Dagplejerne i Favrdal Conni Lene L Marianne Charlotte Lene P Lisbeth Lilian Conny Sara Jane VELKOMMEN I FAVRDAL DAGPLEJE - KVALITET FOR DE MINDSTE Vi er en gruppe af dagplejere og i hver dagpleje er der som udgangspunkt tilknyttet 4 børn i alderen 0-3 år. Vi har en pædagogisk dagplejekonsulent tilknyttet, som kommer på besøg og får en snak med børn og dagplejere, og som følger barnets trivsel og udvikling. Hos os er der hjemligt og overskueligt. Vi har trygge rammer med fokus på nærhed, omsorg og et tæt forhold til det enkelte barn. Vi har et godt samarbejde kollegaer imellem og foretager os mange ting sammen. Vi vægter højt at gå på besøg hos hinanden, når vi skal have fri og barnet skal i gæstepleje, så barnet kender den voksne og de andre børn. LÆREPLANER Vi arbejder med læreplaner, hvor vi kommer igennem alle seks kompetencer. Arbejdet bliver dokumenteret i Barnets bog, som barnet får med, når de stopper i dagplejen. Vi arbejder med dialogisk læsning og lidt med tegn til tale. KURSER Vi har alle stor erfaring og har alle været på: - Grundkursus for dagplejere. - Læreplanskurser nr 1,2 og 3 - Førstehjælp - Dialogisk læsning - Udsatte og sårbare børn - Børns motorik, sansning og bevægelse - Enkelte dagplejere har desuden været på andre relevante kurser. DAGLIGDAGEN Vi bor i nærheden af skov, sti-systemer, bæk, legepladser og havnen, hvilket vi alle benytter meget. Vi går i legestue, vi besøger eller får besøg af andre dagplejere og børn, besøger børnehaver, laver planlagte aktiviteter(feks. synge, sanglege, danse, hoppe, løbe, klippe, klistre, tegne, male og tusind andre sjove ting) I dagplejen har vi tiden, tid til fordybelse og også tiden til den vigtige tøffetid Vi prioriterer højtiderne. Vi holder fastelavn, påskefrokost og julefest. Vi holder desuden den landsdækkende dagplejedag anden onsdag i maj. KOST Vi har i dagplejen en sund kostpolitik, så I kan være trygge ved at jeres barn får en sund og alsidig kost. Mål Målet er at skabe glade, aktive og sociale børn som er selvstændige og selvhjulpne, når de er klar til børnehaven. Vi giver sammen jeres barn en god start på livet, og glæder os til samarbejdet og til at lære jeres barn at kende.
© Copyright 2024