Ordinær Generalforsamling H/F Tjørnebjerg 10. maj 2015

Ordinær Generalforsamling
H/F Tjørnebjerg
10. maj 2015
1. Valg af dirigent, referent, og stemmeudvalg
Arne Jensen blev valgt som dirigent. Dirigenten konkluderede, at generalforsamlingen var
lovligt indkaldt, da den er indkaldt med min. 3 ugers varsel.
Helle, have 246 blev valgt som referent
Vinnie fra Violvænget samt Steen og Per fra Solsikkevænget blev valgt til stemmeudvalget.
2. Bestyrelsens beretning
Formanden oplæste bestyrelsens beretning. I forhold til den udsendte beretning var følgende
punkter nye:
Ved udgangen af 2011 skulle alle have postkasser, der opfylder de gældende krav til placering
og med et indkast 100-120 cm over jorden. Dette er i mange tilfælde ikke sket.
Mange haveejere har ikke hentet deres allerede betalte navneskilte, hvilket betyder, at
foreningen har for 45.000kr skilte liggende. Formanden opfordrede derfor til, at man henter
sine skilte i kontorets åbningstid. Vi skal endvidere finde ud af, om foreningen skal fortsætte
med de nuværende skilte.
Bestyrelsen kigger på muligheden for at opsætte en hjertestarter ved foreningshuset.
Arbejdsbiler fylder mange parkeringspladser, når de parkerer på tværs. Pladserne er primært
beregnet for private biler, og der henvises derfor til parkering af arbejdsbiler udenfor
Tjørnebjerg på Vestbuen.
På grund af hærværk på biler opfordres beboerne til at holde øje med mistænkelige personer.
Formanden opfordrede til, at melde sig som frivillig til loppemarkedet. Dette kan gøres i
foreningshuset i kontorets åbningstid.
Årets vandaflæsning er d. 17-31. maj samt d. 1-31. oktober.
Der var følgende kommentarer til formandens beretning:
1
Else, Violvænget 4 havde ikke modtaget årsoversigten sammen med indkaldelsen. Hertil
svarede formanden, at årsoversigten denne gang ikke var udsendt pga., at det vil koste en
dyrere porto at sende den ud med indkaldelsen til generalforsamlingen. Årsoversigten kan
hentes på nettet, ses i foreningshuset samt afhentes på kontoret. Såfremt medlemmerne
ønsker det, kan man gå tilbage til den gamle ordning.
Erling, have 93 opfordrede til, at der bare er vejnavn og nummer på haveskiltene, da det vil
betyde, at de ikke skal udskiftes ved nye ejere. Derudover foreslog Erling, at det grønne areal
ved foreningshuset evt. kan bruges til trailer-parkering. Til sidst opfordrede han til at flagning i
foreningen startes ved sæsonstart og først ophører ved afslutning af sæsonen. Formanden
svarede, at trailere altid vil være til gene, da de tager p-pladser. Der har været flere muligheder
på bordet. Lige meget hvilken løsning man kommer med, er det ikke ideelt. Hvad angår flaget,
så er det korrekt, at vi kom senere i gang i år.
Annika Solsikkevænget nr. 2 opfordrede til, at der opstilles en hjertestarter hurtigst muligt.
Desuden burde der være skilte med hastighedsgrænsen på 15km/t ved alle vænger, for at
minde folk om grænsen. Hvad angår breve fra foreningen bør det være muligt at få dem på email, så vi derved kunne spare porto.
Niels, Klematisvænget 10. Indledte med at oplyse at han synes den nye hjemmeside er for
langsom. Derudover udtalte han, at ved en lavere hastighedsbegrænsning kommer der mere
forurening. Hvad angår trailerparkering, så er der mulighed ved Åmarkvænget. Formanden
svarede, at bestyrelsen ikke har lagt sig fast på et parkeringssted for trailere. Formanden
opfordrede endvidere til, at man at kommer op til foreningshuset med alt hvad man har bl.a.
med salg, da en e-mail ofte afføder flere spørgsmål. Hvad angår hjemmesiden så kan
dokumenter godt uploades, så de ikke skal downloades.
Britta, Åmarkvænget 22 foreslog, at man optegner båse på parkeringspladserne, da det vil give
flere p-pladser. Det kunne også være en idé at hyre et parkeringsselskab til at forstå
kontrollen, så det ikke hænger på bestyrelsen. Formanden svarede, at det vil give konflikter
hvis et parkeringsselskab skal føre kontrol med parkering i foreningen.
Erling, have 93: Den brugte skiltning af hastighedsbegrænsning er misvisende, da der ifølge
færdselsloven kun gælder til nærmeste vejkryds. Der burde være en zoneskiltning, der gælder
for hele området.
Niels, Klematisvænget 10 udtalte, at det kunne være rart at foreningens egne andelshaver
overholdt regler om parkering.
Bestyrelsens beretning blev vedtaget.
3. Regnskab
2
Ordet blev givet videre til kassereren. Der havde følgende kommentarer til regnskabet:
De valgte revisorer har gennemgået og underskrevet regnskabet 29. marts 2015.
Resultatopgørelse
Vandafgiften er forskudt i forhold til året, dette gøres for at sikre likviditeten ved betaling til
vandværket.
Der var 34 havevurderinger i 2014, og der var 36 nye haveejere i 2014. Det ser lige så travlt ud
i 2015, da der er først tid til haveoverdragelse i juni måned.
Gebyrindtægter er fra haveejere, der glemmer at vandaflæse til tiden.
Ændring i bestyrelseshonorar skyldes, at et medlem var udtrådte fra foreningen kort efter
generalforsamling sidste år.
Ændringen af vandinstallationen i foreningshuset blev udført i 2014, der blev flyttet om på el og
vand samt frostsikret, endvidere er der købt ny ovn/komfur.
Der skal jfr. Kolonihaveforbundet ikke afskrives på vand og kloakanlæg i jord, derfor står
afskrivningerne til 0 kr. Pga. kloakanlæg ikke skal afskrives, har vi fået et større overskud.
Balance
Der skal under kassebeholdning stå 66,50 kr.
Sælgende haveejere skal afmelde PBS i Nets og ikke bare afvise betalingen, for ellers får nye
ejere ikke tilsendt girokort. Derfor siges det til sælgerne ved haveoverdragelsen at de skal
afmelde PBS.
Kasserer vil gerne afskaffe girokontoen, da den koster 600kr. om året og den bruges ikke
længere [Alle indbetalinger – enten via PBS, Nets eller ved overførsel til bankkonto, kommer
direkte til Foreningens konto i AL Bank]. Dirigent oplyste bestyrelsen selv kan tage stilling til
lukningen, men flere medlemmer udtalte sig positivt om opsigelsen af kontoen.
Bestyrelsen får først honorar i december så det skyldige beløb i regnskabet er betalt.
Erling have 93 takkede for en fyldestgørende gennemgang af regnskab og udtalte, at udgiften
til kolonihaveforbundet er steget med 10.000kr. som han ikke synes, vi får ikke noget udbytte
af.
3
Kassereren svarede, at formanden hidtil har været med i Kolonihaveforbundet. Kassereren er
nyt medlem i forbundet. Kildegården har forsøgt at komme ud af Kolonihaveforbundet, men
man skal have et gammelt dokument, hvor der står, at man kan melde sig ud af forbundet, når
gælden til forbundet er betalt. Kildegården tabte i Højesteret, så det har været
omkostningstung for den forening. For at give et indtryk af hvad hun prøver at påvirke, oplyste
hun, at et helstøbt fundament vurderes i Kolonihaveforbundet til 300kr. per m2, dvs. 15.000 for
et hus på 50 m2, hvilket ikke står mål med de faktiske omkostninger. Det medførte, at alle
kredse skal indsende kloakmester og entreprenør tilbud for at de kan sammenlignes og
vurderingen dermed ændres. Dirigenten opfordrede til, at kassererens arbejde i
Kolonihaveforbundet fremover medtages under bestyrelsens beretning.
Annika Solsikke vænget 2: Arbejdsweekenden aflyst pga. manglende tilslutning fra
andelshaverne, måske skulle man opkræve eks. 50kr per måned der bliver refunderet, hvis
man stiller op til arbejdsweekenden.
Kassereren oplyste, at tilbud på hjertestarter og et rustfrit skab med varme er indhentet og der
er råd til det i budgettet for 2015.
Kurt lovede sidste år at starte et arbejde op for at få godkendt alle sagerne ang. kloakering v.
Ulrik Kock. Vi har været i kontakt med Sikkerhedsstyrelsen og Ballerup Kommune. De mener
ikke, der vil komme noget ud af en retssag mod Ulrik Kock. Til gengæld siger de, at da Ulrik
Kock var autoriseret kloakmester kan man regne med, at det er lovligt udført og anmeldt.
Regnskabet blev godkendt.
4. Indkomne forslag
Der var ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.
5. Driftsbudget
Kassereren gennemgik forslag til budget for 2015.
Det er nødvendigt at anskaffe en ny bærbar PC til kontoret. Derfor er kontorudstyr sat til
5.000kr.
Kasseren opfordrede til, at vi får genetableret arbejdsweekender, da vi kan spare en del
herved.
Foreningen køber sand og grus for 7000kr, men det sælges for 5000kr Bestyrelsen har
bestemt, at prisen på sand og grus skal være uændret på 20kr for en trillebør fuld.
4
Driften af kloakanlæg dækker bl.a. spuling. Allerede nu har der været 3 stop, det skyldes
gulvklud, t-shirt og andet i kloakken.
I forbindelse med deklarationer, har en byplanlægger i kommunen kigget på haveforeningerne
i kommunen. Fordi disse haveforeninger er meget forskellige, bør der laves en lokalplan for
hvert område. Kassereren har opfordret til, at Tjørnebjerg laves til et zoneområde, da
fartbegrænsningen derved også vil kunne gælde hele området.
Mange af pælene til skilte er bøjede, og da der alligevel skal nye skilte op, foreslår bestyrelsen,
at der sættes lave skilte op på Tjørnebuen med hvilke numre der ligge til højre og venstre for
vejen. Det koster ca. 100.000 kr.
Marianne, have 113 spurgte til, hvad der var sket med planerne om træbeplantning på
Tjørnebuen.
Kassereren oplyste, at der skulle hensættes penge til træer, men vi burde vente til næste år
pga. foreningens likviditet. Vores vandudgifter forfalder i januar og juli, og i år var der ikke
likviditet til at betale vandregningen, derfor er aflæsningsperiode og opkrævningsperiode
ændret for 2015 for at sikre likviditeten fremover.
Annika, Solsikkevænget 2, spurgte til hvad omkostningerne til legepladsen dækker.
Formanden svarede, at vi havde pligt til at købe legepladsen fri fra den oprindelige aftale, for et
beløb på ca. 4000kr. det beløb blev dog strøget, da bestyrelsen valgte at bibeholde en
serviceaftale til gammel pris (ca. 1400kr om måneden), som omfatter al vedligeholdelse, tilsyn
og reparation på legeredskaberne, da der også er lovkrav desangående.
Niels fra Klematisvænget 10 roste kassereren, fordi hun tænker fremad og sikrer, at foreningen
har den fornødne likviditet.
Budgettet blev vedtaget af foreningen.
6. Valg af bestyrelse
a. Valg af formand
Formanden Carsten Nielsen genopstillede ikke og bestyrelsen indstiller næstformand
Peter Kristensen som ny bestyrelsesformand, der var ikke andre kandidater opstillet, så
Peter blev valgt.
b. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer
Der skal vælges to bestyrelsesmedlemmer for to år samt 2 for 1 år (pga. Peter blev
valgt til bestyrelsesformand og Carsten Nielsen og Thomas Junker er udtrådt af
bestyrelsen).
5
Bestyrelsen forslog Ella Jensen og Carina Christiansen, der begge genopstiller. De
blev valgt uden modkandidater.
Indstilling fra bestyrelsen er Kjeld Nielsen og John Frederiksen for 1 år, der er ingen
andre kandidater og de blev derfor valgt.
c. Valg af bestyrelsessuppleant
Valg af suppleanter gælder kun mellem to Generalforsamlinger. Gisela Klysner
genopstiller som suppleant og blev genvalgt uden modkandidat.
d. Valg af revisor
Leif Bak Brudahl genopstiller og blev genvalgt uden modkandidat.
e. Valg af revisorsuppleant
Frank Nielsen genopstiller og blev genvalgt uden modkandidat.
Kasseren holdt talen til den afgående formand, men startede med at takke den afgående
formands hustru Signe for det arbejde hun har gjort for foreningen. Derefter roste kassereren
formandens store arbejde både når det gjaldt skideballer og ros til medlemmer. Og sluttede
med at takke for de mange års indsats. Talen blev afsluttet med stort bifald til den afgående
formand.
Den afgående formand takkede for rosen for de 19 år, han var formand, og delte rosen med
bestyrelsen.
6