Pressemeddelelse 15. september 2015 OSB officielt åben Mandag den 14. september afholdt OSB officielt åbningsceremoni på faciliteterne i Teesside i det nordøstlige England. Ceremonien blev fejret af adskillelige forretningsforbindelser og indeholdt taler af flere fremtrædende gæster. Blandt dem var Stocktons borgmester Ian Dalgarno, Niall Mackenzie, Direktør for ”Energy, Materials & Agritech Department for Business Innovation and Skills” samt Campbell Anderson Keir, Direktør for ”Energy and UK infrastructure UK Trade & Investment”, der alle bød OSB velkommen til Stockton-on-Tees, Storbritannien. Den formelle del af programmet blev efterfulgt af en rundvisning på faciliteterne, hvor produktionen af 16 overgangsstykker til DONG Energys Burbo Bank Extension projekt er allerede oppe at køre. Da OSB er et joint venture mellem EEW SPC og Bladt Industries, deltog de administrerende direktører fra begge virksomheder i åbningen af faciliteterne. "Vi er meget tilfredse med, at produktionen allerede er godt i gang. Det første svøb til et af overgangsstykkerne, som OSB fabrikerer til Burbo Bank Extension stod færdig i august – flere uger forud for tidsplanen. OSB er en vigtig del af vores europæiske produktion og med etableringen af sitet, agter vi at styrke vores tilstedeværelse på det britiske marked, "siger Jan Kjærsgaard, CEO i Bladt Industries. "Regeringens politik i Storbritannien har gjort det til et gunstigt sted at etablere faciliteter til produktion af konstruktioner til offshore vindindustrien. Vi er blevet godt modtaget i Stockton, hvor vi forventer at skabe et betydeligt antal arbejdspladser efterhånden som OSBs pipeline med projekter vokser," siger Karl Klös-Hein, administrerende direktør for EEW SPC. Den næste ordre er allerede sikret: DONG Energys Walney Extension Havmøllepark efterfølger ordren til Burbo Bank Extension. Bladt Industries og EEW SPC stræber efter en stærk position på det britiske marked, og med deres fælles erfaring inden for fundamenter til offshore vindindustrien, er OSB en stærk platform for fortsat vækst på et af de vigtigste markeder i Europa. Billeder Det røde band klipper af fra venstre: Karl Kloes-Hein, administrerende direktør for EEW Special Pipe Constructions, Nuala Dalgarno, Stockton-on-Tees’ borgmesters kone, Ian Dalgarno, Borgmester iStockton-on-Tees and Jan Kjaersgaard, CEO Bladt Industries. Se også næste side. For yderligere information kontakt: Tenna Hørby Bladt Industries A/S Tel: +45 21 71 43 26 Eller Natalie Förster EEW Special Pipe Constructions GmbH Tel: +49 271 703040-10
© Copyright 2024