læs afgørelse for Nordic Sugar Nakskov om

Nordic Sugar Nakskov
Tietgensvej 1
4900 Nakskov
Att.: Ole Knudsen
[email protected]
Virksomheder
J.nr. MST-1272-01693
Ref. joern/haeje
Den 9. juli 2015
Nordic Sugar Nakskov: Afgørelse om dispensation for kedelanlægget
efter bestemmelsen i § 10 i bekendtgørelse nr. 162 af 16. februar 2015
om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store
fyringsanlæg (fyringsanlæg med begrænset levetid)
Nordic Sugar har i brev af 9. december 2013 søgt om dispensation til kedelanlægget på Nordic
Sugar Nakskov (kedlerne K40, K60 og K61) fra overholdelse af de normale emissionsgrænseværdier, der ellers ville træde i kraft den 1. januar 2016.
Ansøgningen er indsendt med henvisning til § 11 i dagældende bekendtgørelse om store fyrings1
2
anlæg - nu § 10 i nugældende bekendtgørelse om store fyringsanlæg . Efter denne bestemmelse
kan Miljøstyrelsen meddele dispensation til, at de emissionsgrænseværdier for SO2, NOx og
støv, som er gældende for kedelanlægget, kan videreføres i perioden fra den 1. januar 2016 indtil
den 31. december 2023, hvis de i bekendtgørelsens § 10, stk. 1 - 2, angivne betingelser er opfyldt.
Oplysninger om kedlerne på Nordic Sugar Nakskov
Virksomhedens energianlæg består af tre større kedler placeret i et kedelhus samt en såkaldt
sommerkedel. De tre store kedler (K40, K60, K61) har en nominel indfyret termisk effekt på
henholdsvis 33 MW, 56 MW og 68 MW. Da de tre kedler har fælles skorsten, anses en sådan
kombination af særskilte fyringsanlæg for at være ét samlet fyringsanlæg efter den såkaldte
skorstensregel, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om store fyringsanlæg. Den samlede indfyrede
effekt af kedelanlægget er således 157 MW. Den til kedelanlægget hørende skorsten har en højde
på 84,9 m.
Som brændsel anvendes kul og biogas i kedel 40, fuelolie i kedel 60 samt fuelolie og biogas i
kedel 61. Biogassen produceres i virksomhedens spildevandsrenseanlæg.
Kedlerne i kedelhuset producerer procesdamp og strøm til produktionen af sukker. De to kedler
K40 og K61 udgør grundlasten, mens K60 modulerer efter behov.
Kedlen K40 er forsynet med cykloner og posefilter til rensning af røggassen for partikler og sure
gasser.
1
2
Bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra
store fyringsanlæg.
Bekendtgørelse nr. 162 af 16. februar 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra
store fyringsanlæg.
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
Kedlerne K60 og K61 er forsynet med nyere low-NOx brændere med dampforstøvning af olien.
I 2013 er der etableret et deNOX-anlæg (SNCR, Selective Non-Catalytic Reduction) til reduktion
af NOx i røggasserne. SNCR-anlægget består af en lagertank, hvorfra der pumpes en ureaopløsning til en fortyndings- og fordråbningsenhed, hvor der fortyndes med procesvand og
tilsættes trykluft. Herfra pumpes opløsningen videre til injektionslanser, som er placeret i
kedlerne. Tanken til urea er på 40 m3 og dobbeltvægget med lækagedetektion. Tanken er
placeret udendørs ved kedelhuset.
Sommerkedlen har en indfyret effekt på 3,8 MW og brændslet er olie og biogas. Røggassen fra
kedlen ledes til egen skorsten. Denne kedel er ikke omfattet af bekendtgørelsen om store
fyringsanlæg, som kun gælder for fyringsanlæg med en indfyret effekt på 50 MW eller derover.
Gældende emissionsgrænseværdier for SO2, NOx og støv
Der er i godkendelsen af 15. november 2013 (vilkår 36) fastsat følgende emissionsgrænseværdier for kedelanlægget på Nordic Sugar Nakskov i perioden frem til den 1. januar 2016 (i mg/normal m3, tør røggas ved
3 % ilt):
Kul
Fuelolie
Biogas
SO2
2127
1700
35
NOx (regnet som NO2)
720
450
300
Støv
120
50*
5
*: 100 hvis askeindholdet er over 0,06 %.
Følgende emissionsgrænseværdier (GVresulterende) for SO2, NOx og støv skal overholdes, når der
samtidig indfyres to eller tre brændselstyper:
GVres = 1,2 ((MW40kul/MWsum) GVkul + (MW40gas/MWsum) GVgas)) + (MW60/MWsum) GVolie +
((MW61gas/MWsum) GVgas+ (MW61olie/MWsum) GVolie))
Hvor GVkul , GVolie og GVgas er emissionsgrænseværdierne i ovenstående tabel, MWsum er den
samlede, aktuelt indfyrede effekt i de tre kedler, og MWkul, MWolie og MWgas er den aktuelt
indfyrede effekt fra fyring med henholdsvis kul, fuelolie og biogas.
Midlingstiden for den indfyrede effekt skal være den samme, som der anvendes ved måling af
koncentrationen af SO2, NOx og støv.
2
Emissionsgrænseværdierne for støv, NOx og SO2 anses for overholdt, hvis gennemsnitsværdierne af emissionskoncentrationen over driftstiden i en kalendermåned ikke overstiger
emissionsgrænseværdierne, og:
i) For SO2 og støv: 97 % af alle gennemsnitsværdier af emissionskoncentrationerne
over 48 timer, udregnet på grundlag af timemiddelværdier, ikke overskrider 110 % af
emissionsgrænseværdierne over et kalenderår.
ii) For NOX: 95 % af alle gennemsnitsværdier af emissionskoncentrationerne over 48
timer, udregnet på grundlag af timemiddelværdier, ikke overskrider 110 % af
emissionsgrænseværdierne over et kalenderår.
Grænseværdierne ovenfor er gældende indtil den 1. januar 2016, hvor nye skærpede grænseværdier træder i kraft. Grænseværdierne gældende efter den 1. januar 2016 er fastsat i vilkår 37 i
godkendelsen af 15. november 2013.
Betingelser for at opnå dispensation for fjernvarmeanlæg
Efter § 10, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen om store fyringsanlæg skal følgende fire betingelser
være opfyldt, for at et fyringsanlæg kan få dispensation fra overholdelse af de normale
emissionsgrænseværdier gældende fra den 1. januar 2016 (dvs. grænseværdierne i bilag 1 til
nugældende bekendtgørelse om store fyringsanlæg):
1) Virksomheden har ansøgt om dispensation senest 1. januar 2014,
2) Fyringsanlægget må ikke drives i samlet mere end 17.500 driftstimer i perioden
fra den 1. januar 2016 indtil den 31. december 2023,
3) Fyringsanlægget må ikke tidligere have fået dispensation i henhold til § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra store fyringsanlæg,
4) Ansøgningen om dispensation skal indeholde en skriftlig erklæring om, at anlægget ikke
vil være i drift i mere end 17.500 driftstimer fra 1. januar 2016 indtil 31. december 2023.
Ad 1):
Ansøgningen er indsendt den 9. december 2013, dvs. før udløbet af tidsfristen.
Ad 2 og 4):
Nordic Sugar har i ansøgningen af 9. december 2013 afgivet en erklæring om, at fyringsanlægget
ikke vil være i drift i mere end samlet 17.500 driftstimer i perioden fra den 1. januar 2016 indtil
den 31. december 2023.
Ad 3):
Nordic Sugar Nakskov har ikke fået dispensation i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store
fyringsanlæg.
Miljøstyrelsen kan således konstatere, at alle fire betingelser for at opnå dispensation er opfyldt.
3
Det er en betingelse for meddelelse af dispensationen, at emissionsgrænseværdierne for SO2,
NOx og støv mindst svarer til de grænseværdier, der fremgår af del A i bilag 1 – 5 i
bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra store fyringsanlæg, jf. § 11, stk. 3, i nugældende bekendtgørelse om store
fyringsanlæg.
De i vilkår 36 i godkendelsen af 15. november 2013 fastsatte emissionsgrænseværdier for SO2,
NOx og støv svarer til de grænseværdier, der fremgår af del A i bilag 1 – 5 i nævnte
bekendtgørelse fra 2003, idet det bemærkes, at grænseværdierne i de nævnte bilag er ved 6 % ilt
for kul. I vilkår 36 er grænseværdierne for kul omregnet til 3 % ilt, hvilket svarer til
multiplikation med en faktor 1,2 (for gas og fuelolie er referenceprocenten i forvejen 3 % ilt).
Det fremgår af årsrapporten fra 2014, at støvmåleren har været forkert placeret, og at den ikke
var kalibreret i første halvdel af kampagnen 2014/2015. Efter kalibreringen viste
støvmålingerne, at grænseværdien for støv ikke kunne overholdes, idet der blev målt støvemissioner i intervallet 139 – 157 mg/normal m3 (ved 3 % ilt) som månedsmiddelværdi i
december 2014, januar 2015 og marts 2015. Nordic Sugar har oplyst, at årsagen til den høje
emission af støv var defekte poser i posefilteret, der er tilknyttet den kulfyrede kedel K40.
Udskiftning af de målbart defekte poser viste sig ikke at være tilstrækkelig, hvorfor alle poser vil
blive skiftet før næste roekampagne. Miljøstyrelsen skal hertil bemærke, at et velfungerende
posefilter uden problemer bør kunne reducere emissionen af støv til et niveau på 5 – 10
mg/normal m3, eller lavere.
For SO2 har emissionen i 2014 var betydeligt lavere end emissionsgrænseværdien, typisk under
50 % af emissionsgrænseværdien.
For NOx har emissionen i 2014 generelt ligget en del under emissionsgrænseværdien.
Miljøstyrelsen tager i øvrigt ikke i den aktuelle afgørelse stilling til årsrapporten for 2014,
herunder at der ikke har været foretaget støvmålinger en meget stor del af kalenderåret.
Da der ikke fastsættes emissionsgrænseværdier for CO gældende fra den 1. januar 2016, udgår
kravet i vilkår 32 om etablering af AMS-måleudstyr for CO. Det skal i øvrigt tilføjes, at der i
bekendtgørelsen om store fyringsanlæg kun er fastsat en grænseværdi for CO for kedler, der
fyres med naturgas, men ikke for kedler, som fyres med biogas, hvad tilfældet er for kedlerne
K40 og K61.
Fra 1. januar 2016 skal der fortsat foretages en måling af emission af totalt kviksølv en gang om
året ved fyring med kul (vilkår 39).
Miljøstyrelsen skal tilføje, at hvis kedelanlægget ønskes drevet efter den 31. december 2023 eller
efter udløbet af de maksimale driftstimer på 17.500, som dispensationen omfatter, skal kedelanlægget som minimum overholde emissionsgrænseværdierne i bilag 2 i bekendtgørelsen om
store fyringsanlæg, jf. § 11 i denne bekendtgørelse.
4
Miljøstyrelsens afgørelse
Miljøstyrelsen meddeler dispensation efter § 10, stk. 3, i bekendtgørelsen om store fyringsanlæg
til, at gældende emissionsgrænseværdier for SO2, NOx og støv for kedelanlægget på Nordic
Sugar Nakskov (kedlerne K40, K60 og K61) kan videreføres i perioden fra den 1. januar 2016 til
den 31. december 2023.
I vilkår 32 udgår kravet om etablering af AMS-måleudstyr for CO.
I vilkår 36 ændres tidsfristen til 31. december 2023. Der gælder samme kontrolregler før og efter
den 1. januar 2016.
Vilkår 37 i Miljøstyrelsens afgørelse af 15. november 2013 om revurdering af vilkår for støj,
energianlæg og spildevand ophæves, og i stedet indsættes et nyt vilkår 37 lydende således:
Kedelanlægget må ikke være i drift i mere end 17.500 driftstimer i perioden fra 1. januar
2016 indtil 31. december 2023.
Kedelanlægget anses for at være i drift, blot en af de tre kedler er i drift.
I vilkår 39 bortfalder følgende afsnit:
”Fra 1. januar 2016 bortfalder ovenstående for CO, hvis der fortsat anvendes biogas/gas som
brændsel, idet præstationsmåling af CO skal erstattes af AMS kontrol, se vilkår 32.”
I vilkår 40 om indsendelse af en årsrapport hvert år inden den 1. februar tilføjes følgende punkt:

En opgørelse over antallet af driftstimer af kedelanlægget siden 1. januar 2016.
Offentliggørelse af dispensationen og klagevejledning
Denne dispensation vil alene blive offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk.
Offentliggørelsen sker fredag den 10. juli 2015.
Følgende parter kan klage over dispensationen til Natur- og Miljøklagenævnet:
 ansøgeren
 enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
 kommunalbestyrelsen
 Sundhedsstyrelsen
 landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den
konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100
 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative
interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen
En klage indsendes via Klageportalen. Et link hertil findes på forsiden af www.nmkn.dk.
Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller
www.virk.dk som normalt, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den
myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for
myndigheden i Klageportalen. Der er et gebyr på kr. 500 for en klage. Gebyret betales med
betalingskort i Klageportalen.
5
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge
Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet
afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagen skal være modtaget senest fredag den 7. august 2015.
Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside
(http://nmkn.dk/klage/).
Betingelser, mens en klage behandles
Virksomheden vil kunne udnytte dispensationen, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler
en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer noget andet. Forudsætningen for det er, at
virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i dispensationen. Udnyttes dispensationen
indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre
eller ophæve dispensationen.
Søgsmål
Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om dispensation ved domstolene, skal det ske senest
seks måneder efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort dispensationen, dvs. senest den 10.
januar 2016.
Med venlig hilsen
Jørn L. Hansen
E-mail: [email protected]
Tlf. nr.: 72 54 43 53
6
Kopi af afgørelsen er sendt til:
Lolland Kommune. Jernbanegade 7, 4930 Maribo,
[email protected]
7