S - Folkeuniversitetet
Folkeuniversitetet Emdrup Side 13 Vov at vide, 29/10 Side 48 Nordiske Nätter, 13-15/11 Side 55 Sandbjerg Gods, 16-17/4 Side 65 BogForum, 6-8/11 Program 2015 - 2016 Se med nye øjne Få iskolde fakta Karina Lykke Grand Adjunkt i kunsthistorie Aarhus Universitet Forsker i guldalderkunst Toke Høye Seniorforsker i arktiske studier, Aarhus Universitet, ekspert i klimaforandringer Tuborgvej 164, 2400 Kbh NV Aarhus Universitet Folkeuniversitetet – fascinerende forskning På Folkeuniversitetet forelæser de dygtigste forskere og formidlere. De brænder for deres fagområde og elsker at dele deres viden med andre. Her møder du forskerne i øjenhøjde. I 80 små og store byer i Danmark kan du finde Folkeuniversitetet. Og alle Folkeuniversiteter har det fælles formål at formidle forskningens resultater og metode til befolkningen og dermed styrke demokrati og aktivt medborgerskab. Brug Folkeuniversitetet, hvis du har lyst til at blive klogere på psykologi, natur, samfund, kunst, historie eller noget helt sjette. Folkeuniversitetet åbner dørene til forskningens fascinerende verden. Viden danner grundlag for gode samtaler i godt selskab, så tag din nabo, kollega, ven og hele din familie med. I kan finde fælles inspiration, få værdifuld viden og opløftende oplevelser – sammen. Tilmelding www.fuau.dk 8843 8000 Forelæsningssted Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København NV Nyheder Få gode tilbud i Folkeuniversitetets nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig på fuau.dk, og kom tættere på Folkeuniversitetet på facebook.com/fuemdrup Livslang nysgerrighed Vi taler ofte om livslang læring. Men der skal nysgerrighed til. Folkeuniversitetet er samlingssted for dem, der tør undre sig. For dem, der er nysgerrige. Dem der ønsker at udforske verden og søge ny viden uden for de rammer, vi allerede kender. Det er her, man får stimuleret sin nysgerrighed og undren sammen med passionerede og entusiastiske forskere, som lever for deres forskning og for at dele deres viden med andre. Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus Det handler ikke nødvendigvis om det, vi ved i forvejen, men om lysten til at udforske nye sider ved den kendte verden. Vi bliver inspireret af de forskere, der tør krydse grænsen for det, vi ved, og er gået deres egne veje for at søge ny indsigt og forståelse. På Folkeuniversitetet er det den personlige lyst, der er drivkraften for både tilhørere og forskere. Det er den indre motivation og glød, som styrer værket. Noe Munck, formand for bestyrelsen, Folkeuniversitetet i Aarhus folkeuniversitetet Indhold Efterår 2015 og forår 2016 s. 06—13 Samfund og verden s. 07 s. 07 s. 07 s. 07 s. 08 s. 08 s. 08 s. 08 s. 09 s. 09 s. 09 s. 10 Store samfundstænkere Island Kina – en kommende supermagt? Frontlinjer – med medierne og militæret i krig Nordafrika Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat? Danmarkskortet Centralasien Islam i mødet med Europa Forstå din verden Rusland under Putin Alt hvad du bør vide om samfundet s. 10 s. 10 s. 10 s. 11 s. 11 s. 11 s. 12 s. 12 s. 12 s. 12 s. 13 s. 13 Økonomiens konger Vi går i krig Iran Sproglig mangfoldighed – ekstremer i verdens sprog De store ideologier Istanbul Norden Tyskland – historie, sprog og kultur Christiansborg bag facaden Danmark i verden Latinamerikas udfordringer Store antropologer s. 14—19 Organisation, ledelse og kommunikation s. 15 s. 15 s. 15 s. 15 s. 16 s. 16 s. 16 s. 16 s. 17 s. 17 Nudging – et redskab til adfærdsændring Styr(k) kommunikationen Dialogue Labs Giv teksten liv Paradoksledelse Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation Grafisk design og kommunikation Fordybelsen i lederskabet Potentialeledelse Konsulentens grønspættebog s. 17 s. 17 s. 18 s. 18 s. 18 s. 18 s. 19 s. 19 s. 19 s. 19 Den retoriske værktøjskasse Positiv psykologi i ledelse Samarbejde og social kapital i organisationer God grammatik Tredje generations coaching Kroppens sprog i professionel praksis Idéudvikling der virker! Projektledelse Nudging – et redskab til adfærdsændring Ledelsespsykologi s. 20—27 Psykologi, sundhed og pædagogik s. 21 s. 21 s. 21 s. 21 s. 22 s. 22 s. 22 s. 22 s. 23 s. 23 s. 23 s. 23 s. 24 Gode vaner Alt hvad du bør vide om psykologi Mindfulness Autisme hos børn Kærlighedens muligheder i eksistentiel belysning Husker du? Knivskarp – fra normal til genial Lær at forstå dit barn Hvem bestemmer, hvem vi er? Flow og meditation Den nødvendige samtale i parforholdet Positiv psykologi Hjernens gåder s. 24 s. 24 s. 25 s. 25 s. 25 s. 25 s. 26 s. 26 s. 26 s. 26 s. 27 s. 27 s. 27 s. 27 Indblik i genetik Fup og fakta om din sundhed Hjernen og læring Børns udvikling Sov godt og drøm sødt Gode vaner En god mavefornemmelse – bakterier Personlighedens gåder Kort og godt om selvtillid og selvværd Mindfulness Alt hvad du bør vide om psykologi Knivskarp – fra normal til genial Alt hvad du bør vide om pædagogik Angst hos børn 3 4 indhold s. 28—32 Naturvidenskab og teknologi s. 29 s. 29 s. 29 s. 29 s. 30 s. 30 På opdagelse i partiklernes verden Havekunst Danmarks truede arter Arktis – klimaændringer, udvikling og grænsedragning Alt du bør vide om Danmarks natur Universets gåder s. 30 s. 31 s. 31 s. 32 s. 32 s. 32 Højdepunkter i teknologien Neandertalernes historie Da livet gik på land Rumkapløbet og rumfartens historie Jordens store kredsløb Vandring i Botanisk Have blandt forårsblomster og andre spændende planter s. 34—41 Religion og filosofi s. 35 s. 35 s. 35 s. 35 s. 36 s. 36 s. 36 s. 37 s. 37 s. 37 s. 37 S. 38 s. 38 Store tanker om hverdagslivet Hvad enhver dansker bør vide Eksistentialismens store tænkere Kinesisk filosofi Det gode liv Søren Kierkegaards ’Stadier paa Livets Vei’ Tænk dig om Tab og sorg Lykken og det gode liv Store klassiske filosoffer Hvordan møder vi døden? Tid Buddhisme s. 38 s. 38 s. 39 s. 39 s. 39 s. 40 s. 40 s. 40 s. 41 s. 41 Pausen Etiske teorier Nordisk mytologi Guds ord – i Toraen, Bibelen og Koranen Det filosofiske blik – Europæiske mestertænkere Det Nye Testamente Michael Foucault og hans betydning i dag Eksistentiel filosofi Helgener i senmiddelalderen og reformationen Stoikernes livsvisdom i antikken og i dag s. 42—47 Arkæologi og historie s. 43 s. 43 s. 43 s. 43 s. 43 s. 43 s. 44 s. 44 s. 44 s. 44 s. 44 Fascisme i Danmark og Europa Dage der forandrede verden Pomp, pragt og magt – konge og adel 1450-1900 Vietnamkrigen 1945-1975 Østrig 1918-1955 Bayeuxtapetet, Westminster Abbey og kong Edvard Bekenderen Kærlighed og terror i Stalins Moskva Fortidens slagmarker Struensee – lykkeridder eller oplysningsgeni? Dansk kolonihistorie fra Vestindien til Indien Adel siden 1849 s. 45 s. 45 s. 45 s. 45 s. 45 s. 46 s. 46 s. 46 s. 46 s. 47 s. 47 s. 47 Verdens historie – historien om verden Preussen og Frederik den Store Hitler og Stalin En rejse i billeder gennem den nordiske bronzealder Stormagtspillet og kampen om magten gennem 500 år Hvad enhver dansker bør vide om Danmarks historie Christian 4. Bag om den amerikanske borgerkrig Danmarks historie Generaler til alle tider D. G. Monrad – 1800-tallets store politiker Enevældens København indhold s. 50—57 Kunst, arkitektur og design s. 51 s. 51 s. 51 s. 52 s. 52 s. 52 s .52 s. 52 s. 53 s. 53 s. 54 s. 54 s. 54 Kunsthistoriens hovedstæder Danske stjerner – en ny guldalder? Kristen kunst og arkitektur i Asien og Afrika To museumsbesøg: Yayoi Kusama og Japanisme i Danmark Tendenser i international samtidskunst Verdenskunst i Firenze Hverdagens billeder og deres betydning – fra mælkekartoner til pengesedler Nordisk arkitektur og design New York, New York Kunstens materialer, teknikker og tilstand Kunsthistorien på et semester Fotografiets mange ansigter Kunsten backstage s. 54 s. 55 s. 55 s. 56 s. 56 s. 56 s. 57 s. 57 s. 57 s. 57 s. 57 Kunstnerkolonier – fra Montmartre til Skagen Kunst på stedet! Kunstens historie 1800-1880 Kunst på stedet! Sigurd Swane – dansk modernist, impressionist og landskabsmaler Kunst på stedet! Besøg på fire kunstudstillinger Højrenæssancens mestre Japansk kunst Fashion Store danske kunstnere ca. 1900-1940 Kroppen i kunsten Spansk kunst – fra El Greco til Picasso Verdens største arkitekter s. 58—65 Litteratur, film og musik s. 59 s. 59 s. 59 s. 60 s. 60 s. 60 s. 60 s. 61 s. 61 s. 61 s. 61 s. 62 Generation NÅ! – dansk firserlyrik The American Way. Strømninger i moderne amerikansk kultur Mellemøstens litteratur Sibelius – musikkens moderne romantiker Mozarts magiske mesterværker Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab Filmens musik, æstetik og fortællinger Don Quixote – 400 året for verdens bedste roman Tre af Shakespeares bedste Hamsuns sultekunstner Fire af Nordens store romantikere Ny europæisk litteratur Vidensarrangementer s. 13 s. 33 s. 41 s. 48 s. 55 s. 65 Det Frie Forskningsråd Lundbeckfond Lectures Bogudsalg Nordiske Nätter Weekend på Sandbjerg Gods BogForum s. 62 s. 62 s. 62 s. 63 s. 63 s. 63 s. 64 s. 64 s. 64 s. 64 s. 65 Danske bestsellers Amerikansk tv-dramas nye guldalder Beatgenerationen – kultur, litteratur, film og jazz Lær at se ballet Klassisk musik til inspiration og fordybelse Læs lyrik Skrivedrømme – om at skrive Fra swing til frihed – jazzens evolution Værker i verdensklasse Lær at elske opera – om operaens historie og genrer Johan Sebastian Bach Andet s. 66 Praktiske oplysninger 5 Samfund og verden Hør om verdens lande og regioner, økonomiens udvikling og de politiske slagsmål om samfundets indretning. Landets dygtigste samfundsforskere kaster lys på de tendenser, udfordringer og teorier, der optager dem lige nu. Forstå verden af i dag. samfund og verden Store samfundstænkere 7 Holdnummer: 1522-030 Kina – en kommende supermagt? Frontlinjer – med medierne og militæret i krig Dato: 19/10, 6 mandage Holdnummer: 1522-028 Holdnummer: 1522-026 Dato: 21/10, 4 onsdage Dato: 1/11, 1 søndag Tid: 17.15-19.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Pris inkl. bog: 600 kr., studerende 460 kr. (bog værdi 295 kr.) Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 En idé kan ændre verden markant. Vores samfund i dag bygger på ideerne fra de største samfundstænkere gennem tiden. De perspektiverede samfundets opbygning og analyserede det moderne liv. Deres teorier og analyser har haft afgørende betydning for fremtidens samfundsudvikling og samfundssyn, og de har præget politikere og embedsmænd op gennem 1900-tallet og frem til i dag. Få indblik i de store samfundstænkeres personlighed, deres banebrydende ideer, og hvorfor netop deres tanker har sat et tydeligt præg på deres eftertid. 19/10: Max Weber. Hans Henrik Bruun, adjungeret professor i sociologi, Københavns Universitet 26/10: John Maynard Keynes. Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet 02/11: Émile Durkheim. Jonas Lieberkind, lektor i pædagogisk sociologi, Aarhus Universitet 09/11: Erving Goffman. Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Aalborg Universitet 16/11: Karl Marx. Anne-Marie Eggert Olsen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet 23/11: Jürgen Habermas. Heine Andersen, professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet Island Holdnummer: 1522-029 Dato: 20/10, 5 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Island fascinerer med sine vulkaner, sine blodige sagaer og sin storslåede natur. Både Islands samfund, natur, kultur og historie gør stort indtryk på alle, der kommer i berøring med landet. Island er den helt rette blanding af tradition og forandring. Hvordan er Island opstået? Hvordan afspejler landets udvikling sig i moderne forfattere som Hallgrímur Helgason, Sjón og Jón Kalman Stefánsson? Hvad fortæller Islands vulkaner og jordskælv om øens geologi? Og hvordan har islændingene taklet krakket i 2008? Få svar på disse og mange andre spørgsmål. 20/10: Island dengang og i dag: Fra vikinger til pengespekulanter. Torben Rasmussen, foredragsholder, konsulent og kritiker 27/10: Nyere islandsk litteratur. Kim Lembek, cand.mag. i dansk og islandsk 03/11: Pladetektonik, geologi, vulkaner og jordskælv. Trine Dahl-Jensen, seniorforsker, GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland 10/11: Det særegne islandske kunst- og kulturliv. Torben Rasmussen, foredragsholder, konsulent og kritiker 17/11: Kreppa – krakket i 2008. Hvordan er krisen blevet taklet? Finn Østrup, professor i international økonomi, Copenhagen Business School Er Europa ved at blive rendt over ende af driftige kinesere? Det skulle man somme tider tro, når man i medierne hører om den hastige økonomiske udvikling i landet. Kinas stigende militærbudgetter og mange nye investeringer i Europa har nemlig givet anledning til bekymring for kinesernes hensigter. Og samtidig giver Kinas tiltagende økonomiske betydning, der ikke følges op af politiske reformer, anledning til panderynken. Billeder fra kinesiske storbyer, hvor forureningen hænger tungt i luften, giver ligeledes grund til kritik af de stigende globale miljøproblemer som følge af Kinas fortsatte vækst. Og endelig ser vi tv-udsendelser, hvor danske og kinesiske skolebørn sammenlignes, og det viser sig, at danske børn klarer sig dårligere fagligt og socialt set end de kinesiske. Men hvad er op og ned? Er der noget at frygte ved Kinas udvikling? 21/10: Vækst vs. miljø og klima. Jørgen Delman, professor i kinastudier, Københavns Universitet 28/10: Kinas rolle i verden. Mette Thunø, lektor i kinastudier, Aarhus Universitet 04/11: Den politiske scene. Kjeld Erik Brødsgaard, professor i kinastudier, Copenhagen Business School 11/11:Vidunderbørnene. Anders Sybrandt Hansen, postdoc i kinastudier, Aarhus Universitet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Hvordan forenes forsvarets og mediernes virke samt forskelligartede interesser i en krigssituation? Kan den perfekte balance i dette samarbejde opnås? En forsker, en journalist og en general giver hver deres bud på, hvordan samarbejdet mellem medierne og det danske forsvar kan forbedres, så demokratiet sikres. De tager udgangspunkt i konkrete erfaringer fra felten samt analyser af, hvordan forsvaret og mediernes relation har udviklet sig gennem tiden. Weekendforelæsningen tager afsæt i bogen ’Frontlinjer – Med medierne og militæret i krig’ (Djøf Forlag), der kan inkluderes i købet. 10.00: Medierne og militæret i krig med hinanden. Jens Ringsmose, institutleder, lektor i krigsstudier, Syddansk Universitet 11.45:Frokostpause 12.30: Journalister i krig. Charlotte Aagaard, udenrigsjournalist, lektor i journalistik, Syddansk Universitet 14.30: Erfaringer fra Irak og Afghanistan. Hans-Christian Mathiesen, generalmajor, chef for Hærstaben ”Er Kina bare et stort marked og et billigt produktionsland? Nej, i dag er Kina også en stor global investerings- og eksportmagt.” Mette Thunø Lektor i kinastudier, Aarhus Universitet 8 samfund og verden Nordafrika Holdnummer: 1522-027 Dato: 1/11, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Grønthandleren Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv, og snart stod hele Mellemøsten i lys lue. Vi husker alle billederne fra Tahrir-pladsen i Kairo, bombningerne i Libyen og protesterne i Marokko. Det Arabiske Forår har forandret det politiske landskab i Nordafrika med meget forskellige udfald. Tunesien går mod demokrati, Egypten har fået en ny diktator, og Libyen er kastet ud i en blodig borgerkrig. Samtidig følger Marokko og Algeriet den reformkurs, de allerede var sporet ind på inden oprørene. Nu hvor støvet har lagt sig, er det tid til at evaluere: Hvad forandrede Det Arabiske Forår? Og hvordan ser den umiddelbare fremtid ud langs den nordafrikanske kyst? Efter forelæsningerne kan du høre mere om rejser til Nordafrika med Viktors Farmor 10.00: Libyen og Tunesien. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier 11.45:Frokostpause 12.30:Egypten. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier 14.30: Algeriet og Marokko. Jan Fabricius, etnograf, biolog Danmarkskortet Centralasien Holdnummer: 1522-023 Holdnummer: 1522-084 Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat? Dato: 21/11, 1 lørdag Dato: 22/11, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Holdnummer: 1522-024 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Dato: 9/11, 5 mandage Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, institutleder, Københavns Universitet Den danske velfærdsstatsmodel er i stigende grad omstridt. ”Vi er gået reformamok det seneste år”, lød det i begyndelsen af 2013 fra Helle Thorning-Schmidt til verdenseliten i Davos, Schweiz. Reformer af dagpenge-, kontanthjælp-, SU- og skattesystemet er blandt nogle af de tiltag, der er blevet gennemført de seneste år. Bjarne Corydon har sågar erklæret konkurrencestaten for den moderne velfærdsstat. Corydon er ikke alene. Politikere, embedsfolk og forskere hævder med jævne mellemrum, at vi lever i konkurrencestatens tidsalder, og at reformer på alle centrale velfærdsområder derfor er nødvendige. Argumentet er især den intensiverede globale konkurrence. Men hvad er det egentlig for nogle udfordringer, vi går i møde? Og hvordan griber vi dem an? 09/11: Hvorfor har vi en velfærdsstat? 16/11: Globaliseringen som udfordring 23/11: Sammenhængskraften som velfærdsstatens forudsætning 30/11: Civilsamfundet som en løsning? 07/12: New Public Management – tid til en revurdering? Underviser: Michael Ejstrup, forskningschef i sprog, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I Aarhus er det almindeligt at spørge, om ”du vil ha’ en anden bøf”, når fadet går rundt. Det betyder ikke, at du skal aflevere den, du allerede har bugseret over på din tallerken. Og i samme boldgade, så går østdanskere på toilettet, når jyder går på toilet. I Herning er æbleflæsk ikke en særlig fast del af madkulturen, mens samme ret på de østdanske øer er veletableret. Røgede og saltede sild har (haft) en meget mere fast plads i madkulturen i øst end i vest; helt modsat torsk og flade fisk. Det hele hænger sammen med naturen, menneskene og de muligheder, der har været op gennem historien. Forelæsningerne viser, hvor stor mangfoldigheden er i Danmark, og hvordan historien stadig påvirker os som moderne danskere i forskellige egne af Danmark. 10.00: Natur og infrastruktur 11.45:Frokostpause 12.30: Mad og arkitektur 14.30: Sprogets mange variationer Tag med på en fascinerende rejse til Centralasien. Fra den gamle Silkevejs store karavanebyer i Uzbekistan og gennem bjerge og ørkener i Centralasien. Kom ind under huden på kulturerne og religionen i den fascinerende region. Og få indblik i regionens store historie, hvor mægtige imperier har haft deres storhed og fald. Hør om Silkevejen og om store personligheder som Alexander den Store, Timur Lenk og Djenghis Khan. Sovjetunionen har også sat sine spor i regionens nyere historie. Samtidig er nutidens kamp mod terror vigtig for at kunne forstå, hvor landene er lige nu. 10.00: Introduktion til Centralasien. Maria Louw, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 11.45:Frokostpause 12.30: Religion i Centralasien. Maria Louw, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 14.30: Silkevejens skatte: Kunst og arkitektur i Centralasien. Markus Bogisch, ph.d. i kunsthistorie samfund og verden Forstå din verden Rusland under Putin Holdnummer: 1612-010 Holdnummer: 1612-009 Dato: 18/1, 7 mandage Dato: 18/1, 6 mandage Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Verden er i konstant bevægelse: Konflikter bliver til krige, traktater underskrives og politiske håndtryk udveksles hen over bonede gulve. Men hvad er historien bag det, der sker? Hvad adskiller de forskellige regioner, og hvilken viden bringer os tættere på en forståelse af Europa, Mellemøsten, USA, Afrika, Latinamerika og Asien? Få stillet skarpt på de konflikter, bevægelser og politiske problemstillinger, forskerne mener er vigtigst for at forstå verden i dag. Islam i mødet med Europa Holdnummer: 1522-022 Dato: 22/11, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Niels Valdemar Vinding, adjunkt i islamiske studier, Københavns Universitet Hvordan stiller forskellige muslimske grupper sig i forhold til ekstremisme? Er der en indbygget modstrid mellem sharias fordringer og det at leve i europæiske demokratier? Hvem løfter ansvaret på islams vegne i mødet med fremtidens Europa og Danmark? Terrorhandlingerne i Paris og København har igen fået diskussionerne om islam til at fylde meget i medierne. Men hvad er egentlig op og ned? Få et indblik i, hvordan den næststørste religion i Danmark og mange europæiske lande både indgår, kan være i konflikt med og udvikler sig i de omgivende samfund. For islam er alt andet end en entydig størrelse. 10.00: Islam og forskellige muslimske grupper 11.45:Frokostpause 12.30: Sharia og demokrati 14.30: Imamer og moskéer 18/01:USA. Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt i amerikansk historie, Syddansk Universitet 25/01:Afrika. Holger Bernt Hansen, professor og tidl. leder af Center for afrikastudier, Københavns Universitet 01/02: Østeuropa og Rusland. Karsten Jakob Møller, senioranalytiker, Dansk Institut for Internationale Studier 08/02:Asien. Carsten Boyer Thøgersen, tidl. kontorchef i Udenrigsministeriet 15/02: Mellemøsten og Nordafrika. Peter Seeberg, lektor i mellemøststudier, Syddansk Universitet 22/02:Latinamerika. Steen Fryba Christensen, lektor i Latinamerika og globalisering, Aalborg Universitet 29/02: Europa og EU. Morten Rasmussen, lektor i historie, Københavns Universitet 9 Vi kender alle Putin som macho-statsmanden, der vælter tigre eller rider i bar overkrop i den russiske vildmark. Han spiller højt spil med både Ukraine og den russiske økonomi og udfordrer USA’s verdensorden. Er det Putins KGB-fortid, der spiller ind, eller er det udfordringer indadtil i Rusland eller i Ruslands nabolag, der er årsagen? Hvad er Putins strategi indadtil og udadtil? Og vil stormagtsdrømmene blive til virkelighed? Få svarene fra seks af landets fremmeste Ruslands-kendere. 18/01: Det nye Ruslands storhed og forfald. Erik Kulavig, lektor i historie, Syddansk Universitet 25/01: Putins stormagtsdrømme: Udenrigspolitikken (på letforståeligt engelsk). Karl Elias Immanuel Götz, adjunkt i statskundskab, Aarhus Universitet 01/02: Udfordringerne indadtil. Hvordan fastholder Putin magten, og hvad truer den? Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 08/02: Rusland som energipolitisk magtfaktor? Kenneth Møller, analytiker, cand.mag., Statsadvokaten for Særlige Økonomiske og Internationale Straffesager 15/02: Konflikten i Ukraine. Claus Mathiesen, lektor i russisk, Forsvarsakademiet 22/02: Dragen og bjørnen. Ruslands forhold til Kina. Karsten Jakob Møller, senioranalytiker, Dansk Institut for Internationale Studier 10 samfund og verden Alt hvad du bør vide om samfundet Vi går i krig Iran Holdnummer: 1612-008 Holdnummer: 1612-006 Holdnummer: 1612-005 Dato: 18/1, 6 mandage Dato: 30/1, 1 lørdag Dato: 6/2, 1 lørdag Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Med Operation Bøllebanks voldsomme beskydninger af serbiske stillinger i 1994 er danske styrker for første gang i mange, mange år involveret i egentlige kamphandlinger. Men selvom soldaterne på dette tidspunkt er i krig, er Danmark det ikke endnu. Dansk udenrigspolitik er kun blevet mere aktiv siden 1990’erne. Danske styrker har været i Helmand, ved Afrikas Horn og i Libyen – og Bøllebank er blevet dagligdag for forsvaret. Men spørgsmålet er, hvor meget Danmark har forandret sig som følge heraf, om forskellen på frontlinje og den hjemlige situation er blevet mindre, om Danmark som sådan har været i krig, har erkendt at være i krig, og har lært at være i krig? Tre eksperter stiller skarpt på den militære aktivisme – både herhjemme og ved frontlinjen. Bliv klogere på et af verdens brændpunkter. Iran er et land med meget at byde på. Opdag landets mange minoriteter, få indblik i kvinders vilkår og få indsigt i den islamiske republiks aktuelle politiske situation. Har landets mange minoriteter noget til fælles med flertallet af persere og præstestyret i Teheran? Hvilke muligheder og begrænsninger møder kvinder i deres dagligdag? Og hvad er der sket, siden den grønne bevægelse blomstrede i 2009? Efter forelæsningerne kan du høre om rejser til Iran med Viktors Farmor. Vil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud i dag, og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden? Hør om Danmarks økonomi, velfærdssystem, parlamentariske system, retsvæsen, sikkerhedspolitik og meget mere. Disse elementer vil blive set i perspektiv af fortiden og skue ud i fremtiden. Mød centrale danske samfundsforskere, og bliv klædt på til at deltage i samfundsdebatten. 18/01: Danmarks moderne statshistorie. Claus Møller Jørgensen, lektor i historie, Aarhus Universitet 25/01: Danmarks parlamentariske system. Palle Svensson, professor i statskundskab, Aarhus Universitet 01/02: Dansk retsvæsen. Gorm Toftegaard Nielsen, professor i jura, Aarhus Universitet 08/02:Økonomi. Martin Paldam, professor emeritus i økonomi, Aarhus Universitet 15/02: Danmarks sikkerhedspolitik. Ole Wæver, professor i statskundskab, Københavns Universitet 22/02:Velfærdsstaten. Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab, Aalborg Universitet Økonomiens konger Holdnummer: 1612-007 Dato: 19/1, 6 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Tilrettelægger: Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet Hvem er de store økonomiske tænkere? Og hvilken betydning har deres værker i dag? Diskussionerne omkring forskellige økonomiske teorier har gennem århundreder afspejlet skiftende samfundsøkonomiske og politiske forhold. Vi stiller skarpt på økonomiens konger. Adam Smith, der opfattes som grundlægger af moderne økonomi. Karl Marx, der udfordrede ’vulgær-økonomerne’. Keynes, som brød med den neoklassiske ligevægtsorienterede forståelse. Og Friedman, som grundlagde monetarismen og bidrog væsentligt til den neoliberale bølge. Rækken rundes af med en forelæsning om de mest indflydelsesrige nulevende økonomer. 19/01: Intro til kongerækken. Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet 26/01: Adam Smith. Mia Amalie Holstein, redaktør, cand. polit. og cand.mag. i filosofi 02/02: Karl Marx. Rune Møller Stahl, ph.d.-studerende i statskundskab, Københavns Universitet 09/02: John Maynard Keynes. Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet 16/02: Milton Friedman. Niels Christoffer Thygesen, professor emeritus i økonomi, Københavns Universitet 23/02: De nye konger. Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet 10.00: Danmark og den militære aktivisme. Kristian Søby Kristensen, seniorforsker i sikkerhedspolitik, Københavns Universitet 11.45:Frokostpause 12.30: Hvorfor er danskerne så krigsglade? Peter Viggo Jakobsen, lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik, Forsvarsakademiet 14.15: Operation Bøllebank – militær aktivisme ved fronten. Lars Møller, oberst og forfatter 10.00: Minoriteter. Iran bag sløret. Bjarke Vestesen, journalist, Fyens Stiftstidende 11.45:Frokostpause 12.30: Sharia og kvinders vilkår. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier 14.30: Oprør og reformer – nye vinde i den islamiske republik. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier ”I de sidste 200 år er den danske økonomi vokset med næsten 3% om året. Der er mange, der tror, at det ikke kan fortsætte, men når man studerer vækstens kilder, er det svært at tro, at det ikke vil fortsætte.” Martin Paldam Professor i økonomi, Aarhus Universitet samfund og verden Sproglig mangfoldighed – ekstremer i verdens sprog De store ideologier Istanbul Holdnummer: 1612-025 Holdnummer: 1612-004 Holdnummer: 1612-074 Dato: 7/2, 1 søndag Dato: 7/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Pris inkl. bog: 515 kr., studerende 375 kr. (bog værdi 250 kr.) Dato: 6/2, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Peter Bakker, lektor i lingvistik, Aarhus Universitet Verdens sprog kan være meget forskellige i deres opbygning. Fra sprog helt uden komplekse ord til sprog med ord, der er så lange, at de oversættes med en hel sætning på dansk. Forelæsningerne fokuserer på sprogtyper og fænomener, der er meget forskellige fra kendte europæiske sprog. Vi dykker ned i nogle af klodens mere ekstreme sprog, der fx har toner, få sproglyde, mange konsonanter eller seks former for datid. Opdagelsesrejsen tager os til opsigtsvækkende indianersprog som cree (Canada) og piraha (Brasilien), kreolsprog som saramakansk (Surinam), men også australske og afrikanske sprog og, tættere på os, dansk tegnsprog. Forelæsningen forudsætter et basalt kendskab til grammatisk terminologi. Underviser: Claus Christoffersen, BA i filosofi og oldtidskundskab Frihed, individ og ”enhver er sin egen lykkes smed”. Det er ord, der ofte associeres med et liberalistisk menneskesyn. Liberalismens fødsel blev startskuddet til store samfundsmæssige forandringer i 1700-tallets Europa. Enevælde og adel blev skiftet ud med ideologiske tanker, der satte individet i centrum. I kølvandet på liberalismen fulgte konservatismen og socialismen. Tilsammen har de tre ideologier haft en enorm betydning for eftertidens politiske tænkning og praksis. Hør om tankerne – og tænkerne – bag de store ideologier og om ideologiernes rolle i nutidens politiske landskab. Bliv også klogere på demokrati og nationalstat, der, som ideologierne, har været med til at tegne det samfund, vi kender i dag. 11 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Istanbul er Øst og Vest, modernitet og tradition. En megaby under konstant forandring og fuld af forunderlige kontraster. Den byzantinske, osmanniske og republikanske kulturarv er udstrakt som et netværk i byen og flettes med gamle bydele, hastigt opståede slumbebyggelser og butikscentre med blankpolerede ruder. Byen er også centrum for kritikken af det tyrkiske styre. Gezi Park-urolighederne i 2013 begyndte som protester mod opførelsen af et nyt indkøbscenter i parken, men kom siden til at handle om forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og sekularisme. Rækken er baseret på bogen ’Istanbul’ fra Aarhus Universitetsforlags serie ’Vide Verden’,. Bogen kan inkluderes i købet. 10.00: Fra Konstantinopel til det moderne Istanbul. Mogens Pelt, lektor i historie, Københavns Universitet 11.45:Frokostpause 12.30: På sporet af dræbte journalister. Daniella Kuzmanovic, lektor i moderne Tyrkiets studier, Københavns Universitet 14.30: Orhan Pamuks Istanbul. Malene Fenger-Grøndahl, journalist 12 samfund og verden Norden Christiansborg bag facaden Danmark i verden Holdnummer: 1612-003 Holdnummer: 1612-132 Holdnummer: 1612-133 Dato: 22/2, 4 mandage Dato: 30/3, 5 onsdage Dato: 30/3, 5 onsdage Tid: 19.45-21.30 Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Ifølge det engelske tidsskrift ’The Economist’ gør resten af verden klogest i at kigge mod de nordiske lande for at løse fremtidens økonomiske og sociale udfordringer. ’Den nordiske model’ er igen inde i varmen, hvilket vi nordboere ikke kan høre ofte nok. Vi er stolte, når andre roser det særligt nordiske, vi fremhæver selv vores fælles kultur og historie, og vi kalder hinanden ’broderfolk’. Men hvad vil det sige at være nordisk, og er der noget unikt, der binder os sammen? Og er der overhovedet et nordisk fællesskab i dag med indvandring fra hele verden, og hvor der ikke er meget længere til Beijing end til Bergen? 22/02: Hvorfor er de små nordiske lande de mest lykkelige? Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, Roskilde Universitet 29/02: Den nordiske velfærdsstat. Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab, Aalborg Universitet 07/03: Protestantismen og den nordiske mentalitet. Uffe Østergaard, professor i historie, Copenhagen Business School 14/03: Norden i dag og i morgen. Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor i historie, ph.d., Københavns Universitet Tyskland – historie, sprog og kultur Holdnummer: 1612-138 Dato: 29/3, 5 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Vi spiller ’Bezzerwizzer’, ser ’So Ein Ding’ på TV og drikker øl på Die Kleine Bierstube, og danskerne elsker Berlin. Men hvor meget ved vi egentlig om Tysklands historie, righoldige kultur og sprog? Vores nabo i syd spiller som økonomisk og politisk supermagt en hovedrolle i Europa, og intet tyder på, at det vil ændre sig foreløbigt. Tyskland har siden middelalderen været fast leverandør af det ypperligste inden for musik, kunst, litteratur og filosofi. I det sidste årti har tysk film taget fart med mesterlige historiske skildringer i fx ’Das Leben der Anderen’ (2006) og ’Der Untergang’ (2004). I løbet af fem forelæsninger bliver tilhørerne ført med på en rejse gennem tysk sprog, historie, litteratur, filosofi og film, fra middelalderen til i dag. 29/03: Den tyske filmbølge. Mikael Busch, forfatter og lektor i tysk, Kolding Gymnasium 05/04: En vandring gennem det tyske sprogs historie – på sporet af det lille, store ord ’hjerte’ (på letforståeligt tysk). Ineke Hess, lektor i tysk, Aarhus Universitet 12/04: Nazisme i tysk erindringskultur (på letforståeligt tysk). Katja Gorbahn, lektor i tysk, Aarhus Universitet 19/04: Hovedstrømninger i tysk litteratur efter 1945. Søren R. Fauth, professor i tysk, Aarhus Universitet 26/04: Fuldkorn og brunet hud. Den tyske Lebensreform-bevægelse. Sven Halse, lektor i tysk, Aarhus Universitet Mange af os følger med i politik. Vi er vidner til politikernes mudderkastning og hører om blokpolitik og nødløgne. Om vækst, reformer og dyrt undertøj. Men hvordan fungerer tingene på Christiansborg egentlig bag facaden? Ja, hvem bestemmer i Danmark? Partigrupperne har naturligvis en afgørende rolle for, hvad der er på mediernes dagsorden. Men i de seneste år har vi også set en række sager, der har bragt forholdet mellem ministre og embedsmænd i fokus. Og interesseorganisationerne forsøger med deres lobbyarbejde ihærdigt at påvirke de politiske beslutninger, der hvor de bliver taget. Samtidig handler politik om mennesker. Og derfor kan psykologien også gøre os klogere på, hvem der egentlig bestemmer. Kom bag kulisserne på Christiansborg, når landets skarpeste forskere ruller tæppet op og stiller skarpt på dansk politik. 30/03: Partierne på Borgen: Politik bag lukkede døre. Helene Helboe Pedersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 06/04: Magt, ministre og embedsmænd. Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet 13/04: Lobbyernes indflydelse i dansk politik. Anne Skorkjær Binderkrantz, professor MSO i statskundskab, Aarhus Universitet 20/04: Medierne og politikerne. Christoffer Green-Pedersen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet 27/04: Psykologi? Politikernes sprogbrug og vores holdninger. Lene Aarøe, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, institutleder, Københavns Universitet Danmark bør forstås i lyset af fortidens, nutidens og fremtidens europæisering og internationalisering. Danmark er som stat og samfund ikke skabt af danskere, men derimod i relationerne mellem Danmark og omverdenen. Vor tids globalisering og europæisering er med andre ord ikke nye fænomener. Danmarks overlevelse som stat er betinget af, hvordan vi håndterer de store udfordringer, der ligger i at være ikke bare et land, men et land i verden i det 21. århundrede. Forelæsningsrækken behandler Danmarks udvikling de sidste 200 år, og kaster afslutningsvis blikket fremad. Hvad er de største udfordringer for den danske stat og det danske samfund i de kommende 15-30 år? 30/03: Danmark set i lyset af 200 års europæisering og internationalisering – en begrebsramme 06/04: Danmarks udvikling i lyset af det britiske århundrede og det tyske riges samling (1815-1899) 13/04: Danmarks udvikling set i lyset af verdenskrigene (1900-1945) 20/04: Danmark i det amerikanske århundrede (1945-2001) 27/04: Danmarks udfordringer og dilemmaer (2001-?) an forestiller sig, at partierne var mere M inkluderende før i tiden. Men faktisk er mange partier blevet mere åbne, og medlemstallet stiger i flere af dem.” Helene Helboe Pedersen Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet samfund og verden Latinamerikas udfordringer Holdnummer: 1612-187 Dato: 30/3, 6 onsdage Tid: 19.45-21.30 Vov at vide! Frontforskning fra Det Frie Forskningsråd Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Holdnummer: 1522-268 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Dato: 29/10, 1 torsdag Tid: 19.00-21.15 Latinamerika har gennemgået store økonomiske og politiske forandringer i løbet af de seneste årtier. Kontinentet var tidligere præget af diktaturstater, men i dag er de fleste lande efterhånden demokratiske. Den politiske venstredrejning, mange af landene har oplevet, står måske ved en skillevej efter Hugo Chavez’ død og et Cuba, som reformerer i retning af et mere liberalt og kapitalistisk marked. Samtidig ser den økonomiske fremgang endnu ikke ud til at have nået sit højdepunkt, og Brasilien er blevet en af de store globale spillere. Hvordan oplever latinamerikanerne den politiske og økonomiske udvikling, og hvilken indflydelse har forandringerne på deres selvforståelse? Forelæsningerne stiller skarpt på politik, økonomi, globalisering og selvforståelse. 30/03: Introduktion til Latinamerika. Jakob Egeris Thorsen, postdoc i systematisk teologi, Aarhus Universitet 06/04: Soy latino – identitetsdannelse i Latinamerika. Simon Westergaard Lex, postdoc i antropologi, Københavns Universitet 13/04: Modernisering og nye udfordringer i det 21. århundrede. Ken Henriksen, lektor i latinamerikanske studier, Aarhus Universitet 20/04: Sociale bevægelsers betydning for politiske udviklinger i Ecuador og Brasilien. Óscar García Agustín, lektor, Aalborg Universitet 27/04: Latinamerika og globalisering. Steen Fryba Christensen, lektor i Latinamerika og globalisering, Aalborg Universitet 04/05: Cuba – hvad nu? Sjamme van de Voort, forsker, Centre for Research on Cuba, University of Nottingham Store antropologer Holdnummer: 1612-171 Dato: 25/4, 5 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 I dag får de fleste af os erfaringer med andre kulturer og møder ukendte skikke på rejser og herhjemme. Antropologi er studiet af verdens kulturer og samfund, og oplevelsen af kulturelle forskelle og menneskelige ligheder er antropologiens fokus. Med udgangspunkt i antropologiens historie, tænkere og metoder giver forelæsningerne de mest centrale værktøjer til at forstå en mangfoldig verden. Værktøjer, der kaster lys over de udsagn om globalisering, multikulturalisme, integration, kultur og udvikling, som er centrale i nutidens debatter om verden. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen ’Antropologiske mesterværker’ (Aarhus Universitetsforlag). 25/04: Clifford Geertz. Jakob Krause-Jensen, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 02/05: Claude Levi-Strauss. Mads Daugbjerg, lektor, ph.d.-programleder, afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet 09/05: Erving Manual Goffman. Torsten Kolind, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet 23/05: Marcel Mauss. Bodil Selmer, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 30/05: Pierre Bourdieu. Sine Agergaard, lektor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Pris: 75 kr. inkl. et glas vin Sted: AU, Campus Emdrup, bygning A, Festsalen, Tuborgvej 164 ”Sapere Aude! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan lyder oplysningstidens mest kendte slogan formuleret af Immanuel Kant i 1783. Denne aften ser vi dog ikke på Kant, men ud i fremtiden, når forskere præsenterer frontline-forskning. Hvert år støtter Det Frie Forskningsråd de bedste forskere i Danmark. Støtten går til forskere, der står bag den mest originale og banebrydende danske forskning. Formålet er at sikre forskernes evne til at konkurrere internationalt og styrke unge forskertalenter. Vi har samlet et hold af disse forskere denne aften. 19.00:Velkomst. Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet og bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd 19.05: Man kan ikke både blæse og have mel i munden: Bakterier og antibiotikaresistens. Morten Sommer, professor i mikrobiologi, Danmarks Tekniske Universitet 19.20: Bananfluer viser vejen. Torsten Nygård Kristensen, professor MSO i evolutionsbiologi, Aalborg Universitet 19.35: Immunforsvaret som våben mod kræftceller. Sine Reker Hadrup, lektor i immunologi, Danmarks Tekniske Universitet 19.50:Forskersnak. Sanne Gram Fadel fra DR interviewer Sine Reker Hadrup, Morten Sommer og Torsten Nygård Kristensen 20.05: Pause med vin 20.30: Nye medier og nye intimiteter. Rikke Andreassen, lektor i kommunikation, Roskilde Universitet 20.45: Det handler bare om ledelse! Lotte Bøgh Andersen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet 21.00:Forskersnak. Sanne Gram Fadel fra DR interviewer Rikke Andreassen og Lotte Bøgh Andersen. 21.15: Tak for i aften! Det Frie Forskningsråd 4-6 NYE *Dækker alle videnskabelige hovedområder. *Består af 75 rådsmedlemmer og 9 bestyrelsesmedlemmer, alle anerkendte forskere, som er udpeget på baggrund af deres høje faglige kompetence af Uddannelsesog Forskningsministeren. *Uddeler hvert år ca. 1,2 mia. kr. 13 Organisation, ledelse og kommunikation Du bruger en fjerdedel af dit voksne liv på dit arbejde. Få styrket dine kompetencer inden for kommunikation og ledelse samt gode råd til, hvordan du konfliktløser, coacher eller skriver professionelt. Organisation, ledelse og kommunikation 15 Nudging – et redskab til adfærdsforandring Styr(k) kommunikationen Dialogue Labs Holdnummer: 1522-045 Holdnummer: 1522-044 Holdnummer: 1522-036 Dato: 1/11, 1 søndag Dato: 9/11, 4 mandage Tid: 10.00-16.00 Tid: 17.30-19.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Dato: 31/10, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet Hvordan får man folk til at spise sundere, agere mere miljørigtigt og køre sikkert i trafikken? Forbud, fedtafgifter og fartbøder er klassiske værktøjer, men en prisstigning resulterer ikke altid i skrabet smør på brødet, og muligheden for en fartbøde får ikke alle til at løfte foden fra speederen. Nudging er et nyt værktøj til adfærdsforandring. Et ’nudge’ er et velment puf i den rigtige retning. I praksis kan det fx være farvede fodspor på gaden, der fører til en skraldespand. Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi, der viser, hvordan det er muligt at påvirke adfærd uden brug af, eller som supplement til, de klassiske reguleringsstrategier: information, incitamentsstyring og direkte regulering. Ved kendskab til disse psykologiske faktorer er det muligt at udvikle effektive løsninger uden at gribe til frihedsbegrænsende regulering. Bliv klogere på nudge-tilgangen til adfærdsforandring i teori og praksis, og få de etiske aspekter sat i perspektiv. Undervisere: Kirstine Fabricius, cand. comm. i kommunikation og psykologi, underviser og forfatter. Katrine Bütow, cand. comm. i kommunikation, kultur og sprogmødestudier, kommunikationsmedarbejder i Udlændingestyrelsen Alle kan kommunikere, men hvem har ikke prøvet at give en klar og tydelig udmelding, som alligevel blev misforstået? I sådan en situation kan følgende være et afgørende sprogligt virkemiddel; ved at kommunikere om kommunikationen, kan man styre og styrke den, og undgå forvirring og misforståelser med samarbejdspartnere, ledelse, venner og svigermor – dette betegnes metakommunikation. Forelæsningen giver en grundlæggende introduktion til dette virkemiddel og kommer med praktisk anvendelige eksempler på, hvordan man i hverdagen fx kan guide et møde, vægte vigtige pointer i et oplæg eller præge en diskussion på kontoret eller over aftensmaden. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Styr(k) kommunikationen – med metakommunikative redskaber’ (Samfundslitteratur), som kan købes med rabat på dagen. Kunne du tænke dig at vide, hvordan man i professionelle kontekster på forskellig vis kan skabe rum for nytænkning, nyskabelse og handle-, samværs- og samtaleformer, der har blik og sensitivitet for ’det endnu-ikke-tænkte’? Eller sagt med andre ord: Det der gør os kreative, det der leder hen mod innovation, det gode arbejdsliv og udvikling af et særligt organisatorisk mindset, hvor dialogen er central? Det nye forskningsinitiativ på Aalborg Universitet, Dialogue Labs, er optaget af det betydningsskabende, af erfaringen af meningsfuldhed og af det dybt forunderlige, som arbejds- og hverdagsliv byder på, og som kan være nøglen til at forandre og udvikle dette arbejdsog hverdagsliv. Bliv præsenteret for de fire forskellige ”labs” og deres forskellige tilgange til at fremme nytænkning – fra legens potentiale til undring i samtaleprocesser. 09/11: Inquiry Lab. Helle Alrø, professor og leder af Inquiry Lab, Aalborg Universitet 16/11: Play Lab. Sine Maria Herholdt-Lomholdt, lektor og tilknyttet Play Lab, Aalborg Universitet 23/11: Wonder Lab. Finn Thorbjørn Hansen, professor og leder af Wonder Lab, Aalborg Universitet 30/11: Material Story Lab. Anete Mikkala Camille Strand, adjunkt og leder af Material Story Lab, Aalborg Universitet Giv teksten liv Holdnummer: 1522-048 Dato: 14/11, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Undervisere: Andreas Graae, cand.mag. i litteraturvidenskab. Christina Pontoppidan, ekstern lektor i retorik, Københavns Universitet og Copenhagen Business School At skrive levende og legende er ikke forbeholdt de kreative få. Alle kan lære at give deres tekster liv, så det bliver sjovere både at skrive og læse dem. De to forelæsere gennemgår systematisk, hvordan man med enkle midler kan gøre selv svære tekster levende. De præsenterer en række simple greb, som tilsammen giver teksten liv. Lær, hvordan du gør tekstens indhold dramatisk og nærværende. Lær, hvordan du giver teksten en form, der vækker læserens begær. Få råd om, hvordan du dræber klichéerne og sætter liv i sproget med overraskende metaforer, rim og rytme. Forelæsningerne tager afsæt i bogen ’Giv teksten liv. Greb der griber’, der udkommer på Samfundslitteratur i efteråret 2015. 16 Organisation, ledelse og kommunikation Paradoksledelse Grafisk design og kommunikation Dato: 15/11, 1 søndag Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation Tid: 10.00-16.00 Holdnummer: 1522-049 Tid: 19.45-21.30 Holdnummer: 1522-039 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Mette Thingstrup, cand.psych. aut., erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi Paradokser er… paradoksale: Umulige at komme ud af og umulige at være i. At håndtere kompleksitet står som en central ledelsesopgave. I paradoksledelse ses kompleksitet som et grundvilkår frem for som noget, der blot skal reduceres og eksekveres. For selvom kompleksiteten og forvirringen kan reduceres midlertidigt gennem regler, procedurer og stabile arbejdsgange, så skabes der samtidig et behov for fleksibilitet, nytænkning, kreativitet og udforskende adfærd i organisationen. Dette er de paradoksale og grundlæggende vilkår, som ledelse i dag må rumme. Bliv klogere på, hvordan du kan bevare handlekraften i en hverdag fyldt med paradokser, kompleksitet, modsætningsfyldte krav og ambivalens. Undervisningen henvender sig til ledere, som søger en dybere forståelse af, hvad det er for en disciplin, de udøver samt alle andre med interesse for ledelsesområdet. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Ledelse gennem paradokset’ (Dansk Psykologisk Forlag). Dato: 2/12, 3 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Få indblik i de nyeste tendenser inden for ledelse, kommunikation og innovation. Hvordan leder man de selvledende? Hvordan skaber man konsistens i sin kommunikation? Og hvordan bliver man mere innovativ? Udfordringerne i det moderne arbejdsliv er mange, og hvad der før blev anset som modsætninger ses i dag som frugtbare udviklingsområder. Nye teorier, metoder og begreber dukker op og tilbyder nye strategier til at håndtere aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på den nyeste viden, når tre eksperter udfolder de væsentligste nye udviklingsretninger, teorier og begreber. Holdnummer: 1522-040 Dato: 2/12, 3 onsdage Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Underviser: Henrik Birkvig, uddannelsesleder på Grafisk Design, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole At arbejde med grafisk design og kommunikation er blevet hvermandseje. Alle der arbejder med digitale dokumenter kan foretage valg i de såkaldte designparametre: typografi, illustration, farve, form og bevægelse. Men hvordan sikrer man sig, at ens produkt virker efter hensigten? I denne forelæsningsrække kan du få et indblik i fagets terminologi og synspunkter på, hvad der er godt og mindre godt, når der introduceres til fagets processer, problemer, løsninger og kutymer – blandet op med teori og referencer til forskningsresultater. Bliv klogere på, hvordan du træffer de gode val, og hvordan du undgår de mindre gode, når du former din visuelle kommunikation. Fordybelsen i lederskabet Holdnummer: 1522-262 Dato: 15/12, 1 tirsdag Tid: 17.30-21.30 02/12:Ledelse. Steen Hildebrandt, professor i ledelse, Aarhus Universitet 09/12:Kommunikation. Lars Thøger Christensen, professor i kommunikation, Copenhagen Business School 16/12:Innovation. Steen Høyrup Pedersen, lektor emeritus i pædagogik og innovation, Aarhus Universitet Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Underviser: Michael Stig Ørbech, organisationskonsulent, cand. polyt., MPO og psykoterapeut I menneskehedens historie har der både i det personlige og i det organisatoriske lederskab altid været vigtige beslutninger at træffe. Men vi lever i forandringens tidsalder, hvor antallet af personlige eksistentielle spørgsmål og omstillinger i arbejdslivet for en gennemsnitsdansker er mere omfangsrige og komplekse end tidligere. Det kræver, at vi alle, privat og på arbejdet, er gode til at træffe beslutninger. Men hvordan gør vi det? Og på hvilket grundlag? Undervisningen denne aften sætter fokus på fordybelsen som en disciplineret praksis, der understøtter bedre beslutninger, personligt såvel som i grupper. Forvent en lærerig og underholdende aften, hvor der veksles mellem oplæg, dialog og øvelser. Forelæsningen henvender sig til ledere, konsulenter, procesledere, terapeuter, coaches og alle andre med interesse i at håndtere refleksion og fordybelse på det personlige plan eller i team og grupper. Undervisningen tager bl.a. afsæt i ’Livgivende Samtaler og Relationer’ og ’Velfungerende Grupper og Team’ (Hans Reitzels Forlag/Gyldendal). Organisation, ledelse og kommunikation 17 Potentialeledelse Den retoriske værktøjskasse Positiv psykologi i ledelse Holdnummer: 1522-261 Holdnummer: 1612-097 Holdnummer: 1612-013 Dato: 15/12, 1 tirsdag Dato: 20/1, 4 onsdage Dato: 18/1, 7 mandage Tid: 17.30-21.30 Tid: 17.30-21.30 Tid: 17.30-19.15 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 930 kr., studerende 610 kr. Pris: 850 kr., studerende 580 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Kommunikation kan være meget kompleks, og det kan være en vanskelig kunst at mestre. I denne forelæsningsrække får du mulighed for at forbedre dine kommunikative evner. Vi åbner den retoriske værktøjskasse og sætter blandt andet fokus på tre væsentlige elementer i god kommunikation. Den første forelæsning i rækken gør dig klogere på den gode og virkningsfulde argumentation. De efterfølgende to forelæsninger har fokus på den hensigtsmæssige forberedelse samt kropssprogets betydning, når du taler foran et publikum. Den sidste forelæsning fokuserer på den skriftlige kommunikation, nærmere bestemt hvordan man skriver en levende og interessant artikel. Alle forelæsninger er helaftensforelæsninger. Positiv psykologi giver os nye vinkler til at forstå ledelse og centrale begreber inden for ledelse. Temaer som motivation, stress, arbejdsmiljø og innovation kan nemlig med fordel anskues fra nye vinkler. Forelæsningsrækken præsenterer den nyeste forskning, der viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang er nyttig. En tilgang, der i højere grad handler om at lede os selv og andre med udgangspunkt i det, der styrker os, fremfor blot at minimere eller undgå det, der gør os svage. Positiv psykologi i ledelse er ikke blot en ”feel good”-tilgang til at sikre let arbejdsglæde, men nærmere en ledelsestilgang som resulterer i engagement og optimale arbejdspræstationer. Underviser: Søren Barlebo Rasmussen, ph.d., strategisk rådgiver og konsulent, Barlebo Konsulentvirksomhed Potentialeledelse handler om at lede engagerede og stærke individer, så de sammen udløser deres fælles bedste mulige potentiale. Det handler om, at man leder noget immaterielt og potentielt, der kan vokse frem – hvis man leder godt nok. Samtidig kan engagementet ikke bevæge sig i alle retninger. Det skal i den sidste ende understøtte virksomhedens strategiske udvikling, som bliver stadig vigtigere at få implementeret for at kunne klare sig i den globale udvikling. Denne ledelsesopgave kan ikke klares ved traditionel hierarkisk ledelse, hvor man top-down kontrollerer hverdagens produktion. En anden ledelsesform må til – potentialeledelse! Undervisningen tager afsæt i bogen ’Potentialeledelse – om strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer’ (Barlebo Forlag). Konsulentens grønspættebog Holdnummer: 1522-037 Dato: 16/12, 1 onsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Underviser: Vibe Strøier, cand.psych., Willer, Bryld og Strøier Organisationspsykologer Konsulentydelser er i dag præget af en høj grad af kompleksitet, og konsulenten skal kunne indtage en række forskellige roller som bl.a. underviser, rådgiver og procesleder. Forelæsningen stiller skarpt på de psykologiske udfordringer, dilemmaer, glæder og vanskeligheder, som enhver form for proceskonsulent kan møde i hverdagen. Forelæsningen dykker ned i fire organisationspsykologiske paradigmer. Hver position beskrives grundigt med en præsentation af de vigtigste teoretikere og deres betydning for den konkrete tilgang, og der gives en praktisk og håndfast introduktion til anvendelige modeller og metoder, der kan forbedre hverdagen på jobbet. Forelæsningen henvender sig til den interne eller eksterne konsulent i både den offentlige og private sektor samt til alle andre med interesse for organisationspsykologiske teorier og metoder. Forelæsningen er baseret på bogen ’Konsulentens grønspættebog’ (Dansk Psykologisk Forlag). 20/01: Retorisk argumentation. Heidi Jønch-Clausen, ph.d. og adjunkt ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet 27/01: Forberedelse der fremmer dit nærvær. Linda Greve, undervisningsudvikler, Aarhus Universitet og medejer, BlivTaler 03/02: Kropssprogets betydning - om præsentation, stemmebrug og nervøsitet. Helga Halkjær, specialist i kropssprog og personlig kommunikation og medejer, BlivTaler 10/02: Sådan skriver du en god artikel. Søren Boy Skjold, lektor i sprog og fortælleteknik, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 18/01: Bæredygtig ledelse. Mads Bab, ekstern lektor og master i positiv psykologi, Aarhus Universitet 25/01: Coaching som ledelsesværktøj. Connie Friman, Master Certified Coach og master i positiv psykologi, GROW2 01/02: Kreativitet og innovation. Daisy Løvendahl, cand.comm. i kommunikation og filosofi, personlig rådgiver 08/02: Positive energinetværk og High Performance Teams. Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach 15/02: Historiefortælling og mening i arbejdslivet. Pernille Bandholm Jacobsen, cand.mag. i æstetik og kultur og selvstændig konsulent, Klods-Hans for viderekomne 22/02: Mindfulness og stresshåndtering. Lone Overby Fjorback, overlæge, Aarhus Universitetshospital 29/02: Positiv og styrkefokuseret MUS (medarbejdersamtale). Diana Steffensen, dagtilbudsleder og master i positiv psykologi, Aarhus Kommune 18 Organisation, ledelse og kommunikation Samarbejde og social kapital i organisationer Tredje generations coaching Holdnummer: 1612-011 Holdnummer: 1612-157 Kroppens sprog i professionel praksis Dato: 30/1, 1 lørdag Dato: 27/2, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Holdnummer: 1612-191 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Maks 30 deltagere Underviser: Hanne V. Moltke, cand.mag. Heidi Graff Mortensen, mag.art. Lær at arbejde på måder, der fremmer oplevelsen af tillid og retfærdighed, og få en forståelse for, hvordan man former samspillet mellem mennesker og samtidig har fokus på kerneopgaverne. Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes trivsel øges, og effektiviteten højnes, når der arbejdes bevidst med social kapital. Men hvad gemmer der sig bag begrebet social kapital, og hvordan dyrkes organisationens sociale kapital, så den blomstrer? Hvordan bringes social kapital ind i organisationens hverdag – på alle niveauer? Gennem en blanding af teori og praksisfortællinger giver forløbet en introduktion til social kapital og nye perspektiver på, hvordan du arbejder anderledes med samarbejdet i din organisation. Undervisningen tager afsæt i udgivelsen ’Social kapital i organisationer’ (Dansk Psykologisk Forlag). God grammatik Holdnummer: 1612-012 Dato: 6/2, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Richard Madsen, studieadjunkt i anvendt lingvistik, Aalborg Universitet God kommunikation bygger på korrekt sprogbrug, og korrekt sprogbrug forudsætter et godt kendskab til sprogets system. Denne dag vil du få svar på spørgsmål om overordnede emner, som hvad der karakteriserer dansk, og hvordan dansk typisk adskiller sig fra andre sprog. Herudover vil vi dykke ned i konkrete sproglige spørgsmål, som eksempelvis hvornår man skal skrive nogle og hvornår nogen. Få en grundlæggende og grundig introduktion til det danske sprogsystem, hvordan ord og sætninger opbygges, tegnsætningsreglerne, og få sat de mest almindelige fejltyper og vanskelige ord på radaren. Undervisningen vil veksle mellem forelæsning og små praktiske øvelser og tager fat i nye aspekter af god grammatik. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Reinhard Stelter, professor i coaching- og sportspsykologi, Københavns Universitet Ønsker du at få indblik i den nyeste og banebrydende udvikling inden for coaching, og er du parat til at tænke dialoger og samtaler på en ny måde? Coaching er blevet et betydningsfuldt redskab i hverdagen, fordi samfundet hele tiden stiller nye krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt team- og organisationsudvikling. Coaching kan hjælpe til at skabe ny viden og mestring af sociale forhandlinger. Forelæsningen dykker ned i coaching og coachingpsykologiens verden og beskæftiger sig med aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og diskurser om det personlige lederskab. Lær, hvordan du med det nye udviklingsværktøj ’Tredje generations coaching’ kan være med til at udvikle værdiorienterede samtaler, der skaber ny viden, refleksioner og perspektiver. Og bliv klogere på, hvordan du finder kernen i motivationen hos den enkelte, i teamet eller organisationen ved at udvikle en ny dialogkultur. Forelæsningen er baseret på bogen ’Tredje generations coaching’ (Dansk Psykologisk Forlag). Dato: 16/3, 1 onsdag Tid: 17.30-21.00 Pris: 390 kr., studerende 250 kr. Maks 50 deltagere Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Underviser: Helle Winther, lektor i bevægelsespsykologi, Københavns Universitet Kroppens sprog har stor betydning for autenticitet, nærvær, empati, lederskab, relationskompetence og krisehåndtering i professionel praksis. Bevægelse og kropssprog er vores primære sprog. Ordenes strøm kan stoppes, men kroppen er altid i bevægelse – altid kommunikerende. Alligevel er kroppen, og ikke mindst bevægelsen, overset i psykologien. Gennem et kalejdoskop af forskningsbaseret teori og praksisnære fortællinger dykker vi denne aften ned i kropslighedens, sanselighedens og personlighedens betydning for professionel kommunikation. Hør, hvordan kroppens sprog kan bruges i undervisning, supervision og personlig udvikling i mangfoldige kontekster. Aftenen tager udgangspunkt i bogen ’Kroppens sprog i professionel praksis’ (Billesø & Baltzer) og foregår i en vekselvirkning mellem teori, bevægelse og dialog. Organisation, ledelse og kommunikation Idéudvikling der virker! Ledelsespsykologi Holdnummer: 1612-192 Nudging – et redskab til adfærdsændring Dato: 2/4, 1 lørdag Holdnummer: 1612-161 Dato: 4/5, 5 onsdage Tid: 10.00-16.00 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Brian Due, ph.d., adjunkt i organisationskommunikation, Københavns Universitet Få indspark til, hvordan man bedst muligt udvikler de lyse idéer. Idéudviklingen i danske virksomheder er ofte præget af ensretning, manglende forberedelse og en tendens til at lade sig nøje. Hvordan undgås det, at der tyes til den klassiske, men mangelfulde tretrinsraket med brainstorm, kategorisering og udvælgelse til realisering? Generelt skal der arbejdes dybere med idéudvikling. Den eksisterende viden skal bruges, og forskellige idéer tænkes sammen. Idéudviklere er derfor nødt til reelt at gå i dialog for at videreudvikle en idé. Undervisningen præsenterer innovation som proces og giver indblik i de kulturelle betingelser, som kan være med til at fastlåse mulighederne for at skabe nye idéer. Dagen består af oplæg og øvelser, hvor du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker – og bliver klædt på til idéudvikling, der virker! Projektledelse Holdnummer: 1612-159 Dato: 4/4, 6 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Få den nyeste viden, og bliv klædt på til at lede projekter. Den moderne medarbejder bliver mødt af høje og ofte modstridende krav om struktur, overblik, samspil og processtyring. Samtidig arbejder projektledere ofte under et stort tidspres, som betyder, at der ofte handles på baggrund af vaner og ’gammel’ viden. Nyere forskning peger på, at fremtidens projektledelse skal fokusere mere på projektets værdiskabelse, projektet som sociale processer og projektdeltagerne som refleksive praktikere. Du vil blive introduceret til forskning, teorier og metoder inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at navigere i komplekse sammenhænge. 04/04: Styregruppen som medspiller og aktiv samarbejdspartner. Henrik Sternberg, partner og seniorkonsulent, Agil Procesforbedring. Pia Petersen, partner og seniorkonsulent, Agil Procesforbedring 11/04: Evaluering af projekter. Peter Dahler-Larsen, professor i statskundskab, Københavns Universitet 18/04: Systematisk projektetablering og konfliktløsning. Pia Petersen, partner og seniorkonsulent, Agil Procesforbedring 25/04: Modstand, angst og strategier i projektarbejde. Maibritt Højgaard, organisationspsykolog, ec2act 02/05: Agil ledelse af komplekse projekter – feedback og tilpasning. Henrik Sternberg, partner og seniorkonsulent, Agil Procesforbedring 09/05: Projektet som arena for kreativitet og innovation. Gry Guldberg Friis, konsulent, Gry Guldberg Consulting Dato: 10/4, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Undervisere: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Katrine Lund Skov, managing director i iNudgeyou og ekstern lektor i adfærdsøkonomi og psykologi, Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet Hvordan får man folk til at spise sundere, agere mere miljørigtigt og køre sikkert i trafikken? Nudging er et nyt værktøj til adfærdsforandring. Et ’nudge’ er et velment puf i den rigtige retning. I praksis kan det fx være farvede fodspor på gaden, der fører til en skraldespand. Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi, der viser, hvordan det er muligt at påvirke adfærd uden brug af, eller som supplement til, de klassiske reguleringsstrategier: information, incitamentsstyring og direkte regulering. Ved kendskab til disse psykologiske faktorer er det muligt at udvikle effektive løsninger uden at gribe til frihedsbegrænsende regulering. Bliv klogere på nudge-tilgangen til adfærdsforandring i teori og praksis, og få de etiske aspekter sat i perspektiv. Fantastiske resultater skabes ikke af den enkelte leder, men af organisationer hvor alle tager ledelse.” Claus Elmholdt Lektor i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet 19 Holdnummer: 1612-158 Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Bliv introduceret for den nyeste forskning inden for ledelsespsykologien, hvor ledelse handler om processer og opgaver, snarere end frontfigurer og kontrol. Ifølge ledelsespsykologien bør vi vende blikket fra lederen som person og kigge nærmere på ledelse som sociale processer, der findes i vores organisationer, i vores arbejdsliv og i alle de andre sammenhænge, hvor vi lever vores liv. En sådan tilgang kan bidrage med væsentlige indsigter i de udfordringer, ledere står overfor i en mangfoldig og hyperkompleks verden. Forelæsningsrækken indledes med en præsentation af den særlige ledelsespsykologiske optik, hvorefter der stilles skarpt på en række specifikke temaer, som er centrale for nutidens ledere. Det gælder ledelse af motivation, trivsel, kreativitet, konflikter og magt samt lederudvikling. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen ’Ledelsespsykologi’ (Samfundslitteratur), som kan inkluderes i prisen. 04/05: Introduktion til ledelsespsykologi – lederen som person og ledelse som social praksis. Claus Elmholdt, lektor i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet 11/05: Ledelse af motivation. Rasmus Thy Grøn, cand.psych. og ledelseskonsulent, LEAD – enter next level 18/05: Ledelse af psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Hanne Dauer Keller, lektor i læringsteori, Aalborg Universitet 25/05: Ledelse, magt og konflikt. Morten Kusk Fogsgaard, cand. psych., erhvervs-ph.d.-stipendiat i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet 01/06: Ledelse af kreativitet og lederudvikling. Tue Juelsbo, forskningsassistent i kreativitet og ledelsespsykologi, Aalborg Universitet Psykologi, sundhed og Psykologi, sundhed ogpædagogik pædagogik Et godt liv erEtmange godt liv ting. er mange Mange ting. knytter det til et godt Mange helbred knytter fysiskdet såvel til etsom godt psykisk. helbredMen fysisk hvordan såveltager somman psykisk. bedst Men vare hvordan på sig selv tagerogman andre? bedst Få viden om vare kropslig på sig udfoldelse, selv og andre? læring og kost. Få viden om kropslig udfoldelse, læring og kost. psykologi, sundhed og pædagogik 21 Gode vaner Mindfulness Autisme hos børn Holdnummer: 1522-055 Holdnummer: 1522-057 Holdnummer: 1522-058 Dato: 19/10, 3 mandage Dato: 20/10, 7 tirsdage Dato: 31/10, 1 lørdag Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i sofaen i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for sent i seng. Hvorfor er det så nemt at få dårlige vaner, og hvorfor kan det være så svært at skabe gode vaner? Og hvad er en vane egentlig? Hvordan opstår den, hvilket formål tjener den, og hvorfor kan den have så stor magt over os? Kom og få forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klogere på, hvad der skal til for at skabe nye gode vaner. Få præsenteret psykologiske, neurobiologiske og adfærdsmæssige perspektiver og hør, hvordan viden fra forskningens verden kan implementeres i en sund hverdag. Så tag alle dine dårlige vaner med og bliv inspireret til at gøre noget ved dem. 19/10: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i praksis. Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach 26/10: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i neurobiologi, Københavns Universitet 02/11: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten Schmidt, ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde Universitet Alt hvad du bør vide om psykologi Holdnummer: 1522-056 Dato: 20/10, 6 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vores sociale adfærd, og hvordan udvikles vores personlighed? Psykologi handler om at forklare, hvorfor vi mennesker oplever, føler, tænker, handler og udvikler os, som vi gør. Få indblik i de vigtigste milepæle inden for psykologi, og bliv introduceret til den nyeste viden på området. Forelæsningerne giver desuden redskaber til analyse og refleksion over psykologiske problemstillinger. Bliv klogere på dig selv og få en bedre forståelse og respekt for menneskers forskellighed. 20/10:Udviklingspsykologi. Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi, Roskilde Universitet 27/10:Socialpsykologi. Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi, Aarhus Universitet 03/11:Læringspsykologi. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 10/11:Personlighedspsykologi. Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsykologi, Københavns Universitet 17/11:Kognitionspsykologi. Rune Nørager, ekstern lektor i kognitionspsykologi, IT-Universitetet 24/11: Anvendt psykologi. Thomas Koester, cand.psych., FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi Interessen for mindfulness er i de seneste år blomstret op, men konceptet og teknikkerne har været kendt i buddhismen gennem mere end to et halvt tusinde år. Så hvad kan mindfulness tilbyde nutidens mennesker? Hvad er mindfulness egentlig? Hvor og hvornår kan det bruges? Og hvad ved man reelt om mindfulness i teori og praksis? Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær. I en tid præget af stress, forandring og effektivitet samt konstant kontakt med mange mennesker gennem mail, mobil og Facebook, kan det være en stor udfordring at være nærværende. Men evnen kan trænes og være et middel til stresshåndtering, forebyggelse af depression og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde. 20/10:Introduktion. Karsten Bidstrup Skipper, cand.mag. i idéhistorie 27/10: Mindfulness i mødet med moderniteten. Martijn van Beek, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 03/11: Mindfulness i hjernen. Karen Johanne Pallesen, ph.d. i sundhedsvidenskab, Aarhus Universitet 10/11: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Anne Maj van der Velden, ph.d.-studerende i psykologi, Aarhus Universitet 17/11: Mindfulness og arbejdsliv. Else-Marie Jegindø, ph.d. i neurovidenskab, Aarhus Universitet 24/11: Perspektiver på praktisk anvendelse. Karsten Bidstrup Skipper, cand.mag. i idéhistorie 01/12: Mindfulness og det stressede genom. Jesper Dahlgaard, seniorforsker i psykologi, Aarhus Universitet Underviser: Cecilia Brynskov, videnskabelig assistent i psykologi, Aarhus Universitet og ekstern lektor, Københavns Universitet Næsten 1 % af alle børn har autisme. At have autisme betyder, at man har vanskeligt ved kommunikation og ved at indgå i sociale sammenhænge. Man har også en begrænset og ensformig adfærd. Men autisme kan se ud på mange forskellige måder, og det er også meget forskelligt, hvordan autismen påvirker den enkelte og familien. Forelæsningen giver en introduktion til, hvad autisme er, og hvad autisme skyldes. De mest udbredte behandlingsformer bliver præsenteret og diskuteret, og vi ser nærmere på, hvor god dokumentation der er for de enkelte behandlingsformers effekt. Desuden rettes fokus mod, hvordan autismen påvirker familien, især søskende, bedsteforældre og forældre, herunder forældrenes parforhold. Når jeg forelæser om autisme på Folkeuniversitetet, oplever jeg, hvordan folks kærlighed til deres børn eller børnebørn kan skabe en meget stor længsel efter viden. Det gør mig lige rørt hver gang.” Cecilia Brynskov Autismeforsker og ekstern lektor, Aarhus Universitet 22 psykologi, sundhed og pædagogik Kærlighedens muligheder i eksistentiel belysning Holdnummer: 1522-260 Dato: 15/11, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Bo Jacobsen, psykolog og professor i eksistentiel psykologi, Københavns Universitet Hvilke muligheder har vi for at opleve kærlighedens glæder i vor tids individualistiske og præstationsorienterede samfund? Hvis man ser vor tids kærlighedsliv ud fra en eksistentiel synsvinkel, får man øje på nogle positive muligheder, der let overses i dagens debat. Den eksistentielle filosofi, psykologi og sociologi ser mennesket som et ansvarligt og bevidst væsen, hvis grundnatur det er at indgå i betydningsfulde relationer til andre. Undervisningen præsenterer eksistentielle kærlighedsteorier suppleret med øvelser, der slår bro mellem teorierne og praktiske erfaringer. Forløbet henvender sig til deltagere, der både er interesserede i at få indblik i forskellige teorier og arbejde med de mere personlige perspektiver. Forløbet tager afsæt i bogen ’Livets dilemmaer’ (Hans Reitzels Forlag), men trækker især på professor Bo Jacobsens nye, endnu ikke udkomne bog om kærlighed. Knivskarp – fra normal til genial Lær at forstå dit barn Dato: 22/11, 1 søndag Holdnummer: 1522-060 Dato: 30/11, 3 mandage Tid: 10.00-16.00 Dato: 22/11, 1 søndag Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Tid: 10.00-16.00 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Husker du? Holdnummer: 1522-059 Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet Hvad er dit tidligste minde? Som svar på dette spørgsmål vil voksne typisk henvise til en begivenhed, der fandt sted, da de var 3-4 år gamle. Det påfaldende fravær af konkrete erindringer fra de første leveår blev allerede noteret for ca. 100 år siden af Freud, der gav fænomenet betegnelsen ’barndomsamnesi’. Trods mange års forskning fremstår barndomsamnesi stadig som et paradoks. For hvis den tidligste udvikling er af afgørende vigtighed for os, som flere udviklingspsykologer har hævdet, hvorfor kan vi så typisk ikke huske konkrete begivenheder fra denne periode? Forelæsningen sætter fokus på, hvordan evnen til at huske konkrete begivenheder udvikles hos børn, hvorfor vi ikke længere husker begivenhederne, når vi er blevet voksne, og hvordan man undersøger denne udvikling. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Troels Wesenberg Kjær, overlæge og hjerneforsker, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større overblik. Hvad gør du, hvis du ønsker mere fysisk styrke eller en slankere krop? Du lægger kosten om og motionerer. Men hvad gør du, hvis du ønsker dig en skarpere hjerne? Ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Med de rette øvelser kan hjernen optimeres. Permanent. Denne dag giver overlæge Troels W. Kjær en introduktion til, hvordan hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og handlemønstre. Få samtidig en række øvelser, der kan styrke din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtigste og sortere unødvendige informationer fra. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Knivskarp. Fra normal til genial – træn din hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag). Holdnummer: 1522-061 Tid: 17.30-19.15 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Et barn gennemgår en helt fantastisk udvikling i de første år af sit liv. Men hvordan ruster man bedst muligt barnet til at møde de udfordringer, som livet giver? Hvordan kan forældre og nære voksne opdrage barnet til at blive et selvstændigt og livsmodigt individ? Bliv klogere på dit barn, når tre eksperter præsenterer ny viden fra forskningens verden inden for opdragelse og børnepsykologi. Hør bl.a. hvordan man tackler særligt sensitive børn, og få indblik i, hvordan barnet lærer at forstå andre mennesker og deres forskellige holdninger og antagelser om verden. 30/11: Styrk dit barns karakter. Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi, Aarhus Universitet 07/12: Hvordan lærer børn at forstå andre mennesker? Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet 14/12: Sensitive børn. Lise August, cand.psych.aut., Sensitiv Balance psykologi, sundhed og pædagogik Flow og meditation Positiv psykologi Holdnummer: 1522-063 Holdnummer: 1612-090 Dato: 14/12, 1 mandag Dato: 19/1, 6 tirsdage Tid: 17.30-21.30 Tid: 19.45-21.30 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Pris inkl. bog: 880 kr., studerende 660 kr (bog værdi 350 kr.) Undervisere: Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet Inden for positiv psykologi anses flowtilstande og meditation for to af de mest effektive værktøjer til at skabe varige positive tilstande. Det gælder fx engagement, tilfredshed, indre motivation, arbejds- og livsglæde samt mental og fysisk sundhed. Forskning dokumenterer i stigende grad disse effekter. Men hvad er flow egentligt? Hvilke fordele er der forbundet med at være i flow, og hvordan kan man konkret bringe sig selv mere i flow i hverdagen – både på arbejdet og privat? Og hvad er meditation i forhold til flowtilstande? Dyk ned i den nyeste forskning, og få konkrete værktøjer til arbejdet med flow og meditation. Bliv også præsenteret for HeartMaths elektroniske meditationsudstyr, der bruges til hjertemeditation. Den nødvendige samtale i parforholdet Holdnummer: 1522-064 Dato: 16/12, 1 onsdag Hvem bestemmer, hvem vi er? Holdnummer: 1522-062 Dato: 14/12, 1 mandag Tid: 17.30-21.30 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Lars Lundmann Jensen, ekstern lektor i psykologi, Københavns Universitet Hvem er du? Er du ekstrovert eller introvert? Er du deprimeret, eller er du sådan en, som har brug for lidt adspredelse og udfordringer? Dette er spørgsmål, de fleste selvhjælpsbøger kredser omkring. Men der findes mange svar på, hvem du er, og alle disse svar tager udgangspunkt i en metode, der skal undersøge dig. En af de mest anvendte metoder er personlighedstestning. Personlighedstests er imidlertid fyldt med så mange problematiske antagelser, at deres konklusioner oftest ikke er særligt brugbare. Hertil kommer hele spørgsmålet om, hvorvidt vi forandrer vores måder at være på over tid og på tværs af forskellige sammenhænge. Ligeledes er antagelsen om, at vi selv er de bedste til at vurdere, også tvivlsom. Bliv klogere på personlighedspsykologi, og hør om nogle af de problematiske antagelser, som vi ofte fyldes med, når vi søger svar på, hvem vi er. Tid: 17.30-21.30 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Undervisere: Poula Helth, ledelsesforsker, cand.scient.adm. Hans Jørn Filges, ledelseskonsulent, cand.oecon. Samtalen er et vigtigt element i alle menneskelige forhold. I et parforhold er samtalen grundstenen i det fælles liv, og uden samtale kan der opstå misforståelser, fejlfortolkninger, uoverensstemmelser, ensomhed – og i værste fald skilsmisser. Kun gennem samtalen kan man finde ud af, hvordan ens partner oplever en situation, og man vil ofte finde ud af, at man oplever tingene på forskellige måder. Hvordan tager man hensyn til begge parters ønsker i et parforhold? Hør om teorier og metoder til gensidig indlevelse og til arbejde for fælles positiv udvikling gennem dialog. Forelæsningen er baseret på ’Den nødvendige samtale i parforholdet’ (Dansk Psykologisk Forlag) og den nye bog ’Tal sammen – viljen til et bedre parforhold’ (Akademisk Forlag). 23 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Positiv psykologi er en videnskabelig retning, der forsker i, hvornår og hvorfor vi trives og blomstrer. Den baserer sig på antagelsen om, at vi alle går op i at leve meningsfulde og tilfredsstillende liv. Ligeledes antages det, at vi som individer, grupper og samfund, vil blive styrket af at dyrke det, der fungerer bedst i vores liv. Positiv psykologi er videnskabens måde at søge svar på spørgsmål som: hvad er lykke, og hvordan kan vi opnå lykke? Hvad er positive følelser, og hvilken rolle fylder de i vores liv? Hvilken betydning har sociale relationer for vores helbred? Hvad er mental robusthed, og hvordan kan denne opbygges? Her får du muligheden for at stille din nysgerrighed og blive inspireret af forskning, der gør en forskel for mennesker. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen ’Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer’ (Hans Reitzels Forlag), som kan inkluderes i prisen. 19/01: Væsentlige strømninger i positiv psykologi. Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi, Aarhus Universitet 26/01: Lykke og subjektiv velvære. Jonas Fisker, cand.psych.aut., Psykiatrisk Center Frederiksberg 02/02: Positive emotioner: karakteristika og effekter. Simon Nørby, lektor i kognitionspsykologi, Aarhus Universitet 09/02: Flow i hverdagen. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 16/02: Mental robusthed og positiv psykologi. Anders Myszak, cand. psych. og erhvervspsykolog, Center for Mental Robusthed 23/02: Kritikken af den positive psykologi. Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsykologi, Københavns Universitet 24 psykologi, sundhed og pædagogik Hjernens gåder Indblik i genetik Fup og fakta om din sundhed Holdnummer: 1612-061 Holdnummer: 1612-015 Holdnummer: 1612-019 Dato: 19/1, 7 tirsdage Dato: 20/1, 7 onsdage (Ingen undervisning 17/2) Dato: 20/1, 8 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 830 kr., studerende 560 kr. Tid: 19.45-21.30 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Hjernen er kroppens komplekse kommandocenter. Den udgør 2 % af kroppens vægt, men bruger 20 % af kroppens energi og indeholder op mod en billion nerveceller, der er forbundet i et uhyre kompliceret netværk. Hjernen har muliggjort, at mennesket har gået på Månen, skabt mesterværker inden for filosofi, kunst, litteratur og musik og frembragt avancerede tekniske hjælpemidler. Alle mennesker har én, men hvad ved vi egentlig om denne fabelagtige konstruktion? Få en introduktion til hjernens grundlæggende opbygning og funktioner, og hør, hvordan samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser har fostret ny viden om hjernen og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klogere på hjernens kapacitet, hvad hjernen kan, og på hvordan den hele tiden udvikler og ændrer sig. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Hjernen’ (Systime). 19/01: Jagten på hjernens hemmeligheder. Leif Østergaard, professor i neurovidenskab og centerleder, Aarhus Universitet 26/01: Hjerne og psyke. Morten Storm Overgaard, professor i kognitiv neurovidenskab, Aarhus Universitet 02/02: Et indblik i hjernens opbygning og funktioner. Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi, Københavns Universitet 09/02: Sprog og lateralisering i hjernen. Mikkel Wallentin, lektor i kognitiv neurovidenskab, Aarhus Universitet 16/02: Den politiske hjerne. Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet 23/02: Den religiøse hjerne. Uffe Schjødt Paldam, postdoc i religion og kognition, Aarhus Universitet 01/03: Hjernens afhængighed af lykke, kærlighed, belønning. Jørgen Scheel-Krüger, professor i farmakologi, Aarhus Universitet Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Fra kræft og hjerte-kar-sygdomme til voldelig adfærd og psykiske sygdomme. Siden menneskets komplette arvemasse blev kortlagt, er interessen for sammenhængene mellem vores gener, adfærd og sundhed kun vokset. Forskning har banet vejen for banebrydende behandlingsformer og diagnosticeringsmetoder, der kan vække håb om udryddelse af store folkesygdomme. Samtidig skaber disse nye muligheder grobund for en række af de helt store dilemmaer. I dag kan alle fx få adgang til viden om egne gener og risici for at udvikle alvorlige fysiske og psykiske sygdomme. Men hvordan skal vi håndtere denne viden? Og er det altid en fordel at kende til de risici, vi hver især må leve med? Bliv rustet til en nutid og fremtid med genforskning og genteknologi, når syv forskere inviterer dig med bag mikroskopet. 20/01: Den genetiske arv. Peter K.A. Jensen, klinisk lektor i human genetik og overlæge, Aarhus Universitet 27/01: Genterapi og genmedicin. Jacob Giehm Mikkelsen, lektor i genterapi, Aarhus Universitet 03/02: Gener og psykiske lidelser. Anders Børglum, professor i medicinsk genetik, Aarhus Universitet 10/02: Epigenetik – når vi arver miljøet. Anders Lade Nielsen, professor i epigenetik, Aarhus Universitet 24/02:Fosterdiagnostik. Ida Vogel, klinisk lektor i genetik, Aarhus Universitet 02/03:Stamceller. Uffe Birk Jensen, lærestolsprofessor i klinisk genetik, Aarhus Universitet 09/03:Cancergenetik. Lone Sunde, professor i genetik, Aarhus Universitet Tid: 19.45-21.30 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Sundhed er godt stof, og blandt andet derfor bliver vi konstant bombarderet med – ofte modstridende – budskaber om, hvad der er sundt. Vender madpyramiden spidsen opad eller nedad? Forebygger rødvin og kaffe nogen sygdomme, eller fremkalder indtagelsen ligefrem sygdommene? Man kan let få det indtryk, at det, der er sundt i den ene uge, er den rene gift i den næste. Meget forvirrende kan begge budskaber imidlertid være sande, for mennesket er en kompleks konstruktion. Det, der er sundt for den ene, kan være mindre hensigtsmæssigt for den anden. Få stof til eftertanke, når eksperterne går bag om nogle af de mange sundhedsbudskaber. 20/01: Hormonbalancer. Styrer hormonerne din krop? Ole Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet 27/01: Organer i balance. Skal de udfordres eller udrenses? Ole Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet 03/02: Fysisk træning. Hvor sundt er det, og hvad skal der til? Ole Bækgaard Nielsen, professor i medicinsk fysiologi, Aarhus Universitet 10/02: Fedme. Hvad kommer det af, og hvorfor kan det skade? Thorkild I.A. Sørensen, professor i metabolisk og klinisk epidemiologi, Københavns Universitet 17/02: Kostens betydning for udviklingen af diabetes. Per Bendix Jeppesen, lektor i endokrinologi, Aarhus Universitet 24/02: Alkohol. De skadelige genstande eller de nødvendige små skarpe? David Woldbye, lektor i neurovidenskab og farmakologi, Københavns Universitet 02/03: Kan vi modvirke aldring? (På letforståeligt engelsk). Suresh I.S. Rattan, professor i biogerontologi, Aarhus Universitet 09/03: Psykisk sygdom – betyder det noget, eller er folk bare alt for forkælede? Poul Videbech, professor og overlæge i angst og depression, Psykiatrisk Center Glostrup psykologi, sundhed og pædagogik 25 Sov godt og drøm sødt ”Små børns forståelse for, hvad andre mennesker ved eller ikke ved, adskiller sig markant fra den voksnes. Det kommer fx tydeligt til udtryk, hvis man leger gemmeleg med en 3-årig. Ikke sjældent gemmer den 3-årige sig gentagne gange det samme sted, og måske fortæller den 3-årige ligefrem, hvor han eller hun vil gemme sig, hvilket inden for gemmelegens logik må siges at være en uhensigtsmæssig strategi!” Peter Krøjgaard Professor i psykologi, Aarhus Universitet Holdnummer: 1612-018 Dato: 23/2, 3 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Underviser: Poul Jørgen Jennum, klinisk professor i neurofysiologi og overlæge, Glostrup Hospital og Københavns Universitet Vi bruger ca. en tredjedel af livet på at sove, og bare en enkelt nat uden søvn minder de fleste om, at søvnen er vigtig – faktisk livsvigtig. Men hvad er det, der sker, når vi sover? Og hvorfor har vi behagelige drømme og uhyggelige mareridt? Forskning viser, at kroppen arbejder videre, mens vi sover, og sørger bl.a. for at styrke immunforsvaret, forbedre hukommelsen, regulere appetitten og holde humøret i top. For mange er søvn en selvfølge, men ca. 20 % af den danske befolkning lider af dårlig søvnkvalitet eller alvorligere søvnsygdomme, som kræver behandling. Men hvilken grad af søvnmangel skal der til for, at vi skal være bekymrede? Og hvilke muligheder er der for behandling? Få et indblik i søvnens og drømmenes funktioner, og hør hvordan de påvirker vores trivsel og velvære i dagligdagen. 23/02: Den sunde søvn – betydningen for vores sundhed og helbred 01/03: Når søvnen bliver et problem – søvnsygdomme og behandling 08/03: Hvorfor drømmer vi? Drømme som mental oprydning Hjernen og læring Børns udvikling Holdnummer: 1612-016 Holdnummer: 1612-017 Dato: 30/1, 1 lørdag Dato: 6-7/2, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Gode vaner Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Holdnummer: 1612-164 Underviser: Ole Lauridsen, lektor i undervisning og læring, Aarhus Universitet Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet Tid: 17.30-19.15 Ingen er i tvivl om, at læring sker i – og med – hjernen, men hvad ved vi egentlig om det, der går for sig i hjernekisten? Det nye forskningsfelt ’Mind, Brain and Education’ er vokset frem gennem de seneste 10-15 år i et samspil mellem pædagogik, psykologi og neurovidenskab. Vi har nu en mere konkret viden om helt basale hjerneprocesser i læringen, og den viden kan udnyttes af både undervisere og studerende: underviseren i tilrettelæggelsen og afviklingen af undervisningen, den studerende i tilgangen til studierne og valget af studieteknikker. Forelæsningen introducerer en model, som kan guide undervisere og studerende i en række valg af undervisningsformer/studieteknikker, der fører frem til det helt centrale i læringen – opmærksomhed, motivation og opbygning af viden. Hvornår begynder børn at kunne huske? Hvordan forstår de den fysiske verden? Og hvornår får de en forståelse for andre mennesker? Forskning i børns udvikling har gennemgået en rivende udvikling igennem de seneste 30 år. Tidligere var udviklingspsykologien primært præget af enkelte altomfavnende teorier som eksempelvis Freuds og Piagets. I dag tegnes faget snarere af en lang række ’mini-teorier’, der ikke hævder at kunne give en samlet beskrivelse af børns udvikling, men som til gengæld hver især giver et mere dækkende billede af dele af børns udvikling. Det skyldes bl.a., at forskere i dag er blevet langt bedre til at designe og gennemføre empiriske undersøgelser. Få indblik i børns perceptuelle og intellektuelle udvikling, deres følelser og temperament, sprogudvikling, forståelse af andre mennesker samt hvordan de husker konkrete begivenheder. Undervisningen har især fokus på spæd-, små- og førskolebørn. Dato: 1/3, 3 tirsdage Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i sofaen i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for sent i seng. Hvad er en vane egentlig? Hvordan opstår den, hvilket formål tjener den, og hvorfor kan den have så stor magt over os? Kom og få forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klogere på, hvad der skal til for at skabe nye gode vaner. 01/03: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i praksis? Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach 08/03: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi, Københavns Universitet 15/03: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten Schmidt, ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde Universitet 26 psykologi, sundhed og pædagogik En god mavefornemmelse – bakterier Mindfulness Holdnummer: 1612-189 Kort og godt om selvtillid og selvværd Dato: 2/3, 3 onsdage Holdnummer: 1612-141 Dato: 29/3, 7 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Trine Nielsen, læge og ph.d. i tarmbakterier, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet I vores tarmsystem lever der omkring 1,5 kg bakterier. Disse bakterier lever i et tæt fællesskab med os som vært, og ved at sikre bakterierne et gunstigt og næringsrigt miljø, udfører bakterierne til gengæld en række livsvigtige funktioner, som vi ellers ikke selv kan udføre. Blandt andet hjælper de os med at nedbryde og optage næringsstoffer, bidrager til dannelse af visse vitaminer og hormoner, og er således afgørende for vores daglige liv. Vi har alle vores egen unikke bakteriesammensætning, som kan beskytte os mod alt mulig ondskab. Dog tyder nyere forskning på, at en ugunstig sammensætning af disse bakterier er forbundet med en række tilstande og sygdomme som fedme eller type 2 diabetes. Bliv klogere på, hvilken betydning tarmens bakterier har for vores sundhed og sygdom på et forståeligt og samtidigt vidensbaseret niveau, og hør mere om, hvordan påvirkning af tarmens bakteriesammensætning kan være en del af fremtidens behandlingsformer. Personlighedens gåder Holdnummer: 1612-148 Dato: 13/3, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsykologi, Københavns Universitet Udadvendt. Genert. Melankolsk. Hidsig. Mennesker adskiller sig fra hinanden, og personligheden kommer til udtryk gennem de måder, vi tænker, føler og handler på. Undersøgelser viser, at et individs personlighed i høj grad kan forudsige risiko for livsbegivenheder som fx skilsmisse og død. Personligheden har dermed stor betydning for vores tilværelse, men hvordan og hvorfor? Har vi en personlighed fra fødslen, eller udvikler vi den igennem livet? Er den indbygget i hjernens struktur, eller formes den af omgivelser og kultur? Forelæsningen præsenterer nye vinkler på disse spørgsmål og ser på, hvordan personlighed måles, udvikles og forandres. Der præsenteres teoretiske og empiriske bud på personlighedens gåder, og gennem cases vil det blive diskuteret, hvad personlighed er og gør ved vores liv. Dato: 14/3, 1 mandag Tid: 17.30-21.30 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Irene Henriette Oestrich, adjungeret professor, ph.d., Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi, Region Hovedstadens Psykiatri Hvad er god selvtillid og et stærkt selvværd? Hvorfor kan det svigte? Og hvordan retter man op på det? Selvtillid og et godt selvværd er helt centralt for menneskers trivsel. Både selvtillid og et stærkt selvværd kræver gode sociale færdigheder, evnen til at holde på egne rettigheder og at kunne kræve sin ret og bede om det, man har behov for. Det kræver en tro på, at man fortjener at blive behandlet ordentligt og fair, og det er alt sammen færdigheder, man kan lære og forbedre gennem hele livet. Få kort og klar viden om selvtillid og selvværd, gode råd og anvisninger til at styrke dit selvværd og forbedre din selvtillid. Forelæsningen henvender sig til psykologer, pædagoger, lærere og andre, der har interesse for arbejdet med selvværd og psykisk modstandskraft. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Kort & godt om SELVTILLID & SELVVÆRD’ (Dansk Psykologisk Forlag). Holdnummer: 1612-184 Tid: 17.30-19.15 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Hvad kan mindfulness tilbyde nutidens mennesker? Hvad er mindfulness egentlig? Hvor og hvornår kan det bruges? Få indsigt i forskeres viden om mindfulness. Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær. At arbejde med mindfulness betyder, at man observerer og oplever tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at vurdere dem. I en tid præget af stress, forandring og effektivitet samt konstant kontakt med mange mennesker gennem mail, mobil og Facebook, kan det være en stor udfordring at være nærværende. Men evnen kan trænes og være et middel til stresshåndtering, forebyggelse af depression og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde. 29/03:Introduktion. Karsten Bidstrup Skipper, cand.mag. i idéhistorie 05/04: Mindfulness i mødet med moderniteten. Martijn van Beek, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 12/04: Mindfulness i hjernen. Karen Johanne Pallesen, ph.d. i sundhedsvidenskab, Aarhus Universitet 19/04: Mindfulness og det stressede genom. Jesper Dahlgaard, seniorforsker i psykologi, Aarhus Universitet 26/04: Mindfulness og arbejdsliv. Lone Overby Fjorback, overlæge, ph.d. i mindfulness, Aarhus Universitet 03/05: Perspektiver på praktisk anvendelse. Karsten Bidstrup Skipper, cand.mag. i idéhistorie 10/05: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Anne Maj van der Velden, ph.d.-studerende i psykologi, Aarhus Universitet psykologi, sundhed og pædagogik Alt hvad du bør vide om psykologi Knivskarp – fra normal til genial Angst hos børn Holdnummer: 1612-144 Holdnummer: 1612-145 Holdnummer: 1612-150 Dato: 3/4, 1 søndag Dato: 3/5, 3 tirsdage Tid: 10.00-16.00 Tid: 19.45-21.30 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Dato: 30/3, 6 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vores sociale adfærd, og hvordan udvikles vores personlighed? Psykologi handler om at forklare, hvorfor vi mennesker oplever, føler, tænker, handler og udvikler os, som vi gør. Få indblik i de vigtigste milepæle inden for psykologi, og bliv introduceret til den nyeste viden på området. Forelæsningerne giver desuden redskaber til analyse og refleksion over psykologiske problemstillinger. Bliv klogere på dig selv, og få en bedre forståelse og respekt for menneskers forskellighed. Underviser: Troels Wesenberg Kjær, overlæge, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større overblik. Ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Vores tankegange og adfærd er ikke statiske karaktertræk, men vaner der kan forandres. Med de rette øvelser kan hjernen optimeres. Permanent. Få en række øvelser, der kan styrke din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtigste og sortere unødvendige informationer fra. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Knivskarp. Fra normal til genial – træn din hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag). Alt hvad du bør vide om pædagogik Holdnummer: 1612-151 Dato: 4/4, 5 mandage 30/03: Udviklingspsykologi. Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi, Roskilde Universitet 06/04: Socialpsykologi. Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi, Aarhus Universitet 13/04: Læringspsykologi. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 20/04: Personlighedspsykologi. Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsykologi, Københavns Universitet 27/04: Kognitionspsykologi. Rune Nørager, ekstern lektor i kognitionspsykologi, IT-Universitetet og Aarhus Universitet 04/05: Anvendt psykologi. Thomas Koester, cand.psych., FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Pædagogiske spørgsmål fylder meget i samfundsdebatten. Lige fra hvordan vi opfatter dannelse og uddannelse til vuggestuer og plejehjem. Fagpersoner, offentlighed, politikere og meningsdannere har alle holdninger til pædagogik og uddannelse, mens pædagoger og undervisere løbende udfordres med nye krav inden for flere forskellige pædagogiske arenaer. Men hvordan tegner det pædagogiske landskab sig rent faktisk i dag, hvordan har det udviklet sig, og hvor er det på vej hen? Pædagogikken er ikke en statisk størrelse, men tværtimod foranderlig og letpåvirkelig, og vi ser bl.a. forandringerne ved regeringsskift, økonomiske kriser og internationale skoleundersøgelser. 04/04: Pædagogikkens historie – opdragelse og undervisning i perspektiv. Jens Erik Kristensen, lektor i pædagogik og idéhistorie, Aarhus Universitet 11/04: Pædagogisk filosofi – hvad er det, pædagogikken skal? Jørgen Huggler, lektor i pædagogisk filosofi, Aarhus Universitet 18/04: Pædagogisk psykologi – pædagogik, individ og udvikling. Charlotte Mathiassen, lektor i psykologi, Aarhus Universitet. Anne Maj Nielsen, lektor i pædagogisk psykologi, Aarhus Universitet 25/04: Pædagogisk sociologi – pædagogik, individ og samfund. Hans Dorf, lektor emeritus i pædagogisk sociologi, Aarhus Universitet 02/05: Pædagogisk antropologi – pædagogik, individ og kultur. Eva Gulløv, lektor i pædagogisk antropologi, Aarhus Universitet 27 Angstlidelser er den hyppigst forekommende psykiske lidelse i barndommen. Det anslås, at ca. ét ud af syv børn og unge på et tidspunkt opfylder kriterierne for en psykiatrisk angstdiagnose. Ubehandlet angst har massive negative kort- og langsigtede konsekvenser. Angst i barndommen er sammenfaldende med mobning, skolevægring, skolefaglige problemer og social isolation. På længere sigt øger ubehandlet angst risikoen for depression og misbrug i voksenlivet. Forelæsningsrækken giver indblik i de hyppigste angstdiagnoser, effektive behandlingsmetoder med afsæt i kognitive og adfærdsterapeutiske principper, og hvordan angst i barndommen ikke kun påvirker det angste barn, men hele familien og andre pårørende. 03/05: Hvad er angst, og hvad skyldes det? Nicoline Normann, cand. psych., videnskabelig assistent, Center for Angst, Københavns Universitet. Sofie Wille Østergaard, cand.psych., videnskabelig assistent, Center for Angst, Københavns Universitet 10/05: Behandling af angst. Sofie Wille Østergaard, cand.psych., videnskabelig assistent, Center for Angst, Københavns Universitet. Marie Tolstrup, cand.psych.aut., videnskabelig assistent, Center for Angst, Københavns Universitet 17/05: Angst, pårørende og familien. En hverdag med angst. Nicoline Normann, cand.psych., videnskabelig assistent, Center for Angst, Københavns Universitet. Marie Tolstrup, cand.psych.aut., videnskabelig assistent, Center for Angst, Københavns Universitet Naturvidenskab og teknologi Naturvidenskaben søger svar i verdens byggesten. Den rejser ud til fjerne galakser og ned i de mindste partikler. Det er en fascinerende verden, der kan gøre os klogere på både universets oprindelse og fremtid. Naturvidenskab og teknologi 29 På opdagelse i partiklernes verden Danmarks truede arter Holdnummer: 1522-211 Holdnummer: 1522-209 Arktis – klimaændringer, udvikling og grænsedragning Dato: 20/10, 5 tirsdage Dato: 21/11, 1 lørdag Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Holdnummer: 1522-207 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Pris inkl. bog: 510 kr., studerende 370 kr. (bog værdi 250 kr.) I disse år skrives der historie med verdens største fysikforsøg ved CERN. Og det er ikke småting, det såkaldte Large Hadron Collider-forsøg viser. LHC-acceleratoren giver os en unik mulighed for at genskabe tilstanden i universet umiddelbart efter dets skabelse – et mini Big Bang. Vores opfattelse af verden på mindste skala bliver afprøvet grundigere end nogensinde før, og vi nærmer os grænsen for vores nuværende teoriers holdbarhed. Forelæsningsrækken ser nærmere på alle de nye resultater og løfter sløret for de spændende opdagelser, der måske venter forude: Hvordan virker Large Hadron Collider – verdens største fysikforsøg? Hvad er en Higgs-partikel, og hvorfor var det interessant at finde den? Hvordan undersøger vi den stærke og den svage kernekraft? Vil nye teorier vise, at verden i virkeligheden er supersymmetrisk? 20/10: Partikelfysikkens verdensbillede. Jesper Roy Christensen, ph.d.-studerende i partikelfysik, Lund Universitet 27/10: Farvekraften og Big Bang. Christian Bierlich, ph.d.-studerende i partikelfysik, Lund Universitet 03/11: Kan vi forstå partikelfysikken bedre ved at kigge mod himlen? Morten Medici, ph.d.-studerende i partikelfysik, Københavns Universitet 10/11: Higgs-partikel og den svage kernekraft. Christian Bierlich, ph.d.-studerende i partikelfysik, Lund Universitet 17/11: Venter en ny opdagelse forude? Christine Overgaard Rasmussen, ph.d.-studerende i partikelfysik, Lund Universitet Havekunst Holdnummer: 1522-210 Dato: 15/11, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Ole Fournais, cand.mag. i historie, nordisk sprog og litteratur Få overblik over de betydningsfulde perioder i havekunstens historie og samspillet mellem kulturhistorien og havernes forandringer. Forelæsningerne fører os gennem havestilarter som den mauriske have i Spanien, den italienske renæssancehave, barokhaven i Frankrig og de forskellige former for engelsk landskabelig og romantisk havestil. Der vises eksempler fra store og verdenskendte anlæg som Alhambra, Villa Lante, Vaux-le-Vicomte og Stourhead og fra private haveanlæg, som udtrykker de kendte stilarter. Desuden præsenteres aktuelle tendenser fra de anerkendte tyske udstillingsparker ’Bundesgartenausstellung’ (BUGA) og de ofte trendskabende og populære engelske haveshows som ’Chelsea Flower Show’ og ’Hampton Court Palace Flower Show’. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Peter Wind, cand.scient. i biologi, Aarhus Universitet Der er registreret omkring 33.000 arter af planter, svampe og dyr i Danmark. De fleste arter har det godt i den danske natur, mens nogle har det mindre godt eller rigtig skidt og er i fare for at uddø. Aarhus Universitet har i mange år vurderet arternes risiko for at uddø i Danmark og har i den forbindelse vurderet omkring 10.000 arters overlevelseschance på den lange bane, hvis de nuværende negative forhold fortsat får lov til at fortsætte. Hør hvordan vurderingen af arters risiko for at uddø foregår, få præsenteret et udvalg af arter med høj risiko for at forsvinde fra Danmark, og få et indblik i, hvordan listen over de truede arter i Danmark gennem ’Den danske rødliste’ anvendes og vedligeholdes. Forelæsningerne er baseret på bogen ’Danmarks truede arter. Den danske rødliste’, der kan tilkøbes med rabat i forbindelse med tilmeldingen til forelæsningen. Dato: 30/11, 3 mandage Tid: 19.45-21.30 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i klimaændringer, Danmarks Tekniske Universitet Interessen i Arktis har længe været stor. Siden starten af 1800-tallet har danske geologer været aktive i undersøgelser på Grønland. Og der forskes stadig på højt blus i dag, hvor satellitter, fly og droner tages i brug blandt andet for at søge svar på, hvordan havisen og Indlandsisen ændrer sig. De globale klimaændringer viser sig især i Arktis, og i takt med at området og dets ressourcer bliver mere tilgængelige, har en lang række lande verden over markeret deres interesser i området. Hør om, hvilke ændringer, der er sket i historien, og om dem vi observerer i dag. Hvilke konsekvenser har de, og hvordan ser de ud i forhold til tidligere ændringer? Og hør om de politiske interesser omkring grænsedragningen i det Arktiske Ocean og om de potentielle, lurende konflikter. Hvad betyder fremtidige klimaændringer i denne sammenhæng? 30/11: Udforskningen af Arktis i fortid og nutid 07/12: Klimaændringer i Arktis 14/12: Udvikling og grænsedragning i Arktis 30 Naturvidenskab og teknologi Alt hvad du bør vide om Danmarks natur Universets gåder Højdepunkter i teknologien Holdnummer: 1612-070 Holdnummer: 1612-062 Holdnummer: 1612-104 Dato: 20/1, 6 onsdage Dato: 27/1, 8 onsdage Tid: 19.45-21.30 Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 830 kr., studerende 560 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Pris inkl. bog: 1080 kr., studerende 810 kr. (bog værdi 349 kr.) Hvad kom før Big Bang? Er Higgs-partiklen den oprindelige partikel i universet? Hvad består mørkt stof af? Selvom kompetente videnskabsmænd gennem historien har dedikeret hele deres liv til at løse universets mange gåder, er der stadig flere spørgsmål end svar. Og det er måske ikke så underligt, når man tænker på, at universet er 13,7 milliarder år gammelt og fyldt med mere end 100 milliarder galakser. Hver dag er der danske forskere, der forsøger at komme lidt tættere på en løsning af gåderne, og i denne forelæsningsrække får du mulighed for at møde seks af dem. Teknologiens største og vigtigste opfindelser er på én gang både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens, fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu igen under hastig forandring. Forelæsningsrækken er baseret på bogen ’50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien’ (Aarhus Universitetsforlag). Dato: 19/1, 9 tirsdage Tid: 17.30-19.45 Pris: 930 kr., studerende 610 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 At stå musestille ved synet af et sky rådyr i skovkanten eller at betragte en rovfugl hænge i luften på udkig efter sit næste bytte. Mulighederne for naturoplevelser er mange i Danmark. Uanset hvor du bor, er naturen tæt på, og den ligger altid inde med unikke oplevelser, hvad enten du er ude for at løbe en tur langs vandet eller på søndagstur med familien i skoven. Forelæsningsrækken klæder dig på til din næste tur ud og giver nogle fif til, hvad der er værd at lægge mærke til. Hør om nogle af de mange spændende ting, man finder i Danmarks fantastiske natur, og få mere ud af dine naturoplevelser. 19/01: Danmarks biologiske mangfoldighed. Et overblik. Hans Henrik Bruun, lektor i økologi og evolution, Aarhus Universitet 26/01: Vejr- og himmelfænomener. John Cappelen, seniorklimatolog, Danmarks Meteorologiske Institut 02/02: Undergrund og landskabsformer – Danmarks geologi. Erik Skovbjerg Rasmussen, seniorforsker i geologi, GEUS 09/02: Vilde planter. Connie Bruun Asmussen Lange, lektor i botanik, Københavns Universitet 16/02:Svampe. Thomas Læssøe, ekstern lektor i mykologi, Statens Naturhistoriske Museum 23/02:Pattedyr. Thomas Secher Jensen, seniorforsker, Naturhistorisk Museum 01/03:Fugle. Kasper Thorup, lektor i ornitologi, Statens Naturhistoriske Museum 08/03:Insekter. Thomas J. Simonsen, kurator, Naturhistorisk Museum 15/03:Fisk. Peter Rask Møller, lektor i zoologi, Statens Naturhistoriske Museum 20/01: Universets oprindelse. Michael J.D. Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU Space 27/01: Kosmiske stråler. Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i solsystemsfysik, Danmarks Tekniske Universitet 03/02:Gammaglimt. Johan Fynbo, professor i astrofysik, Københavns Universitet 10/02: Kvantemekanik og kvanteteknologi. Jacob Sherson, lektor i fysik og astronomi, Aarhus Universitet 17/02:Higgs-partiklen. Troels C. Petersen, forskningslektor, Københavns Universitet 24/02: Universets mørke stof. Steen Hansen, lektor i astrofysik, Københavns Universitet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 27/01: Fra pyramider til moderne teknologi. Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet 03/02: Fra laboratorium til innovation – kemi og materialer. Helge Stjernholm Kragh, professor emeritus, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet 10/02: Fra ploven til den grønne revolution. Gunver Lystbæk Vestergård, erhvervsPhD-studerende i videnskabsstudier, Aarhus Universitet og Experimentarium. Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet 17/02: Toget og automobilen – to konkurrerende teknologier. Henry Nielsen, lektor emeritus i videnskabsstudier, Aarhus Universitet 24/02: Telekommunikation – fra telegraf til tv. Hans Øllgaard Buhl, museumsinspektør, Steno Museet 02/03: Tænk at leve uden! Tandbørsten, toilettet og p-pillen. Morten Arnika Skydsgaard, museumsinspektør, Steno Museet 09/03: Tre store teknologiske systemer – akvædukter, højspænding og film. Keld Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet 16/03: Fremtidens teknologier. Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet ”Opfindelsernes historie er fyldt med skæve personligheder, overraskende udviklinger og – ikke mindst – en høj grad af samfundsrelevans.” Kristian Hvidtfelt Nielsen Lektor i videnskabs- og teknologihistorie, Aarhus Universitet Naturvidenskab og teknologi Neandertalernes historie Da livet gik på land Holdnummer: 1612-083 Holdnummer: 1612-149 Dato: 4/4, 3 mandage Dato: 3/5, 4 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Neandertalerne var de første fossile fortidsmennesker, man fik kendskab til, og er i dag de bedst beskrevne fortidsmennesker af alle. Opdagelsen var i virkeligheden det første indicium på, at også mennesket havde gennemgået en evolution! Få neandertalernes udviklingshistorie fortalt, og hør, hvordan de levede og hvilke redskaber de brugte. Var de, som historien har heddet sig, mindre intelligente end de tidligste moderne mennesker Homo sapiens, som de levede side om side med i nogle årtier? Hør om deres særlige, robuste anatomi og knoglestruktur, som adskilte sig fra Homo sapiens og andre tidlige arter. Hvem var neandertalmennesket, og hvordan udvikledes og levede de, indtil de uddøde for omkring 40.000 år siden? Hvordan blev mennesket Jordens mest dominerende art? Det får du svaret på i denne forelæsningsrække, der starter ved fisken og slutter ved vor tids svar på det moderne menneske. Vi starter ved den bemærkelsesværdige transformation af fisken, der udviklede sig fra vand- til landdyr, derefter undersøger vi pattedyrenes opståen, før vi i de to sidste forelæsninger i rækken går tæt på mennesket. Med udgangspunkt i Homo sapiens, der opstod i Afrika for 200.000 år siden, følger vi menneskets evolution frem til i dag – både fysisk og mentalt. Lær dig selv at kende fra bunden i denne fascinerende føljeton over menneskets opståen. 04/04: Udforskningen af neandertalmennesket. Peter K.A. Jensen, klinisk lektor i human genetik og overlæge, Aarhus Universitet 11/04: Neandertalernes adfærd og redskabstyper. Trine Kellberg Nielsen, ph.d.-studerende i forhistorisk arkæologi, Aarhus Universitet 18/04: Neandertalernes anatomi – sammenligninger mellem dem og os. Pia Bennike, lektor i biologisk antropologi, Københavns Universitet 03/05: Fra fisk til krybdyr – da livet gik på land. Erik Thomsen, Lektor emeritus, Aarhus Universitet 10/05: Fra krybdyr til abe – pattedyrenes opståen og udvikling. Erik Thomsen, Lektor emeritus, Aarhus Universitet 17/05: Da mennesket blev menneske. Jesper Lier Boldsen, lektor i biologisk antropologi, Syddansk Universitet 24/05: Menneskets fortsatte evolution. Jesper Lier Boldsen, lektor i biologisk antropologi, Syddansk Universitet 31 32 Naturvidenskab og teknologi Rumkapløbet og rumfartens historie Jordens store kredsløb Holdnummer: 1612-214 Holdnummer: 1612-147 Dato: 4/5, 6 onsdage Dato: 10/5, 5 tirsdage Vandring i Botanisk Have blandt forårsblomster og andre spændende planter Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Holdnummer: 1612-152 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Mennesket har til alle tider stræbt højt og ønsket at se og forstå det univers, vi lever i. I 1969 fulgte hele verden med i Apollo 11’s fantastiske færd til Månen og senest blev vi vidner til, at Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet. Men mennesket er skabt til at leve på jorden. Vores krop trækker vejret i luft og lever i tyngdekraft. Vores psyke har det ikke godt med årelange rejser i isolerede miljøer. Så hvordan kan kroppen trænes til at opholde sig i rummet? Hvordan minimeres risikoen for psykoser hos astronauter? Er der liv derude? Og hvorfor er vi egentlig så interesserede i det enorme rum omkring os? 04/05: Rumfartens historie – frem til den første dansker i rummet. Ole Baltazar Andersen, seniorforsker, Danmarks Rumcenter 11/05: Den første danske astronaut – Andreas Mogensens rejse til Den internationale Rumstation. Michael J.D. Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU Space 18/05: Jagten på planeter og liv i rummet. Michael J.D. Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU Space 25/05: De første udvalgte prøver returneret fra Mars - Er de ved at være indenfor rækkevidde? Morten Bo Madsen, lektor, Niels Bohr Instituttet 01/06: Kroppen i rummet. Lonnie Grove Petersen, læge og forsker, KU 08/06: Rumpsykologi. Kathrine Marie Elmer, psykolog og pilot, Kenox Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i klimaændringer, Danmarks Tekniske Universitet Naturvidenskaben har for længst forkastet Aristoteles’ tanker om, at alt stof er opbygget af jord, luft, ild og vand. Alligevel giver det god mening at betragte Jorden som sammensat af forskellige sfærer, der hele tiden påvirker hinanden. Menneskets påvirkning af de globale kredsløb, og dermed klimaet, har været genstand for intens forskning, globale forhandlinger og voldsomme diskussioner. Forskningen har afdækket mange fascinerende sammenhænge i Jordens kredsløb, og forelæsningsrækken vil forsøge at skabe klarhed over et ofte forvirrende emne ved at vise både de store sammenhænge og de konkrete eksempler. 10/05: Jorden og de store kredsløb. Et holistisk syn på kloden. 17/05: Jorden som en snebold eller et drivhus. Katastrofer og massedød i fortiden. 24/05: Var vejret bedre i gamle dage? Om orkaner, stormfloder, skybrud og voldsomt vejr. 31/05: Hvorfor ændrer klimaet sig? Klimamodeller, fremtidens klima og de oversete faktorer. 07/06: Mennesket og jordens kredsløb. Sikkerhed, etik og plan B for kloden. Dato: 21/5, 1 lørdag Tid: 10.00-11.45 eller 13.30-15.15 Pris: 190 kr. Maks. 30 deltagere pr. hold Sted: Botanisk Have - Indgangen ved Nørreport Station Underviser: Hans Arne Jensen, dr.agro., konsulent i frøundersøgelser Botanisk Have er i maj smuk og fascinerende. På en vandring blandt forårsblomsterne støder vi på Havens store samling af planter med en spændende historie. Nogle af disse var værdifulde lægeplanter, mens andre spillede en rolle som nydelsesmiddel eller i industrien. Adskillige af disse planter blev bragt til Europa under farefulde rejser. For konger og fyrster knyttede der sig både prestige og store økonomiske interesser i at råde over de sjældne planter. Vi vil nyde havens skønhed og se på nogle af disse planters vandring op gennem Europa og ankomst til Danmark, hvor mange har spillet en vigtig rolle. 33 Lundbeckfond Lectures Bliv opdateret med ny viden af skarpe formidlere. Lundbeckfonden byder i samarbejde med Experimentarium på Lundbeckfond Lectures, hvor der sættes fokus på aktuelle og debatskabende emner. Med udgangspunkt i sundhedsog naturvidenskab deler forskere, eksperter og erfaringspersoner ud af deres viden og oplevelser. Hør fx om, hvorfor blodpropper i hjernen opstår og om de nyeste behandlingsmetoder. Alle er velkomne! Blodprop i hjernen – om behandling og livet efter Den multitaskende hjerne Holdnummer: 1522-343 Holdnummer: 1522-342 Dato: 22/10, 1 torsdag Dato: 9/11, 1 mandag Tid: 18.30-21.00 Tid: 19.00-21.00 Pris: 75 kr. inkl. sandwich, vand/vin Pris: 75 kr. inkl. sandwich, vand/vin Sted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12, 1436 København K Sted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12, 1436 København K Undervisere: Grethe Andersen, overlæge og professor i neurologi, Aarhus Universitetshospital. Mia Ingerslev Loft, sygeplejerske, cand.cur. og ph.d.-studerende, Rigshospitalet Glostrup Undervisere: Hartwig Roman Siebner, klinisk professor i funktionel neurobillededannelse og overlæge, Københavns Universitet og Københavns Universitetshospital Hvidovre. Troels Wesenberg Kjær, overlæge, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital Hvert år rammes omkring 16.000 danskere af en blodprop i hjernen. Halvdelen får varige mén fx i form af lammelser, tale- eller personlighedsforstyrrelser, depression eller abnorm træthed. Hvor godt og hurtigt, man kommer sig efter en blodprop, afhænger i høj grad af den akutte behandling i de første få timer efter blodproppen. Denne aften vil to forskere fortælle om, hvorfor blodpropper i hjernen opstår, om faresignalerne, om nye behandlingsmetoder og om det offentlige beredskab, der skal sørge for, at alle danske borgere kan blive hurtigt behandlet og føle sig trygge – lige meget hvor i landet de befinder sig. Forskerne vil også fortælle om den træthed og depression, som rigtig mange kæmper med efter en blodprop i hjernen, og hvad man kan gøre for at mestre det i hverdagen. Og Jens Verner Nielsen og hans datter Helene Gregersen vil fortælle om deres personlige erfaringer i de afgørende timer, efter blodproppen ramte Jens i 2014. Samfundets stigende krav til, at vi kan udføre en bred vifte af opgaver på én gang, gør, at vi multitasker som aldrig før. Vi skal svare på en strøm af elektroniske beskeder, mens vi skal klare vores arbejde, lave mad og passe børn. Denne udvikling er i høj grad et resultat af den teknologiske udvikling, som fortsat tilbyder flere og flere elektroniske enheder, vi skal forholde os til. Men kan vores hjerne klare det stigende niveau af multitasking og flow af information? Kan vi træne hjernen til at blive bedre til at multitaske? Og hvordan kan vi i fremtiden udnytte teknologien til at optimere vores evne til at multitaske og lære nyt? Hør om, hvordan hjernen fungerer under multitasking, hvordan man kan optimere dens evne og funktion, og hvordan teknologien kan komme til at påvirke måden, vores hjerne arbejder på. Religion og filosofi Hvad vil det sige at være til? Og hvad er meningen med det hele? Verdens religioners svar er utallige og filosofiens teorier mangfoldige. Dyk ned under overfladen, og bliv klogere på nogle helt fundamentale forhold ved tilværelsen. religion og filosofi 35 Store tanker om hverdagslivet Hvad enhver dansker bør vide Eksistentialismens store tænkere Holdnummer: 1522-129 Holdnummer: 1522-130 Holdnummer: 1522-131 Dato: 21/10, 6 onsdage Dato: 21/10, 8 onsdage Dato: 21/10, 6 onsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 830 kr., studerende 560 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Hvordan forholdte Kierkegaard sig til angst? Hvad siger Bibelen om tilgivelse? Og hvordan har man i filosofien reflekteret over kærligheden til forskellige tider? I denne forelæsningsrække stiller en række af landets dygtigste forskere skarpt på seks emner, som ikke er spor hverdagsfjerne men tæt inde på livet for ethvert menneske. Alle har følt længsel, skam og vrede, men hvilke tanker har kloge hoveder gjort sig om disse sjæletilstande? Og kan vi overhovedet bruge deres tanker til at tænke noget om vores dagligdag? Dét og meget mere vil blive belyst i denne spændende og vedkommende forelæsningsrække, hvor hver enkelt forsker forholder sig til sit emne ud fra en filosofisk, teologisk eller idéhistorisk vinkel. Hvad bør man læse, høre, se og gøre, før man dør? Det giver tv, bøger og aviser os mange bud på. På Folkeuniversitetet har vi spurgt eksperterne. Få overblik over milepæle, begivenheder og personer, som revolutionerede menneskets tilværelse. Hvad betyder 1864 for danmarkshistorien? Hvorfor er Johannes V. Jensen og Herman Bang fortsat på pensum? Hvilke konsekvenser fik opfindelsen af den elektriske telegraf, flyet og internettet for menneskets selvforståelse? Få perspektiv på nogle af de begivenheder, som ændrede verden, og få mulighed for at få suppleret dit eget perspektiv på menneskets tilværelse. 21/10:Længsel. Mogens Pahuus, professor i filosofi, Aalborg Universitet 28/10:Skam. Claus Holm, lektor i pædagogik, Aarhus Universitet 04/11:Angst. Ole Morsing, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet 11/11:Vrede. Lars-Henrik Schmidt, professor i filosofi og pædagogik, Aarhus Universitet 18/11:Tilgivelse. Anders-Christian Lund Jacobsen, professor MSO i teologi, Aarhus Universitet 25/11:Kærlighed. Anne Marie Pahuus, lektor i filosofi, Aarhus Universitet 21/10: Danmarks historie. Steffen Heiberg, mag.art., fhv. forskningschef Frederiksborg 28/10:Film. Bodil Marie Stavning Thomsen, lektor i filmhistorie, Aarhus Universitet 04/11:Litteratur. Anders Østergaard, ekstern lektor, adjungeret professor i litteratur, Københavns og Roskilde Universitet 11/11:Kunst. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 18/11:Mennesket. Mikkel Heide Schierup, professor i biologi, Aarhus Universitet 25/11:Sundhed. Uffe Juul Jensen, professor i filosofi og videnskabsteori, Aarhus Universitet 02/12:Idéhistorie. Christian Olaf Christiansen, postdoc i idéhistorie, Aarhus Universitet 09/12:Teknologi. Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet ”Kærlighed er et af de hverdagslige temaer, hvor jeg synes, filosofien kan tilføje storhed og perpektiv på noget dybt personligt og dog universelt menneskeligt.” Anne Marie Pahuus Forskningsprodekan, Aarhus Universitet Underviser: Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet og studielektor, Aalborg Universitet Kom tæt på seks af filosofihistoriens største eksistenstænkere, som på hver deres måde forsøgte at stille os til regnskab for tilværelsens vanskeligste spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad er overhovedet mennesket? Og hvordan kan vi leve et menneskeligt liv, der er værd at leve? De største tænkere inden for eksistentialismen gentænker hver især det sokratiske grundspørgsmål om, hvad menneskelivet (altså ’eksistensen’) er for noget. Denne forelæsningsrække vil se på, hvordan eksistentialisternes fokus på fænomener så som ironi, angst, medlidenhed, moral, samvittighed og dét at vælge på forskellig vis fremhæver, hvad det vil sige, at vi ikke kan forstå det eksisterende menneskes afgørende udfordringer, hvis vi ikke forstår, at eksistensens grundlæggende vilkår er frihed. 21/10:Sokrates 28/10: Søren Kierkegaard 04/11: Arthur Schopenhauer 11/11: Friedrich Nietzsche 18/11: Martin Heidegger 25/11: Jean-Paul Sartre Kinesisk filosofi Holdnummer: 1522-306 Dato: 31/10, 1 lørdag Tid: 11.00-15.00 Pris: 250 kr. , studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Klaus Bo Nielsen, ph.d. i kinesisk religion og projektmedarbejder, Aarhus Universitet Kinesisk filosofi opstod samtidig med græsk filosofi. Mange har hørt om eller læst tekster af Platon og Aristoteles, mens de store kinesiske filosoffer er aldeles ukendte for os. Det er en skam, for kinesisk filosofi er lige så mangesidig og sofistikeret som Vestens idéhistorie. Men interessen for kinesisk filosofi er stigende i Vesten. Vi vil kende ideerne og tænkningen, som historisk har tegnet kæmpen fra øst. Denne lørdag vil du få en introduktion til den righoldige kinesiske filosofitradition, der tydeligvis indeholder elementer, som også findes i den vestlige filosofi, men også byder på særlige kinesiske anskuelser af mennesket, samfundet og naturen. Dagen præsenterer ideer i kongfuzianismen og daoismen, de to brede kinesiske traditioner, men belyser også andre filosofiske strømninger i Kina. 36 religion og filosofi Det gode liv Søren Kierkegaards ’Stadier paa Livets Vei’ Tænk dig om Holdnummer: 1522-132 Holdnummer: 1522-133 Holdnummer: 1522-391 Dato: 14/11, 1 lørdag Dato: 14/11, 1 lørdag Dato: 21/11, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Aarhus Universitet Underviser: Tonny Aagaard Olesen, ph.d. i Kierkegaards skrifter, Københavns Universitet Underviser: Jens Christian Bjerring, post.doc. i filosofi, Aarhus Universitet Hvad er et godt liv? Hvad gør et liv godt, og hvorfor? Lige siden Platon har store filosoffer givet deres svar herpå. Svarene hænger sammen med menneskesyn, syn på det gode menneske og det gode samfund. Dagen præsenterer de to dominerende traditioner. Den ene lader gode liv afhænge af, hvordan det leves, og hvad der udrettes i det. Den anden lader det afhænge af, hvordan det føles og den slags oplevelser, der fylder det. Aristoteles og Immanuel Kant er de store navne i den første tradition, i den anden er det bl.a. John Stuart Mill samt forskellige nutidige tænkere. Som repræsentanter for feltet mellem hovedretningerne inddrages Søren Kierkegaard og Jean P. Sartre. Teorien uddybes med henvisning til aktuelle spørgsmål om etik og moral, livsværdier, multikulturalisme, opdragelse og dannelse. Det filosofiske romanværk, ’Stadier paa Livets Vei’ (1845), er Søren Kierkegaards litterære hovedværk. Det er en perfektioneret og udvidet udgave af ’Enten – Eller’ (1843). Det eneste værk hvori han fremviser de tre eksistensstadier: det æstetiske, det etiske og det religiøse. Vi møder her fem veloplagte æstetikere, der hver især holder en tale til lovprisning af det smukke køn. Vi møder den gemytlige ægtemand i en traktat om den etiske kærlighed. I sidste del finder vi en af verdenslitteraturens mest ulidelige dagbøger, hvor den religiøst anfægtede Quidam nedtegner sin forskruede forlovelses- og lidelseshistorie, mens Frater Taciturnus i et efterskrift køligt redegør for dagbogens perspektivrige begrebsindhold. Dagen vil tilbyde en levende, klar og pålidelig fremstilling af ’Stadier paa Livets Vei’. Endvidere vil det oplyses, hvordan Kierkegaard skabte sit værk, hvordan det blev modtaget, og hvordan det relaterer sig til Kierkegaards øvrige forfatterskab. Vi møder argumenter overalt, hvor mennesker forsøger at overbevise andre om en påstand: når politikere taler for deres politik; når reklamefolk taler for deres produkt; når videnskabsfolk taler for deres teori eller præster for deres tro – og når vi taler med hinanden i hverdagen. Derfor er det en uundværlig evne at kunne identificere, evaluere og konstruere argumenter på effektiv vis. Det er en af filosofiens spidskompetencer, og filosofien kan lære dig at skabe gode argumenter ved at tænke dig om. Med dette forløb får du mulighed for at tilegne dig disse evner. Du får en introduktion til en række begreber og metoder, der gør det muligt at forstå og afkode argumenters indre logik, at identificere fejlslutninger og skjulte præmisser og at opbygge din egen evne til at konstruere holdbare argumenter og kommunikere dem effektivt. religion og filosofi 37 Tab og sorg Store klassiske filosoffer Hvordan møder vi døden? Holdnummer: 1522-134 Holdnummer: 1612-035 Holdnummer: 1612-102 Dato: 24/11, 3 tirsdage Dato: 18/1, 5 mandage Dato: 18/1, 6 mandage Tid: 19.30-21.15 Tid: 19.45-21.30 Tid: 19.45-21.30 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Ikke alle fire- eller femstjernede filosoffer opnåede i deres egen samtid den opmærksomhed, som de senere blev genstand for. Hobbes grundlagde den ’moderne samfundsvidenskab’, som Marx senere kritiserede. Universalgeniet Leibniz blev genopdaget af de analytiske filosoffer i begyndelsen af det 20. århundrede. Og den betydeligste af de britiske empirister, David Hume, var i samtiden mest kendt for sin ’Englandshistorie’. Herder inspirerede romantikerne og regnes af mange i dag blandt de første, der diskuterede de humanistiske videnskaber og deres politiske baggrund. Den unge Marx skærpede Ludwig Feuerbachs religionskritik og forsøgte at forstå religion som et system af illusioner med en særlig social funktion. Disse fem er valgt her for at vise, at der var flere end de største filosoffer, der var med til at sætte afgørende præg på den tidlige moderne tid. Døden er én af de store begivenheder i menneskets tilværelse, som vi har allersværest ved at forholde os til. På trods af at døden er en fælles begivenhed for alt levende, så er det alligevel den begivenhed, vi taler og ved mindst om. Vi ønsker ikke at tale om døden – hverken når vi oplever os fjernest fra den eller tættest på. Døden gør os tavse. Men samtidigt er døden med til at indramme og definere det liv, som vi alle er fælles om at leve. Derfor kan det give nye perspektiver på menneskets tilværelse, hvis vi bliver klogere på døden som fænomen. Denne forelæsningsrække stiller skarpt på døden i en samfundsmæssig og religiøs kontekst og sætter også ord på det, som sker i mødet med døden. Underviser: Jørn Henrik Olsen, forfatter, billedkunstner og ph.d. i teologi Mennesket kan komme i en situation, hvor man mister én, man ikke kan tåle at miste. I denne situation bliver man påtvunget en sorg og et livslangt sorgforløb. Sorgen bærer mange ansigter, og dens konsekvenser opleves forskelligt. Når det store vemod ved død og tab sætter ind, ser meget i livet anderledes ud. Forelæsningerne præsenterer tværfaglige perspektiver på sorgen ved adskillelse og død, sorgteori, sorgproces samt kunst og æstetik i sorgen. Desuden en række temaer under eksistentiel omsorg, sorgintervention og medvandring i sorgens landskab. Tværfagligheden består primært i indsigter fra kultur- og kunstanalyse, eksistensfilosofi, psykologi og teologi. 24/11: Sorg som kærlighedens dyreste pris 01/12: Kunst, død og sorg 08/12: Medvandring i dødens og sorgens landskab Lykken og det gode liv Holdnummer: 1522-135 Dato: 24/11, 4 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 For de gamle græske filosoffer var spørgsmålet om, hvordan man opnår et lykkeligt eller på anden måde godt liv, det vigtigste overhovedet. I den nyere filosofi har det været mindre centralt, men på det seneste er det kommet i centrum igen. Psykologien har nu også vendt sig mod udforskningen af lykke og livskvalitet, hvilket har ført til ny og spændende viden om betydningen af forskellige følelser og livsomstændigheder – men også til kritik fra filosoffer, som finder det psykologiske lykkebegreb overfladisk eller vildledende. I forelæsningsrækken vil det bl.a. blive behandlet, hvordan og hvorvidt vi kan erkende, hvad der er godt for os selv og andre, hvilken rolle dyderne – positive karakteregenskaber – spiller i det gode liv, hvad håbet betyder, samt hvilke psykiske tilstande og betingelser, der indgår i lykken. 24/11: Dyderne og det gode liv. Anne-Marie Søndergaard Christensen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet 01/12: Håbet og det gode liv. Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d.-stipendiat Aarhus Universitet og studielektor Aalborg Universitet 08/12: Hvordan kan vi erkende det gode? Søren Engelsen, ekstern lektor i filosofi, Syddansk Universitet 15/12: Lykkens psykologi: Behag, tilfredshed, emotioner og livsudfoldelse. Søren Harnow Klausen, professor i filosofi, Syddansk Universitet 18/01: Hobbes: Det mekaniske verdensbillede – den sekulære stat. Jørgen Hass, ekstern lektor i filosofi, Syddansk Universitet 25/01: Leibniz: Universalmatematik; problemet om det onde (theodicéproblemet). Jørgen Hass, ekstern lektor i filosofi, Syddansk Universitet 01/02: Hume: Erkendelsespsykologi og moralsk naturalisme. Carsten Fogh Nielsen, adjunkt i pædagogisk filosofi, Aarhus Universitet 08/02: Herder: Sprog og ’folkeånd’; kultur og historie. Peter Wolsing, lektor i filosofi, Syddansk Universitet 15/02: Marx: Religion og fremmedgørelse. Økonomiens logik. Nikolaj Nottelmann, lektor i filosofi, Syddansk Universitet 18/01: Døden i et kulturelt og samtidshistorisk perspektiv. Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Aalborg Universitet 25/01: Døden som tabu – i samfund og sundhedsvæsen. Helle Timm, professor og centerchef i Videncenter for Rehabilitering og Palliation 01/02: Hvad er trøst? Mogens Pahuus, professor i filosofi, Aalborg Universitet 08/02: Hvad sker der med os, når vi dør? Om døden inden for kristendommen. Helle Rørbæk Hørby, hospitalspræst, Aarhus Universitetshospital 15/02: Døden i verdens andre religioner. Armin W. Geertz, professor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet 22/02: Venteværelset – en døendes fortællinger om livet. Rita Nielsen, sygeplejerske, underviser og forfatter 38 religion og filosofi Tid Buddhisme Pausen Holdnummer: 1612-036 Holdnummer: 1612-103 Holdnummer: 1612-037 Dato: 18/1, 5 mandage Dato: 19/1, 5 tirsdage Dato: 20/1, 6 onsdage Tid: 19.45-21.30 Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.30-19.15 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Hvad er tid? Alt i universet er underkastet tidslighedens vilkår, men mennesket er, så vidt vi ved, det eneste væsen, som er sig sin tidslighed bevidst. Som Kronos i den græske mytologi fortærer sine børn, således forsvinder også alt i tidens malstrøm. I slutningen af det fjerde århundrede skrev kirkefaderen Augustin i sin selvbiografi, at så længe ingen spurgte ham derom, vidste han, hvad tid er, men når han blev spurgt, forvirredes han. Situationen er velkendt for mange. I forelæsningsrækken vil problemet om tidens karakter blive belyst filosofisk, eksistentielt, teologisk, antropologisk og naturvidenskabeligt. Buddhismen er en af de ældste religioner i verden. Den har haft stor betydning i religionshistorien og er i samtiden blevet en moderne tradition med indflydelse også udenfor den organiserede religion. Forelæsningsrækken fortæller religionens historie i de forskellige kulturer, den har vandret til: Indien, Tibet, Thailand, Kina, Japan, Østasien og Vesten. De enkelte forelæsninger går desuden dybere i forskellige, centrale buddhistiske temaer såsom meditation, socialt engagement, død og modernitet. Forelæserne har hver bidraget til forskning i og formidling af buddhismens mangesidige univers. 18/01: Tiden i filosofisk belysning. Peter Øhrstrøm, professor i informationsvidenskab samt tilknyttet anvendt filosofi, Aalborg Universitet 25/01: Tiden i eksistentiel belysning. Casper Løwenstein, ph.d.-studerende i teologi, Københavns Universitet 01/02: Tiden i teologisk belysning. Anders-Christian Lund Jacobsen, professor MSO i systematisk teologi, Aarhus Universitet 08/02: Tiden i antropologisk belysning. Anne Line Dalsgaard, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 15/02: Tiden i naturvidenskabelig belysning. Benny Lautrup, professor i teoretisk fysik, Niels Bohr Institutet 19/01: Buddha, dharma og sangha. Erik Meier Carlsen, cand.mag. i religionsvidenskab og journalist 26/01: Religionsmøde og vandring mod øst. Mikael Aktor, lektor i religionsvidenskab, Syddansk Universitet 02/02: Tinder og tantra i Tibet. Anne Buchardi, cand.mag. i antropologi, Københavns Universitet 09/02: Meditation, mindfulness og moderniteten. Martijn van Beek, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 16/02: Den tibetanske Dødebog. Erik Meier Carlsen, cand.mag. i religionsvidenskab og journalist ”Pausen står i relation til tid. Moderne tid startede med munken Benedikts tidebønner. Mens pausen i teologisk forstand har eksisteret siden skabelsen, nemlig med den syvende dag, hviledagen.” Peter Lodberg Lektor i teologi, Aarhus Universitet 10 minutters stilhed. En rigtig lang frokostpause. En lørdag uden planer. Så skal der lades op, og energien skal genfindes. Man skal have en pause. Men hvorfor skal der egentlig pauser til, og hvordan holder man en pause, som ikke bare etablerer en anden form for planlægningspres? Forelæsningerne sætter fokus på et ubemærket element i arbejdslivet og livet som sådan. Pausen. Den er nødvendig og et værdifuldt eksil i en online, larmende og kompleks hverdag med kalendere, som kan være presset til bristepunktet. Stilheden og pausen er redskaber til at opnå ro, fordybelse og eftertanke, som giver fornyet energi, koncentration og virkelyst, og som hjælper til at prioritere og træffe de rigtige valg. 20/01: Pausen som opvågning. Niels Viggo Hansen, filosof med fokus på meditation og gruppedynamik, Aarhus Universitet 27/01: Pausen i filosofien. Kasper Lysemose, postdoc i filosofi, Aarhus Universitet 03/02: Pausens religiøse dimensioner. Peter Lodberg, lektor i teologi, Aarhus Universitet 10/02: Pausen og arbejdet. Charlotte Ann Gadegaard, ph.d. i psykologi, Aarhus Universitet 17/02: Pausen og idræt. Peter Krustrup, professor MSO i idræt, Københavns Universitet 24/02: Pausen og læring. Ole Lauridsen, lektor i læring, Aarhus Universitet Etiske teorier Holdnummer: 1612-038 Dato: 31/1, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Aarhus Universitet Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Hvorfor skal jeg gøre, hvad moralen siger? Dagen præsenterer de fremtrædende etiske teorier: pligtetik, nytteetikcommon sense-etik, dydsetik, omsorgsetik og eksistensetik. Der tages udgangspunkt i moral og etik samt de forskellige værdibegreber. Desuden præsenteres etisk relativisme og etisk subjektivisme. Teorierne bliver løbende illustreret med cases, udvalgte etiske spørgsmål og aktuelle etiske debatemner. Anbefalet baggrundslæsning (forudsættes ikke) er Jørgen Husteds bog ’Etiske teorier’ (Hans Reitzels Forlag). religion og filosofi Nordisk mytologi 39 Holdnummer: 1612-098 Guds ord – i Toraen, Bibelen og Koranen Det filosofiske blik. Europæiske mestertænkere Dato: 7/2, 1 søndag Holdnummer: 1612-194 Holdnummer: 1612-196 Dato: 29/2, 3 mandage Dato: 12/3, 1 lørdag Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Tid: 10.00-14.00 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Karen Bek-Pedersen, ph.d. i religionsvidenskab og ekstern lektor på Syddansk Universitet Hvad troede danskerne egentlig på, før hvide krist kom til Norden? Hvilke forestillinger havde man om verden, livet og døden? Og hvordan ved vi i dag noget om disse forestillinger? Hør om nordisk førkristen mytologi og om de religiøse trosforestillinger, der ligger bag myterne. Her kan du få et indblik i, hvilke kilder vi har til rådighed, hvad disse kan fortælle os og – ikke mindst – hvad de ikke kan fortælle os, samt et overblik over nogle af de bedst kendte figurer fra nordisk mytologi. Dagen vil desuden rokke lidt ved de populære forestillinger, vi har om for eksempel Odin, Thor og Freyia, fordi disse forestillinger ikke svarer til, hvad den nyeste forskning i nordisk mytologi egentlig viser. Vidste du, at religionerne jødedom, kristendom og islam har mange ligheder? Der er én gud og en række hellige personer, hvor af nogle fremtræder i alle religionerne. De har alle ét grundlæggende helligskrift, der henholdsvis hedder Toraen, Det Nye Testamente og Koranen. Fællestrækkene er til at få øje på. I denne forelæsningsrække kommer du nærmere på de tre helligskrifter. Hvor og hvordan er disse skrifter opstået? Hvilken betydning har de haft for religionen, og hvilken rolle spiller de i dag? De tre store religioner har alle deres udspring i Mellemøsten. Den jødiske bog, Toraen, er oprindeligt skrevet på hebraisk og indeholder de fem Mosebøger og 613 bud. Den kristne hovedtekst, Det ny Testamente, består af fem historiske tekster om Jesu liv og kristendommens udbredelse samt et stort antal breve. Den muslimske primærtekst, Koranen, er den seneste af de tre og indeholder ærkeenglen Gabriels åbenbaring til Muhammed. Bliv klogere på de helligtekster, som gennem historien har været definerende for milliarder af menneskers liv. 29/02: Toraen. Søren Holst, lektor i bibelsk eksegese, Københavns Universitet 07/03: Det Nye Testamente. Anders Klostergaard Petersen, professor MSO i religionsvidenskab, Aarhus Universitet 14/03: Koranen. Thomas Hoffmann, professor MSO i koranstudier, Københavns Universitet Underviser: Ole Thyssen, professor i filosofi, Copenhagen Business School Den europæiske filosofi er fundamentet for vores måde at forstå verden på og det vel nok vigtigste europæiske bidrag til civilisationernes udvikling. Det hele begyndte med antikkens græske tænkere, der åbnede for en helt ny måde at opfatte omverdenen på. De kristne tænkere i middelalderen videreførte traditionen i religiøs udformning, mens oplysningstiden gjorde op med det religiøse og tilstræbte en tilbagevenden til den oprindelige filosofi med fokus på fornuften. Den moderne filosofi har været præget af den antikke og rationelle tænkning, men også i dag findes der religiøse tænkere. Kom med til en dag båret af de udødelige tanker fra filosofiens mestre Aristoteles, Augustin, Kant, Sartre og mange flere. Forelæsningen bygger på bogen ’Det filosofiske blik’ (Informations Forlag). 40 religion og filosofi Det Nye Testamente Eksistentiel filosofi Holdnummer: 1612-195 Michel Foucault og hans betydning i dag Dato: 29/3, 5 tirsdage Holdnummer: 1612-200 Dato: 29/3, 5 tirsdage, ingen undervisning 12/4 Tid: 17.30-19.15 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Troels Engberg-Pedersen, professor i teologi, Københavns Universitet De fleste danskere har en nogenlunde forståelse af kristendommens grundpiller. Vi blev undervist i kristendommen i folkeskolen, og samfundet overleverer dens værdier, så vi har ikke kunnet undgå at beskæftige os med den. Men hvor godt kender du egentlig den filosofi og teologi, der ligger bag den kristne tankegang? Bibelen er et komplekst værk, som er blevet læst, genlæst og nyfortolket af generationer af teologer med store konsekvenser for os alle. Den har været lærebog, støtteskrift og samfundsindretter gennem årtusinder af vestlig kulturhistorie og er derfor måske det vigtigste litterære og religiøse værk de sidste 2000 år. Dette forår giver vi dig mulighed for at dykke helt ned i Bibelen og føje forskningsmæssig indsigt til umiddelbar forståelse, når vi stiller skarpt på Det Nye Testamente. Professor i Ny Testamente Troels Engberg-Pedersen gennemgår Det Nye Testamentes vigtigste og mest slående tekster. NB: Det anbefales at læse de pågældende afsnit af Bibelen før forelæsningen. Læs til første gang det korte og spændende Markusevangelium. Til de følgende gange vil der blive udleveret ’læsehjælp’. 29/03: Markusevangeliet – det første evangelium 05/04: Paulus – 1. Thessalonikerbrev og Filipperbrevet 12/04: Paulus – Galaterbrevet 19/04: Johannesevangeliet – det sidste evangelium? 26/04: Johannes’ Åbenbaring – apokalyptik og politik. Dato: 29/3, 5 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Tilrettelægger: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie og master i humanistisk sundhedsvidenskab Den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucault er anerkendt som en af vor tids mest betydningsfulde tænkere. Hans omfangsrige forfatterskab kredser omkring spørgsmålet om, hvad mennesket er. Dette spørgsmål undersøger Foucault gennem analyser af vores forskellige videnskaber og samfundsinstitutioner og af temaer som døden, livet, friheden, sygdommen, galskaben, fornuften, seksualiteten og begæret. Foucaults analyser har haft en enorm indflydelse. Han er ikke alene uomgængelig inden for kultur- og samfundsvidenskaberne, men har også påvirket sundhedsvidenskaberne. Denne forelæsningsrække samler en række danske forskere, der har indsigt i forfatterskabets betydning inden for de mest iøjefaldende fagområder. Hvad skrev Foucault selv om disse områder, og hvilken relevans har han i dag? 29/03: Idéhistorie og filosofi. Nicolai Von Eggers Mariegaard, ph.d.-studerende i idéhistorie, Aarhus Universitet 05/04: Psykologi. Mads Bank, psykolog, ph.d., Københavns Universitet 12/04: Sundhed og terapi. Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie og master i humanistisk sundhedsvidenskab, ph.d i psykologi 19/04: Pædagogik. Jens Erik Kristensen, lektor i pædagogik og idéhistorie, Aarhus Universitet 26/04: Samfund og politik. Lars Thorup Larsen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet Holdnummer: 1612-197 Tid: 19.30-21.15 Pris: 530 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie, master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d i psykologi Den eksistentielle filosofi og fænomenologi har været en af de dominerende filosofiske retninger inden for de sidste 150 år. Dette skyldes bl.a., at det moderne menneske bliver nødt til at forholde sig til sig selv og til det uvisse i tilværelsen. Derfor har en del af filosofien også sat sig for at spørge til menneskets konkrete eksistens og oplevelse af virkeligheden. Hvad er meningen med livet, og hvilken betydning har uvisheden, døden, valget og friheden? Forelæsningsrækken tager deltagerne med på en rejse gennem den eksistentielle filosofis og fænomenologis landskab i selskab med Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Karl Jaspers, Albert Camus, Martin Heidegger, JeanPaul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Martin Buber og Emmanuel Levinas. ”Da jeg første gang læste Foucaults ’Overvågning og straf ’, fik jeg øjnene op for, at selv hvordan eleverne sidder på stolen i et klasselokale, er et resultat af en disciplinær ‘mennesketeknik’.” Lars Thorup Larsen Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 41 religion og filosofi Bogudsalg lørdag 6/2 Helgener i senmiddelalderen og reformationen Holdnummer: 1612-198 Dato: 30/3, 5 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Brian Patrick McGuire, professor emeritus i historie, Roskilde Universitet Middelalderens sidste århundreder skabte kun få helgener, idet helgenkåringsprocessen blev meget politisk. Alligevel nåede markante skikkelser som Birgitta af Vadstena og hendes datter Katarina igennem nåleøjet og blev dyrket både i Skandinavien og i det øvrige Europa. Vi vil se, hvordan middelalderens kirke udvalgte helgenskikkelser, og vi vil følge udviklingen ind i 1500-tallet. Var Luther en helgen, selvom han prøvede på at afskaffe helgener? Hvordan blev Teresa først anklaget af inkvisitionen og senere ophøjet til helgen? Gå på opdagelse i en bunke nye og gamle titler, når Aarhus Universitetsforlag holder bogudsalg lørdag den 6/2. Som deltager på Folkeuniversitetet har du mulighed for at købe alle nyheder, bestsellere og de store værker med 30-50 % rabat. 30/03: Katarina af Vadstena (1333-81) – Birgittas datter og Vadstenas første abbedisse 06/04: Katerina af Siena (1347-80) – pavernes kritiker og dominikanerordens heltinde 13/04: Bernardino af Siena (1380-1444) – samfundsrevseren og reformator 20/04: Martin Luther (1483-1546) – var reformatoren en helgen? 27/04: Teresa af Avila (1515-82) – en kvinde der sejrede over inkvisitionen Få fx tilbud på bøgerne: Danmarks truede arter af Peter Wind og Rasmus Ejrnæs Byens grønne struktur af Lars Kjærulf Petersen (red.) Klimatilpasning af Anja Skovborg Hansen (red.) Stoikernes livsvisdom i antikken og i dag Holdnummer: 1612-199 Danmarks truede arter Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig i sit forskningsarbejde blandt andet med analyser af arealanvendelse, herunder udbredelsen og sammensætningen af byens blå og grønne områder. RASMUS EJRNÆS er biolog og seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Uni- Pris: 350 kr., studerende 210 kr. versitet. Han er en af landets førende eksperter i biodiversitet og er bl.a. medforfatter på første bind i Miljøbiblioteket om Danmarks truede arter. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Miljøbiblioteket udgives i et samarbejde mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Aarhus Universitetsforlag. ANNE JENSEN er miljøsociolog og seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus med transport, bæredygtig byudvikling og klimatilpasning og fokuserer i den forbindelse især på forholdet mellem planlægning og Mange dyre-, svampe- og plantearter er i fare for at forsvinde fra den danske natur. I Serien formidler vigtig viden om naturen og Danmark har eksperter vurderet arternes risiko for at uddø – kaldet en rødlistevurdering – i perioden 2003-2010. Resultatet er kvaliteter, samfundets interesse heri og præsenteret i Danmarks truede arter. hvorfor det overhovedet er vigtigt at forske Rødlistevurderingen viser, at det især er de i miljøforhold. Bøgerne i serien beskriver kræsne arter, der er truede – arter som stiller bredt appellerende fænomener i naturen krav til levested eller fødekilde. Bogen præ- og fortæller om forskernes arbejde med at senterer resultatet af rødlistevurderingen og undersøge og løse miljøproblemer. giver eksempler på udvalgte arters levevis Institut for Naturfagsdidaktik og leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns Universitet. Han underviser biologi studerende i videnskabsteori og forsker Miljøbiblioteket udgives i et samarbejde og levested. Fokus rettes mod nogle af de mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og levesteder, der huser eller har huset mange Energi og Aarhus Universitetsforlag. af de truede arter. Disse levesteder forringes i videnskabens selv som et økosystem eller forsvinder – og med dem de arter, der af små samfund. specifikt er knyttet hertil. ISBN SKAL TILPASSES I et kapitel gives ordet til ’naturnørderne’, eksperter på hver deres område. De fortæller om deres passion for den eller de arts- ANNE GRy HAUGlAND er ph.d. i grupper, de har kastet sig over, og hvilke litteratur og postdoc ved Institut for glæder de har ved at studere arter i dybden. Et andet kapitel fortæller om værdien af de befinder sig i krydsfeltet mellem kunst truede arter, for hvorfor egentlig bruge alt og videnskab. Miljøbiblioteket Naturfagsdidaktik, Københavns Uni versitet. Hendes forskningsområde det krudt på arter, som åbenbart ikke kan klare sig selv? Bogen slutter med et kik i krystalkuglen. I lyset af vores viden om de truede arter ISBN 978-87-7934-714-4 9 788779 347144 vurderes det, hvordan udviklingen i den danske artsdiversitet vil være fremover, og hvad der skal til for at ændre kursen. Aarhus Universitetsforlag a 3 LARS KJERULF PETERSEN er seniorforsker i miljøsociologi og har været det siden 2004, først på Danmarks Miljøundersøgelser, nu på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Uni- Alligevel er vi ikke gode nok til at tænke by og natur sammen. Vi ødelægger levestederne for dyr og planter, og vi prioriterer en ny parke ringsplads over en gammel gårdhave. Måske lider vi under den misforståelse, at naturen kan tage vare på sig selv og ikke kræver or dentlige vækstbetingelser. I så fald er det på tide at få øjnene op for, at by og natur ikke er hinandens modsætninger – og at byen kun er værd at leve i, hvis naturen i den trives. Klimatilpasning Hvorfor og hvordan 2 Aarhus Universitetsforlag a Af Anja Skovborg Hansen (red.) ClAUS EMMECHE er lektor ved samfundet til den natur- og miljøinteresserede læser og ønsker at synliggøre naturens ISBN 978-87-7934-714-4 Miljøbiblioteket er en populærfaglig serie om natur og miljø i Danmark og Grønland. Klimatilpasning 1 ToM FENCHEl er professor emeritus 9 788779 347144 hvilke virkemidler man kan bruge for at forvalte og fremme en mangfoldig natur. Natur og miljø i bylandskabet Miljøbiblioteket værdien af økosystemtjenester og de goder, som en mangfoldig natur indebærer, samt Byens grønne struktur PETER WIND er seniorbiolog ved Institut for Bioscience Kalø, Aarhus Universitet, med speciale i dansk og europæisk botanik. Han har været ansvarlig for Den danske Rødliste gennem 20 år og arbejder med beskyttelse og formidling af den Af Lars Kjerulf Petersen (red.) MARIANNE ZANDERSEN er miljøøkonom og seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Hun forsker bl.a. i Miljøbiblioteket befolkning. ved Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet. I Byens grønne struktur. Natur og miljø i by landskabet fortæller forfatterne om den blå grønne strøm af natur, som løber gennem alle byer, store som små. I gårdhaverne griller vi om sommeren med vennerne, rundt om Søerne dyrker københavnerne motion året rundt, og i parkerne kigger vi på sommerfugle, solsorte og rhododendroner med vores børn. – Uden disse blågrønne skud af natur ville kun de fær reste af os have lyst til at tilbringe størstedelen af vores liv i byen. Universitet. Hun arbejder i sin forskning bl.a. Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie, master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d i psykologi De seneste årtier er der kommet fornyet fokus på stoicismen. Stoicismen var den dominerende filosofiske skole over en periode på 500 år i den græske og romerske antik. Stoikerne forstår filosofien som en praktisk livsform, der skal hjælpe mennesket til at opnå sindsro og livsudfoldelse i vanskelige tider. Gennem fornuftens brug kan mennesket undgå at blive styret af sine lidenskaber og af ydre forhold. Forelæsningerne gennemgår for det første den tidlige og mellemste stoicisme fra Zenon til Cicero, som peger på, at mennesket både må leve i overensstemmelse med sin indre natur og den universelle natur. Derefter gås i dybden med den sene stoicisme hos Lucius Annaeus Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius, der har et hovedfokus på den etiske livsførelse som en form for sjæleterapi. Endelig ser vi på, hvordan og hvorfor stoicismen igen er blevet populær. Af Peter Wind og Rasmus Ejrnæs Tid: 10.00-16.00 Ofte tænker vi natur og byer som to adskilte verdener. Når vi f.eks. forestiller os Køben havn, er det formentlig menneskemylderet ned ad Strøget og ikke de grønne bugtninger langs Christianshavns bastioner eller Amager Fælled, vi ser for os. Men det grønne er også en del af bybilledet og naturen ikke bare noget, vi kan vælge at opsøge langt væk i Thy. Den er lige for næsen af os midt mellem storbyens asfalt, beton og mursten og er en lige så uund værlig del af byen som butiksgader, palæer og rådhuspladser. Miljøbiblioteket er en populærfaglig serie om natur og miljø i Danmark og Grønland. Serien formidler vigtig viden om naturen og samfundet til den natur og miljøinteresse rede læser og ønsker at synliggøre naturens kvaliteter, samfundets interesse heri og hvorfor det overhovedet er vigtigt at forske i miljøforhold. Bøgerne i serien beskriver bredt appellerende fænomener i naturen og fortæller om forskernes arbejde med at undersøge og løse miljøproblemer. GREGOR LEVIN er miljøgeograf og seniorrådgiver på Institut for Miljøvidenskab, Byens grønne struktur Dato: 9/4, 1 lørdag danske biodiversitet. Spar 30-50 % RASMUS EjRNæS er seniorforsker ved Institut for Bioscience Kalø, Aarhus Universitet, med speciale i beskyttelse, genopretning og udvikling af Danmarks truede biodiversitet. Dato: 6/2, lørdag Tid: 10.30-16.00 Sted: Aarhus Universitet, Campus Emdrup, bygning D, i forbindelse med Folkeuniversitetets forelæsninger versitet i Roskilde. Han har i flere forskningsprojekter beskæftiget sig med byens natur og landskab, herunder hvordan byboerne forholder sig til naturen, hvordan den indgår i deres liv, og hvordan folk på forskellig måde former naturen og landskabet. Derudover beskæftiger han sig bl.a. med affaldshåndtering, husholdningers forbrug og egenproduktion af energi (f.eks. med solceller eller brændeovne) samt mediernes dækning af klima og miljø. Lars Kjerulf Petersen bor selv i København, hvor han gerne opsøger byens forskellige blå og grønne områder. Arkæologi og historie I vikingetiden tog vikingerne på togt, i middelalderen opfandt man trykkepressen, og inden for de seneste 100 års historie har verden oplevet to ødelæggende verdenskrige. Brug historien til at sætte dit liv i perspektiv. arkæologi og historie Fascisme i Danmark og Europa Østrig 1918-1955 Holdnummer: 1522-075 Pomp, pragt og magt – konge og adel 1450-1900 Dato: 28/10, 4 dage Holdnummer: 1522-072 Dato: 14/11, 1 lørdag Tid: 17.30-19.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 OBS: Første undervisningsgang er ikke en tirsdag, men onsdag den 28/10 Det 20. århundrede var på mange måder de politiske ideologiers tid. I mellemkrigstiden i 1930’erne slog en helt særlig ideologi hurtigt og omsiggribende igennem i Europa. Fascismen blomstrede på ekstremt kort tid op og blev statsideologi i nogle af vores kontinents største lande, og det fik voldsomme konsekvenser. Men hvad er fascisme egentlig for en størrelse? Hvilket tankegods ligger der gemt bag de forskellige historiske bevægelser, og hvorfor var det lige 30’erne, der blev fascismens årti? Igennem fire forelæsninger stiller vi skarpt på en af verdens mest udslagsgivende politiske ideologier. 28/10: Fascisme i Tyskland. Karl Christian Lammers, lektor emeritus i historie, Københavns Universitet 03/11: Fascisme i Italien. Flemming Larsen, forfatter og oversætter 10/11: Fascisme i Danmark. Kristina Krake, ph.d.-stipendiat i historie, Syddansk Universitet 17/11: Fascismens rødder i Europa – hvad er fascisme? Chris Holmsted Larsen, ph.d.-stipendiat i historie, Roskilde Universitet Dato: 28/10, 6 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Underviser: Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved Frederiksborgmuseet Europas monarker og adelige fremstår i dag som pynt uden egentlig magt. Men i flere århundreder er det konger og aristokrater, der svinger taktstokken og afgør kontinentets skæbne. Mod samfundets mægtigste rejser sig imidlertid folkelige krav om demokrati og frihed, og den gamle elite taber efterhånden sin privilegerede status. Adelen mister jord og velstand, kongen magten og hovedet. Tilbage står i dag deres pragtfulde paladser og slotte, der vidner om enorm magt og selviscenesættelse. Bliv taget med på en rejse fra renæssancefyrstehuse over enevoldskonger til guillotinen i Paris. Vietnamkrigen 1945-1975 Holdnummer: 1522-071 Dage der forandrede verden Holdnummer: 1522-073 Dato: 28/10, 7 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står helt centralt i vores bevidsthed. Dage, som fik enorme politiske, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, og som fik afgørende betydning for generationer af menneskers liv. Kom med til syv forelæsninger, der sætter fokus på syv af de mest betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne? 28/10: Mordet i Sarajevo, 28. juni 1914. Henrik Jensen, lektor i historie, Roskilde Universitet 04/11: Black Tuesday, 24. oktober 1929. Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt i amerikansk historie, Syddansk Universitet 11/11: Atombomben over Hiroshima, 6. august 1945. Martin Amitsbøll Husted, cand.mag. i historie og samfundsfag 18/11: Mordet på John F. Kennedy, 22. november 1963. Poul Villaume, professor i historie, Københavns Universitet 25/11: Berlinmurens fald, 9. november 1989. Moritz Schramm, lektor i tysk, Syddansk Universitet 02/12: Nelson Mandelas løsladelse, 11. februar 1990. Hans Erik Stolten, ekstern lektor, Københavns Universitet 09/12: Angrebet på World Trade Center, 11. september 2001. Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier, Syddansk Universitet Dato: 1/11, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Niels Bjerre-Poulsen, lektor i historie, Syddansk Universitet Vietnamkrigen startede som en krig for national selvstændighed men udviklede sig til tre årtiers ideologisk og militær styrkeprøve mellem verdens førende magter. Krigen gjorde Indokina til Den Kolde Krigs vigtigste slagmark. Mange lande blev direkte involveret i Vietnamkrigen, og endnu flere kom til at mærke konsekvenserne af den. I det meste af den vestlige verden delte den de politiske vande og blev en katalysator for ungdomsoprør og kulturelt opbrud – ikke mindst fordi tv bragte krigens billeder ind i folks dagligstuer. Med afsæt i den nyeste internationale forskning, giver denne dag et overordnet indblik i krigen og stiller skarpt på de politiske og strategiske overvejelser fra de indblandede stormagter. Forløbet tager afsæt i bogen ’Vietnamkrigen. En International Historie 1945-1975’ (Gyldendal). 43 Holdnummer: 1522-070 Tid: 10.00-16.00 Pris: 390 kr., studerende 250 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand. mag. i historie Afslutningen på Første Verdenskrig og den efterfølgende fredsaftale i Paris i 1919 fører til opløsningen af Østrig-Ungarn. Efterfølgende vokser den nye stat Østrig frem. Mellemkrigstiden er en hård tid for den nye stat, som oplever nød, inflation og borgerkrig. Disse trængsler kulminerer i 1938, hvor Østrig bliver annekteret af Hitlers Tyskland. Efter Anden Verdenskrig fortsætter prøvelserne for Østrig, der ligesom Tyskland bliver opdelt i fire besættelseszoner af krigens sejrende nationer. Først i sommeren 1955 trækker besættelsesmagterne endelig deres tropper tilbage, og Østrig får sin fulde suverænitet. Bayeuxtapetet, Westminster Abbey og kong Edvard Bekenderen Holdnummer: 1522-068 Dato: 21/11, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Undervisere: Lise Gjedssø Bertelsen, ph.d. i forhistorisk arkæologi, Uppsala Universitet. Brian Patrick McGuire, professor emeritus i historie, Roskilde Universitet Det er 950 år siden Apostlen Sankt Peters Kirke, som vi kalder Westminster Abbey, blev indviet. Bygherren var den sidste angelsaksiske konge, Edvard Bekenderen. Dette ses på Bayeuxtapetet, hvor de normannere, der i 1066 slog angelsakserne, mindedes Edvard og hans kirke. Vi vil præsentere tapetet og kirken samt helgenbiografier om Edvard for at vise, hvordan han blev mindet og brugt af Englands erobrere. Vi er vidner til et kulturmøde, hvor politik, byggekunst, propaganda og helgenkult mødtes. På denne måde vil vi se, hvordan den europæiske middelalder skabte fortællinger, der lever videre i vor tid. 44 arkæologi og historie Kærlighed og terror i Stalins Moskva Struensee – lykkeridder eller oplysningsgeni? Adel siden 1849 Holdnummer: 1522-083 Holdnummer: 1612-082 Holdnummer: 1522-067 Dato: 14/12, 1 mandag Dato: 25/1, 6 mandage Tid: 17.30-21.30 Tid: 17.30-19.15 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Dato: 7/12, 1 mandag Tid: 17.30-19.15 Pris: 150 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Asser Amdisen, cand.mag. i historie Underviser: Morten Møller, cand.mag. i historie, forskningsstipendient, Det Kongelige Bibliotek I april 1772 henrettedes Johann Friedrich Struensee (1737-1772) på Østerfælled i København. Ved hans død endte en kort og intensiv periode i Danmarks historie, hvor en ung idealist pludselig havde næsten enevældig magt over det dansk-norske kongerige. Få indblik i Struensees liv, og det samfund han var en del af. Var Struensee lykkejæger eller oplysningsfilosof? Og hvor forelskede var Struensee og Caroline Mathilde egentligt? I moderne film og bøger fremstilles Struensee positivt, i modsætning til ældre historikeres mere lunkne forhold til ham. Få et mere nuanceret, men ikke mindre underholdende, billede af lægen, der blev statsmand. Med grundloven i 1849 mistede den danske adel sine forrettigheder, og Lensafløsningen i 1919 betød, at de danske godser mistede den helt centrale økonomiske, politiske, sociale og kulturelle rolle, som de hidtil havde indtaget i danmarkshistorien. Ikke desto mindre har vi i 2015 fortsat en adelsstand i Danmark. Med udgangspunkt i den nye udgivelse ’ADEL – den danske adel siden 1849’ (Gads Forlag) fortælles historien om den danske adel før og nu. Dansk kolonihistorie fra Vestindien til Indien 25/01: Aristokrati og demokrati i 1800-tallets Danmark. Jeppe Nevers, lektor i historie, Syddansk Universitet 01/02: Adel og velgørenhed. Birgitte Possing, forfatter og professor, dr.phil., Rigsarkivet 08/02: Adel, status og symbol. Maria Groth Rasmussen, redaktionssekretær, Danmarks Adels Aarbog 15/02: Lensafløsningen 1919-1930. Ditlev Tamm, professor i retshistorie, Københavns Universitet 22/02: Adelen som godsejere fra 1849 til nu. Carsten Porskrog Rasmussen, overinspektør, Sønderborg Slot 29/02: Adel i dag. Anna von Lowzow, instruktør, Nordisk Film Sovjetunionen 1937: Danske Ellen og norske Adam bliver gift i Moskva, mens hundredetusinder af mennesker henrettes. Få indblik i de to skandinavers livsfarlige rejse ind i hjertet af 30’ernes Sovjetunionen. Det er en forelæsning om politisk radikalisering, dobbeltbundede kufferter, unge menneskers bratte død, forelskelse og et Europa på randen af krig. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Ellen og Adam – en fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva’ (Gyldendal) som blev Årets Historiske Bog 2014. Holdnummer: 1522-287 Dato: 18/1, 6 mandage Tid: 17.30-19.15 Fortidens slagmarker Holdnummer: 1522-066 Dato: 8/12, 1 tirsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Underviser: Jeanette Varberg, arkæolog, museumsinspektør, Moesgaard Museum Er krig overhovedet godt for noget? Hvornår begyndte menneskeheden at kæmpe mod hinanden – og hvorfor ser vi lige pludselig krigeren træde frem på verdenshistoriens scene? Vikingerne kom ikke ud af ingenting. Mange tusinde år med vold og krige gik forud for de berømte vikingekrigere. I jorden under vores fødder har arkæologerne fundet spor efter voldsomme krige, som rullede ind over Danmark for flere tusinde år siden. Hør om krig og ufred fra stenalderen og frem til vikingetiden med udgangspunkt i Danmark, men med udblik til hele verden – og oplev 6500 års glemt historie blive rekonstrueret gennem arkæologiske spor baseret på Jeanette Varbergs prisbelønnede bog ’Fortidens Slagmarker’ (Gyldendal). Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale D166, Tuborgvej 164 Fra Vestindien i vest over Afrika i Syd og Grønland i nord til Indien i øst – engang strakte Danmarks besiddelser som koloniherre over det meste af verden. Alligevel er vores fortid som kolonimagt ikke noget, vi taler så meget om, hverken som stormagtstid eller skamplet. Og ikke mange ved, hvad der egentlig er op og ned i Danmarks forhold til vores kolonier. Men det forhold er ved at ændre sig. En ny bølge af dansk forskning sætter spot på, hvad fortiden som kolonimagt egentlig er for én. 18/01: Tranquebar – etableringen af dansk kolonialisme. Esther Fihl, professor MSO og forskningsfaglig leder af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ 25/01: Grønland – Danmarks sidste koloni? Lars Jensen, lektor i historie, Roskilde Universitet 01/02: Guldkysten – Danmark og slavehandlen. Nathalia Brichet, post.doc. i historie, Københavns Universitet 08/02: Norge – forpagtet koloni eller tvillingerige? Rasmus Glenthøj, adjunkt i historie, Syddansk Universitet 15/02: Vestindien – før og efter 1917. Astrid Nonbo Andersen, post.doc. i erindringspolitik, Dansk Institut for Internationale Studier 22/02: Danmarks koloniarv i dag – undskyldninger og erstatninger. Astrid Nonbo Andersen, post.doc. i erindringspolitik, Dansk Institut for Internationale Studier arkæologi og historie 45 Verdens historie – historien om verden Preussen og Frederik den Store En rejse i billeder gennem den nordiske bronzealder Holdnummer: 1612-022 Holdnummer: 1612-021 Holdnummer: 1612-020 Dato: 19/1, 10 tirsdage (Ingen undervisning 22/3) Dato: 30/1, 1 lørdag Dato: 15/3, 1 tirsdag Tid: 17.30-19.15 Tid: 10.00-16.00 Tid: 17.30-21.30 Pris: 390 kr., studerende 250 kr. Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand. mag. i historie Underviser: Flemming Kaul, museumsinspektør, dr. phil., Nationalmuseet Den preussiske stat blev afskaffet i 1947 men var igennem flere århundreder kendt for at sætte den europæiske dagsorden. Både militært og inden for kunst, oplysning, tolerance og forvaltning. I løbet af denne weekendforelæsning tager vi på en rejse tilbage til den hedengangne stat med interessante detaljer om alt fra Preussens komplicerede geografi og opsigtsvækkende perioder til vigtige hændelser og de største personligheder. Nordens bronzealder er kendetegnet ved en forunderlig rig billedverden. Fra Niedersachsen i syd til Finmark i nord blev der for omkring 3000 år siden skabt mængder af billeder af skibe, mennesker og heste. På en rejse gennem storslåede nordnorske kystlandskaber følger vi de nordligste spor efter bronzealderens bønder. Pris: 990 kr., studerende 710 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Verdenshistorien handler om kulturmøder. Gennem mødet med andre stammer, folkeslag, stater og imperier har vi udviklet os. Civilisationer er i en evig vekslen opstået, vokset og har domineret deres naboer eller endda hele verdensdele. Sejrherrerne skriver for det meste historien, og det er eftertidens opgave at udlægge den på bedste vis. Forelæsningsrækken vil tage dig med på en rejse til historiens civilisationer. 19/01: De ekspanderende civilisationer – Hellas, Persien og Romerriget. Peter Fibiger Bang, lektor i historie, Københavns Universitet 26/01: Europa i Middelalderen. Kasper Holdgaard Andersen, ekstern lektor i historie, Aarhus Universitet 02/02: Det gamle Egypten. Louise Alkjær, egyptolog 09/02: De præcolumbianske civilisationer. Jesper Nielsen, lektor i indianske sprog og kulturer, Københavns Universitet 16/02: Kinesiske stormagter (på letforståeligt engelsk). Andreas Steen, lektor i kinesiske studier, Aarhus Universitet 23/02: Muslimske imperier (på letforståeligt engelsk). Mark Sedgwick, professor i arabisk og islamstudier, Aarhus Universitet 01/03: Opdagelser og kolonisering. Ole Høiris, docent i antropologi, Aarhus Universitet 08/03: Revolutionernes århundreder. Bertel Nygaard, lektor i historie, Aarhus Universitet 15/03: Det korte 20. århundrede – verdenskrige, ideologier og kold krig. Niels Wium Olesen, lektor i historie, Aarhus Universitet 29/03: Verden i morgen. Peter Fibiger Bang, lektor i historie, Københavns Universitet Stormagtsspillet og kampen om magten gennem 500 år Holdnummer: 1612-220 Dato: 27-28/2, 1 weekend Hitler og Stalin Holdnummer: 1612-023 Dato: 31/1, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Martin Cleemann Rasmussen, ekstern lektor i russisk og historie, Hærens Officersskole Hitler og Stalin stod i spidsen for to totalitære regimer og mødtes som feltherrer i krigen på Østfronten fra 1941-1945. Denne dag stiller vi skarpt på de to diktatorer, deres vej til magten, og hvordan de med hård hånd styrede deres lande igennem Anden Verdenskrig. Hvad var det for en krig, som de to totalitære regimer førte? Og hvordan skildres krigen i Rusland og Tyskland den dag i dag? Tid: 10.00-16.00 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Underviser: Martin Amitsbøll Husted, adjunkt, cand.mag. i historie og samfundsfag Historien er præget af stormagternes ambitioner – deres indbyrdes konkurrence, intriger og ødelæggende krige. Konger og kejsere, præsidenter og statsmænd har mistet alt. Mens andre har vundet sejren og ændret verden. For altid. Hør om de historiske faktorer, der er afgørende for stormagternes storhed og fald. Hvordan så verden ud på det givne tidspunkt? Og hvilke magtbalancer skulle udfordres, og hvilke skulle forsvares? Hør om 500 års magtpolitisk historie. 46 arkæologi og historie Hvad enhver dansker bør vide om Danmarks historie Bag om Den Amerikanske Borgerkrig Danmarks historie Holdnummer: 1612-221 Holdnummer: 1612-218 Dato: 4/4, 7 mandage Dato: 12/3, 1 lørdag Dato: 30/3, 4 onsdage Tid: 10.00-16.00 Tid: 19.45-21.30 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie og oberstløjtnant Få styr på milepælene og de lange linjer i Danmarks historie og indblik i, hvorfor landet ser ud, som det gør. Det kan synes risikabelt at opstille en kanon for Danmarks historie, men nogle udviklinger, begivenheder og personer står alligevel helt centrale for forståelsen af det Danmark, vi kender. Dagen starter, hvor Harald Blåtand bød, at de store sten skulle sættes og hugges i Jelling og opruller dernæst Kalmarunionen, reformationen, svenskekrigene, enevælden, oplysningstiden med Frederiksstadens tilblivelse, landboreformerne, Grundloven og 1800-tallets transformering af riget til nationalstat. Christian 4. Holdnummer: 1612-219 Dato: 12-13/3, 1 weekend Tid: Se nedenfor Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til Frederiksborg Slot er ikke inkluderet i prisen Sted: 12/3: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164. 13/3: Mødested: Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød, ved det store springvand Få konger står så stærkt i vores bevidsthed som Christian 4. Vi elsker ham for hans livsappetit, drages af hans dramatiske liv og regeringstid, og bl.a. Frederiksborg, Rosenborg og Rundetårn står som en umistelig del af dansk identitet. Fascinerende ved ham er samtidig, at han i nogen sammenhænge er næsten moderne i sin indstilling og tænkemåde, fx omkring politisk rationalitet. Hertil kommer, at Christian 4.’s regeringstid er skelsættende i Danmarks udenrigspolitiske historie. Indtil Trediveårskrigen kunne kongen agere i europæisk politik på egne præmisser. Christian 4. efterlod sig et rige, der måtte tilpasse sig, og hvis sikkerhed var afhængig af tilknytningen til stærkere magter. Efter 1648 var Danmark ikke længere en magt af første rang. 12/03: 10.00-16.00: Forelæsning om Christian 4. Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved Frederiksborgmuseet 13/03: 12.00-13.45: Rundvisning på Frederiksborg Slot. Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved Frederiksborgmuseet Den Amerikanske Borgerkrig er den mest skelsættende begivenhed i USA’s historie. Krigen mellem industristaterne i nord og slavestaterne i syd trækker fortsat tydelige spor på begge sider af Atlanten. Flere mennesker mistede livet i Den Amerikanske Borgerkrig end i alle USAs andre krige tilsammen, og helt frem til slutningen af konflikten var der en reel risiko for, at nationen ville blive delt i to. Mere end 1.000 danske udvandrere fra alle Danmarks landsdele deltog i borgerkrigen og har i breve, dagbøger og avisartikler beskrevet deres oplevelser på og uden for slagmarken. Hør om borgerkrigens rædsler og facts, om danskere i krig for Lincoln, om racekonflikterne og om borgerkrigens store aftryk på litteratur, kunst og kultur. 30/03: Indblik i Den Amerikanske Borgerkrig. Anders Bo Rasmussen, adjunkt i amerikanske studier, Syddansk Universitet 06/04: Den Amerikanske Borgerkrig i litteraturen. Clara Juncker, lektor i amerikansk litteratur og kultur, Syddansk Universitet 13/04: Racekonflikter i Den Amerikanske Borgerkrig. Jørn Brøndal, lektor i historie, Syddansk Universitet 20/04: Danskere i krig for Lincoln. Anders Bo Rasmussen, adjunkt i amerikanske studier, Syddansk Universitet Holdnummer: 1612-217 Tid: 17.30-19.15 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra himlen i Estland i 1219 – men hvordan er det nu med resten? Få svarene her: 1000 års danmarkshistorie koncentreret i én skarp forelæsningsrække. Forstå, hvordan og hvorfor Danmark ser ud, som det gør, på rejsen op gennem vikingetiden, middelalderen, enevælden og frem til nutidens folkestyre i selskab med syv fortællelystne historieforskere. 04/04: Vikingetiden. Poul Baltzer Heide, museumsinspektør, Øhavsmuseet 11/04: Middelalderen. Kasper Holdgaard Andersen, ekstern lektor i historie, Aarhus Universitet 18/04: Renæssancen. Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved Frederiksborgmuseet 25/04: Enevældens Danmark 16601848. Michael Bregnsbo, lektor i historie, Syddansk Universitet 02/05: 1800-tallet: Kampen om det moderne Danmark. Bertel Nygaard, lektor i historie, Aarhus Universitet 09/05: Fra krig til krise til krig. Niels Wium Olesen, lektor i historie, Aarhus Universitet 23/05: Åbning mod vest – Danmark efter 1945. Rasmus Rosenørn, museumsinspektør, Danmarks Rockmuseum ”En bondepige tager ledelsen over en hær og redder sit land. Det lyder som et eventyr, men det er faktisk sket i 1400-tallet. Jeanne d’Arc er et mirakel, som ingen historiker kan bortforklare.” Brian Patrick McGuire Professor i middelalderhistorie, Roskilde Universitet arkæologi og historie Enevældens København Holdnummer: 1612-216 D.G. Monrad – 1800-tallets store politiker Dato: 4/4, 7 mandage Holdnummer: 1612-222 Dato: 6-9/6, 4 gange Generaler til alle tider Tid: 19.45-21.30 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Hver tid har sine krige og hver krig sine helte. I krigen sættes tidens normer, teknologi og idealer på spidsen, når vi i praksis viser, hvad der er værd at kæmpe for. I tidens ledere finder vi tegnene på, hvad der skal til for at lykkes i den givne tids samfund. Derfor bliver hver hærfører som et spejl på sin tid. Hos de græske krigsherrer ser vi bystatens idealer, hos Jeanne d’Arc middelalderens helgendyrkelse og hos Napoleon revolutionen som kejser. Vær med, når vi fortæller verdenshistorien gennem krigshistoriens største personligheder. 04/04: Antikken: Miltiades, Nikias og Epameinondas – amatørkrigsførelse i Grækenland 750-330 f.Kr. Adam Schwartz, lektor i græsk, latin og historie, SAXO-instituttet, Københavns Universitet 11/04: Vikingetiden: Piratkongen Harald Klak og Knud den Store, nordsøimperiets hersker. Anne Pedersen, seniorforsker, Nationalmuseet 18/04: Middelalderen: Jeanne d’Arc, den krigeriske helgen og Saladin, korsfarernes skræk. Brian Patrick McGuire, professor i middelalderhistorie, Roskilde Universitet 25/04: Renæssancen: Conditori, bystaternes lejesoldat. Martin Amitsbøll Husted, adjunkt, cand.mag. i historie og samfundsfag 02/05: 1800-tallet: Napoleon, kejserige og nationalstat. Martin Cleemann Rasmussen, ekstern lektor i russisk og historie, Hærens Officersskole 09/05: Første Verdenskrig: Haig, Joffre og Cardona – og krigen, der ændrede verden. Torsten Granov, cand.mag. i historie og rejseleder hos Cultours 23/05: Anden Verdenskrig: Rommel, Hitlers ørkenræv. Karl Christian Lammers, lektor emeritus, Københavns Universitet Dato: 10/4, 1 søndag Tid: 10.00-15.00 Pris: 300 kr., studerende 180 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand. mag. i historie og obertsløjtnant Dagen går tæt på en af de mest fascinerende og omstridte skikkelser i 1800-tallets Danmark: Ditlev Gothard Monrad, århundredets betydeligste danske politiker, der sætter dybe spor i dansk indenrigs- og udenrigspolitik, i kirken og i undervisningsvæsenet, og fremfor alt betragtes han som Junigrundlovens fader. Monrad er centrum i det politiske livs dramaer: Nationalismen, liberalismen og det uløselige helstatsproblem. I 1848 skriver han udkastet til den nye grundlov og er en nøgleperson i overgangen mellem enevælde og folkestyre. I 1863, på årets sidste dag, overtager han regeringsansvaret og bærer således hovedansvaret for Danmarks politik under krigen i 1864, der endte i en katastrofe for Danmark. Han var omstridt, men altid med agtelse. Viggo Hørup udtalte ved Monrads død: ”… han var den største liberale, vort land har frembragt … over alle den tids mænd rager et hoved frem … Monrads”. 47 Holdnummer: 1612-215 Tid: Se nedenfor Pris: 530 kr., Studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164. 9/6: Mødested Christiansborg Slotsplads ved rytterstatsuen af Frederik 7. Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand. mag. i historie og obertsløjtnant I 1660 fik Danmark en ny styreform – enevælden. Den danske enevælde var gennemgribende i alle forhold: økonomisk, socialt, militært og arkitektonisk. I alt ni konger var enevældige – nogle med talent og vilje, andre uden – men fælles var, at kongens person var det altomdrejende midpunkt for statens affærer og for samfundet. Uden kongens vilje og underskrift skete intet. Derfor var der en stadig rivalisering om at opnå kongegunst og kongeøre. Enevælden udviklede et ganske effektivt statsmaskineri, som i høj grad var fokuseret på og hjemmehørende i hovedstaden. Byen skulle være enevældens strålende og imponerende centrum, som kunne måle sig med andre europæiske byer. Med tre forelæsninger og en byvandring kommer vi rundt i enevældens København og en helt essentiel del af byens – og Danmarks historie. 06/06: 17.30-19.15: Forelæsning 07/06: 17.30-19.15: Forelæsning 08/06: 17.30-19.15: Forelæsning 09/06: 13.00-15.30: Byvandring 48 Nordiske Nätter Festival på Moesgaard Museum 13/11-15/11 Folkeuniversitetet Nordiske Nätter FREDAG 13/11 SønDAG 15/11 programoversigt programoversigt HOLDNUMMER: 1521-485 HOLDNUMMER: 1521-529 TID: 19.00-23.30 (dørene åbnes 18.30) TID: 18.00-21.30 (dørene åbnes 17.30) STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg PRIS: 175 kr. / Studerende 125 kr. PRIS: 125 kr. / Studerende 100 kr. TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk På åbningsaftenen, fredag den 13. november, går vi helt tilbage til begyndelsen. Du kan høre om stjernestøvet, der dannede vores solsystem og komme tæt på de mennesker og begivenheder, der skabte fundamentet for det, vi i dag kalder Norden. Tag på et historisk togt i den nordiske drikkekultur og bliv klogere på skæve gæringsteknikker i det nordiske køkken – og smag, hvis du tør! DTU Bryghus leverer lidt gæret bryg til at skylle ned med. Gå på opdagelse i museets oldtids- og vikingeudstillinger, der i anledning af festivalen byder på uventede oplevelser og en vaskeægte vikingelejr. Quiz om Nordens historie eller overvær den danske premiere på ’Nordisk Hymne’ og oplev et fortættet lydbillede af Norden, når færøernes største sangerinde Eivør går på scenen. Vi har også sat en af nordens største forfattere stævne med hans faste oversætter. Mød Jeanette Varberg, Minik Rosing, Erik Skyum-Nielsen, Kristoffer Frøkjær, Eivør, Sunleif Rasmussen, Einar Már Guðmundsson, Jóan Pauli Joensen, DTU Bryghus, Per Stounbjerg m.fl. Nordiske Nätter runder festivalen af med et spektakulært møde mellem vikinger og romere. Oplev fortidens krigere i levende live og få historien om krigsstrategier gennem tusind år. Eller vær med, når de forbudte nordiske ord bliver undersøgt af tre sprogforskere. Tag til debat, når vi sammen med eksperterne spørger om ’Norden hænger sammen’, kom tættere på Henrik Ibsen og bliv klogere på, hvordan komponisterne Carl Nielsen, Jean Sibelius og Edvard Grieg brugte den nordiske natur som inspiration for deres musik. Hvis du er til strik, så kan du også høre sandheden om Sarah Lunds sweater. I caféen kan du lytte til håndspillet og moderne nordisk folkemusik eller deltage i festivalens sidste quiz om Nordens historie. Mød Hans Hauge, Thorsten Borring Olesen, Peter Jon Larsen, Michael Ejstrup, Marianne Rathje, Mikkel Frey Damgaard, Bjarne Sandgaard Hansen, Jens Peter Schjødt, Jeanette Varberg, Cohors II Cimbria, Svøbsk, Ole J. Knudsen, Leif V.S. Balthzersen m.fl. lørdag 14/11 programoversigt HOLDNUMMER: 1521-486 TID: Kl. 18.00-23.30 (dørene åbnes kl. 17.30) STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg PRIS: 175 kr. / Studerende 125 kr. TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk Og når mørket sænker sig, så slår vi dørene op for et sansemættet program, der kommer vidt omkring i den nordiske kulturarv. Bliv fx klogere på elvdalsk, sproget, der helt op i det 20. århundrede blev skrevet med runer. Eller tag til debatskabende arrangementer om lykke, tillid, kolonier og mindretal. Har du en amatørarkæolog i maven, får du chancen for at tømme kommodeskuffen og få vurderet dine oldsager. Er du mere til kultur, så kan du prøve kræfter med kædedans eller tage til Viking Vogue, et vikingemodeshow kommenteret af en designer og en arkæolog. Og så trækkes både den nordiske litteraturs mesterværker og bortcensurerede fortællinger frem i lyset. Du kan også afprøve din viden i ’Den store vikingequiz’ eller spore dig ind på den nordiske lyd, når et verdensklasse kor, en blændende stryger-sekstet og to meget forskellige solister går på scenen. Mød Flemming Kaul, Christian Bjørnskov, Gert Tinggaard Svendsen, Dorthe Chakravarty, Lars Hovbakke Sørensen, Kim Lembek, Bergdis Prastardóttir, Nick Bo Madsen, Sara Heil Jensen, Jim Lyngvild, Vocal Line, Who Killed Bambi, Jacob Bellens, Siri Nilsen m.fl. Nordiske Nätter er støttet af: 49 Kunst, arkitektur og design Få overblik over kunst- og arkitekturhistoriens stilretninger eller zoom ind på de kreative hjerner bag. Oplev mesterværker, som indeholder universelle budskaber, der berører beskuere på tværs af tid og sted. kunst, arkitektur og design Kunsthistoriens hovedstæder Danske stjerner – en ny guldalder? Holdnummer: 1522-089 Holdnummer: 1522-299 Kristen kunst og arkitektur i Asien og Afrika Dato: 20/10, 6 tirsdage Dato: 26/10, 6 mandage Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.30-19.15 Holdnummer: 1522-014 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Tag med på en rejse gennem kunsthistoriens ’hovedstæder’ – fra kunstmiljøet i renæssancens Rom over Amsterdam, Wien, Paris og New York til nutidens Berlin – og få herigennem et indblik i kunstens stilmæssige udvikling. Forelæsningsrækken stiller skarpt på nogle af kunsthistoriens vigtigste kraftcentre – storbyer, hvor kunsten har oplevet en særlig opblomstring, og hvor nogle af de største kunstnere har slået deres folder og skabt værker, der har provokeret, flyttet grænser og ført til nybrud i kunsten. Værker, der er kommet til at stå som symboler på en ny tid, og som indeholder et universelt budskab, der berører beskuere på tværs af tid og sted. Men hvilken udvikling var det, der fandt sted i disse byer, hvorfor skete udviklingen netop her, og hvilken betydning har den fået? 20/10: Renæssancen i Rom i 1400- og 1500-tallet. Mogens Nykjær, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 27/10: Barokken i Amsterdam i 1600-tallet. Mogens Nykjær, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 03/11: Wiener moderne i Wien ca. 1890-1918. Signe Jacobsen, mag. art. i kunsthistorie 10/11: Fin de siècle i Paris ca. 18801914. René Juul, cand.mag. i kunsthistorie 17/11: New York i 1940’erne og 1950’erne. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 24/11: Berlin nu. Lotte Møller, mag.art. i kunsthistorie og kurator, die raum Er den danske kunstscene på vej mod en ny guldalder? Og hvorfor ser vi i disse år en særlig stor interesse for danske kunstnere? Vi forsøger at finde svaret, når vi zommer ind på fem af de allermest populære samtidskunstnere i Danmark. Deres værker hænger på museer og gallerier i både Danmark og udlandet, og de er anerkendt for deres kunstneriske talent. Men hvem er de egentlig, disse danske kunstnere, som gennem de sidste 10 år for alvor har indtaget kunstscenen, og hvad er det helt særlige ved deres kunst? 26/10: En ny guldalder? Lene Roed Olesen, mag.art. i kunsthistorie 02/11: Olafur Eliasson. Ole Bak Jakobsen, mag.art. i kunsthistorie 09/11: Julie Nord. Maria Kappel Blegvad, museumsinspektør, ARoS 16/11: Tal R. Lisbeth Bonde, cand.mag. i kunsthistorie og kunstkritiker 23/11: Kathrine Ærtebjerg. Mai Misfeldt, cand.mag. i litteraturvidenskab og kunstanmelder 30/11: John Kørner. Line Ronsenvinge, mag.art. i kunsthistorie 51 Dato: 31/10, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Undervisere: Jens Fleischer, lektor emeritus ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Karsten Fledelius, lektor i historie, Københavns Universitet og Markus Bogisch, ph.d. i kunsthistorie Kristendom har sin oprindelse i det vestlige Asien med Jerusalem som sit midtpunkt. De ældste kristne samfund udviklede sig følgelig i nærheden af det østlige Middelhav, og her opstod kirker, som i dag ligger som øer i regioner domineret af islam. Kun i Armenien, Cypern og Georgien er kristendommen forblevet flertallets religion. Områderne har dog stadig stor betydning for den kristne kultur, da det repræsenterer religionens orientalske rødder. Få et fascinerende indblik i kristen kunst og arkitektur fra en helt anden tid og et helt andet sted, når vi bl.a. går tæt på de tidligste kirkebygninger i Armenien og Georgien, underjordiske gravkamre i Etiopien og mosaikkunst fra Nordafrika. Samtidig stilles der skarpt på den historiske og religiøse kontekst, som værkerne er opstået i. 52 kunst, arkitektur og design To museumsbesøg: Yayoi Kusama og japanisme i Danmark Tendenser i international samtidskunst Holdnummer: 1522-096 Tid: 12.00-16.00 Dato: 4/11, 2 onsdage Tid: 13.00-15.45 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. ekskl. entré til museerne Maks. 25 deltagere Sted: Se nedenfor Underviser: Gunhild Borggreen, lektor i kunsthistorie, Københavns Universitet Japansk kunst har gennem mange årtier været kilde til fascination og inspiration i Danmark. Tag med på museumsbesøg på Louisiana og Designmuseum Danmark og oplev to udstillinger, der på hver sin måde aktualiserer japansk kunst. På Designmuseum Danmark skal vi se eksempler på, hvordan både direkte kopier af japanske kunstværker og mere nuancerede fortolkninger af det japanske har været et gennemgående træk i mange danske kunstneres arbejde i over 100 år. På Louisiana kommer vi rundt på den store udstilling med den japanske kunstner Yayoi Kusama og får en sanselig tilgang til Kusamas berømte ’polkaprikker’ og ruminstallationer. Oplev et lille stykke Japan i Danmark. På begge museer mødes vi ved billetsalget. 04/11: Yayoi Kusama på Louisiana. Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk 11/11: Japanisme på Designmuseum Danmark. Bredgade 68, 1260 København K Holdnummer: 1522-331 Dato: 14/11, 1 lørdag Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands-Posten og redaktør på Kunstavisen Denne dag er en lystfuld rejse ind i den internationale samtidskunst, som for mange ofte er ensbetydende med svært tilgængelige værker. Men sådan behøver det ikke at være. Forelæsningsdagen sætter ord på international samtidskunst og præsenterer et bredt udvalg af de kunstnere, som tegner den aktuelle kunstscene. Vi dykker ned i den store mangfoldighed af forskellige stilarter, materialer og udtryksformer, som man finder i dag på udstillinger rundt om i hele verden og ser eksempler på installationer, video- og fotokunst, skulpturer og ikke mindst malerier, der, meget sigende, bestemt ikke er forsvundet fra udstillingslivet. Sigende er det også, at kunstnerne ikke længere kun kommer fra den vestlige verden, men fra hele verden. Kunsten er blevet global. Verdenskunst i Firenze Holdnummer: 1522-092 Dato: 15/11, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Holdnummer: 1522-091 Dato: 15/11, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Jakob Rosendal, ph.d. i kunsthistorie, Aarhus Universitet Hverdagen er kedelig og banal. Hverdagen er det, vi skubber til side. Men det til trods er hverdagen også helt central – for det er dér, vi lever størstedelen af vores liv, og det er i høj grad dér, vores liv formes og tager form. For at forstå os selv må vi derfor spørge til, hvad vi er i vores hverdagslige væren, eller hvad hverdagen gør ved os. Vi skal således blandt andet granske supermarkedets mælkekartoner, reklameskiltenes kropsidealer og pengesedlernes symboler; kort sagt de billeder og rum, som netop i deres hverdagslighed både undslipper sig vores opmærksomhed og sætter helt grundlæggende betydninger i cirkulation. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet Nordisk arkitektur og design Holdnummer: 1522-095 Dato: 21/11, 1 lørdag Hvad Rom er for barokken og Paris for den tidlige modernisme, kan Firenze uden overdrivelse siges at være for renæssancen: Kunstens hovedstad. I byens storhedstid fra det 14. til det 16. århundrede virkede billedkunstnere, arkitekter og forfattere som Giotto, Dante, Masaccio, Fra Angelico, Brunelleschi, Donatello, Botticelli, Leonardo da Vinci, Michelangelo og Raphael. Over alt i Firenze vidner kirker, klostre, paladser og museer om en epoke, hvor en fabelagtig kulturel aktivitet udfoldede sig i en uovertruffen forening af store kunstnere og entusiastiske mæcener. Rejs til Firenze med Hans Jørgen Frederiksen og Eirby Historiske Rejsemål. ”Kunst er et sprog. At lære dette ”sprog” beriger betragteren med et væld af nuancer, referencer og indsigter. Kunstformidling handler om at undervise i kunstens sprog og give betragteren redskaber til at åbne de enkelte kunstværker, hvis betydning blot lever og antager nyt liv i mødet med en betragter.” Inger Houbak (side 57) Cand.phil. i kunsthistorie Hverdagens billeder og deres betydning – fra mælkekartoner til pengesedler Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt Få det store overblik over nordisk arkitektur og design på en enkelt dag. Vi stiller skarpt på de vigtigste strømninger fra de tidligste stavkirker til ny nordisk arkitektur og design og går på jagt efter fællestræk og forskelligheder. Hør om jugendstilen i Helsinki, nyklassicisme i Stockholm, funktionalismen i Danmark og om norske arkitekter som Arnstein Rynning Arneberg, der bl.a. har tegnet Sikkerhedsrådssalen i FN-bygningen og Oslo Rådhus. Vi ser på danske arkitekter og designere med relation til den nordiske tradition som C.F. Hansen, Hack Kampmann, Arne Jakobsen og Jørn Utzon. Og så skal vi selvfølgelig også se på udviklingen i nutidig nordisk arkitektur og design. kunst, arkitektur og design New York, New York Kunsthistorien på et semester Holdnummer: 1522-093 Kunstens materialer, teknikker og tilstand Dato: 22/11, 1 søndag Holdnummer: 1522-094 Dato: 19/1, 9 tirsdage Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt Forelæsningerne går på opdagelse i New York – byens historie, byplan, arkitektur, kunst og byens puls. Få indblik i historien fra New Amsterdam til New York – om kolonitiden og byudvikling til det 20. århundredes moderne arkitektur, kunst og Street Art i metropolen. Hør om det hele: Skyskrabere, Grand Central Station, Park Avenue og Central Park, den internationale stil, modernismen, nutidskunst og arkitektur. Vi ser på verdensberømte arkitekter, der har virket i New York, vi går i kunstnernes fodspor og ser på Edward Hopper, Andy Warhol og Donald Judd, og vi ser på byens verdensberømte museer – Guggenheim Museet tegnet af Frank Lloyd Wright, Whitney Museum of American Art tegnet af Marcel Breuer og New Museum of Contemporary Art i Soho – alle kunstmuseer med enestående samlinger af amerikansk kunst, abstrakt ekspressionisme, pop art og nutidskunst. Dato: 1/12, 3 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. i kunsthistorie og medievidenskab Hvad kendes en ægte Rembrandt på? Med afsæt i en række cases fra antik kunst til samtidskunst stiller forelæsningerne skarpt på teknisk kunsthistorie. Denne disciplin, der udøves af konservatorer, naturvidenskabsfolk og kunst- og kulturhistorikere, fokuserer på kunstværket som et fysisk objekt. Hvilke materialer og teknikker blev brugt i værkets skabelse? Og i hvilken grad har værket sit originale udseende? Ved hjælp af moderne videnskabelige undersøgelsesmetoder og mere traditionelle kunsthistoriske metoder bevæger den tekniske kunsthistorie sig både på og under kunstværkets overflade og gør os klogere på bl.a. værkets tilblivelsesproces, ophavsmand og bevaring. Kunsthistorien er rig på eksempler på små og store misforståelser af kunstnere og perioder, der let kan opstå, hvis vi ser bort fra kunstens materialer, teknikker og tilstand. Tænk bare på den sejlivede idé om den marmorhvide antik! 53 Holdnummer: 1612-001 Tid: 17.30-19.15 Pris: 930 kr., studerende 610 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Hvad karakteriserer barokken? Realismen? Eller futurismen? Ønsker du at få det store overblik, få opfrisket din hukommelse eller stifte helt nyt bekendtskab med kunsthistoriens forunderlige forandringer, så kom og vær med, når vi byder på en spændende gennemgang af kunsthistoriens mest betydningsfulde perioder. Forelæsningerne dykker først og fremmest ned i maleri, skulptur og arkitektur, men vi ser også på stilretninger fra især det 20. og 21. århundrede, der udfolder sig i andre materialer og teknikker. Kunsten flytter sig, ændrer udtryk og griber om sig. Oplev denne rejse fra centralt perspektiv til kaosteori. 19/01: Renæssance og manierisme. Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie 26/01: Barok og rokoko. Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie 02/02: Romantikken og klassicisme. Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie 09/02: Realisme og impressionisme. Merete Mørup, cand. mag. i kunsthistorie 16/02:Symbolisme. Niels Marup, ph.d., mag.art. i kunsthistorie 23/02:Ekspressionisme. Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie 01/03: Kubisme og futurisme. Anne Blond, museumsinspektør, Kunstmuseet i Tønder 08/03:Surrealisme. Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie 15/03:Samtidskunst. Lisbeth Bonde, cand.mag. i kunsthistorie 54 kunst, arkitektur og design Fotografiets mange ansigter Kunsten backstage Normannernes Sicillien og Syditalien Holdnummer: 1612-002 Holdnummer: 1612-101 Holdnummer: 1612-026 Dato: 19/1, 6 tirsdage Dato: 20/1, 5 onsdage Ingen undervisning 17/2 Dato: 31/1, 1 søndag Tid: 17.30-19.15 Pris: 300 kr., studerende 180 kr. Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Hver eneste dag bliver vi bombarderet med fotografier. Reklamer lærer os, hvad vi skal begære, krigsbilleder giver os indblik i verdens brændpunkter, og familiens fotoalbum fremkalder minder. Men hvordan forholdte man sig til fotografiet, da det blev udviklet tilbage i 1830’erne – betragtede man det som kunst eller et sølle virkelighedsspejl? Hvordan har familieportrættet udviklet sig gennem tiden? Hvad kendetegner det pornografiske billede? Og hvordan bruges fotografier i dag på de sociale medier til fx selviscenesættelse? Bliv klogere på fotografiets historie, betydning og mange ansigter. 19/01: Fotografiet som medie – fotografiets fødsel. Lars Kiel Bertelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 26/01: Fotografi og pornografi. Kamma Overgaard Hansen, ph.d.-studerende i kunsthistorie, Aarhus Universitet 02/02: Fotografi og familie. André Wang Hansen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 09/02: Fotografi og krig. Peter Ole Pedersen, ph.d. i kunsthistorie, Aarhus Universitet 16/02: Fotografi og selvfremstilling – selfien og de sociale medier. Bent Fausing, lektor i æstetik og visuel kommunikation, Københavns Universitet 23/02: Fotografi som kunst. Charlotte Præstegaard Schwartz, postdoc i kunsthistorie, Syddansk Universitet Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Følg med bag scenetæppet, når vi går bag om kunsten i selskab med en sand stjerneparade fra den danske kunstverden. Vi angriber kunsten fra forskellige perspektiver – fra museumsinspektørens, konservatorens, den vurderingssagkyndiges, kunstkritikernes og ikke mindst kunstnerens vinkel – og stiller spørgsmål som: Hvordan bliver en kunstudstilling til? Hvilke processer indgår i restaureringsarbejdet omkring et kunstværk, og hvor drastisk kan man tillalde sig at gå til værks? Hvordan prissættes kunst, og hvorfor kan nogle kunstnere sælge for millioner? Hvordan formår man som kunstner hele tiden at revurdere sit greb i kunstens materiale og ånd og derigennem finde et nyt interessant kunstnerisk ståsted? Og hvad får en kritikers kunsthjerte til at banke ekstra hurtigt – eller gå helt i stå? 20/01: Hvordan bliver en udstilling til? Kasper Monrad, overinspektør og seniorforsker, Statens Museum for Kunst 27/01: Hvordan kan naturvidenskab bevare kunsten? Jørgen Wadum, professor, dr. og bevaringschef, Statens Museum for Kunst og centerleder for CATS, Centre for Art Technological Studies and Conservation 03/02: Hvad koster kunsten? Søren Holmstrup, cand.mag. i kunsthistorie fra bl.a. Sotheby’s Institute og vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner 10/02: Hvordan anmelder man kunst? Torben Sangild, ph.d. i moderne kultur og kunstkritiker på bl.a. Politiken 24/02: Hvordan bliver et kunstværk til? Min personlige kunsthistorie Martin Bigum, kunstner og forfatter til bogen ’Min personlige kunsthistorie’ Tid: 10.00-15.00 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet Sicilien og Syditalien har i størstedelen af sin flere tusinde år lange historie været underlagt fremmede magthavere, fx fønikerne, grækerne, romerne, byzantinerne, araberne, normannerne, tyskerne, franskmændene, spanierne og østrigerne, inden området bliver indlemmet i det nye Italien i 1860. Blandt de mange epoker områdets historie kan inddeles i, træder årene fra omkring 1060 til 1194, hvor normannerne herskede her, særligt frem – især hvad angår bevarede arkitektoniske og billedkunstneriske monumenter. Denne søndag vil interessen især samle sig om en række af disse monumenter som domkirkerne i Bari og Trani samt de fantastiske mosaikudsmykninger i normannerkirkerne i Palermo, Monreale og Céfalù. Rejs med Hans Jørgen Frederiksen og Eirby Historiske Rejsemål til Syditalien. Kunstnerkolonier – fra Montmartre til Skagen Holdnummer: 1612-027 Dato: 6-7/2, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Undervisere: René Juul, cand.mag. i kunsthistorie og Jesper Møller-Andersen, cand.jur. og bachelor i litteratur Kunstnerkolonierne – fra Rom til Montmartre, fra Skagen til Bornholm – har været en drivkraft for nye strømninger i kunsten. Inspiration og motiver var i høj grad præget af de særlige omgivelser og det sociale liv de steder, kunstnerne slog sig ned. Lørdag retter vi fokus mod de impulser, danske guldalderkunstnere som Eckersberg, Købke og Marstrand blev påvirket af i Rom, og som de bragte med til Danmark. Omkring år 1900 møder vi kunstnere som Toulouse-Lautrec og Picasso på Montmartre i Paris, der under indflydelse af tidens avantgardistiske strømninger betjente sig af et noget anderledes æstetisk ideal end det, Skagensmalerne forsvarede. Søndag ser vi på tre kolonier – fynboerne, bornholmermalerne og odsherredsmalerne – der på hver deres måde skabte eller forholdt sig til den betegnelse, vi i dag kalder klassisk modernisme. Her møder vi kunstnere som Fritz Syberg, Johannes Larsen, Harald Giersing, Sigurd Swane og Oluf Høst. kunst, arkitektur og design 55 Kunst på stedet! Kunstens historie 1800–1880 Holdnummer: 1612-224 Dato: 6/2, 4 lørdage Tid: 10.30-12.00 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Mødested: Forhallen, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48 Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie Malerkunsten i denne periode er litterær og fyldt med patos, mens borgerskabet langsomt overtager adelens rolle – både økonomisk og i maleriet. C.W. Eckersberg spillede den afgørende rolle i den danske guldalder. Han malede, hvor der var højt til loftet, mens hans elev, Christen Købke, malede det nære omkring sig i en for samtiden usædvanlig streg og farveholdning. Særligt i landskabsmaleriet skulle dansk kunst opbygge den nationale selvbevidsthed. Men der var også de politisk ukorrekte kunstnere – enkelte kunstnere viste vildskab og vovemod i tysk romantisk stil. Nationalfølelsen greb Danmark efter stridigheder og krige i Europa, men i familie- og københavnerbillederne er der stille idyl og borgerlighed. Vær med, når vi åbner for en splittet, men meget interessant periode i dansk kunst. Alle undervisningsgange foregår i de permanente samlinger, hvor der er fri éntre. 06/02: 1750-1800: Dansk og nordisk kunst. Enevælde og borgerskab med fokus på Nicolai Abildgaard 20/02: 1800-1850: Dansk Guldalder. Eckersberg og Købke. Den store verden og den lille 05/03: 1800-1850: Dansk guldalder. Det danske landskab og landskabet i tysk romantik 19/03: 1800-1880: Dansk og Nordisk kunst. Nationalfølelse, hjemstavn og udlængsel Kunst på stedet! Sigurd Swane – dansk modernist, impressionist og landskabsmaler Holdnummer: 1612-225 Dato: 11/2, 4 torsdage Tid: 17.00-18.45 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til Øregaard Museum sidste undervisningsgang er ikke inkluderet i prisen (50 kr.) Sted: Øregaard Museum, formidlingsrummet over cafeen, Ørehøj Allé 2 Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie Weekend på Sandbjerg Gods Sønderjyllands historie Holdnummer: 1611-206 Dato og tid: 16-17/4, lørdag kl. 11 til søndag kl. ca. 16.15 Pris: 2100 kr. Sted: Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102 Undervisere: Carsten Porskrog Rasmussen, overinspektør, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Hans Schultz Hansen, forskningsleder, Landsarkivet for Sønderjylland, Henrik Becker-Christensen, generalkonsul i Flensborg og Inge Adriansen, museumsinspektør emeritus, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot Selvom Sønderjylland er et forholdsvis lille område, gemmer det på en stor og dramatisk historie, der på mange måder rummer nøglen til Danmarks historie. Området har haft stor magtpolitisk og økonomisk betydning. To folkeslag støder sammen her, og adskillige krige har udspillet sig på sønderjysk jord. Sammenlignet med andre landsdele har Sønderjylland samtidig haft en meget anderledes historie som hertugdømmer, grænseland og en periode som tysk provins. Oplev ægte sønderjysk stemning på Sandbjerg Gods ved Sønderborg, smukt belligende med park ned til Alssund. Godset er Aarhus Universitets kursusejendom, og stedet giver de helt rigtige rammer for en weekend, hvor forskere og eksperter går helt tæt på Sønderjyllands facinerende historie fra middelalderen og frem til i dag. Søndag byder også på omvisning på Sønderborg Slot, og så slutter vi på sønderjysk manér med et traditionelt kaffebord. Vær med, når vi dykker ned i Sigurd Swanes (1879-1973) dragende kunstværker, når vi besøger den retrospektive udstilling på Øregaard Museum og oplever Swanes kunst lige på stedet. Maleren og forfatteren Sigurd Swane er nemlig igen aktuel og genstand for en kunsthistorisk undersøgelse. Efter sin uddannelse på Kunstakademiet fortsatte han sine malestudier hos tidens største kunstpædagog, Kristian Zahrtmann, på Kunstnernes Frie Studieskoler. Her fik Swane kontakt med de mest markante modernister i dansk kunst – Harald Giersing, Karl Isakson og Edvard Weie – og via sit ægteskab med maleren Christine Swane, fik han forbindelse med Fynboerne. I Paris blev han inspireret af impressionismens bløde lys og af fauvismens stærke farver, hvilket førte til et gennembrud for moderne dansk kunst. Lørdag 16/4 11.00-12.00: 12.00-13.00: 13.00-14.30: 14.45-15.45: 15.45-16.00: 16.00-17.30: 18.00-19.00: 19.30-21.00: 11/02: Sigurd Swane: Zahrtmann-elev og dansk modernist 18/02: Sigurd Swane: Giersing, Isakson og Weie og impressionismen og fauvismen 25/02: Sigurd Swane: ’Jacobs Drøm’, landskaberne, rejserne og Malergården 03/03: Omvisning i udstillingen på Øregaard Museum Søndag 17/4 08.00-09.00: Morgenmad 10.00-11.30: Rundvisning i Sønderborg Slots historiske udstilling 1200-1920 12.00-13.00: Frokost 13.00-14.30: Fra ’mod hinanden’ til ’med hinanden’ – Sønderjylland 1918 til i dag 14.45-16.15: Kaffebordet – sønderjydernes tredje sakramente Ankomst til Sandbjerg Gods Frokost Hertugdømmets skabelse 1200-1544 Sandbjerg inde og ude – rundvisning og gåtur Kaffepause Hertugtid og helstatstid 1544-1815 Aftensmad Da slesvigerne blev danskere eller tyskere – Sønderjylland 1815-1918 56 kunst, arkitektur og design Kunst på stedet! Besøg på fire kunstudstillinger Højrenæssancens mestre Japansk kunst Holdnummer: 1612-227 Holdnummer: 1612-228 Holdnummer: 1612-226 Dato: 17/2, 5 onsdage Dato: 13/3, 1 søndag Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til museerne er ikke inkluderet i prisen. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Sted: Se nedenfor Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. i kunsthistorie og medievidenskab Dato: 13/2, 4 lørdage Tid: Se nedenfor Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie Vi besøger fire meget forskellige udstillinger i København og omegn. Første besøg gælder Arken og udstillingen med værker af Gerda Wegener, en af sin tids berømte Art Deco-kunstnere. På Statens Museum for Kunst ser vi udstillingen ’Intimiteter’ – følelser og stemninger vist gennem kunsten fra 1700-tallet til midten af 1900-tallet. Tredje gang går turen til Øregaard Museum og udstillingen med værker af modernisten Sigurd Swane, der livet igennem undersøgte farven og dens muligheder. Det er den første retrospektive udstilling i 30 år med Sigurd Swanes værker. Rækkens sidste udstilling gælder Ordrupgaard og værker af Vilhelm Hammershøi, der altid fascinerer med sine enkle temaer, psykologiske greb og med sine dragende gråtoner. 13/02 kl. 10.30-12.00: Gerda Wegener, ARKEN 27/02 kl. 10.30-12.00: Intimiteter, Statens Museum for Kunst 12/03 kl. 11.00-12.30: Sigurd Swane, Øregaard Museum, 09/04 kl. 15.30-16.45: Vilhelm Hammershøi, Ordrupgaard Leonardo, Bramante, Michelangelo, Rafael, Giorgione, Tizian. Højrenæssancen (ca. 1495-1520) har fostret nogle af historiens mest suveræne kunstnere. Men hvilke årsager er der til, at lige netop denne periode ser fremkomsten af så vanvittigt imponerende værker som Leonardos ’Den sidste nadver’ og ’Mona Lisa’, Michelangelos ’Pietá’ og Det Sixtinske kapel, Rafaels freskoer i Stanza della Segnatura i Vatikanet og Tizians store alterstykker i St. Maria dei Frari i Venedig? Højrenæssancen er blevet opfattet som en kulmination på den tidlige renæssance, men den er andet og mere end det. Bliv høj på kunst, når vi udfolder, hvilke elementer højrenæssancen egentlig består af. 17/02: Fra tidlig renæssance til højrenæssance 24/02: Den florentinske skole 02/03: Den venetianske skole 09/03:Arkitektur 16/03: Fra højrenæssance til manierisme og barok Underviser: Gunhild Borggreen, lektor i kunsthistorie, Københavns Universitet Få det store overblik over japansk kunst, der gennem mange år har været kilde til fascination og inspiration i den vestlige verden. Vi starter med en oversigt over Japans kunsthistorie fra 1800-tallet og frem med fokus på overgangen fra ’traditionel’ kunst til indførelsen af et moderne, vestligt kunstbegreb i slutningen af 1800-tallet (i forbindelse med dannelsen af en moderne japansk nationalstat). Herefter fortsætter vi videre med japonisme i Vesten, hvor vi ser på, hvordan vestlige kunstnere er blevet inspireret og påvirket af japansk kunst i tre bølger – senest i 2000-tallet i form af japansk populærkultur med ’manga’ (tegneserier) og ’animé’ (tegnefilm). Vi slutter dagen af med samtidskunsten. Vi dykker ned i Japans kunstscene efter Anden Verdenskrig og ser på, hvilken rolle den japanske kunst spiller på den internationale kunstscene. Især vil vi se på to retninger, avantgardekunst og popkunst samt de to kunstnere Kusama Yayoi (som er udstillingsaktuel på Louisiana) og Nara Yoshitomo. kunst, arkitektur og design 57 Fashion Kroppen i kunsten Verdens største arkitekter Holdnummer: 1612-239 Holdnummer: 1612-230 Holdnummer: 1612-232 Dato: 30/3, 5 onsdage Dato: 9/4, 1 lørdag Dato: 11/5, 4 onsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 11.00-15.00 Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i kunsthistorie Underviser: Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet Kroppen er foranderlig som kunsten. Den forandrer sig gennem livet og op gennem historien. Især afbildninger af kvindekroppen afspejler vores skiftende syn på, hvad der er smukt, og hvad vi bør stræbe efter. Forelæsningen går helt tæt på synet på menneskekroppen i forskellige epoker i kunsthistorien. Barokken nød fyldige kvindeskikkelser og stærke mænd, mens Manets samtid blev forarget over hans nøgterne ’Olympia’ malet i 1863. Hvorfor? Kvindelige kunstnere som Louise Bourgeois og Jenny Saville anvender kvindekroppen som motiv og som slagmark og udfordrer vores syn på krop og køn. Hvordan gør de det? Vi udforsker kunsten og vores forhold til kroppen. De har sat deres præg på verden med arkitektoniske mesterværker. Alligevel er det de færreste, der ved, hvad det er, der gør deres arkitektur til noget særligt. Tag med på en rejse rundt i arkitekturens imponerende verden, og bliv klogere på verdensarkitekturens sværvægtere. Du vil bl.a. komme til at høre om Frank Gehry og hans berømte Guggenheimmuseum i Bilbao og om Mies van der Rohe, der er kendt for at arbejde ud fra princippet ”less is more”. Der vil også være sideblik til andre store arkitekter som Louis Sullivan, Walter Gropius og Richard Meier. Underviser: Moussa Theo Mchangama Jonsson, modejournalist og cand.mag i retorik og moderne kultur & kulturformidling ”Klæder skaber folk”. Sådan lyder et gammelt ordsprog, der fint indfanger, at mode handler om identitet, kultur og mennesker. Det tøj, vi tager på, har betydning for, hvordan andre mennesker opfatter os. Vores tøj er en del af vores identitet både personligt – og måske også nationalt. Eller hvad? Modebranchens sprog er et sprog for sig, og dens adfærd og bevægelser afføder mange diskussioner. For hvad er forskellen på mode og stil egentlig? Hvilke etiske udfordringer har branchen - og forbrugerne? Og hvem dikterer moden i dag – bloggerne, de forskellige brands eller en helt tredje aktør? 30/03: Modens fashionable højdepunkter 06/04: Mode og identitet - personlig og national 13/04: Mode, kunst og kultur 20/04: Mode og etik - kultur, produktion og miljø 27/04: Mode og medier - blogs, journalistik og diskurs Store danske kunstnere ca. 1900-1940 Holdnummer: 1612-229 Dato: 5/4, 6 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Spansk kunst – fra El Greco til Picasso Holdnummer: 1612-231 Dato: 10/4, 1 søndag Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Tid: 11.00-15.00 I starten af det 20. århundrede bragte bondemalerstriden en gruppe af fynske malere i fokus. Deres motiver af bondens slidsomme liv blev set som et forsøg på at provokere den gode smag, og kritikerne gav fynbomalerne prædikatet ’bondemalere’. Det opfattede kunstnerne mest af alt som udmærkelse. Parallelt med Fynboernes hverdagsrealisme arbejdede andre af tidens kunstnere med en hidtil uhørt fornyelse af kunsten, hvor forenkling og abstraktion fjernede motivet fra den virkelighedsnære gengivelse. De tidlige modernister koncentrerede sig i deres værker om spillet mellem linjer, former og farver. Det blev i samtiden opfattet som provokerende, og deres kunst blev mødt med forundring og modstand. Forelæsningsrækken går i dybden med de væsentligste kunstnere og grupperinger. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 05/04: Hvad er modernisme? Ellen Egemose, museumsinspektør, Brandts 12/04: Fynboerne. Christian Kortegaard Madsen, museumsinspektør, Østfyns Museer 19/04: Franciska Clausen. Katrine Kampe, overinspektør, Kunstmuseet Brundlund Slot 26/04: De tidlige modernister: Weie, Giersing, Rude m.fl. Anne-Sophie Kofoed Rasmussen, museumsinspektør, Ordrupgaard 03/05: Oluf Høst. Jens Henrik Sandberg, museumsdirektør, Oluf Høst Museet 10/05: Jens Søndergaard. Ole Jul, museumsinspektør, Kunstmuseet i Tønder Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i kunsthistorie Hvad er spansk kunst, og hvad kendetegner den? Kan vi overhovedet tale om spansk kunst? Der fandtes fx både catalanske, aragoniske og castilianske kunstnere, før det katolske kongepar Isabella og Ferdinand samlede Spanien og uddrev maurerne i 1492. 1600-tallet er Spaniens kunstneriske guldalder med eminente kunstnere som Diego Velázqúez, Francisco de Zurbarán og Bartolomé Esteban Murillo. 1700-tallets store stjerne er Francisco Goya, der med sin rå realisme og sit direkte blik trækker tæppet væk under samtiden og peger mod modernismen, individualismen og den samfundskritiske kunst, som Picasso udforsker i sit verdensberømte maleri ’Guernica’, der gengiver en terrorhandlings gru og rædsel. Forelæsningen giver en grundig introduktion til en perlerække af kunstnere, diskuterer deres såkaldte ’spanskhed’ og betragter dem i forhold til hinanden og vores opfattelse af, hvad spansk kunst er. 11/05: Frank Lloyd Wright (1867-1959) 18/05: Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969) 25/05: Le Corbusier (1887-1965) 01/06: Frank Gehry (1929 - ff.) Litteratur, film og musik Vi læser bøger, ser film, går i teateret, i operaen eller til balletforestillinger. Her får vi fortællinger, og netop gennem fortællingerne bliver vi klogere på os selv og verden omkring os. litteratur, film og musik Generation NÅ! – dansk firserlyrik The American Way. Strømninger i moderne amerikansk kultur Mellemøstens litteratur Holdnummer: 1522-116 Holdnummer: 1522-307 Dato: 21/10, 5 onsdage Dato: 20/10, 5 tirsdage Dato: 20/10, 7 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 ”Vi er forkomne englebørn / med vinger af fremtidssang, / med barnet i blodet og smøgen i kæften.” Sådan lyder firserpoeten Michael Strunges præcise karakterisering af sin generations digtere fra det berømte digt ’Natmaskinen’. I en tid ramt af oliekrise, småborgerlig hyggekultur og en i det hele taget klaustrofobisk mainstream-koma gik kredsen omkring Strunge til kamp mod ”fiduspoesien”. De ville vække digtersproget til live igen og sætte et alternativ til ”antidepressiv underholdning og placebopop”, som det hedder i et andet digt af Strunge. Det handlede for digterne om at skabe præcise sprogbilleder, om at komme ud over den sløve og klichéfyldte, men storsælgende socialrealistiske 70’er-digtning. Få et indblik i et spændende årti i dansk digtning med nedslag i en række forskellige digteres poesi. 20/10: Bo Green Jensen. Peter Stein Larsen, professor i dansk, Aalborg Universitet 27/10: Michael Strunge. Anne-Marie Mai, professor i dansk, Syddansk Universitet 03/11: Pia Tafdrup. Peter Stein Larsen, professor i dansk, Aalborg Universitet 10/11: Søren Ulrik Thomsen. Peter Stein Larsen, professor i dansk, Aalborg Universitet 17/11: F.P. Jac. Asger Schnack, forfatter Mad Men og McDonald’s. Elvis og Eames. Apple og Auster. Fra omkring år 1900 og især efter Anden Verdenskrig er vi blevet massivt påvirket af amerikanske kulturprodukter og amerikansk livsstil, og i dag er det så integreret en del af vores hverdag, at vi glemmer, at det kommer fra ’over there’. Amerikansk kultur er blevet både elsket og hadet og kaldt alt fra innovativ og fornyende til underlødig og åndsforfladigende. Hør om det bedste og det værste. Med afsæt i forskellige kulturområder tager syv eksperter dig med på en tour de force gennem amerikansk kultur i det 20. og 21. århundrede. 20/10: USA – strømninger i kultur og samfund i det 20. og 21. århundrede. Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på Kristeligt Dagblad 27/10:Design. Thomas Dickson, forfatter, arkitekt og industriel designer 03/11:Arkitektur. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 10/11:Litteratur. Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på Kristeligt Dagblad 17/11:Kunst. Anne Lie Stokbro, mag.art. i kunsthistorie 24/11:Musik. Steen Kaargaard Nielsen, lektor i musikvidenskab, Aarhus Universitet 01/12:Film. Jakob Isak Nielsen, lektor i medievidenskab, Aarhus Universitet Holdnummer: 1522-308 Tid: 19.30-21.15 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Mellemøsten bliver i medierne ofte synonym med sikkerhedspolitiske, demokratiske og økonomiske problemer. Man kan glemme, at der midt i moradset står helt almindelige mennesker fra alle samfundslag. Det er disse almindelige mennesker, som den moderne, mellemøstlige litteratur ofte handler om. I dag skriver de mellemøstlige forfattere i en sansende, sprudlende, spiddende, eller lavmælt og bevidst underdrevet stil om sociale vilkår, det moderne mellemøstlige menneskes psykologi, rødder, tradition og erindring samt om ønsker, længsler og drømme. Forbered dig på både hudløs ærlighed, satirisk humor og håbløse situationer, når tre eksperter inviterer dig på litterær rundrejse i Mellemøsten. 21/10: Introduktion til Mellemøstens sprog, historie og litteratur. Claus Valling Pedersen, lektor i iransk, Københavns Universitet 28/10: Persisk, iransk litteratur i dag. Claus Valling Pedersen, lektor i iransk, Københavns Universitet 04/11: Arabisk litteratur i Mellemøsten i dag. June Dahy, studielektor i arabisk, Københavns Universitet 11/11: Tyrkisk litteratur i dag. Henning Goldbæk, lektor emeritus i kulturvidenskaber, Syddansk Universitet 18/11: Arabisk litteratur i Nordafrika i dag. June Dahy, studielektor i arabisk, Københavns Universitet ”Vi skaber arkitekturen, men arkitekturen skaber os. Derfor er det så vigtigt, at vi tænker over vores omgivelser og hvordan, vi ønsker at bygge vores verden.” Anders Troelsen Lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 59 60 litteratur, film og musik Sibelius – musikkens moderne romantiker Mozarts magiske mesterværker Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab Holdnummer: 1522-118 Holdnummer: 1522-119 Dato: 10/11, 4 tirsdage (Ingen undervisning 24/11) Dato: 31/10-1/11, 1 weekend Dato: 2/11, 6 mandage Tid: 10.00-16.00 Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164 Underviser: Inge Birgitte Siegumfeldt, lektor i engelsk, Københavns Universitet I sine sidste år skrev W.A. Mozart (17561791) en række operaer, der på hver deres felt er blevet kendt som mesterværker og som i generationer har forført og betaget publikum med deres funklende og følelsesfulde musik. I denne forelæsningsrække ser vi på både opførelsespraksis, teaterkonventioner, udviklingen fra barok til klassicisme, der senere baner vej for 1800-tallets national-romantiske operastil. Mozarts operaer fascinerer stadig og viser, hvor tæt forbundet operaerne er knyttet til den samfundsmæssige udvikling i slutningen af 1700-tallet. Operaerne er stadig aktuelle, hvilket spejles af de mange fortolkninger, der til stadighed prøver at finde nye vinkler. Paul Austers 16 romaner og fem selvbiografiske bøger kan læses på ikke mindre end 40 sprog. Der er ikke tale om bestseller-krimier eller hurtigt læste spændingsromaner, men de appellerer alligevel til alle slags læsere. Hvad er det, der kan fascinere folk over hele verden på tværs af kultur, køn, alder og klasse? Austers historier åbner til et bredt felt af emner, der lægger sig direkte ind i vor tids debatter om sprogets, kunstens og kulturens betydning for det enkelte menneskes forståelse af sig selv og verden. Gennem hele forfatterskabet er der en særlig interesse for måder, hvorpå vi kommunikerer os selv til andre, og læseren får indtryk af vigtigheden af kunstnerisk udfoldelse for individ og samfund. Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab Den finske komponist Jean Sibelius fejres i år som 150-års fødselar. I dette weekendforløb møder vi først den nationale Sibelius, der i musikalsk form indfangede stemningen i den finsk-nationale rejsning omkring år 1900. Her inddrages ’Finlandia’ og værker inspireret af det finske nationalepos ’Kalevala’, som fx ’Lemminkäinen-suiten’ og den symfoniske fantasi ’Pohjolas datter’. Et visuelt supplement til tidsbilledet hentes hos den samtidige maler Akseli Gallen-Kallela. Den klassisk-moderne Sibelius møder vi i violinkoncerten og bl.a. i 5. symfoni, hvor han viser en eminent sans for at udfolde de store symfoniske linjer ud fra helt enkle melodiske motiver. Udvalgte solosange supplerer billedet af Sibelius som en vigtig stemme i det 20. århundredes musik. 02/11: Fra ’Lucio Silla’ (1772) til ’Titus’ (1791). Lilo Sørensen, cand.mag. i musikvidenskab og teatervidenskab 09/11: Syngespillet ’Bortførelsen fra Seraillet’ (1782). Thomas Milholt, cand.mag. i musikvidenskab og journalist 16/11: ’Figaros Bryllup’ (1787). Lilo Sørensen, cand.mag. i musikvidenskab og teatervidenskab 23/11: ’Cosi Fan Tutte’ (1790). Thomas Milholt, cand.mag. i musikvidenskab og journalist 30/11: ’Don Giovanni’ (1787). Lilo Sørensen, cand.mag. i musikvidenskab og teatervidenskab 07/12: ’Tryllefløjten’ (1791). Thomas Milholt, cand.mag. i musikvidenskab og journalist Holdnummer: 1522-120 Tid: 17.30-19.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 10/11: Historier der fascinerer og udfordrer 17/11: Det lukkede rum. Fx ’Det aflåste værelse’ og ’By af glas’ i New York-trilogien 01/12: Forladte ting. Fx ’Illusionernes Bog’ og ’Sunset Park’ 08/12: At skrive om sig selv. Fx Portræt af en usynlig mand i ’Opfindelsen af Ensomhed’ og ’Vinternoter’ Filmens musik, æstetik og fortællinger Holdnummer: 1522-121 Dato: 24/11, 4 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Ole Thaisen, ekstern lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet Vi kender alle den frydefulde rislen ned langs rygraden, når en film virkelig får fat i os. Ofte har vi bagefter svært ved helt præcist at sætte ord på, hvad det egentlig var, der påvirkede os så dybt. Et bud kunne være, at denne følelse opstår, når filmen ikke længere blot fremtræder som en visuel kunstart, men bliver til en totaloplevelse. Nogle film benytter deres virkemidler på en særlig givende måde. Her skaber billederne sammen med musik æstetiske fortællinger af en sådan art, at værkerne hverken kan reduceres til billederne eller lyden, men kun kan opfattes som en kunstnerisk helhed. Dem kalder vi mesterværker. 24/11: 01/12: 08/12: 15/12: Stanley Kubrick: Rumrejsen år 2001 (1968) Lars von Trier: Dancer in the Dark (2000) Baz Luhrmann: Moulin Rouge (2001) Darren Aronofsky: Black Swan (2010) litteratur, film og musik Don Quixote – 400 året for verdens bedste roman Tre af Shakespeares bedste Holdnummer: 1522-123 Fire af nordens store romantikere Holdnummer: 1522-122 Dato: 2/12, 3 onsdage Holdnummer: 1612-028 Dato: 24/11, 3 tirsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Der er mange, der mener, at ’Don Quixote’ af Miguel de Cervantes er verdens bedste roman. Romanen rummer alt, hvad hjertet kan begære. Cervantes’ eget liv (1547-1616) var yderst broget. Han tjente som soldat og deltog i det berømte slag ved Lepanto i 1571 mod muslimerne. Han var galejslave i Algeriet gennem fem år og forsøgte flere gange at flygte, inden han blev købt fri. Mange af de eventyrlige oplevelser afspejler sig i romanen. I 1605 kom første del af Don Quixote, og den blev så stor en succes, at han fik udgivet fortsættelsen i 1615. Og anden del er endnu bedre end første. Romanen er på mere end 1.000 sider, men læseren keder sig aldrig. Den er ustyrligt morsom, selv i dag. 24/11: Don Quixote og Sancho Panza: Hovedet og maven. Leif Søndergaard, lektor emeritus i litteraturvidenskab, Syddansk Universitet 01/12: Don Quixote og det karnevaleske. Rigmor Kappel Schmidt, cand.mag. i spansk og oversætter af ’Don Quixote’ 08/12: Don Quixote og krigen mod islam. Anne Fastrup, lektor i ældre litteraturhistorie, Københavns Universitet Tid: 17.30-19.15 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Niels Brunse, oversætter af Shakespeare til dansk Interesserer du dig for Shakespeare men mangler en introduktion til hans fantastiske teaterstykker? Så er denne forelæsningsrække helt sikkert noget for dig. I løbet af tre undervisningsgange vil Shakespeare-oversætteren Niels Brunse fortælle om skuespillene ’Kong Lear’, ’En skærsommernatsdrøm’ og ’Hamlet’. Alle tre stykker har store psykologiske dybder og sproglige udfordringer, som vil blive endevendt og diskuteret, ligesom der vil blive kastet lys over de forskellige måder, stykkerne har været spillet på til forskellige tider. Kom til nogle lærerige forelæsningsdage, og bliv klogere på en af den vestlige litteraturhistories største sprogekvilibrister gennem tiden. 02/12: King Lear 09/12: En skærsommernatsdrøm 16/12:Hamlet Hamsuns sultekunstner Holdnummer: 1522-124 Dato: 14/12, 1 mandag Tid: 17.30-21.15 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Underviser: Peer E. Sørensen, professor emeritus i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet Hamsuns roman ’Sult’ udkom i 1890 og gjorde straks forfatteren berømt. I romanen er sulten ikke et socialrealistisk tema men en katalysator for alt muligt andet end skildringer af social elendighed. Sult er noget, hovedpersonen udsætter sig selv for. Den er et drug, der får ham til at se alting i et anderledes lys: ”Min Tanke stryger ind i en Orkan af Lys”. Det er længslen efter denne ”Orkan af Lys”, der driver hovedpersonen. Hamsun skildrer med stor intensitet en ung, ukendt skribents korte sulteperiode i Kristiania. Hovedpersonen vandrer hvileløst og nervøst iagttagende rundt i byens gader. Hans sjæl er et konglomerat af svundne og nærværende tiders kulturbrokker, stumper af bøger og aviser, stykker af mennesker. Den er en stadig inspirationskilde. Thomas Mann, Ernest Hemingway, Paul Auster og mange, mange andre har læst og kommenteret den. 61 Dato: 18/1, 4 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Gyllembourgs harmoniserende hverdagshistorier om ægteskabet og dannelsesidealet. Oehlenschlägers lykkebarn, Aladdins kamp med forstandsmennesket, Noureddin, om den magiske lampe. H.C. Andersens fantastiske eventyr om skyggen, der skuer ind i selveste poesien. Og Henrik Wergelands metaforrige og omsiggribende sproglige landskab. Den nordiske romantik byder på et væld af gode og helt afgørende forfatterskaber, der, modsat oplysningstidens, ikke sætter deres lid til fornuften og videnskaben, men derimod anelsen og mystikken. Romantikken er dog langtfra en fast størrelse men en samlet betegnelse for en lang række strømninger i tiden som fx universalromantikken, nationalromantikken og den sorte romantik, og det er dette mangesidede billede, som du vil blive præsenteret for gennem forelæsningsrækken. 18/01: Thomasine Gyllembourg. Birgitte Rasmussen Hornbek, lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet 25/01: Adam Oehlenschläger. Per Stounbjerg, lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet 01/02: H.C. Andersen. Peer E. Sørensen, professor emeritus i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet 08/02: Henrik Wergeland (på letforståeligt norsk). Morten Auklend, norsklektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet 62 litteratur, film og musik Ny europæisk litteratur Holdnummer: 1612-029 Amerikansk TV-dramas nye guldalder Beatgenerationen – kultur, litteratur, film og jazz Dato: 19/1, 7 tirsdage Holdnummer: 1612-031 Holdnummer: 1612-032 Dato: 20/1, 5 onsdage Dato: 20/1, 5 onsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 I slutningen af halvfemserne satte den amerikanske kabelstation HBO gang i en rivende udvikling inden for amerikanske tv-serier. Første timelange dramaserie var ’Oz’ (1997-2003), og efterfølgende kom den epokegørende ’The Sopranos’ (19992007). Den dag i dag oplever vi stadig efterdønningerne af HBOs første stenkast: ’Game of Thrones’, ’24 timer’, ’Damages’, ’Breaking Bad’, ’Mad Men’, ’Lost’, ’Dexter’, ’True Blood’, ’The Walking Dead’ m.v. kan alle føres tilbage til HBOs satsning. Forelæsningsrækken kaster blikket på en række centrale serier i det, man kunne kalde en ny guldalder for amerikansk tv-dramatik. Fænomenet ’The Beat Generation’ blev til i skyggen af Anden Verdenskrig, atombomben, Den Kolde Krig, McCarthys kommunistforskrækkelse og den amerikanske middelklasses rigide værdinormer. Forfatterne, som tæller profiler som bl.a. Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William Burroughs, var optaget af østerlandsk zenbuddhistisk filosofi, anti-materialisme, bebop-jazz og euforiserende stoffer og dyrkede i det hele taget en dionysisk livsstil, som kom til at foregribe 60’ernes ungdomsoprør, men samtidig stod i stærk kontrast til middelklassens småborgere, mappedyrene, ’The squares’, måde at leve på. Ordet ’beat’ betyder i denne sammenhæng ’slået ud’, ’saliggjort’ og ’ekstatisk’, og mange unge i samtiden identificerede sig med de udstødte, forbandede og marginaliserede og følte sig som ’white negroes’ eller ’holy barbarians’. Tid: 17.30-19.15 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Hvad skal vi læse af europæisk litteratur i dag? Danner nationallitteraturen ramme om, hvad der sker? Eller er der fælles temaer og tendenser, der er vigtigere og mere påtrængende? Og hvor er dansk litteratur henne på den europæiske litteraturscene? De store forfattere i Europa præsenterer en sand guldgrube af litterære oplevelser, hvor vi både kan genkende os selv og møde nye udfordringer på tværs af vores kontinent. Få inspiration til at finde ekstraordinære læseoplevelser. 19/01: Europæisk litteratur. Svend Erik Larsen, professor emeritus i litteraturhistorie, Aarhus Universitet 26/01: Fransk litteratur. Steen Bille Jørgensen, lektor i fransk, Aarhus Universitet 02/02: Tysk litteratur. Søren R. Fauth, professor i tysk, Aarhus Universitet 09/02: Spansk litteratur. Rigmor Kappel Schmidt, forfatter, oversætter og cand.mag. i spansk 16/02: Italiensk litteratur. Pia Schwarz Lausten, lektor i italiensk, Københavns Universitet 23/02: Engelsk litteratur (foregår på engelsk). Dominic Rainsford, professor i engelsk, Aarhus Universitet 01/03: Russisk litteratur. Tine Roesen, lektor i russisk, Københavns Universitet Danske bestsellers Holdnummer: 1612-030 Dato: 19/1, 5 tirsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Underviser: Mai Misfeldt, cand.mag. i litteraturvidenskab og litteraturanmelder Romanernes handlinger strækker sig over fem århundreder, men spørgsmålene er de samme: hvad skal man ofre for kærlighed, hvordan lever man med ensomhed, og hvordan kommer man overens med sin egen eksistens? Fra Hørslevs unge lidenskabelige Marie Grubbe, over Ravns lærerindes mystiske spøgelsesvandringer til Hammanns karikerede bekymrede 2015-kvinde i uhyggens apati. Eller hvad med Mondrups familiefortælling om børns til tider ekstreme erfaringer eller Helle Helles klaustrofobiske fokus på livets mening. Alle fem romaner giver læseren lyst til at gyse. Gå på opdagelse i romanernes fællestræk og slående forskelle, og få nye forståelser af, hvad kærlighed, drømme og barndom betyder. 19/01: ’Dyrets år’ af Lone Hørslev 26/01: ’Celestine’ af Olga Ravn 02/02: ’Godhavn’ af Iben Mondrup 09/02: ’Hvis det er’ af Helle Helle 16/02: ’Alene hjemme’ af Kirsten Hammann 20/01: Fra ’Father Knows Best’ til ’Breaking Bad’: Amerikansk TV-historie. Andreas Halskov, redaktør af filmtidsskriftet 16:9 og filmekspert ved TV2 27/01: Remake TV: ’Twin Peaks’, spinoffs og sequelization. Andreas Halskov, redaktør af filmtidsskriftet 16:9 og filmekspert ved TV2 03/02: Single-fædre og kiksede piger – USA’s nye dramedier og sketch shows. Steffen Moestrup, filmkritiker 10/02: Fænomenet Mad Men. Jakob Isak Nielsen, lektor i film- og medievidenskab, Aarhus Universitet 17/02: ’Breaking Bad’: Kældermennesket splittet til atomer. Jakob Isak Nielsen, lektor i film- og medievidenskab, Aarhus Universitet 20/01: Beatgenerationen som kulturfænomen. Per Olsen, fhv. ekstern lektor i litteraturvidenskab, Syddansk Universitet 27/01: Beatgenerationens litterære metoder. Lars Movin, cand.phil. i dansk 03/02: Beatgenerationens forhold til filmmediet. Lars Movin, cand. phil. i dansk 10/02: Beatgenerationens jazz og poesi. Fabian Holt, lektor i musik, Roskilde Universitet 17/02: Beatgenerationen i Danmark. Asger Schnack, forfatter litteratur, film og musik Lær at se ballet Læs lyrik Holdnummer: 1612-033 Klassisk musik til inspiration og fordybelse Dato: 31/1, 1 søndag Holdnummer: 1612-034 Dato: 27/2, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Ole Nørlyng, cand.mag. i musik og kunsthistorie, dramaturg og forfatter, Den Kongelige Ballets Læseskole Dans er en aktivitet, der bevæger publikum. Når scenedansen virkelig får betydning, rækker det ofte ud over ordet. Men dans er også et sprog, der følger visse regler, som kan læres. Scenedansen – balletten – har en lang historie og bygger på en forfinet teknik, der både handler om rene fysiske færdigheder og om evnen til at fortælle gennem bevægelser, billeder og musik. Forelæsningen giver indblik i såvel scenedansens teknikker som ballettens udviklingshistorie fra handlingsballettens opståen i 1700-tallet til 1900-tallets ’modern dance’ og abstrakte ballet. Hør om træningstimen, ballettens terminologi, hofballetten og dens genrer, pantomimen og andre fortælleteknikker, danse-stilarterne og de kulturhistoriske perioder, den symfoniske ballet og meget mere. Dato: 29/2, 3 mandage Tid: 17.30-21.00 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab Værker af Mozart, Haydn, Mahler og Carl Nielsen står i centrum for dette forløb. Genrerne er solokoncert, symfoni og kammermusik. Værkgennemgangen relateres til musikkens tid og sted. Klassiske formtyper såsom sonateform, scherzo, tema med variationer mv. indgår i gennemgangen. Denne klassiske arv håndteres forskelligt af komponisterne, og her åbner sig en væsentlig indgang til værkforståelsen. 29/02: Haydns trompetkoncert og Mozarts hornkoncert nr. 4 07/03: Carl Nielsens blæserkvintet 14/03: Gustav Mahlers 1. symfoni 63 Holdnummer: 1612-234 Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Peter Stein Larsen, professor, dr.phil. og ph.d., Aalborg Universitet Hvad skal vi bruge digte til i dagens højteknologiske mediesamfund? Hvad har digterne Henrik Nordbrandt, Lone Hørslev, Søren Ulrik Thomsen og Naja Marie Aidt tilfælles? Og hvorfor skal vi læse digterne og ikke kun Dan Brown, Camilla Läckberg og Jussi Adler-Olsen? Forelæsningen skitserer tendenser inden for lyrikken efter årtusindskiftet og præsenterer læsninger af de væsentligste poetiske forfatterskaber. Der sættes fokus på to poetiske traditioner: Centrallyrik med rødder i symbolismen og modernismen (Søren Ulrik Thomsen, Henrik Nordbrandt, Simon Grotrian og Yahya Hassan). Interaktionslyrik med inspiration fra prosa og avantgarde (Peter Laugesen, Lone Hørslev, Ursula Andkjær Olsen og Pejk Malinowski). 64 litteratur, film og musik Skrivedrømme – om at skrive Fra swing til frihed – jazzens evolution Holdnummer: 1612-235 Holdnummer: 1612-236 Lær at elske opera – om operaens historie og genrer Dato: 2/3, 3 onsdage Dato: 13/3, 1 søndag Tid: 17.30-19.15 Tid: 10.00-16.00 Holdnummer: 1612-238 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Mange går med en drøm om selv at skrive. Efter at have grædt og grinet, tabt og vundet, levet og oplevet med hundredevis af litterære skæbner, drømmer mange om at blive afsender på deres egen fortælling. Men hvordan kommer man i gang? Dette er ikke et skrivekursus, men en indføring i, hvad der allerede er tænkt og trykt om skriveprocessen og herunder refleksioner, tips og tricks til selv at give sig i kast med at skrive. Tilmeld dig forelæsningsrækken, og få mod, lyst og inspiration til at prøve kræfter med dét at skrive. 02/03: Hvordan litteraturen bliver til: Om sandslotte, kedsomhed, improvisation og dødsforagt. Dan Ringgaard, lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet 09/03: Skrivelyst: Eksempler og eksperimenter – om at læse og skrive. Martin Glaz Serup, forfatter og ph.d. i litteraturvidenskab 16/03: Skrivning for begyndere. Pablo Llambias, forfatter og forhenværende rektor på forfatterskolen Underviser: Jakob Thorkild Overgaard, cand.mag., musiker og forfatter Miles Davis’ kølige toner, Bill Evans’ fyldige klange og Billie Holidays intime stemme. Jazzens musikhistorie er klangligt meget veldokumenteret. Der findes en lang række stilarter og en lang række hovedpersoner, som sammen med deres nøglealbums rager op i jazzhistorien, og som har dannet skole for eftertiden. Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i jazzhistorien som én lang udviklingshistorie, der bl.a. har haft improvisationen og tanken om at være en samtidsmusik i centrum. Oplev, gennem musik og ord, den kronologisk klanglige stilhistorie. Hvordan lyder musikken, hvornår er den fra, og hvad kaldes stilarterne? Få også sat et analytisk perspektiv på musikken: Hvad karakteriserer de forskellige perioder og stilarter? Værker i verdensklasse Holdnummer: 1612-237 Dato: 30/3, 6 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 I vores tid har opera fået de bedst tænkelige vilkår. Tekstanlæg i teatre og operahuse, operabio rundt om i en række af landets biografer og DVD-indspilninger med flot lyd og krystalklart billede har gjort det både billigt, nemt og spændende at opleve de mest fascinerende operaer. I denne forelæsningsrække åbner vi døren til nye store oplevelser for alle, der vil vide mere om denne fantastiske kunstart, hvor musik, sang og drama går op i en højere enhed. Vi åbner dørene til en række landes operatraditioner og bevæger os samtidig op gennem operahistorien i både Frankrig, England, Italien Rusland og Tyskland, så deltagerne får et samlet overblik over højdepunkterne i operahistorien. Dato: 29/3, 5 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Mens de fleste værker går i glemmebogen, viser andre sig særligt holdbare. De vandrer fra generation til generation og bliver genudgivet, læst og diskuteret lang tid efter forfatterens død. Hvorfor? Fordi de er i en klasse for sig. Den slags litteratur kan du blive klogere på i denne forelæsningsrække, hvor vi tager fat på fem forskellige værker, dykker ned i dem og forsøger at pege på, hvad det er, der gør dem så gode. Tilbring fem aftner med fem værker i verdensklasse. Det er godt selskab! 29/03: Thomas Mann: ’Døden i Venedig’ (1912). Henrik Stampe Lund, ph.d. i litteraturvidenskab 05/04: Virginia Woolf: ’Til fyret’ (1927). Tania Ørum, lektor i litteraturvidenskab, Københavns Universitet 12/04: Franz Kafka: ’Processen’ (1925). Moritz Schramm, lektor i tysk historie og kultur, Syddansk Universitet 19/04: F. Scott Fitzgerald: ’Den store Gatsby’ (1925). Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på Kristeligt Dagblad 26/04: Ernest Hemingway: ’Den gamle mand og havet’ (1952). Bo Tao Michaëlis, kulturanmelder, mag.art. i litteraturvidenskab 30/03: Opera fra barok til klassik – G. F. Händel, C.W. Gluck, W.A. Mozart. Thomas Milholt, Cand.mag. og journalist med speciale i jazz og opera 06/04: Fra solkongens hof til 1800-tallets femme fatale – Jean-Philippe Rameau, Charles Gounod, Georges Bizet. Lilo Sørensen, Cand.mag. i musik- og teatervidenskab 13/04: Guldalderens verdensstjerner – Gioacchino Rossini, Gaetano Donizetti. Thomas Milholt, Cand. mag. og journalist med speciale i jazz og opera 20/04: Stjernerne i øst og vest – Modest Mussorgsky, Benjamin Britten. Lilo Sørensen, Cand.mag. i musik- og teatervidenskab 27/04: Musikteatrets italienske mestre – Giuseppe Verdi, Giacomo Puccini. Thomas Milholt, Cand. mag. og journalist med speciale i jazz og opera 04/05: Fra opera til musikdrama – Richard Wagner, Richard Strauss. Lilo Sørensen, Cand.mag. i musikog teatervidenskab litteratur, film og musik Johann Sebastian Bach Holdnummer: 1612-233 Dato: 9-10/4, lørdag og søndag Tid: 10.00-15.00 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Folkeuniversitetet på BogForum Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab Johann Sebastian Bach er et grundfjeld i vesteuropæisk musikkultur. Hans unikke form for kreativitet udfolder sig på mange måder: som elementær glæde ved at musicere, som musikalsk pragtudfoldelse i den store barok-stil, og som inderlighed i udtrykket, der er båret af en dyb religiøsitet. I denne weekend tager vi udgangspunkt i den historiske person Bach og udvalgte musikværker, der viser hans alsidighed som komponist. Bach-overleveringen, dvs. de måder hans musik er blevet fortolket på gennem tiden, er et særligt tema, som trækker tråde op til vor egen tid. Datidens musikalske genrer gennemgås med eksempler fra instrumentalmusikken, herunder Brandenburg-koncerterne, Das Wohltemperierte Clavier og anden musik for soloinstrumenter, samt fra store vokalværker såsom Johannespassionen. Vi skal således opleve musik af orgelvirtuosen, af hofkapelmesteren og af kirkemusikeren Bach. Bogen lever og har det godt! Det ses bl.a. af de næsten 30.000 besøgende, der var på BogForum i 2014. Var du en af dem, og skal du med til BogForum 6-8/11 2015? Du kan møde Folkeuniversitetet og Aarhus Universitetsforlag på stand C2-003, lige ved indgangen. Hver time er der nye forskere og eksperter på scenen, der fortæller om den nyeste forskning og fagbogsudgivelser fra Aarhus Universitetsforlag. Du kan møde mange af de forskere, som du kender fra Folkeuniversitetet. Daniella Kuzmanovic, lektor i moderne Tyrkiets studier i samtale med Lasse Ellegaard om Istanbuls politiske fortid og nutid Helge Kragh, professor emeritus i videnskabshistorie i samtale med Tor Nørretranders om højdepunkterne i teknologihistorien Uffe Østergaard, professor i historie i samtale med Adam Holm om arkitektur og politik i Budapest Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionstudier, om ’familien’ og menneskeslægtens forhistorie Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, om politisk psykologi Oplev også forskerne bag den anmelderroste bogserie ’Tænkepause’, hvor du bl.a. kan blive klogere på gud, politik og familie. Få et godt tilbud med hjem. 65 66 praktiske oplysninger Praktiske oplysninger Programrådet Programrådet består af styrelsens medlemmer, forskere og fagpersoner primært fra Aarhus Universitet og fra Aarhus’ kulturinstitutioner. Styrelsen Lektor Noe Munck (formand) / chefkonsulent Jens Dybkjær Holbech (næstformand) / pressechef Anders Correll / lektor Bertel Nygaard / professor Thomas G. Jensen / lektor Claus Holm / professor Kristjar Skajaa / lektor Hans Jørgen Frederiksen / adjunkt Kirstine Helboe Johansen / lektor Steffen T. Korsgaard / chefkonsulent WWF Susanne Lildal Amsinck / strategisk direktør i Envision Anne Glad / direktør for DR-nyheder Ulrik Haagerup. Forskere og fagpersoner fra Aarhus Universitet Professor Andreas Roepstorff / projektleder Anne Sørensen / lektor Birte Poulsen / professor Bjarne Møller-Madsen / professor Bo Christensen / lektor Carsten Bagge Laustsen / professor Christian Bjørnskov / lektor Christian Waldstrøm / informationsleder Claus Bo Andreasen / lektor Egon Noe / lektor Hans Kjeldsen / lektor Henrik Birkedal / forskningsleder Jens Bennedsen / adjunkt Karina Lykke Grand / professor Kim Halskov / adjungeret professor Lene Vase / lektor Mads Krogh / lektor Marie Vejrup Nielsen / lektor Michael Böss / adjunkt Mikkel Thelle / lektor Mikkel Thorup / docent Ole Høiris / lektor Ole Lauridsen / lektor Ole Sonne / lektor Per Stounbjerg / udviklingschef Pernille Kallehave / seniorforsker Peter Bondo Christensen / professor Peter C. Kjærgaard / lektor Peter K.A. Jensen / professor Peter Krøjgaard / professor Philipp Schröder / chef for intern kommunikation Svend Aage Mogensen / professor Søren Fauth / institutleder Thomas Toftegaard / lektor Tinna Stevnsner / professor Tobias Wang / lektor Tonny Brems Knudsen / professor Verner Møller / lektor Kristian Hvidtfeldt Nielsen Fagpersoner fra andre uddannelses- og kulturinstitutioner Museumsinspektør Annette Damm, Moesgård Museum / Museumsdirektør Bo Skaarup, Naturhistorisk Museum i Aarhus / forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl, Aarhus Universitetsforlag / redaktør Christian Adamsen, Skalk / museumsinspektør Connie Jantzen, Den Gamle By / presseansvarlig Dan Hansen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole / museumsinspektør Hanne Teglhus, Steno Museet / museumsinspektør Jeanette Varberg, Moesgaard Museum / journalist, stud.jur. Jeff Evald Jørgensen / overinspektør Marie Nipper, ARoS / museumsleder Merete Ibsen, Kvindemuseet / kulturredaktør Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad / stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv / museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By / seniorforsker Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum Aarhus. praktiske oplysninger 67 Emdrupvej 42 43 B P 21 42 43 A 21 185 185 P X Mod Farum C P Tuborgvej Mod København P P Hovedindgang Indgang D Emdrup station Linje BA S Stisystem Busser 21 21 42 43 42 43 Lersø Parkallé Folkeuniversitetets sekretariat Studierabat Sekretariatet Navitas Rektor Sten Tiedemann / programchef Marie Kruse Larsen / redaktør Louise Højbjerg Jacobsen / redaktør Anne Marie Sørensen / redaktør Mette Grønborg Poulsen / redaktør Joakim Quorp Matthiesen / redaktør Lærke Sofie Glerup Hansen / programmedarbejder Sofie Frøkjær Justesen / studentermedhjælper Kasper Dam Nielsen / studentermedhjælper Anne Engedahl / studentermedhjælper Jonas Aakjær Møller / økonomichef Randi Dahlin / studentermedhjælper til økonomi Emma Louise Bak-Møller / assistent Martin Kristiansen / receptionist Tinna Louise Hansen / festivalchef Hanne Lundgren Nielsen / praktikant Laura Cordes Felby / praktikant Jonas Sloth / praktikant Kristian Mørch Abell / grafikerpraktikant Cæcilie Hertzum Laursen Der gives på udvalgte forløb rabat til studerende, som er berettiget til SU. Oplys uddannelsessted og årskortnummer/CPR-nr. på hjemmesiden. Husk studiekort første undervisningsgang. Folkeuniversitetet Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal 8000 Aarhus C www.fuau.dk 8843 8000 Forbehold Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser, lokale, dato og tidspunkt. Sådanne ændringer giver ikke ret til refusion af betalingen. Afmelding Hvis du fortryder, kan du få det indbetalte beløb refunderet fratrukket ekspeditionsgebyr på 120 kr. Afmelding skal ske senest 14 dage før holdstart. Tilmelding til rejser og ekskursioner er bindende, og depositum refunderes ikke. Fotos og illustrationer Med mindre andet er angivet, stammer billedmateriale fra billeddatabaserne Stock.xchng, iStockphoto.com, Shutterstock og WikiMedia samt fra samarbejdspartnere. Fotos af forskere: Nikolaj Lund. Layout og illustration Oddfischlein. Bøger, noter og slides Til forløb, hvor bøger er inkluderet, udleveres bogen første undervisningsgang. Slides og undervisningsnoter er ikke inkluderet i prisen, og de kan ikke forventes fremskaffet og udleveret. Åbningstider Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00. Fredag kl. 9.00-14.30 Undervisningssted Folkeuniversitetet i Emdrup Tuborgvej 164 2400 København NV 8843 8000 Tilmelding – Tilmeld dig på hjemmesiden fuau.dk, og betal med Dankort, Visa-Dankort, Mastercard, Visa Electron eller Danske Bank netbetaling. – Firmabetaling på EAN eller faktura. 68 Folkeuniversitetet er for alle Folkeuniversitetet i Emdrup er for dig, der er nysgerrig. I programmet, du sidder med i hænderne, finder du flere hundrede forskere, som vil dele deres viden med dig. De forelæser i programmets mere end 180 forskellige forelæsningsrækker. Så glæd dig til at blive begejstret, bjergtaget og bidt af ny viden. Der begynder nye forelæsningsrækker hele tiden. Her i programmet finder du både forelæsningsforløb, som begynder lige efter efterårsferien i uge 43, lige efter jul og helt frem til sommeren 2016. Der er forelæsninger inden for alle fagområder - historie, kunst og litteratur såvel som samfund, psykologi og naturvidenskab. Herunder kan du se et par eksempler på, hvad du finder på siderne inde i programmet, men gå selv på opdagelse. God fornøjelse! Hvad enhver dansker bør vide Hvad bør man læse, høre, se eller smage, før man dør? På Folkeuniversitetet har vi spurgt eksperterne. Få overblik over milepæle, begivenheder og personer, som revolutionerede menneskets tilværelse. 8 onsdage kl. 19.45-21.30, start 21/10 Side 35 21/10: Danmarks historie. Steffen Heiberg, mag.art., fhv. forskningschef Frederiksborg 28/10: Film. Bodil Marie Stavning Thomsen, lektor i filmhistorie, Aarhus Universitet 04/11: Litteratur. Anders Østergaard, ekstern lektor, adjungeret professor i litteratur, Københavns og Roskilde Universitet 11/11: Kunst. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 18/11: Mennesket. Mikkel Heide Schierup, professor i biologi, Aarhus Universitet 25/11: Sundhed. Uffe Juul Jensen, professor i filosofi og videnskabsteori, Aarhus Universitet 02/12: Idéhistorie. Christian Olaf Christiansen, postdoc i idéhistorie, Aarhus Universitet 09/12: Teknologi. Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet Gode vaner Vi ved det godt. Det er godt for os at motionere, få vores nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi i sofaen i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for sent i seng. Hvorfor er det så nemt at få dårlige vaner og så svært at skabe gode? Tre forskere går på jagt efter svar. Tag dine dårlige vaner med, og bliv inspireret til at gøre noget ved dem. 3 mandage kl. 17.30-19.15, start 19/10 Side 21 Alt hvad du bør vide om samfundet Vil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud i dag, og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden? Få overblik over Danmarks økonomi, velfærdssystem, parlemantariske system, retsvæsen, udenrigspolitik og meget mere. Mød centrale danske samfundsforskere, og bliv klædt på til at deltage i samfundsdebatten. 6 mandage kl. 19.45-21.30, start 18/1 2015 Side 10 Kunsthistorien på et semester Hvad karakteriserer barokken? Realismen? Eller futurismen? Få det store overblik, få opfrisket din hukommelse eller stift nyt bekendtskab med kunsthistoriens forunderlige forandringer. Kom og vær med, når vi byder på en spændende gennemgang af kunsthistoriens vigtigste perioder. 9 tirsdage kl. 17.30-19.15, start 19/1 2015 Side 53 Luk op for forskning, fascination og forundring Folkeuniversitetet
© Copyright 2024