enHan stor erviden om til flerekulturer, rejsebøgersprog og Jesper Petersen .har sammenlagt tilbragt 2 år i den muslimske verden, og har en stor viden om lokale og traditioner lokale kulturer, sprog og traditioner. Pæl bevokset med sønelliker og tang. Middelfart 6 W.A. Mozart – liv og værker v/mag.art. Leif V.S.Balthzersen, Aarhus Temadag nr. 4 lørdag den 26. september 2015 kl. 10.00-15.00. Pris 150 kr. "Man skulle ikke tro, at der i et så lille hoved skulle være noget så stort", sagde kurfyrst Karl Theodor efter en af prøverne til Mozarts opera Idomeneo. W.A. Mozart (1756-1791) står som en af de største i musikhistorien. Han blev kun 35 år gammel, men skrev mange hundrede værker. Mozart født i Salzburg som søn af en hofkapelmusiker, der sørgede for fremragende undervisning til dette vidunderbarn, og som bragte ham rundt i store dele af Europa. Man har regnet ud, at Mozart var på rejse omtrent en tredjedel af sit liv! Gennem hans bramfrie og underholdende brevveksling kan man følge ham rundt til i Europa, hvor han modtog umådeligt værdifulde musikalske indtryk. Senere frigjorde Mozart sig fra ansættelsen hos ærkebiskoppen i Salzburg og levede af at komponere, optræde og give undervisning i Wien. Han regnes dermed for at være en af de første selvernærende komponister. I Wien blev han også – til sin fars ærgrelse - gift med Constanze. De var begge gode til at bruge penge, når de havde dem, og der var mange økonomiske op- og nedture i wienerårene. Det er ganske enkelt forbløffende, så mange mesterværker Mozart har skrevet. Han har komponeret musik indenfor de fleste genrer, og hans symfonier og koncerter hører til standardrepertoiret i koncertsalene verden over. Mange af hans operaer – Figaros bryllup, Don Giovanni, Così fan tutte og Tryllefløjten – er blandt de mest spillede operaer overhovedet! Mozart hører sammen med J. Haydn og Beethoven til den stilperiode, man kalder wienerklassikken. Ved denne temalørdag giver Leif V.S. Balthzersen et overblik over Mozarts liv og en introduktion til hans vidunderlige værker. Leif V.S. Balthzersen er mag. art. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet og får i 2015 udgivet en bog om Mozarts operaer på Aarhus Universitetsforlag. Han har bl.a. været musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester og har undervist på Aarhus og Københavns Universitet og for folkeoplysningsforbundene. Han er en flittig benyttet foredragsholder og skriver løbende programnoter og anden formidling af musik og laver overtekster for Den Jyske Opera. Leif V.S. Balthzersen var endvidere i en årrække anmelder for Dagbladet Information, har skrevet artikler for JyllandsPostens. JP Århus og har skrevet mange bidrag til Den Store Danske Encyklopædi. Sønelliker på undersøisk skrænt. Middelfart 7 Sikkerhedspolitik v/lektor Ph.d. Peter Viggo Jakobsen, København Temadag nr. 5 lørdag den 3. oktober 2015 kl. 10.00-15.00. Pris 150 kr. Det sikkerhedspolitiske trusselsbillede generelt her i 2015 – kl. 10.00-12.00 Det tidligere så klare trusselsbillede er i dag mudret til i en verden, der er kompliceret, globaliseret og forbundet. Nye trusler præger hverdagen for både individer og nationer. Dagligt møder vi overskrifter i pressen, der beskriver forskellige facetter af det nye trusselsbillede, som både klima, økonomi, globalisering, informationsteknologi og naturressourcer udgør en del af. Hvordan skal man vurdere truslen fra Rusland? – kl. 13.00-15.00 Peter Viggo Jakobsen er lektor ved forsvarsakademiet og professor (deltid) ved Center for War Studies, Syddansk Universitet. ’Dødemandshånd-koraller’ på skibsvraget ’Tom B’. Kristiansand, Norge. Søpindsvin. Stavanger, Norge 8 Mennesket Sløk v/biskop emeritus Kjeld Holm, Aarhus Temadag nr. 6 lørdag den 31. oktober 2015 kl. 10.00-15.00. Pris 150 kr. Mennesket Sløk kl. 10.00-12.00 Kjeld Holm vil i sit foredrag fortælle om en af sidste århundredes største kulturpersonligheder i Danmark, teologen, filosoffen og idéhistorikeren, professor Johannes Sløk, der døde i 2001. Han vil fortælle om Sløks anliggende med de 60 bøger, han har skrevet og forsøge at skildre, hvor tæt forfatterskabet og tænkningen var forbundet med Sløks liv og dets problemer. Det handler om et menneskes lidenskab og kriserne i hans liv. Det har Kjeld Holm et førstehåndskendskab til, fordi han var Sløks nære ven gennem mere end 30 år, hvilket han har fortalt om i sin meget roste bog ”Mennesket er en misforståelse – mit venskab med Johannes Sløk”. Mennesker på min vej kl. 13.00-15.00 Kjeld Holm fortæller med baggrund i sine to erindringsbøger ”Åbne døre” og ”Man lever af det, man får skænket” om sit møde med en række karismatiske personer, der både formede ham og samtiden. Kjeld Holm er teolog, mag.art. i idéhistorie. Han har været gymnasie- og universitetslærer og var fra 1974 sognepræst, indtil han i 1994 blev biskop over Aarhus Stift. Han har desuden været formand for Den danske Præsteforening, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Institut for Menneskerettigheder. Dertil har han skrevet mange bøger, artikler og bidraget til mange antologier. Ulk. Middelfart Sønelliker på skibsvraget ’Pramme’. Århus Bugt. 9 Astronomi v/Ole J. Knudsen, B.Sc i astronomi og fysik, Aarhus Temadag nr. 7 lørdag den 7. november 2015 kl. 10.00-15.00. Pris 150 kr. Astronomi er videnskaben, som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor jorden og dens atmosfære. Astronomien regnes for en af de ældste videnskaber, idet man må formode, at de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, der kan ses med det blotte øje, såsom stjerner, månen samt visse planeter og til tider kometer og stjerneskud. Nyt fra solsystemet kl. 10.00-12.00 Jagten på jordens søster kl. 13.00-15.00 Ole J. Knudsen er forhenværende planetarieleder på Steno Museet på Aarhus Universitet og bestyrer på Ole Rømer-Observatoriet. Underviser i astronomi på Folkeuniversitetet. Besvarede igennem 6 år spørgsmål om astronomi fra lytterne på radioprogrammet Hallo Derude. Er i dag fast gæst i tv-programmet Formiddag med Niels Boesdal, hvor han også fortæller om astronomi. Var initiativtager til planetariet på Steno Museet i begyndelsen af 1990érne. Sønelliker. Århus Bugt Tangskov i efteråret. Skottevig, Norge 10 Europæisk Historie v/professor Thorsten Borring Olesen, Aarhus Temadag nr. 8 lørdag den 14. november 2015 kl. 10.00-15.00 kl. 10.00-15.00 Hvad bør man læse, høre, se, eller smage før man dør? Det giver TV, bøger og aviser os mange bud på. På Folkeuniversitetet spørger vi eksperterne. Vi inviterer nogle af landets dygtigste forskere til at give deres bud på, hvad der er grundlæggende at vide indenfor deres fag. Få perspektiv på nogle af de historiske begivenheder, som ændrede verden. Hvad ændrede historien og hvorfor? Hvad enhver dansker bør vide om Europas historie kl. 10.00-12.00 Europa med panden mod muren kl. 13.00-15.00 Thorsten Borring Olesen er professor ved Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet siden 1999. Leder af Jean Monnet Centre of Excellence ved Aarhus Universitet. Hovedområder for hans forskning og undervisning ligger inden for emnerne: den europæiske fascisme i mellemkrigstiden. Europas moderne politiske historie, herunder Den Kolde Krig og den europæiske integrationshistorie samt dansk og nordisk udenrigs- og udviklingspolitik efter 1945. Sommertang. Lillesand, Norge Tangskov i efteråret. Skottevig, Norge 11 Kunsten og Kroppen v/cand.phil. kunsthistoriker Inger Houbak Temadag nr. 9 lørdag den 21. november 2015 kl. 10.00-15.00. Pris 150 kr. Kroppen er foranderlig som Kunsten. Den forandrer sig gennem livet og op gennem historien. Især kvinde kroppen afspejler vores skiftende syn på, hvad der er smukt og hvad vi bør stræbe efter. Foredraget vil vise og diskutere forskellige kunstepoker og deres forskellig syn på menneskekroppen. Barokken nød fyldige kvindeskikkelser og stærke mænd mens Manets samtid forargedes over hans nøgterne ”Olympia” malet 1863. Hvorfor? Kvindelige kunstnere som Louise Bourgeois og Jenny Saville anvender kvindekroppen som motiv og som slagmark og udfordrer vores syn på krop og køn. Hvordan gør de det? Kom og udforsk Kunsten og dit eget forhold til kroppen. Inger Houbak er født og opvokset på en gård i Vendsyssel og uddannet cand.phil. i kunsthistorie ved Københavns Universitet. ”Jeg har to passioner i livet; den ene er at male og den anden er at formidle min viden om kunst”. Siden hun gik på universitetet har hun arbejdet med kunstformidling på henholdsvis Rosenborg, Statens Museum for Kunst, Arken og Louisiana. Inger Houbak udtrykker ”For mig handler kunstformidling ikke bare om årstal og fakta, men også om at kunne sammenkæde en tidsepoke med de kunstnere som udfoldede sig i samme tidsrum. Alle er påvirket af den tid, de lever i og dette ses i kunsten. Desuden giver mine erfaringer som udøvende maler en speciel forståelse for tilgang til maleriet, som krydrer min viden og præger min formidling” Røde alger. Middelfart Brandmand tæt ved overfladen. Lillesand, Norge 12 Demokratiets tilstand v/ professor emeritus Tim Knudsen, København Temadag nr. 10 lørdag den 28. november 2015 kl. 10.00-15.00. Pris 150 kr. Det danske demokrati betragtes i almindelighed som ét af verdens bedste. Deltagelsen i folketingsvalg er meget høj, og aldrig har befolkningen været så veluddannet som nu – alt er tilsyneladende godt. Men medaljen har en bagside. Hvor folketingsmedlemmer og ministre tidligere oftest havde en fortid i lokalpolitiken eller i faglige organisationer, så begynder i dag de fleste en politisk karriere under eller straks efter uddannelsen. En lille gruppe, som opnår betydningsfulde poster som fx posten som finansminister, begynder tilmed karrieren uden et demokratisk mandat, de begynder som ansatte i partierne (eksempler er Corydon, Hjort Frederiksen, Tor Möger m.fl.). Trods den høje valgdeltagelse, så er antallet af medlemmer i partierne faldet drastisk i mange årtier. Endelig har partierne vanskeligt ved at formulere nye visioner. Kampen om midtervælgerne svækker også partiernes klare profiler. Et andet aspekt, som kan svække demokratiet er, at topembedsmændenes rolle også har ændret sig. I stigende grad fungerer de som politiske sparringspartnere og producenter af politiske projekter. Det kan indebære to problemer. Det ene er, at den politiske proces præges af folk, som står uden demokratisk mandat og også udenfor Folketingets kontrol. Folketinget svækkes. Det andet er, at det kan svække embedsfolkenes klassiske opgaver: At sikre lovlighed, sandhed, faglighed og saglighed bag det politiske arbejde. En række skandalesager kunne indikere, at der her er et problem. Tim Knudsen er professor emeritus fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han har især arbejdet med dansk demokratihistorie og dansk forvaltningshistorie. Han har bl.a. udgivet bøgerne ”Fra enevælde til folkestyre”, ”Fra folkestyre til markedsdemokrati”, begge Akademisk Forlag, senest sammen med Pernille Boye Koch: ”Ansvaret der forsvandt”, Forlaget Samfundslitteratur, der handler om skandalesagerne i ministerierne. Skoven set gennem isen (nede fra søen). Almind Sø, Silkeborg 13 Moderne islandsk litteratur v/Kim Lembek, cand. mag i dansk og islandsk Temadag nr. 11 lørdag den 5. december 2015 kl. 10.00-15.00. Pris 150 kr. Kvindeskikkelser og -skæbner i de islandske sagaer og moderne islandsk litteratur. De islandske sagaer er berømte for deres brogede persongalleri, og i dette galleri optræder der ikke mindst et væld af kvindefigurer. De spiller ofte en afgørende rolle for handlingen, og sagaskriverne udviser ofte stor interesse for at beskrive dem både som selvstændige individer, i samspillet med andre kvinder og naturligvis i relation til manden. I sidstnævnte tilfælde virker det tit, som om sagaskriverne gennem beskrivelsen af de kvindelige personer ønsker at opstille et modbillede til en mandsdomineret verden og måske ligefrem ironiserer over den. I det første foredrag vil Kim Lembek præsentere nogle markante kvindeskikkelser i de islandske sagaer og vise, hvilke roller de udfylder og spiller i sagaernes univers. Flere af de store kvindeskikkelser i sagaerne har siden fået et langt efterliv i islandsk litteratur. Og der bliver stadig og vil helt sikkert i fremtiden også blive skrevet både romaner og digte på Island, der har sagaens store kvindefigurer som central hovedperson. I det andet foredrag vil Kim Lembek dog primært fokusere på kvindeskikkelser i romaner af Hallgrímur Helgason, Kristín Marja Baldursdóttir og Jón Kalman Stefánsson og bl.a. stille spørgsmålet: Kan der i de tre nutidige forfatteres kvindeportrætter spores en indirekte påvirkning fra sagalitteraturens kvindeskikkelser? Kim Lembek er cand.mag. i dansk og islandsk. Han har beskæftiget sig med Island i mere end 35 år og har boet i landet gennem kortere og længere tid. Han er oversætter af moderne og ældre islandsk litteratur. Desuden holder han foredrag om islandsk litteratur og arbejder om sommeren som guide i Island. Han underviser desuden i moderne islandsk på Studieskolen i København. Brandmand. Kristiansand, Norge 14 De store ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme - de politiske ideers historie fra Adam Smith til Karl Marx v/idéhistoriker BA Claus Christoffersen, København Temadag nr. 12 lørdag den 12. december 2015 kl. 10.00-17.00. Pris 200 kr. I 1776 udsender Adam Smith sin bog om nationernes velstand, og de følgende 100 år udvikles de ideologier, der siden har domineret den politiske tænkning. Vi skal på kurset følge denne udvikling: Fra etableringen af liberalismen – både den økonomiske og den politiske – over den konservatisme, der fødes i opposition til liberalismen og som en reaktion på den franske revolution – og videre til Karl Marx og socialismen. I forlængelse af dette vil vi også se på fremkomsten af såvel demokratiet som den nationalisme, der formuleres da oplysningstidens kosmopolitiske idé erstattes af romantikkens fokusering på folk, sprog og nation. Såvel de store ideologier som demokrati og nationalstat har været bestemmende for Europa. Men præcis 200 år efter den franske revolution falder jerntæppet mellem øst og vest, og det er med til at sætte de store ideologier under pres. Det er derfor aktuelt atter at tage de store ideologier op og spørge til deres holdbarhed i dag. Eller måske endnu mere grundlæggende: Undersøge tankerne - og tænkerne bag de store ideologier. Det er det, vi vil gøre på dette kursus. Claus Christoffersen underviser i idéhistorie på Folkeuniversitetet i København, Århus og Aalborg og andre lokalkomiteer under Folkeuniversitetet. Foredragsholder, kursusleder på idéhistoriske ugekurser på Grundtvigs Højskole, guide på kulturhistoriske rejser til Berlin, Wien og Athen og anmelder på det litterære tidsskrift Graf. Fra 1998-2003 desuden lærer i filosofi på Frederiksberg HF-kursus. BA i filosofi og oldtidskundskab Begtrup vig. 15 Sommerseminar på Asmildkloster Landbrugsskole 27. juli – 31. august 27. juli kl. 13.30 - Litteraturmagister Frantz Leander Hansen: ”Homer og Odysseen”. Dette foredrag holdes i Sognegården ved Domkirken. 27. juli kl. 19.30 - Frantz Leander Hansen: ”Om Henrik Pontoppidans De dødes rige”. 28. juli kl. 09.00 - Idéhistoriker Fl. Houe: ”Spørgsmålet om mening”. 28. juli kl. 13.30 - Professor Uffe Juul Jensen: ”Sundhed, ansvar og retfærdighed”. 28. juli kl. 19.00 - Rundvisning i Vestre Landsrets nye bygning, som ligger nabo til Asmildkloster Landbrugsskole. Kl. 20.30: aftenkaffe på skolen. Kl. 21.00 – fhv. amtsdirektør Haakon Brandt fortæller om fhv. amtsborgmester P.E.Eriksen: ”Liv og virke”. (Pris for hele aftenen er 50 kr.) 29. juli Heldagsudflugt til Vestjylland. 30. juli kl. 09.00 - Idéhistoriker BA Claus Christoffersen: ”Machiavelli – Magtens tænker”. 30. juli kl. 13.30 - Biskop emeritus Elisabeth Dons Christensen: ”Fra bondegård til bispegård”. 30. juli kl. 16.00 - Forfatter og foredragsholder Finn Slumstrup: ”Oprør fra Udkanten”. 30. juli kl. 19.30 - Biskop emeritus og sognepræst Niels Henrik Arendt: ”500 års reformation – men har et nogen relevans i det 21.århundrede?” 31. juli kl. 09.00 - Universitetslektor David Bugge: ”Forløsning under narkose” – Karen Blixen og Kristendommen. 31. juli kl. 13.30 - Udenrigsredaktør Anna Libak:”Stormagten og småstaten”- Om Danmark og Rusland. 31. juli kl. 16.30 - Sangtime v/forstander Mette Sanggaard Schultz og Birthe Vanting. (Gratis at deltage i sangtimen). Der er fri adgang til alle foredrag uden forhåndstilmelding, man kan blot møde frem ved indgangen til foredragssalen på Asmildkloster Landbrugsskole og betale 85 kr. så får man foredrag + kaffe. Bevoksning på skibsvrag af tysk motortorpedobåd. Lunkebugten ved Tåsinge 16
© Copyright 2024