1. No category

Beskæftigelsesplan 2015
Den lokale beskæftigelsespolitik
i Slagelse Kommune
1
Indholdsfortegnelse
1
Ministermål 1 _____________________________________________________ 3
1.1
Udfordringer ift. gruppen af unge uden en uddannelse _________________3
1.2
Strategi for at sikre flere unge en uddannelse ________________________4
1.2.1
1.2.2
1.2.3
2
Ministermål 2 _____________________________________________________ 8
2.1
Udfordringer ift. borgere på kanten af arbejdsmarkedet ________________8
2.2
Strategi for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse ________________9
2.2.1
2.2.2
2.2.3
3
Indsatsprincipper for sygemeldte _____________________________________________________ 9
Indsatsprincipper for borgere med sammensatte problemer _______________________________ 11
Indsatsprincipper for seniorer med sammensatte problemer _______________________________ 12
Ministermål 3 ____________________________________________________ 13
3.1
Udfordringer ift. gruppen af langtidsledige __________________________13
3.2
Strategi for at begrænse langtidsledighed __________________________14
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.2.4
4
Tværgående indsatsprincipper for alle unge uden uddannelse _______________________________ 4
Indsatsprincipper for uddannelsesparate unge ___________________________________________ 5
Indsatsprincipper for aktivitetsparate unge _____________________________________________ 6
Tværgående indsatsprincipper alle ledige ______________________________________________ 14
Indsatsprincipper for unge med uddannelse ____________________________________________ 15
Indsatsprincipper for unge uden uddannelse ___________________________________________ 16
Indsatsprincipper for over 30-årige __________________________________________________ 16
Ministermål 4 ____________________________________________________ 20
4.1
Udfordringer ift. samarbejdet med lokale virksomheder _______________20
4.2
Strategi for at være en professionel samarbejdspartner til virksomhederne 21
4.2.1
4.2.2
4.2.3
Indsatsprincipper for at være en serviceorienteret samarbejdspartner _______________________ 22
Indsatsprincipper for at sikre målrettet opkvalificering til det ordinære arbejdsmarked ___________ 24
Indsatsprincipper for fastholdelse på arbejdsmarkedet ___________________________________ 25
5
Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret _________________ 27
6
Tillæg 1__________________________________________________________ 29
7
Forklarende slutnoter ____________________________________________ 30
2
1 Ministermål 1
Flere unge skal have en uddannelse. ”Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at
sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge
ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, at unge med
komplekse problemstillinger af faglig- social- eller helbredsmæssig karakter får den
nødvendige hjælp og støtte”.
Afgangsraten for unge uden uddannelse i Jobcentret skal i december 2015 (år til dato) være
på x procent, svarende til en stigning på y procentpoint fra december 2013 til december 2015
Målemetode og historiske data er endnu ikke tilgængelig.
Måleindikatoren omfatter alle unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, som
har modtaget enten A-dagpenge eller kontanthjælp. Ministermålet afsæt er, at uddannelse er
en afgørende forudsætning for, at den enkelte unge er rustet til fremtidens arbejdsmarked.
1.1 Udfordringer ift. gruppen af unge uden en uddannelse
•
Jobmulighederne har en markant indvirkning på de unges motivation for at uddanne sig
Jo bedre jobmuligheder, desto vanskeligere er det at motivere de unge til uddannelse. På trods af en svagt
stigende beskæftigelse er det fortsat de unge, som har vanskeligst ved at få job. Det er vigtigt at udnytte den
situation til at højne uddannelsesniveauet mest muligt i Slagelse kommune.
•
Størstedelen af de ledige unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse
Det er i altovervejende grad unge på uddannelses- og kontanthjælp, der ikke har en uddannelse udover
folkeskolen. Kontanthjælpsreformen har åbnet nye muligheder for, at især flere uddannelsesparate unge
mellem 25-29 år og unge forsørgere bliver understøttet og motiveret til at investere i en uddannelse.
•
Tidlig og forebyggende indsats virker bedst
Kommunens tværgående uddannelsespolitik lever op til regeringens målsætning om at lave en forebyggende
indsats, så færre unge på sigt møder op i møder op i Jobcentret. Jo længere tid på offentlig forsørgelse, desto
vanskeligere at få i uddannelse. Jo ældre unge, desto sværere at få i uddannelse. Unge mænd – og især unge
nydanske mænd - er sværere at få i uddannelse end unge kvinder. Forsørgere er vanskeligere at få i uddannelse end ikke-forsørgere. Generelt set har unge med forældre på offentlig forsørgelse øget risiko for direkte
debut som ledig fra grundskolen og et langvarigt forløb på offentlig forsørgelse.
•
Tillid og tro på de unge er afgørende for succes
Mange, der får uddannelsespålæg, er tidligere faldet fra uddannelsen, fordi uddannelsen i mindre grad er drevet
af lyst til læring. Mange af de unge uden uddannelse har begrænset selvtillid efter utallige nederlag eller lider af
psykiske eller sociale problemer. Der skal derfor ikke meget til, førend de springer fra uddannelsen eller helt ud
af forsørgelsessystemet. Det er derfor vigtigt at inddrage de unge på måder, der skaber engagement, og udvise
en tro på, at det kan lade sig gøre ved hjælp af bl.a. brobygning, løsning af mestringsudfordringer og
understøtning i forbindelse med uddannelsesstart. Der skal være et positivt og tillidsvækkende miljø omkring
læring og uddannelse for de unge, der kan bidrage til at opbygge selvtillid og skabe større afklaring. På samme
vis er det vigtigt at have fokus på den helhedsorienterede indsats for de mest udsatte unge sammen med andre
kommunale forvaltninger og de største lokale uddannelsesinstitutioner.
•
Flere unge skal gøres uddannelsesparate til at gennemføre en uddannelse
Den nye reform af erhvervsuddannelserne vil stille markant større faglige krav til de unge i forbindelse med
optagelse og som følge af ændringer i antal grundforløb, der kan gennemføres. Det er derfor vigtigt, at de
mange unge, som hidtil har fået begrænset ud af tidligere skoleforløb, gøres fagligt parate til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.
•
Flere unge, der gennemfører et grundforløb på erhvervsskolerne, skal i praktik
Fordomme om skolepraktik, mangel på praktikpladser og manglende geografisk mobilitet i forhold til
praktikpladser har hidtil bevirket, at mange unge starter forfra i uddannelsessystemet endnu engang.
3
1.2 Strategi for at sikre flere unge en uddannelse
En erhvervskompetencegivende uddannelse er en vigtig adgangsbillet til at få fodfæste på arbejdsmarkedet og klare sig i voksenlivet. Derfor har Slagelse Kommune styrket vejledningsindsatsen og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA) gennem de seneste
år. Kommunens nye skolepolitik følger op med fokus på øget samarbejde med det lokale erhvervsliv, entreprenørskab og innovation og viden om samfundet. Generelt set har Kommunens Uddannelsespolitik 2013-2020 fokus på at forbedre den forebyggende uddannelsesindsats, fordi de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles i børns første år i dagtilbuddene og grundskolen.
For at skabe synergi i indsatsen, så stadig flere unge får en uddannelse, er der opbygget diverse tværgående netværk, partnerskaber og projekter i kommunen. Det er sket på tværs af de
kommunale forvaltninger, med Kommunernes Landsforening, i samarbejde med Ungdommens
Uddannelsesvejledning, jobcentre i nabokommuner samt lokale uddannelsesinstitutioner og
virksomheder. Det betyder bl.a. også, at Jobcentret får kendskab til flere af de udsatte unge i
dag via de tværfaglige fora – og beskæftigelseslovgivningens tilbud kan anvendes, førend de
møder op i Jobcentret som 18-årige.
Som overligger for samarbejdet har kommunen en decideret ungestrategi, der sætter de unge
mellem 15-30 år i centrum. Ungestrategien har rod i kommunens Beskæftigelsespolitik, Uddannelsespolitik, Integrationspolitik samt Beskæftigelsespolitikken på handicap & socialpsykiatriområdet (Værdi for Alle).
Den tværpolitiske tydelighed og prioritering af strategien for den helhedsorienterede ungeindsats målretter kommunens arbejde under tre grundlæggende parametre:
•
•
•
Flere unge skal have en uddannelse
Færre unge skal være på offentlig forsørgelse
Færre unge skal tilkendes førtidspension
Parametrene er i fuld overensstemmelse med principperne for Jobcentrets indsats over for de
unge og Beskæftigelsesministerens mål for de unge. Alle unge uden uddannelse skal mødes
med en tro på, at de har potentiale til en uddannelse, og de har ret og pligt til at deltage aktivt
i en indsats, der understøtter målet om ordinær uddannelse.
1.2.1 Tværgående indsatsprincipper for alle unge uden uddannelse
•
Uddannelsesorienteret miljø
Det er lokalpolitisk prioriteret, at de unge uden uddannelse ikke indgår som en del af
den almindelige beskæftigelsesindsats i Jobcentret, fordi målet for de unge er ordinær
uddannelse. Indsatsen foregår i det tværorganisatoriske Ungehus i uddannelsesfirkanten i Slagelse, som både Ungdommens Uddannelsesvejledning, de lokale uddannelsesinstitutioner og Rådgivning og udbetaling indgår som en del af. Efter at aktørerne er
blevet samlet, kan indsatserne i højere grad koordineres, og der kan sættes hurtigere
ind med den rette indsats for den enkelte unge. Det er også muligt at stå stærkt
sammen om den årlige uddannelses- og karriere-festival, hvor man når bredt ud til alle
uddannelsessøgende unge. Fordelen er desuden, at mange åbenlyst uddannelsesparate
kan vendes i døren allerede i Ungehusets vejlederrum. Hermed kan der hurtigere træffes et kvalificeret uddannelsesvalg, uden at der nødvendigvis bliver ansøgt om en forsørgelsesydelse. Selvom det lokale samarbejde prioriteres højt, så er udgangspunktet
naturligvis fortsat, at de unges uddannelsesvalg skal være styret ud fra evner og interesser, mere end geografiske hensyn.
•
Tidlig og individuel visitation til rette indsats
De unge uden uddannelse må ikke gå passive, men skal med det samme individuelt
motiveres til overgangen med uddannelsesmæssig afklaring og fremadrettet læring. På
4
landsplan implementeres et digitalt profileringsværktøj. Formålet er at få flere unge til
aktivt at gøre sig forberedende overvejelser om uddannelse, inden de møder op og søger om forsørgelsesydelse. Desuden skal værktøjet bidrage til en øget dialog og systematisk inddragelse og ansvarliggørelse af de unge, så der kan skabes et øget
engagement hos de unge. Alle unge skal som udgangspunkt mødes som uddannelsesparate ved første visitation. Uddannelsesplanen er omdrejningspunktet for de
unge uden uddannelse. Afklaringen vil for de under 20-årige ske i samarbejde med
Ungdommens Uddannelsesvejledning - og generelt ske via vejledning, rådgivning om
fremadrettede uddannelsesmuligheder, økonomi mv., samt pålæg om at tilmelde sig og
starte en kompetencegivende uddannelse. Uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke ved
første visitation vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal hurtigst muligt og inden for
3 måneder gennemgå en grundigere visitation. Formålet er grundigt at afdække
ressourcer og udfordringer i forhold til egen uddannelse for at kunne iværksætte den
rette indsats for den enkelte, så de unge støttes og hjælpes til at overkomme barrierer
på uddannelsesvejen.
•
Særlig støtte til enlige forsørgere i overgang til uddannelse
Jobcentret skal tilbyde uddannelsesvejledning i de sidste 3 måneder af uddannelsesmodtageres barselsperiode, så der sikres fokus på, at de unge forsørgere uden uddannelse skal i uddannelse efter barselsperioden. Herudover vil de unge enlige forsørgere
blive tilbudt en studiestartkoordinator, der løbende skal hjælpe og støtte den unge i
udfordringerne i overgangen til ordinær uddannelse.
1.2.2 Indsatsprincipper for uddannelsesparate unge
•
Job eller nytteindsats for de åbenlyst uddannelsesparate
Åbenlyst uddannelsesparate unge skal hurtigst muligt i gang med uddannelse og vil
derfor blive pålagt hurtigst muligt at komme med forslag til uddannelser, søge om optagelse på en eller flere uddannelser og gennemføre en konkret uddannelse. Udgangspunktet er, at stærke afklarede unge i videst mulig forstand skal forsørge sig selv frem
til uddannelsesstart. Ellers skal Jobcentret kræve, at de stærke unge arbejder for deres
ydelse.
For de åbenlyst uddannelsesparate, der fortsat søger om uddannelseshjælp, vil Jobcentret hurtigst muligt skulle etablere en nytteindsats. Nytteindsatsen består overordnet af
udførelse af samfundsnyttige opgaver på en offentlig arbejdsplads.
•
Opbygning af tro på egne evner – afklaring og læring
Erfaringen viser, at en stor del af de uddannelsesparate unge mister fodfæstet på uddannelsesvejen, fordi afklaringen er sket for tilfældigt uden de unges eget engagement,
og fordi de unge ikke i tilstrækkelig grad har været parate til at modtage læring. Af forskellige grunde har mange af de unge, der må kunne forventes at kunne starte i en uddannelse inden for et år, mangler i de grundlæggende faglige kvalifikationer. Samtidig
har en udpræget mangel på selvtillid og tidligere nederlag i uddannelsessystemet ofte
udmøntet sig i manglende motivation, fleksibilitet og mobilitet omkring uddannelsesvalg, manglende fremmøde, svage netværk og ofte også et mindre misbrug. Andre
har midlertidige psykiske udfordringer, som vurderes at være behandlet inden for et år.
For denne målgruppe er det vigtigt at tilrettelægge indsatsen og opfølgningen med udgangspunkt i den enkelte unges behov. Indsats og opfølgning skal ske i det omfang det
er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og progression i forhold til uddannelsesvejen og arbejdet med uddannelsespålægget.
Et første skridt på vej mod at påbegynde en uddannelse kan for nogle være at deltage i
virksomhedspraktikker, der kan indeholde både et afklarende og opbyggende aspekt.
Nogle unge fra målgruppen har gavn af at få tilknyttet en mentori og for andre handler
det mere om at få aktiveret den unges eget netværk, så der er vigtige personer i den
unges liv, der hjælper med at støtte op om, at uddannelsesperspektivet fastholdes.
5
Virksomhedspraktikkerne tilfører en stor del af denne målgruppe øget selvtillid, tro på
egne evner og afklaring. Progressionseffekten ved succesfulde virksomhedspraktikker
er også øget parathed i form af lyst til fremmøde, positiv fremtoning og eventuelt et
reduceret misbrug.
•
Grundlæggende opkvalificering og brobygning til ordinær uddannelse
Målgruppens parathed til at påbegynde en uddannelse styrkes især, når virksomhedspraktikkerne kombineres med særlige opkvalificerende forløb til ordinær uddannelse –
læse-, stave-, regnekurser, forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, specialundervisning ved ordblindhed, sprogundervisning og eventuel misbrugsafvænning i samarbejde med Misbrugscentret. Andre unge behøver ikke virksomhedseller mentor redskabet, men kan fokusere udelukkende på opkvalificering. Indsatsen for
de unge, der skal i gang med en uddannelse, skal fortsætte frem til uddannelsesstart,
så de unge ikke oplever et ”hul” i vejen til uddannelse.
Ungehusets placering i uddannelsesfirkanten har styrket den direkte dialog med de
største lokale uddannelsesinstitutioner. Det gør det muligt i højere grad at sikre en
gradvis indslusning til det ordinære uddannelsessystem via eksempelvis brobygningsforløb og en fastholdelsescoach, der har lettere ved at følge de unge. Som en del
af den nye reform af erhvervsuddannelserne følger en ny 2-årig kombineret ungdomsuddannelse og den nye erhvervsrettede 10. klasse. For gruppen af uddannelsesparate
unge er der ofte et meget begrænset rum for uddannelsesvalg, hvorfor det er vigtigt
gennem et godt samarbejde at skabe flest mulige rum og muligheder for målgruppen.
•
Praktik til alle efter grundforløb
Det er vigtigt, at de unge ikke skal starte forfra på et nyt grundforløb og ender tilbage
på uddannelseshjælp, blot fordi det er vanskeligt at finde en praktikplads. Det er derfor
vigtigt, at Ungehuset, de lokale uddannelsesinstitutioner og A-kasser er troværdige og
tidligt vejleder om og forbereder de unge på, at den ønskede praktikplads ikke nødvendigvis er til stede i nærområdet, men det kan være nødvendigt at søge og eventuelt
flytte langt efter uddannelsesmulighederne. De unge skal også vide, at skolepraktik er
en god alternativ løsning, når det ikke er muligt at finde plads i en virksomhed i en
periode.
Den tværgående indsats mellem Ungehuset og de lokale uddannelsesinstitutioner skal
bidrage til at sikre, at de nødvendige skolepraktikker i videst muligt omfang bliver oprettet og besat, når det ikke er muligt at finde praktikpladser i virksomhederne.
Samtidig er det også vigtigt tidligt at vejlede og rådgive de unge om de aktuelle og
forventede fremadrettede muligheder for at få en praktikplads og job, når bestemte
uddannelser vælges. Det er ikke muligt at forudsige fremtiden præcist, men på nogle
områder kan der godt sikres en bedre sammenhæng mellem virksomhedernes efterspørgsel, de udbudte uddannelser og de valg, som de unge træffer. Det er vigtigt, at de
unge fra starten modtager en kvalificeret erhvervsvejledning, så man respektfyldt lytter
til de unges drømme, ønsker og behov, men det er også vigtigt, at de unge forstår de
konkrete konsekvenser af deres uddannelsesvalg.
1.2.3 Indsatsprincipper for aktivitetsparate unge
•
Koordineret tværgående indsats for at minimere komplekse barrierer
De aktivitetsparate unge har en række komplekse sammensatte barrierer, som gør, at
vejen til at komme i ordinær uddannelse kan være lang. De unge skal derfor hurtigst
muligt i gang med at overveje relevante uddannelser, og uddannelsesindsatsen skal
tilpasses den enkelte unge. Oftest har psykiske, fysiske eller sociale funktionsnedsættelser og lidelser, omfattende misbrugsproblemer, kriminalitet eller en kombination
heraf også resulteret i manglende grundlæggende kvalifikationer for at gennemføre en
uddannelse.
6
De unge med komplekse problemer har ret til en koordinerende sagsbehandler, som
skal sikre, at de nødvendige kompetencer, udredninger og indsatser, som tilbydes den
unge, er tværfaglige og koordineret på tværs af kommunale forvaltninger og andre
myndigheder. Indsatserne skal til sammen understøtte det samlede uddannelsesmål for
den unge. Det er ikke en enkelt opgave at tilbyde en sådan tværfaglig og koordineret
indsats, fordi mange aktører er involveret med forskellige interesser og økonomi. Jobcentret vil dog fortsat arbejde for at få skabt en stadig mere klar rolle- og opgavebeskrivelse for den koordinerede indsats på tværs af sektorer og skabt rammer og kulturer, der gør det naturligt at samarbejde.
På grund af de unges komplekse udfordringer er det nødvendigt med en tæt og hyppig
opfølgning, som indebærer personligt fremmøde i Ungehuset. Opfølgningen skal sikre,
at den unges udfordringer og behov hele tiden er i centrum, og at den uddannelsesrettede indsats løbende kan ændres og justeres for at understøtte den enkeltes
progression frem mod at blive uddannelsesparat. Det handler om i et samarbejde med
den unge at sætte overskuelige og opnåelige delmål, som der til stadighed skal følges
op på. Opfølgningen via nye centralt udviklede progressionsmålingsværktøjer skal være
med til at synliggøre de små successer og skabe ejerskab hos den unge. Desuden giver
opfølgningen mulighed for dialog om, hvad der skaber progressionen, eller hvorfor der
ikke er sket noget. Generelt set er det vigtigt hele tiden at tilrettelægge indsatsen ud
fra den enkelte unges kompetencer, ressourcer og behov.
•
Opbygge succesoplevelser gennem tillid, respekt og konsekvens
For mange utilpassede unge med komplekse barrierer er deltagelse i virksomhedspraktikker eller virksomhedscentre et første positivt delelement, der er med til at sikre
en positiv progression. Det sker ved hjælp af især øget respekt og værdsættelse af,
hvad den unge kan, og konsekvente retningslinjer, som ofte har manglet i hjemmet.
Erfaringen viser, at det at give de unge stadig flere succesoplevelser og især vise dem
respekt ved at tro på dem og opstille faste trygge rammer i mange tilfælde også
medvirker til at reducere/fjerne misbrugsproblemer eller oplevede helbredsproblemer
og gøre gruppen mere uddannelsesmotiveret. Når de unge bliver mere uddannelsesmotiveret, er det samtidig vigtigt, at Ungehuset viser handlekraft og udnytter den unges
motivation positivt straks, når den opstår til at komme tættere på målet.
•
Opbygge mestring af livet med mentorstøtte
De mest udsatte unge har behov for at lære at mestre livet, herunder klare simple sociale udfordringer som eksempelvis at tage ansvar for egen økonomi, boligsituation,
husførelse mv. De mest udsatte, som ikke kan deltage i aktive tilbud, skal understøttes
af mentor, som kan opbygge en tillidsbaseret og troværdig relation til den unge, fordi
de unge reelt ofte er problembærer af forældrenes problemer. Andre har oplevet
manglende støtte og opbakning i forhold til de krav og forventninger, der stilles i
samfundet og på uddannelsesinstitutionerne. Det betyder, at forældrene i nogle tilfælde
skal mere i spil i forhold til den unge.
•
Grundlæggende opkvalificering til ordinær uddannelse
Ligesom for de uddannelsesparate styrkes paratheden til at påbegynde en uddannelse
på sigt, når de forskellige tværfaglige indsatser kombineres med opkvalificerende forløb
til ordinær uddannelse.
•
Behov for bred vifte af fleksible tilbud og uddannelser
For de aktivitetsparate unge udgør de helhedsorienterede indsatser generelt set en meget bred tilbudsvifte som følge af målgruppens forskellighed. Indsatserne omfatter lige
fra forskellige former for behandling, personlig rådgivning med psykologer, personlighedstræning og brobygning fra afsoning til løsladelse, hen til mere faglig opkvalificering
som sprogundervisning, produktionsskoleforløb, VUC-forløb, målrettet specialundervisning eller påbegyndelse af en Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse1.
1
Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller unge til et tværfagligt visitationsudvalg, hvis de skønner, at den unge
kan være omfattet af retskrav til Særlig tilrettelagt uddannelse. Visitationsudvalg vurderer indstilling og træffer
afgørelse.
7
2 Ministermål 2
Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. ”Det er
vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge”.
Antallet af personer med mere end 3 års sammenhængende offentlig forsørgelse skal
begrænses til x personer i december 2015, svarende til et fald på y procent fra december 2013
til december 2015.
Målemetode og historiske data er endnu ikke tilgængelig.
Indikatormålet omfatter alle 18-66-årige, der modtager en kommunal forsørgelsesydelse. Ministermålets afsæt er, at en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats sikrer, at
den enkelte bruger bliver hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet sætter også fokus
på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte
tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet nydanskere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.
2.1 Udfordringer ift. borgere på kanten af arbejdsmarkedet
•
Forebygge lange sygeforløb hos særligt udsatte målgrupper
Brancher med mange sygemeldte, borgere uden uddannelse eller mellemlange uddannelser, kvinder, 30-59årige udgør særlige risikogrupper for langtidssygemeldinger. Generelt set er psykiske lidelser den sygdom, der
fylder absolut mest og er i størst vækst. Det er især kvinder mellem 30-40 år, der oftest rammes af psykiske
lidelser, og de er typisk ansat inden for den offentlige sektor, fremstillingserhverv eller handel, kontor og
service. Undersøgelser viser endvidere, at kvinder fra ikke-vestlige lande er signifikant længere sygemeldte og
derfor i særlig risiko for at ende i langvarige sygedagpengeforløb og permanent offentlig forsørgelse.
•
Unge under 40 år
Unge under 40 år står for en tredjedel af alle nytilkendelser til førtidspension i Slagelse, selvom de potentielt
har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at diverse former for psykisk lidelser samt
misbrugsproblemer særligt kendetegner denne gruppe. Blandt de yngre borgere er der flere mænd end kvinder,
som får tilkendt en førtidspension.
•
Nydanskere overrepræsenterede i lange forsørgelsesforløb
Nydanskere står for ca. 16 % af alle nytilkendelser til førtidspension og 22 % af kontanthjælpsforløbene af over
3 års varighed, men nydanskerne fylder kun ca. 7,5 % af borgerne i den arbejdsdygtige alder. Det er især
blandt de over 40-årige, at nydanskerne er mest markant overrepræsenterede. De nydanske kvinder er næsten
dobbelt så højt overrepræsenteret som de nydanske mænd i de langvarige kontanthjælpsforløb. Blandt de unge
under 30 år er nydanskerne også overrepræsenteret i langvarige forsørgelsesforløb af over 1-2 års varighed,
men med en ligelig kønsfordeling.
•
Helhedsorienteret og anerkendende inkluderende indsats sikrer størst progression
Jobcentret skal følge lovgivningen og ofte træffe vanskelige beslutninger, som har store menneskelige konsekvenser. Målgruppen for disse beslutninger er borgere, der ofte befinder sig i den vanskeligste situation i
deres liv. Det er derfor ekstra vigtigt, at disse borgere og interessenter bliver inddraget og hørt med nærvær og
respekt. Det fordrer, at der arbejdes målrettet i forhold til at sikre, at kommunikationen med borgerne bliver så
anerkendende og inkluderende som muligt i de vanskelige situationer. En vigtig forudsætning for, at der kan
sikres progression mod arbejdsmarkedet er, at målgruppen får en øget helhedsorienteret indsats.
•
Tilvejebringe nødvendige tværfaglige tilbud til tidlig afklaring og rehabilitering
Jobcenter Slagelse var blandt de første jobcentre til at lave en forebyggende og beskæftigelsesorienteret parallelindsats for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet. Det har betydet, at Slagelse tidligt har opnået
erfaringer omkring tværfagligt samarbejde og der skal fortsat videreudvikles på dette tværgående samarbejde.
De politiske reformer rettet mod borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har meget store resultatmæssige
ambitioner. Jobcentret kan ikke løse disse udfordringer alene, men er afhængig af at der tilvejebringes flere
tværfaglige tilbud og arbejdes sammen om at etablere stadig flere rehabiliteringsforløb. Desuden skal der
arbejdes med at blive bedre til at få synliggjort de indsatser, der ikke hører ind under beskæftigelseslovgivningen
8
2.2 Strategi for at forebygge langvarig offentlig forsørgelse
Beskæftigelsesministeren har med reformerne af førtidspensions- og fleksjob-, kontanthjælpog sygedagpenge sat kursen for et markant skifte i indsatsen for borgere, der befinder sig på
kanten af arbejdsmarkedet. Der er tale om et så markant skifte, at det politiske fokus de
kommende år må forventes at være rettet mod at få implementeret reformerne stadig mere i
både dybden og bredden.
Jobcentrenes fokus og ressourcer rettes især mod de unge under 40 år, som kun undtagelsesvist skal kunne tilkendes en førtidspension. Desuden skal rehabiliterings- og virksomhedsindsatsen styrkes over for det stigende antal borgere med forskellige former for sindslidelser og borgere med fysiske handicap. De skal så vidt muligt lære at mestre deres sygdom/funktionsnedsættelse og opnå en større grad af tilknytning til arbejdsmarkedet i enten
støttet eller ustøttet job.
Jobcentrets afklarings-, opkvalificerings- og beskæftigelsesorienterede indsats for de mest udsatte borgere kommer derfor til at spille mere sammen med især social-, sundheds- og uddannelsesområdet - både i og uden for den kommunale sektor. Jobcentret skal i samarbejde med
de mange forskellige aktører blive stadig bedre til at varetage den koordinerende sagsbehandlerfunktion og de forskellige koordinatorroller, som borgerne har ret til at få tilknyttet.
Borgerne på kanten af arbejdsmarkedet skal i stadig højere grad opleve en målrettet,
progressionsorienteret og vidensbaseret samarbejdsproces mellem de mange forskellige
aktører, der indgår i disse borgeres liv. Det kræver, at kommunen skal have fokus på, at der
opbygges tilstrækkelig kapacitet i og synliggørelse af den tværfaglige indsats, da løsningerne
ikke kun er i beskæftigelsessystemet.
2.2.1 Indsatsprincipper for sygemeldte
Den overordnede intention med sygedagpengereformen er at intensivere indsatsen for de sygemeldte, som risikerer lange sygdomsforløb. Borgerne skal i videst muligt omfang udredes
inden 5 måneders sygemelding. Til gengæld får sygemeldte med ukomplicerede forløb og udsigt til snarlig tilbagevenden ikke længere en indsats.
•
Hurtig, inkluderende og faglig kompetent udredning og behandling
De langtidssygemeldte sygedagpengemodtagere kendetegnes ofte ved en kompleks og
diffus helbredsproblematik. For at minimere antallet af langvarige sygedagpengesager
er det altafgørende, at den faglige udredning påbegyndes hurtigst muligt og fastholdes
via det mere intensive kontaktforløb. Den nye reform betyder, at virksomheder eller
borgere kan få kommunen til at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er
risiko for et længerevarende sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme
tidligere i gang og ikke først efter 8 ugers sygdom ved først samtale med Jobcentret.
Jobcentret skal fortsat blive stadig bedre til at inddrage den sygemeldte og dennes Akasse, læge og eventuelle arbejdsgiver og sikre, at alle bliver og føler sig hørt og
forstår det faglige belæg for Jobcentrets indsatser og afgørelser. For den sygemeldte er
det vigtigt med et koordineret samarbejde mellem de mange aktører, så der kan ske en
hurtig og fyldestgørende sundhedsfaglig udredning omkring sygdommen, mulige
behandlingstilbud og mulighederne for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Det landsdækkende Tilbage Til Arbejde-projekt har bl.a. vist, at det ofte er givtigt at få psykologer, fysioterapeuter og læger tidligt på banen.
I udredningsarbejdet skal de vanskelige sager, hvor der ikke er mulighed for forlængelse, og som kræver en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats for at udvikle
arbejdsevnen, overgå til de nye jobafklaringsforløb og rehabiliteringsteamet. I den
sammenhæng får borgeren også ret til en koordinerende sagsbehandler. Det er meningen, at regionerne skal levere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes såkaldte kliniske funktion til kommunerne, herunder en sundhedskoordinator
som repræsentant i rehabiliteringsteamet. Når en sag ikke kan forlænges, er det vigtigt
altid at være opmærksom på, at der i forbindelse med partshøring senest 2 uger før
ophør tages stilling til, om der er behov for at iværksætte yderligere foranstaltninger for
at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.
9
De største flaskehalse for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedsmarkedet er desværre
endnu ofte ventetiderne i sundhedsvæsenet, både når det handler om udredning og behandling. For at minimere uhensigtsmæssige og forlængende tilbageløb for sygemeldte,
har Jobcentret haft og vil fortsat have fokus på, at antal sagsbehandlerskift begrænses.
•
Tidlig aktiv beskæftigelsesorienteret indsats
Det er afgørende for borgernes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, at
der parallelt med den sundhedsfaglige udredning og behandling tidligt og i tæt dialog
med den sygemeldte iværksættes en aktiv beskæftigelsesorienteret indsats. Sygemeldte bør derfor ikke overlades til dem selv, men få hjælp til at holde sig aktive og
fastholde fokus på, hvad de kan trods deres sygdom. En passiv indsats er oftest negativt selvforstærkende for sygdomsforløbet, med mindre der er tale om bestemte alvorlige lidelser (central udmeldt diagnoseliste med standby-ordning). Jobcentrets opgave
er derfor at have fokus på muligheder frem for begrænsninger i borgerens tilknytning til
arbejdsmarkedet. Det er endvidere vigtigt, at der med den aktive indsats bygges bro
fra sygdom tilbage til rådighed og arbejdsmarked for de sygemeldte ledige.
•
Virksomhedsnær indsats og handicapkompenserende ordninger til sygemeldte
med mulighed for at vende tilbage i samme eller tilsvarende arbejdsfunktion
Det mest effektive redskab til at sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet er, når det i
samarbejde med sygemeldtes arbejdsgiver kan aftales, at sygemeldte vender hel- eller
delvist tilbage til samme arbejdsplads. Det kan være i andre jobfunktioner eller på nedsat tid i en periode og/eller med kompenserede ordninger, der gør det muligt at varetage jobbet. I den sammenhæng er det vigtigt, at Jobcentret fremadrettet er opmærksom på, at undersøgelser viser, at jobcentrene i mindre omfang anvender disse ordninger til nydanskere. Det gør, at nydanskerne er i større risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet. Når delvis raskmelding overvejes ift. borgere, der er sygemeldt fra
ledighed, er det hensigtsmæssigt med et intensivt samarbejde med pågældendes Akasse.
Når en sådan ordning ikke er mulig, så er det næstbedste redskab ofte relevante virksomhedspraktikker, hvor de sygemeldte løser andre opgaver end dem, som borgeren er
sygemeldt fra. Virksomhedspraktikkerne kan både være med til at afdække den sygemeldtes behov for alternative beskæftigelsesmuligheder og sikre hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdomsforløbet, fordi virksomhedskontakten er fastholdt, kompetencer er vedligeholdt eller udviklet og netværket til potentielle arbejdsgivere er udvidet. Virksomhedspraktikker anvendes ofte i parallelle kombinationsforløb
med understøttende foranstaltninger i form af coach og mentor. Når der påtænkes
ovenstående indsatser er det vigtigt, at disse iværksættes på et sikkert, velbeskrevet
og realistisk grundlag.
•
Uddannelsesrevalidering til syge uden mulighed for at vende tilbage i samme
eller tilsvarende arbejdsfunktion
Uddannelsesrevalidering er et effektivt redskab, når det er afklaret, at borgeren har fået nedsat sin arbejdsevne på et bestemt område og derfor er nødt til at skifte arbejdsfunktion/profession. Med professionsskiftet skal Jobcentret kunne forvente, at sygemeldte kan genoptage et ustøttet ordinært job. En uddannelsesrevalidering skal tilrettelægges, så den gennemføres på så kort tid som muligt og orienteres mod områder med
mangel på arbejdskraft eller gode beskæftigelsesmuligheder, ligesom den skal tage
hensyn til sygemeldtes ønsker og forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. En af de store udfordringer vedrørende uddannelsesrevalidering er, at mange ufaglærte sygemeldte ikke er motiveret for eller har vanskeligt ved at profitere af et længerevarende uddannelsesforløb.
•
Støttet ordinær beskæftigelse (tidsbegrænset fleksjob)
Hvis udredningen viser, at den sygemeldte har en uhelbredelig sygdom, hvor ingen former for ordinære job kan varetages på fuld tid som følge af nedsat restarbejdsevne, vil
et fleksjob komme på tale. Fleksjob er et tidsbegrænset job, hvor Jobcentret løbende
10
skal følge op på fleksjobberens udvikling af restarbejdsevnen. Forbedringer af helbredet
betyder, at antallet af arbejdstimer skal sættes op. Jobcentret vil arbejde for, at der
skabes stadig flere fleksjob til de borgere, som blot kan varetage et job få timer om
ugen i stedet for en førtidspension.
2.2.2 Indsatsprincipper for borgere med sammensatte problemer
- særlig fokus på de yngre under 40 år og nydanskere
•
Ressourceforløb - koordinering af understøttende indsats med andre centre
Risikogruppen af kontanthjælpsmodtagere med andre barrierer end manglende kvalifikationer er kendetegnet ved at have sammensatte og komplekse problemer. Ofte kommer de til udtryk som en kombination af både psykiske, fysiske, sociale og misbrugsproblemstillinger på samme tid. Udfordringen er derfor at udrede i et tværfagligt
samarbejde, hvad der er den styrende faktor, og hvad der er medfølgende symptomer.
Målgruppen hjælpes bedst gennem en håndholdt og tværfaglig indsats, hvor der bruges
tid og interesse på dem som menneske, og der udvises en tiltro til deres ressourcer
frem for fokus på deres problemer. Det er med til at sikre en anerkendende og inkluderende tilgang og opbygge små synlige progressive succeser.
Alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har ret til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre en tværfaglig og koordineret indsats på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Samtidig skal Jobcentret hurtigst muligt og senest
efter 6 måneder sikre, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere påbegynder en helhedsorienteret indsats, der afspejler den enkeltes behov og sikrer, at borgeren får
jobrettet indsats og ikke bliver overladt til sig selv. De borgere, som i en periode ikke er
i stand til at deltage i en aktiv indsats, skal have tilknyttet en mentor, indtil de igen er
klar til at deltage i en arbejdsrettet indsats.
•
Opbygge succesoplevelser via virksomhedsprojekter og mentorer
Kombinationen af en aktiv arbejdsrettet indsats og understøttende parallelle tiltag til
afhjælpning af misbrugsproblemer, diverse sociale og familiemæssige problemer betyder, at borgernes oplevede helbredsbarrierer ofte forsvinder eller forbedres betydeligt
hurtigere. Det er vigtigt, at indsatsen har perspektiv mod arbejdsmarkedet, og det at
lære at mestre livet skal helst i videst muligt omfang foregå på en arbejdsplads. Det
giver borgeren mulighed for at løse og få succes med simple opgaver og samtidig føle,
at de gør en reel nytte. I den sammenhæng er det vigtigt, at tilknyttede mentorer
bidrager til at udvide succeserne i rette tempo, så borger udfordres og over tid kan
gennemføre en virksomhedspraktik på fuld tid, og hvor opgaverne bliver stadig mere
fagligt udviklende.
•
Håndholdt og helhedsorienteret ungeindsats
Det tværkommunale samarbejde fra Ung til Voksen fokuserer på overgangen fra 17 til
18 år, hvor de unges fremtidsperspektiver tages op på det tværgående koordinationsmøde fra det 16 år. I samarbejdet indgår Center for børn, unge og familie, Center for
handicap & socialpsykiatri, Rådgivning & Udbetaling samt Jobcentret.
Herudover vil kommunen have fokus på at styrke helhedsindsatsen for særligt udsatte
familier med børn, hvor én eller flere i familien modtager kontanthjælp. De unges
problemstillinger omkring psykiske lidelser, sociale nederlag, kriminalitet, misbrug mv.
opstår ofte, fordi de er bærere af forældres problemer. For gruppen af unge fylder psykiske problemer relativt meget og ses ofte i kombination med misbrug. Men det er også
vigtigt at have for øje, at en psykisk lidelse i mange tilfælde kan behandles og ikke behøver at betyde permanent udstødning fra arbejdsmarkedet. Fokus på uddannelsesmulighederne for de mest udsatte unge er beskrevet under indsatsen for at få flere unge til
at tage en ordinær uddannelse.
11
Generelt set har en stor del af denne gruppe af unge behov for at blive mødt med en
kombination af både hjælp, krav og forventninger, som de ofte ikke har fået i egen
familie eller netværk.
•
Helhedsorienteret indsats for nydanskere
I 2014 skal kommunen evaluere resultaterne af den fremskudte, håndholdte og helhedsorienterede indsats i de beboelsesområder, hvor langt hovedparten af nydanskerne
bor. Det er derfor endnu usikkert, om den fremskudte beskæftigelsesindsats fortsætter
i præcis samme form for nydanskere med sammensatte problemer.
Det forventes dog, at kommunens beskæftigelses- og integrationsindsats fortsat vil
være knyttet tæt sammen og handle bl.a. om at imødegå kulturelle forskelle og udfordringer mellem arbejds- og familieidentitet. Der vil derfor fortsat skulle arbejdes med
bl.a. forståelse af især nydanske kvinders tilknytning til det danske arbejdsmarked og
unge nydanske mænds fravalg af uddannelse og eventuel indblanding i kriminalitet,
arbejdskultur, sygdomsforståelse og rollen som forældre (rollemodel). Det vil sige en
helhedsorienteret tilgang, hvor hele familien inddrages.
Kontanthjælpsreformen støtter endvidere op om, at der kan gives integrationspålæg til
aktivitetsparate nydanskere over 30 år, som har svært ved at opnå tilknytning til det
danske arbejdsmarked, herunder på grund af manglende danskkundskaber. Pålægget
består af intensiv integrationsfaglig beskæftigelsesindsats, hvor den ledige lærer dansk
og får styrket sine faglige færdigheder og viden om danske samfundsforhold.
•
Integrationsprogram for nyankomne udlændinge
Nyankomne udlændinge skal tilbydes et integrationsprogram med en varighed på op til
3 år. Det er de færreste, som kan gå direkte ind på arbejdsmarkedet. Programmet skal
derfor støtte målgruppen i at tilegne sig de sproglige, kulturelle, faglige og andre forudsætninger, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Programmet sigter mod, at nyankomne udlændige gennemfører en danskuddannelse og støttes i at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse.
2.2.3 Indsatsprincipper for seniorer med sammensatte problemer
•
Ressourceforløb med henblik på udredning og afklaring
De ældste kontanthjælpsmodtagere med sammensatte problemer har ofte en næsten
livslang karriere på offentlig forsørgelse. Kontanthjælpsreformens krav om, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp og ikke må
overlades til sig selv er et opgør med, at mange har betragtet kontanthjælpen som et
livsvilkår.
Gennem en helhedsorienteret og individuelt tilpasset aktiv indsats er det muligt at sikre
en stor del af disse borgere progression, men mulighederne for at vende tilbage til det
ordinære arbejdsmarked på fuld tid, må i de fleste tilfælde forventes at være minimale.
Det er årsagen til, at reformerne lægger stor vægt på, at der etableres flere sociale
virksomheder, virksomhedscentre generation 2 og nye former for fleksjob, som tager
hensyn til, at mange i denne målgruppe kun kan arbejde i få timer.
Især blandt nydanskerne er der borgere, som det ikke er muligt at sikre progression
mod arbejdsmarkedet, fordi de har omfattende psykiske og fysiske lidelser efter bl.a.
krigsoplevelser. For andre af de ældste kontanthjælpsmodtagere er helbredsproblemerne så diffuse, og borgerens manglende aktive deltagelse så stor, at både læger, Jobcenter og andre kommunale centre kan have vanskeligt ved at udrede og konkludere på
borgerens tilbageværende arbejdsevne og arbejdsmuligheder. Så længe der ikke kan
laves en sikker udredning, er det ikke muligt at tilkende førtidspension. I de perioder,
hvor Jobcentret vurderer, at borgerne aktuelt ikke kan deltage i øvrig aktiv indsats, skal
de aktivitetsparate borgere have tilknyttet en mentor. Indsatsen kan udvides med
ressourceforløb, når det er nødvendigt for at udrede borgeren og udvikle arbejdsevnen.
12
Mentoren skal hjælpe og støtte borgeren, med henblik på at borgerens livssituation
stabiliseres i en grad, så personen bliver i stand til at deltage i en arbejdsrettet indsats.
Formålet med indsatsen for disse borgere bør i første omgang være at motivere til og
understøtte en større aktiv deltagelse, så borgeren kan få en klar udredning om deres
barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.
3 Ministermål 3
Langtidsledigheden skal bekæmpes – ”Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at
sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive
langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet”.
Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger – skal begrænses til x personer (antal personer) i december 2015,
svarende til et fald på y,y procent fra december 2013 til december 2015.
Mål 3: Langtidsledighed
Dec. 2011
Dec. 2012
Dec. 2013
978
1019
760
Indikatormålet omfatter alle bruttoledige (jobparate ledige og aktiverede) på A-dagpenge,
kontanthjælp og uddannelseshjælp (åbenlyst uddannelsesparate), som har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger.
Ministermålets afsæt er, at det er afgørende, at jobcentrene har fokus på at forebygge langtidsledighed, ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode.
Ministermålet tager dermed ikke i første omgang hensyn til regeringens eget udspil til en
beskæftigelsesreform, hvor der lægges op til, at A-kasserne får en større forebyggende rolle
3.1 Udfordringer ift. gruppen af langtidsledige
•
Langtidsledigheden falder for næsten alle A-kasser og især indenfor byggeri og i industri
Følgende A-kasser, der alle har fald i langtidsledigheden, har fortsat flest langtidsledige: 3F (12 %), HK (5 %),
Kristelig A-kasse (4 %), Selvstændige (4 %), Det Faglige Hus A-kasse (3 %) og FOA (3 %). Det er især de
ikke-forsikrede og de ufaglærtes, selvstædiges og akademikernes A-kasser, som har de største andele
langtidsledige i forhold til alle bruttoledige.
•
Langtidsledigheden stiger for ikke-forsikrede og akademikere
Det betyder for Slagelse, at følgende A-kasser, der har stigning i langtidsledigheden, fylder mest: Ikkeforsikrede (56 %) og Akademikernes A-kasse (2 %).
•
Høj langtidsledighed blandt 25-29-årige
De 25-29-årige er overrepræsenteret i langtidsledigheden, især blandt de ufaglærte og i særlig grad blandt de
ikke-forsikrede. De gode muligheder for at tjene penge under højkonjunkturen i bl.a. ufaglærte service- og
sælgerjob betød, at mange unge ikke gik i gang med en uddannelse. De blev dog afskediget som nogle af de
første, da konjunkturerne vendte. Selvom Slagelse er en stor uddannelsesby med mange nyudlærte, som
potentielt er i risikozonen for langtidsledighed, er langtidsledigheden for de forsikrede unge nyuddannede
håndværkere minimeret til ganske få siden 2011. Derimod er der fortsat en del nyuddannede medlemmer fra
HK, FOA og Metalarbejderne, som er ledige.
•
Særlig opmærksomhed på seniorer og nydanskere
De over 50-årige er ikke længere overrepræsenteret i langtidsledighedsstatistikkerne sammenlignet med andre
aldersgrupper. En del af forklaringen er dog, at flere af de tidligere langtidsledige seniorer enten er påbegyndt i
et kommunalt seniorjob eller helt har forladt arbejdsmarkedet til enten efterløn eller selvforsørgelse. For at
opretholde størst mulig arbejdsstyrke er det vigtigt at arbejde for, at flest muligt af seniorerne får en
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Gennem det seneste år har ledighedsudviklingen for nydanskerne været en smule mere positiv end for
personer med dansk oprindelse i Slagelse. Nydanskerne er dog fortsat overrepræsenteret, hvilket hænger tæt
sammen med et etnisk opdelt arbejdsmarked, hvor nydanskere i alt overvejende grad arbejder i private
serviceerhverv og fødevareindustrien. Især de private serviceerhverv er endnu ikke kommet helt op på niveau i
forhold til før krisen, mens der har været en faldende ledighed hos Fødevareforbundet NNF. Desuden er
uddannelsesniveauet og arbejdserfaringen generelt markant lavere, og der er også mange tidligere selvstændige, som fortsat har vanskeligere ved at komme i beskæftigelse.
13
3.2 Strategi for at begrænse langtidsledighed
En af de største lokale udfordringer omkring at motivere til beskæftigelse er, at antallet af arbejdspladser i nærområdet er kraftigt faldende. Markedsøkonomiens indbyggede fokus på effektivisering og konkurrencedygtighed har en historisk tendens til at føre til øget centralisering
af arbejdspladser. Det betyder, at der i dag tales om blot 2 deciderede vækstcentre i Danmark
– Københavnsområdet og Århus-Trekantsområdet. De lediges motivation for stor geografisk
mobilitet og stor faglig/ansættelsesmæssig fleksibilitet i mindre attraktive job har derfor endnu
større betydning end i mange andre kommuner, hvis borgerne skal i beskæftigelse igen. Erfaringen viser, at det er betydeligt lettere efterfølgende at få et mere attraktivt job, når man
søger som beskæftiget end som ledig.
Ledigheden påvirkes også af, at nogle jobfunktioner forsvinder, fordi det kan betale sig og er
muligt at automatisere, digitalisere, selvbetjene eller at få udført opgaverne i andre lande eller
af udenlandsk arbejdskraft, fordi produktionsomkostningerne er lavere. På tilsvarende vis forsvinder jobfunktioner, fordi der enten efterspørges en anden kvalitet eller ydelse eller sker besparelser. Derfor er det aktuelt især ufaglærte, handels- og kontormedarbejdere med begrænset specialistviden samt lavere uddannet social- og sundhedspersonale, som i overvejende
grad oplever størst langtidsledighed. Herudover er der en entydig politisk diskurs om, at landene skal konkurrere om at skabe de bedste rammevilkår for virksomhederne. Det betyder, at
der politisk satses entydigt på muligheden for vækst i private arbejdspladser på sigt. Konsekvensen vil være, at der forsvinder stadig flere lokale offentlige arbejdspladser.
Ovenstående faktorer betyder, at fokus på øget rotation på arbejdsmarkedet, geografisk mobilitet, kompetenceudvikling rettet mod virksomhedernes behov og dermed et tæt samspil med
A-kasser og det lokale erhvervsliv er stadig vigtigere, hvis den lokale ledighed skal nedbringes
væsentligt. Den lokale indsats for at begrænse langtidsledighed handler derfor på det overordnede niveau fortsat om at de ledige bryder mønstreii i jobsøgning og kompetenceudvikling.
3.2.1 Tværgående indsatsprincipper alle ledige
•
Individuel og tidlig indsats (profilafklaring for alle ledige)
Indsatsen for både de forsikrede og ikke-forsikrede jobparate ledige skal i højere grad
tilrettelægges ud fra den enkeltes udfordringer, behov og hurtigste vej til varig
beskæftigelse. I løbet af 2014 vil jobcentrene gøre de første erfaringer med et nyt
samtale- og profilafklaringsværktøj, som forventes for alvor at blive implementeret i
2015.
En eventuel kommende beskæftigelsesreform vil bestemme, hvordan indsatsen organisatorisk skal fordeles mellem jobcentre og A-kasser for forskellige målgrupper. Uanset
eventuelle ændringer i en kommende organisering, vil indsatsprincipperne for de ledige
dog være de samme.
Samtaleværktøjet består af et digitalt forberedelsesskema, som den ledige udfylder på
Jobnet før sin første samtale. Værktøjet skal bidrage til refleksion hos den ledige, så
vedkommende gør sig tanker om sin vej mod job allerede inden første samtale i enten
Jobcenter eller A-kasser. Herudover vil den ledige og medarbejderen have et fælles
udgangspunkt ved den første samtale – såvel som støtte ved de efterfølgende samtaler.
Profilafklaringsværktøjet skal bidrage og hjælpe med til at identificere ved en statistisk
analyse, om den ledige er umiddelbart jobparat. Værktøjet vil blive videreudviklet på
baggrund af den viden, som redskabet løbende vil indhente om forhold af betydning for
den lediges mulighed for at komme i job – eksempelvis motivation.
Værktøjerne skal tilsammen hjælpe med til at både jobcentre og A-kasser bliver bedre
til ved første jobsamtale at identificere de nyledige, som har en række objektive og
subjektive kendetegn, som øger risikoen for at blive langtidsledig og anvende den viden
14
i samtalerne med de ledige, så indsatsen i højere grad tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger.
Kilde: Viden og inspiration om langtidsledighed, Mploy, dec. 2013
Den eksisterende viden tyder på, at den faglige baggrund, uddannelse og branchetilhør
betyder mindre for jobchancerne, når langtidsledigheden først er indtruffet, og adfærd
kommer til at betyde mere, hvilket er vigtigt at tage højde for i indsatsen. Adfærd
handler bl.a. om, at arbejdsgivernes præferencer og ønsker til arbejdskraften, omstillingsparathed, mobilitet, jobsøgningsadfærd mv. får større betydning, når man har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid.
•
Mere indflydelse og ansvar til den enkelte borger
Allerede i 2014 vil Jobcentret drage de første erfaringer med at give de ledige større
indflydelse på indsatsen. Det handler om, at de ledige selv skal booke samtaler med
jobcentret over internettet. Over tid forventes det, at relevante jobsøgningsaktiviteter
mv. også kan bookes på den måde i både jobcentre og A-kasser. På samme vis er der
udviklet en digital jobblog på jobnet, hvor den ledige skal registrere jobsøgningsaktiviteter. Jobbloggen kan bruges både til at forbedre vejledningen i jobcenter eller A-kasse
og til at vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til at leve op til rådighedskravene.
Rationalet er, at med større medindflydelse og ansvar for indsatsen bliver mulighederne
også større for, at den enkelte ledige finder tilbage til arbejdsmarkedet.
3.2.2 Indsatsprincipper for unge med uddannelse
•
Bred jobsøgning både geografisk og fagligt fra start
Beskæftigelsesministerens politiske forventning til denne målgruppe af typisk 25-29årige er, at de fra ledighedsperiodens start er meget geografisk mobile og fagligt fleksible. Det forventes, at målgruppen er parat til at flytte efter det første job for at få erfaring, blandt andet fordi de fleste fra denne målgruppe endnu ikke har forpligtigelser
forsørgelsesmæssigt. Ganske vist er den generelle ledighed og varighed steget markant
for denne gruppe siden 2008, men en tidlig indsats med individuelle jobsøgningssamtaler, hvor der følges op på og vejledes om jobsøgningsvaner og -muligheder har medvirket til, at relativt få er endt i decideret langtidsledighed.
•
Tidlig virksomhedsnær aktivering eller jobrotation for de langtidsledige
De unge med en ny eller relativ ny uddannelse har ikke behov for yderligere faglig opkvalificering. Deres største udfordring er, at de mangler at kunne dokumentere over for
arbejdsgiverne, at de kan fungere på en arbejdsplads og omsætte deres kvalifikationer i
praksis. Samtidig har mange af de unge endnu et begrænset fagligt netværk blandt be15
skæftigede eller ledere inden for branchen, hvilket er med til at begrænse deres muligheder for beskæftigelse. Derfor er en virksomhedsnær aktivering/trainee-forløb med
virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse i begyndelsen af ledighedsperioden det
mest effektfulde redskab i retning mod beskæftigelse, samtidig med der følges op på en
fortsat intensiv og bred jobsøgning. For det stigende antal 25-29-årige unge med en
uddannelse, som ender i langtidsledighed, giver det også god mening at arbejde hen
imod, at der oprettes flere typisk individuelle jobrotationspladser.
3.2.3 Indsatsprincipper for unge uden uddannelse
•
Ordinær uddannelse, voksenlærlingeplads eller nytteindsats
De unge uden uddannelse, som officielt kan betegnes som ledige, er kun de åbenlyst
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og de relativt få forsikrede ledige unge uden en uddannelse. De uddannelsesparate unge indgår ikke som ledige, da de ikke
står til rådighed for arbejdsmarkedet som de åbenlyst uddannelsesparate.
Kontanthjælpsreformen betyder derfor, at fremadrettet vil det kun være de forsikrede
unge uden en uddannelse, som er i risiko for at blive langtidsledige. De åbenlyst uddannelsesparate vil alt andet lige relativt hurtigt skulle påbegynde en ordinær uddannelse.
Hvis den åbenlyse uddannelsesparate søger om uddannelseshjælp ind til uddannelsesstart, skal vedkommende arbejde i nytteindsatsen ind til uddannelsesstart. Strategien
for anvendelse af nytteindsatsen er beskrevet i afsnit 1.2.2 (ungeindsatsen).
Målet for både de ikke-forsikrede ledige og de forsikrede ledige unge uden en uddannelse er, at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. De ikke-forsikrede ledige,
som er åbenlyst uddannelsesparate, får et uddannelsespålæg og skal starte i en kompetencegivende uddannelse. For de forsikrede unge uden en uddannelse kan der ikke
gives uddannelsespålæg, hvorfor det er endnu vigtigere med en motiverede og kvalificeret vejledning om de forskellige muligheder, der er for at påbegynde en kompetencegivende uddannelse. For 25-29-årige forsikrede ledige uden en uddannelse kan en
mulighed være at motivere dem til at tage en voksenlærlingeuddannelse eller måske en
uddannelse på nedsat A-dagpenge, hvis en kommende beskæftigelsesreform kommer
til at indeholde den mulighed. Hermed er de økonomiske konsekvenser ved at påbegynde en uddannelse mindre. Den tidlige og aktive indsats rettet mod ordinær
uddannelse er allerede beskrevet detaljeret under indsatsen for at få unge til at tage en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
3.2.4 Indsatsprincipper for over 30-årige
– særlige risikogrupper er seniorer, nydanskere og
kontanthjælpsmodtagere
•
Tidlig udvidelse af jobsøgning både geografisk og fagligt
Alt tyder på, at en kommende beskæftigelsesreform for de forsikrede ledige vil have
samme udgangspunkt som kontanthjælpsreformen for den tidlige indsats. Nemlig at der
er klar evidens for, at en tidlig og intensiv individuel vejledning samt udfordring på egne jobsøgningsvaner og –muligheder er blandt de bedste redskaber til at begrænse
langtidsledighed. Det gælder især for de potentielt langtidsledige, som det er vanskeligt
at motivere til opkvalificering eller som ikke har behov for opkvalificering, samt de ledige, som har ret til et seniorjob eller efterløn.
Det forventes også, at en kommende beskæftigelsesreform vil føre til en klarere opgavefordeling for det tidlige kontaktforløb, så forsikrede ledige kun skal til jobsamtale
enten hos jobcentret eller hos egen A-kasse. Hvordan snittet kommer til at være, vil
afhænge af de politiske forhandlinger. Indtil en reform træder i kraft skal samtalerne
derfor naturligvis tage hensyn til de lovbestemte fritagelser fra samtaler, så samtalerne
giver fornuftig mening for alle parter, ligesom det er vigtigt, at Jobcentrets og A-kassernes tidlige indsats supplerer og understøtter hinanden.
16
Både Beskæftigelsesregionen og Jobcentret arbejder med at blive stadig bedre til at
synliggøre de konkrete jobåbninger, så den enkelte ledige på bedste vis bliver understøttet i egen jobsøgning både inden for og uden for kommunegrænsen. Herudover vil
der naturligvis fortsat skulle vejledes om vigtigheden af at etablere og bruge personlige
netværk i jobsøgningen og de forskellige måder at søge job på i forskellige brancher.
De mest realistiske jobåbninger til målgrupper med størst risiko for langtidsledighed er
ofte inden for områder, der er kendetegnet ved paradoksledighed. Paradoksledighed
opstår typisk, når der er ubalance mellem de lediges jobforventninger og arbejdsgivernes forventninger til arbejdskraften. Paradokset opstår som oftest ved deltidsstillinger, skæve arbejdstider, jobopslag der ikke annonceres tilstrækkeligt bredt og
synligt, eller hvor lønnen eller arbejdsvilkår er mindre attraktiv eller ikke lever op til de
overenskomstmæssige vilkår. På samme måde kan bestemte forventninger hos både de
ledige og arbejdsgiverne omkring køn, alder og herkomst være med til at sætte
barrierer op, som gør, at jobbene ikke besættes tilstrækkeligt hurtigt. Strategien spiller
sammen med den forkortede dagpengeperiode, hvor rationalet er, at flere påbegynder
ordinær uddannelse eller udvider jobsøgningen hurtigere mod bl.a. de opslåede paradoksjob.
•
Jobrotation
Det foretrukne redskab overfor borgere, der er på vej til eller allerede er endt i langtidsledighed, er at få flere virksomheder til at indgå i jobrotationsprojekter. Etablering
af projekterne kræver en stor arbejdsindsats, men når de lykkedes, er de en succes på
flere plan. Kompetenceniveauet højnes hos virksomhedens beskæftigede, og de ledige
får ofte mulighed for enten at blive opkvalificeret til de midlertidige job/løntilskudsjob
eller som minimum få vedligeholdt kompetencerne i en midlertidig ansættelse. De midlertidige ansættelser er ofte en døråbner til at komme i betragtning til senere fastansættelse, fordi arbejdsgiverne får kendskab til konkrete lediges kompetencer. For Slagelse-området er det særdeles vigtigt, at kompetenceniveauet ikke kun højnes blandt de
ledige, men at der også investeres i opkvalificering af de allerede beskæftigede. Det
skaber både øget konkurrencedygtighed og åbner over tid flere jobmuligheder for de
mest udsatte ufaglærte, som har de største barrierer for opkvalificering.
•
Virksomhedsnær aktivering og uddannelse mod konkrete jobåbninger
Den virksomhedsrettede aktivering i form af løntilskud og virksomhedspraktik er generelt gode redskaber til at vedligeholde og udbygge mange lediges kompetencer og netværk. Den virksomhedsnære aktivering kan også kombineres med målrettet uddannelse, hvor det kræves for, at en ledig kan varetage en konkret jobåbning Både virksomhedsaktivering og uddannelse kan dog have en fastholdelseseffekt, hvorfor der skal
være fokus på, at forløbene tilpasses til den enkelte lediges behov og ikke gøres længere end højst nødvendigt. Samtidig skal det være klart for den ledige, at det er vigtigt
fortsat at være aktivt jobsøgende under denne form for aktivering.
Det er også vigtigt, at det er tydeligt for både den ledige og virksomheden, hvad indholdet og forventninger er til forløbet. Indsatsen skal i videst muligt omfang rettes mod
det private arbejdsmarked og i øvrigt områder, hvor der kan forventes flest jobåbninger.
•
Håndholdt jobmatch med opkvalificering til konkrete virksomheder
Digitaliseringen har været med til at synliggøre både virksomhedernes efterspørgsel og
de lediges kompetencer og dermed øge selvbetjeningen på jobmarkedet. I langt de
fleste tilfælde sker det bedste jobmatch ved, at virksomheder og ledige selv finder hinanden, gerne med proaktiv og understøttende vejledning om muligheder fra jobcentre
eller A-kasser.
Virksomhedernes rekrutteringsmuligheder og -praksis har dog ændret sig væsentligt de
seneste år som følge af globaliseringen. Det betyder, at mange virksomheder inden for
bestemte brancher ikke længere oplever, at de har vanskeligt ved at skaffe den ønskede arbejdskraft, fordi de let kan ansætte yderst motiveret udenlandsk arbejdskraft. Be17
skæftigelsessystemet skal derfor gøre en mere proaktiv og ekstra individuel indsats for
at få især de langtidsledige i spil i forhold til disse stillinger.
Det er bl.a. sket ved, at der i 2014 er oprettet et landsdækkende virksomhedsberedskab med en hotline, som bl.a. kan træde til, når virksomhederne har svært ved at få
ansøgere, der matcher jobbene. Beredskabet er et samarbejde mellem beskæftigelsesregionerne og alle jobcentre i landet.
Jo tættere en ledig er på kanten af dagpengeperioden, desto vigtigere er det, at Jobcentret og arbejdsmarkedets parter arbejder sammen om og er behjælpelige med, at
der sker et hurtigt match, så borgerne ikke på sigt risikerer at ende udenfor arbejdsstyrken. Seniorer, nydanskere og kontanthjælpsmodtagere er som beskrevet under
udfordringerne især i risiko for at ende i langtidsledighed.
Håndholdt matchning og konkret virksomhedsnær opkvalificering til de konkrete ordinære job er godt redskab for disse målgrupper. Det er eksempelvis sket til konkrete job
i offshore-branchen i Norge og til de større bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark.
Generelt set er det stadig mere vigtigt og påtrængende også at tænke den aktive
indsats udover kommunegrænser. Efterspørgslen og udbuddet af kompetencer i både
ordinære og støttede job er således ikke i balance, hvis der udelukkende fokuseres
inden for egne kommunegrænser.
•
Voksenlærling, uddannelsesløft, realkompetencevurdering og grundlæggende
opkvalificering
Der er evidens for, at uddannelsesindsatsen i videst muligt omfang skal målrettes de
ledige, som har det største behov for opkvalificering og som er motiverede for at lære
nyt og har mod på at komme tilbage på skolebænken.
For nogle langtidsledige over 30 år er et voksenlærlingeforløb en oplagt mulighed. Enten fordi de selv er blevet motiverede for og uddannelsesparate til endelig at få en
kompetencegivende erhvervsuddannelse, eller fordi de har behov for et markant branche- eller uddannelsesskift, fordi deres nuværende uddannelse ikke længere efterspørges.
Både Carsten Koch-udvalget og regeringen åbner desuden op for, at over 30-årige
forsikrede ledige, der er meget motiverede for et reelt uddannelsesløft i det ordinære
uddannelsessystem, kan få det, hvis de er villige til at få en reduceret ydelse i de op til
2 år på A-dagpenge. I regeringens forhandlingsudspil til en reform er ydelsesniveauet
sat til 80 % af A-dagpengene, men netop dette tiltag er der umiddelbart størst modstand fra de tidligere forligspartier på beskæftigelsesområdet.
Kontanthjælpsreformen giver ufaglærte kontanthjælpsmodtagere ret til at deltage i et
forløb, hvor de får vurderet deres realkompetencer. Det samme forventes at blive
tilfældet ved en kommende beskæftigelsesreform for de ufaglærte forsikrede ledige.
Det betyder, at de ufaglærte ledige kan få bevis på det, som vedkommende kan – og
ikke behøver at lære det samme to gange, hvis borgeren eksempelvis går i gang med
en erhvervsuddannelse eller en efteruddannelse (AMU). De ufaglærte over 30 år får
også på samme vis ret til at blive læse-, skrive- og regnetestet, og dermed bliver nogle
af barriererne måske synliggjort omkring, hvorfor de har vanskeligt ved at få eller
fastholde et job.
•
Iværksætteri
En stor del af de langtidsledige nydanskere i Slagelse kommer fra de selvstændiges Akasser, fordi de tidligere har drevet virksomhed. Slagelse Kommune indgår i den forbindelse i et forsøgsprojekt for Etnisk Erhvervsfremme, der rådgiver nydanskere, der er
motiveret for at blive selvstændig erhvervsdrivende. Projektet er opstået, fordi mange
nydanskere meget gerne vil være selvstændige og tit har stor virkelyst. Men undersøg18
elser viser, at mange af disse virksomheder hurtigt lukker igen på grund af manglende
viden og rådgivning.
Af mange grunde er det vigtigt at have øje for de relativt mange selvstændige, som er
blevet langtidsledige. Blandt andet fordi den traditionelle lønmodtagerkultur i mange
virksomheder har en tendens til at have paraderne ekstra oppe ved mødet med iværksættere, der ofte ikke har papir på deres kompetencer. En stor del af beskæftigelsen i
Danmark drives netop af små- og mellemstore virksomheder, som ofte har behov for
medarbejdere, der har det drive, som kendetegner mange iværksættere. Jobcentret
skal derfor arbejde med at blive endnu bedre til at sælge iværksætterens kompetencer i
mange virksomheder.
•
Tilbud til jobsøgende uden kommunal forsørgelse og modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
Jobcentret vil have fokus på, at der også tilbydes og etableres aktive tilbud til den gruppe af jobsøgende (tidligere A-dagpengemodtagere), som ikke længere er berettiget til
en kommunal forsørgelsesydelse og som har vanskeligt ved at finde beskæftigelse.
Tilbuddene vil have fokus på vejledning omkring jobsøgningsmuligheder samt etablering af virksomhedspraktikker. Indsatsen i forhold til ledige, der modtager den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, vil følge de gældende lovpligtige tilbud, herunder også
nye tilbud som vil følge med en kommende beskæftigelsesreform.
19
4 Ministermål 4
En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder – ”Jobcentrene
skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere”.
Samarbejdsgraden med virksomhederne i Slagelse Kommune skal være x procent i 2015. I
opgørelsen indgår alle typer samarbejde med virksomhederne i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob,
mentor og personlig assistance. Ordinær rekruttering indgår ikke, da det på nuværende tidspunkt ikke er teknisk muligt at følge op på. Alle virksomheder i den enkelte kommune vil tælle
med i målingen.
Mål 4: Samarbejdsgrad ml. lokale virksomheder og jobcentre
Dec. 2011
Dec. 2012
Dec. 2013
48,8
44,5
40,7
Indikatormålet omfatter alle typer af virksomheder i lokalområdet og er strategisk set koncentreret om de brancher, hvor jobmarkedet ikke fungerer eller ikke forventes at kunne fungere
fuldt ud selvregulerende på kort eller længere sigt. En væsentlig forudsætning for at bevare og
udbygge lokale arbejdspladser er, at det lokale arbejdsudbud matcher virksomhedernes efterspurgte kompetencer på både kort og længere sigt.
Ministermålets afsæt er, at der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrenes aktive indsats virker bedst, når den tænkes sammen med en tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder og i sammenhæng med den lokale erhvervs- og uddannelsespolitik. Der er behov for løbende at opdatere jobcentrenes viden om virksomhedernes umiddelbare og forventede fremtidige konkrete behov for kompetencer.
4.1 Udfordringer ift. samarbejdet med lokale virksomheder
•
Vækst i arbejdspladser i Hovedstadsområdet og fald i Region Sjællandsområdet
Beskæftigelsesregionens analyser og prognoser viser, at væksten i arbejdspladser er meget skævt geografisk
opdelt mellem Hovedstadsområdet og resten af Østdanmark. Tendensen forventes at blive forstærket frem mod
2020. Mange af virksomhederne på det lokale arbejdsmarked er derfor stadig varsomme med at agere alt for
optimistisk. Der er fortsat tilbageholdenhed med at stille løntilskuds-, praktik- og uddannelsespladser til
rådighed for alle målgrupper, og der er tilbageholdenhed med nyrekrutteringer på ordinære vilkår. Det er vigtigt, at Jobcentret handler ud fra det hele arbejdsmarked, som ikke kun findes inden for de enkelte kommunegrænser.
•
Moderat vækst i arbejdspladser for industri, privat service, detailhandel samt bygge- og anlæg
I 2015 forventes der at ske en fortsat moderat vækst i Østdanmark i antallet af arbejdspladser inden for den
private sektor. Bygge- og anlægssektoren i Østdanmark er et vigtigt område som følge af de mange igangsatte
og planlagte offentlige bygge- og anlægsprojekter. Samtidig er forventningen til den lokale beskæftigelse, at
der i mindre omfang vil blive etableret nye arbejdspladser i den private servicesektor og detailhandleniii. For
jobcentrene handler det i mange tilfælde om at få de ledige i spil i skarp konkurrence med bl.a. udenlandsk
arbejdskraft.
•
Fald i offentlige arbejdspladser – behov for større fokus på private arbejdspladser
Generelt set forventes der et fald i antal offentlige arbejdspladser i Østdanmark de kommende år pga. omfattende besparelser, som især har berørt mange sociale institutioner, kommunale arbejdspladser i kommunen
og Flådestationen i Korsør. På den anden side etableres et nyt akutsygehus, psykiatrisygehus, og Fødevarestyrelsen er flyttet til Slagelse, ligesom den lokale uddannelsessektor med den store fokus på uddannelse til
både unge og voksne fortsat kan forventes at blive udvidet.
•
Mindre synliggørelse af jobåbninger og fald i den registrerede samarbejdsgrad
Beskæftigelsesregionens opgørelse af ”synlige” jobåbninger viser, at Slagelse i 2012 have en relativt lav andel
af jobåbninger, der var synlige på Jobnet på blot 11 % mod et gennemsnit for Østdanmark på 18 %. En del af
forklaringen er sandsynligvis, at Jobcentret har lært mange virksomheder selv at bruge CV-banken til at finde
potentielle jobkandidater. I forhold til samarbejdsgraden har det tilsvarende betydning, at der er sket en
omlægning af og anden vægtning af virksomhedsindsatsen. Fra at der har været stor fokus på intensiv
virksomhedsnær aktivering, er der kommet stadig større fokus på ordinær rekruttering og opkvalificering.
•
Behov for et mere rummeligt arbejdsmarked – løfte et socialt ansvar
Hvis det skal lykkes at få flere borgere med reduceret arbejdsevne i beskæftigelse kræver det, at flere virksomheder er med til at løfte det sociale ansvar, ligesom det kan være nødvendigt at tænke i nye løsninger for
at etablere et endnu mere rummeligt arbejdsmarked.
20
4.2 Strategi for at være en professionel samarbejdspartner
til virksomhederne
Den professionelle myndigheds- og servicerolle
Jobcenter Slagelses samarbejde med virksomhederne indeholder både en myndigheds- og servicerolle. Jobcentret udøver myndighedsrollen gennem en professionel, faglig og saglig servicerolle, hvor målet er at finde muligheder frem for begrænsninger.
Virksomhederne har klart udmeldt, at de ønsker, at jobcentrene i endnu højere grad tager en
opsøgende og proaktiv rolle i forhold til virksomhederne.
Det betyder, at Jobcentret aktivt skal afsøge de lokale virksomheders jobåbninger, samt afdække de konkrete behov for og ønsker til rekruttering, opkvalificering og fastholdelse. En del
af den professionelle tilgang er også at gøre virksomhederne bedst muligt selvhjulpne via vejledning og oplysning om nye og lettilgængelige digitale selvbetjeningsmuligheder. Endelig betyder det, at Jobcentret kan anvende hele viften af lovgivningsmæssige muligheder ud fra,
hvilke redskaber, støtte- og kompensationsordninger der bedst imødekommer den enkelte
virksomheds behov og ønsker. Imødekommelsen af den enkelte virksomheds ønsker sker naturligvis inden for de lovmæssige rammer, politiske intentioner og målsætninger for indsatsen.
Jobcentrets mål er at indgå og overholde klare aftaler, følge op på aftaler, reagere hurtigt på
henvendelser fra virksomhederne og handle ud fra, hvor udfordringerne er i forhold til matchning af efterspørgsel og udbud på arbejdsmarkedet.
Organisering af den virksomhedsrettede indsats
For at understøtte Jobcentrets rolle som en professionel og koordinerende samarbejdspartner,
er Jobcentrets virksomhedsrettede indsats strategisk opbygget efter følgende model:
1. En afdeling for virksomhedsservice, hvor virksomhedskonsulenter og Partnerskabssekretariatet entydigt har virksomhederne som deres kernekunder. Virksomhedskonsulenterne har den opsøgende kontakt og er det koordinerende serviceberedskab for alle
virksomheder, herunder Partnerskabsvirksomhederne.
Jobcentret er også en del af Slagelse Kommunes enstrengede erhvervsservice. Fra august 2014 lægges én indgang til kommunen ud i en ekstern enhed for Erhvervsservice,
der etableres som en aktieselskabskonstruktion. Der pågår et arbejde med at beskrive
en samarbejdsmodel mellem Slagelse Kommune, herunder Jobcentret, og den nye
eksterne enhed, så der fortsat opnås en høj kvalitet i det tværgående samarbejde.
Virksomhederne skal opleve, at samarbejdsparternes viden, roller og opgaveløsning understøtter hinanden og målet om en god virksomhedsservice. Det handler bl.a. om at
sikre, at Jobcentret og Erhvervsservice har et tæt samarbejde om rekruttering af medarbejdere til nyetablerede virksomheder i kommunen.
2. Jobcentrets øvrige afdelinger har forskellige specialiserede medarbejdere, som alle har
borgere som deres kernekunder. De har også tætte samarbejds- og personrelationer
med virksomhederne, men det er i forhold til konkrete borgere om typisk håndholdt
jobformidling, opkvalificering i virksomhedsnære aktiveringsforløb og fastholdelse af sygemeldte.
3. Den geografisk skæve udvikling i beskæftigelsen har gjort det stadig vigtigere at udvikle virksomhedsrettede indsatser, der går udover kommunegrænserne. Beskæftigelsesregionerne har derfor udviklet netværk, hvor jobcentrene i fællesskab har fokus på virksomhedsindsatsen. Beskæftigelsesregionerne koordinerer desuden jobcentrenes serviceberedskab for virksomheder, der ønsker at samarbejde med flere jobcentre. I 2014 er
der åbnet en telefonisk hotline, som alle virksomheder kan henvende sig til, hvis de oplever paradoksproblemer. Regionernes opgave i forbindelse med tværkommunal rekruttering er at videreformidle jobordren til et tovholderjobcenter, som overtager virksomhedskontakten og den koordinerende rolle. Jobcenter Slagelse har én tovholderfunktion
21
i forhold til rekrutteringer på tværs af kommuner i et geografisk netværk, der består af
Bornholm, Faxe, Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø og Stevns. Der arbejdes ud fra fælles tværkommunale serviceniveauer i beredskabet.
4.2.1 Indsatsprincipper for at være en serviceorienteret
samarbejdspartner
•
Målrette servicen i forhold til differentierede behov i virksomhederne
Jobcentret prioriterer samarbejde med virksomhederne højt i alle indsatser og forventer
en positiv udvikling i både det målbare og det kvalitative samarbejde med virksomhederne. Det nye landspolitiske fokus på virksomhedssamarbejdet og den nye dagsorden
for alle indsatser gør, at Jobcentret har nedsat en tværorganisatorisk gruppe, der i løbet
af 2014 skal gentænkte virksomhedsstrategien. Endnu flere virksomheder vil gerne
samarbejde og kontaktes af Jobcentret, men ønsker og behov er meget forskellige.
Derfor er det vigtigt, at Jobcentret i 2015 bliver endnu bedre til at målrette og strategisk systematisere serviceniveauet i forhold til virksomhedernes forskellige behov.
Eksempelvis er der på landsplan udarbejdet et servicekoncept, der gælder for alle jobcentre, når virksomhederne ønsker at rekruttere via det landsdækkende serviceberedskab. Jobcentret bliver derfor også nødt til at forholde sig til, at det umiddelbart giver
god mening for de lokale virksomheder, hvis serviceniveauet er det samme som det
landsdækkende niveau, når de henvender sig direkte til Jobcenter Slagelse om lokal
rekruttering af ledige. Jobcentret arbejder derfor fortsat med at kvalificere processen
omkring matchning af ledige med jobåbninger i virksomhederne, herunder kvalificering
af CV’er, jobordrer og registrering af virksomhedskontakten.
Når en virksomhed henvender sig til Jobcentret, bliver den præsenteret for flere forskellige muligheder, herunder selvbetjeningsværktøjer på Jobnet.dk. Ingen virksomhed
bliver afvist eller blot henvist til andre løsninger, med mindre de er blokaderamt.
Virksomhedsservicen kan bestå af eksempelvis vejledning i brug af job- og CV-bank,
søgning efter lokale ledige til opkvalificering eller direkte ansættelse, hjælp til jobannoncer, hjælp til afdækning af rekrutteringsbehovet/processen mv. Det vil derfor være
nogle meget individuelle rekrutteringsaftaler, der indgås med den enkelte virksomhed.
Siden august 2013 har rekruttering af ordinær arbejdskraft fået et meget større omfang
end tidligere. Afdelingen for Virksomhedsservice vurderer, at der har været en stigning i
tilgangen af henvendelser om konkret rekruttering, herunder øget servicering ved rådgivning og vejledning, på mindst 50 procent fra 2013 til 2014. Det indebærer blandt
andet, at virksomhederne har ansat både jobparate og borgere fra Jobcentrets øvrige
målgrupper. Jobcentret forventer, at denne udvikling fortsætter. Jobcentret planlægger
derfor at gentage tilfredshedsmåling i forhold til konkrete virksomheder, som anvender
Jobcentrets tilbud, for i stadig højere grad at kunne målrette servicen.
Det bærende element i Jobcenter Slagelses rolle som professionel samarbejdspartner er
at have tætte og stabile personrelationer i virksomhederne. Partnerskabsnetværket på
tværs af brancher og fagområder er et unikt eksempel på, hvordan stabile personrelationer er med til at udvikle og kvalificere det professionelle samarbejde mellem Partnerskabsvirksomheder og Jobcentret.
Det bærende fundament for det systematiske og strukturerede, gensidigt forpligtende
samarbejde mellem Jobcenter Slagelse og virksomhederne er Partnerskabsaftalen med
dens 7 punkteriv. Det aktive partnerskab, der omfatter alle Jobcenter Slagelses målgrupper, er en væsentlig årsag til, at Jobcenter Slagelse over en årrække har været rollemodel for andre jobcentre i forhold til virksomhedssamarbejdet.
Medarbejderne i de forskellige afdelinger i Jobcenter Slagelse har også en mangfoldighed af samarbejdsflader med alle typer af virksomheder. Når Jobcentret vurderer, at
samarbejdet har udviklet sig til et systematisk og struktureret samarbejde med den
22
enkelte virksomhed, vurderes det, om virksomheden skal kontaktes med henblik på at
indgå en Partnerskabsaftale. Jobcentret arbejder løbende med at udvikle den strategiske tilgang til, hvilke virksomheder der kan blive potentielle Partnerskabsvirksomheder. I 2015 vil hovedvægten blive lagt på, hvordan de indgåede Partnerskabsaftaler kan
vedligeholdes og holdes aktive frem for kvantiteten af nye Partnerskabsaftaler.
•
Udbygge den koordinerede virksomhedsindsats
Partnerskabsvirksomhederne har allerede en ordning med én fast 1. og 2. kontaktperson i Jobcentret. Omvendt har Jobcentret også én fast 1. og 2. kontaktperson i Partnerskabsvirksomhederne. Ordningen fungerer tilfredsstillende for begge parter og skal
derfor fortsætte og vedligeholdes i 2015. Målet er, at samarbejdet med virksomhederne
koordineres så optimalt som muligt, så virksomhederne oplever, at Jobcentret er én
organisation.
Den koordinerede virksomhedsindsats på tværs af Jobcentret udvikles til stadighed gennem dialog om vigtigheden af at være en del af én organisation – ét Jobcenter, som
skal være en stabil og troværdig leverandør af viden og service. Gennem registreringsværktøjer koordineres informationer om den enkelte virksomhed, hvem der har haft
kontakt, hvad kontakten indeholdt, hvilke aftaler der er indgået, og hvem der følger op.
Det er det vigtigste koordineringsværktøj i forhold til at kvalificere Jobcentrets samarbejde med virksomhederne og i forhold til Jobcentrets interne tværfaglige samarbejde
om kontakten til virksomhederne.
Den koordinerede virksomhedsindsats handler herudover om, at Jobcentrets Virksomhedsservice har et tæt samarbejde med både den erhvervspolitiske og den uddannelsespolitiske indsats i kommunen. Alle har nogle forskellige faglige indgangsvinkler til at
samarbejde med de lokale virksomheder, men resultatet bliver klart bedst, når virksomhederne oplever et koordineret samarbejde, hvor de forskellige indgangsvinkler
supplerer hinanden og arbejder i samme retning.
•
Sikre høj faglig viden om virksomhedernes behov i hele organisationen
De aktive Partnerskabsaftaler og Partnerskabsnetværket kræver, at der er jævnlig kontakt og dialog mellem den enkelte virksomhed og Jobcentret om de indgåede aftalepunkter og om udviklingen i virksomheden og på arbejdsmarkedet. Dialogen er med til
at afdække både branchers og konkrete virksomheders jobåbninger og efterspørgsel på
kvalifikationer på kort og længere sigt. Hermed kan hele Jobcentret få formidlet kvalificeret viden til planlægningen af den borgerrettede indsats.
Jobcentrets virksomhedskonsulenter foretager årligt et opfølgningsbesøg hos alle Partnerskabsvirksomheder. Opfølgningsbesøgene bruges til at evaluere året, der gik og ønsker til fremadrettede justeringer i aftalen. Herudover er der fokus på virksomhedernes
aktuelle behov og behov på sigt for rekruttering, uddannelse, efteruddannelse mv.
Jobcentret gør sig desuden fremadrettede overvejelser om, hvordan eksempelvis statistiske værktøjer, forskellige databaser og digitaliseret kontakt/spørgeskemaer til en
større gruppe af lokale virksomheder kan bruges til at øge den systematiske viden om
virksomhedernes behov og ønsker.
•
Optimere forventningsafstemning om formålet med virksomhedsnære tilbud
Kvaliteten af samarbejdet mellem virksomheder og Jobcenter Slagelse er altafgørende
for et fortsat fremtidigt samarbejde. Det handler om personrelationer i samarbejdet og
dialogen, der bygger på åbenhed, ærlighed og overholdelse af aftaler samt opfølgning.
Afdækkes der problemer eller svagheder i samarbejdet, skal der derfor handles på det.
De lokale virksomheder får i konkrete samarbejdssituationer konkret viden om relevante redskabsmuligheder i lovgivningen og relevante former for støtte- og kompensationsmuligheder til understøtning af de virksomhedsnære tilbud. På samme vis er det
tætte samarbejde med virksomhederne med til at fremme ligestilling, mønsterbrydning
og bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det er, uanset om det hand23
ler om alder, køn, religion, etnicitet eller andre forhold, som fremgår af Ligestillingslovene og Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Jobcenter Slagelses erfaringer fra virksomhedssamarbejdet er, at det er afgørende for
at sikre effektfulde virksomhedsnære tilbud, at der sker en tydelig forventningsafstemning mellem virksomhed, borger og Jobcenter, hvad angår formålet med det enkelte
tilbudv. Tydelig forventningsafstemning mellem virksomhed og Jobcenter er den bedste
grobund for at etablere og fastholde tætte personrelationer.
4.2.2 Indsatsprincipper for at sikre målrettet opkvalificering til det
ordinære arbejdsmarked
•
Målrettet uddannelse til især større lokale og regionale rekrutteringsprojekter
Jobcentret er meget opmærksomt på, i hvilke virksomheder der vil opstå mulige fremadrettede jobåbninger, og hvordan målrettet uddannelse kan bidrage til, at kommunens
ledige kommer i spil til konkrete job i specielt større rekrutteringsprojekter. Det kan
som tidligere nævnt være i form af rekruttering til faglærte job i udlandet, men også i
de mange store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark, der er i gang nu og vil fortsætte flere år frem. På samme vis er Jobcentret opmærksom på lokale virksomheder,
der vinder udbud i Slagelse Kommune, i andre kommuner eller for større private virksomheder samt nye virksomheder, der etablerer sig i lokalområdet og skal ansætte nye
medarbejdere.
•
Jobrotationsprojekter i lokale og regionale virksomheder
Med hjælp fra Beskæftigelsesregionens midlertidige ansatte jobrotationskonsulenter har
Jobcentret gennem 2013 og 2014 fået etableret et velfungerende samarbejde og tværkommunalt beredskab omkring jobrotation. Det er sket med virksomheder både i og
udenfor Slagelse Kommune.
Jobrotationsprojekter indebærer samarbejde med både enkeltvirksomheder om at skabe uddannelses- og vikarpladser og samarbejde med virksomhedskæder om store opkvalificeringsprojekter. De sidste typer projekter etableres som udgangspunkt altid i
tæt samarbejde med andre jobcentre på tværs af kommunegrænser.
•
Voksenlærlingepladser og elev-/lærlingepladser
Jobcentret vil fortsat have stor fokus på at oprette voksenlærlingepladser samt elev- og
lærlingepladser i samarbejde med de lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Indsatsen understøttes af Slagelse Kommunes Indkøbspolitik, hvor der ønskes sikret
social ansvarlighed gennem blandt andet anvendelse af sociale klausuler.
Voksenlærlingepladserne er meget vigtige, fordi de er med til at optimere uddannelsesmuligheder for de ufaglærte, som er over 25 år. Voksenlærlingpladserne er også en
mulighed for at skifte fra en forældet uddannelse. Hvis borgeren har relevant baggrundserfaring kan der være mulighed for at få afkortet uddannelsesperioden via merit.
I den fortsatte situation, hvor der endnu kun er meget begrænset optimisme om de
lokale virksomheders fremadrettede jobåbninger, er det vigtigt at gøre virksomhederne
opmærksomme på mulighederne for en såkaldt ”Kort uddannelsesaftale”. Aftalen er på
minimum én skole- og praktikperiode. Aftalen kan altid forlænges, men det betyder, at
borgeren får periodevis uddannelse, f.eks. et år ad gangen. Desuden er der mulighed
for, at flere virksomheder kan indgå en kombinationsaftale og deles om en lærling.
Når Jobcentret via virksomhedskontakten får kendskab til virksomheder, der kan være
interesseret i at oprette elev- eller lærlingepladser, så vil Jobcentret videregive disse
oplysninger direkte til de lokale uddannelsesinstitutioner. En udvidelse af pladserne
betyder, at flere får mulighed for at få færdiggjort deres uddannelse og dermed komme
nærmere fodfæste på arbejdsmarkedet.
24
For blandt andet at sikre flere elev- og lærlingepladser er Jobcentret gået aktivt ind i
det såkaldte ”Bestsjællands”-samarbejde, der består af de 6 vestsjællandske kommuner og Dansk Industri Vestsjælland”.
Jobcentret vægter generelt set samarbejdet med virksomhedernes brancheorganisationer højt. Der afholdes bl.a. samarbejdsmøder og fælles virksomhedsbesøg med
Dansk Industri, og der er indgået et tæt projektsamarbejde med Dansk Byggeri om opkvalificering af ledige inden for bygge- og anlægsbranchen.
•
Samarbejde med flere private virksomheder og fortsat opfølgning på virksomhedsnære tilbud i offentlige virksomheder
De offentlige virksomheder fylder relativt meget i den strukturerede virksomhedsrettede indsats i Slagelse. De står for omkring halvdelen af de lokale arbejdspladser og har
relativt mange ældre medarbejdere, som forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det har
hidtil åbnet for mange konkrete jobåbninger. Samtidigt er der ofte tale om større virksomheder med mange opkvalificeringspladser og andre virksomhedsnære tilbud. Det er
vigtigt, at disse pladser og tilbud følges op for at sikre kontinuitet og mangfoldighed i
tilbuddene – og for at fastholdelseseffekten minimeres for borgerne.
Udfordringen i forhold til de offentlige virksomheder er, at der aktuelt og i årene frem
vil opstå stadig færre konkrete jobåbninger i den offentlige sektor som følge af omfattende besparelser. Samtidigt har der været en tendens til, at beskæftigelseseffekten
ved løntilskudsjob generelt har været lavere end i løntilskudsjob i private virksomheder.
Den lavere effekt skyldes ofte, at mange ledige i offentlige virksomheder har en
tendens til at blive mindre jobsøgende under løntilskudsperioden, fordi løntilskudsjobbet
af mange opfattes som et ordinært job. Det er derfor vigtigt, at der sker en tydelig forventningsafstemning om det enkelte løntilskudsjob mellem virksomhed, borger og Jobcenter, og at der fremadrettet etableres bedre muligheder for jobsøgning i løntilskudsjobbet eller virksomhedspraktikken.
Jobcentret ønsker fortsat at indgå samarbejde med flere private virksomheder inden for
områder, der nu og fremadrettet forventes at kunne føre til nye job- og uddannelsesmuligheder. I den sammenhæng har det tværgående samarbejde med Erhvervsservice
allerede givet mange nye muligheder for at komme hurtigt i kontakt med nye virksomheder. Generelt set har det en vigtig signalværdi, at Jobcentret også er opsøgende og
synlig overfor de større private virksomheder, selvom forskellige undersøgelser viser, at
der oftest skabes nye jobmuligheder i de små- og mellemstore virksomheder.
4.2.3 Indsatsprincipper for fastholdelse på arbejdsmarkedet
•
Tidlig inddragelse af arbejdsgiver ved sygemeldinger
Jobcentret har systematisk fokus på, hvilke virksomheder som har flest sygemeldte
borgere. Målet er at indgå et stadigt tættere samarbejde om at forebygge længerevarende sygefravær og få arbejdsgiverne tidligt på banen, så langtidssygemeldinger og
afskedigelser kan undgås.
Fordelen ved en tidlig inddragelse af de sygemeldtes arbejdsgivere er, at det er med til
at forebygge, at arbejdsgiverne mister udsigtsmulighederne til fortsat arbejdsfastholdelse af de sygemeldte. Desuden opnår arbejdsgiverne større indsigt i og dermed
forståelse for sygemeldtes sygdomsbillede. Det kan have stor betydning for tilbagevenden, fordi arbejdsgiveren bl.a. kan pege på konkrete muligheder, der kan bidrage til
at sætte rammerne for afklaringen af de fremtidige jobmuligheder. Jobcentret vil selvfølgelig altid sikre, at den sygemeldte er indforstået med, at arbejdsgiveren kontaktes.
I mange tilfælde har sygemeldte og arbejdsgiver måske allerede lagt en plan for tilbagevenden sammen.
•
Nye arbejdspladser og tilbud til borgere med reduceret arbejdsevne
Med de nye store reformer af kontanthjælp, fleksjob og førtidspension er der opstået et
øget behov for nye arbejdspladser og virksomhedsnære tilbud til gruppen af borgere
25
med reduceret arbejdsevne og ofte også borgere uden arbejdsmæssige erfaringer. Det
handler om at etablere flere job med mulighed for deltidsraskmeldinger, flere fleksjob
og job med løntilskud til borgere, der allerede er førtidspensionister, samt flere
virksomhedspraktikker til målgrupperne længst væk fra arbejdsmarkedet. Disse målgrupper har ofte vanskeligt ved selv at finde jobbene og pladserne.
Hovedparten af disse arbejdspladser bør findes på det ordinære jobmarked gennem en
målrettet opsøgende indsats og med præsentation af mulighederne frem for begrænsningerne. Mange Partnerskabsvirksomheder har f.eks. vist et stort socialt ansvar over
for borgere med komplekse problemer og er dermed positive rollemodeller. Men
desværre er mange, både Partnerskabsvirksomheder og andre virksomheder, mindre
åbne overfor etablering af rummelige arbejdspladser, især når de samtidigt i stor stil
afskediger medarbejdere med fuld arbejdsevne og stor erfaring.
26
5 Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret
Den aktive beskæftigelsesindsats 2015
Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen
Budget 2014
Budget 2015
mio. kr. *
mio. kr. *
86,1
5.445
15.813
84,9
5.507
15.417
3,6
133
27.068
10,2
336
30.357
3,3
225
14.667
2,7
128
21.094
251,0
2.177
115.296
220,9
1.920
115.052
126,1
1.255
100.478
134,6
1.372
98.105
21,1
132
159.848
78,3
486
161.111
18,5
86
215.116
31,1
140
222.143
154,7
1.018
151.965
166,2
1.063
156.350
127,8
736
173.641
107,1
601
178.203
23,1
22,5
19,5
205
95.122
25,3
211
119.905
4,2
36
116.667
1,2
10
120.000
4,4
35
125.714
5,3
40
132.500
140,8
960
146.667
135,5
917
147.764
0,3
0,6
8,7
73
119.178
13,7
105
130.476
Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper
Driftsudgifter ved aktivering i alt på 5.68.90.
Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-015)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor)
Udgifter (konto 5.58.82.003-005 plus ny mentorgruppering vedr. ressourceforløb)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Driftsudgifter vedr. modtagere af særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse
NY
Udgifter (konto 5.57.79)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Ikke-forsikrede ledige m.v.
Kontanthjælp og uddannelseshjælp
Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74 og 5.46.61 )
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering)
Udgifter (konto 5.57.75)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Ressourceforløb (minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter)
Udgifter (konto 5.58.82 minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Revalidering
Udgifter (konto 5.58.80)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs)
Udgifter (konto 5.58.81)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Sygedagpenge
Udgifter (konto 5.57.71)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb)
Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017)
Integrationsprogram for udlændinge
Udgifter på gruppering 5.46.60
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige
Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.006)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.007)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.008)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag **
Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005)
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt **
Udgifter (konto 5.57.78, gruppering 010 og 011)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
27
Forsikrede ledige m.v.
Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Løntilskud vedr. ledige, der ellers er på særlig udd.ydelse eller arbejdsmarkedsydelse
Udgifter (konto 5.57.79.00 og 5.57.78.00)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge)
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Jobrotation
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016 + tilsagn)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede
Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006)
Personlig assistance til handicappede
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Særlig uddannelsesydelse
NY
Udgifter (konto 5.57.79, gruppering 001-002)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Hovedkonto 6. Administration mv.
15,9
94
169.149
14,0
95
147.368
22,3
95
234.737
16,7
70
238.571
2,6
10
260.000
2,2
8
275.000
1,1
25
44.000
1,2
27
44.444
9,7
30
323.333
19,8
60
330.000
0,2
0,8
5,8
60
96.667
5,4
70
77.143
8,1
70
115.714
0,0
0
0
Budget 2014
Budget 2015
mio. kr. *
mio. kr. *
56,5
62,6
Administrationsudgifter vedrørende jobcentre
Udgifter (konto 6.43.53)
LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
* Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2).
Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr.
på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr.
** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal fremgå,
og ikke a-kassens/statens bruttoudgift.
28
6 Tillæg 1
Samlet oversigt for over mål
De politiske målniveauer forventes fastsat i løbet af 1. kvartal 2015. Årsagen
til forsinkelsen er, at de pågældende data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering endnu ikke er tilgængelige for kommunerne.
29
7 Forklarende slutnoter
i
Jobcenter Slagelse anvendelse af forskellige mentor-typer
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Køb af mentor i uddannelsesinstitution til at fastholde i uddannelse
Køb af mentor i virksomhed til at fastholde i virksomhedscenter-forløb eller opnå afklaring om uddannelse
Køb af ansatte i Jobcenter til at fastholde i virksomhedspraktik (VVV-korps)
Køb af ansatte i Jobcenter til at fastholde i uddannelse (fastholdelsescoach)
Lovbestemt mentor for ikke-aktivitetsparate for at opnå en aktiv beskæftigelsesindsats
Frivillig uddannet mentor fra mentorkorps for at fastholde unge i uddannelse eller hjælpe dem i gang med en
uddannelse
Det er jobcenteret, der vurderer, om der skal ydes støtte til en mentor. Mentor-indsatsen skal ligge ud over,
hvad arbejdsgiveren, uddannelsesinstitutionen eller Jobcentret forventes at varetage, og skal være afgørende
for aktiviteten, tilbuddet eller uddannelsen.
ii
Mønsterbrydning i den borgerrettede indsats
•
At gå fra ufaglært til faglært (livsstilsmønsterbrydning)
•
At skifte fra brancher og fagområder med dårlige beskæftigelsesmuligheder til brancher/fagområder med
gode beskæftigelsesmuligheder (faglig mønsterbrydning)
•
At kvinder søger over i traditionelle mandefag og mænd i traditionelle kvindefag (skift på det kønsopdelte
arbejdsmarked)
•
Skift i jobsøgning fra nærområde til jobsøgning udover nærområde (geografisk mønsterbrydning)
iii
Beskæftigelses- og erhvervsstruktur i
Slagelse Kommune, 2013
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Hoteller og restauranter
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Kultur, fritid og anden servic e
Uoplyst
I alt
Kilde: Danmarks Statistik DB07
Beskæftigede
Antal
957
3.871
2.477
5.727
1.773
1.184
565
769
558
3.177
12.344
1.335
145
34.882
Andel
2,7%
11,1%
7,1%
16,4%
5,1%
3,4%
1,6%
2,2%
1,6%
9,1%
35,4%
3,8%
0,4%
100,0%
Arbejdspladser
Antal
914
2.902
1.826
4.908
1.214
1.046
315
415
510
2.813
13.544
1.220
145
31.772
Andel
2,9%
9,1%
5,7%
15,4%
3,8%
3,3%
1,0%
1,3%
1,6%
8,9%
42,6%
3,8%
0,5%
100,0%
Udvikling i pct.
2012-2013
Beskæf- Arbejdstigede
pladser
7,0%
2,2%
-0,1%
-4,7%
-5,5%
-7,4%
-1,2%
0,3%
-1,6%
2,4%
-7,9%
-10,1%
-20,5%
-30,9%
-3,6%
6,4%
-3,0%
-2,5%
1,8%
1,5%
-0,6%
1,9%
-1,0%
-4,4%
-8,8%
-8,2%
-1,5%
-0,8%
iv
7 Aftalepunkter der kan indgå i Partnerskabsaftale
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Deltagelse i Jobcenter Slagelses Partnerskabsnetværk
Samarbejde om forebyggelse af langtidssygefravær og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere
Rekruttering af medarbejdere via CV-søgning og annoncering på www.jobnet.dk
Aftale om virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse, voksenlærling, mentorordning og kurser
Voksenlærlingeordningen og anden form for opkvalificering af medarbejdere samt jobrotation
Deltagelse og rekruttering ved Job- og Uddannelsesmesser
Virksomheden og Jobcenter Slagelse aftaler en speciel indsats, som ikke er dækket af Partner-skabsaftalens
øvrige 6 punkter.
30
Jobcenter Slagelse og den enkelte virksomhed beskriver i fællesskab, hvilke punkter man vil samarbejde om
og har særligt fokus på deltagelse i Partnerskabsnetværket, rekruttering, afklaring, opkvalificering,
uddannelse og fastholdelse. Det fælles værdisæt for Partnerskabsvirksomhederne og Jobcentret er den gode
dialog med åbenhed og ærlighed. Det strategiske fælles mål er at få et fleksibelt arbejdsmarked i vækst, hvor
udbud og efterspørgsel matcher.
v
Effekttyper ved løntilskud
•
Fagligt løft og nyorientering
Kan bruges som redskab til at genopfriske, vedligeholde eller styrke den lediges faglige, sociale eller sproglige
kvalifikationer. Ansættelse i løntilskud er desuden en mulighed for at afprøve en anden type job, som den
ledige ikke tidligere har beskæftiget sig med, og løntilskudsjob kan således bevirke, at den ledige ved
ansættelsens afslutning står stærkere ved jobsøgning i forhold til inden personen blev ansat i løntilskudsjob.
Løntilskudsjob kan endvidere benyttes for dimittender med henblik på at skabe en konkret jobåbning.
•
Styrket netværk
Kan bidrage til at udvide den lediges erhvervsmæssige netværk og på den måde skabe gode kontakter
mellem den ledige og erhvervslivet. Et løntilskudsjob kan endvidere forbedre den lediges mulighed for
efterfølgende ordinær ansættelse, da arbejdsgiveren i løntilskudsperioden kan iagttage den ledige, og vurdere
hvorvidt personen passer ind i virksomheden.
Effekttyper ved virksomhedspraktik
•
Afklaring
Kan bl.a. bruges til at afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer og således afklare
personens arbejdsevne. Virksomhedspraktik kan i denne henseende anvendes til at afklare, i hvilket omfang
den lediges kompetencer passer til arbejdsmarkedet, og i forhold til den specifikke arbejdsfunktion som
vedkommende i praktikforløbet befinder sig i. Praktikken kan også bruges som en snusepraktik til at finde ud
af, hvilken ordinær uddannelse der skal vælges.
•
Optræning
Kan ligeledes benyttes til at optræne den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Det kan
eksempelvis være relevant ved langtidsledighed eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor den
ledige enten har mistet eller er i risiko for at miste sine faglige kundskaber og sociale evner. Optræning er
ofte et godt element til at give øget selvværd og selvtillid for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.
•
Nyorientering
Kan også benyttes til at afprøve nye jobfunktioner for en ledig, som er udfordret i forhold til
beskæftigelsesmuligheden inden for personens hidtidige arbejdsområde.
•
Fastholdelse
Kan også benyttes til en borger i den samme virksomhed, som borgeren er ansat i, men der skal være tale
om varetagelse af andre opgaver. Praktikken anvendes til at fastholde borgerens tilknytning til virksomheden
og arbejdsmarkedet.
Effekttyper ved nytteindsats
•
Arbejde for ydelse
Nytteindsatsen er tiltænkt stærke ledige, der ikke har problemer udover sin ledighed. Indsatsen er etableret
for at sikre, at de ledige arbejder for deres ydelse, selvom nytteindsatsen ikke er job, men et særligt
arbejdsmarkedspolitisk redskab. Der er derfor ikke krav om, at nytteindsatsen skal bringe den ledige nærmere uddannelse eller beskæftigelse. Nytteindsatsen skal i princippet bruges til at ”skræmme” stærke ledige ud i
ordinær uddannelse eller beskæftigelse.
31