JydskeVestkysten SDR. OMMELØBERE SEJREDE I HAMBORG BILLUND 2 SDR. OMME ONSDAG 13-05-15 B I LLU N D . GRI N DSTED . TARM . SKJERN Junge Byg køber møbelhuset GRINDSTED: Det tidligere møbelhus, Breinholdt Møbler, i Vestergade er solgt til entreprenør Claus Junge. I en mail til JydskeVestkysten kommer Claus Junge eventuelle spekulationer om købet i forkøbet. Han skriver: "Rygterne har overhalet nyheden en smule, men sådan kan det jo gå. Jungebyg Aps har købt det gamle møbelhus med overtagelse den 1. juni. Pt. har jeg ikke nogle planer med bygningen," oplyser han. EDC-mæglerne, der har stået for salget, har tidligere fortalt, at bygningen ligger uden for midtbyzonen, og derfor er detailvarehandel ikke tilladt i bygningen, men udelukkende salg af større emner som tæpper, biler eller køkkenudstyr. Nyrup-center søger leder Lego House i Billund er et af de store byggerier, som K.G. Hansen & Sønner står bag. Arkivfoto: Lars Fahrendorff KG Hansen & Sønner vækstede igen i 2014 Regnskab: Efter et dyk i 2013 lykkedes det sidste år entreprenørvirksomheden K.G. Hansen & Sønner at hæve omsætningen, som nu nærmer sig de gyldne år før krisen. Direktøren forventer endnu mere i 2015. Af Andreas Bjerre, [email protected] GRINDSTED: De mange, store byggerier i Billund Kommune har været med til at gøre 2014 til et godt år for entreprenørvirksomheden K.G. Hansen & Sønner. Således stiger omsætningen med over 20 procent til 482 millioner kroner i Grindsted-virksomhedens 2014-regnskab. Virksomheden har blandt andet stået for byggerierne af Billund Kommunes nye rådhus, Magion Fitness og Syddansk Erhvervsskole, men også uden for lokalom- rådet er de repræsenteret. – Den større omsætning skyldes, at vi har været heldig at vinde byggeopgaver i et stort marked rent geografisk - vi bygger i Kolding, Vejle, Horsens, Esbjerg og Ringkøbing, siger direktør Anders Borg-Hansen. Lavere bundlinje Den større omsætning, som ikke er set bedre siden de gyldne år i 07 og 08, afspejler sig dog ikke på bundlinjen. Således falder resultatet fra et overskud på 18,9 millioner kroner forrige år til et overskud på 16 millioner kroner sidste år. ,, Vi har været begunstigede af de kommunale opgaver her i kommunen. ANDERS BORG-HANSEN DIREKTØR Det er dog stadig et tilfredsstillende resultat ifølge ledelsen, eftersom: – Det er bedre end de forventninger, vi havde, da vi gik ind til året, forklarer di- rektøren. FA K TA Flere arbejdspladser K.G. Hansen & Sønner a/s Forventningerne til 2015 er en større omsætning og "et tilfredsstillende resultat". Med den kommende vækst forventer ledelsen også, at virksomheden bliver større end de gennemsnitlige 120 ansatte, der var beskæftiget sidste år. – Vi er allerede lidt flere i år end sidste år. Vi står ikke akut og mangler, men med den produktion, vi forventer det næste års tid, vil vi få behov for flere medarbejdere, siger direktør Anders Borg-Hansen. ■ Nøgletal fra regnskabet (tal fra forrige i parentes): ■ Omsætning: 482 mio. kr. (397 mio. kr.) ■ Resultat: 16 mio. kr. (18,9 mio. kr.) ■ Egenkapital: 40,1 mio. kr. (40 mio. kr.) ■ Gns. antal ansatte: 120 (117) ■ Regnskabet gælder perioden januar 2014 til december 2014. GRINDSTED: Det nye center for børn og unge med trivselsproblemer, der skal åbne i Grindsted til september, Headspace Billund, er nu gang med at søge en leder af centerets aktiviteter. I jobannoncen hedder det blandt andet: "Headspace projektet under Foreningen Det Sociale Netværk åbner det ottende ungdomsrådgivnings-center i Billund Kommune i september 2015 og søger derfor en udviklingsorienteret centerchef, der formår at sætte retningen og lede et hold af få fastansatte og mange frivillige – og samtidig deltage i udførelsen af de daglige opgaver." Lederen skal lede 25-30 frivillige og i det hele taget bygge centerets aktiviteter op fra grunden, også stå for de fysiske rammer, fremgår det af annoncen. Øverst på listen over opgaver står også, at lederen skal sikre, at kendskabet til centeret bliver bredt ud blandt kommunen unge og andre borgere i Billund Kommune. Det er tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der har grundlagt Headspace, der allerede har centre rundt om i landet.
© Copyright 2024