Læs mere om workshoppen her.
Partnerskabet EnergiByggeri Workshop 2 om Energieffektivt byggeri > > > Vil du være med til at udvikle de produkter/løsninger/kampagner, som skal anvendes i energirigtige renoveringsprojekter nu og i fremtiden? Den energieffektive klimaskærm Energieffektiv varmeforsyning og –lagring og køling Har du en god ide til, hvordan vi skal kickstarte energispareindsatsen,men mangler samarbejdspartnere og en platform, hvor du kan præsentere ideen? Indeklima Vedvarende energi og varmekilder Styring Har du lyst til at påvirke, hvilke områder, der skal prioriteres i forhold til energirigtige bygninger, når Energipolitisk Udviklings og Demonstrations Program fordeler deres midler? Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe ENERGIBYG WORKSHOP 2 • Den energieffektive klimaskærm • Energieffektiv varmeforsyning, -lagring og køling • Indeklima • Vedvarende energi og varmekilder • Styring 1 Indhold Indhold ................................................................................................................................................. 2 Tema 1 Den energieffektive klimaskærm............................................................................................. 3 Præfabrikation .............................................................................................................................. 3 Udvendig isolering ........................................................................................................................ 3 Indvendig efterisolering ............................................................................................................... 3 Vanskelig efterisolering ................................................................................................................ 3 Fleksible og dynamiske facader .................................................................................................... 3 Efterisolering af tagflader ............................................................................................................. 4 Præfabrikerede tagudskiftninger.................................................................................................. 4 Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: .......................................................... 4 Tema 2: Energieffektiv varmeforsyning og –lagring og køling ........................................................... 6 Fjernvarme ................................................................................................................................... 6 Lavtemperaturfjernvarme ............................................................................................................ 6 Buffertank som integrator af varmekilder.................................................................................... 6 Fjernkøling.................................................................................................................................... 7 Faseskiftende materialer .............................................................................................................. 7 Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: .......................................................... 7 Tema 3: Indeklima ............................................................................................................................... 8 Genbrug af varme ......................................................................................................................... 8 Naturlig ventilation ...................................................................................................................... 8 Solcelledrevet ventilation ............................................................................................................. 8 Større ventilationsanlæg ............................................................................................................... 8 Ventilationsvinduer ...................................................................................................................... 8 Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: .......................................................... 9 Tema 4: Vedvarende energi og varmekilder ...................................................................................... 10 Solvarme og solceller .................................................................................................................. 10 Andre VE-løsninger .................................................................................................................... 10 Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: ........................................................ 10 Tema 5: Styring .................................................................................................................................. 12 Automatik ................................................................................................................................... 12 Lysstyring uden varmetab .......................................................................................................... 12 Software til energisparepotentiale – måling, registrering af u-værdi mm. ............................... 12 Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: ........................................................ 12 2 Tema 1 Den energieffektive klimaskærm De landvindinger, der i tidens løb er gjort inden for varmeisolering, gør, at vi i dag kan bygge lavenergihuse. Men landvindingerne er kun langsomt på vej ind i den bestående bygningsmasse, der ofte er i en ringe isoleringsmæssig stand. En primær udfordring er at gennemføre energirenovering af den ældre bygningsmasse. Men hvordan gribes opgaven an? Skal man isolere udefra eller indefra, og hvordan kommer man ned under gamle gulve for ikke at sige ind i gamle tagkonstruktioner? Og hvad kræver opgaven af samarbejde? Præfabrikation Udfordring 1: Præfabrikation og industrielt fremstillede dele til brug for energirenovering af bygninger – for bygninger bygget i forskellige tidsaldre, med forskellig arkitektonisk fremtoning og med forskellige individuelle ændringer gennem årene. Potentialer som billigere løsninger ved standardfremstillede produkter og mulig højere udførelseskvalitet er nogle af driverne for sådanne løsninger. Demonstrationsrenoveringer, som både afprøver muligheder for at fabriksfremstille større enheder til energirenovering, kan være en af metoderne. Udvendig isolering Udfordring 2: Udvendig efterisolering foretrækkes ofte på grund af sin reduktion af problemer med kuldebroer og derved også for at fjerne fugt og skimmel. Udfordringerne ved den udvendige isolering er, at denne skal afdækkes af arkitektoniske grunde og skal beskyttes mod nedbrydning fra vind og vejr. Indvendig efterisolering Udfordring 3: Indvendig efterisolering kan være nødvendig, men tidligere tiders forsøg på samme har skabt masser af fejl med grimme følger for energiforbrug, for dannelse af skimmel og mug og for nedbrydning af eksisterende mur og fundament. Udfordringen er metoder, der så blidt som muligt isolerer samtidig med, at problemerne undgås, f.eks. er efterisolering i danske ”murermesterhuse” som har bærende gulve med træbjælker lagt fra på inder- og ydermur, en udfordring. Vanskelig efterisolering Udfordring 4: Efterisolering af eksisterende bygninger, hvor der mange steder ikke er plads til yderligere isolering. Der er god brug for en udvikling og testning af nye typer tynde isoleringsmaterialer. Også ved nybyggeri f.eks. ved kviste i tagflader kan det være vanskeligt at efterkomme de kommende isoleringskrav om 300 mm i siderne og 400 mm i loftet, uden at det giver nogle ualmindeligt grimme og klodsede kviste. Fleksible og dynamiske facader Udfordring 5: Bygningers facader er i dag relativt statiske i forhold til bygningens omskiftelige brug og årstid. Hvorfor ikke lave en facade der åbner og lukker efter døgnet og efter årstiden. Der arbejdes i dag lidt med bevægelig solafskærmning for at modvirke de stigende udfordringer med overophedning, men det kombineres ikke med en tætsluttende isolerende funktion, således af de mange glasarealer på tider af døgnet kunne få en lige så god u-værdi som de øvrige mure. Dertil sikringsmulighederne, hvor det er oplagt at sammentænke afskærmning med sikringssystemer, elektroniske låse, fjernbetjente døre, adgangskontrol via mobil osv. Dette kan bringes sammen i en styring, der indarbejder brug og klima. Der kan også indtænkes solfangere, der følger solen eller er en del af afskærmningen samt reflektorer, der følger solen og kaster lys dybere ind i bygningen. 3 Men støre dele af facaden kan jo være dynamisk/fleksibel, åbningsgrad og størrelse på bygningen kan også være årstidsbestemt. Efterisolering af tagflader Udfordring 6: Der er i Danmark manglende kendskab til kravet om, at man ved udskiftning af tagbelægning skal leve op til bygningsreglementets krav. Derudover består udfordringen i at finde økonomisk rentable energibesparende løsninger for forbedringerne af tagets arkitektoniske udformning eller mulighed for at integrere egentlig vedvarende energiproduktion i tagfladen – enten som solvarmepaneler til varmt vand og evt. bidrag til opvarmning af bygningen – eller med tagintegrerede solceller. Præfabrikerede tagudskiftninger Udfordring 7: Ganske mange tage med for dårlig isolering har simpelthen ikke fysisk plads til ilæggelse af optimal isolering. Der ses derfor et potentiale for videreudvikling af et koncept med præfabrikerede tag-udskiftninger, evt. i forbindelse med ibrugtagning af tagetagen til boligformål. Potentialerne kan også være forbedring af de arbejdsmæssige forhold ved tag-udskiftninger på steder, der kan være særligt udsatte. Præfabrikation af hele tag-elementer vil med enkle midler kunne integrere opsætning eller fornyelse af vanskelige elementer som kviste, ovenlys, integration af solceller og solvarme mv. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: • En fortsat udvikling hen mod pakkeløsninger, hvor alle elementer og samlinger fra klæbemiddel over isolering til udvendig finish beskrives og leveres til standardtyper af bygninger i Danmark og i udlandet (IKEA-konceptet). • Yderligere udvikling af samarbejde med andre producenter/udførende eller præsentation af andre produkter i isoleringsfirmaernes produktkataloger, så der leveres løsning for tætning af bygninger og tilhørende ventilationsløsninger. Der kan leveres en hel ”pakke”, som samlet set forbedrer både energiforbrug, indeklima og komfort. De udviklede efterisoleringer kan imidlertid ikke anvendes alle steder, hvorfor der ses et behov for udvikling eller import med efterudvikling af kompletterende isoleringsmaterialer. • Videreudvikling af løsninger til indvendig isolering specielt til brug i bygninger med bjælkelag lagt af på ydermuren. • Udvikling og markedsføring af energi- og klimaløsninger i tagflader – f.eks. integrerede solceller, solpaneler, forvarmning af ventilationsluft til mekanisk eller naturlig ventilation. • Sikring af at løsningerne kan udføres i samme arbejdsgang og af én type håndværkere, således at en forbedret tagkonstruktion ikke forsinker og komplicerer det samlede byggeri. • Genoptagning af indsatsen for præfabrikeret udskiftning af tag, enten ved samtidig indretning af tagboliger eller blot ved at gennemføre en styret præfabrikeret tagudskiftning af høj og kontrolleret kvalitet. • Udvikling af en automatiseret facade der er driftsikker, holdbar, og som virker i al slags vejr. 4 • Udvikling af samlede efterisoleringsløsninger for gulvkonstruktioner (og fundamenter) med anvendelse af ”traditionelle” eller nye trykfaste og kapillarbrydende højtisolerende materialer. 5 Tema 2: Energieffektiv varmeforsyning og –lagring og køling Centralvarmeanlægget er en smart løsning, fordi man med én varmekilde kan opvarme mere end et rum og i stor skala mere end en lejlighed og mere end et hus. Brændere og kedler kan gøres små som i et parcelhus eller store som i en fjernvarmecentral, og i begge tilfælde erstattes af kraftvarmeanlæg, brændselsceller og andet. Varmefladen kan frit udvikles og i princippet brede sig ud over bygningens indre overflader og måske få hjælp af faseskiftende materialer. Fjernvarme Udfordring 1: Med en stor udbredelse, høj energieffektivitet og lavt CO2 udslip er udfordringen for fjernvarmen i fremtiden at udvide optimeringen i varmeplanlægningen, så den også omfatter bygningernes varmeanlæg, tager hensyn til et markant reduceret varmebehov i nye og energirenoverede bygninger og tager hensyn til udvekslingen med det øvrige energisystem, herunder el-systemet med fluktuerende tilgang til el og de heraf skiftende elpriser. Lavtemperaturfjernvarme Udfordring 2: Fremtidige områder med nye bygninger – og i nogen grad energirenoverede bygninger vil derimod have et lavt varmeaftag – som endda kan have en indbygget fleksibilitet for, hvornår varmen skal bruges. Nye bygninger og energirenoverede bygninger stiller fjernvarmen over for et valg: Enten fritages disse bygninger for tilslutning til kollektiv varme, eller også må fjernvarmen levere et mere konkurrencedygtigt produkt baseret på lavtemperaturvarme. Lavtemperaturfjernvarme kunne være en af løsningerne, der vil øge virkningsgraden på kraftvarmeværkerne, ligesom returtemperatur nær 30 grader medfører, at langt mere spildvarme og varme fra vedvarende energikilder vil kunne anvendes, eksempelvis ved røggaskondensering på de biomasse- og affaldsfyrede anlæg. Andre potentialer kan være særlige fjernvarmesystemer for nye bygninger, hvor opvarmningen kan ske ved fjernvarmevand på blot 40-45 grader eller nedlukning af fjernvarmeforsyningen om sommeren, hvor den er meget lidt rentabel og erstatte med solvarme. Buffertank som integrator af varmekilder Fremtidens energieffektive bolig vil i højere grad end i dag benytte sig af flere forskellige varmekilder som varmepumper, solvarme, kondenserende olie og gasfyr, privat kraftvarme og lavtemperaturfjernvarme. Det medfører behov for at få udviklet en varme akkumuleringstank, som sikrer, at husets forskellige varmekilder spiller optimalt sammen. Buffertanken vil have flere funktioner: • • • • Sikre at det varme brugsvand hæves til 60 C, så legionella-bakterier mm. dræbes. Sikre at de tilsluttede varmekilder benyttes optimalt uafhængigt af, at de afgiver vand med forskellig temperatur. Fungerer som varmelager, så man kan overføre overskudsvarme inden for et døgn/en uge til det tidspunkt, hvor der er behov for varmeafgivelsen. Sikre optimal drift tid for varmekilder som varmepumper og privat kraftvarme. Disse stærkt udvidede driftskrav for hidtidige varmtvandsbeholder forudsætter, at buffertanken er en integreret del af husets varmestyringssystem. 6 Fjernkøling Udfordring 4: Overophedning i sommerperioden kan være et stort problem, hvilket kan aflæses i det markant voksende energiforbrug til køling af bygninger. Skal der nødvendigvis køles mekanisk, er fjernkøling et godt bud. Her har Danmark unikke fordele og muligheder for udvikling og installation af fjernkøleanlæg i både store og små enheder i kraft af den danske kraftvarmeproduktion med tilhørende fjernvarmenet, hvor der er et markant varmeoverskud om sommeren. Faseskiftende materialer Udfordring 5: De kommende energikrav til nye bygninger og renoveringer vil i stigende grad omfatte evnen til at modvirke overophedning, og dermed evnen til at flytte tilgængelig overskydende solopvarmning fra dagstimerne, hvor det er uønsket, til nattetimerne, hvor varmen kan være ønsket. I traditionel bygningsmasse er denne effekt opnået ved bag klimaskærmen at have en tilstrækkelig tung masse, som kan ”opsuge” tilstrækkelig meget varme om dagen og afgive denne igen om natten, og derved være klar til optag igen næste morgen. Andre mere moderne potentialer kunne være faseskiftende materialer, hvor det faseskiftende materialer optager overskudsvarme og afgiver igen, når der er behov. Der forskes også i faseskiftende materialer bl.a. på Aalborg Universitet, da der er udsigt til, at man kan mangedoble varmeakkumuleringspotentialet ved at anvende faseskiftet frem for den hidtidige varmeakkumulering i tunge materialer. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: • • • • • • • • • • Udvikling af fjernkølingssystemer til brug i tætte byområder. Udvikling af fjernvarmesystemer koblet sammen med (de)central solvarme og vindmølleel. Udvikling af lavtemperaturfjernvarmesystemer, der kan rulles ud i takt med energirenoveringen i eksisterende byområder. Udvikling af lavtemperaturfjernvarmesystemer, hvor brugsvandstemperaturen med forbrugeren "boostes" ved brug af solvarme og en smule el. Udvikling af buffertank som integrator af varmekilder. Samtænkning af energieffektive bygninger og leverance af lavtemperaturfjernvarme kan udgøre en forretningsniche, som kræver deltagelse af fjernvarmeselskaberne som distribuerende led mellem produktion og forbrug. Udvikling af forretningskoncepter eller samarbejder, hvor byggeriets traditionelle aktører sammen med fjernvarmeaktører/-selskaber tilbyder samlede løsninger med lavenergibygninger med lavtemperaturvarmeanlæg, som muliggør lavtemperaturfjernvarme. Løsningerne kan også anvendes ved omfattende energirenoveringer, hvor f.eks. et vandbaseret varmesystem bevares i bygningen efter en udvendig isolering. Forøget udvikling af fjernkøling i Danmark vil danne grundlag for eksport af teknologien til en række lande, hvor fjernvarme ikke er på dagsordenen, men hvor potentialet for varmedreven køling er stort f.eks. Middelhavslandene. Udvikling af varmedrevet fjernkøling på basis af solvarme især til eksport. Afsøgning af markedet for eventuelle markedsmodnede faseskiftende produkter, som giver optimeret mulighed for kombination af køling og varmeakkumulering til afgivelse i køligere perioder ved hjælp af faseskiftende materialer, som kan anvendes i byggeriet. 7 Tema 3: Indeklima Energieffektivitet, tætte huse og ventilation med kontrolleret luftskifte og genvinding af varmeenergien hører sammen. På den måde sikrer man sig, at det lovpligtige luftskifte på en halv gang i timen, som f.eks. gælder for boliger, dvs. at halvdelen af luften i boligen udskiftes en gang i timen, ikke indebærer, at man konstant smider den varme ud, som man lige har tilført inde luften. Varmegenvinding på ventilationsluften bliver utvivlsomt standard i fremtidens nye bygninger, men vil også kunne anvendes ved energirenovering, hvor tætning kommer ind i billedet. I dag er markedet for anlæg til varmegenvinding af ventilationsluften mere eller mindre uoverskueligt for den almindelige bygherre. Både på grund af anlæggenes indbyggede sammenhæng mellem ydeevne og energieffektivitet, men også på grund af parametre som støj og pris. Genbrug af varme Udfordring 1: Genbrug af varme eller såkaldt varmegenvinding kan anvendes i mange sammenhænge og kan både bestå i at genvinde varme fra vand til vand og varme fra luft til luft. Vand-vand-vekslere er mest kendt fra fjernvarmeanlæg, mens luft-luft-vekslere er mest kendt i forbindelse med ventilationsanlæg med kontrolleret luftskifte. Og hvad mere er, så kan man gennem kontrolleret luftskifte reducere varmeforbruget betragteligt; der er dog stadig problemer med at få økonomien og energiforbruget i systemerne til at skabe overskud. Naturlig ventilation Udfordring 2: Ved naturlig ventilation afstår man fra direkte varmegenvinding. Her udvikles der på teknikker til naturlig ventilation, hvor vindpåvirkning, solens energi mv. anvendes til at drive en styret ventilation gennem bygninger. Naturlig ventilation føles af mange mennesker som en rarere form for ventilation end mekanisk ventilation. Naturlig ventilation giver ikke god mulighed for varmegenvinding, hvorfor denne form for ventilation er stillet over for krav om anden energibesparelse eller anvendelse af vedvarende energi for at kunne leve op til de samme energikrav som mekanisk ventilation eller hybrid ventilation. Solcelledrevet ventilation Udfordring 3: Kombinationen af en luftvarme-solfanger med et solcellepanel gør det muligt at sætte et luftskifte i gang, når solen skinner. Ved yderligere at installere en varmeveksel, der hvor luften passerer ind og ud, kan energien i den opvarmede indeluft genbruges. Den direkte kombination mellem solceller og solfanger reducerer konverteringstabene betydeligt, men er naturligvis begrænset til situationer, hvor solen skinner tilstrækkeligt. Større ventilationsanlæg Udfordring 4: Der findes i dag store problemer med ventilationsanlæg f.eks. i kontorbygninger med kontorlandskaber med både en nordvendt og en sydvendt facade. Her vil et fælles ventilationssystem uvægerligt give slagsmål mellem ”nord- og sydfolk” – idet valget så står mellem at lade den ene halvpart fryse eller lade den anden koge over. Ventilationssystemer kræver yderligere udvikling af styringsmuligheder og brugervenlighed for at virke optimalt. Ventilationsvinduer Udfordring 5: Ved efterisoleringer især af ældre boligejendomme med flere boliger skal bygningen tætnes for at kunne bringes ned på et lavt varmeforbrug. Ofte fører det dog til et dårligere indeklima. Der er derfor behov for etablering af anden og bedre luftskifte ved renovering. Oftest er det svært at indsætte en egentlig ventilation med varmegenvinding. Der findes moderne såkaldt 8 ventilationsvindue, som med ganske god energieffektivitet trækker frisk luft ind i boligen mellem glaslagene, således at ventilationsluften forvarmes af varmetabet gennem vinduet. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: • • • • • • • • • Udvikling af nye løsninger til behovsstyret ventilation med individuel indstilling, således at boligens fugt udluftes effektivt uden for stort energitab. Udvikling af ventilationssystemer, hvor man hurtigt kan skifte mellem tvungent mekanisk luftskifte med varmegenvinding og hybridløsninger, hvor naturligt luftskifte indgår. Udvikling af markedskoncepter for renovering af store centrale ventilationsanlæg med separat fungerende behovsstyrede ventilationsanlæg baseret på tankegangen om ”et ventilationsanlæg pr. funktion, pr. behovskrav eller pr. komfortkrav”. Udvikling af naturlig ventilation evt. med forvarmning, således at den styres intelligent, og på den måde hindrer unødigt energispild. Udvikling af behovsstyret hybrid ventilation, som først sætter ind med mekaniske løsninger, når fugt- eller CO2-følere giver besked. Videreudvikling af ventilationssystemer med temperaturkontrol af hvert rum og markedsmodning / prisbilliggørelse af disse. Udvikling af støjsvage ventilationssystemer, på under 25 dB(A), som egner sig til mindre bygninger, herunder boliger. Samarbejde mellem virksomheder, der producerer og markedsfører ventilationsvinduer og virksomheder, som gennemfører energirenoveringer af eksisterende bygninger, især vinduesudskiftninger og tætning af bygninger – især relevant i bygninger, hvor indpasning af ventilation (ofte til erstatning af almindelig mekanisk udsug) kan være vanskelig at gennemføre. Desuden ses et behov for nytænkning af store ventilationssystemer, hvor det især i bygninger indeholdende forskellige funktioner og i bygninger med væsentlige forskelle i klima- og temperaturpåvirkning fra solen ses et behov for at gå bort fra et eller to centrale ventilationssystemer over til en række mindre koordinerede, men separat indstillelige ventilationssystemer. 9 Tema 4: Vedvarende energi og varmekilder EU’s indsats for bygningsbaseret VE, som indskrives i direktivet for 20 % VE i EU i 2020, hvor der stilles krav om VE på alle nybyggerier, at det overvejes ved større renoveringer, og at VE kravet for nye bygninger kun kan afviges ved f.eks. fjernvarme med væsentlig andel af VE. Problemerne, der skal løses, er dog at få de forskellige VE former til at spille sammen med resten af bygningens (og nettets) struktur. Solvarme og solceller Udfordring 1: Solvarmepaneler har været på det danske marked i mange år, og må betegnes som gennemprøvet teknologi, især hvad angår brug i parcelhusstørrelse. Solcellemoduler masseproduceres i lande som USA, Kina og Tyskland. Skal en markedsintroduktion i Danmark have succes, må følgende være opfyldt: 1. Solcellerne skal bringes ned i pris (evt. via tilskud), så der opnås rimelige tilbagebetalingstider. 2. Opsætningen skal udelukkende bestå af simple arbejdsgange, så én faggruppe kan løse opgaven. 3. Salgskanalerne skal være enkle, fx ved at solcellemoduler sælges parallelt med facade- og tagdækningsprodukter. 4. Solcelleløsningerne skal være standardiserede, både hvad angår ydelse og dimensioner, så de er nemme at inddrage ved projektering og energiberegning, jf. bygningsreglementets energirammebetragtning. 5. Afregning af solcellestrøm skal fortsat være enkel som i dag, idet overproduktion "afregnes" ved, at elmåleren løber baglæns. Endnu er produktion af solceller en ressourcekrævende affære, idet tilbagebetalingen af den medgåede energi ved fremstilling (af mono- eller polykrystallinske anlæg) svarer til solcellernes produktion i de første 3 år. Der forskes dog hele tiden i nye solcelletyper, hvorfor det kan forventes, at solceller med lavere produktionsomkostninger og med lavere medgået energi vil være på markedet inden for en overkommelig årrække, hvilket igen vil kunne udvikle markedet for solceller. Andre VE-løsninger Udfordring 2: De stigende energipriser, de stigende krav til nybyggeriers energieffektivitet og de stigende krav til energieffektivisering ved renoveringer fremmer markedet for yderligere inddragelse af VE-løsninger på matriklen. Ligeledes er der behov for udvikling af VE former i større format til eksempelvis byer, boligområder mv. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: • • • • • Udvikling af systemer for integration af solfanger-løsninger for nybyggeri især uden for fjernvarmeområder. Udvikling af solvarmeanlæg, evt. forbundet med fjernvarmenet koncentreret på enkelte hustage mv. Udvikling af storskala solvarmeanlæg forbundet med fjernvarmenet. På baggrund af en stigende installation af solfangere i nye byggerier kan projekt om anvendelse af overskydende 80 grader varmt vand om sommeren overvejes. Udvikling af mere effektive og/eller billige solceller. 10 • • • • • Udvikling af standardelementer af solceller til indbygning i facader og tag ved nybyggerier og tagudskiftning. Udvikling af bedre tilslutningssystemer for solcelle-el til el-nettet. Udvikling af afsætnings- og markedsføringskoncepter, f.eks. ved at inddrage byggemarkeder i markedsføringen. Igangsætte udviklingsprojekt for integration af solceller i egnede tagtyper som stålpladetag, tagpaptag, skiferpladetag mv. En forbedret og kraftig forenklet brugerflade til anlæggene – eller udvikling af brugerflader – målrettet mod bestemte køber- eller brugergrupper efter behov synes nødvendig. 11 Tema 5: Styring Det første spæde skridt i retning af at automatisere styringen af energiforbruget i en bygning blev taget med opfindelsen af termostatventilen. Det er imidlertid først med den almindelige udbredelse af IT-teknologi, at den for alvor kommer til sin ret. For nu kan termostatventilerne "lære" at spille sammen med hinanden, lære at spille sammen med varmeanlægget og ikke mindst lære at spille sammen med brugernes behov og individuelle ønsker. Og hvad mere er, termostatventilen kan blive en integreret del af den overordnede styring af bygningens klimaskærm og energibehov. Sidst med ikke mindst kan "intelligensen" bruges til varmelagring samt fordelagtige køb og salg på energimarkedet. På den måde er automatisk varmestyring blevet en vigtig komponent i det, der i dag betegnes det intelligente hus. Automatik Udfordring 1: Automatik kan anvendes til masser af ting i bygninger. Satses på ventilation og imødegåelse af overophedning ved oplukning af tag- eller facadevinduer, så kan det naturligvis ske manuelt. Men skal den bedste afkøling gennemføres, så må det styres efter temperatur mv., således at undgåelse af overophedning ikke kun sker, når beboerne eller brugerne af bygningen er til stede. Lysstyring uden varmetab Udfordring 2: Der kan spares meget energi ved i videst mulig udstrækning at udnytte dagslyset. Ved projektering og indretning af bygninger/arbejdslokaler bør det derfor være et hovedprincip, at man tager udgangspunkt i dagslyset og betragter dette som den primære lyskilde. Når dagslyset er udnyttet bedst muligt, skal der suppleres med behovsstyret og effektiv kunstig belysning, således at gældende krav og retningslinjer altid kan opfyldes. Der er dog stadig mange problemer med lysstyring i praksis. Enten fungerer systemet ikke optimalt efter bygningens brug, eller også er systemet simpelthen for svært at styre eller for lidt fleksibelt og kan ende med at blive slukket til fordel for ”gammeldags” manuel tænd/sluk og medfølgende glemsel. Udfordring 3: Lysstyring kan også være en god ide i private boliger, især hvis adfærden med at få slukket for lyset i rum, hvor der ikke er personer, er dårlig. Software til energisparepotentiale – måling, registrering af u-værdi mm. Udvikling af it-baserede værktøjer til energirenovering af eksisterende bygninger. Der er behov for it f.eks. ved fotoopmåling overført direkte til en produktionstegning mv. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: • • • Der er brug for gennemførelse af demonstrative ventilationsløsninger, hvor samspillet med rummenes funktion og belastning gennemprøves, hvor samspillet med kølebehov og varmebehov gennemprøves, og hvor styringsmulighederne forbedres og forenkles. Udvikling af it-baserede værktøjer. Udvikling af nye lysstyringssystemer. 12 EnergiByggeri Partnerskabet EnergiByggeri er et strategisk samarbejde, der har til formål at understøtte og styrke de erhvervsmæssige forudsætninger for en energieffektivisering af bygningsbestanden. Partnerskabet vil skabe rum for udvikling og samarbejde for energieffektivisering af eksisterende bygninger. DI Byggematerialer, Dansk Byggeri, DI Energibranchen, Tekniq, Danske ARK og FRI har taget initiativ til partnerskabet EnergiByggeri.
© Copyright 2024